Observation af elevers læreprocesser by Dafolo

Malene Ringvad

I dag selvstændig erhvervspsykologisk konsulent med hovedvægt på uddannelse og træning af ledere, vejledere og konsulenter.

Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden tilbyder bogen et struktureret overblik og et praksisnært indblik i observationsopgavens forskellige niveauer, nogle af de vigtigste forudsætninger og flere velafprøvede fremgangsmåder. Ved at inddele opgaven i tre videns- og kompetenceniveauer – det organisatoriske, det undervisningsfaglige og det relationelle niveau – struktureres observationsprocessen, og samtidig anskueliggøres udfordringerne og faldgruberne. Bogen demonstrerer nogle lettilgængelige metoder, der kan støtte lederen og vejlederen i at udforske mulighederne i undervisningsobservation og den didaktiske samtale og derigennem finde frem til egne fremgangsmåder. Bogen er delt op i tre dele, som svarer til observationsopgavens tre videns- og kompetenceniveauer og kan derfor også benyttes som opslagsværk til at hente inspiration og fordybelse i udvalgte elementer af opgaven. Samtidig kan den ved fortløbende læsning tilbyde et struktureret overblik over de delprocesser, som observationsarbejdet indeholder. Bogen henvender sig til ledere og vejledere på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner og til alle andre fagfolk, der beskæftiger sig professionelt med skole og uddannelse med elevernes læreprocesser for øje. Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/observation. Her kan du også læse et uddrag af bogen.

Observation af undervisning og elevers læring

Tidligere seminarielektor og uddannelseschef på N. Zahles Seminarium.

Formålet med observation af undervisning og elevers læreprocesser er først og fremmest at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis. Tanken bag denne bog er derfor at hjælpe ledere og vejledere i gang med undervisningsobservation og didaktisk samtale, så de kan bidrage til, at eleverne lærer så meget, som de kan.

Malene Ringvad

Malene Ringvad er cand.mag. og Master of Public Management.

Observation af undervisning og elevers læring Håndbog for ledere og vejledere

Tegn på

Deltagelse

Tegn på

Læringsstrategi

Tegn på

ISBN 978-87-7160-525-9 ISBN 978-87-7160-525-9

Varenr. 7713

9 788771 605259

Færdighed

Tegn på

Trivsel

Tegn på Læring

Tegn på

Viden

Af samme forfatter er udkommet: ”Skolelederens arbejde med mentalisering” i Lærerens grundfaglighed – mentalisering som arbejdsredskab (2014) og ”Skoleledelse i arbejdet med mentalisering” i Mentalisering i organisationen (2016).

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Kapitel 8 Observation af elevers læreprocesser

Ved observationer i undervisningen er det overordnede formål at give indblik i, hvordan den konkrete undervisning faciliterer elevernes læring. Det er imidlertid meget lettere at få øje på undervisningens tilrettelæggelse end på elevernes læreproces og udbytte, og det nødvendiggør, at observatøren ikke kun iagttager eleverne udefra i undervisningsrummet, men også taler med eleverne undervejs og stiller udforskende spørgsmål.

8.1 Samtalen med eleverne Formålet med observatørens elevsamtaler er fra et anden ordens-perspektiv på undervisningen: •

At indsamle data om, hvordan eleverne forstår og orienterer sig i undervisningen, sådan som den er tilrettelagt.

•

At indsamle data om, hvilken mening eleverne tilskriver læringsmål og undervisningsaktiviteter.

•

At indsamle data om, hvordan eleverne deltager og kobler sig på undervisningens læringsmål og aktiviteter.

•

At indsamle data om, hvordan eleverne håndterer arbejdsopgaverne og samarbejdet i klassen.

•

At indsamle data om elevernes viden, færdigheder, læring og trivsel i forhold til den konkrete undervisning.

Formålet med observatørens elevsamtaler er ikke: •

At indsamle objektive vidnesbyrd om undervisningen

•

At hjælpe eleverne med at løse opgaverne

•

At undervise eleverne

155

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Når observatøren efterfølgende taler med underviser om observationen og de indsamlede læringsdata, er formålet: •

I fællesskab at sammenholde observatørens observationsdata med undervisers mål og intentioner med undervisningen.

•

I fællesskab at undersøge, hvordan observationsdata giver vigtig information til underviser om elevernes udbytte af undervisningen.

•

I fællesskab at overveje, om der er behov for nogle justeringer i undervisningens tilrettelæggelse i forventning om, at det vil fremme elevernes udbytte.

Aftalte spørgsmål til eleverne I nogle tilfælde aftaler observatøren på forhånd med underviser, hvilke spørgsmål der stilles til eleverne. Det kan være, fordi: •

Underviser er mest tryg ved at vide, hvad observatøren taler med eleverne om.

•

Underviser har et ønske om at belyse en bestemt problematik.

•

Klasseteamet, fagteamet eller årgangsteamet har et ønske om at belyse en bestemt problematik.

•

Observatøren selv har et ønske om at belyse en bestemt problematik.

Observatøren kan på forhånd aftale at stille en række spørgsmål til eleverne, der knytter sig til et aktuelt fagligt kompetencemål eller en bestemt problematik, for eksempel: •

Læringsudbytte

•

Arbejdsformer i et nyt fag på skemaet

•

Et nyt tværfagligt tema

•

En bestemt arbejdsform i et fag, for eksempel brug af strukturerne i Cooperative Learning

156

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Eksempler på åbne spørgsmål til en elev Observatøren kan med fordel stille åbne frem for lukkede spørgsmål til eleverne, så eleverne har mulighed for at fortælle så frit som muligt om, hvad de har på hjerte. De gode og relevante spørgsmål afhænger selvfølgelig af situationen, men eksempler på spørgsmål, der åbner for elevernes perspektiv og kendskab til egne læringsstrategier (jf. Hattie, 2013), kan være: 1.

Hvordan forstår du den opgave, du sidder med?

2. Hvordan forstod du den instruktion, som du fi k, til opgaven? 3.

Hvad går opgaven ud på? Kan du forklare det?

Hvad skal du lære af opgaven? Kan du forklare det?

Hvad er nemt for dig i denne opgave?

6. Har du lavet den type opgave før? 7.

Hvad er det gode ved den type opgave?

8. Kan du godt lide den type opgave? 9.

Hvilken slags opgave passer bedst til dig?

10. Hvilken slags opgaver lærer du mest af, synes du? 11. Hvad kan/ved du allerede, og hvad skal du lære her og nu? 12. Hvordan har du valgt at gribe opgaven an? 13. Hvordan har du valgt at samarbejde med din kammerat om opgaven? 14. Hvordan har du brug for hjælp til at lave opgaven? Forhåbentlig lykkes det observatøren at opnå en samtale med eleven, hvor observatøren også kan spørge uddybende, indtil hun har et klart billede af elevens eget perspektiv på undervisningen og sin egen læreproces.

157

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Fortolkning af elevsvar

158

Eksempler på spørgsmål fra observatøren

Eksempler på elevsvar

Eksempler på fortolkningsmuligheder

”Hvad skal du lære af opgaven? Kan du forklare mig det?”

”Det ved jeg ikke.”

• Eleven kan ikke huske læringsmålet. • Eleven har ikke forstået læringsmålet. • Eleven er usikker på læringsmålet og vil ikke tabe ansigt ved at sige noget forkert.

”Hvilken slags opgaver synes du, du lærer mest af?”

”Det er, når læreren • Eleven foretrækker, taler om opgaven, så at læreren forklarer forstår man det bedst.” og instruerer, fremfor at eleven selv arbejder med stoffet. • Eleven er ikke komfortabel ved at arbejde selvstændigt, for eksempel fordi det er svært at overskue stoffet eller arbejdsgangen.

”Hvad er nemt for dig?”

”Alt det, vi har om i dag, har vi lært for længe siden. Det er bare vores lærer, der tror, vi ikke har lært det endnu.”

• Eleven har en følelse af at beherske stoffet. • Eleven har ikke ambitioner om at lære stoffet bedre. • Eleven ønsker ikke at være åben om sit behov for yderligere træning og læring.

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Fortolkning af elevsvar kan aldrig blive udtømmende, og fortolkninger afhænger af øjnene, der ser. I mange tilfælde fortæller eleverne om forhold ved undervisningen, som underviser også har en opfattelse af, og det kan sagtens være, at elevens og underviserens opfattelser er meget forskellige. Denne forskel kan blandt andet være anledning til, at underviser ikke selv er tilbøjelig til at indhente elevens perspektiv på undervisningen, men holder sig til sit eget. Men elevernes svar, vurderinger og fortællinger er imidlertid udtryk for, hvordan eleverne selv forstår og orienterer sig i undervisningen, og hvilken mening de tilskriver dét, der sker omkring dem. Eleverne er aldrig sandhedsvidner, ligesom underviser heller ikke er det, men denne viden om elevernes forståelse af sig selv og undervisningen er uvurderlig for den underviser og det team, der skal tilrettelægge den videre undervisning. Hvis nogle elever som i eksemplet på s. 158 mener, at de lærer mest og bedst, når underviser står bag kateteret og forklarer, og at de ikke lærer så meget af at arbejde selvstændigt med stoffet, er det sandsynligt, at disse elever ikke lægger så meget energi i deres selvstændige arbejde, som de kunne, hvis de havde en anden opfattelse. Det er derfor af stor betydning, at underviser har denne indsigt i elevernes opfattelse, så hun kan tale uddybende med eleverne om, hvilke oplevelser der ligger til grund for dette, og hjælpe eleverne med at forstå værdien i at arbejde på egen hånd.

Anledning til at stille udforskende spørgsmål Når eleverne arbejder med en opgave på egen hånd eller i grupper, er det muligt for observatøren at sætte sig ved nogle elever, iagttage deres arbejdsproces og stille spørgsmål undervejs uden at forstyrre resten af klassen. Observatøren kan med fordel udvælge nogle enkelte elever eller elevgrupper og følge deres arbejde mere fokuseret. Det kan være: Planlagt: Observatøren sætter sig ved elever eller elevgrupper, som underviser eller team på forhånd har ønsket at få uddybende viden om – for ek-

159

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

sempel elevgrupper, som er fagligt svage eller stærke, og hvor underviser er nysgerrig efter at vide, hvad eleverne allerede kan og ved, og hvad de lærer. Spontant: Observatøren sætter sig ved elever eller elevgrupper, som observatøren spontant vælger at fokusere på – for eksempel elevgrupper, som er særligt stille eller særligt urolige, og hvor observatøren er nysgerrig efter at vide, hvad der foregår i denne gruppe, og hvilket læringsudbytte eleverne i denne gruppe opnår.

160

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

8.2 Placering og position i undervisningsrummet Den diskrete placering Observatøren kan vælge at placere sig meget diskret i klasserummet og gøre sig så usynlig som mulig. Det kan for eksempel ske ved at sætte sig bagerst i lokalet, bag ved alle eleverne, eller i siden af lokalet, hvis der er bedre plads der, mens opmærksomheden rettes mod tavlen. Observatøren kan sidde her, mens underviser taler og instruerer undervisningen, og når eleverne arbejder selvstændigt, individuelt eller i grupper.

Figur 8.1. Eksempel på den diskrete placering.

161

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Fordele ved den diskrete placering: Den diskrete placering længst væk fra underviser og tavle betyder, at observatøren kan sidde i ro og mag og observere undervisningen og på denne måde måske forstyrre undervisningen mindst muligt, fordi observatøren sidder uden for elevernes synsfelt. Ulemper ved den diskrete placering: Til gengæld har observatøren ikke mange muligheder for at se elevernes ansigter, se, hvad underviser ser, se elevernes mimik og deres kontakt med underviser. Hvis observatøren sidder langt fra eleverne, betyder det, at observatøren ikke har mulighed for at følge en elevgruppe på tættere hold, det vil sige lytte til deres indbyrdes samtale og tale med dem om deres perspektiv på undervisningen og deres egen læring. I praksis kan den diskrete placering betyde, at observatøren kun kan observere selve undervisningen, men ikke elevernes læreprocesser.

162

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Den deltagende placering Observatøren kan med fordel vælge at placere sig tættere på undervisers position i lokalet og tæt på en eller flere elevgrupper.

Figur 8.2. Eksempel på den deltagende placering. Fordel ved den deltagende placering: Observatøren får stort set det samme udsyn på klassen som underviser, og observatøren får mulighed for at lytte til samtalen eleverne imellem og for at tale med dem undervejs. Dermed får

163

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

observatøren også mulighed for at følge elevernes læreprocesser på tæt hold og se samspillet mellem undervisningens tilrettelæggelse som den ydre rammebetingelse for elevernes adfærd og læringsstrategier. Ulempe ved den deltagende placering: Ulempen kan være, at nogle elever lader sig forstyrre af observatørens tilstedeværelse. Eller at nogle elever fortsat henvender sig til observatøren og har svært ved at forstå, at observatøren ikke hjælper til med at forklare opgaven og vejlede eleverne.

Observatørens position som deltagende observatør Når observatøren placerer sig meget synligt i undervisningslokalet og deltager i små samtaler med eleverne undervejs i undervisningen, gælder det for observatøren om at fi nde et balancepunkt. På den ene side er observatøren ikke på besøg i klassen for at bedrive objektiv og uafhængig videnskab, og observatøren kan derfor godt give en hånd med, hvis der opstår en situation, hvor der er behov for det. På den anden side er det for at gennemføre observationen vigtigt, at observatøren ikke forlader sin observerende position og træder ind som medunderviser på linje med underviser selv og i stedet fokuserer på undervisningens gennemførelse. Dette balancepunkt i observatørens position i undervisningsrummet skal være afstemt med underviser som et led i planlægningen af observationsbesøget.

164

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Figur 8.3. Overblik over aktørernes forskellige perspektiver. Underviser har fortsat ansvar for og indflydelse på undervisningens praktiske gennemførelse og elevernes læring og har dermed et første ordensperspektiv – det vil sige et indefra-perspektiv på undervisningen, som følger med denne position. Det kan for eksempel være: •

Hvordan kommunikerer jeg de mål, jeg har sat for dagens undervisning?

•

Hvordan gennemfører jeg det program, jeg har lagt?

•

Hvilke materialer skal jeg bruge til undervisningsaktiviteterne?

•

Hvordan når jeg rundt til alle elevgrupper for at vejlede dem?

Observatøren skal være fritaget fra ansvar og indflydelse på undervisningens praktiske gennemførelse, hvilket tilbyder et overskud og en mulighed for at iagttage samspillet mellem undervisning og elevernes læreprocesser fra et anden ordens-perspektiv – det vil sige et udefra-perspektiv.

165

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Det kan for eksempel være: •

Hvilke aktiviteter har underviser valgt for at støtte eleverne i at tilegne sig den nødvendige viden?

•

Hvilke behov ser eleven ud til at have i forhold til at forstå og løse opgaven?

•

Hvordan reagerer eleven på den feedback, hun får fra underviser?

•

Hvordan giver underviser sig selv mulighed for at samtale med nogle af eleverne enkeltvis?

166

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

8.3

At observere elevers læreprocesser og tegn på læring

Tegn på læring er det fokuspunkt, observation og evaluering af læreprocesser skal rette sig efter. Elevers læreprocesser indeholder imidlertid flere typer af læringsdata, som på forskellig vis er med til at karakterisere selve læreprocessen. De forskellige læringsdata er i vekslende grad relevante, og i visse fag er nogle læringsdata mere relevante end andre, ligesom nogle læringsdata kan være væsentlig lettere at observere end andre.

Figur 8.4. Observation af læreprocesser. Tegn på deltagelse indikerer, at der er vigtige forudsætninger til stede for, at læring er muligt. Det kan være svært at forestille sig, at der kan fi nde ret meget læring sted, hvis ikke eleven deltager aktivt i undervisningens aktiviteter. Samtidig er det væsentligt at holde fast i, at elevernes deltagelse ikke er det samme som, at de tilegner sig den ønskede viden og færdigheder, ligesom det er en mulighed, at den ønskede viden og ditto færdigheder allerede er tilegnet på forhånd (Dansk Evalueringsinstitut, 2014).

167

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Eksempel på observation af tegn på deltagelse En elev deltager aktivt og interesseret i en aktivitet, som underviseren sætter i gang. Observatøren iagttager, hvordan og hvor længe eleven deltager i den planlagte aktivitet, og hvad der ser ud til at støtte eleven i at deltage og holde fokus på opgaven, og hvad der indimellem distraherer eleven.

Tegn på viden peger på, at et givent vidensniveau allerede er nået. Observatøren iagttager, hvorvidt eleven allerede ved undervisningens begyndelse eller i løbet af selve lektionen har nået de vidensmål, som undervisningen retter sig mod. Samtale med eleven kvalificerer observatørens observation.

Eksempel på observation af tegn på viden En elev bidrager til klassesamtalen og demonstrerer samtidig, at hun allerede har stor paratviden på det faglige område, som undervisningen drejer sig om. Men eleven kan ikke svare på flere af underviserens spørgsmål vedrørende dagens opgave. Observatøren iagttager, hvad eleven allerede ved, og hvad eleven som udgangspunkt ikke har viden om.

Tegn på færdigheder peger på, at visse færdigheder allerede er tillært. Observatøren iagttager, hvorvidt eleven allerede ved undervisningens begyndelse eller i løbet af selve lektionen har nået de færdighedsmål, som undervisningen retter sig mod. Samtale med eleven kvalificerer observatørens observation.

168

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Eksempel på observation af tegn på færdigheder En gruppe elever samarbejder om en matematikopgave og diskuterer, hvilken fremgangsmåde de skal vælge. To af eleverne skriver deres resultat i bogen uden underviserens hjælp. Den sidste elev spørger de to øvrige om hjælp, får svar hver gang, men skriver ikke noget ned. Observatøren iagttager, hvilke elever der har færdigheder til at løse opgaven på egen hånd, hvilke elever der behøver undervisers eller kammeraters hjælp, og hvilke elever der tilsyneladende helt mangler færdigheder til at løse opgaven. Derudover spørger observatøren den sidste elev for at blive klogere på, hvilke færdigheder eleven efterspørger for at kunne skrive noget ned.

Bemærk: at observere viden og færdigheder kan i høj grad være vanskeligt, hvis eleven ikke siger og foretager sig noget relevant og synligt i forhold til undervisningens mål, men for eksempel sidder tavs og stille eller modsat sidder uroligt på stolen og taler med kammeraterne om noget andet end det, undervisningen handler om. Hverken tavshed eller uro siger i sig selv noget om elevens viden og færdigheder. Hvis observatøren ikke har mulighed for at samtale med eleven under observationen, kan det derfor i mange tilfælde være begrænset, hvor meget observatøren kan registrere som tegn på viden og færdigheder i løbet af observationen.

Tegn på læringsstrategi oplyser om, hvordan eleven griber arbejdet og læreprocessen an. Observatøren iagttager, hvordan eleven i løbet af undervisningen deltager i undervisningsaktiviteterne og helt specifi kt går til arbejdet med at nå de mål, der er stillet. Modsat det at observere tegn på viden og færdigheder er det lettere at observere tegn på elevens brug af læringsstrategier, fordi mange af dem er umiddelbart synlige for observatøren. Men det uddyber og præciserer stadig observationen, når observatøren også samtaler med eleven om elevens valg af læringsstrategi.

169

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Eksempel på observation af tegn på brug af læringsstrategi En gruppe elever er ved at planlægge et oplæg, og eleverne taler højt om, hvad de synes er gode ideer til formen på oplægget. Når de er uenige, beder de hinanden forklare, hvad de mener. Observatøren iagttager, hvordan eleverne bruger den indbyrdes diskussion til at gennemtænke og afprøve forskellige muligheder, så de lærer noget om, hvad der kendetegner en god fremlæggelse.

Tegn på trivsel vidner om, at en velfungerende læreproces er i gang. Observatøren iagttager, hvorvidt eleven viser tegn på at trives med de undervisningsmæssige rammer og udfordringer, og om eleven føler sig værdsat og anerkendt af kammerater og underviser. Læring og trivsel spiller sammen. Elever trives som regel bedre, når de oplever, at de lærer noget og hele tiden mestrer mere, og de lærer ofte mere og bedre, hvis de er trygge og trives i undervisningens miljø. Men elever kan sagtens trives uden at lære ret meget i undervisningen, og ligesom voksne kan elever lære meget uden at trives særlig godt, hvis de for eksempel har kapacitet til at koncentrere sig om indholdet i skolen som kompensation for problemer andre steder i livet. Det afhænger af omstændighederne og af elevens lærings- og mestringsstrategier i almindelighed.

Eksempel på observation af tegn på trivsel En underviser giver en elev lov til at sidde for sig selv ved vinduet og arbejde på sin PC, mens resten af klassen arbejder i grupper. Observatøren iagttager, hvordan eleven arbejder på PC’en, og spørger eleven, hvorfor hun foretrækker at arbejde for sig selv i dag og ikke ønsker at arbejde i en gruppe.

170

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Tegn på læring indikerer, at eleven er i gang med at tilegne sig mere viden og flere færdigheder. Observatøren iagttager, hvorvidt eleven viser tegn på at være i gang med en læreproces fra A til B, hvilket vil sige, at eleven ved undervisningens afslutning har opnået større, mere sikker eller mere anvendelsesorienteret viden og færdigheder, end hun havde på forhånd. Hvis eleven ikke ser ud til at have udvidet og forbedret den viden og de færdigheder, som allerede var til stede på forhånd, kan der alligevel godt være tegn på, at eleven har relevant viden og relevante færdigheder, selvom der ikke er tegn på, at læring har fundet sted. I praksis er det svært for observatøren at observere selve tegnet på, at en læreproces sker lige nu og her, for det er kun muligt, hvis observatøren har mulighed for at få kendskab til udgangspunktet for læreprocessen. At observere tegn på læring i løbet af en enkelt undervisningslektion er derfor også det mindst realistiske mål at opnå for observatøren – både fordi læreprocesser kan være usynlige for observatøren, og fordi observatøren almindeligvis kun er til stede i meget korte tidsintervaller i de samlede undervisningsforløb.

Eksempel på observation af tegn på læring To elever samarbejder i en tysktime om en række grammatikopgaver, der går ud på, at de skal øve en bøjningsform. De har svært ved at klare opgaverne og beder underviseren om hjælp. De stiller mange spørgsmål til underviseren og tilkalder hende flere gange, men til sidst kan gruppen klare opgaverne selv. Observatøren iagttager, hvilken viden og hvilke færdigheder eleverne mangler fra lektionens start, og hvilke det lykkes dem at tilegne sig i løbet af lektionen.

171

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Eksempel på observationspunkter ved observation efter tegn Observatøren er på besøg i en dansktime og har selv dybdegående og specialiseret viden om dansk og danskfagets didaktik. Underviser informerer om målpar (færdigheds- og vidensmål) og læringsmål for undervisningsforløbet i den kommende periode på tre uger: Færdighedsmål: Eleven kan undersøge fortællepositioner Vidensmål: Eleven har viden om fortællertyper Læringsmål: Eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i forskellige tekster. Tegn på elevens aktuelle viden og færdigheder Observatøren kan blandt andet se efter, i hvilken udstrækning: •

eleven kan udpege henholdsvis en første- og en tredjepersonsfortæller.

•

eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge henholdsvis en første- og en tredjepersonsfortæller.

•

eleven kan inddrage og anvende fortælleforhold som begrundelse for sin tolkning.

•

eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i forskellige tekster ved at pege på, hvad fortællertyperne har til fælles, og hvad de hver især kan.

Tegn på elevens brug af læringsstrategier Observatøren kan blandt andet se efter, i hvilken udstrækning: •

eleven læser teksten og markerer relevante passager i teksten.

•

eleven samarbejder og samtaler med kammeraterne: spørge, lytte, svare, diskutere, give hinanden plads og finde en fælles løsning.

•

eleven slår op i fagbøger.

•

eleven genlæser teksten med henblik på at tjekke forståelse og dybere forståelse af den.

•

eleven skriver svar og spørgsmål i skrivehæftet.

•

eleven søger hjælp, hvis det er nødvendigt for at komme videre.

•

eleven er opmærksom på sin egen læringsstrategi og regulerer den efter behov.

172

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Tegn på elevens læring Observatøren kan blandt andet se efter, om: •

eleven tidligere kunne identificere en fortælletype i teksten og nu kan benævne og begrunde dette med brug af faglige begreber som førstepersonsfortæller og tredjepersonsfortæller.

•

eleven tidligere kun i usikre vendinger kunne formulere og forklare, hvordan hun oplevede, at fortællepositionerne påvirker tekstens udsagn, og nu også kan forklare dette for sine kammerater, så de forstår det.

Tegn på elevens trivsel Observatøren kan blandt andet se efter, i hvilken udstrækning: •

eleven har mulighed for at nå de videns- og færdighedsmål, der er opstillet.

•

eleven mestrer den faglige opgave, der bliver stillet, og føler sig tilpas udfordret af den.

•

eleven spiller sammen med kammeraterne i gruppen i et konstruktivt samarbejde, hvor eleven føler sig tryg, byder ind og bliver hørt, lytter og udvikler sine kompetencer.

•

eleven tør byde ind med forslag og prøve sig frem.

Efter aftale med underviser iagttager observatøren, hvordan en gruppe på tre elever (Morten, Mikkel og Sidsel) arbejder med gruppeopgaven: ”Identificer fortællepositionen i hver af de tre tekststykker. Sammenlign herefter de tre fortællepositioner i forhold til, hvordan de giver mulighed for at forstå og mærke, hvad der er vigtigt for personerne i teksterne.” Uddrag af observationen: Alle tre elever sidder og læser teksterne igennem. Sidsel understreger og skriver i teksten, og Mikkel skriver og tegner lidt i margenen. Morten og Sidsel taler nu højlydt sammen om opgaven. De diskuterer, hvilken fortælleposition der er i den første tekst:

173

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Morten: "Det er en jeg-fortæller. Der står jo 'jeg' mange steder." Sidsel: "Men her (hun peger et sted i teksten) står der jo 'hun' og 'han'." Morten: "Jamen, du kan jo se, at det stadig er ham Albert, der fortæller. Altså ham Albert er 'jeg'." De er lidt uening, men Morten overbeviser efter kort tid Sidsel. Mikkel sidder roligt og afventer, og indimellem støtter han, hvad Morten siger. Han bladrer sit skrivehæfte og kigger lidt på Facebook. Herefter fortsætter de med de to nye tekster. Morten er den toneangivende, og han beskriver hurtigt og højlydt, hvordan han identiﬁcerer tekstens fortælleposition i teksterne. Sidste stiller mange nuancerede spørgsmål til Morten og giver ham herefter ret. Mikkel lytter tilsyneladende og mumler nogle få gange et eller andet, som man ikke kan høre, og som ikke ser ud til at gøre indtryk på Morten og Sidsel. Sidste og Mikkel skriver undervejs flittigt i skrivehæftet, mens Morten kun noterer et par stikord. De fortsætter arbejdet på samme måde med de to nye tekster. Ved sidste opsamlende spørgsmål er det Sidsel, der tager teten, og med stor omhun formulerer hun nu - mens hun skriver det ned - hvad hun mener, gruppen er kommet frem til. Det tager lidt tid, og hun retter sig selv nogle gange. Morten lytter og bekræfter, mens han kigger på Facebook, og Mikkel virker fraværende. Observatøren har valgt ikke at samtale med eleverne og har derfor kun sine udefra-iagttagelser af elevernes interne samtale at holde sig til, når hun skal indsamle tegn, og det begrænser den indsigt og det udbytte, hun får af observationen. Observatøren kan høre tegn på, at både Morten og Sidsel har viden om fortælletyper (vidensmålet), og tegn på, at de kan undersøge fortællepositioner (færdighedsmålet). Hun kan også høre, at selvom Morten taler højst og mest og med den største sikkerhed og pondus, så er Sidsels viden og færdigheder i at identificere og sammenligne fortællepositioner faktisk mere nuancerende.

174

Kapitel 8 • Observation af elevers læreprocesser

Det er kun Sidsel, som til sidst med stor synlighed demonstrerer, at hun har tilegnet sig kompetencen til at sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder (tegn på, at hun har nået læringsmålet), mens Morten her ikke er særlig synlig i samtalen. Det er derfor svært for observatøren at observere, om Morten i samme grad har nået læringsmålet, men hun ser det som sandsynligt på baggrund af det, hun har hørt i den forudgående samtale mellem Morten og Sidsel. På samme måde ved observatøren ikke meget om Mikkels viden og færdigheder, fordi han næsten ikke siger noget. Hun skal derfor passe på med ikke at konkludere for meget på dette punkt. Observatøren har til gengæld rig mulighed for at iagttage de tre elevers valg af læringsstrategier i denne gruppeopgave. Det er meget tydeligt, at alle tre elever læser teksterne, men at kun Morten og Sidsel lykkes med at samtale og samarbejde. Mikkel kommer ikke ind i samarbejdet, så han klarer sig alene, og han beder ikke læreren om hjælp.

175

Del 2 • Det undervisningsfaglige niveau

Observatørens observationer med individuelt elevfokus kan se sådan ud i skematisk form, hvis observatøren ønsker et overblik:

176

Morten

Mikkel

Sidsel

Tegn på færdighed: Eleven kan undersøge fortællepositioner

Kan iagttage og argumentere for fortællepositioner

Tegn på viden: Eleven har viden om fortællertyper

Demonstrerer relevant viden i dialog med Sidsel

Demonstrerer relevant viden i dialog med Morten

Tegn på, at læringsmålet er nået: Eleven kan sammenligne førsteog tredjepersons-fortællere i forskellige tekster

Demonstrerer, at læringsmålet er nået i dialogen med Sidsel

Demonstrerer, at læringsmålet er nået i dialogen med Morten

Tegn på brug af læringsstrategier: • Kan læse og markere i teksten • Kan samarbejde og samtale • Kan genlæse i teksten • Kan skrive svar og spørgsmål • Kan opsøge hjælp

• •

Tegn på trivsel

I nogen grad: Han glider af til sidst i samarbejdet

•

Læser teksten Søger samarbejde med Sidsel gennem dialog Forklarer tydeligt, hvad han selv forstår i teksten

•

Læser teksten Skriver i skrivehæftet Klarer sig selv og søger ikke (eller lykkes ikke med) samarbejde

• •

• • •

Det ser ikke ud til, at Mikkel trives, fordi det ikke lykkes ham at komme ind i samtalen

Læser teksten Søger samarbejde med Morten gennem dialog Stiller spørgsmål Samler op på analysen Skriver i skrivehæftet

I høj grad

Malene Ringvad

I dag selvstændig erhvervspsykologisk konsulent med hovedvægt på uddannelse og træning af ledere, vejledere og konsulenter.

Observation af undervisning og elevers læring

Tidligere seminarielektor og uddannelseschef på N. Zahles Seminarium.

Malene Ringvad

Malene Ringvad er cand.mag. og Master of Public Management.

Observation af undervisning og elevers læring Håndbog for ledere og vejledere

Tegn på

Deltagelse

Tegn på

Læringsstrategi

Tegn på

ISBN 978-87-7160-525-9 ISBN 978-87-7160-525-9

Varenr. 7713

9 788771 605259

Færdighed

Tegn på

Trivsel

Tegn på Læring

Tegn på

Viden