Kom ind i legen by Dafolo

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Kom ind i legen! præsenterer den pædagogiske metode ”fælles legemanuskripter”, som har til formål at sikre alle børn adgang til de vigtige legefællesskaber med andre børn. Metoden går ud på, at hele børnegruppen systematisk introduceres til et udvalg af rollelege på en måde, som tilgodeser de enkelte børns aktuelle udviklingszone og interesser. Den voksne guides i at indgå som aktiv deltager i legeaktiviteterne. Fælles legemanuskripter kan anvendes til at styrke børnenes udvikling af legekompetencer og derigennem udviklingen af de centrale almene kompetencer, som er grundlaget for barnets trivsel og læreprocesser hele vejen op gennem institutionsforløbet og på længere sigt i uddannelsessystemet.

Kom ind i legen!

Den gode leg mellem børn kommer ikke altid af sig selv. At komme ind i legen er for børnene at komme ind i fællesskabet og ind i en verden af oplevelses- og læringsmuligheder.

Bogen indeholder pædagogiske værktøjer og redskaber til planlægning og pædagogisk refleksion samt et fyldigt legekatalog med konkrete legemanuskripter, som kan anvendes i vuggestue og børnehave. På www.dafolo.dk/legemanuskripter kan du finde redskaber til at arbejde med fælles legemanuskripter i din pædagogiske praksis.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Køn i pædagogisk praksis (Kristina Avenstrup og Sine HudeISBN 978-87-7160-179-4 cek) og Aktionslæring i pædagogisk praksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).

ISBN 978-87-7160-179-4

Varenr. 7477

9 788771 601794

Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode

Af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek

Kom ind i legen! FĂŚlles legemanuskripter som pĂŚdagogisk metode

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Omslagsdesign: sisterbrandt Fotos: Forfatternes egne Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 7477 ISBN 978-87-7160-179-4

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forfatternes forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 God leg kræver næring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Idealet om den frie leg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Legens vilkår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Legekultur som pædagogisk fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Fælles legemanuskripter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Den pædagogiske opgave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kapitel 1 • Leg og læring i teorien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Det teoretiske fundament. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Vinkler på leg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Legens aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Sociokulturel læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Social identitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Legeroller og legepositioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Zonen for opfordret handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Udvikling i leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Leg og kompetencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Kommunikative kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kapitel 2 • Legemanuskripter i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kom godt i gang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Beskrivelse af fælles legemanuskripter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Udvælgelse af legemanuskripter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 At fastsætte læringsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Planlægning af legeforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Anvendelse af planlægningsskema. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Evaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Organisering og implementering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Kapitel 3 • Pædagogens rolle og positioneringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Den voksne i fantasilegen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Valg af legeposition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Mellem styring og medbestemmelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Professionel improvisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 At skabe sammenhænge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 At guide forhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 At åbne for deltagelsesmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Iagttagelse af børns leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Kapitel 4 • Legekatalog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Legekatalogets opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Fra parallel leg til fælles fantasileg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Borte tit-tit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Bus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Benzintank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Lave mad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Bondegård. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Samspil i en klar ramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Bagerbutik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Cirkus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Zoologisk Have. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Ridderturnering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Hverdagstemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Forældre og baby. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Læge og hospital. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Skovtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Bamses fødselsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Togbane. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Skole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Eventyr og klassiske figurer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 De tre Bukke Bruse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Hans og Grete 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Hans og Grete 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Bamse, Kylling og Ælling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Tornerose. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

Regellege og dramalege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Bjørnepjat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Kongens og dronningens efterfølger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Danserundkreds. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Hekseleg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Alle mine kyllinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Kan I gætte, hvem vi er?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Forord

af Ditte Winther-Lindqvist Det er med stor begejstring, at jeg har læst nærværende bog – Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode. Begejstringen skyldes først og fremmest, at bogen er skrevet af dygtige praktikere, der også er dygtige teoretikere, og dermed udgør forfatterne, Sine og Kristina, et fantastisk mellemled mellem forskning og praksis – som formidlere af begge dele. Det er der brug for i ambitionen om, at der skal være tætte forbindelser mellem den forskning, der angår børns leg, udvikling, trivsel og aktiviteter i daginstitutionen, og de pædagoger, medhjælpere og ledere, der står midt i opgaven med at sikre de bedste betingelser for børnenes liv i institutionen. Begejstringen vedrører også, at jeg tror, at bogen bliver vel modtaget, fordi pædagoger er videbegærlige, dygtige, nysgerrige, kritiske og realistiske i deres måde at gå til børn, daginstitutionspraksis og forskningsbaseret viden på. Der findes snart ikke noget fag eller noget felt, som er mere tungt belagt med politiske forventninger, internationale sammenligninger, krav, forandringer, sammenlægninger, nedskæringer og forsøg på ydre kvalitetssikring end det pædagogiske område. Det er set i det lys imponerende, at så mange pædagoger alligevel fastholder optimismen, glæden ved arbejdet med børnene og deres familier samt åbenheden over for at prøve noget nyt og blive klogere. Med denne bog og denne metode er det lykkedes at omforme et teoretisk tilbud til et konkret pædagogisk redskab. Arbejdet med at skabe fælles legemanuskripter er vigtigt for at sikre gode betingelser for børns leg i daginstitutionen. Den længere begrundelse for, hvorfor det er helt essentielt at støtte op omkring børnenes leg, kan man læse sig klogere på her i bogen, men budskabet er kort fortalt, at vi ikke kan tage børnenes leg for givet – og at vi skal arbejde med at sikre gode legebetingelser i daginstitutionen. Legen kommer ikke rigtig i gang Jeg har i de senere år ofte hørt undren udtrykt af garvede pædagoger: ”Det er, som om børnene ikke rigtig kan finde på, hvad de skal lave, og de leger ikke rigtigt så lang tid ad gangen. Sådan var det ikke før i tiden.” Det, som vi så diskuterer, er, at der er mange børn i dag, som har svært ved at lege fordybede fantasilege. Legene er ofte korte og tit ikke særligt fordybede – ligesom legene ikke synes at være så fantasifulde i indhold, som jeg og vi så

det tidligere. Måske er det ikke en tendens, alle genkender – og så er det jo kun godt. Men jeg er bange for, at en del pædagoger faktisk oplever, at flere børn i deres gruppe har svært ved at lege godt sammen og fastholde fantasilegen sammen hen over længere tid på en fordybet måde. Hvordan kan det være? Hvorfor er det blevet sådan, at børnene ikke af sig selv formår at lege lige så fordybet, lige så alsidigt, lige så lang tid, som de gjorde førhen? Da jeg lavede mine første legeobservationer i 2002-2003, kunne jeg være sikker på, at børnene om onsdagen legede fantasilege med inspiration fra programmet LilleNørd med Jeppe og Marie, for det havde alle set i børnetime tirsdag aften. I dag har børnene også set tv om aftenen og spillet iPad, men meget sjældent har de set det samme. Mange institutioner i dag har jo også børn med forældre og kulturbaggrunde, der er ret forskellige, og som gør den fælles erfaringsverden mindre. Børn i dag er måske også underholdt hele tiden af iPad, tv osv., så de sjældent får ro til at komme i legestemning. Nogle børn har måske simpelthen travlt, fordi de går til alt muligt eller bliver slæbt med til alt muligt. Rigtig mange børn lever også i familier med forældre, der arbejder meget, og så bliver de ikke i lige så høj grad inddraget i hverdagslivets gøremål. Måske farer deres forældre rundt i det hele taget og er flere steder på en gang. Måske farer deres pædagoger også rundt og har travlt med mange andre ting end fordybet aktivitet med børnene. Det kræver ro og tid til at komme ind i en legestemning, hvor verden får som-om-karakter – og det kræver fælles viden, hvis man skal gøre det sammen. Uanset årsagerne så ser vi desværre oftere og oftere, at børn på 4-6 år, som udviklings- og erfaringsmæssigt burde være i stand til at lege lange fordybede og fantasifulde fælleslege på egen hånd og eget initiativ, går i stå med deres leg med hinanden. Eller de leger på måder, der er ret forenklede og kun involverer begrænsede handle-repertoirer (som så gentages igen og igen). Hvis man aldrig har været med i bageren, så ved man ikke, hvad kagerne hos bageren hedder, eller hvordan man gør i forretningen. Så bliver det jo vanskeligt at lege en leg, hvor man er bager, ekspedient og på indkøb. Hvad kan vi lege? Jeg skrev en bog i 2006, der hed Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven. I dag ville jeg have kaldt den: Hvad kan vi lege? For det synes at være et nyt problem, børnene støder på, når de gerne vil lege sammen. Jeg har for nylig i et praksisudviklingsprojekt i nogle institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune analyseret legeobservationer, foretaget af pædagogerne i børnehave og vuggestue. Her kom vi frem til, at det ikke er tilstrækkeligt at lave bedre fysiske

rum for børnenes leg – selvom det bestemt har en positiv effekt på børnenes lege. Det er heller ikke nok at tage hensyn til børnenes leg i dagens rutiner og strukturer (lade børnene lege, selvom der er frugt osv.). Det grundlæggende problem, som børnene støder på, når de giver sig i kast med at lege sammen, er snarere, at de savner viden om og fælles erfaringer med, hvad de i det hele taget kan lege sammen. Her er det familielegen, de falder tilbage på, for den kender de bedst. De har klare billeder af, hvad en rolle som mor i legen kan indebære (med handlinger og ord), hvad en babyrolle i legen kan indebære osv., men det er ikke idérigdom og kreativitet, der overvælder én i gennemlæsningen af legeobservationerne, og jeg vil vove den påstand, at det er en udvikling, der er sket inden for de sidste 10-15 år. Det, jeg ser, er snarere gentagne forsøg på at skabe et fælles legeunivers sammen, som kun delvist lykkes. Jeg er sikker på, at børnenes motivation for at lege sammen er lige så stærk, som den altid har været – det er nok snarere den fælles viden og erfaringer, børnene savner. Jeg kan illustrere problemet omkring manglende fælles viden og inspiration med et eksempel fra observationerne, hvor det er tydeligt, at børnene rigtig gerne vil lege sammen, men ikke rigtig kan finde ud af det.

En gruppe på tre piger på fire år har været i gang i fællesrummet i noget tid og forsøgt sig med forskelligt. De bevæger sig rundt imellem de forskellige legemiljøer og tager prøvende tingene i hænderne. Der er flere forslag om forskellige lege og anløb til at opnå enighed om noget fælles: ”Skulle vi sige, vi var prinsesser?”… Men så går der ikke lang tid, før et nyt forslag dukker op og fejer den tidligere idé af banen. Men heller ikke den nye idé fænger an. ”Skulle vi ikke sige, vi var heste?” Jo – og så bliver blikkene tomme, igen …

De tomme blikke betyder: Hvordan kommer vi i gang med en leg, hvor vi er heste? For hvad kan man egentlig gøre som heste? Børnene kan ikke selv forklare, hvad de støder på grund med, og de oplever heller ikke en stor frustration eller bliver uvenner i det her tilfælde. Men deres samspil får præg af forhandling om hvad, hvem og hvor – i stedet for at blive til en fælles fordybet fantasileg. Hvorfor bliver det ikke til mere? Med henvisning til Ivy Schousboes legeteori, som jeg selv er inspireret af og har videreudviklet, så kommer børnene ikke ind i den fiktive sfære, der hvor legen faktisk udspilles – men de forbliver i regisfæren, hvor de forhandler om legens tema og rollefordeling. Jeg synes, jeg stadig oftere

støder på denne problematik, både når jeg observerer børnene, og når jeg taler med pædagoger om det. Leg, fantasi og kreativitet er noget, vi lærer Fantasi og kreativitet er ikke medfødte evner, men noget, der tilegnes og erhverves gennem personlige og kulturelle erfaringer. Det samme gælder legen. Det er de voksne, som lærer spædbarnet at lege ved at være legende i samspillet med spædbarnet, og det gælder også for det lille barn og ældre børn, at der altid er andre, mere erfarne (voksne eller børn), som inspirerer og viser vej. Så når det lykkes en børnegruppe på omkring fem år at lege sammen, er det et udtryk for en lang erfarings- og læringsrejse forinden. Det viser sig helt tydeligt, når man sammenligner vuggestuebørns og børnehavebørns leg: De kan ikke det samme, og deres udvikling og erfaring (både den personlige og kulturlige) sætter rammerne for, hvordan de leger, og med hvad de leger. Når vi siger, at børn er enormt fantasifulde, så passer det faktisk ikke. Teenagere og voksne er meget mere fantasifulde, fordi de har en langt større erfaring – mange flere oplevelser – at være fantasifulde med. Jo flere erfaringer man har med alt muligt, des mere alsidigt og kreativt kan man sætte det sammen på nye måder. En analogi til at skabe musik kan illustrere det. Man skal først kunne spille på sit instrument og lære at spille melodier, som allerede er skrevet, førend man selv kan skabe ny musik. Det vil sige, at man skal have erfaringer på sit instrument og med reglerne for, hvordan man spiller på det. Larm på et instrument kan alle lave, men at spille musik sammen kræver grundlæggende træning, koordination, koncentration og lydhørhed. Først når man kender skabelonen, kan man begynde at bryde den, skabe nye former eller balancere på kanten på en kreativ måde. I den analogi er det derfor oplagt, at småbørn er afhængige af, at deres voksne inddrager dem, deler deres viden med dem og viser dem ind i verden – også i legens verden. Og i daginstitutionens liv er det fælles aktiviteter og legemanuskripter, der udgør det vidensgrundlag, som man kan lege fantasifuldt i og med. Bogen her giver gode bud på, hvordan det pædagogiske personale kan hjælpe børnene med at få et fælles ”repertoire”, de kan lege sammen over. Meningen er jo ikke, at børnene skal instrueres i at lege på helt bestemte måder – men at give dem et fælles fundament i form af skabeloner, som de selv kan lege med og over. Allerede i vuggestuen kan man begynde at arbejde med at introducere legemanuskripter sammen med børnene, sådan at de får erfaringer med, hvad forskellige legetemaer indebærer, hvilke roller man kan spille i legen, og hvilke handlinger de enkelte roller kan anspore til.

Legen i fokus Vi har en lang tradition for at arbejde med børns engagementer og medinddrage børnenes interesser og ønsker i de aktiviteter, der tilbydes i institutionerne. Det betyder også, at vi har givet børn plads, tid og rum til leg – for børnene vil allerhelst lege. På spørgsmålet: ”Hvad er det bedste ved børnehaven?”, svarer langt de fleste børn, at det bedste, de ved, er at lege med deres venner. Vi har en daginstitutionspraksis, der er legebaseret, ud fra en overbevisning om, at netop et 0-6-årsliv med leg, gode venner og gode pædagoger – i en spændende og tryg hverdag i institutionen – er det bedste for børnenes udvikling, læring og trivsel. Denne legebaserede praksis skal vi værne om. Det gør vi bedst ved faktisk at sikre gode legemiljøer omkring børnene og arbejde målrettet med at opmuntre til leg. Bogen her er et kærkomment bud på en pædagogisk metode til at arbejde med børns leg på en måde, der er overskuelig og alligevel fleksibel over for de konkrete børn og pædagogers interesser. Forsømmer vi opgaven med at sikre gode legemiljøer for børnene, er jeg bange for, at de stærke politiske kræfter, som egentlig ønsker, at børnene skal beskæftige sig med noget mere fornuftigt end at lege, vil få så meget vind i sejlene, at den legebaserede daginstitution gradvist bliver historie. Vi er allerede på vej! Da jeg var barn og gik i børnehave, spurgte mine forældre mig altid, når de hentede mig: Hvad har du så leget i dag? De fleste forældre i dag spørger deres børn: Hvad har du så lavet i dag? Ofte med en forventning om, at deres børn har været tilbudt at være med i en aktivitet, hvor de lærer noget vigtigt. Jeg går bestemt ind for, at pædagogerne skal lave spændende og lærerige aktiviteter med børnene – men ikke, hvis det sker på bekostning af børnenes tid til og mulighed for at lege. Legen er vigtig! Både fordi børnene selv synes, den er vigtig, og fordi legen understøtter børns udvikling (hele vejen rundt: emotionelt, motorisk, kognitivt, socialt, sprogligt osv.). Den internationale forskning, vi har på området, viser, at de børn, der har gået i børnehaver, hvor de har fået lov at lege, klarer sig lige så godt og på nogle måder bedre i skolen (også fagligt) end de børn, der har været på ”skolebænken” i førskolealderen. Så det er på tide, at børnenes leg (igen) kommer i fokus for det pædagogiske arbejde på 0-6-årsområdet. Og det i lyset af det moderne livs udfordringer – hvor vi altså ikke (mere) kan tage for givet, at børnene har den fornødne fælles erfaring at lege ud fra. Måske udestår der også en genopdragelsesopgave af forældrene i den forbindelse. Hvis børnene har leget godt i dag – så er der sket noget vigtigt i dag. Og alle med indsigt i den pædagogiske opgave ved, at det er et vanskeligt pædagogisk arbejde at hjælpe børnene til at blive gode til at lege sammen. Nærværende

bog er stedet at starte med inspiration til og konkrete bud på, hvordan man kan styrke legemiljøet i daginstitutionen. Det vil alle have stor glæde af! Tak til forfatterne for at udvikle en metode, som alle kan bruge – og bruge, så det passer lige netop til dem og deres børnegruppe. God fornøjelse med at komme ind i legen!

Ditte Winther-Lindqvist er lektor i udviklingspsykologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Hun har forsket i børns udvikling af identitet og fantasi gennem leg i daginstitutionen med fokus på det sociale, fysiske og pædagogiske legemiljø.

Forfatternes forord Kom ind i legen! introducerer til en ny pædagogisk metode, fælles legemanuskripter, som har til formål at sikre alle børns deltagelse i alsidige legefællesskaber med andre børn i daginstitutionen. Bogen er en praksisrettet håndbog, som henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogiske ledere og konsulenter og andre med interesse for børns leg og kvalitet i dagtilbud. Bogen er blevet til i en tid, hvor daginstitutionspædagogikken står over for en skillevej. Skolereformen fra 2014 er i sin spæde start, der eksperimenteres med nytænkning af de pædagogiske og undervisningsmæssige fagtraditioner, og det debatteres, om der også er behov for en reform af dagtilbudsområdet. Nogle af de temaer, som i øjeblikket optager politikere i forbindelse med fremtidens dagtilbud, er trivsel, læring, sprog og social mobilitet. Blandt landets førende teoretikere føres debatter om forholdet mellem leg og læring og om, hvilke former for læring der anses at tjene børnene og samfundet bedst på længere sigt. Disse forandringer og brydninger stiller skærpede krav til den pædagogiske professionalisme. I pædagogfaglige kredse tales der blandt andet om udfordringerne ved at dokumentere og synliggøre den særlige pædagogfaglige ekspertise, at gøre alsidig legende læring målbar og at favne børnenes (forskellige) forudsætninger og initiativer gennem professionel improvisation. Denne bog er udformet med henblik på at imødekomme disse udfordringer. Metoden fælles legemanuskripter er udviklet med afsæt i nyere legeforskning og på baggrund af pædagogers praksiserfaringer, som har vist, at de gode lege ikke altid kommer af sig selv. Inspirationen til metodens udvikling kommer især fra Ditte Winther-Lindqvist, hvis forskning i børns leg vi står i stor gæld til. Pædagogerne i Børnehusene Kokkedal og pædagog Bente Marianne Jacobsen i Børnehuset Ålsgårde i Helsingør Kommune har bidraget med afprøvning af forskellige versioner af metoden og har generøst delt ud af deres erfaringer undervejs. Pædagog Ulla Helweg Nissen har ud fra sin store praksiserfaring bidraget med input til udformningen af de fælles legemanuskripter, som præsenteres i bogens legekatalog. De indledende tanker om at give alle børn i daginstitutionen kendskab til nogle fælles fantasilege opstod med inspiration fra den integrerede institution Asgård på Ydre Nørrebro i København, dengang under ledelse af May-Britt Andersen og Jacob Graack, som havde haft besøg af Ditte Winther-Lindqvist.

Vi håber, at bogen og metoden på tværs af fagområder vil medvirke til at opbygge en fælles forståelse af leg og læring som hinandens forudsætninger og give interessen for børns leg som livs- og læringsrum fornyet liv. At komme ind i legen er for børnene at komme ind i fællesskabet og ind i en verden af oplevelses- og læringsmuligheder. At komme professionelt ind i legen er for pædagogerne at komme ind i kampen for pædagogprofessionens eksistensberettigelse med generobringen af et pædagogisk trumfkort. Kom ind i legen! kan ses som et bidrag til at synliggøre for omverdenen, hvor mange strenge den pædagogiske fagtradition har at spille på! Kristina Avenstrup og Sine Hudecek August 2016