Tip top team - værktøjskassen til det gode teamsamarbejde by Dafolo

LISBET HAUGE JENSEN

DRIFT

UDVIKLING KRONEN Planlægning, organisering og koordinering

• Eleverne • Undervisning • Dagligdagsopgaver

Refleksion og videndeling • Kollegiale læringssamtaler

S T A M M E N

Roller og kompetencer Mål og evaluering Det faciliterende teammøde

Implementering Forventningsafstemning Faciliterende mødeledelse Teamets trivsel og relationer

RODEN

TØ J

AS S

EN TI L D E T GO D E TE A M

Samarbejdsaftale Teamdefinition Teamorganisering Teamsammensætning Teamledelse

Teamerfaringer Forskningen Teamkultur Tidens trends Ledelsens rolle

M SA

E B R

Lisbet Hauge Jensen Tip top team Værktøjskassen til det gode teamsamarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2019 © 2019 Dafolo Forlag og forfatteren Omslagsdesign og layout: Nathali Rønning Lassen Illustrationer i bogen og forsideillustration: Jonas Prip Studio Forlagsredaktion: Esben Klange og Astrid Hjorth Balle Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 7734 ISBN 978-87-7160-522-8

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Hvad er det særlige ved denne bog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bogens struktur og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 ”Træet” – som teamets navigationsredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Bogens kapitler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kapitlernes opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Procesøvelsernes opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Bogens to gennemgående skriftlige dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Facilitering som gennemgående betegnelse i bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Kapitel 1 · Det organisatoriske fundament for det professionelle teamsamarbejde . . . 21 Oversigt over procesøvelser til kapitel 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Teamdefinitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Skolens teamdokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Teamorganisering og teamsammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Teamrefleksion – ”Hvorfor er vi som team sat i verden?” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Organisationens behov og ønsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Teamsamarbejdets muligheder ifølge forskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Tidens strømninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hvordan kommer vi gang med bogen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Procesøvelser til kapitel 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Procesøvelse 1.1 – Tjek ind med ledelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Procesøvelse 1.2 – Tjek ind – individuelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Procesøvelse 1.3 – Tjek ind med teamet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Bilag 1a. Tjek ind med ledelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bilag 1b. Beslutningskrydset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Bilag 1c. Overordnet tids- og indholdsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Kapitel 2 · Teamets fundament – hvordan får vi fælles retning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Oversigt over procesøvelser til kapitel 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Teamet som et kollegialt praksisfællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Mine nøgler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Teamets interne forventningsafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Teamets puslespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Hvad er et team, og hvornår er man et team? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Teamet som samarbejdsrelation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Syv kendetegn ved et team . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Teamets værdier og leveregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Procesøvelser til kapitel 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Procesøvelse 2.1 – Hvad er jeg optaget af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Procesøvelse 2.2 – Teamerfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Procesøvelse 2.3 – Teamet som samarbejdsrelation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Procesøvelse 2.4 – Teamets værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Procesøvelse 2.5 – Teamets leveregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Bilag 2a. Hvad er jeg optaget af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Bilag 2b. Beskrivelse af forskellige samarbejdsrelationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Bilag 2c. Teamets værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Bilag 2d. Forslag til mulige leveregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Kapitel 3 Fra mål til evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Oversigt over procesøvelser til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Teamets målsætning for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 At sætte målbare mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Handleplan som værktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Teamets evaluering af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Teamtrappen – teamets udviklingsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Teamtrappens fem trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Etableringsfasen – afhængighed og inklusion: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Virkelighedsfasen – modstand og kamp: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Sammenholdsfasen – tillid og struktur: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Overbliksfasen – arbejde og produktivitet: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Afslutningsfasen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Teamets evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Teamets evalueringsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Teamets afsluttende evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Procesøvelser til kapitel 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Procesøvelse 3.1 – Teamets målsætning og handleplan for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Procesøvelse 3.2 – Hvor befinder vi os på ”Teamtrappen”? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Procesøvelse 3.3 – Teamhjulet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Bilag 3a. Teamets handleplan for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Bilag 3b. Teamtrappen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Bilag 3c. Teamets evalueringsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Bilag 3d. Delfi – evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Bilag 3e. Teamhjulet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Bilag 3f. Vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Kapitel 4 · Roller og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Oversigt over procesøvelser til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Teamets roller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 De fire teamroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Fag-faglige kompetencer og personlige egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Uddelegering af opgaver og ansvar – et mødeværktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Teamsamarbejde som tværprofessionelt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Procesøvelser til kapitel 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Procesøvelse 4.1 – Puslespillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Procesøvelse 4.2 – Teamets rolleafklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Procesøvelse 4.3 – Kompetencer og faglighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Procesøvelse 4.4 – Uddelegering af opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Procesøvelse 4.5 – Hov, er det sådan, I ser os? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Bilag 4a. Teamets roller – individuel opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Bilag 4b. Teamets roller – fælles oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Bilag 4c. Kompetencer og faglighed – individuel opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Bilag 4d. Kompetencer og faglighed – fælles dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Bilag 4e. Uddelegering af opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Bilag 4f. Hov, er det sådan, I ser os? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Kapitel 5 · Det faciliterende teammøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Det faciliterende teammøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Oversigt over procesøvelser til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Kendetegn ved det faciliterende teammøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Teamets kommunikative færdigheder og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Anerkendende kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Faciliterende teammøder i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Klare møderoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Dagsordenen som styringsredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Årsplan for teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Beslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Spilleregler for teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Evaluering af teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Den løbende evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Midtvejsevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Slutevaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Procesøvelser til kapitel 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Procesøvelse 5.1 – Teamets dagsordensmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Procesøvelse 5.2 – Teamets spilleregler for teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Procesøvelse 5.3 – Vurdering af teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Bilag 5a. Bogens dagsordenmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Bilag 5b. Idésortering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Bilag 5c. Teamets spilleregler for teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Bilag 5d. Mulige spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Bilag 5e. Skabeloner til evaluering af teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Bilag 5f. Stop – Stay – Go . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Bilag 5e. Styreark til individuel vurdering af teammøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

Kapitel 6 · Faciliterende mødeledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 ”Faciliterende mødeledelse” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Oversigt over procesøvelser til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Faciliterende mødeledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Metodevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Korte processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 At skabe den gode stemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Tjekliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Facilitators procesledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Mødediamanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Tid til at lytte – tid til at tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Timeout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Facilitators personlige egenskaber og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Kan man være facilitator i eget team? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Procesøvelser til kapitel 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Procesøvelse 6.1 – At stille spørgsmål i de fire felter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Procesøvelse 6.2 – At være ligemandsfacilitator i eget team . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Bilag 6a. At stille spørgsmål i de fire felter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Kapitel 7 · Teamets arbejde på driftsniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Oversigt over procesøvelser til kapitel 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Bring domænetænkningen med på teammødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Årsplan for klassen/årgangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Fælles overordnet planlægningsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Samarbejde om undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Samtaler om elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Procesøvelser til kapitel 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Procesøvelse 7.1 – Domænedansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Procesøvelse 7.2 – Samarbejde om undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Procesøvelse 7.3 – Struktureret samtale om elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Kapitel 8 · Teamets arbejde på udviklingsniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Oversigt over procesøvelser til kapitel 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Teamet som kollegialt læringsfællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Læring gennem refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Kollegiale læringssamtaler i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Mulige indholdstemaer for en kollegial læringssamtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Teamets feedbackkultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 At give og modtage feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Besøg af en ressourceperson på teammødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Ledelsens rolle og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Teamets aftaler og kollegiale læringssamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

Procesøvelser til kapitel 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Procesøvelse 8.1 – Tegn dit drømmehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Procesøvelse 8.2 – Sammenhængen mellem god og virkningsfuld undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Procesøvelse 8.3 – Tryllestøv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Procesøvelse 8.4 – To gratis konsulenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Procesøvelse 8.5 – Teamets aftaler for kollegiale læringssamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Bilag 8a. 10 kvaliteter ved god og virkningsfuld undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Bilag 8b. Beskrivelse af tænkehattene som metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Beskrivelse af hattene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Bilag 8c. Opsamling på øvelse 8.5 – Teamets aftaler for kollegiale læringssamtaler . . . . . . . . . . . . . . 168

Kapitel 9 · Teamets trivsel og relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Teamets trivsel og relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oversigt over procesøvelser til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor lykkes nogle teams – andre ikke? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En teamkultur, der fremmer teamets arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

169 169 169 170

Arbejdsglæde skaber trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Teamets trivsel og relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Teamånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 At skabe en teamånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 At være læringsmakkere i teamet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Konflikthåndtering som drivkraft til forandring og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Hvad er en konflikt, og hvorfor opstår den? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Konfliktmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Konfliktens dimensioner – hvad ligger bag konflikten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Konflikttrappen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Ledelsens rolle og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Procesøvelser til kapitel 9 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Procesøvelse 9.1 – Stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Procesøvelse 9.2 – Forventningsafstemning ved en konkret opgaveløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Procesøvelse 9.3 – Byd konflikten velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Procesøvelse 9.4 – Teamets vej til at skabe trivsel og den positive teamånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Bilag 9a. Eksempler på teambuildingøvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Bilag 9b. Læringsmakkeraftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Kapitel 10Hvordan implementerer vi det lærte? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Oversigt over procesøvelser til kapitlet: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Hvordan gør vi i praksis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Individuel refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Procesøvelser til kapitel 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Procesøvelse 10.1 – Tjek ud i teamet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Procesøvelse 10.2 – Tjek ud med ledelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Procesøvelse 10.3 – Tjek ud i hele organisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Bilag 10a. Tjek ud individuelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Bilag 10b. Teamhjulet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Bilag 10c. Læring i organisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Overordnede bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Bilag A. Træet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Bilag B. Teamets samarbejdsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Bilag C. ”Teamets værktøjskasse” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Bilag D. ”Teamets værktøjskasse” – med støttepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Bilag E. Teamdefinitioner/teambeskrivelser i fuld længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Bilag F. Handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

Indledning Denne bog er skrevet på baggrund af min mangeårige rejse ud i ”teamsamarbejdets land” både som menigt teammedlem, som teamkoordinator og som pædagogisk konsulent. I min tid som folkeskolelærer har jeg arbejdet i både velfungerende team og i mindre succesfulde team. Ét teamsamarbejde står imidlertid klarest for mig, hvor jeg trivedes og oplevede den positive effekt ved at arbejde sammen. I dette team havde vi alle lyst til at samarbejde, vi havde respekt for hinandens forskelligheder, vi udnyttede hinandens kompetencer, vi trak et lige stort læs, vi støttede hinanden, når tingene ”brændte på”, og vi oplevede aldrig at stå alene. Vi var ikke altid enige, og det var netop én af grundene til, at vi hele tiden blev udfordret og udviklede os som team. Det var en selvfølgelighed og gav mening for os alle at arbejde sammen om at løse den fælles opgave i forhold til eleverne, selvom vi naturligvis også stødte på udfordringer og ”bump” på vejen, og vi hele tiden skulle forholde os til vores interne samarbejde. Vi havde det grundlæggende sjovt sammen og værdsatte vores møder, så samarbejdet gav os arbejdsglæde. Jeg husker faktisk primært, at jeg gik fra teammøderne med en god mavefornemmelse, og hvis der var uoverensstemmelser, så fik vi talt om, hvordan vi skulle håndtere det, så ingen gik frustrerede fra mødet. Vi havde ikke et konkret materiale at finde viden, inspiration eller værktøjer i, så vi prøvede os frem, trak på hinandens viden og erfaring, og derved opdagede vi, hvad der virkede fremmende for vores teamsamarbejde og gjorde, at det lykkedes os at blive et velfungerende team. I lyset af denne erindring har det altid optaget mig, hvorfor nogle teams lykkes, og andre teams ikke fungerer, selvom det ovenikøbet er teams fra samme skole, der burde have samme udgangspunkt for at få succes. Er der særlige præmisser, kendetegn og karakteristika ved det gode og professionelle teamsamarbejde? Er det personbestemt eller båret af skolens kultur, om man lykkes som team? Denne undren og nysgerrighed har været omdrejningspunktet for denne bog, hvor jeg ud fra mine erfaringer fra praksis giver mine bud på, hvordan man som team konkret, bevidst og kvalificeret kan arbejde med at blive et godt, lærende og professionelt team – eller, sagt med andre ord, bud på, hvad ”det gode er at gøre”. At arbejde i team skal ikke være en sur pligt, det skal give mening at arbejde sammen. Teamsamarbejdet skal være trygt, forpligtende, legende, et frirum, udfordrende, energigivende, kreativt, udviklende og skabe trivsel og arbejdsglæde – det skal med andre ord gøre en forskel, at man arbejder sammen. Mit ønske med denne bog er ”at tage teamene ved hånden” ved at dele ud af mine praksiserfaringer og generelle viden om teamsamarbejde ud fra flere forskellige positioner, både som teammedlem, teamkoordinator, voksenunderviser, facilitator og pædagogisk konsulent. Det har hele vejen igennem været afgørende for mig, at bogen er praksisnær, overskuelig og lettilgængelig, at det er realistisk og relevant at afprøve værktøjerne på teammøderne, og at man fælles får aftalt, hvordan det lærte skal afspejles og komme til udtryk i teamets egen praksis i hverdagen. I bogen præsenteres udvalgte værktøjer, processer og øvelser, der er mine konkrete forslag til,

Indledning

·9

hvordan teamet kan arbejde med det interne samarbejde. Jeg kobler det konkrete til relevant, udvalgt og forskningsbaseret teori, da der ”ingen teori findes uden praksis, og ingen praksis uden teori”. Denne kobling mellem teori og praksis er med til at give teamet et fælles udgangspunkt og et fælles sprog at reflektere ud fra, hvorved teamet udfordres og klædes på til at tænke nyt, anderledes og dybere om eget samarbejde. Med denne bog lover jeg ingen nemme genveje til at blive et godt team. Det kræver tvivl, indsigt og ydmyghed at bevæge sig ud på denne fælles rejse, hvor det handler om at samarbejde, at kunne rumme det uforudsete, at interessere sig for hinanden og at tillade hinanden at lave fejl – med andre ord at være ”fejltastisk frem for fantastisk”. Ved at føre teamet guidende igennem bogens kapitler med forskellige temaer er det min intention og mit ønske at inspirere, ruste og udfordre teamet i dets arbejde med at etablere eller videreudvikle sig – at gøre teamsamarbejdet meningsfyldt og legende.

Tak På min rejse med at skrive denne bog har jeg stået på hovedet, gået mange ture, revet mig i håret, haft mange ahaoplevelser og indimellem været tabt for omverdenen. Det har været en spændende, sjov, lærerig og kreativ proces, hvor der indimellem også var ”bump” på vejen, når det svære skulle overvindes. Jeg har fyldt vores hjem med mindmaps, post-its, flipovers, bøger, noter m.m. Jeg er både min familie og mine venner meget taknemmelige for deres opbakning under hele tilblivelsen af denne bog. Med stor tålmodighed, interesse og nysgerrighed har I lagt tid og ører til mange snakke og udfordret mine idéer og tanker. I har troet på mig og holdt mig til ilden hele vejen. En stor tak også til Astrid Hjorth Balle, forlagsredaktør på Dafolo, som har virkeliggjort denne bog. Astrid har været en kæmpe støtte under min skriveproces, hvor hun nænsomt, tålmodigt og med kritiske øjne har givet mig inspiration og professionel sparring. Ligeledes har hun troet på mit projekt hele vejen og dermed givet mig muligheden for at skrive en bog om teamsamarbejde, som jeg netop brænder så meget for. Jeg har ligeledes nydt godt af mine mange gode samarbejdspartnere og læremestre gennem årene, både i form af inspiration, feedback, sparring og videndeling. Ligeledes har det været en gave, at jeg har haft mulighed for, de mange steder jeg har løst opgaver som konsulent, at afprøve forskellige værktøjer i praksis, fået feedback og finde ny inspiration. Ingen nævnt ingen glemt.

Hvad er det særlige ved denne bog? ”Netop fordi vi mennesker har lært at samarbejde, har vi gjort så imponerende fremskridt som art. Når vi samarbejder, kan vi opnå uendeligt meget mere, end hvis vi arbejder enkeltvis. Det er princippet om synergi – at helheden er større end summen af dens enkeltdele” (West, 2006, s. 19). 10 · Indledning

Skolen som lærende organisation i dag stiller krav til medarbejderne om at være robuste og omstillings-parate over for nye tendenser, tidens strømninger og udefrakommende krav. Skolen har et væld af opgaver i forhold til elevernes læring og trivsel, og derfor er en bred vifte af kompetencer nødvendige i dagens skole. For at løfte denne opgave kræver det en fælles retning og en fælles indsats på alle niveauer i skolen. Teamet er denne bogs konkrete bud på et samarbejdsfora, hvor ingen står alene, men hvor teamet løfter alle de mange opgaver i fællesskab. Bogen bygger grundlæggende på en teamforståelse og overbevisning om, at når man samarbejder og løfter opgaverne i fællesskab er 1+1 lig med 3. Det betyder, at når teammedlemmerne samarbejder og er forpligtet over for hinanden, giver det større mulighed for læring, refleksion og handling og dermed bedre resultater. Teamsamarbejdet er således med til at kvalificere skolens arbejde med dens kerneopgave, som er at sikre og øge elevernes læring og trivsel.

Der findes allerede mange forskellige materialer om teamsamarbejde på markedet, som giver hvert deres bud på, hvordan teamet kan etablere og videreudvikle samarbejdet. Så hvorfor endnu en bog? Hvad er det særlige, denne bog kan byde på? Nedenfor uddybes, hvordan denne bog bidrager med nye og særligt udvalgte vinkler. Tidens trends og strømninger i en tid, hvor foranderligheden er et vilkår og sommetider er så heftig, at selv den mest kompetente medarbejder kan tvivle på sit ståsted og sine kompetencer, stiller medarbejderne i en ny situation, hver gang ”vinden vender”. Dette kan skabe uro, utryghed og manglende overblik over opgaven for den enkelte og for teamet og kan i yderste konsekvens føre til mistrivsel og manglende arbejdsglæde. At løfte og rumme den komplekse teamopgave og for at lykkes som team kræver det derfor ikke blot fokus på elevernes læring og trivsel, men også fokus på teamets egen læring og trivsel. Denne bog bygger på en tilgang til teamsamarbejde, hvor glæde, humor, refleksion, fællesskab, rummelighed, tillid og tryghed sidestilles med elementer som målsætning, effektivitet, struktur, fælles forståelse og teamaftaler. I denne bog sættes der derfor særligt fokus på teamets trivsel og de gode relationer som fundament for, at teamet lykkes, og på, hvordan man bevidst kan arbejde med denne vinkel i teamet. De tilbagemeldinger, jeg generelt har fået gennem årene fra de skoler, hvor jeg som pædagogisk konsulent har arbejdet med teamudvikling, peger ofte på, at teamene er glade for det ”handson”-materiale, som jeg præsenterer dem for. Værktøjerne opleves som lettilgængelige og direkte ”overførbare” til eget teamsamarbejde. Der efterspørges ofte tips, tricks og værktøjer, hvilket afspejler et behov for og ønske om et særligt praksisrettet materiale, som tager teamet ved hånden. Dette har, som også præsenteret ovenfor, ført til, at jeg har samlet mine erfaringer og viden

Indledning

· 11

i en håndbog for teamsamarbejde. En bog, som er overskuelig, relevant, praksisnær, og som guider teamet gennem dets udviklingsproces. Bogens tydelige røde tråd og struktur, ”Træet” som navigationsredskab, ”Teamets samarbejdsaftale” og ”Teamets værktøjskasse” er holdepunkter på teamets rejse, hvor min intention er at gøre det komplekse simpelt. Disse elementer beskrives nærmere i afsnittet ”Bogens struktur og opbygning”. Teamets samlede opgave rummer både opgaver på et arbejdsorganisatorisk og et udviklingsorganisatorisk niveau. Det handler ikke kun om planlægning og organisering, men også om udvikling og læring – hele tiden med elevernes læring og trivsel for øje. I bogen er disse to aspekter tæt forbundne, idet fælles faglig forberedelse også fordrer fælles refleksion, men det er vigtigt som team at være bevidst om, hvornår og hvorfor man arbejder henholdsvis på drift- og på udviklingsniveau, og denne bog klæder teamet på til at navigere professionelt både på drift- og udviklingsniveau.

Bogens struktur og opbygning Bogen er bygget op som et kompetenceudviklingsforløb, hvor der er fokus på teamets udvikling og på læring og refleksion. Et godt og nyttefuldt teamudviklingsforløb sker, når den enkelte medarbejder, teamet og ledelsen sammen tilrettelægger et forløb, som er tæt knyttet til teamets praksis og på den måde skaber positive forandringer i organisationen. Bogen tager derfor afsæt i, at teamets udviklingsforløb begynder der, hvor enten teamet selv eller ledelsen første gang overvejer at igangsætte forløbet, og det slutter først, når den nye viden er implementeret (frit efter Søibeg, Teglhus, & Pedersen, 2013). Bogen er derfor struktureret i fire faser: 1. ”Før” – betegner tiden før forløbets start. Her målsættes, forventningsafstemmes og laves aftaler. 2. ”Under” – kendetegner tiden, hvor teamet selvstændigt arbejder med bogens kapitler og indhold ud fra de aftaler, der er indgået. 3. ”Efter” – efter gennemført forløb evalueres der i forhold til læringen og i forhold til målene. 4. ”Praksis – hvad nu?” – her arbejdes med implementering af det lærte. Hvordan sikrer vi os, at det lærte bliver bragt i spil i hverdagen? Overgangen mellem fase 3 og 4 er oftest glidende. Ved at præsentere udvalgte teorier, modeller, procesøvelser, metoder, skabeloner, refleksioner og aktiviteter, som der skal arbejdes med løbende i eget team, er det min hensigt at støtte teamets udviklingsproces både i den indledende fase, undervejs og som afslutning på samarbejdet – at være teamets ”rejseguide”. Jeg håber, at bogen kan være til inspiration og være igangsættende for at udvikle samarbejdet i netop jeres team og på jeres skole generelt. Bogen kan naturligvis også bruges som et inspirationskatalog for teamet, teamkoordinatoren eller ledelsen. Bogens allerede anslåede praksisvinkel afspejles i bogens opbygning og indhold, hvor hvert kapitel består af udvalgte øvelser, skabeloner, metoder, idéer og gode råd, der relaterer sig til det enkelte kapitels fokus. Værktøjerne og processerne kan enten overføres og anvendes direkte i teamets daglige samarbejde, eller de kan justeres og tilpasses teamets egne behov, ønsker og interesser.

12 · Indledning

Som udgangspunkt er bogen målrettet folkeskolens mange forskellige teamfora, men den kan også anvendes og tilpasses andre organisationer og uddannelseskulturer, der arbejder teambaseret eller ønsker at arbejde teambaseret. Derudover kan bogen danne udgangspunkt for et praksisnært teamudviklingsforløb i hele organisationen og skabe et fælles fundament og ”vise vejen” for opbygningen af eller videreudvikling af skolens teamsamarbejde. I bogen anvendes togrejsen som metafor for teamets ”rejse ind i samarbejdets land”, hvor teamets proces med at etablere og udvikle sig som team sammenlignes med en togrejse, hvor der ligesom på en togrejse kræves billet, er faste køretider, stoppes undervejs, hvor der findes forskellige typer tog, hvor togene kører med forskellig hastighed, hvor der er én, der styrer toget, hvor der er en mangfoldighed af passagerer, hvor passagererne står af og på undervejs, og hvor man må tage hensyn til sine medpassagerer.

DRIFT

UDVIKLING KRONEN Planlægning, organisering og koordinering

• Eleverne • Undervisning • Dagligdagsopgaver

Refleksion og videndeling • Kollegiale læringssamtaler

S T A M M E N

Roller og kompetencer Mål og evaluering Det faciliterende teammøde

Implementering Forventningsafstemning Faciliterende mødeledelse Teamets trivsel og relationer

RODEN

Teamerfaringer Forskningen Teamkultur Tidens trends Ledelsens rolle

Samarbejdsaftale Teamdefinition Teamorganisering Teamsammensætning Teamledelse

Indledning

· 13

”Træet” – som teamets navigationsredskab I bogen fungerer træet som teamets kort, som det løbende kan navigere efter på rejsen. Træet giver teamet både et visuelt overblik over bogens indhold og illustrerer samtidig de forskellige faktorer, der spiller ind på, om man lykkes som team. Træet giver ligeledes et samlet overblik over, hvad et teamsamarbejde indeholder, og giver teamet et fælles sprog og et udgangspunkt at tale ud fra, når det skal i gang med at etablere sig som team og lave aftaler vedrørende det interne samarbejde. Træet består af følgende tre dele: • Roden udgør det organisatoriske fundament for teamsamarbejdet. Dette fundament består af formelle lovkrav, skolens værdier, medarbejderkulturen, skolens samlede viden og erfaringer, teamorganiseringen, skolens teamdokumenter, ledelsens rolle og ansvar m.m. Dette lag kan både være usynligt og synligt for medarbejderne – enten som tavs viden eller italesat viden. • Stammen vedrører teamets interne samarbejde. Stammens indholdspunkter danner afsæt for teamets udarbejdelse af skriftlige aftaler vedrørende teamets mål, værdier, mødernes indhold og form, teamets læring, målsætning og evaluering af samarbejdet samt teamets trivsel. • Kronen illustrerer, hvordan teamet i praksis veksler mellem at arbejde på driftsniveau og udviklingsniveau. På driftsniveau handler det om planlægning og organisering af den konkrete undervisning og andre opgaver vedrørende eleverne. På udviklingsniveauet er sigtet teamets læring og udvikling med henblik på at udfordre og forbedre egen praksis. Her føres kollegiale læringssamtaler om f.eks. undervisning, her kobles teori og praksis, der videndeles, og der gives kollegial vejledning, sparring og rådgivning. I praksis er træets tre dele uadskillelige i et teamsamarbejde. De er indbyrdes forbundne, er alle tre i spil samtidig, og de skal alle have opmærksomhed i organisationen, for at teamet får optimale vilkår for at få succes. Alligevel har jeg valgt at ”adskille det uadskillelige” og bygget bogen op, så roden, stammen og kronen får særlig opmærksomhed i de forskellige kapitler for at skabe overblik over og indsigt i teamsamarbejdets forskellige delelementer.

Bogens kapitler Kapitel 1 – Det organisatoriske fundament for teamsamarbejdet indledes med en grundlæggende indføring i teamsamarbejdet på det organisatoriske niveau, og der anvises i praksis, hvordan der forventningsafstemmes på tre niveauer: mellem team og ledelse, medarbejdere imellem og på teamniveau, inden teamet går i gang med bogens øvrige kapitler. I kapitel 2 – Teamets fundament – hvordan får vi fælles retning? præsenteres forskellige værktøjer til teamets vigtige arbejde med at skabe et fælles fundament og etablere et fællesskab, de gode relationer, og at man som teammedlemmer får lært hinanden at kende, får en fælles forståelse af og udgangspunkt for at arbejde i et team og får lavet grundlæggende aftaler for samarbejdet.

14 · Indledning

Kapitel 3 – Fra mål til evaluering belyser, hvorfor og hvordan teamet sætter mål for det interne samarbejde, hvordan disse mål omsættes fra ord til konkrete handlinger, og hvordan teamet løbende får evalueret og justeret målene. I kapitel 4 – Teamets roller og kompetencer gives værktøjer til at afdække, hvilke roller og kompetencer der er repræsenteret samlet i teamet, og efterfølgende reflekterer teamet over, hvordan denne viden bringes i spil i teamets fordeling af opgaver og ansvar. I kapitlet sættes ligeledes fokus på det tværprofessionelle teamsamarbejde, og hvilke muligheder og udfordringer dette samarbejde indeholder. I kapitel 5 – Det faciliterende teammøde arbejdes der grundlæggende med teamets mødekultur og mødestruktur. At holde gode teammøder kræver, at fokus rettes både mod indhold, form og proces, og det kræver en særlig mødeform og mødelederrolle, hvor facilitering er bogens bud på dette. Forskellen på traditionel og faciliterende mødeledelse beskrives, og gennem præsentation af udvalgte mødeværktøjer anvises det, hvordan denne mere moderne og dynamiske form for mødeledelse i praksis kan være med til at gøre teammødet skabende, effektivt, involverende og meningsfyldt. Kapitel 6 – Faciliterende mødeledelse sætter fokus på den faciliterende mødeleders rolle og funktion. At være faciliterende mødeleder kræver særlig viden, kompetencer og færdigheder, og derfor er det vigtigt, at man som faciliterende mødeleder har sin værktøjskasse i orden. I kapitlet stilles afslutningsvis spørgsmålet, hvem der skal varetage denne opgave – om det er teamets fælles opgave, om opgaven skal uddelegeres til ét udvalgt teammedlem, eller om det er en opgave, der evt. tilhører en teamkoordinator, udpeget af ledelsen. I kapitel 7 – Teamets arbejde på driftsniveau rettes lygten mod den del af teamets arbejde, hvor der skal organiseres, planlægges, koordineres og besluttes på et reflekteret grundlag. Der gives bud på, hvordan teamet ved at lave konkrete aftaler vedrørende egen praksis kan kvalificere samarbejdet både i planlægningsfasen, og når der skal undervises. På denne måde bliver samarbejdet et reelt samarbejde og ikke blot en fordeling af undervisningsopgaver. I kapitel 8 – Teamets arbejde på udviklingsniveau skelnes der mellem teamets arbejdsopgaver på henholdsvis driftsniveau, hvor målet er handling og beslutning, og udviklingsniveau, hvor målet er læring og udvikling – velvidende at de to niveauer ikke kan adskilles i praksis, men oftest indgår i et samspil. Der gives konkrete værktøjer og samtalemetoder til, hvordan der kan arbejdes med at udvikle og facilitere teamets refleksionspraksis. Kapitel 9 – Teamets trivsel og relationer berører spørgsmålet, hvorfor nogle teams fungerer, og andre ikke. Der gives inspiration og idéer til, hvordan man i teamet kan arbejde med at skabe åbenhed, tryghed og tillid og derved styrke samarbejdet og forebygge/afhjælpe samarbejdsproblemer.

Indledning

· 15

I kapitel 10 – Hvordan implementeres det lærte? gives eksempler på, hvordan den enkelte medarbejders, teamets, ledelsens og hele organisationens viden, erfaringer og læring gennem arbejdet med bogen kan blive evalueret og bragt i spil fremadrettet. Det anbefales, at alle i teamet og ledelsen har læst indledningen og arbejdet med procesøvelserne i kapitel 1, inden teamet går i gang med at fordybe sig i de øvrige kapitler og afprøve værktøjerne.

Kapitlernes opbygning Alle kapitlerne i bogen er identisk bygget op, og deres struktur illustreres visuelt med følgende ikoner: Hvor er vi på træet? En markering på dette ikon viser kapitlets fokus, og at kapitlet introduceres. Viden og værktøjer Dette ikon viser, at her præsenteres de teorier og værktøjer, der er relevante for kapitlets tema. Arbejde i praksis Dette ikon viser, at teamet skal arbejde i praksis. Det kan være individuelle refleksioner, korte teamøvelser og længerevarende procesøvelser. De længerevarende procesøvelser er placeret sidst i kapitlet sammen med evt. bilag til øvelsen.

Afsluttende teamrefleksion Hvert kapitel afsluttes med en række refleksionsspørgsmål, hvor teamet i fællesskab reflekterer over teamets læring gennem arbejdet med kapitlets indhold, øvelser og processer og forholder sig til, hvordan teamet fremadrettet arbejder videre med emnet og holder fast i de indgåede aftaler. Dette ikon viser, at det er refleksionstid. ”Teamets værktøjskasse” Som afslutning på hvert kapitel udfylder teamet i fællesskab ”Teamets værktøjskasse” (bilag C, s. 204), som findes bagerst i bogen.

Alle bilag kan ligeledes hentes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/tiptop

16 · Indledning

Procesøvelsernes opbygning Procesøvelserne er ligesom kapitlerne opbygget efter den samme struktur, der understøttes visuelt af ikoner. I beskrivelsen af øvelserne angives øvelsens formål, anslåede varighed, beskrivelse af processen, materialer til øvelsen, gode råd til facilitatoren og bilag til øvelsen. Formål Her angives det, hvad teamet kan få ud af at gennemføre procesøvelsen. Varighed Her angives, hvor lang tid det tager at gennemføre procesøvelsen. Tidsangivelsen er udelukkende retningsgivende, da tidsforbruget er afhængigt af teamets størrelse, teamets erfaringer med at arbejde med processer, tid på dagen, tryghed i teamet, overholdelse af samtalens struktur, procesledelsen (facilitatorens gennemslagskraft) m.m. For at reducere tidsforbruget på selve mødet kan individuelle dele af processen være teammedlemmernes forberedelse til mødet. I de procesøvelser, hvor dette er muligt, angives det i øvelsesbeskrivelsen. Sådan gør vi Dette ikon viser, at der følger detaljeret beskrivelse af, hvordan processen gennemføres i praksis i eget team, dvs. en køreplan for processen, hvor det afslutningsvis angives, hvis teamet efter øvelsen skal notere aftaler eller beslutninger i ”Teamets samarbejdsaftale”. Materialer Her angives de materialer, der skal bruges til procesøvelsen.

Tips og tricks Gode råd og anvisninger til facilitatoren vedrørende gennemførsel af processen. Bilag Dette ikon viser, at der findes bilag til procesøvelsen.

Indledning

· 17

Bogens to gennemgående skriftlige dokumenter I bogen indgår to gennemgående skriftlige dokumenter: • ”Teamets samarbejdsaftale” (bilag B, s. 202) og • ”Teamets værktøjskasse” (bilag C, s. 205). Formålet med de to overordnede dokumenter er at understøtte teamets arbejde i praksis som et professionelt team, at teamet får skriftliggjort aftaler og beslutninger for at sikre, at alle opgaver tilhørende teamet bliver løst, at dokumentere teamets arbejde samt at sætte fokus på teamets egen lærings- og udviklingsproces. I disse to dokumenter samles løbende træets tre dele – roden, stammen og kronen.

Teamets samarbejdsaftale ”Teamets samarbejdsaftale” er en slags kontrakt, som sikrer, at teamet får forventningsafstemt og lavet tydelige skriftlige aftaler. Der er en bevidst valgt kobling og tydelig sammenhæng mellem ”Teamets samarbejdsaftale” og træet, idet opbygningen, strukturen og indholdet ligner hinanden. ”Teamets samarbejdsaftale” er bygget op om tre overordnede indholdspunkter: de organisatoriske rammer, teamets interne samarbejde og teamets samarbejde i praksis. Indholdspunktet vedrørende de organisatoriske rammer udfyldes af ledelsen, de andre to af teamet selv. Udarbejdelsen af ”Teamets samarbejdsaftale” er hensigtsmæssig at påbegynde i teamsamarbejdets indledende fase, da aftalen danner fundamentet for teamets kommende samarbejde. I aftalen noteres alle teamets aftaler og beslutninger, og der noteres løbende justeringer og nye aftaler. Derved skabes overblik for alle parter. Aftalerne bliver retningsgivende for mødernes indhold og form, og de er med til at sikre, at alle opgaver tilhørende teamet bliver løst, dokumenterer teamets arbejde og sikrer, at der i samarbejdet bliver afsat tid og rum til at arbejde med såvel elevernes som teamets egen læring. Aftalen danner ligeledes udgangspunkt for teamets egen evaluering af det interne samarbejde og evaluering med ledelsen. I bogen vil der efter hver procesbeskrivelse eller øvelse være angivet, om der skal noteres i ”Teamets samarbejdsaftale”.

Teamets værktøjskasse ”Teamets værktøjskasse” udfyldes fælles i teamet, når teamet har arbejdet med ét af bogens kapitler. Et værktøj kan både være en metode, en længerevarende procesøvelse, en kort teamøvelse, et skema, en model eller en skabelon. Ved i fællesskab at udfylde dette dokument får teamet reflekteret over, hvilket formål der er med at benytte værktøjet, hvilken effekt det havde i eget team, og i hvilke andre sammenhænge værktøjet med fordel kunne anvendes. Teamet får derved skriftligt noteret sine erfaringer og læringen, og teammedlemmerne får talt sammen om anvendeligheden af dette værktøj i eget team. Derved udfordres og understøttes teamet i at

18 · Indledning

samarbejde og kommunikere på nye måder, og teamet får truffet kvalificerede og begrundede valg om teamets videre brug af de afprøvede værktøjer.

Facilitering som gennemgående betegnelse i bogen Nogle teammøder er gode, fyldt med energi, fokuserede og giver resultater, mens andre teammøder er dårlige, hvor der er løs snak, manglende struktur, frustrationer og småkonflikter. De dårlige møder skaber ofte uklarhed, utryghed og oplevelse af tidsspilde. Møder, der skaber både værdi og mening, er derfor et ideal, der synes at være værd at stræbe efter i eget teamsamarbejde. Hvis teamet skal løfte sin fælles opgave, kræver det derfor en mødeledelse, hvor der skabes mulighed og rammer for refleksion og læring. Bogens udgangspunkt er, at facilitering er et bud på, hvordan man kan tænke mødeledelse på en anden måde end den klassiske mødeledelse, hvor man som udgangspunkt sidder omkring et bord med en dagsorden og en ordstyrer. Den faciliterende tilgang er en måde at tænke og afvikle møder på, som jeg mener passer bedre til skolen som lærende organisation, hvor der til stadighed er brug for kvalificerede, bæredygtige og kreative løsninger på hverdagens mange komplekse udfordringer. Bogen tager afsæt i følgende definition af facilitering:

”At facilitere betyder at gøre det let. Når vi har med organisering og samarbejde at gøre, er en facilitator en person, der gør det let for en gruppe mennesker at udrette det, den gerne vil – herunder hjælpe den med at finde ud af, hvad det er, den gerne vil” (Ravn, 2011, s. 9).

Facilitering drejer sig overordnet mere om, hvordan man gør, end hvad man gør som facilitator, og det betyder i praksis, at en facilitator primært er ”en hjælper”, der gennem sin praksis støtter gruppen i selv at finde en vej eller en løsning på en given opgave. En løsning, som bygger på al den viden og den kreativitet, der er tilgængelig i gruppen, og som gruppen tror på og har ejerskab til både på kort og på lang sigt. Efterfølgende anvendes ”faciliterende mødeledelse” og ”den faciliterende mødeleder” som gennemgående betegnelser i bogen. Der gives i de forskellige kapitler udvalgte anvisninger og værktøjer til, hvordan denne form for mødeledelse kan praktiseres på teammøderne, så møderne ruster teamet til at løse kerneopgaven bedst muligt. Gennem faciliterende mødeledelse skabes overblik, motivation, løsninger og gode samarbejdsbetingelser, hvorved teammøderne bliver gode, meningsfyldte og effektive, og hvor tiden er godt givet ud. Når et professionelt teamsamarbejde skal opbygges og udvikles, er der imidlertid nogle præmisser, som er altafgørende for forløbet. Teamet bliver reelt først et team, når teammedlemmerne i deres tænkning og praksis udvikler et fælles billede af, hvorfor teamet er sat i verden, og derfor drejer det sig om, at teamet får mulighed for at tilegne sig viden på følgende tre niveauer (inspireret af Andersen & Melskens, 2016):

Indledning

· 19

• Viden om: En generel viden om teamsamarbejde og viden og indsigt i hinandens professioner, faglighed og kompetencer. • Viden om hvorfor: Viden om formålet med og forventningerne til teamsamarbejdet og beskrivelse af teamets opgaver og ansvar. • Viden om hvordan: Viden, metoder og redskaber til, hvordan man gør i praksis. Med udgangspunkt i de tre ovennævnte vidensniveauer ønsker jeg med denne bog at give teamet inspiration og forslag til, hvordan det i praksis kan opbygge og videreudvikle det interne samarbejde og på den måde støtte teammedlemmerne i deres fælles rejse ind i samarbejdets land. God tur!

20 · Indledning