Pædagogisk ledelse i teori og praksis - inspiration til ledere i ungdomsuddannelserne by Dafolo

DORTE ÅGÅRD • SØREN KELLER

PÆDAGOGISK LEDELSE I TEORI OG PRAKSIS Inspiration til ledere i ungdomsuddannelserne

UNGE I UDVIKLING

Dorte Ågård og Søren Keller Pædagogisk ledelse i teori og praksis Inspiration til ledere i ungdomsuddannelserne 1. udgave, 1. oplag, 2019 © 2019 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Tatjana Novovic Fougt og Sophie Ellgaard Soneff Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator.

N VA

EM ÆRK

E T

Omslagsdesign og layout: Nathali R. Lassen Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826

Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf.: 9620 6666 Fax: 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 7791 ISBN 978-87-7160-646-1

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Indhold Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af Dorte Ågård og Søren Keller Hvad vil vi med denne bog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Metodiske overvejelser bag bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kapitel 1 · Hvorfor det voksende fokus på pædagogisk ledelse? . . . . . . . . . . . . . 11 Af Dorte Ågård

Kapitel 2 · Pædagogisk ledelse mellem faglig og generel ledelse . . . . . . . . . . . . 17 Af Dorte Ågård Hvad skal en pædagogisk leder kunne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Øget fokus på faglig ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Faglig identitet versus lederidentitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Ophævelse af skellet mellem fagligt og generelt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kapitel 3 · Pædagogisk ledelse – et overblik over Viviane Robinsons begreber . 29 Af Dorte Ågård Hvilke dimensioner rummer pædagogisk ledelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hvad kræver god pædagogisk ledelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Kapitel 4 · Skolekapacitet og kapacitetsopbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Af Dorte Ågård Hvad er kapacitetsopbygning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Hvad er forudsætningerne for, at projekter lykkes? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

CASE 1 · Klasseledelse – pædagogisk udvikling i et skoleperspektiv . . . . . . . . . 55 Af Anna Kathrine Høg Eriksen

Kapitel 5 · Professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Af Dorte Ågård Hvorfor er lærersamarbejde en nødvendighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Hvad er professionelle læringsfællesskaber? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Ledelse af professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Professionelle læringsfællesskaber for ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

CASE 2 · SOKL − når hele skolen samarbejder om kursisternes læring . . . . . . 89 Af Lene Madsen

Kapitel 6 · Evaluering og evalueringskapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Af Nanna Friche Hvad er evaluering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Hvad er evalueringskapacitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Hvordan opbygger en skole evalueringskapacitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Anbefalinger til kapacitetsopbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

CASE 3 · Et fælles sprog om læring – projekt om undervisningsevaluering på Ordrup Gymnasium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Af Søren Keller

Kapitel 7 · Opbygning af tillid og relationskapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Af Dorte Ågård Modeller om skoleudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Betydningen af tillid for skoleudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Relationskapacitet i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Kapitel 8 · Synlig læring – ledelsens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Af Søren Keller Konsekvenser for underviseradfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Fem principper for undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Kritik af Hattie og synlig læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Konsekvenser for samarbejde, skolekultur og ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Synlig læring og brugen af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Kapitel 9 · Implementering af pædagogiske ledelsesbegreber . . . . . . . . . . . . . 157 Af Søren Keller Pædagogisk ledelse rykker tættere på lærerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Kontekstualisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Den pædagogiske leders fire dyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Kapitel 10 · Pædagogiske problemer er komplekse problemer . . . . . . . . . . . . . 165 Af Nanna Friche Voksende behov for pædagogisk ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166 De mange uløste problemer i skolesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Komplekse problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Adaptiv ekspertise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 God skoleledelse er pædagogisk ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Bilag 1: To spørgeskemaer (case 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

Introduktion

Af Dorte Ågård og Søren Keller

Hvad vil vi med denne bog? Pædagogisk ledelse kan betegnes som skoleledelse, der i alle ledelsesmæssige aktiviteter har konsekvent fokus på udvikling af elevernes læring og trivsel gennem undervisning af høj kvalitet. Der er fokus på det, der udspiller sig i klasselokalerne, men man arbejder samtidig med de mange bagvedliggende strukturer, ikke mindst lærersamarbejde, for at få alle medarbejdere til at bidrage til samme mål: elevers læring og trivsel. Grundlaget for denne bog er en overbevisning om, at den bedste vej til at udvikle skoler og undervisning er at foretage et perspektivskifte i skoleledelser hen imod mere og bedre pædagogisk ledelse. Vi ønsker at præsentere viden fra forskningen og fra praksis om, at et ledelsesarbejde med konsekvent fokus på elevers læring i alle hjørner af organisationen højner kvaliteten. Vi ønsker med bogen at være med til at kvalificere det pædagogiske ledelsesarbejde og udvide det repertoire, som lederne har at trække på i deres daglige arbejde. Skoleledere og deres kontekster er meget forskellige, men mange af lederne oplever, at de bliver ”ædt op af drift” og har så mange opgaver, at det er svært at finde en retning og prioritere mellem dem. De fortæller, at de er overbevist om, at det kunne være godt at ”komme tættere på lærerne og undervisningen”, men at de mange andre daglige opgaver er mere presserende. De problemstillinger, der presser sig på i praksis, er derfor spørgsmål om, hvordan man finder en retning for sit ledelsesarbejde, hvad det er, der er vigtigt, hvad der er værd at prioritere i sin travle hverdag, og hvordan man i praksis kommer tæt på undervisningen og får kriterier til at drøfte den med lærerne. Når vi med denne bog vil forsøge at give nogle kvalificerede svar på disse spørgsmål, er vi bevidste om, at hverdagen som leder er kompleks og foranderlig, og at virkeligheden ikke altid passer på teorien – eller omvendt. Men samtidig mener vi, at bogens fundering i både teori og praksis kan give afsæt til

refleksion og handling, som på sigt kan skabe forandring i organisationen og dermed ledelsens arbejde. Den forskning, vi vil præsentere, viser nemlig, at det er værd at ændre på prioriteringerne og faktisk arbejde tættere på undervisningen, fordi det kan udvikle skolen og kvaliteten i undervisningen at have et integreret perspektiv på alle ledelsesopgaver. Det kan virke som et samlende pejlemærke, der kan give lederne en retning i deres komplekse udfordringer. Vi fremlægger derfor den omfattende forskning på området kogt ned til et overskueligt omfang. Dermed håber vi at give sprog og teoretisk grundlag til arbejdet ude på skolerne. Samtidig bringer vi beskrivelser af konkrete erfaringer med pædagogisk ledelse i praksis fra danske ungdomsuddannelser, så man kan se eksempler på, hvilke udfordringer, muligheder og dilemmaer det indebærer. Mange af de samme udfordringer og dilemmaer vil blive behandlet i et særskilt kapitel, hvor vi sætter fokus på udvikling og implementering af pædagogisk ledelse som ledelsespraksis på skoleorganisationsniveau. Samlet set lægger vi op til en diskussion af emnet på de enkelte skoler og i ungdomsuddannelserne generelt. Vi skriver til ledere i ungdomsuddannelserne, og derfor et par ord om, hvem de er: Bogens primære målgruppe er de mellemledere, der har mange opgaver tæt på lærerne og undervisningen, dvs. uddannelsesledere, pædagogiske ledere, pædagogiske chefer, vicerektorer, kursusledere, pædagogiske konsulenter eller lignende. Men den pædagogiske ledelsesopgave varetages af mange personer. Det er ikke én bestemt leder på skolen, vi taler om, eller én bestemt funktion. Det er netop bogens perspektiv, at pædagogisk ledelse indgår i alle ledelsesmæssige dispositioner, og alle ledere uanset niveau er en del af dette, også topledere. Vi henvender os derfor til alle ledere på uddannelsesinstitutionerne. Vi har i tilblivelsen af bogen haft ungdomsuddannelserne i tankerne. Det er der, vi selv har vores praksiserfaringer fra, og eksemplerne i bogen er også fra de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Principielt gælder de teoretiske pointer dog i lige så høj grad i andre uddannelsesmæssige kontekster, fx folkeskolen, så vi håber, at også pædagogiske ledere uden for ungdomsuddannelserne vil læse med.

Metodiske overvejelser bag bogen Det dobbelte sigte i denne bogs titel – Pædagogisk ledelse i teori og praksis – har været afgørende for en række valg i forbindelse med bogen. Bogen er skrevet til praktikere, der har brug for et teoretisk, forskningsbaseret grundlag for deres

arbejde og samtidig inspiration til, hvordan det kan omsættes i praksis. Derfor ville vi hverken skrive en teoretisk bog eller en praktisk bog, men en bog, der forener de to perspektiver. Denne intention har været afgørende for, hvem der har skrevet den, og hvordan vi har udvalgt bogens teoretiske grundlag og dens cases. Udgivelsen er skrevet og redigeret af seniorrådgiver Dorte Ågård, Aalborg Universitet, og uddannelsesleder Søren Keller, Ordrup Gymnasium, som repræsenterer henholdsvis forskningsverdenen og det daglige arbejde med ledelse. Dorte Ågård har skrevet de teoretiske afsnit med assistance fra lektor Nanna Friche, Aalborg Universitet, og Søren Keller. Casene og boksene med de korte praktikerstemmer er skrevet af repræsentanter fra skoleverdenen, således at deres egne beskrivelser og refleksioner over emnet træder frem. Vi vil gerne bringe en stor tak for disse værdifulde bidrag fra den praktiske hverdag.

Udvælgelsen af teori Udvalget af teori er i høj grad sket på grundlag af erfaringer fra Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) ved Aalborg Universitet, som Dorte Ågård og Nanna Friche er faglige ledere af. På masteruddannelsen kommer pædagogiske ledere, uddannelsesledere og andre praktikere med behov for opkvalificering, og her er det gennem årene afprøvet, hvad der teoretisk ser ud til at give mening for lederne. Desuden er udvælgelsen sket på baggrund af erfaringer fra LIP-projektet – ”Ledelsesudvikling i praksis på erhvervsskoler”1. Som en del af projektet er der gennemført fem temaworkshopper, hvor nyere pædagogisk ledelsesteori er præsenteret og diskuteret, og de deltagende lederes respons har således givet viden om, hvilke dele af teorien der er relevante og brugbare i praksis. Den teori, som er rammesættende på masteruddannelsen, for LIP-projektet og i denne bog, er international, fortrinsvis angelsaksisk forskning i skoleledelse og skoleudvikling. Udgangspunktet er den metaanalyse, som Viviane Robinson og kolleger har gennemført i 2009 (revideret i 2015): School Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why. Metaanalysen giver et overblik over den internationale forskning og viser, hvad forskning på tværs af metodiske tilgange udpeger som de vigtigste konklusioner om pædagogisk ledelse. Viviane Robinson, hendes kollega Helen Timperley og andre fra Centre for Educational Leadership ved Auckland University i New Zealand leverer bogens 1 UVM-udviklingsprojekt 2017-19 for 36 erhvervsskoler, som er gennemført af Aalborg Universitet og Pluss Leadership med Søren Tholstrup, Pluss, og Dorte Ågård, AAU, som projektledere.

centrale teoretiske referencepunkter. Når de newzealandske forskere er så brugbare for os i Danmark, skyldes det først og fremmest, at de netop forener et teoretisk og et praktisk perspektiv, ikke mindst fordi forskningen ved Centre for Educational Leadership foregår i tæt samarbejde med praksisfeltet.2 I forhold til megen anden og mere abstrakt forskning på området er det derfor muligt at overføre den forskning, der kommer derfra, til en praktisk ledelseshverdag. I dansk pædagogisk debat møder man ofte argumentet, at teori, der er udviklet andre steder og især i en angelsaksisk skolekultur, er uforenelig med det, der opfattes som en helt særlig dansk kultur. Men den pædagogiske forskning fra New Zealand er for det første nem at relatere til danske forhold, fordi de to landes skolekulturer ligner hinanden ret meget til forskel fra især amerikansk skoleforskning, der afspejler en skolevirkelighed, som er meget centralt styret og fx præget af et standardiseret curriculum. For det andet er der i den forskning, som vi præsenterer her, fx hos Robinson og Timperley, ikke tale om at importere færdige koncepter, men måder at forstå og analysere de opgaver, der er knyttet til skoleledelse. Det betyder, at enhver brug af modeller er kontekstualiseret, det vil sige tilpasset og anvendt ikke bare på den danske, men også lokale skolevirkelighed. I bogen fokuserer vi på fem temaer: 1. Skolekapacitet og kapacitetsopbygning, 2. Lærersamarbejde og lærerudvikling, 3. Kvalitet og evaluering, 4. Relationskapacitet og tillid og 5. Synlig læring – ledelsens rolle. Disse temaer udspringer af litteraturen, men også af Master i Pædagogisk Ledelse, hvor disse emner gennem de seneste år har været på programmet, fordi de masterstuderende oplever dem som særlig relevante for deres arbejde. Udvælgelsen af temaer bygger endvidere på forskning i forskningsgruppen ”Evaluation and Capacity Building” ved Institut for Kultur og Læring AAU, som den fx kommer til udtryk i antologien Samskabelse og Capacity Building i den offentlige sektor.3 Vores bogs forståelse for organisationsudvikling og forudsætningerne herfor stammer fra dette forskningssamarbejde. Mens denne bog blev til, kom rapporten Sæt borgerne først – ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften fra regeringens ledelseskommission, som giver en række anbefalinger og præsenterer nye forskningsmæssige fund vedrørende ledelse i den offentlige sektor i Danmark. Pointer herfra har også været med til at rammesætte den forståelse af pædagogisk ledelse, som vi fremlægger, ikke mindst rapportens undersøgelse af lederes identitet mel2 Se centerets hjemmeside på http://www.uacel.ac.nz/ 3 Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor (redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, udgivet på Hans Reitzels Forlag, 2017).

lem faglig og generel lederidentitet. Tak til medlem af Ledelseskommissionen, professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet, for givtige diskussioner og sparring. Der er litteraturlister efter de enkelte kapitler. De referencer, der er mest centrale og et godt sted at starte for videre læsning, er markeret med en stjerne(*).

Bogens cases De tre cases, vi bringer i bogen, er beretninger fra praksis, der illustrerer vores temaer. Vi har bedt dygtige pædagogiske ledere om at beskrive udviklingsprojekter fra deres skoler, så vi kan se, hvordan teorien udspiller sig i den komplekse virkelighed, og det er også vores håb, at læserne kan lade sig inspirere af refleksionerne i casene. Udvælgelsen af de tre cases er sket på et pragmatisk grundlag. Vi har ønsket spredning på skoleformer, men vi har ikke efterspurgt cases om bestemte teoretiske fænomener eller temaer. Derimod har vi søgt cases om udviklingsarbejde af et vist omfang, altså ikke småprojekter, men projekter, der involverede mange lærere og over længere tid. Dermed har vi fået et materiale med stor kompleksitet, så man kan se mange af bogens temaer udfolde sig i dem, men kapacitetsopbygning er et gennemgående perspektiv. Med disse beskrivelser kommer vi ind i maskinrummet, når ledere forsøger at udvikle deres skole. Den enkelte case er i bogen placeret som en del af det teoretiske tema, som er tydeligst i casen, men der kunne anlægges flere andre teoretiske perspektiver på dem alle. Vi har således ikke villet være for hårdhændede i læsningen af casene, men vi har med placeringen foreslået et perspektiv, som er særlig tydeligt. Ud over de tre cases har vi indsat en række korte statements eller ”stemmer” fra praksis, hvor ledere på tværs af ungdomsuddannelserne giver et kort bud på, hvordan de ser potentialerne, og hvad de synes er svært ved at arbejde med det pågældende tema. De ledere, der her udtaler sig, er udvalgt, fordi de i forvejen har gjort sig erfaringer med bogens temaer i forbindelse med udviklingsprojekter om pædagogisk ledelse, især LIP-projektet 2017-2019 og Master i Pædagogisk Ledelse på AAU. I bogens sidste to kapitler hæver vi os op fra temaerne og forsøger at anlægge et mere overordnet syn. I kapitel 9 sætter vi fokus på, hvad der sker, når man i en organisation igangsætter et arbejde med pædagogisk ledelse, altså når ideerne møder en praksishverdag, og dermed bringer vi nogle organisationsteoretiske begreber ind i forståelsen af arbejdet. I kapitel 10 afrunder vi med refleksioner

over begrebet ”komplekse problemer”, som i høj grad er det, man har med at gøre som pædagogisk leder. Vi håber, at ledere i mange forskellige dele af uddannelsessystemet med denne bog kan finde brugbar inspiration i form af både ny teoretisk forståelse og praktiske ideer til at udvikle den pædagogiske ledelse.