Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Læs om bogen og de øvrige udgivelser i serien på www.dafolo.dk/profpædagog.
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
”Jeg er sikker på, at vi her står med en bog, der har potentiale til at bringe pædagogstuderende på rejse mod ukendte mål, bogen er teoretisk velfunderet og yderst brugbar i den pædagogiske praksis. Bogen bringer os et skridt nærmere intentionen! God læselyst!” Trine Ankerstjerne, Uddannelses leder, Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.
ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN
Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge.
Nils Falk Hansen (red.)
ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN På opdagelsesrejse mod ukendte mål
DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG
ISBN 978-87-7160-534-1
Varenr. 7746
Aestetikken_tb_paedagogikken_omslag.indd 1
21/06/17 08.17
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 12
21/06/17 08.18
Kapitel 1. Æstetikken i pædagogikken – på opdagelsesrejse mod ukendte mål Af Nils Falk Hansen For den opmærksomme iagttager er det pædagogiske arbejde et dagligt vidnesbyrd om, at børn erobrer verden gennem kroppen, sanserne og fantasien. Det viser sig i virvaret af gravende hænder, pillende fingre og tilbageholdte åndedrag, når en børnegruppe udforsker det myldrende liv under træstubbene i en mudret skovbund. Og det åbenbares i et glimt af magi, når tre afskallede mælkekasser på legepladsen pludselig forvandles til et rumskib, der sætter kursen mod fjerne galakser med en flok femårige astronauter ombord. Nøglen til forståelsen af det særlige mulighedsrum, som de æstetiske udtryksformer åbner i det pædagogiske arbejde med børn, er netop en skærpet opmærksomhed på, hvordan børns erfaringer formes gennem leg og eksperimenter, og hvordan deres nysgerrighed forplanter sig i kroppen og sanseapparatet, når noget spændende har fanget deres interesse. Børn rører ved ting for at forstå dem (Fischer & Madsen, 1984), og børn bruger forestillingsevnen til at overskride grænserne for den verden, de kender, og til at opfinde den på ny (Schousboe, 1993). I legen er alle muligheder åbne, og i undersøgelserne af en forunderlig omverdens mysterier må man prøve sig frem. Når pædagoger møder børn i æstetiske og skabende processer, bevæger vi os ind gennem porten til et univers, hvor det kropslige, det sanselige, det legende og det eksperimenterende er bærende elementer. Vi tilbyder et rum, hvor børns egne idéer og indskydelser kan integreres i den kreative proces, og hvor det at dele inspirerende sansemættede oplevelser med andre og skabe noget unikt sammen kan være et formål i sig selv (Falk Hansen, 2015). Vi knytter an til en måde at opleve på og gøre os erfaringer på, som taler meget direkte til den urkraft, som udviklingspsykologer, læringsteoretikere og reformpædagogiske pionerer i århundreder har fremhævet som al lærings moder: børns naturlige nysgerrighed og opdagelseslyst
13
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 13
21/06/17 08.18
(Rousseau, 1962; Fröbel, 1980; Montesorri, 1957; Rogers, 2000). I billedværkstedet kan fantasiens imaginære eventyrlandskaber antage materielle former og udtryk. I den musikalske improvisation kan dansende kroppe i et vægtløst sekund smelte sammen med rytme, puls og melodi. Værdien af disse uforudsigelige opdagelsesrejser i nye materialer og måder at udtrykke sig på er svær at kvantificere. Ingen af de screeningstests og standardiserede evalueringsteknologier, der i de senere år har fundet vej til den danske dagtilbudspædagogik, har en kompleksitetsgrad, der kan kortlægge læringsoutputtet i en medrivende historie eller i en klump trylledej, der formes om til et fabeldyr. I en dansk småbørnspædagogisk kontekst har det dog heller aldrig været meningen med de æstetiske udtryksformer. De æstetiske udtryksformer har snarere understøttet et langt bredere defineret dannelses- og livsprojekt, hvor pædagogens faciliterende rolle i børnelivets mangfoldige læreprocesser har været inspiratorens og medundersøgerens frem for instruktørens og eksaminatorens. Igennem historiske brydninger og kampe mellem de til tider uforsonlige fløje i den pædagogiske verden (Falk Hansen & Jensen, 2016) har den danske småbørns- og fritidspædagogik været defineret af en stædig og vedholdende tro på, at barndommen er meget mere end et kapløb med tiden for at træde ind i voksenlivet, og at børns lege, eksperimenter og relationer er en vigtig del af grundlaget for et godt og udviklende børneliv (Liberg, 1998). Den pædagogiske kunstart har i den reformpædagogiske forståelsesramme det til fælles med den skabende æstetiske proces, at vi aldrig helt på forhånd kan vide, hvor den fører os hen. Den gode pædagog bliver en slags improvisationens mester, der må kombinere lydhørheden over for det, der optager børnene lige nu og her, med evnen til at åbne nye horisonter for dem. En voksen sparringspartner på rejsen mod opdagelsen af, hvad det er for nogle unikke potentialer, interesser og talenter, de selv indeholder, og hvad de kan bruge dem til i forpligtende fællesskaber sammen med andre. I de kreative værksteder, i dramasalene og i musiklokalerne rundt omkring på landets pædagogseminarier grundlagdes tidligere en praktiskmusisk faglighed, som tilbød kommende pædagoger et helt særligt beredskab af håndværksmæssige og didaktiske forudsætninger for at bidrage til realiseringen af dette pædagogiske projekt. Når man begynder at udforske spørgsmålet om, hvad de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag, vil man hurtigt opdage, at det fører en videre til dybere og mere grundlæggende refleksioner over andre væsentlige og evigt aktuelle pædagogiske spørgsmål om, hvad formålet med vores pædagogiske institutioner egentlig er? Hvad pædagogens kerneopgaver består af? Hvordan den pædagogiske grundfaglighed ser ud? Og frem for alt spørgsmålet om, hvad det er,
14
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 14
21/06/17 08.18
vi ønsker, at vores børn skal lære i de tidligste og mest formative år af en lang karriere i pædagogernes varetægt? Disse spørgsmål kan føres langt tilbage i den pædagogiske historie, og de forekommer mere aktuelle end nogensinde før, når man kigger sig omkring i et pædagogisk landskab under hastig forandring. I de seneste årtier har de reformpædagogiske dannelsesidealer været udfordret af en stadig mere insisterende politisk målstyring og en outputkontrol, hvor nøglebegreber som læring og skoleparathed er blevet dominerende pejlemærker for vurderingen af den pædagogiske kvalitet i stat og kommuner (Krejsler, 2013). På policyniveau afspejler forandringerne sig i helt nye sprogkoder og måder at beskrive barnet på. Mange af de nye termer hentes fra fagøkonomernes verden, og begreber som langsigtet afkast og vækstfremme bruges til at indkredse dagtilbudsbarnets potentiale som samfundsøkonomisk investeringsobjekt (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Disse termer optræder dog fortsat i sammenhæng med ”blødere” og mere pædagogisk ladede begreber som tryghed, omsorg og trivsel. I de politiske programerklæringer, der udstikker retningen for dagtilbudsområdet i de kommende årtier, opereres der med en gennemgående logik, hvor det gode børneliv og statens langsigtede økonomiske interesser synes at smelte naturligt sammen i visionerne for det styrkede læringsmiljø, der skal tegne fremtidens dagtilbud (ibid.). De senere år har introduktionen af en lang række eksternt udviklede pædagogiske læringskoncepter og evalueringsværktøjer understøttet de politiske ambitioner om at målrette og systematisere læreplansarbejdet i de pædagogiske dagtilbud (Aabro, 2016). Den tiltagende politiske styringsiver trænger således helt ned i det pædagogiske maskinrum og begynder at redefinere betingelserne og metodegrundlaget for den daglige praksis i institutionerne. Hvad målene, planerne og alle de nye koncepter gør ved det pædagogiske arbejde, kan man ikke give entydige svar på. Det afhænger blandt andet, som allerede pointeret, af, hvordan vi definerer pædagogisk kvalitet. I disse år ser vi under alle omstændigheder cementeringen af en politisk styringskæde, hvor de væsentlige beslutninger om pædagogikkens mål og midler træffes i lukkede kredsløb mellem politikere og administratorer i stat og kommuner. Den udvikling understreger behovet for en langt bredere og mere åben dialog mellem interessenterne i den pædagogiske verden om de visioner og drømme, der skal forme fortællingen om det gode og udviklende institutionelle børneliv i årene, der kommer. Steen Nepper Larsen definerer i denne bogs andet kapitel pædagogik som det at ville noget med nogen. Og hvad er det så, vi vil? Hvilke idéer til fornyelsen af pædagogikken syder og bobler blandt os, der arbejder som pædagoger, uddanner pædagoger eller er i gang med at blive pædago-
15
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 15
21/06/17 08.18
ger? Hvordan genkender vi os selv i de politiske visioner, der sætter dagsordenen for fremtidens dagtilbud? Hvilke muligheder får vi øje på, når vi retter blikket mod de samfundsmæssige og pædagogiske udfordringer, der tegner sig i horisonten? Hvor ser vi et uforløst potentiale for berigende, værdifulde og lærerige oplevelser i samværet mellem børn og pædagoger? Det er disse vigtige spørgsmål, som denne bog adresserer ved at rette blikket fremad mod perspektiverne i genopdagelsen af den praktisk-musiske faglighed og æstetikken i pædagogikken. For når vi spejder efter de nye tanker og idéer, der kan revitalisere de pædagogiske institutioner i årene, der kommer, står vi på skuldrene af generationer af pædagogiske ildsjæle og fornyere, der er kommet før os. Vi bygger videre på et fundament af faglige værdier og traditioner, som har dybe rødder i den danske dagtilbuds- og fritidspædagogik. Den æstetiske nysgerrighed er en del af vores pædagogiske historie. Men denne bogs budskab er, at æstetikken også kan give os inspiration til at afsøge alternative muligheder og gå nye veje, når vi skal håndtere de pædagogiske udfordringer, som vi står over for i dag, i morgen og i fremtiden. Æstetikken tilbyder pædagogikken et helt særligt rum for fordybelse og selvforglemmelse, hvor mødet mellem børn og pædagoger kommer til at handle om meget mere end det, man skal kunne for at komme videre til næste kompetencetrin i sin udvikling. De æstetiske og musiske udtryksformer rummer en nærmest uudtømmelig kilde til inspiration for lærerige oplevelser, der taler til krop og sanser, fantasi og fællesskab. Æstetikken giver plads til at fortabe sig i øjeblikket. At fordybe sig i nuet midt i et konstant pres mod at øge produktiviteten, målrette ambitionerne, optimere læringspotentialerne og mobilisere de menneskelige ressourcer, som begynder at kunne mærkes helt nede i vuggestuen. Man kan ikke forklare nøjagtigt, hvad det er, der sker, når en cirkusforestilling med klovne, akrobater og stærke mænd begynder at spire frem, fordi en kreativ idé blev fanget i flugten og førte andre kreative idéer med sig. Men hvis man kigger bag scenen, lige før tæppet går op, og forestillingen begynder, kan man måske se på børnenes spændte og forventningsfulde ansigtsudtryk, at man har været med til at skabe noget, der er vigtigt. Man kan heller ikke på forhånd vide, hvad der kommer ud af troldestuens inspirationstur til Louisianas skulpturpark. Men næste dag, hvor børn og pædagoger afprøver deres egne kunstneriske talenter på store gasbetonblokke, kan man stå der midt i støvskyerne, mens der hamres, bankes og saves om ørerne på en, og opleve, hvad besøget har sat i gang. En af de centrale pædagogiske udfordringer i en tid, hvor stærke kræfter arbejder på at målrationalisere pædagogikken ud fra forestillingen om, at børns læreprocesser kan styres instrumentelt, bliver at udvikle et mangfoldigt sprog til at
16
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 16
21/06/17 08.18
indfange og blive klogere på de gådefulde og vigtige processer, som åbner sig i æstetiske oplevelser. Der er brug for at udvikle ord og begreber, som kan give afsæt for nye teoretiske, didaktiske og metodiske indsigter og refleksioner til brug for arbejdet med pædagogisk æstetik, uden at frarøve de æstetiske oplevelser den magi og uforudsigelighed, som er deres livsnerve. Det kræver mod og nærvær at bevæge sig ud i den balanceakt mellem spontanitet og vedholdenhed, intuition og overblik, som får en skabende proces til at leve. Der er ikke tale om et pædagogisk håndværk, som man udelukkende kan læse sig til, men om et praktisk mesterskab, som man aldrig bliver færdig med at raffinere. Der findes erfarne musikpædagoger, som kan orkestrere 20 børns farefulde fantasiekspedition til den afrikanske savanne uden andre hjælpemidler end et godt omkvæd og et par rasleæg. Når man som voksen tilskuer får oplevelsen med fra sidelinjen, kan indlevelsen hos børnene være så intens, at man næsten griber sig selv i at spejde efter giftige slanger og farlige rovdyr, mens de sniger sig lydløst af sted gennem det høje fantasigræs på vej mod et svalende vandhul længere fremme. Når man et øjeblik efter vender tilbage til virkeligheden og kigger sig fortumlet omkring, kan man så konstatere, at man stadig befinder sig mellem betonvæggene i et lysfattigt rytmikrum, der lugter af sure sokker. I mødet mellem børn og pædagoger, elever og lærere, studerende og undervisere åbner de musisk-æstetiske elementer en skattekiste af kreative muligheder for spændende, udfordrende og berigende oplevelser. Med sin nuværende status som Danmarks største videregående uddannelse, i kraft af sin helt særlige historie og på baggrund af pædagogernes centrale placering i børn og unges institutionsog skoleliv, kan pædagoguddannelsen blive en vigtig katalysator for en styrkelse af æstetikkens udfoldelsesmuligheder i pædagogikken. Meget afhænger af, om vi som undervisere og studerende tager stafetten i hånden og begynder at mobilisere de kreative kræfter, der findes i os alle sammen. Forhåbentlig kan denne bog være et afsæt for at komme i gang.
Litteratur Falk Hansen, N. (2015). Specialisering: Dagtilbudspædagogik. I: Ankerstjerne, T., & Broström, S. (Red.), Håndbog til pædagoguddannelsen – Ti perspektiver på pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Falk Hansen, N., & Jensen, K. S. (2016). Den pædagogiske opgave og organisation i et historisk perspektiv. I: Olsen, F. B. (Red.), Profession og samfund. Grundfaglighed på Pædagoguddannelsen. Frederiksberg: Frydenlund. Fischer, U., & Madsen, B. L. (1984). Se her. København: Forlaget Børn & Unge.
17
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 17
21/06/17 08.18
Fröbel, F. (1980). Småbørnspædagogik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Krejsler, J. B. (2013). Kvalitetsreformen som en udfordring til pædagog-professionen. I: Krejsler, J. B., Ahrenkiel, A., & Schmidt, C. (Red.), Kampen om daginstitutionen – Den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession. Frederiksberg: Frydenlund. Liberg, U. (1998) (Red.). Pædagogiske tænkere – et tekstudvalg. København: Pædagogisk Bogklub. Ministeriet for Børn og Undervisning (2012). Fremtidens dagtilbud – Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. København: Ministeriet For Børn og Undervisning. Montessori, M. (1957). Barndommens gåde. Ringsted: Borgens Forlag. Rogers, C. (2000). Hvad er læring?. I: Illeris, K. (Red.), Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Rousseau, J. J. (1962). Emilie, eller om opdragelsen, bd. 1-3. Ringkøbing: A. Rasmussens Trykkeri. Schousboe, I. (1993). Den onde leg. En udvidet synsvinkel på legen og dens funktioner. Nordisk psykologi, 45(2), 97-119. Aabro, C. (2016). Koncepter i pædagogisk arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.
18
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 18
21/06/17 08.18
Aestetikken_tb_paedagogikken_indhold.indd 152
21/06/17 08.18
Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Læs om bogen og de øvrige udgivelser i serien på www.dafolo.dk/profpædagog.
Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og en central pointe med seriens udgivelser er, at læseren via tilhørende materiale på seriens hjemmeside kan arbejde i dybden med teksterne og egen selvaktivitet. Målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efter- og videreuddannelser.
”Jeg er sikker på, at vi her står med en bog, der har potentiale til at bringe pædagogstuderende på rejse mod ukendte mål, bogen er teoretisk velfunderet og yderst brugbar i den pædagogiske praksis. Bogen bringer os et skridt nærmere intentionen! God læselyst!” Trine Ankerstjerne, Uddannelses leder, Pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.
ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN
Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge.
Nils Falk Hansen (red.)
ÆSTETIKKEN TILBAGE I PÆDAGOGIKKEN På opdagelsesrejse mod ukendte mål
DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG
ISBN 978-87-7160-534-1
Varenr. 7746
Aestetikken_tb_paedagogikken_omslag.indd 1
21/06/17 08.17