Historien om bjarne rotten og frida frølår

Page 1

Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige er et nytænkende og sprogstimulerende materiale baseret på forskning. Målgruppen er børn i daginstitution og indskoling. Bogen er bygget op om de to hovedpersoners eventyrlige oplevelser. Her introduceres nye ord, fokusord, som tilegnes i et levende børneunivers, blandt andet gennem fysiske aktiviteter og med mulighed for inddragelse af både tablets og smartboard. Materialet åbner på denne måde op for en helt ny tilgang, som på en varieret og lettilgængelig måde gør ordforrådstilegnelse til en leg. Bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/ordetrundt, fungerer som et supplement til bogens øvelser. Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige består af 28 kapitler af eventyret om Bjarne Rotten og Frida Frølår. Til hvert kapitel følger et varieret program af øvelser med en fast struktur, så man hurtigt bliver fortrolig med formen. Bogen afsluttes med to kapitler, hvor de udvalgte fokusord repeteres. Forfatterne Lisbeth Glerup er konsulent i Undervisningsministeriet. Hun er tidligere skolekonsulent i Horsens Kommune og har varetaget sproglige opgaver i både dagtilbuds- og skoleregi, ligesom hun har undervist pædagoger og lærere i sprogtilegnelse. Anders Bruhn Kristensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har desuden en kandidatgrad i journalistik med speciale i mediernes relation til samfundet. Til daglig er han ansat som journalist på Politikens Lokalaviser og arbejder sideløbende med forskellige litterære projekter. Lisbeth Glerup og Anders Bruhn Kristensen er sammen forfattere til Undervisningsministeriets materiale i ”Almen Sprogforståelse”.

”Det er et fantastisk og gennemarbejdet materiale. Arbejdet med at styrke børnenes ordforråd er en af de rigtig svære opgaver i sprogarbejdet, men Frida og Bjarne gør tilegnelsen af nye og forholdsvis svære ord sjovt for børnene og let for sprogpædagogen. Det er lige til at gå til og overskueligt at arbejde med.” – Evy Nielsen, pædagog og souschef i Børnehuset Ta’fat

”Forfatterne har kreeret en færdig opskrift til at øge børns ordforråd. Bogen er lige til at gå ombord i, og det systematiske arbejde med fokusord tager udgangspunkt i læring gennem hele kroppen.” – Irene Bavnhøj Lorentzen, sprogvejleder

ISBN 978-87-7281-945-7

Varenr. 7362

9 788772 819457


Parentesmetoden_indmad.indd 4

30/11/15 13.24


Historien om Bjarne Rotten og Frida Fr l r

17


18


Kapitel 1

Bjar ne Rotten re jser ud i verden

Ugens fokusord: anstrengelse, forgæves, kaskade, komme til hægterne, ansatte, vidne, måbe, blind passager Døren til banken går op med et kæmpe brag, så det gibber i alle på gaden. Bjarne Rotten kommer farende ud med et vildt blik i øjnene og sveden sprøjtende fra panden. I sin ene pote bærer han på en tung, brun sæk, som han med voldsom anstrengelse smider op i en grøn mælkekasse bag på sin knallert. Bagdækket bliver trykket helt fladt, og ud fra sækkens åbning hvirvler pengesedler op i luften. Bjarne Rotten pruster og stønner som en gammel, træt hest, da han hopper op på sin knallert. Den gamle knallerts gashåndtag bliver drejet i bund, og Bjarne træder hårdt og hidsigt på pedalen. Men forgæves. Knallerten starter ikke, og Bjarne bliver mere og mere lilla i hovedet, mens han stamper i den rustne pedal. Syv stamp bliver det til, før det endelig sprutter og hakker fra udstødningsrøret. Først skyder røret en lang ildstråle ind på fortovet, og derefter begynder det at hoste nogle tykke, sorte røgringe bagud, hvorefter Bjarnes knallert sætter i fart. Bjarne Rotten er den yngste af en flok på ti rottesøskende, der bor sammen med deres mor og far i en kloak lige under den bank, som Bjarne netop har røvet. De seneste måneder har det regnet voldsomt, og deres rotterede er blevet oversvømmet utallige gange. Sidste gang var for en måned siden, hvor torden og lyn buldrede og blitzede, mens himlen åbnede sig og i timevis sendte kaskader af vand ned over byen. Bjarne klamrede sig til kloakristen over reden, mens vandet susede forbi ham og op på vejen. Da uvejret var ovre, var Bjarne helt udmattet, og de massive vandmængder havde skyllet hans rede og hans familie bort. Nu var Bjarne kommet til hægterne, og han havde besluttet, at han ville rejse ud og finde sine forældre og alle sine søskende igen. Til det formål skulle han bruge penge til knallertbenzin og måske også færgebilletter, togbilletter eller endda flybilletter, for han anede jo ikke, hvor hans familie var. Han havde derfor besluttet sig for at røve nogle penge i en bank, for de havde i hvert fald rigeligt, tænkte han. Og så havde Bjarne også altid været lidt irriteret på de ansatte i banken over hans tidligere kloakhjem. Hver dag smed de nemlig glohede og

19


rygende cigaretskoder gennem kloakristen og ned i rottereden, så Bjarne og hans familie måtte springe for livet og bruge timer på at fjerne røgen i reden. Nu sidder Bjarne igen i en tyk røgsky. Denne gang kommer den fra hans knallert, som drøner ud af byen. Vidnerne til bankrøveriet står på fortovet og måber mod røgskyen henne ad gaden. De kan ikke se Bjarne for røg, men bag på mælkekassen flagrer en rævehale på en bambuspind. Men det er også, som om man gennem røgtågerne kan skimte én oven på pengesækken i mælkekassen. Det ligner lidt en frø, som af en eller anden grund er hoppet op bag på Bjarnes knallert. Hvor mon de kører hen? Og hvad mon der sker, når Bjarne Rotten finder ud af, at han har fået en blind passager med?

Mandag Alle: Hvorfor tror I, Bjarne røver banken? Tænk jer alle om: Synes I, det er i orden, at Bjarne begår bankrøveri – hvorfor/hvorfor ikke? I grupper: Hvad synes I? Må I godt begå bankrøveri? Er det i orden, at I farer ind i banken og henter alle pengene? Hvem kan det gå ud over, hvis I har tømt banken for penge? Jeg hører, hvad I mener, når I har talt sammen. (Du vælger grupperne, og hvem der skal fortælle, når opgaven er løst). Dagens første fokusord – anstrengelse: Pengesækken er tung af de mange penge, så det er svært for Bjarne at løfte den. Han skal bruge mange kræfter. Det er en stor anstrengelse for ham at få sækken med. For dig vil det være en stor anstrengelse, hvis du skal løfte hele din familie på én gang – eller alle de voksne i børnehaven eller børnehaveklassen. Alle: Jeg nævner nu nogle ting, der er en anstrengelse – og nogle, der slet ikke er en anstrengelse. I råber ”anstrengelse” og lægger jer trætte på gulvet, hvis jeg nævner noget, der ville være en anstrengelse. I siger stille ”ikke anstrengelse” hvis det, jeg nævner, ikke er en anstrengelse: • Løfte en flodhest • Drikke et glas vand • Bestige verdens højeste bjerg • Klappe en hund • Spise en lille bitte is • Slås med verdens stærkeste mand • Løbe 100 km

20


• Stå på ét ben en hel dag • Gå over gaden sammen med din mor eller din far. To og to: Fortæl hinanden om noget, I somme tider er nødt til at gøre, noget, der er en stor anstrengelse. Bagefter hører vi eksempler på de store anstrengelser. Husk at bruge ordet ”anstrengelse”, når I fortæller kammeraterne om jeres anstrengelser. Dagens andet fokusord – forgæves: Bjarne forsøger at starte sin knallert, men det går ikke. Han stamper på pedalen, han kan ikke få den i gang, alt, hvad han gør, er forgæves. Det lader sig bare ikke gøre. Han stamper forgæves seks gange. Først ved det syvende stamp er det ikke forgæves, nu starter knallerten. Det vil nok ikke gå for dig, hvis du skal bære en tung lænestol op på tredje sal helt alene. Du ved, at det vil være umuligt og helt forgæves at forsøge. To og to: I står to og to over for hinanden. Jeg fortæller om nogle ting, Bjarne gerne vil forsøge at gøre. Hvis I tror, han kan gøre det, nikker I til hinanden og siger: ”Ikke forgæves”. For det er nok ikke forgæves for ham at gøre det. Hvis det, han gerne vil, ikke kan lade sig gøre, er helt umuligt og forgæves, så råber I: ”Forgæves” og trækker på skuldrene: • Gå ind i en fin tøjforretning og finde et flot rotte-jakkesæt • Gå på restaurant • Arbejde i en bank • Spise noget affald • Kravle ned i et rottehul • Spise middag sammen med dronningen • Gå i børnehave/skole sammen med jer • Blive fodboldspiller. To og to: Nu tegner I sammen en tegning af Bjarne, der forgæves forsøger at få gang i knallerten. Skriv ”forgæves” med store bogstaver under tegningen, og hæng tegningerne på sprogvæggen.

Tirsdag Alle: Hvad synes I om Bjarnes planer om at finde familien? Hvad ville I selv gøre, hvis jeres familie blev væk? To og to: Gæt på, hvordan historien slutter. Mon Bjarne finder familien? Jeg skriver nogle gæt ned. Når vi er færdige med bogen om Bjarne, ser vi, hvem der fik ret.

21


Repetition af fokusordet anstrengelse: I grupper: Lav sammen noget, der er en stor anstrengelse. Måske skal I udenfor for at kunne udføre opgaven? Klatre til tops i klatrestativet? Løbe meget hurtigt? Mens I udfører ”anstrengelsen”, råber alle i gruppen højt ”anstrengelse” mange gange. (Du vælger grupperne). Repetition af fokusordet forgæves: Alle: Tænk hver især over to opgaver: én, det vil være forgæves for jeres kammerater at udføre, og én, det slet ikke ville være forgæves for jeres kammerater at gå i gang med. Fx ville det ikke være forgæves for nogen at hjælpe i køkkenet. Men det ville være forgæves for de fleste at kravle op på verdens højeste bjerg. Vi hører nogle opgaver, og alle råber: ”Forgæves” og ser triste ud, eller vi råber: ”Ikke forgæves” og griner højt, hvis det er opgaver, vi kan klare. Dagens første fokusord – kaskade: Bjarnes familie blev skyllet væk fra deres hjem, fordi der kom så meget vand ned i kloakken. Vi kan sige, at der kom en kaskade af vand derned; en frygtelig masse vand. Når det regner rigtig meget på jeres legeplads, og der er store vandpytter, er der også kommet kaskader af vand der. I grupper: Gå hen til forskellige vandhaner. I skiftes til at stå ved dem. Somme tider skal I åbne så meget, at der kommer kaskader af vand ud af vandhanen – det skal sprøjte løs. Indimellem skal der bare komme et par dråber. De andre i gruppen råber: ”Kaskader” – ”ikke kaskader”. (Du vælger grupperne). Dagens andet fokusord – komme til hægterne: Bjarne fik det godt, da uvejret var ovre. Nu ville han ud at finde sin familie, så han var kommet til hægterne og følte sig rask. Hvis du har ligget længe i sengen, men nu er blevet så rask, at du igen kan lege, er du også kommet til hægterne. Alle: Svar ”er kommet til hægterne” – ”ikke kommet til hægterne”, når jeg nævner nogle, der enten er syge eller er kommet til hægterne og er raske. Jeg spørger nogle af jer. • En ræv, der har ligget på ryggen i sin rævegrav og pebet i 14 dage • Aske har haft influenza. Nu står han på ski • Maja går på hænder på græsplænen. Hun kan overhovedet ikke mærke, at hun har haft en brækket arm • Katten hopper rundt på tre ben. Den kan ikke gå på det fjerde, for der har den et stort sår

22


• Du behøver ikke længere at få penicillin mod din halsbetændelse. Du har ikke ondt i halsen nu, og feberen er forsvundet • Niclas pudser næse med et højt brag hvert andet minut. Han er meget forkølet.

Onsdag I grupper: Vi har læst om, at Bjarne skal ud i verden. Han skal bruge penge til fx billetter og benzin. Hvilke andre ting tror I, han kan få brug for at købe? Tal om det i grupper, og find rigtig mange forslag. Bestem, hvem der skal fortælle om de enkelte ting, inden vi alle sammen hører jeres forslag. (Du vælger grupperne). Stadig i grupper: Hvorfor tror I, frøen vil med Bjarne? Bliv enige om hvorfor, og vælg, hvem der skal fortælle. Alle: Tænk jer alle om. Forklar så, hvorfor du kunne have lyst til/slet ikke have lyst til at tage med Bjarne ud i verden? Repetition af fokusordet kaskade: To og to på iPad: Søg på ”kaskader”, og se de mange billeder. Find det billede, I synes, viser den største og flotteste vandkaskade. Jeg går rundt og ser jeres kaskadebilleder. I fortæller mig, hvorfor I har valgt lige præcis det billede. Repetition af fokusordet komme til hægterne: Alle: I har nok alle prøvet at fejle et eller andet. Fortæl om, hvornår du mest har ønsket dig at komme til hægterne. Hvad fejlede du da? Dagens første fokusord – ansatte: Den bank, som Bjarne har røvet, har mange ansatte. Det betyder, at der er mange mennesker, der har job i banken. De arbejder der. Mange, du kender, har et arbejde og går hver dag på arbejde det sted, hvor de er ansat. Alle: Jeg nævner nu nogle forskellige steder, hvor man kan være ansat. Hvad hedder de ansatte her?: • Børnehave • Hospital • Forretning • Skole • Bus • Gård på landet • Teater • Frisørsalon.

23


Dagens andet fokusord – vidne: Der er mange mennesker, der ser, da Bjarne røver banken. De er vidner til et bankrøveri. Hvis du ser ting ske, bliver du vidne til det, der sker. Det kan være en dejlig ting, fx et bryllup. Men du kan også blive vidne til en ulykke, eller du kan blive vidne til et tyveri eller et bankrøveri. Du ser røveriet foregå, men du er slet ikke med til at røve. Du er kun et vidne, der kigger forbavset på røveren. To og to: Lav sammen en tegning, hvor I begge to er vidne til en begivenhed. Er det en lommetyv, der stjæler en bunke penge, eller…? Fortæl om tegningen til de øvrige i klassen, og hæng den på sprogvæggen. Skriv ”vidne” med store bogstaver.

Torsdag I grupper: Hvor mon turen går hen for Bjarne Rotten? Hvad mener I, hvad vil der ske, når Bjarne finder ud af, at der sidder nogen bag på knallerten? I må gerne gætte på mange forskellige muligheder. (Du vælger grupperne, og hvem der skal fortælle, når opgaven er løst). Repetition af fokusordet ansatte: I grupper: Fortæl om, hvor din familie eller nogle af din families venner er ansatte. Fx: ”Min onkel er ansat på et lager. De ansatte der hedder lagerarbejdere.” Repetition af fokusordet vidne: I grupper: I laver et lille teaterstykke sammen. Én er Bjarne Rotten, der røver, mens de andre i gruppen er vidner til hans røveri. Øv teaterstykket: Vidnerne taler meget om, hvad de er vidne til, mens Bjarne Rotten røver banken og forsøger at komme væk. Teaterstykket opfører I næste gang, når vi igen hører om Bjarne Rotten. (Du vælger grupperne). Dagens første fokusord – måbe: Vidnerne ser, at Bjarne røver banken. De bliver meget overraskede, for de har aldrig tidligere været vidner til et bankrøveri. De står med åben mund og glor; de måber. Du måber, når du bliver rigtig forbavset. Du ser måske lidt dum ud. Alle: Jeg siger nu nogle forskellige ting, hvoraf nogle kan få jer til at måbe, andre slet ikke. I måber og ser rigtig fjollede ud, når jeg siger noget, I bliver måbende forbavsede over: • De voksne går altid på hænder, aldrig på to ben • Din bedste ven spiser en is • Din mor vil kun hoppe på ét ben, lige meget hvor hun er • Din bedstemor danser ballet i supermarkedet

24


• Dine venner spiser kun chokolade til morgen-, middag- og aftensmad • Tandlægen siger, at du skal spise så meget slik som muligt og drikke ti colaer hver dag • En ræv går en lille tur i skoven • Du ser en hund, der læser avis. Dagens andet fokusord – blind passager: Når du er passager, kører, flyver eller sejler du. Når du sidder i en bil og kører med dine forældre, er du passager i bilen. Hvis du er om bord på et skib, er du passager på skibet. En blind passager er én, der har listet sig ind fx i bussen eller om bord på skibet, uden nogen har opdaget det. Frøen er blind passager på Bjarne Rottens knallert. Han ved ikke, den er med. Hvis du listede dig om bord på et skib, og ingen så, hvor du skjulte dig, var du en blind passager om bord på skibet. I grupper: I bygger en bus af stolene. Én er chauffør, og de andre er passagerer. En blind passager lister ind og gemmer sig. Da der er gået lidt tid, rejser buschaufføren sig og finder den blinde passager og fortæller, at sådan én har listet sig gratis ind i bussen. Alle i bussen råber: ”Føj, en blind passager!” Det råber I mange gange, mens I peger på den blinde passager. (Du vælger grupperne.)

Fredag – repetition Alle: Start med at øve teaterstykket, hvor I er vidner til Bjarnes bankrøveri. Derefter opfører grupperne teaterstykket efter tur. Alle tæller, hvor mange gange ordet ”vidne” bruges i hvert teaterstykke. Hvilken gruppe får ordet sagt flest gange? (Alle har et ark, hvor de sætter en streg, når en fra gruppen siger ”vidne”. Du har et inddelt ark med til alle børn, så de kan sætte ”pointstreger” for hvert hold.) To og to: Nu fortæller I hver en halvdel af teksten. (Du inddeler teksten, så børnene ved, hvor langt første fortæller skal berette.) Stadig to og to: Tal om, hvem der handler rigtigt, og hvem der handler forkert i teksten? Hvad mener I? Er der nogen, der hverken handler rigtigt eller forkert? Hvad med Bjarne, de bankansatte, vidnerne? Frøen? (Du nævner de forskellige deltagere i historien efter tur, parrene taler sammen, du hører derefter konklusioner fra forskellige.) Repetition af fokusordet måbe: To og to: Tænk jer først godt om. Find så hver på tre ting, to, der kan få jeres kammerat til at måbe af forbavselse, og én ting, der overhovedet ikke kan få ham/hende til at måbe. Kammeraten måber nok, hvis du fx siger: ”I går så jeg op på månen, der sad en mand og vinkede til mig”. Husk virkelig at måbe, når I hører noget mærkeligt.

25


Repetition af fokusordet blind passager: To og to på iPad: Skriv ”skib” og find sammen to skibe, hvor det var dejligt at liste sig om bord som blind passager. Nogle af jer fortæller, hvorfor I har valgt netop de to skibe. I grupper: Du nævner først alle ugens fokusord, og børnene forhandler i grupperne om at finde det rigtige ordkort. (Men som nævnt indledningsvis i vejledningen til bogen vil det være forskelligt fra aldersgruppe til aldersgruppe og fra sted til sted, i hvor høj grad skriftlighed er mulig). Du hjælper de grupper, der ikke har fundet de rigtige ordkort. Når de relevante er fundet, gentager du fokusordene, børnene siger dem efter dig og svinger med kortene. Tosprogede børn vælger selv, hvilket sprog de vil sige ordet på. Hør gerne fokusordene sagt på flere sprog. (Denne praksis med ordkort gentages fremover ved hver uges afslutning og nævnes derfor ikke igen. Den er beskrevet indledningsvis i vejledningen til materialet.)

Cloze-test Bjarne er meget ked af det. Hans familie er skyllet væk, fordi det har regnet SÅ meget. Der er faktisk kommet (kaskader) af vand. Men nu vil han af sted, for han føler sig rask og er sikker på, at han kan tage af sted, fordi han er kommet helt (til hægterne) igen. Men han kan ikke lade være med at tænke over, om turen vil hjælpe ham til at finde far, mor og alle søskende. Han håber og håber, at turen ikke er (forgæves). Men faktisk ved han godt, at turen vil blive svær og derfor en meget stor (anstrengelse). Så han er vred. For alle de mennesker, der arbejder i banken, altså alle de (ansatte), har smidt cigaretskodder ned i Bjarnes kloak-hjem. Det har gjort ham så forbavset, at han stadigvæk er virkelig vred og slet ikke kan lukke munden, fordi han bare (måber). De mennesker, der har set ham røve banken, altså dem, der er (vidner), tjah… mon de ikke måber stadigvæk? Bjarne fræser væk fra banken. Han har slet ikke tid til at se sig tilbage. For så ville han jo vide, at han havde fået nogen op i mælkekassen på bagagebæreren. Det er én, han overhovedet ikke ved noget om. Bare én, der kører med, en (blind passager).

26


Parentesmetoden_indmad.indd 4

30/11/15 13.24


Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige er et nytænkende og sprogstimulerende materiale baseret på forskning. Målgruppen er børn i daginstitution og indskoling. Bogen er bygget op om de to hovedpersoners eventyrlige oplevelser. Her introduceres nye ord, fokusord, som tilegnes i et levende børneunivers, blandt andet gennem fysiske aktiviteter og med mulighed for inddragelse af både tablets og smartboard. Materialet åbner på denne måde op for en helt ny tilgang, som på en varieret og lettilgængelig måde gør ordforrådstilegnelse til en leg. Bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/ordetrundt, fungerer som et supplement til bogens øvelser. Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige består af 28 kapitler af eventyret om Bjarne Rotten og Frida Frølår. Til hvert kapitel følger et varieret program af øvelser med en fast struktur, så man hurtigt bliver fortrolig med formen. Bogen afsluttes med to kapitler, hvor de udvalgte fokusord repeteres. Forfatterne Lisbeth Glerup er konsulent i Undervisningsministeriet. Hun er tidligere skolekonsulent i Horsens Kommune og har varetaget sproglige opgaver i både dagtilbuds- og skoleregi, ligesom hun har undervist pædagoger og lærere i sprogtilegnelse. Anders Bruhn Kristensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har desuden en kandidatgrad i journalistik med speciale i mediernes relation til samfundet. Til daglig er han ansat som journalist på Politikens Lokalaviser og arbejder sideløbende med forskellige litterære projekter. Lisbeth Glerup og Anders Bruhn Kristensen er sammen forfattere til Undervisningsministeriets materiale i ”Almen Sprogforståelse”.

”Det er et fantastisk og gennemarbejdet materiale. Arbejdet med at styrke børnenes ordforråd er en af de rigtig svære opgaver i sprogarbejdet, men Frida og Bjarne gør tilegnelsen af nye og forholdsvis svære ord sjovt for børnene og let for sprogpædagogen. Det er lige til at gå til og overskueligt at arbejde med.” – Evy Nielsen, pædagog og souschef i Børnehuset Ta’fat

”Forfatterne har kreeret en færdig opskrift til at øge børns ordforråd. Bogen er lige til at gå ombord i, og det systematiske arbejde med fokusord tager udgangspunkt i læring gennem hele kroppen.” – Irene Bavnhøj Lorentzen, sprogvejleder

ISBN 978-87-7281-945-7

Varenr. 7362

9 788772 819457


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.