Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt
Stimulerende miljøer, der appellerer til udforskning, god leg og nærvær, og steder, hvor børn og voksne kan have meningsfulde aktiviteter med hinanden, medvirker til at udvikle børnenes opmærksomhed og sprog og styrker deres evne til at indgå i gode relationer. Denne rigt illustrerede bog giver konkrete eksempler på inspiration til at skabe fysiske rammer, der støtter de professionelle voksne i at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet til gavn for alle børn. Bogen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med de 0-3-årige børn i dagtilbud, ledere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse i at skabe de ideelle rammer for de ISBN 978-87-7160-523-5 mindste børns læring og udvikling. ISBN 978-87-7160-523-5
Varenr. 7604
9 788771 605235
RUMOGLÆRING FOR DE MINDSTE
Rummene og den måde, de er indrettet, påvirker vores relationer, adfærd og muligheder. For vuggestuebørn er det særlig vigtigt, at læringsmiljøet giver gode muligheder for at udforske verden, i trygge omgivelser, sammen med andre børn og omsorgsfulde voksne.
RUMOG LÆRING FOR DE MINDSTE – om at skabe gode læringsmiljøer i vuggestuen
RUMOG LÆRING FOR DE MINDSTE 1
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring for de mindste – om at skabe gode læringsmiljøer i vuggestuen 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S, Dansk Pædagogisk Forum og forfatterne Omslagsdesign: supertanker.as Forlagsredaktion: Kjeld Rasmussen og Mette Johnsen Elbeck Fotos: Se side 152 Grafisk produktion: supertanker.as Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Dansk Pædagogisk Forum Høegh-Guldbergs Gade 51 8000 Aarhus C Tlf. 8618 7888 E-mail: bogbutik@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk Varenr. 7604 ISBN 978-87-7160-523-5
2
3
4
Indhold 6 Forord 8 Indledning 16 Læring og udvikling 20 Kvalitet i vuggestuen 31 Læring – dig og mig sammen – i stimulerende omgivelser 37 Rum, organisering og pædagogik 45 Nærvær 52 Rum til nærvær 66 Rum til opmærksomhed 79 Det æstetiske miljø 89 Farver 94 Rum for deltagelse 98 Legesteder 106 Når der skal bygges nyt 122 Ganglinjer/legesteder 128 Legemiljøer 140 Registrering af eksisterende forhold 150 Afrunding 152 Om forfatterne 153 Litteratur
5
Forord Vi har tidligere skrevet bogen Rum og Læring – om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven1. I forordet dengang skrev vi, at det ikke var muligt at favne hele 0-6-årsområdet i én model og teori, og at når vi valgte at fokusere på børnehaven, var dette ikke en underkendelse af vuggestuealderen som en vigtig læringsperiode. Meget tyder faktisk på, at den læring, der grundlægges tidligt, har den allerstørste betydning, og at vuggestuealderen er en helt særlig læringsperiode, hvor grundlaget for den senere udvikling bliver lagt, og at perioden derfor er meget vigtig at have fokus på. Vi interesserer os for samspillet mellem rum, effekter og pædagogik, og hvordan forskning om kvalitet kan inddrages i det daglige arbejde i dagtilbud. I daginstitutionerne lægger personalet pædagogisk til rette for børnene, og der træffes hele tiden en lang række pædagogisk begrundede valg. Det handler for os at se derfor om at skærpe blikket for, hvordan valgene udfoldes i god praksis i rummene, og konsekvenserne af de enkelte valg. Viden er grundlag for at træffe informerede valg; at kunne begrunde og skabe forandringer er afgørende for børnenes udviklings- og læringsmuligheder. Vi giver med denne bog inspiration til understøttelse af det pædagogiske grundlag i de fysiske rammer og til, hvordan der skabes sammenhæng mellem rummenes udformning, pædagogik og forskning. Vi tager udgangspunkt i de muligheder, der er for gode interaktioner børn og voksne imellem i vuggestuens rum, også ud fra en viden om, at de voksne har særlig betydning for de mindstes udviklings- og læringsmuligheder. Målgruppen for bogen er pædagoger og ledere i daginstitutioner med 0-3-årige børn samt forvaltninger, studerende og medarbejdere i de uddannelsesinstitutioner, der skal præge udviklingen i daginstitutioner. Bogen kan også læses af forældre og andre med interesse for børns læring og udvikling. Og endelig kan den være af interesse for de faggrupper, der er med til at projektere og indrette dagtilbud for aldersgruppen. Vi vil gerne takke de børn og voksne, der har budt os velkommen og er gået i dialog med os om udviklingen af læringsmiljøer. Det er vores håb, at eksemplerne i bogen inspirerer til udvikling af læringsmiljøerne og samtidig skaber en bevidsthed om dem, der allerede er der. 6
Tak til jer, der lod jer fotografere. Billederne i bogen er eksempler på, hvordan læringsmiljøet kommer til udtryk i den fysiske indretning, og de viser den betydning, den fysiske indretning har for relationerne mellem børnene og mellem børnene og de voksne. De er uvurderlige i formidlingen af stoffet. Susanne Ringsmose Staffeldt og Charlotte Ringsmose København, november 2016
7
INDLEDNING
8
Rum og arkitektur påvirker os og vores hverdag på mange måder. Rummene kan skabe begrænsninger, eller de kan åbne muligheder. I vuggestuen skal rummene åbne op for en stor spændvidde i lege og aktiviteter, som er relevante for det lille barn. Samtidig skal de skabe muligheder for gode relationer og nærvær mellem børn og voksne og børnene imellem. Vi interesserer os særligt for de fysiske omgivelsers betydning, fordi disse rammer dels kan være en forlængelse af pædagogikken, dels fordi de kan opleves som enten en hjælp eller en forstyrrelse for de professionelle i at udføre opgaven. De fysiske rammer er udtryk for valg, og der er brug for at opdatere rum i takt med den udvikling, der sker samfundsmæssigt, i forskning, i teori og i pædagogisk praksis. Mange rum i daginstitutioner ser eksempelvis anderledes ud i dag end før indførelsen af pædagogiske læreplaner. De fleste har holdninger til omgivelserne. Vi tager ofte stilling til, hvad vi synes er rart eller pænt. I professionel sammenhæng, som pædagog, må man bruge nogle andre begreber. Her er det ikke den personlige smag, der bør være gældende for, hvordan rummene udformes, men pædagogikken, der skal have et fysisk udtryk. Den måde, institutionens rum indrettes på, skal altså afspejle pædagogikken. De intentioner, der er for arbejdet med børnene, skal komme til udtryk i de fysiske forhold. Rummene og den måde, de er indrettet, påvirker vores adfærd og muligheder. Stimulerende miljøer, der appellerer til udforskning, god leg og nærvær, giver mulighed for, at børnene udvikler deres opmærksomhed. Steder, hvor børn og voksne kan have meningsfulde aktiviteter med hinanden, er samtidig med til at udvikle børnenes sprog og styrke deres evne til at indgå i gode relationer. Voksnes engagement i børn har stor betydning for børnenes udviklingsmuligheder. Vi har derfor særligt set på mulighederne for ”det gode møde” og ”det gode samvær” mellem børn og voksne. Steder, hvor rum og aktivitet er afpasset hinanden, og som virker appellerende og stimulerende både for voksne og børn.
9
For at udvikle sig godt er barnet stĂŚrkt afhĂŚngig af samspil med sensitive og responsive voksne
10
Indretning for de 0-3-årige Vuggestuens indretning skal imødekomme mange modsatrettede behov. På den ene side vil vi gerne skabe nærhed ved at afskærme og dele børnene op i mindre grupper. På den anden side er det vigtigt at kunne overskue hele grupper af børn. Dette dilemma bevæger medarbejderne sig i hele tiden, og det kræver en særlig opmærksomhed og bevidsthed at navigere i det, men det er vigtigt at have fokus på, hvor rummene kan støtte arbejdet. Indretningen alene kan ikke kompensere, men den kan være til hjælp og støtte. Og den bør i det mindste ikke blokere eller hæmme. Børnene opholder sig mange timer i daginstitutionen hver dag. Samtidig er der i øjeblikket (2016) en tendens til, at børnene bliver yngre og yngre ved start i dagtilbud. Det stiller særlige krav til personalets indsats. Der er til stadighed behov for at gøre opmærksom på denne særligt vigtige læringsperiode og på at tilføre de midler, der er brug for, således at det enkelte barn får tilgodeset sine behov, både de basale behov og de gode lærings- og udviklingsmuligheder. Der bliver løbet stærkt i danske daginstitutioner, ikke mindst dem med 0-3-årige. Der er mange praktiske gøremål og meget, der tager tid og opmærksomhed fra børnene, men som samtidig er nødvendigt for, at hverdagen kan fungere. Dette kan give en mere praktisk tilgang til løsninger på bekostning af et mere pædagogisk blik. Det er imidlertid i vuggestuen særlig vigtigt at have øje for at bruge hverdagsaktiviteter som eksempelvis spisning, oprydning og puslesituationen som pædagogiske aktiviteter, da praktiske gøremål fylder meget i børnenes vågne tid. Spisning, tøj af og på, bleskift, vaske hænder giver for eksempel mulighed for en god kontakt med børnene snarere end at lægge en distance i en hverdag, der kan opleves som stressende og forvirrende for børnene.
11
Dagtilbuddets betydning for de mindste Vuggestuer eller andre former for 0-3-årsinstitutioner er den erfaringsmæssige kontekst, hvor barnet for første gang i sit liv møder professionelle voksne og miljøer, der drager omsorg for dets udvikling. Tidligere har man talt om primær og sekundær socialisering2 i forståelsen af, at familien var det sted, hvor barnet gennem interaktioner primært fik dækket sine behov og tilegnet sig kultur og normer. Dagtilbud var sekundære og en praktisk foranstaltning, hvor børnene blev passet. Denne forståelse af primær og sekundær socialisering er i dag afløst af en dobbeltsocialiseringsforståelse, hvor både familien og dagtilbuddene ses som væsentlige for barnets læring- og udviklingsmuligheder. I Danmark har vi en af verdens højeste beskæftigelsesfrekvenser for både mænd og kvinder. Vi har således et pasningsbehov. Det betyder, at børnene tilbringer meget tid i dagtilbud. Det er også velkendt, at Danmark har en af verdens højeste dagtilbudsdækninger. Vi er også det land i Norden, der tidligst sender børn i daginstitution (se figur 1). Pct. 105
Danmark
90 80
Norge
70 60
Sverige
50 40
Finland
30 20 10 0
1990
1995
2000
2005
Figur 1. Andel af etårige børn i daginstitution (Harbo Holm 2011).
12
2010
Institutionsliv er altså reglen snarere end undtagelsen, hvilket betyder, at det er af stor samfundsmæssig betydning, at kvaliteten af de miljøer, børnene færdes i, er god, og at de miljøer, hvor børnene tilbringer mange timer af deres dag, baserer sig på viden om, hvordan de forskellige forhold i institutionerne hæmmer eller fremmer børnenes muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Udtrykket ”pasning” har en klang af opsyn, hvilket umiddelbart rummer en reduktion af den afgørende betydning, pædagogisk tilrettelæggelse, voksne og andre børn har for barnets muligheder for at udvikle sig og lære. Børn skal ikke bare passes, de skal indgå i gode, udviklende relationer med andre mennesker i stimulerende omgivelser med muligheder for fordybelse. Når professionelle voksne tager over, er det naturligvis vigtigt, at der er lagt kvalitativt til rette på nogle måder, så det ikke er hindrende for en god udvikling, men tværtimod fremmer barnets udviklings- og læringsmuligheder bedst muligt. Det ved vi, at institutioner med høj kvalitet er gode til.3 Relationerne er det vigtigste læringsgrundlag. De voksnes engagement i børnene er sammen med barnets legende og udforskende tilgang til verden afgørende vigtig for barnets muligheder for at udvikle sig, lære og trives. Voksne, der forstår børn, er de bedste medudviklere af børnenes tankegang og dem, der bedst kan støtte barnets udviklings- og læringsmuligheder. Hvis man bliver for fokuseret på at udnytte barnets udviklings- og læringspotentiale uden forståelse eller sensitivitet over for barnet, kan man komme til at ødelægge barnets engagement, og dermed kan man risikere at ødelægge barnets naturlige læringslyst. De voksne indgår i vigtige udviklende samspil med børnene, og det er også de voksne, der tilrettelægger mulighederne for børnenes aktiviteter og lege. Det er vigtigt, at rummene og de materialer, der er i dem, lægger op til det samspil mellem børn og voksne, som har betydning for barnets trivsel og udvikling. Det betyder, at der skal være gode muligheder for samvær, lege og aktiviteter, og at disse ikke forstyrrer hinanden!
13
Organisering af materialer og Ìstetiske legemiljøer har betydning for barnets muligheder for at udvikle sig og lÌre 14
Indretningen har betydning for stort set alt det, der foregår i hverdagen, og dermed for kvaliteten af samværet og barnets udviklingsmuligheder. Når der er fokus på læring i daginstitutioner, er det ofte 0-6-årsområdet samlet. I praksis er det tydeligt, at læringsmiljøer tilrettelægges forskelligt i vuggestuer og i børnehaver og med forståelse for, at børn tænker og lærer forskelligt på forskellige alderstrin. Det er ud fra vores erfaring vigtigt at forholde sig til, at der er et meget stort alders- og evnespænd fra det nulårige barn til det seksårige barn. Også inden for 0-3-årsalderen er der stor forskel på, hvad det helt lille nulårige barn kan, og hvad barnet, der er på vej i børnehave, magter. Det grundlag, der bliver lagt i den tidlige barndom, er samtidig helt afgørende for, at barnet klarer sig godt i livet.4 Udvikling og læring, fra barnet er nul år, til det begynder i børnehave, altså den tidligste barndom og læring, er en periode, der stiller nogle særlige krav til de fysiske og sociale læringsmiljøer, barnet færdes i. I et livslangt læringsperspektiv lægges i denne periode et vigtigt grundlag for det videre læringsforløb. At læring i 0-3-årsinstitutioner kan hjælpes på vej af det fysiske miljø, er uomgængeligt. De fysiske rammer er udtryk for en kultur og en opfattelse af, hvad der kan og bør foregå. Et stimulerende læringsmiljø er retningsgivende for de aktiviteter, der foregår. Rummene er der. Udvider vi mulighederne for, hvad der kan foregå i dem, åbner vi for børnenes læring og udvikling. Vi etablerer i næste afsnit et teoretisk og forskningsmæssigt grundlag for indretningen ud fra et læringsperspektiv og de parametre, forskningen har vist, har stor betydning for børns udvikling i 0-3-årsalderen. Endvidere har vi fokus på de udsatte børns læringsbetingelser, og hvordan pædagogikken kan medvirke til at imødekomme deres særlige behov, idet forskningen viser, at det tidlige læringsgrundlag er særlig vigtigt for deres udviklingsmuligheder. Det grundlæggende syn er dialektisk og hviler på, at børnene aktivt påvirker og har indflydelse på deres egen udviklingsproces. Dette udviklings- og læringssyn er gennemgående for bogen. 15
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt
Stimulerende miljøer, der appellerer til udforskning, god leg og nærvær, og steder, hvor børn og voksne kan have meningsfulde aktiviteter med hinanden, medvirker til at udvikle børnenes opmærksomhed og sprog og styrker deres evne til at indgå i gode relationer. Denne rigt illustrerede bog giver konkrete eksempler på inspiration til at skabe fysiske rammer, der støtter de professionelle voksne i at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet til gavn for alle børn. Bogen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med de 0-3-årige børn i dagtilbud, ledere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse i at skabe de ideelle rammer for de ISBN 978-87-7160-523-5 mindste børns læring og udvikling. ISBN 978-87-7160-523-5
Varenr. 7604
9 788771 605235
RUMOGLÆRING FOR DE MINDSTE
Rummene og den måde, de er indrettet, påvirker vores relationer, adfærd og muligheder. For vuggestuebørn er det særlig vigtigt, at læringsmiljøet giver gode muligheder for at udforske verden, i trygge omgivelser, sammen med andre børn og omsorgsfulde voksne.
RUMOG LÆRING FOR DE MINDSTE – om at skabe gode læringsmiljøer i vuggestuen