tænkestrategier mod mobning
H E L L E R A B Ø L H A N S E N ( parentesmetoden)
Bogen tilbyder et analyseværktøj til lærere og skolepædagoger, der gerne vil udfordre systematiske udstødelsesprocesser og mobbemønstre i skoleklassen. Parentesen udtrykker en tænkt bevægelse, hvor der sættes parentes om enkeltindivider, og fokus rettes mod hele det sociale grundlag i klassen, som individerne agerer ud fra. Bogen indeholder forslag til støttende og solidariske initiativer rettet mod især de elever, der har fået positionen som ofre for mobning, eller de elever, der er rædselsslagne for at blive mobbet og derfor tilpasser sig eller trækker sig. Håbet er, at alle elever i klassen profiterer af, at der arbejdes med klassens fælles liv. Bogen har til formål at tilbyde veje til skoleliv uden isolation, social udstødelse og andre forhold, der truer elevers livsduelighed.
tænkestrategier mod mobning
Metoden bygger på praksiserfaringer og ny dansk forskningsviden om skoleklassekultur og mobning. Der er ikke tale om en metode, der tilbyder faste målbare standarder eller fikserede obligatoriske aktivitetstiltag. Metoden er i højere grad designet til tanker, dialoger og praksis i lokale lærer-pædagog-team, der gerne vil inspireres med strategier, som sigter mod at styrke hele skoleklassens sociale liv. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/parentesmetoden
Helle Rabøl Hansen er jurist, ph.d. og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med mobning med henblik på at opnå en forståelse for de sociale dynamikker, der er på spil i mobbesituationer. Helle Rabøl Hansen har spillet en væsentlig rolle i markante indsatser mod mobning, herunder som medstifter af praksisnetværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne, og i forskningsprogrammet eXbus, Exploring Bullying in Schools.
ISBN 978-87-7281-864-1
Varenr. 7317
9 788772 818641
DafoloHRH Parentesmetoden AS5.indd 1
)
)
(parentesmetoden)
HELLE RABØL HANSEN
parentes metoden tænkestrategier mod mobning
09/12/15 09.13
Parentesmetoden_indmad.indd 10
30/11/15 13.24
(parentesmetoden) tĂŚnkestrategier mod mobning
HELLE RABĂ˜L HANSEN
Parentesmetoden_indmad.indd 1
30/11/15 13.24
HELLE RABØL HANSEN (parentesmetoden) tænkestrategier mod mobning 1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Peter Waldorph Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck og Astrid Holtz Yates Forfatterfoto: Søren Kjær Jensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk
Varenr. 7317 ISBN 978-87-7281-864-1
Parentesmetoden_indmad.indd 2
30/11/15 13.24
Indhold (Indledning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metodens bagtæppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metoden kort fortalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 6 7 8
Kapitel 1 • (Skoleklassekultur og mobning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Et lille hus med rygende skorsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Jamen-effekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 At rammes to gange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Mobning – en social dynamik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vestegnsundersøgelsen – forskningsspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 ”Bermudatrekanten” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kollektive konsekvenser af mobning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Betyder individerne ikke noget i mobning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Belejligt andethed – historien om Martin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Emil fra Lønneberg-løsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Inspiration fra mønsterbryderforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Intervenere eller intravenere? Militaristiske udtryk i pædagogikken . . . . . . . . 31 Kapitel 2 • (parentesmetoden) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 En metode får sit navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Michelle og 7.b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 parentesmetodens lokale fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 parentesmetodens fire trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 (parentesmetoden) – oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fællesskabende didaktikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kapitel 3 • (Tre fortællinger om mobning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Ville begå selvmord som niårig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Fra by til land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Pigmentfejl i håret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 (Epilog) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 (Litteraturliste) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 (Om forfatteren) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Parentesmetoden_indmad.indd 3
30/11/15 13.24
Parentesmetoden_indmad.indd 4
30/11/15 13.24
) (Indledning)
Denne bog er skrevet til lærere og pædagoger, der gerne vil udfordre skolemobning uden selv at komme til at udstøde og marginalisere børn i skolens fællesskaber. Metoden retter sig først og fremmest mod de voksnes tænkeuniverser og er et tilbud til den professionelle om at træne sig selv og sine kollegaer til at tænke helt anderledes om mobning, end de muligvis har gjort tidligere. parentesmetoden giver et fundament, ud fra hvilket man kan tænke og håndtere konkrete sager om systematiske udstødelsesprocesser i skolen på nye måder. Det nye ligger i, at mobning i højere grad end tidligere forstås som sociale dynamikker. Ganske vist er det stadig dynamikker, som krænker, men som er sociale i den forstand, at mobningen lever og organiseres af mennesker i fællesskab. Det betyder, at betegnelser som ”sociale” og ”fællesskaber” i denne bog ikke benyttes som fænomener, der nødvendigvis er positive i sig selv. De er begreber for relationelle bevægelser, der samler mennesker om noget. Fællesskaber kan således både være samlende og tolerante, men de kan også være sorterende og mobbende.
parentesmetoden er blevet til efter mit arbejde i og omkring skolemob-
ning. Først som jurist i Børnerådet, siden som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår og medstifter af netværket AMOK, AntiMObbeKonsulenter, og senere som skoleforsker på Aarhus Universitet (DPU) i forskerteamet eXbus – eXplo-
ring bullying in Schools.
Metoden bygger videre på ideer, praksiserfaringer og ny dansk forsknings-
viden om skoleklassekultur og mobning. Der er ikke tale om en metode, der indeholder faste målbare standarder eller fikserede obligatoriske aktivitets tiltag. Metoden er i højere grad designet til tanker, dialoger og praksis i lokale lærer-pædagog-team, der gerne vil inspireres med strategier, som arbejder på at styrke hele skoleklassens sociale liv.
Der er heller ikke tale om en metode, som har været underlagt tidens
efterspørgsel på kvantitative evidensundersøgelser. Det er den for ny til. Udgivelsen er snarere et udtryk for forfatterens (min) utålmodighed. Skal man vente på at give ideer videre til folk, der efterspørger dem? Nej, jeg tager chancen og har derfor stykket alle de råd sammen, jeg plejer at give i mundtlig form, når jeg får spørgsmål om praksis. Til gengæld påstår jeg ikke, at det
Parentesmetoden_indmad.indd 5
(
5
30/11/15 13.24
her er den eneste vej at gå. Jeg påstår heller ikke, at hvis man bruger metoden, så får man succes, for alle praktikere i dette felt ved, at metoder kan gå med og mod deres hensigter, alt afhængig af de grundforståelser, der ligger bag. Bogens pointer er forankret i viden om, hvordan mennesker finder mening med det, de gør i fælles handlinger med andre mennesker. Den teoretiske ramme er dermed socialpsykologisk og sociokulturel. Det betyder, at mit vidensafsæt er det, vi som mennesker – og i dette tilfælde børn – skaber sammen. Hvad er det for et vi? Og hvad stiller man op, når dette vi bliver til et mobbende vi?
Metodens bagtæppe Man kan også sige, at denne bog præsenterer mobning på hovedet. Den gængse opfattelse vendes om. Med gængs menes den udbredte forståelse af mobning, hvor mobbende handlinger individualiseres og fæstnes til individers indbyggede egenskaber. Det sker, når mobning eksempelvis forklares med menneskers aggressivitet og ondskab, der mødes med andre menneskers svaghed og sarthed. Når mobning vendes på hovedet, forstås børns følelser og tilstande som f.eks. aggressivitet og angst ikke kun som noget, disse børn har med sig i den mentale bagage, det kan også forstås som reaktioner på situationer. Mobning på hovedet betyder også, at blikket først og fremmest rettes mod den kultur, som de mobbende og mobbede individer er knyttet til. Det kan du læse mere om i afsnittet Mobning – en social dynamik på side 16. Min tese er, at de dominerende daglige forståelser om mobning i skole miljøet ofte er ladet med selvfølgelighedsbetragtninger, der ikke altid holder ved nærmere studier. Alligevel kan de få stor betydning for dem, der er viklet ind i mobbemønstre. Hvis en voksen f.eks. tænker, at et barn ved sine handlinger selv påkalder sig mobbende opmærksomhed, kan det resultere i passivitet frem for intervention. Meningen med denne bog er at udfordre individfokuserede selvfølgelighedsforståelser af roller på mobbescenen og at skærpe blikket for de sociale mekanismer. Selvfølgelighedsforståelser om ofre, der selv påkalder sig mobning, er ikke mere selvfølgelige, end at det selvfølgelige er kulturelt skabt. Det gælder, når elever, der er indblandet i mobning, støder på kritik af deres person: ”Hvad er
6
)
Parentesmetoden_indmad.indd 6
30/11/15 13.24
din egen andel i det?”, ”Du må byde mere ind” eller ”Du skal lære noget indre styring”. Det er ikke en ligegyldig kritik. Det er kritik, der placerer skyld. Men det er også en kritik, der ofte tager farve efter de voksnes perspektiver og blikke. Denne bog adresserer ikke primært mobbekultur til personligheder hos involverede elever. parentesmetoden retter derimod opmærksomheden mod de forskellige fællesskaber i skolen. Det er mikrosamfund af individer, der har brug for at få stillet en række undersøgende spørgsmål til det fælles skole- og klasseliv. Det betyder ikke, at eleven som individ her skal forstås som et subjekt, der er helt uden indflydelse på den lokale kultur, men at der sættes fokus på, hvordan kontekst influerer på måder, som individer er sammen på. Denne bogs fokus på skoleklassen som et samspilsorkester indeholder ikke behandlings- eller straffestrategier over for enkeltpersoner, som en del antimobbestrategier ellers byder ind med. Bogen indeholder derimod forslag til støttende og solidariske initiativer rettet mod især de elever, der har fået positionen som offer for mobning, eller de elever, der er rædselsslagne for at blive mobbet og derfor tilpasser sig eller trækker sig. Håbet er også, at alle elever i klassen profiterer af, at der arbejdes med klassens fælles liv. Bogens omdrejningspunkt er på den måde åbenbar værdiladet. Med andre ord står bogen ved en forandringsambition: Formålet er at tilbyde veje til skoleliv uden isolation, social udstødelse og andre forhold, der truer elevers livsduelighed.
Bogens opbygning Bogen er opbygget i tre kapitler. Første kapitel forklarer forståelser og forskningsfund, der har skabt fundamentet for det, jeg kalder det nye mobbesyn. Andet kapitel præsenterer parentesmetodens indhold og bud på en sags kronologi. Tredje kapitel udgøres af personberetninger skrevet af voksne med mobbeerfaringer fra skoletiden. Bogens fokus er primært på situationer, hvor der er mistanke om eller klager over mobning. Det er først og fremmest forslag til social intervention (eller intravention, se afsnittet Intervenere eller intravenere? side 31), når mobning allerede er i fuldt flor, kan man sige. Bogens afsnit om fællesskabende didaktikker (side 54) kan dog med fordel læses som inspiration til det sociale forebyggelsesarbejde i skolen.
( Parentesmetoden_indmad.indd 7
7
30/11/15 13.24
Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/parentesmetoden. Herfra kan oversigten over parentesmetoden (side 42-43) downloades og printes, og der er desuden en række relevante links til inspiration i det forebyggende mobbearbejde.
Metoden kort fortalt parentesmetodens kerne er et analyseværktøj til lærere og skolepædagoger, der gerne vil udfordre mobbemønstre i skoleklassen. Parentesen udtrykker en tænkt bevægelse, hvor der sættes parentes om enkeltindivider (f.eks. elever, der rammes af mobning, eller elever, der deltager i mobning af andre), og fokus rettes mod hele det sociale grundlag i klassen, som individerne agerer fra. Analysemetoden indeholder fire trin: Første trin knytter sig til sagens start. Her udveksles der oplysninger om, hvad der er sket, og hvem der er involveret. Herefter sættes der parentes om de nævnte personer, og teamet går nu videre til næste trin. Andet trin består af en række spørgsmål rettet mod den klasse, hvorfra der er indløbet klager eller mistanke om mobning blandt eleverne. Spørgsmålene handler om klassens sociale liv, og formålet er at øge den lokale viden om forskellige forhold i klassen, som synes at udgøre konkrete betingelser og betydninger for elevernes individuelle og fælles handlinger i klassen. Besvarelserne af spørgsmålene om klassens liv bruges som baggrund for tredje trin, hvor der tages konkrete beslutninger om aktiviteter, der udfordrer sociale processer i klassen, som isolerer eller udstøder enkelte elever eller elevgrupper. I fjerde trin ophæves parentesen igen – og nu arbejder teamet på, hvordan enkelte elever eventuelt kan hjælpes og støttes i processen.
8
)
Parentesmetoden_indmad.indd 8
30/11/15 13.24
Bemærk kronologien i de fire trin. Der er en mening med det. Interventioner, der rettes mod enkeltelever, ligger efter den indsats, der sættes ind over for hele klassen. Den mere gængse og traditionelle tilgang til antimobbende processer, hvor man starter med at ville regulere på individer, erstattes af en startopmærksomhed på konteksten. Kronologien i de fire trin følger rationalet om, at individer agerer på deres betingelser, og klassens liv og kultur er netop den betingelse, der kan arbejdes med, når der opstår mobning. Indsatsen over for klassen og indsatsen over for enkeltelever kan godt i praksis ske sam tidigt. Spørgsmålet om, hvad der skal ligge ”først” og ”efter”, er derfor mest en kronologi til at få interventionister til at tænke på og handle efter, at klassen er en organisk helhed, der er med til at skabe individer.
( Parentesmetoden_indmad.indd 9
9
30/11/15 13.24
tænkestrategier mod mobning
H E L L E R A B Ø L H A N S E N ( parentesmetoden)
Bogen tilbyder et analyseværktøj til lærere og skolepædagoger, der gerne vil udfordre systematiske udstødelsesprocesser og mobbemønstre i skoleklassen. Parentesen udtrykker en tænkt bevægelse, hvor der sættes parentes om enkeltindivider, og fokus rettes mod hele det sociale grundlag i klassen, som individerne agerer ud fra. Bogen indeholder forslag til støttende og solidariske initiativer rettet mod især de elever, der har fået positionen som ofre for mobning, eller de elever, der er rædselsslagne for at blive mobbet og derfor tilpasser sig eller trækker sig. Håbet er, at alle elever i klassen profiterer af, at der arbejdes med klassens fælles liv. Bogen har til formål at tilbyde veje til skoleliv uden isolation, social udstødelse og andre forhold, der truer elevers livsduelighed.
tænkestrategier mod mobning
Metoden bygger på praksiserfaringer og ny dansk forskningsviden om skoleklassekultur og mobning. Der er ikke tale om en metode, der tilbyder faste målbare standarder eller fikserede obligatoriske aktivitetstiltag. Metoden er i højere grad designet til tanker, dialoger og praksis i lokale lærer-pædagog-team, der gerne vil inspireres med strategier, som sigter mod at styrke hele skoleklassens sociale liv. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/parentesmetoden
Helle Rabøl Hansen er jurist, ph.d. og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med mobning med henblik på at opnå en forståelse for de sociale dynamikker, der er på spil i mobbesituationer. Helle Rabøl Hansen har spillet en væsentlig rolle i markante indsatser mod mobning, herunder som medstifter af praksisnetværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne, og i forskningsprogrammet eXbus, Exploring Bullying in Schools.
ISBN 978-87-7281-864-1
Varenr. 7317
9 788772 818641
DafoloHRH Parentesmetoden AS5.indd 1
)
)
(parentesmetoden)
HELLE RABØL HANSEN
parentes metoden tænkestrategier mod mobning
09/12/15 09.13