Projektbaseret undervisning by Dafolo

Helle Due Bense, Loni Bergqvist, Helle Birkvad, Torben Bloksgaard, Michelle David, Siv Gamlem, Mads Hermansen, Lisbeth Hædersdal, Jesper Ingerslev, Preben Olund Kirkegaard, Louise Klinge, Helle Korsgaard, Anna Crawford Kromann, Lene Jensby Lange, Stinus Lundum Storm Mikkelsen, Jakob Nørlem og Birgitte Wraae

Projektbaseret undervisning Peter Andersen & Micki Sonne Kaa Sunesen (red.)

Peter Andersen (red.), Helle Due Bense, Loni Bergqvist, Helle Birkvad, Torben Bloksgaard, Michelle David, Siv Gamlem, Mads Hermansen, Lisbeth Hædersdal, Jesper Ingerslev, Preben Olund Kirkegaard, Louise Klinge, Helle Korsgaard, Anna Crawford Kromann, Lene Jensby Lange, Stinus Lundum Storm Mikkelsen, Jakob Nørlem, Micki Sonne Kaa Sunesen (red.) og Birgitte Wraae Projektbaseret undervisning 1. udgave, 1. oplag, 2023 © 2023 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagsdesign: Kristina Bregner Jensen Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted pa de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8217 ISBN: 978-87-7234-319-8

Indhold Forord ��5 Af Andreas Rasch-Christensen Introduktion ��7 Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Peter Andersen Kapitel 1. Projektarbejde og læring – en udviklingshistorie ��13 Af Mads Hermansen Kapitel 2. Motivation og projektbaseret læring ��45 Af Louise Klinge Kapitel 3. Projektarbejdets dobbelthed – inklusionspotentialer og eksklusionsrisici ��67 Af Stinus Lundum Storm Mikkelsen Kapitel 4. Når der er mange rigtige svar – en undersøgelse af elevers perspektiver på problembaseret læring ��83 Af Anna Crawford Kromann, Helle Birkvad og Michelle David Kapitel 5. Mattering – elevers oplevelse af betydningsfuldhed i arbejdet med materialitet i PBL ��99 Af Jakob Nørlem og Helle Korsgaard Kapitel 6. Storylinemetoden – i et dybdelæringsperspektiv ��121 Af Micki Sonne Kaa Sunesen Kapitel 7. Rum for projektbaseret læring ��137 Af Lene Jensby Lange

Kapitel 8. Projektbaseret læring og co-teaching ��155 Af Lisbeth Hædersdal Kapitel 9. Projektbaseret læring kræver skoleomstilling – erfaringer og erkendelser fra LEAPS-skolerne ��171 Af Helle Due Bense og Jesper Ingerslev Kapitel 10. Et sted for alle: Projektbaseret læring, inklusion og at hjælpe alle elever med at trives ��195 Af Loni Bergqvist Kapitel 11. Invitation til den entreprenante læringsrejse ��217 Af Birgitte Wraae og Torben Bloksgaard Kapitel 12. En dybere læring gennem udforskning ��231 Af Preben Olund Kirkegaard og Siv Gamlem Om forfatterne ��249

Forord Af Andreas Rasch-Christensen

Pendulet svinger som bekendt - også på skoleområdet, hvor tendenserne kommer og går. Nye didaktiske modeller og metoder udvikles og vinder indpas i det danske skolelandskab. Efter nogen tid trænges de lidt i baggrunden og erstattes af andre. Ligesom man tror, at tendensen er forsvundet, får de deres renæssance, og sådan er det også med projektbaseret læring eller projektbaseret undervisning. Alligevel er de projektbaserede tilgange i undervisningen langt mere end gammel vin på nye flasker. Som fagprofessionelle oplever vi, at læringspotentialet og de kompetencer, som eleverne kan opnå, både kan styrke deres deltagelsesmuligheder og samtidig adresserer nogle helt aktuelle udfordringer i samfundet. Fra politisk hold tales der om at gøre skolen mere praksisfaglig og virkelighedsnær, hvor eleverne inddrages på andre måder i undervisningen end ved at sidde og lytte til læreren eller læse i en bog. Undervisningen skal være mere varieret, indeholde større fokus på de praktisk-musiske fag og åbne sig mod omverdenen, så eleverne kan lave projektopgaver i virksomheder frem for i klasselokaler. Vi ser også, at elevernes faglige niveau skal styrkes, særligt hos dem der klarer sig mindre godt ved afgangsprøverne. Alle elever skal fastholdes og inkluderes i skolens fællesskaber, ikke mindst dem der har det svært fagligt og socialt. Flere elever skal rustes til ungdomsuddannelserne, dog med et særskilt fokus på det nødlidte erhvervsuddannelsesområde. Og der kunne nævnes mange flere begrundelser. Samspillet mellem det projektbaserede og det praksisfaglige, som antologien om praksisfaglighed fra dette forlag også vil eksemplificere, fjerner faren fra at beskrive det projektbaserede som overfladisk og populistisk, da det appellerer til skolens udfordringer og de politiske ambitioner. Elever skal ikke bare modtage viden. De skal tage den til sig og anvende den til at løse og producere noget, der har relevans for dem og deres omverden. Eleverne skal gennem faglig sparring, og i rammer som lærerne er ansvarlige for, selv 5

formulere, undersøge og analysere problemstillinger. Gerne via autentiske problemstillinger som kan bringe eleverne og fagene tættere på den verden, der rører på sig uden for skolens mure. Antologien giver derved læseren et unikt indblik i historikken og udviklingen omkring projektbaseret læring og undervisning. I kapitlerne møder læseren forfatternes forskellige tilgange og positioner, men også udfordringer med projektbaseret læring i undervisningen. Antologien kaster desuden kritisk blik på problembaseret undervisning, og ser en række udfordrende forhold, som både elever, underviserne og ledere møder i deres praksis: fx tilgodeser projektbaseret læreprocesser ressourcestærke elever, fordi de har nemmere adgang til arbejdsformer, hvor de selvstændigt skal undersøge noget. Bliver fagene, der er det ganske særlige ved skolen, tilsløret, så kan de helt forsvinde, fordi det projektbaserede ofte favoriserer det tværfaglige. Rammerne stiller store krav til den enkelte lærer og teamsamarbejdet: fx hvordan musiklærere, dansklærere og kristendomslærere kan samarbejde omkring forløb. Og sidst, men ikke mindst, når projektorganiseringen går på tværs af fag, hvad stiller man så op som ledelse, og hvordan understøtter man disse udfordringer? Antologien vil gennem kapitlerne illustrere, at projektbaseret læring har mange nuancer og kritikpunkter, men at projektbaseret undervisning – som jeg hellere vil kalde det – kan være en blandt flere velvalgte didaktiske tilgange til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Rigtig god læselyst!

Introduktion Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Peter Andersen

Skoleområdet har lige nu en lang række af udfordringer. Vi ser f.eks. tydelige tegn på mistrivsel og kedsomhed, ligesom mange børn og unge gives en diagnose. Vi ser omfattende problemer med at skabe inkluderende lærings- og deltagelsesmuligheder for alle elever på almenområdet, hvilket leder til øgede udgifter til det specialpædagogiske område. Samtidig kæmper skolerne med efterdønningerne af coronaepidemien, og de modtager børn fra krigsramte lande. Ja, vi kunne egentlig blive ved. Om denne situation siger professor Kim Klyver, at vi befinder os i en polykriseæra. Helt præcist siger han: ”Store kriser forekommer hyppigere end tidligere, overlapper og styrker hinanden og skaber på den måde en uforudsigelighed, som vores generation ikke har set tidligere” (Klyver, 2023, s. 54). Polykrisebegrebet rammer meget fint den situation, som skolen kan fortolkes til at befinde sig i. Skolen er under indflydelse af et væld af forskelligartede kriser, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, men som alligevel får det, når de mødes i skolen som social kontekst. I skolen mikses kriser, og de melder sig i skikkelse af en megakompleksitet, som der ikke nødvendigvis findes kendte løsninger på. Vi ser således klare invitationer til nye samarbejdsmåder, men i høj grad også nye måder at udvikle og gennemføre undervisning på. Det er her, denne bog kommer ind i billedet. Denne bog er nemlig skrevet af bidragsydere, som alle har fingeren på skolens puls, og hver især giver deres bud på, hvordan skolen med projekt- eller problembaseret læring kan lykkes med at skabe rum for fordybelse, autentiske læreprocesser og motiveret deltagelse hos eleverne – samtidig med at eleverne udvikler de kompetencer, som de skal bruge for at klare sig i fremtiden. Antologien henvender sig til alle med berøring med eller interesse for grundskolen − selv om mange af bogens pointer med let bearbejdning og tilpasning i princippet også kan anvendes i andre sammenhænge end grundskolen, f.eks. erhvervsskoler, gymnasier og også dagtilbud. Det er vores håb, at antologien vil finde bred anvendelse og gøre gavn − især i praksis. 7

Antologien indeholder bidrag fra danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. I det følgende præsenteres de enkelte kapitler kort. Beskrivelser af antologiens kapitler Antologien indledes med et historisk rids af projektarbejdets udvikling i uddannelsessystemet i Danmark fra starten af 1970´erne og op til i dag. Kapitlet Projektarbejde og læring − en udviklingshistorie er skrevet af Mads Hermansen, der selv har været en aktiv del af udviklingen igennem alle årene. Han bruger kapitlet igennem den vigtige skelnen, om tilrettelæggelsen af projektarbejdet og dets forskellige elementer og afskygninger og er induktiv, deduktiv eller en blanding. Det er tankevækkende, da det siger noget om, hvilke bagvedliggende læringssyn der er, og med hvilke argumenter forskellige aktører argumenterer for projektarbejdets fortræffeligheder. Man kan f.eks. opleve aktører med vidt forskellige (og måske endda modsatrettede) interesser argumentere for projektarbejde – men med hver sin argumentation hentet i hver sin ende af skalaen. Dette skel illustreres med kapitlets tidslinje. Det er antologiens længste kapitel, og det udgør et historisk og indholdsmæssigt bagtæppe for de øvrige bidrag, så snyd ikke dig selv for læsningen. Det vil give dig overblik som læser, samtidig med at det positivt vil udfordre din tænkning, da det er et bidrag med vid og bid i form af fortolkninger og iagttagelser fra et liv levet med og i pædagogik. “Når man har en normal dag, så kan det godt være ikke så rart, pga. der hele tiden er larm, og man hele tiden bare skal lave noget kedeligt. Og så når man har projekt, så er det meget sjovere, der er ikke så meget larm, og alle kan meget bedre lide det.” Pige i 6. klasse Sådan udtaler en pige i 6. klasse i en undersøgelse, som Louise Klinge har været til at udarbejde om projektbaseret læring i forhold til bl.a. motivation. Klinge peger i Motivation og læring på nødvendigheden af at organisere en undervisning, der understøtter menneskets tre grundlæggende indre motivationsmæssige behov: behovet for samhørighed (at høre til), behovet for at mestre (kunnen) og behovet for at være medbestemmende. I kapitlet kommer Louise Klinge også med konkrete anbefalinger til forløb med

projektbaseret læring, der kan bidrage til børns indre motivation samt et højt fagligt udbytte. Stinus Lundum Storm Mikkelsens bidrag, Projektarbejdets dobbelthed – inklusionspotentialer og eksklusionsrisici, skiller sig positivt ud fra de andre kapitler i bogen. Det gør det, fordi han med inddragelse af omfattende især udenlandsk forskning ser på, hvilke faldgruber der kan være ved at arbejde projektorienteret. Han spørger f.eks., hvilke elever der profiterer mest af projektbaseret undervisning? Han peger på, at lige så meget som projektarbejde kan inkludere, lige så meget kan det også ekskludere – f.eks. hvis man ikke kommer fra hjem, der forstår projektarbejdets sociale koder, eller hvis projektarbejdet ikke rammesættes tydeligt nok løbende. Projektbaseret undervisning kan med sine åbne processer være vanskelige at navigere i for både elever og lærere. Kendskabet til disse udfordringer er gode i forhold til at identificere, hvor det er særligt vigtigt at udøve støtte som lærer, når man arbejder projektorienteret. I kapitlet Når der er mange rigtige svar − en undersøgelse af elevers perspektiver på problembaseret læring bliver det ikke bare ved velmente intentioner om elevperspektiver. Nej, Anna Crawford Kromann, Helle Birkvad og Michelle David har konkret undersøgt, hvad eleverne selv siger om problembaseret læring, deltagelsesmuligheder og psykologisk tryghed i forhold til at involvere sig i undervisningen. Skribenterne spørger og svarer på, hvordan problembaseret læring kan bidrage til øgede deltagelses- og læringsmuligheder. Jakob Nørlem og Helle Korsgaaard ønsker med kapitlet Mattering – elevers oplevelse af betydningsfuldhed i arbejdet med materialitet i problembaseret læring at bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Det gør de ved at præsentere forskning om projektbaseret læring i en folkeskolekontekst. De introducerer også det interessante engelske begreb mattering, der handler om betydningsfuldhed, at gøre betydning eller at føle sig betydningsfuld i forhold til sig selv, for nogen eller noget. Til sidst i kapitlet kobler de projektbaseret læring og betydningsfuldhed til skolens, de professionelles og forældrenes rolle i praksis. Husker du storylinemetoden? Er du samme generation som denne antologis eksterne redaktører, gør du måske, da den i 90’erne i Danmark

fik sit indtog på læreruddannelse og i skolepraksis. Metoden bliver også kaldt den skotske metode, og den handler om forløb, der er planlagt efter en fortælling, som deltagerne løbende selv er med til at skabe. I kapitlet Storylinemetoden – i et dybdelæringsperspektiv skriver Micki Sunesen om, hvorfor det er relevant at se på den metode igen. Det handler bl.a. om, at storylinemetoden på motiverende og involverende vis kan skabe autentiske og meningsfulde læringssituationer, som er sigtet med projektbaseret undervisning. Sidst, men ikke mindst kan storylinemetoden være med til at skabe læring og forståelse i dybden. Hvilken betydning har det fysiske læringsmiljø for problembaseret læring? Lene Jensby Lange fokuserer i Rum for projektbaseret læring som den eneste i antologien i særlig grad på det fysiske læringsmiljø. Hun understreger det centrale i at se det fysiske læringsmiljø som en integreret del af organisationskulturen. Det fysiske læringsmiljø skal fortælle en meningsbærende historie, der siger noget om stedet, dets værdier, historie og mål. Derudover skal rummet være et fysisk værktøj for de praksisser, vi gerne vil understøtte i forhold til både eleverne og de professionelle som aktive, selvstændige og medskabende. Den rumlige organisering − og de muligheder, indretningerne skaber − spiller en helt afgørende rolle i at få den ønskede kultur frem. I kapitlet Projektbaseret læring og co-teaching skriver Lisbeth Hædersdal om, hvordan samarbejdsformen co-teaching kan spille sammen med projektbaseret læring. Det gør hun med udgangspunkt i praktiske observationer fra og af et årgangsteam, der har benyttet netop projektbaseret læring og co-teaching sammen til at understøtte elevernes læring og de professionelles tværfaglige samarbejde. Hvad kræver det at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret? Dette spørgsmål tager Jesper Ingerslev og Helle Due Bense fat på i bidraget Projektbaseret læring kræver skoleomstilling, hvor de trækker på syv års erfaringer og indsigter fra skoler, der arbejder med LEAPS. LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Det lange, seje træk er vigtigt, så man vedvarende og vedholdende over år arbejder med problembaseret læring. Kapitlet fokuserer på de udfordringer og faldgruber, der er i at arbejde problemorienteret. Med udgangspunkt i to konkrete elevcases undersøger Loni Bergquist i Et sted for alle: Projektbaseret læring, inklusion og at hjælpe alle elever med at 10

trives forholdet mellem problembaseret læring og inklusion. Dette gør hun på en meget praksisnær måde ved at se på, hvordan projektbaseret læring kan være en drivkraft hen imod at skabe inkluderende læringsmiljøer, der ser og værdsætter den enkelte elev og dennes unikke evner. I Invitation til den entreprenante læringsrejse skriver Birgitte Wraae og Torben Bloksgaard om at skabe et alternativ til den traditionelle undervisning. Der sker ved, at eleven både gennemgår en personlig udvikling og lærer at være kreativ samt tage selvstændige initiativer. Kapitlet indeholder desuden gode råd til, hvordan lærere, elever og ledere sammen kan arbejde mere med entreprenørskab i relation til problembaseret læring. Preben Olund Kirkegaard og Siv Gamlem præsenterer i En dybere læring gennem udforskning forskning og viden om dybdelæring. Dybdelæring sættes desuden i relation til udforskende og problembaseret undervisning. De peger på rammesætning og støtte som helt afgørende faktorer i form af bl.a. vurderingskriterier, og hvordan opgaverne bliver organiseret, og hvordan vurderingskriterierne ved løsningen af opgaven skaber nødvendige sammenhænge. Rigtig god læsning! Referencer Klyver, K. (2023). Selveffektivitet i polykriseæraen. Erhvervspsykologi. Tidsskrift om dialog, udvikling, ledelse og organisation, 21(2), 23.