Mænd, Mad og Samtaler by Dafolo

Hans-Jørn Filges & Poula Helth

Mænd, mad og samtaler

DAFOLO

Hans-Jørn Filges & Poula Helt Mænd, mad og samtaler 1. udgave, 1. oplag, 2023 © 2023 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Illustrationer: Katrine Marie Nielsen Omslagsdesign: Katrine Marie Nielsen & Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Opsætning: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Grafisk produktion: Jypa Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8218 ISBN: 978-87-7234-320-4

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Erwin Lauterbach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Louise & Thomas Køster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 7 9 9 9

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogens formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køkkenet som ramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samtalen som værktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sociale og æstetiske dramaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Problemer i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Myter om mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kunsten ”at samtale” kan læres af alle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når mænd og køkken går godt i spænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Temaer og værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vigtige pointer i livet gennem samtalen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En vigtig balance i livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug samtalen i æstetisk kommunikation til at forandre dit liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 13 13 14 14 15 16 17 19 19 21 21 24 24 25

Kapitel 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Historie 1: Curling-far. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Historie 2: Folkesundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Historie 3: Følelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Kapitel 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Stress, samtaler og robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Grænsesættende samtaler kræver robusthed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Kapitel 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mod til at tale og lytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Første del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

67 67 68

Anden del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Lyttekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Tredje del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Fjerde del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Femte del. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Sjette del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Kapitel 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Ærlighed og kriser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Historie 1: Arbejdsliv versus privatliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Historie 2: Samtaler om kriser, og hvordan man takler dem . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Spilleregler når vi samtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Kapitel 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Historie: Hvad gør man, når ens bedste ven har et stort problem?. . . . . . . . . . . 101 Kapitel 6. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Historie 1: Det sociale drama – en krise!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Historie 2: Par-kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Vi udfolder det æstetiske drama – og løser problemet. . . . . . . . . . . 113

Kapitel 7. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogens samtale metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fortælle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Begreber i fortællingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsamling på det at fortælle:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Begreber i forhold til lytning: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genfortælling, spejling og bevidning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

117 117 117 117 119 119 119 121

Begreber i forhold til spejling og bevidning:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Om forfatterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Forord Denne bog handler om mænd, samtaler og sidst, men ikke mindst, madlavning. Bogen bygger på en samtalemetode, som vi selv har udviklet og også tidligere har skrevet om i andre bøger, bl.a. Den nødvendige samtale i parforholdet (Helth & Filges, 2006) og Gå og forstå (Helth & Filges, 2021). Desuden har vi holdt oplæg og workshops på Folkeuniversitetet og brugt denne samtalemetode i undervisning og forskning. Det er dermed vores møde med mere end 2.000 mennesker, som danner grundlag for denne bogs omdrejningspunkt: at mænd har vanskeligere end kvinder ved at lukke op og lytte til deres partner. Dette er vores oplevelse gennem mange års erfaring i praksis – og det er en oplevelse, som også forskningen understøtter. Sammen med de mange opskrifter, Hans Jørn har afprøvet gennem de seneste 10 år, danner samtalemetoden grundlag for de beskrivelser og historier, der er i bogen. Madlavningen fungerer som en slags eksperiment, hvor æstetikken udfoldes, når mænd prøver sig frem og står skulder ved skulder – under optimale betingelser for at lytte til hinanden og i fællesskab finde en løsning på de arbejds-, familie-

eller venskabsrelaterede problemer, de måtte komme med.

Om forfatterne Hans-Jørn Filges, som er økonom fra Aarhus Universitet og har en uddannelse i narrativ terapi fra DISPUK, arbejder til daglig som konsulent med samtaler i parforhold og blandt kollegaer på arbejdspladsen. Han har i mange år arbejdet med udvikling og rådgivning inden for den offentlige sektor og har været direktør i nogle af de større konsulenthuse, hvor hans opgave har været at gennemføre store projekter inden for staten og kommunerne. For Hans-Jørn har det altid været vigtigt, at relationen mellem mennesker er god og nærværende, særligt når der gennemføres forandringer. Hans Jørns styrke er at tale, så folk forstår det. Han er god til at kommunikere med mænd og få dem til at ændre syn på samtalen, hvilket mange mænd ellers synes ”er noget for kvinder”. Desuden er han en dygtig amatørkok. Poula Helth er ph.d. fra CBS i læring i praksis med afsæt i æstetisk lederskab. Hun er uddannet cand.scient.adm. fra RUC og har en

uddannelse i fra DISPUK. Poula har skrevet en række bøger om ledelse, samtaler og kommunikation. Hun har i en årrække undervist i det personlige lederskab og kommunikation og har stort fokus på en filosofisk tilgang, som fremmer bæredygtighed og regenerativ ledelse.

Poulas styrke er at guide komplicerede procesforløb samt at gennemføre læringsforløb for både små og store grupper, hvor hun evner at udvikle og formidle nye metoder i forskellige kontekster. Hun har coachet og guidet mange ledere, hvor lederskabet og nye måder at kommunikere på er kommet i centrum og har skabt grundlag for forandringer.

Forord Det er med stor glæde, at vi kan indlede bogen med forord fra højt værdsatte personer inden for kogekunst, økologi og bæredygtighed. Først bringer vi et forord af kok Erwin Lauterbach, som i tidens løb har uddannet mange danske kokke. Dernæst et forord af Louise og Thomas Køster, som ejer den økologiske gård og restaurant Rabarbergaarden. Louise er desuden forperson for Økologisk Landsforening. Erwin Lauterbach

At være en mand er en udfordring i sig selv. De fleste mænd, jeg kender, siger: ”Jeg har ingen problemer. Jeg klarer det – jeg forsøger at forstå kvinder, og jeg er, som jeg er.” Det passer også på mig selv. Jeg har afholdt mange kokkeskoler, ofte for personale- eller vennegrupper. Det at lave mad sammen er afslørende – ingen kan skjule sig, du er trængt og udfordret og må ofte overgive dig. Madlavning er med andre ord en rigtig god situation til at åbne op for snakken, hjælpen og legen. Vi mænd har en Weber-agtig tilgang til at gå i køkkenet. Vi vil gerne vise vores favorit-værktøj og vores succes frem og fortælle om vores positive madoplevelser. Samarbejdet i køkkenet åbner op for sanserne. Allerede efter kort tid i køkkenet med skrælning, snitning og opbygning af ”mise en place” – og inden komfuret bliver fyldt med dampende gryder og pander, der får tilsat kød, vin, grøntsager og krydderier – oplever jeg, at mændenes sanser kommer frem.

Samtalen om at gøre det bedste i forhold til madlavningen, bliver samtidig til en fortælling om, hvem man er, og hvad man drømmer om – og på få timer har samtalen fået mening. Vi mænd er i forvandling, og vi forbereder os som før en kamp. Louise & Thomas Køster

Délicieux er titlen på en film om den første franske restaurant, der åbnede i Paris i 1782. Rammehistorien er såmænd spændende nok i sig selv, men det virkelig interessante er hovedkarakteren, kokken Pierre Manceron. Efter at være blevet sat på porten af hertug Chamfort er Manceron helt til rotterne. Han taler ikke med nogen, og hans livsmod er i bund. Kokkekniven er lagt på hylden, og han bruger det meste af tiden på at hugge brænde og vrisse af sine omgivelser. Men da en tilrejsende kvinde, som har hørt om hans kokkekundskaber, står på hans dørtærskel, fordi hun vil lære det, han kan, får Manceron igen kokkekniven ned fra hylden. Glæden ved råvarerne, fascinationen ved at se dem transformere sig i gryderne og lykken ved igen at kunne frembringe et måltid lukker ikke kun op for hans gastronomiske sprog, men også for det sprog, hvorigennem han kan fortælle om sine glæder, sorger og følelser. Men hvad laver denne fortælling om kokken fra den første restaurant i Paris så i forordet til denne bog? Jo, Mancerons historie viser netop, hvad det også betyder at kunne lave mad – ud over at holde sulten fra døren. Vi lever i en tid, hvor mad er blevet functional. Langt de fleste af os bruger under 15 minutter på at flikke et aftensmåltid sammen. Og når vi

laver et måltid på så kort tid, må der nødvendigvis indgå en del halvfabrikata. Derved mister kokken fornemmelsen for råvarerne, og duften fra gryderne flyder ikke længere som et fristende varsel om, at noget godt er på vej. Dem, der skal indtage maden, er ikke længere en del af madlavningen, og nutidens hjemmekok er en lonely rider i sit køkken, hvor køkkensaksen er mere i brug end kokkekniven. Og selve måltidet indtages i dag oftere alene bag en skærm frem for i et fællesskab og i samtale med andre. På Rabarbergaarden arbejder vi med at dyrke råvarerne økologisk og tilberede dem nænsomt med det formål at åbne vores gæsters sanser og give dem mulighed for at finde sproget sammen i måltidet. Selv for os, der arbejder professionelt med det at lave mad, er madlavning stadig – som for Pierre Manceron – noget, der giver os meget mere end mad på bordet til vores gæster og penge i vores kasse. For madlavning åbner sanserne og følelserne og lukker op for et fælles universelt sprog. I vores køkken er der mennesker fra hele verden, men uanset hvilken del af verden vi kommer fra, har vi et fælles sprog i råvarerne og tilberedelsen. Dialekterne kan være forskellige, men råvarernes egenskaber og muligheder har vi til fælles. På Rabarbergaarden er en rødbede en rødbede, uanset hvilken hånd den er i. Det interessante er, hvordan vi forløser den. Og madlavning er et rum, uanset om det er i vores store restaurantkøkken eller i dit eget derhjemme, hvor arbejdet med konsistens,

dufte og smage kan sætte køkkenfærdighederne på prøve. Men det er også et sted, hvor vi finder nye og andre løsninger end dem, der står i kogebogen. Skal måltidet lykkes og udfordringerne tumles, kræver det, at kokkekniven kommer i hånden og spækbrættet på køkkenbordet. Madlavning kan være af stor gastronomisk karakter, som en italiensk opera med utallige akter, eller den kan være helt lille, som en kort strofe fra en svensk vise. Uanset handler det ikke om størrelsen, men om gørelsen. Det handler om den værdi, vi tillægger det at lave mad. Finder vi det ikke værdifuldt, får vi heller ikke de afledte effekter med, ikke mindst fællesskabet i tilblivelsen. For os ville det være at dø en lille smule, hvis vi aldrig mere skulle lave mad. Og med denne bog ved vi, at vi ikke er alene om den følelse. Måske du også har det sådan, når du har vendt sidste side? Det håber vi.

Indledning Med denne bog vil vi gerne ændre opfattelsen af, at mænd som regel ikke laver meget mad, men en gang imellem går i køkkenet og frembringer formidable retter, som de kan tale længe om. For at undgå den kunstige situation, mange mænd oplever, når de skal sidde i et lukket rum og tale om problemer, har vi med denne bog valgt at bruge køkkenet som det rum, hvor samtaler om problemer finder sted. Mænd taler ikke meget, siger mange. Jo, om konkrete ting. For mænd vil gerne fikse problemer. Men mange mænd taler helst ikke om noget, der involverer følelser. Mange mener ikke, at de behøver at tale med andre om, hvad der optager dem. Det kan de selv finde ud af. De taler med sig selv – og måske med deres ”mandevenner”. Fra vores mange seancer på Folkeuniversitet er det vores oplevelse, at mænd og kvinder kommunikerer forskelligt. Mange mænd kan fra starten føle en modvilje mod samtaler, men efterhånden åbner de op, når de erfarer, hvad vores samtalemetode kan. Rollefordelingen på både arbejdspladsen og i familien er da også

ofte sådan, at kvinder taler, mens mænd helst undgår at blive involveret. Det er selvfølgelig en stærk generalisering. Og der findes selvfølgelig undtagelser. Den opfattelse, vi her har beskrevet, vil vi gerne ændre på, bl.a. ved at vise, hvordan man kan lære at tale sammen på en anden måde. En måde, som giver både din samtalepartner og dig selv som mand en indsigt i samtalens kunst. Bogen kan være med til at skabe oplæg til samtaler og opfordrer til eksperimenter i forbindelse med samtaler – hjemme hos dig selv med din familie, med dine kollegaer på arbejdspladsen og med dine venner i fritiden. I bogen bruger vi køkkenet som sted for eksperimenterne. Vi bruger køkkenet og dermed det at lave mad sammen som afsæt for at få talt om de problemer, der tynger os. Køkkenet er et laboratorium for madlavning og samtaler, men også et læringsrum, hvor mænd kan blive bedre til at tale sammen og derved få ny viden om sig selv.

Prøv at overveje følgende: Hvilke historier fylder mest i din dagligdag? Hvilke historier fortæller du, når du er sammen med din familie, din partner, dine børn eller dine venner? Eller dine arbejdskollegaer? Hvis det er samtale med familien, hvad er så emnet? Sport eller ferie? Eller om I skal bestille pizza eller have mad lavet fra bunden? Hvis du er i selskab med venner, har samtalen så fokus på den formidable vin, du serverede, eller på fiskesuppen? Og hvis dine historier handler om dit arbejdsliv, er det så kollegaerne, chefen eller oplevelser fra kantinen, du har fokus på? Eller måske nogle erfaringer, du har fra kollegaer, der er blevet syge, ramt af stress eller andet? Historierne handler om mænd, uanset om de foregår hjemme, blandt venner eller på arbejdspladsen. i løbet af denne bog sætter vi fokus på, hvordan man kan tale om problemer og dermed de historier, der ligger bag, samtidig med at vi viser eksempler på, hvordan man kan bruge køkkenet som det sted, hvor samtalen udfolder sig.

Bogens formål Vores erfaringer fra Folkeuniversitetet viser, at mange mænd ofte ikke har lyst til at tale om det, som virkelig gælder. En grund hertil kan være, at kvinder ofte synes at have et mere udfoldet og rigt sprog, som gør dem i stand til at kunne sætte flere ord på følelser. De kan give manden en følelse af at blive talt ned til og overset. Vi ønsker med denne bog at skabe mulighed for, at mænd kan anvende dialog lige så frugtbart som kvinder. Og vores erfaringer har vist os, at mænd har stor glæde af den samtalemetode, der beskrives i bogen. Vi håber imidlertid, at bogen kan inspirere såvel mænd som kvinder til at tale sammen på nye måder. Det er således vores intention, at både mænd og kvinder, unge og gamle, teoretikere og praktikere selv kan lære at anvende de metoder, vi beskriver på de følgende sider – og lære at anvende en samtalemetode, som bygger på ligeværdighed. Køkkenet som ramme

I bogen vil du blive præsenteret for flere historier, hvor de bagvedliggende problemer er oplæg til samtaler og refleksion. Samtalerne finder sted i køkkenet, som vi kalder for vores laboratorium. Køkkenet bruges som afsæt for at skabe rammen om samtaler. Erfaringerne fra madlavning indeholder ofte det samme som det at tale sammen: Skal retten være stærk og smagfuld? Eller let og uden for stærke krydderier? Derfor kalder vi både det at samtale og det at lave mad for at eksperimentere. Ligeledes betragter vi en madopskrift

som inspiration til en ret (for der er mange muligheder for at lave en ret med udgangspunkt i opskriften). Samtalen som værktøj

Det er vigtigt, at man kan lære at håndtere det, der er svært – i livet, på arbejdspladsen, i kammeratskabet eller i parforholdet. De fleste situationer i et menneskes liv indebærer forskellige former for problemer. Og derfor har vi brug for værktøjer til at håndtere de problemer, konflikter og kriser, som opstår. Hver samtale i bogen begynder med et problem, som vi udfolder med mange forskellige ord og diskurser. Nogle ord er hårde og stærke, mens andre er blide og venlige. I samtalen vælger vi hen ad vejen, hvad vi vil med samtalen, og dermed hvordan vi løser problemet. Den konkrete metode kalder vi at eksperimentere med egne udfordringer. Sociale og æstetiske dramaer

De udfordringer eller problemer, som deltagerne i eksperimenterne kommer med, kalder vi for sociale dramaer. Det er altid deltagerne selv, der bestemmer, hvad det er for et problem, de gerne vil drøfte, og hvilke retter der skal indgå i eksperimentet. De aktiviteter, der ligger i eksperimenterne, kalder vi æstetiske dramaer. De sociale og æstetiske dramaer er udviklet gennem Poulas forskning og senere afprøvet gennem flere års erfaring i praksis (Helth, 2018; 2021). I det følgende gennemgår vi begreberne socialt drama og æstetisk drama

De sociale dramaer er de problemer, vi alle støder ind i, mens de æstetiske dramaer er måder, vi kan ”lege” med problemerne på. I denne bog har vi valgt at lege med konflikterne/ problemerne i køkkenet (rammen). Vi kunne også have valgt at vandre i naturen, tegne eller høre musik. Vi valgte imidlertid køkkenet som vores laboratorium, fordi vores erfaring viser, at madlavning muliggør samtaler, hvor man arbejder side om side, uden at man behøver at have øjenkontakt og fokusere på hinanden. At tilberede og eksperimentere med mad sammen åbner for nye måder at se verden på, når deltagerne i aktiviteten prøver sig frem og derefter begynder at reflektere over, hvad der sker, og ofte anskuer problemerne på nye måder. Bogen illustrerer også, hvordan mennesker tænker, når de har en samtale, hvor de reflekterer over det, de selv og andre siger, og hvordan de bliver påvirket, når partneren, vennen eller arbejdskollegaen siger noget. Det er det, der sker, når eksperimentet i det æstetetiske drama er udfoldet. Her kan deltagerne reflektere over, hvordan de ser problemer og efterhånden skaber en løsning i forbindelse med madlavningen.

Problemer i praksis

Hvor kommer de konkrete historier fra? Bogens konkrete historier og de bagvedliggende problemer (som vi kalder de sociale dramaer) har vi hentet fra arbejdet, fra parforholdet og fra familielivet. Historierne omhandler problemer, som opstår i det nære parforhold, mellem arbejdsliv og privatliv, i forholdet til børn, venner, ex-partnere, arbejdskollegaer og øvrige sociale relationer. I alle kapitler inddra-

ger vi med andre ord sociale dramaer i form af de problemer, vi alle sammen kender så godt. Det er vores erfaring, at man ikke formår at løse de sociale dramaer, hvis man kun betragter problemer fra sit eget perspektiv. De æstetiske dramaer, altså eksperimenterne, er legen, der løsner op for problemerne og giver en erkendelse, som deltagerne i processen kan bruge i håndteringen af de sociale dramaer.

Myter om mænd Mange kvinder siger, at mænd har svært ved at sætte ord på følelser og ikke gider føre samtaler. I hvert fald ikke lange samtaler. Der er selvfølgelig også eksempler på, at mænd taler meget, men ofte handler det om konkrete ting, hvor der skal drøftes løsninger på problemer. Mange mænd foretrækker med andre ord handling frem for refleksion. Mange mænd foretrækker at tale med sig selv eller med deres ”mandevenner” frem for samtaler med den kvindelige kollega eller kæresten. Og for nogle kan en løbetur nogle gange være det, der skal til, for her får de tænkt over problemet. Når mænd taler med deres mandevenner, mener de ofte, at de konkret kan fortælle, hvordan de ser problemet, og hvordan det skal løses. De vil gerne bare løse problemerne hellere end at tale om dem i lang tid (Gray, 2005). Men her er det, at legen – eller eksperimentet i det æstetiske drama – løsner op for problemet, som måske viser sig at være et andet end det, man selv troede. Mark Twain skulle engang have sagt: ”Jeg har haft mange problemer i mit liv. Heldigvis var det de færreste, der blev til noget.” Ofte går mænd og kvinder forkert af hinanden, fordi de kommunikerer forskelligt om problemer. Fra forskning i mænds måde at kommunikere på ved vi, at mænd i modsætning til kvinder er mere indirekte i deres kommunikation og nøjes med at hentyde til, hvad de ønsker, der skal ske (Gray, 2005). De taler et indirekte sprog,

som kan skabe usikkerhed, og det skaber, både hjemme og på arbejdspladsen, en række misforståelser, fordi der bliver talt tvetydigt. Metoden, der ligger til grund for denne bog, bygger således på et koncept, hvor mænd og kvinder får lige lang tid til at tale og lytte. Flere mænd siger, at de føler en ligeværdighed, når de bruger metoden, fordi dens struktur giver parterne lige muligheder for at udtrykke sig. Selve metoden er beskrevet mere detaljeret sidst i bogen, men kort sagt indebærer den, at man først skal fortælle, hvad man vil sige om det problem, man tager med. Derefter skal man lytte for at kunne genfortælle, hvad den anden part siger. Det at genfortælle er centralt i metoden, fordi det skaber en gensidig følelse af empatisk lytning samt større tillid og tilknytning mellem de talende. Det sætter særligt fokus på, at det er vigtigere at kunne lytte med henblik på at kunne genfortælle, end det er at fortælle, hvordan man selv opfatter det, der bliver talt om. En yngre mand siger, efter han har prøvet metoden nogle gange, om sit parforhold: ”Der er kommet større ro i vores kommunikation med børnene. Vi har fået et lavere konfliktniveau, og det kan børnene mærke. Børnene spørger ikke længere: ’Skal I nu skændes igen?’ Der har ligget et latent frygtniveau hos dem, kan jeg nu se. Men det har jeg ikke tidligere været opmærksom på” (Helth, 2021). En anden mand udtrykker, at frustrationer, bl.a. i forhold til arbejdet, kan blive talt om på en mere konstruktiv måde. Det samme, siger han, gælder, når han er sammen med sin fa-

milie, fordi børnene ikke længere oplever den nervøse stemning (Helth, 2021). Samtaler

Bogen sigte er at lære læseren en samtalemetode, som skaber tryghed i relationer mellem mennesker. Edgar H. Schein (1928-2023) var en anerkendt amerikansk ekspert inden for ledelse. Han var en af foregangsmændene i arbejdet med organisationskultur, uddannet psykolog med speciale i socialpsykologi og forhenværende professor ved MIT Sloan School of Management. Hans sidste, og måske vigtigste, bog, som han skrev i en moden alder, er en erkendelse af,

hvad han efter mange års erfaring har lært om vores billeder af virkeligheden. Bogen, The Gentle Art of Asking Instead of Telling, handler om, at man bør samtale og stille spørgsmål i stedet for som ekspert at fortælle andre ”sandheden” (Schein, 2013). Det at kunne undre sig og overveje, hvad den anden fortæller, er med andre ord vigtigere end at forsøge at tolke den anden. Samtaler, man kan bruge i arbejdslivet, forudsætter kompetencer, mange lærer på efter- og videreuddannelser. Men det er ikke ensbetydende med, at man kan praktisere samtalen i sin egen hverdag. Det kræver mere øvelse, end man ofte får gennem uddannelser at kunne

tale sammen på en ny måde. Gennem konkrete historier i bogen viser vi, hvordan samtalemetoden er en helt speciel måde at tale sammen på. Metoden er god, hvis man f.eks. som mand oplever en trang til at flygte fra at skulle ”tale sammen” med sin partner derhjemme, kollegaen på arbejdspladsen eller fra chefen, som ønsker at gennemføre en MUS-samtale. Det er vores erfaring – fra uddannelse og fra forelæsninger og workshops på Folkeuniversitetet – at mange mænd, når samtalerne er i gang, ønsker at få kendskab til vores samtalemetode. Og mange af vores deltagere i workshoppen oplever, at metoden giver dem såvel større glæde i dagligdagen som et bedre kendskab til deres partner, deres arbejdskollegaer og – ikke mindst – også dem selv.

Samtalemetoden, som er omdrejningspunktet for denne bog (og som uddybes i sidste kapitel), giver ikke blot mænd, men også kvinder et indblik i og idéer til, hvordan man kan få sin samtalepartner i tale. Resultatet er, at begge parter oplever, at partneren er nærværende og til stede i samtalen, fordi han eller hun lytter. Metodens struktur tilfører samtalen en tryghed, som er med til at skabe en gensidigt livgivende relation mellem parterne. På arbejdspladsen kan samtaler om organisationens kultur og værdier forbedre arbejdsmiljøet til glæde for alle. Derhjemme kan samtaler skabe tryghed og gensidig tillid, som er en forudsætning for mere kærlighed og et godt liv.

Kunsten ”at samtale” kan læres af alle

At lære at samtale går nemmere, hvis den, der samtales med, har gode evner til at lytte. Og det er vores erfaring, at samtalemetoden giver et boost til netop det at kunne lytte. At tale og lytte giver rum for refleksion og er basis for at lære hinanden og sig selv bedre at kende. Det er også grundlaget for at kunne løse problemer. At koble samtalemetoden sammen med madlavning er nyt, men vi ser et stort potentiale i at anvende metoden i disse rammer. Madopskrifterne er nøje udvalgt, og vores grundlag for at kalde køkkenet for et rum for gode samtaler er skabt af mange års erfaring og mange samtaler med deltagerne i vores madlavningskurser. Bogen kombinerer begreberne fra Poula Helths forskning om at lære ud fra praksis gennem det sociale drama og det æstetiske drama (Helth, 2018; 2021).

DET SOCIALE DRAMA – en del af hverdagen

Når mænd og køkken går godt i spænd

I bogen sætter vi med udgangspunkt i Poulas forskning (2018) fokus på hverdagens sociale dramaer, som der kan findes løsninger på gennem leg og eksperimenter i det æstetiske drama. Vi mennesker vil ofte forsøge at løse et problem på arbejdspladsen eller hjemme hos os selv ved at tænke rationelt over mulige løsninger og bruge argumenter fra vores egen opfattelse af, hvordan vi bør løse det. Derved kommer vi til at trække for meget på vores eget perspektiv og risikerer at vurdere forkert. Metoden, vi anvender i denne bog, indarbejder helt nye veje til problemløsningen. Ved hjælp af de to begreber, som vi kort vil præsentere her: det sociale drama og det æstetiske drama.

DET ÆSTETISKE DRAMA – eksperiment og leg

Figur 1: Fra socialt drama til æstetisk drama (Helth, 2018).

Det sociale drama er defineret som en del af hverdagen, hvor problemer og vaner opstår. Vaner er ofte forårsaget af en instrumentel tilgang, hvilket kan forhindre os i at ændre praksis. Vi kan forsøge at ændre vores opfattelse af problemet og dermed det sociale drama, men ofte lykkes det ikke at opnå de ønskede ændringer, fordi vi er fastlåste i vores tænkning. Vi forestiller os løsningen, men kan have svært ved at udtrykke os klart om, hvordan problemets virkemåder og effekter er. Det kan f.eks. være, hvordan vi deler en opgave mellem os – hvis den ene ønsker at tage teten og bestemme, hvordan opgaven skal løses, mens den anden ser opgaven helt anderledes og ønsker den løst på en anden måde. Der opstår misforståelser og måske konflikter, fordi vi bygger vores eget billede af opgaven på noget, der ikke har med den andens opfattelse af opgaven at gøre. Det æstetiske drama er i modsætning til det sociale drama stedet, hvor man kan eksperimentere og ”lege” med de daglige problemer. Når man arbejder med problemet fra det sociale drama i en æstetisk form, har man mulighed for at gøre noget andet, end man plejer. Det

æstetiske drama er en bevidst iscenesat ”leg” i et kortere tidsrum og på en dertil indrettet plads. Det kan være at lave mad sammen med andre i 30 minutter og undervejs med sin krop forme en figur, der illustrerer den stemning, man oplever. Det kan være, at man i 3 minutter bevæger sig fra en tyngende situation til en frigørende situation, f.eks. ved at bruge nye og flere ingredienser i retten. Her er det sanserne og ikke tankerne, der skubber til, hvordan man løser problemet. Det æstetiske drama kan foregå i stilhed, hvor man ikke taler sammen for på den måde at lade underbevidstheden arbejde. Som afslutning på eksperimentet skal deltagerne fortælle, hvad de har oplevet, og reflektere over de muligheder, de nu ser for at løse det problem, de oprindeligt oplevede i det sociale drama. Refleksionen sker på baggrund af eksperimentet i køkkenet. Og det er netop den efterfølgende refleksion, der skaber grundlag for at lære af det eksperiment, der opstår, når man laver mad sammen.

De mange metoder til kommunikation, som bogen indeholder, skal ses som bidrag til eksperimenter, der skaber grundlag for en helt ny måde at løse problemer på. Det æstetiske drama vil være den gennemgående metode til problemløsningen og vil samtidig være det sted, vi i bogen giver plads til en helt ny måde at gennemføre eksperimenter på, nemlig ved at lave mad sammen med andre og anvende kommunikative metoder.

De gennemgående metoder er: 1. At fortælle 2. At lytte 3. At spejle/genfortælle 4. At reflektere.

Temaer og værdier

Bogen er bygget op over en række temaer/kategorier, som omhandler de værdier, der er i menneskers liv. Værdier er ofte styrende for vores valg i livet og er det grundlag, vi handler ud fra. Værdi kan referere til noget, som er bestemt af normer, der er ønskværdige, og bestemt af den kultur, man tilhører. Omtale af værdier kan bruges som styringsinstrument i politiske, arbejdsmæssige, sociale eller religiøse sammenhænge, hvor man ikke forsøger at tage udgangspunkt i, om de nævnte værdier har en almen humanistisk værdi. Man anvender ofte værdier i forbindelse med konkrete goder og social retfærdighed samt moralske og etiske overbevisninger. Værdier

Disse metoder anvendes i alle eksperimenter og dermed i alle bogens eksempler. I det følgende gennemgår vi gennemgår vi bogens temaer og værdier. Gennemgangen af samtalemetoden kan du finde bagerst i bogen. .

Værdier udtrykker de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger, og som vores sociale institutioner og politiske systemer bygger på. Alle mennesker lever deres liv på grundlag af nogle værdier, som bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af vores liv. Værdierne stammer fra normer for etik og indlejrer sig først og fremmest som subjektive værdier. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde, de rangordner deres værdier på. Et værdigrundlag kan både være lig med spilleregler og lig med et værdisæt, men umiddelbart kan det være svært for andre at forstå, hvordan vores værdier fungerer, og hvad vi bruger dem til. Det kan også være, at man ikke selv er opmærksom på værdierne betydning,

mens andre kan se og høre, hvilke værdier vi er styret af . Oplever man konflikter med andre mennesker, kan det skyldes forskellige livsværdier. Og ved at blive bevidst om vores livsværdier kan vi nemmere forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Ofte handler det om at anerkende den anden parts værdier og prioriteringer – men også om at kende sine egne og stå ved dem. Robusthed

Man definerer robusthed hos voksne som den psykologiske færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser. Det indebærer også evnen til at komme sig efter at have oplevet noget svært. Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.

En gang imellem sker det, at vi kommer på kant med dem, vi holder af, og så bliver vores fællesskaber forandret til noget, der slider på vores følelser. Det er vigtigt at kunne holde sammen på sig selv, så man ikke går i stykker. Og lige så vigtigt er det at kunne håndtere en sådan situation, så vi ikke risikerer, at vores relationer til andre går i stykker. Struktur

Struktur handler om at sætte en ramme for det arbejde, man udfører. For at gennemføre de eksperimenter, der følger med det at lave mad som et æstetisk drama, er det nødvendigt med en struktur, som er forståelig og skaber grundlag for læring. (Undervejs gennemføres der flere eksperimenter af forskellig varighed). Det er vigtigt, at eksperimentet foregår efter nogle retningslinjer, nogle gange en instruktion, som også kan indebære at arbejde i stilhed. Der skal være mulighed for at mærke de indtryk, eksperimenter med maden efterlader. Som afslutning kan der skrives en feltnote i en logbog. Det gælder særligt, hvis eksperimentet indgår i en uddannelsessammenhæng. Denne note bruger man for at kunne samle op og for at have et afsæt for en videre udvikling.

Mod

Vores tid kalder på såvel modige ledere og medarbejdere på arbejdspladsen som modige par og forældre, der tør tage livtag med sårbarheden, udleve deres værdier, styrke tilliden og rejse sig stærkt igen efter nederlag. Mod handler om at finde modet til at se og udvikle potentialet i andre. Dette kræver modige organisationer, der med tydelighed og ærlighed udvikler selvindsigt og empati. Bl.a. skal vi lære at anvende menneskelige relationer og knytte bånd til de mennesker, vi har ansvaret for, enten som ledere og som forældre. Ærlighed

Ærlighed er en personlig egenskab, som kendetegner en person med en udpræget tilbøjelighed til at fortælle sandheden. Mange betragter ærlighed som en moralsk eftertragtet egenskab. En vigtig årsag til dette kan være, at ærlighed forenkler kommunikati-

on, dvs. at man typisk lytter til en person, som kommer med ærlige udtalelser – ikke nødvendigvis fordi de er sande, men fordi man stoler på fortælleren. Ærlighed kan skabe tillid mellem mennesker, men kan også skabe en følelse af svigt, hvis det viser sig, at man ikke kan stole på fortælleren. Kriser

En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for en hændelse eller oplevelse, som medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores normale strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige. Alle mennesker bliver ramt af kriser i løbet af deres liv i større eller mindre omfang, og nogle kriser har en stor påvirkning på os. Man skelner mellem udviklingskriser, som opstår i forbindelse med ændringer i en persons liv, og traumatiske kriser, som er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder.

Vigtige pointer i livet gennem samtalen

En vigtig balance i livet

I det følgende vil vi beskrive, hvorfor samtalen er vigtig i de forskellige kontekster, vi befinder os i.

Vi har brug for hinanden, både i familien, i parforholdet og på arbejdspladsen. Samtidig er der en vigtig opgave i, at vi lærer at hjælpe os selv – og her er dialog eller samtale et af de vigtigste redskaber.

Samtale er også kendt som dialog og forskellige former for kommunikation. Kendetegnende for samtalen er, at den (ud over når den foregår i en persons eget hoved) først og fremmest er et bindemiddel mellem mennesker.

For at forebygge konflikter og problemer og for at udvikle os til demokratiske, ansvarlige mennesker i en verden, som både er dynamisk og kompleks, må vi derfor hver især påtage os rollen som samtalens arkitekter.

Det, vi siger og gør, kan tolkes på mange forskellige måder – og bliver det også. Hvordan kan vi vide, hvordan andre opfatter det, vi viser gennem vores kropssprog, eller det, vi siger til andre? Mange af os føler os udfordret, når vi skal forklare vores intentioner med det, vi viser og siger.

Opgaven starter hos dem, der erkender, at den er nødvendig for at kunne skabe en ny sammenhængskraft. Det kan være mange steder i samfundet. Vi er infiltreret af individualisering på mange planer, hvor vores magtkampe fører til, at vi ofte glemmer den vigtige kollektive opgave, vi har i forhold til at løse denne verdens problemer.

Det indebærer bl.a., at vi ikke længere kan se arbejdsliv og privatliv som to uafhængige størrelser. De to dele af vores liv hænger uløseligt sammen og er gensidigt forbundet af nogle identitetsbærende strukturer, hvor identiteten er afgørende for, hvad vi prioriterer højest: arbejde eller privatliv Lykkes man med at opbygge en gensidig tillid til hinanden gennem samtaler, giver det grundlag for at kunne sætte grænser og finde balancer i livet. Man kan ikke blot leve sit liv ud fra en blind loyalitet over for arbejde, kollegaer og venner. Man skal derimod lære at se relationen til sig selv, sin familie, sine venner og kollegaer som grundlaget for at finde en balance i livet. Brug samtalen i æstetisk kommunikation til at forandre dit liv

Vi mener, at der er et stort behov for at tale om de forhold, der skaber sammenhæng i vores liv – og dermed, hvad det er, vi ønsker og ikke ønsker i livet. Inderst inde ved vi godt, hvad vi vil være med til, og hvor vi skal sige fra. Det er nødvendigt at gøre op med tilværelsen som et hamsterhjul. Der er ingen grund til ikke at handle og blot lade stå til. For der er noget at gøre. Man kan beslutte sig for at tale sammen og lytte til hinanden med åbent hjerte. Men det kræver viljen til samtale eller dialog, for ændringen sker ikke af sig selv. Her har samtalens arkitekter en vigtig rolle som initiativtagere, som alle kan påtage sig.

Det er vigtigt, at man erkender: • at man ikke altid har ret • at man kan tage fejl • at man er villig til at forandre sig. Vi vil understrege, at det er langt vigtigere at spejle den anden end at fortolke, hvad den anden siger. Til gengæld må man gerne træne sig selv i at fortælle, hvordan man bliver påvirket af det, den anden fortæller. Det giver en tættere relation til andre og en levende opfattelse af, hvordan vores relationer kan styrkes og udvikles. Den danske filosof Ole Fogh Kirkeby (1998) siger, at vi har livet i vores magt, fordi vi kan sætte os ud over, hvad der sker af tilfældige ting, og selv bestemme over vores indstilling til de ting, der sker os. Kirkeby kalder dette for ”en generobring af et nærvær”, og gennem dette nærvær har vi mulighed for at være til stede i vores livs mindste detaljer, hvilket gør det muligt, at vi fuldt ud kan bruge det liv, vi har. Vi har oplevet det igen og igen. Samtalen. Her er kunsten at lytte, den vigtigste og sværeste kunst. For at lytte kræver det, at man lytter med et åbent sind. Men det er også vigtigt at turde tale, så den anden lytter. Den tid, man bruger på samtaler, kommer mange gange igen. Det er en investering i fremtiden. For i både gode tider og tider med kriser er hjælpen nær, hvis man har opsparet tillid til hinanden. Så kan man hjælpe og støtte hinanden i dårlige tider og glædes sammen i gode tider.