Hjernesmart pædagogik by Dafolo

”Venter spændt på en treer i Hjernesmart-serien” på Folkeskolen.dk

Disse spørgsmål bliver udforsket i Hjernesmart pædagogik, som på letforståelig vis omsætter hjerneforskning til praktisk pædagogik. Bogen giver en indføring i hjernens spilleregler for alle, der indgår i relationer med børn og unge i hverdagen, og den præsenterer samtidig en række konkrete værktøjer, sange og lege til at stimulere børns læring, empati, indre ro og selvkontrol og derved styrke deres hjerner.

Bogen henvender sig til fagprofessionelle i dagligt samspil med børn i alderen 3 til 16 år. Forældre og andre interesserede kan også læse med. På www.hjernesmart.dk finder du videoklip, sange og øvelser fra bogen – klar til brug i din pædagogiske praksis. Anette Prehn er sociolog, prisvindende underviser, foredragsholder og forfatter. Sammen med hjerneforsker Kjeld Fredens har Anette skrevet bøgerne: Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring og Play Your Brain (oversat til kinesisk og russisk). Desuden er hun forfatter til bogen Hjernesmarte Børn og en læreplan for grundskolen i hjernesmarte metoder. Mere end 30.000 studerende fra hele verden følger hendes online-kurser.

”En meget, meget brugbar bog. Gid, jeg havde læst denne bog allerede på min uddannelse – så havde jeg været klædt bedre på til at møde praksis.” Anne Ørskov, lærer, Østervangskolen

”Hjerneforskning på hverdagssprog. En kæmpe øjenåbner!” Maria Grüner Vangmand, pædagog, Børnehusene Kokkedal

”Vanskeligt stof gjort tilgængeligt for enhver. Fuld af praksisnære værktøjer. Læs den!” Inger Marie Kristensen, skoleleder, Sct. Jacobi Skole

”Anette Prehn bidrager i dén grad til at styrke og inspirere pædagogers samspil med børn.” Michael Andersen, pædagogisk leder i Gentofte Kommune

ISBN 978-87-7160-177-0

Varenr. 7475

Hjernesmart pædagogik

Bogen er bygget op som en rejse til fem ”destinationer” i hjernen med masser af eksempler og konkrete redskaber, som inspirerer læseren til at bygge bro til egne erfaringer og gå nye veje i samspillet med børn.

Anette Prehn

Hvordan kan hjerneforskningen berige den pædagogiske erfaring og de metoder, som vi allerede har og bygger på? Og hvad kan vi med fordel vide om børns (og vores egne) hjerner, så vi kan gå lidt smartere til de hverdagssituationer, der nogle gange driller?

******

på Jagoo.dk 12-tal i AKT-bladet

Anette Prehn

Hjernesmart pædagogik Stimulér børns læring, empati, indre ro og selvkontrol

Anette Prehn

Hjernesmart pædagogik Stimulér børns læring, empati, indre ro og selvkontrol

Hjernesmart_indhold.indd 1

21/04/16 13.02

Anette Prehn Hjernesmart pædagogik Stimulér børns læring, empati, indre ro og selvkontrol 1. udgave, 2. oplag, 2016 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Fotos: Side 87: Line Rønn Shakoor Resten: Forfatterens egne Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk www.dafolo-tools.dk

Varenr. 7475 ISBN 978-87-7160-177-0

Hjernesmart_indhold.indd 2

21/04/16 13.02

Indhold FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 DEL 1 • REJSEN TIL AMYGDALA, HJERNENS ALARMKLOKKE . . . . . . . . . 21 Et vredesudbrud i børnehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De to ”mandler” i hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En raket, der fyres af: Amygdala-sangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Syv amygdala-triggere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når sort felt er hverdagskost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Min amygdala som barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ding, ding, ding! Når hjernen bliver kapret . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frit valg på hylden med følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når både den voksne og barnet er ”kapret” . . . . . . . . . . . . . . . . . En 13-årig dreng styrker sin selvregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . Amygdala-flasken: Når hjernen mudrer til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alarmen i min hjerne: en sang om at regulere sin amygdala . . . . Amygdala-uret: Børn skruer sig til indre ro og balance . . . . . . . . Alle følelser er til stede hele tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Evidensbaseret eksternalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . For lille amygdala-aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi kan spille hinanden bedre – og være ”dråben” for hinanden! . Amygdala-termometeret viser den indre temperatur . . . . . . . . . . Den neurale basis for empati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad dæmper i øvrigt amygdala? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alt nyt skal trænes ind i ”grøn” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjernesmart_indhold.indd 3

23 26 28 30 32 34 36 37 39 40 43 49 51 53 54 56 58 60 63 65 67

21/04/16 13.02

DEL 2 • REJSEN TIL ARBEJDSHUKOMMELSEN, HJERNENS MIDLERTIDIGE TEGNETAVLE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Tankpassermodellen på pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kun plads til fire til syv enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børns begrænsede arbejdshukommelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan bruger børn klisterpapir? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kend forskel på indflydelsescirklen og interessecirklen . . . . . . . . Den begrænsede kapacitet – illustreret for børn . . . . . . . . . . . . . Styrk børns empati med hinanden – via arbejdshukommelsesindsigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pyt-armbånd hjælper børn med at ”komme igen” . . . . . . . . . . . . . Arbejdshukommelsens helt egen sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Priming påvirker følelser, adfærd og præstation . . . . . . . . . . . . . . Styrk det utrygge barns mod – Succestangenten . . . . . . . . . . . . . Hvordan kan børn booste sig selv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kan arbejdshukommelsen trænes op? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdshukommelseslege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

72 73 75 79 81 82 85 86 89 90 93 96 99 100

DEL 3 • REJSEN TIL PANDELAPPERNE, HJERNENS BOSS . . . . . . . . . . . 105 Hjernens boss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . … der også opfører sig som Guldlok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pandelappernes udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pandelap-amygdala-vippen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sang: Pust luft i din pandelap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan får vi gang i pandelapperne? Omfortolkning i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Framestorm-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De 10 hjernespilleregler bag Framestorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sang: Man kan tage tusind billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litteratur til at stimulere børns perspektivskift . . . . . . . . . . . . . . Robinson Crusoe-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vind-vind-leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den vigtige behovsudsættelse – skumfidus-eksperimentet . . . . . Pandelapsgymnastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjernesmart_indhold.indd 4

106 109 111 114 117 118 127 133 137 138 143 147 149 152

21/04/16 13.02

DEL 4 • REJSEN TIL HIPPOC AMPUS, HJERNENS HUSKECENTRAL . . . . . 159 Når hippocampus lider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjernesmart læring = et rigt netværk med mange indgange . . . . Vær varsom med fokusset på læringsstile! . . . . . . . . . . . . . . . . . . Huskecentralens store plasticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Illusionen om den fotografiske hukommelse . . . . . . . . . . . . . . . . . Sang/dans: Hippocampus’ hoppedans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Så hvordan lærer hjernen? Fire nøglekomponenter . . . . . . . . . . . 1. Opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Tilblivelse/skabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Spacing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At elske læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

161 162 162 163 165 166 167 168 186 196 201 203

DEL 5 • REJSEN TIL DEN SELVDIRIGEREDE NEUROPLASTICITET, DEN EVIGT FORANDERLIGE HJERNE Den femte revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Hjernen tilpasser sig sine omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Både tænkning, forestillingsevne og handling ændrer hjernen . . 210 De plastiske strukturer: amygdala, pandelapperne og hippocampus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Kan forandring gå hurtigt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Din plastiske hjerne – en hyldestsang til hjernen . . . . . . . . . . . . . 214 Den konkrete hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 Hen-imod-vendinger til dit repertoire . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Hjerneklodsede hverdagseksempler – lyt til rumlerillen . . . . . . . 228 Sange om hjernens viskelæder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 Ikke-lege med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Grib engagementsmulighederne! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 ”Jeg vil holde op med at slå mig selv i hovedet!” . . . . . . . . . . . . . . 239 ”Konkurrencestaten” rammer forbi skiven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Svesken på disken? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Din væk-fra-/hen-imod-balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 Følelser er vildt påvirkelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Hjernesmart vaneændring – hvordan gør man? . . . . . . . . . . . . . . 245 Brug lommelygten klogt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247

Hjernesmart_indhold.indd 5

21/04/16 13.02

EFTERORD: GØR HJERNEN TIL MEDSPILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 KORT FORTALT: LÆRING, EMPATI, INDRE RO OG SELVKONTROL . . . . . . . . 255 Læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Empati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indre ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

256 257 258 259

HVIS DU VIL DYKKE NED I … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Hjernens alarmklokke, amygdala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjernens midlertidige tegnetavle, arbejdshukommelsen . . . . . . . Hjernens boss, pandelapperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjernens huskecentral, hippocampus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den selvdirigerede neuroplasticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

264 264 265 265 266

DÉT, DER STÅR MED SMÅT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Appendiks A: Værdiudforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Appendiks B: Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276 Appendiks C: Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277

Hjernesmart_indhold.indd 6

21/04/16 13.02

Hjernesmart_indhold.indd 7

21/04/16 13.02

Hjernesmart_indhold.indd 8

21/04/16 13.02

FORORD

Hjernesmart_indhold.indd 9

21/04/16 13.02

EN LILLE, RYNKET DAME med en mørk stemme og en stor cerut. Sådan husker jeg fru Jensen: min musiklærer i 1980’ernes Brønshøj. Fru Jensen ville have, at vi stillede os to og to på række foran musiklokalet, når klokken ringede. Vi skulle være stille, men var det sjældent. Som reaktion på vores uro låste fru Jensen sig inde på det tilstødende toilet. Og så sad hun ellers der. Og ventede. Og lyttede. Og ventede. Og lyttede. Hun kom først ud igen, når der var blevet ro. Hvilket tog sin tid. For der var vist en del i geleddet, som syntes, det var ganske udmærket at nøjes med blokfløjte, triangel og ukulele i mindre doser. Så dér sad fru Jensen. Og dér stod vi. Tricket virkede ikke. Men hun lavede det igen og igen. Samme ritual. Samme forudsigelighed. Samme magtesløshed. Men det virkede ikke. I dag, som voksen, føler jeg med salig fru Jensen. Hun tilstræbte klasseledelse, men med instrumenter, der viste sig at være stumpe. Hun havde en god intention, men gik fejl af vejen til målet. Hun håbede på én virkning, men fik en helt anden. Og så gjorde fru Jensen bare endnu mere af det, der ikke virkede. ALBERT EINSTEIN SLOG FAST, at dét at blive ved med at gøre det samme, mens man forventer et anderledes udfald, er selveste definitionen på sindssyge. At blive ved med at sige det samme igen og igen uden at opnå den ønskede effekt er også. Fru Jensens rituelle måde at ”løse” situationen på blev selvforstærkende: Vi kunne jo faktisk undgå musiktime ved at fortsætte uroen. Mon ikke de fleste af os alligevel indimellem kommer til at lave en ”fru Jensen”? Det vil sige kommer til at gøre noget, som tydeligvis ikke har effekt … hvorefter vi bare gør endnu mere af det samme?

Hjernesmart_indhold.indd 10

21/04/16 13.02

Hvordan undgår vi at blive en forudsigelig og virkningsløs ”fru Jensen” i vores dagligdags kommunikation og samspil med børn? På hvilke måder kan hjerneforskningen berige den pædagogiske erfaring, indsigt og metoder, som vi allerede har og bygger på? Og hvad kan vi egentlig med fordel vide om børns (og vores egne) hjerner – så vi kan gå lidt smartere til de hverdagssituationer, der nogle gange driller? Det er denne bogs ærinde. AT JEG SKULLE ENDE med at skrive bøger om hjernesmarte børn og hjernesmart pædagogik, stod ikke skrevet i nogen krystalkugle. Jeg har arbejdet som selvstændig i over 10 år. Igennem kurser og foredrag for ledere og medarbejdere har jeg udfordret og hjulpet mine kunder til at opbygge et hjernesmart repertoire til brug i hverdagens samspil. Og deres feedback – fra direktørgangen såvel som personalemødet, forhandlingsbordet eller gul stue – har været uvurderlig vigtig for min evne til at formidle hjerneforskning og socialpsykologi i øjenhøjde og skabe værktøjer, der er lette at lære og oplagte at anvende. Mange af mine kunder er også forældre eller bedsteforældre. Og flere af dem har gennem årene opfordret mig til at oversætte hjernens spilleregler på måder, så de giver mening og værdi til familier og børn. De har påpeget, hvor stor glæde de selv kunne have haft af de hjernesmarte værktøjer, hvis de havde kendt til dem, da de var børn eller unge. Mine kunders feedback gjorde indtryk på mig: ”Tænk, hvis man kunne bygge hjernesmarte vaner fra starten af livet – frem for at skulle kæmpe op ad bakke for at ændre vaner senere hen. Hvorfor egentlig først blive hjernesmart, når man bliver voksen?” Da muligheden opstod, slog jeg derfor til. Og siden er det gået slag i slag: Projekt Hjernevenner for Gentofte Kommune, bogen Hjernesmarte Børn på forlaget People’s Press og senest opgaven med at designe en læreplan for brug af de hjernesmarte metoder fra 0. til 9. klasse for en folkeskole i Favrskov Kommune. Parallelt hermed har jeg oplevet stor efterspørgsel på mine foredrag og kurser fra skoleverdenen, institutionsverdenen og forældre, og dette ”træk” har fået mig til at indse, at jeg her står med noget, som er kendt af få, men vigtigt for mange.

Hjernesmart_indhold.indd 11

21/04/16 13.02

Hjernesmart_indhold.indd 12

21/04/16 13.02

INDLEDNING

Hjernesmart_indhold.indd 13

21/04/16 13.02

DU HAR FORMENTLIG TAGET denne bog i hånden, fordi du er nysgerrig på, hvordan hjerneforskning kan blive til praktisk pædagogik. Det kan være, at du er lærer, pædagog, skoleleder eller institutionsleder – men det kan lige så vel være, at du er forælder, bedsteforælder eller på anden vis en ressourceperson og rollemodel for børn. Bogen her Hjernesmart pædagogik – stimulér børns læring, empati, indre ro og selvkontrol bygger oven på min seneste bog Hjernesmarte Børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere). Sidstnævnte er en 250 sider lang indføring i hjernens spilleregler for alle, som spiller sammen med børn i hverdagen. Bogen, du har i hånden nu, er værktøjsbogen, overbygningen, der vil vise dig, hvordan du konkret kan bruge hjerneviden, -lege og -sange til at stimulere og styrke udviklingen af børns hjerner. Men den er mere end bare en værktøjsbog. Den rummer også masser af ny viden om hjernen og helt nye eksempler på hjernesmart samspil, som du ikke vil finde i Hjernesmarte Børn. Til gengæld er der også essentiel viden i Hjernesmarte Børn, som du ikke finder her. Udstyret med begge bøger har du et stærkt afsæt for at opbygge et bredt repertoire til at håndtere hverdagssituationer med større elegance og gennemslagskraft. BOGEN ER PRIMÆRT FOR DIG, der spiller sammen med de tre- til 16-årige børn (børnehavebørn og grundskolebørn). Dette er det optimale tidspunkt at introducere barnet for hjernens spilleregler på. Vaner, der er skabt tidligt, former stærkest. De fleste værktøjer i bogen kan dog gøre gavn for både yngre børn, ældre børn, unge samt voksne i alle aldre. Værktøjernes rækkevidde er dermed større og mere vidtgående, end titlen indikerer. Hjernesmart pædagogik er en invitation til at lave små justeringer af dit pædagogiske repertoire. Med hjernens spilleregler in mente er det faktisk overraskende let at gøre. Og når du har læst bogen her, vil det også stå klart for dig, hvor og hvornår du allerede agerer ret hjernesmart i dag, samt på hvilke punkter dit repertoire tåler en vis fin-tuning. MIN AMBITION ER at lægge ”hjernen” frem på en måde, der sætter dig i stand til på en naturlig måde at flette viden og værktøjer ind i det, du

Hjernesmart_indhold.indd 14

21/04/16 13.02

allerede gør godt. At du bevarer dit nærvær med børnene, samtidig med at du udvider din palet. Bogen er bygget op som en rejse til fem ”destinationer” i hjernen1 med masser af eksempler, som inspirerer dig til at bygge bro til egne erfaringer og afprøve nye tilgange til børn. I visse passager af bogen vil du måske opleve, at der er masser af eksempler, som taler sig direkte ind i din hverdag. I andre passager synes eksemplerne måske mest at omhandle børn af en alder (eller i en samspilssituation), der ikke direkte ligner din hverdag. Her er det din interessante opgave at bygge bro til din egen virkelighed: at forestille dig, hvordan et lignende eksempel med ”din” børnegruppe kunne se ud. Der findes mennesker (og redaktører på andre forlag), der mener, at bøger skal skrives enten til lærere eller til pædagoger. Det er jeg dybt uenig i. Der er masser, som de to faggrupper har til fælles. Ikke mindst efter den seneste folkeskolereform. Der er altid læring og inspiration at hente fra eksempler på brug af hjernens spilleregler: også når eksemplet omhandler en 13-årig, selvom man selv til hverdag spiller sammen med tre- til fireårige (eller omvendt). Hjernens spilleregler er, som de er – på tværs af aldre. Derfor kan du vælge at betragte det som en læringsmæssig gave, når du en gang imellem i bogen her læser om en verden og en hverdag, der afviger noget fra din, hvorfor du netop selv skal tage et aktivt ansvar for brobygningen. Jo mere du bygger bro – desto mere lærer du af bogen. Du gror ikke vinger af de hjernesmarte værktøjer. Jeg har heller ikke gjort det selv – bare rolig! Til gengæld har jeg igen og igen bevidnet, hvordan børn bliver mere resiliente, det vil sige robuste, når de er i samspil med hjernesmarte voksne. Og jeg ved, at du – hvis du prioriterer det – kan gøre hjernens logikker til en slags pejlemærker i din hverdag, som du kan vende tilbage til og aktivere, når du har allermest brug for det.

Ingen struktur i hjernen fungerer i isolation – alle er i samspil med andre. Det perspektiv skal vi lige have i baghovedet, når vi zoomer ind på de vigtigste strukturer og funktioner at kende til for at kunne skabe en hjernesmart overbygning på vores pædagogiske erfaring, viden og indsigt.

Hjernesmart_indhold.indd 15

21/04/16 13.02

Dermed skulle bogen – og dens videoer, lege, sange og værktøjer – gerne blive en hjælp til at svirpe tilbage igen til et harmonisk balancepunkt. Både for dig selv og for børnene omkring dig. DE, DER HAR FULGT mit arbejde gennem årene, vil vide, at jeg er her for at bidrage. Jeg har det også sådan, at hvis jeg kan se et behov for noget, og ingen andre gør det, så gør jeg det! Senest har jeg besluttet mig for at ”stjæle” hjerneforskningen ud af elfenbenstårnet. Siden jeg selv gik på universitetet, primært i slutningen af 1990’erne, har det undret mig, at viden skal deles ”oppe i skyerne” (eller tågerne). At diskussioner skulle blive finere af, at sætningerne er lange og uforståelige. At det skulle hjælpe en praktiker at blive manisk fascineret af teoretiske tilgange til sit virke. Og at forskeres resultatmål i høj grad handler om at formidle teknisk i videnskabelige tidsskrifter, på bekostning af at komme ud over rampen med formidling, inspiration og provokation til helt almindelige mennesker. Jeg er skeptisk over for tendensen med at teoretisere dygtige pædagoger og lærere. Ligesom jeg er skeptisk over for, at mindre dygtige praktikere skulle blive mere dygtige praktikere af en teoretisk overbygning. Spørger du mig, udvikles pædagogisk praksis først og fremmest gennem jordnær og enkel praksistræning. Gennem stille og roligt og skridt for skridt at integrere ny viden og nye værktøjer med dit nærværende samspil med børnene, når det er i gang med at finde sted. Således at man – i hjernen – får koblet erfaringen med det nye med ens hverdagssituationer. ”Neurons that fire together, wire together”, hedder hjerneprincippet, og det bliver du meget klogere på i bogen her. Pædagogisk udvikling handler i høj grad om at suge læring af og bygge oven på de samspilserfaringer, der er excellente. Og om at kunne gå ”op i helikopteren”, når det er relevant – for at se mønstre, tendenser, fordomme, konsekvenser og sammenhænge. Men først og fremmest handler det om at have begge ben på jorden, øjnene på børnene og være boblende fuld af evnen til at tage initiativ til berigende og betagende samspil. HJERNEFORSKNINGEN EKSPLODERER i disse år. Det vurderes, at 90 procent af det, vi ved om hjernen, er blevet opdaget inden for de seneste 10 år. Der er – hvis du spørger mig – al mulig god grund til at lægge denne viden frem i et hverdagssprog, som kan bidrage til menneskers liv.

Hjernesmart_indhold.indd 16

21/04/16 13.02

Indimellem bliver jeg spurgt, hvordan jeg som sociolog egentlig kom til at lave det, jeg gør. For mig er der en helt oplagt sammenhæng mellem sociologi og hjerneforskning. Professor Jørn Hounsgaard fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet beskriver det meget sigende. Han siger: ”Hjerner har givet anledning til flere relaterede videnskaber. Sociologi og psykologi beskæftiger sig som videnskaber med de ydre tegn på hjernefunktion.”2 Koblingen mellem dyb fascination af socialt samspil og insiderviden om hjernen er for mig at se helt oplagt: Den muliggør en samtidig interesse for hjernefunktionen og de ydre tegn på hjernefunktion i form af vores daglige adfærd, samspil og kommunikation.

g Ko

sis ten tia li

sti sk

lkons trukt i Socia

Narrativ

iv nit

Systemisk

vistis

Hvis du er bekendt med de kognitive, systemiske og narrative (coachende) metoder – eller hvis du kender til socialkonstruktivisme eller eksistentialisme – vil du sikkert genkende en del, når du udforsker hjernens spilleregler. Inspireret af Jørn Hounsgaard-citatet illustrerer jeg det sådan her.

HJERNEFORSKNING Hvad sker der indeni?

Sociologi og psykologi beskæftiger sig med de ydre tegn på hjerneaktivitet. 2

I Hjernekassen på P1, 16. marts 2015: ”Hjerneprisen”.

Hjernesmart_indhold.indd 17

21/04/16 13.02

Hånden har fem fingre, som illustrerer nogle af de ”skoler”, der er skabt gennem tiden til at håndtere og ordne de ydre tegn på hjerneaktivitet. Håndfladen repræsenterer den hjerneaktivitet, der igangsætter de ydre tegn. Hjerneforskningen sætter os i stand til at kigge igennem fænomenerne og forstå de hjernelogikker, der ligger bag. Den fremmeste internationale forskning inden for blandt andet socialpsykologi og følelsesregulering har taget imod hjerneforskningen med kyshånd og beredvilligt integreret den i sin forskning. BOGEN ER BYGGET OP SOM EN REJSE til i alt fem destinationer: • Rejsen til amygdala, hjernens alarmklokke • Rejsen til arbejdshukommelsen, hjernens midlertidige tegnetavle • Rejsen til pandelapperne, hjernens boss • Rejsen til hippocampus, hjernens huskecentral • Rejsen i den selvdirigerede neuroplasticitet, den evigt foranderlige hjerne Hvert kapitel vil både give dig viden og konkret, lavpraktisk inspiration til at lave og bruge hjernebaserede værktøjer, sange og lege i dit samspil med børn. Til sidst i bogen har jeg valgt at inkludere to dele, som jeg kalder: • ”Kort fortalt: læring, empati, indre ro og selvkontrol” • ”Hvis du vil dykke ned i…” Førstnævnte refererer til bogens undertitel og samler de vigtigste af de vigtige pointer omkring, hvordan vi hjernesmart styrker de fire kompetencer: læring, empati, indre ro og selvkontrol. Sidstnævnte hjælper dig med at vælge til og fra i bogens omfattende litteraturliste ved at foreslå, hvor du kan begynde, hvis du gerne vil udforske amygdala, arbejdshukommelsen osv. ER HJERNEFORSKNING LIG MED ”SANDHEDEN”? Nej da! Hjernens kompleksitet er så stor, at man langtfra kan overskue dens funktion – og vi bliver hele tiden klogere. Ej heller kan vi påstå, at nutidens videnskab er ”sandheden”. Engang mente mennesker, at Jorden var verdens centrum, indtil videnskaben opdagede, at det da vist var Solen, der var centrum, indtil videnskaben opdagede, at både Jorden og Solen da vist egentlig bare

Hjernesmart_indhold.indd 18

21/04/16 13.02

var perifere dele af galaksen Mælkevejen, indtil videnskaben opdagede, at vores galakse blot er én af milliarder af galakser. For nylig har videnskaben fundet ud af, at der findes galakser, som kan være syv milliarder år ældre end vores. Nogle gange bliver videnskaben genuint overrasket, og så må vi justere vores viden ind efter det. Det gjorde hjerneforskningen for nylig. Justerede ind, altså. I størstedelen af 1900-tallet mente den dominerende del af hjernevidenskaben, at vi var født med de hjerneceller, vi nogensinde ville få, og at de neurale forbindelser i hjernen var så godt som fuldendte ved fødslen. En vis udvikling af forbindelserne fandt sted, mente man, indtil vi var 20-25 år gamle. Derefter gik det kun én vej: ned ad bakke. I dag ved vi, at den antagelse var forkert. Hjernen ændrer sig gennem hele livet – og den stimuleres af vores handlinger, adfærd og tanker. Vores kendskab til hjernens spilleregler bliver konstant udvidet gennem videnskabelige gennembrud, og de eksisterende spilleregler modificeres indimellem, fordi vi bliver klogere. Bogen her skal ses i samme lys. Den er mit bedste bud på en oversættelse af nutidens hjerneforskning og socialpsykologi anno 2015, således at forskning bliver til anvendelse i hverdagen og kan gøre gavn, hvor mennesker lever og er. Derfor bliver dine erfaringer også så vigtige og vægtige. Prøv værktøjerne. Se, om også du oplever en god effekt. Hvis du gør, så bliv ved. Hvis du ikke gør, så prøv at justere dit repertoire – lidt er tit nok. I begge tilfælde er du meget velkommen til at skrive til mig med dine erfaringer med brug af de hjernesmarte værktøjer og viden i hverdagen: anette@anetteprehn.com. Rigtig god rejse!

Anette Prehn

Hjernesmart_indhold.indd 19

21/04/16 13.02

”Venter spændt på en treer i Hjernesmart-serien” på Folkeskolen.dk

”En meget, meget brugbar bog. Gid, jeg havde læst denne bog allerede på min uddannelse – så havde jeg været klædt bedre på til at møde praksis.” Anne Ørskov, lærer, Østervangskolen

”Hjerneforskning på hverdagssprog. En kæmpe øjenåbner!” Maria Grüner Vangmand, pædagog, Børnehusene Kokkedal

”Vanskeligt stof gjort tilgængeligt for enhver. Fuld af praksisnære værktøjer. Læs den!” Inger Marie Kristensen, skoleleder, Sct. Jacobi Skole

”Anette Prehn bidrager i dén grad til at styrke og inspirere pædagogers samspil med børn.” Michael Andersen, pædagogisk leder i Gentofte Kommune

ISBN 978-87-7160-177-0

Varenr. 7475

Hjernesmart pædagogik

Anette Prehn

******

på Jagoo.dk 12-tal i AKT-bladet

Anette Prehn

Hjernesmart pædagogik Stimulér børns læring, empati, indre ro og selvkontrol