Styrk den tidlige læring by Dafolo

Challenging Learning

I denne bog er der fokus på at udvikle børns tænkefærdigheder og dynamiske mindset. James Nottingham og Jill Nottingham forklarer baggrunden for, hvorfor det er relevant at styrke netop disse områder, og de følger op med konkrete forslag til refleksion i personalegruppen samt aktiviteter med børnene. Du finder blandt meget andet inspiration til at arbejde med: • Udforskende tale og gode spørgsmål • Mindset og ros • I.K.V.-modellen • Læringsudfordringen • Feedbackens syv trin

Styrk den tidlige læring er spækket med gode forslag og konkrete aktiviteter lige til at bruge sammen med børn i alderen 3-7 år, alt sammen præsenteret i det sædvanlige tankevækkende og humoristiske sprog, som James Nottingham er kendt for.

Bøgerne i Challenging Learning-serien er skrevet af James Nottingham i samarbejde med en række kollegaer. Formålet med serien er at udfordre læring og gøre læring mere udfordrende. Bøgerne formidler konkrete aktiviteter, strategier og redskaber til at udvikle eksempelvis dialog, feedback, spørgsmål og mentalitet i pædagogiske relationer. Bøgerne, der er formidlet i Nottinghams sædvanlige tankevækkende og underholdende stil, henvender sig til lærere, pædagoger og ledere.

Ch al l eng i ng Lear ning Styrk den tidlige læring

Børnehavebørn er nysgerrige, videbegærlige og elsker en sjov udfordring. Daginstitutioner har derfor en helt unik mulighed for at støtte og udvikle børns lyst og ikke mindst deres evner til at lære og udvikle sig.

James Nottingham og Jill Nottingham

Andre bøger i serien: - Styrk læringen gennem dialog - Styrk læringen gennem feedback - Læringsudfordringen

Til serien hører hjemmesiden www.dafolo.dk/challenginglearning. Her kan man finde en række aktivitetskort, modeller og figurer fra bøgerne, så de beskrevne aktiviteter er lige til at gå til. James Nottingham er manden bag bøgerne og fænomenet Challenging Learning. Hans store interesse ligger i at omdanne den nyeste forskning til strategier, der fungerer på bedste vis i klasserummet. Han er efterhånden velkendt for sine inspirerende konferenceoplæg og bøger i både Norden og hjemme i Storbritannien. Læs mere på www.challenginglearning.com.

Styrk den tidlige læring Sådan hjælper du mindre børn med at lære, hvordan man lærer

ISBN 978-87-7160-652-2

Varenr. 7793

9 788771 606522

Challenging Lear ning

James Nottingham og Jill Nottingham

Styrk den tidlige læring Sådan hjælper du mindre børn med at lære, hvordan man lærer

James Nottingham og Jill Nottingham Styrk den tidlige læring Sådan hjælper du mindre børn med at lære, hvordan man lærer 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Oversat fra engelsk af Ida Højelse Svith efter Challenging Early Learning: Helping Young Children Learn How to Learn Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck og Astrid Holtz Yates Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Omslag: Phil Thompson, Ideographic Illustrationer: Dan Henderson, Ideographic Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Layout: Nathali R. Lassen Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 504 10816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Challenging Learning Varenr. 7793 ISBN 978-87-7160-652-2

Til Ava, Phoebe og Harry Vores bĂ¸rn; vores verden

INDHOLD Tak 11 Den udfordrende lærings historie

Læringssproget 13 1. Sådan skabes de rette betingelser for tidlig læring

1.0 Udfordrende tidlig læring

1.1 Udviklingsfremme i en daginstitution

1.2 At lære, hvordan man lærer

1.3 I.K.V.-modellen

1.4 I.K.V.-modellen: Indstillinger

1.5 I.K.V.-modellen: Kompetencer

1.6 Læringsdetektiver

1.7 Overblik

2. Børns reaktion på udfordringer

2.0 Hvilken vej ville du vælge?

2.1 Hvorfor vælger børn den nemmere vej?

2.2 At overtale børn til at træde ud af deres komfortzone

2.3 Læringsudfordringen

2.4 Læringsudfordringens stadie 1: Udpeg begreber

2.5 Læringsudfordringens stadie 2: Skab kognitiv konflikt

2.6 Læringsudfordringens stadie 3: Konstruer forståelse

2.7 Læringsudfordringens stadie 4: Behandl det, du har lært

2.8 Overblik

3. Dialog med mindre børn

3.0 Brug af dialog til at udvikle børnenes sprog

3.1 Forskellige former for tale

3.2 Kumulativ tale

3.3 Disputerende tale

3.4 Eksplorativ tale

3.5 Fremme af eksplorativ tale

3.6 Gentagelse, refleksion, omformulering og udvidelse

3.7 Overblik

4. Få børn til at bruge deres tænkefærdigheder

4.0 At lære, hvordan man tænker

4.1 Transportør

4.2 Hvad passer ikke ind?

4.3 Det var det, jeg tænkte på

4.4 De tre ”hvorfor”

4.5 En god ferie

4.6 Hvad nu hvis?

4.7 Drejebogen

4.8 Heldigvis, uheldigvis

4.9 Overblik

5. At lytte, tænke og spørge

5.0 Tålmodighed til at lytte

5.1 Tillid og respekt

5.2 At lytte og tænke (frem for at lytte og tale)

5.3 Udvikling af spørgeprocessen

5.4 Åbne spørgsmål

5.5 Sokratiske spørgsmål

5.6 Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan

5.7 Spørgsmålsstammer

5.8 Fremskridt i forhold til tænkning

5.9 Overblik

6. At gøre fremskridt 6.0 Fokus på fremskridt

96 96

6.1 Fremskridt i forhold til SOLO-taksonomien

102

6.2 SOLO-taksonomien og læring

107

6.3 SOLO-taksonomien og læringsudfordringen

108

6.4 Fremskridt og et dynamisk mindset

110

6.5 Mindset og ros

111

6.6 Måder at rose på

113

6.7 Andre måder at opbygge et dynamisk mindset på

115

6.8 Self-efficacy

117

6.9 Overblik

118

7. Feedback og læringsmål

122

7.0 Betydningen af feedback

122

7.1 Hvad er feedback?

122

7.2 Feedback og ros

123

7.3 Læringsmål og feedback

124

7.4 Timing

127

7.5 Sæt dig ved siden af børnene

127

7.6 Fremme af den rette form for feedback

128

7.7 Syv trin til vellykket feedback

131

7.8 Afsluttende tanker om Feedbackens syv trin

136

7.9 Overblik

8. Aktiviteter til at styrke den tidlige læring

136

138

Aktivitet 1: Hvad er et legetøj?

138

Aktivitet 2: Mennesker, der hjælper os

145

Aktivitet 3: Honningkagemanden

151

Aktivitet 4: Hvorfor har Bamse det dårligt?

161

Aktivitet 5: Beslutninger, beslutninger, beslutninger

167

Aktivitet 6: Form

174

Aktivitet 7: Eventyr

181

Aktivitet 8: At være en god ven

187

Appendiks

193

Litteratur

195

Om forfatterne

197

Figurer Figur 1: Phoebe Nottingham i Little Acorns

Figur 2: I.K.V.-modellen

Figur 3: Skumﬁdus-eksperimentet

Figur 4: En ﬁnger på læben for at vise, at man lytter

Figur 5: Kort til læringsdetektiver

Figur 6: Mål for daginstitutioner

Figur 7: Vejen til udfordring

Figur 8: Curlingforældre

Figur 9: Læringsudfordringen

Figur 10: Hvilket et er virkeligt?

Figur 11: Virkelig eller ikke virkelig

Figur 12: Udtrækning af begreber fra billedbøger

Figur 13: Begrebsmål om venner

Figur 14: Introducerende diamantrangliste

Figur 15: Mere udfordrende diamantrangliste

Figur 16: En diamantrangliste om kvaliteter ved en superhelt

Figur 17: En næsten fuldendt diamant ”9”-rangliste

Figur 18: Introducerende pyramiderangliste

Figur 19: Mere udfordrende pyramiderangliste

Figur 20: Linjerangliste

Figur 21: Brug af Venn-diagrammer med mindre børn

Figur 22: Meningslinjediagram

Figur 23: Meningshjørne om superhelte

Figur 24: Klassisk meningshjørne

Figur 25: Begrebscirkel om leg

Figur 26: Tanker om læringsudfordringen

Figur 27: Syv trin til forståelse

Figur 28: Tænkefærdigheder, der er vigtige i dagligdagen i en daginstitution 76

Figur 29: ”Hvad passer ikke ind” med en kat, en hund og en giraf

Figur 30: ”Hvad passer ikke ind” med tal

Figur 31: ”Hvad passer ikke ind” med sokker

Figur 32: ”Hvad passer ikke ind” med musikinstrumenter

Figur 33: Kvalitet i spørgeprocessen

Figur 34: De seks bedste spørgsmål til historien

Figur 35: Spørgsmålsstammer

Figur 36: Fremskridt i forhold til tænkning

Figur 37: Fotograﬁer, der viser fremskridt i et kunstværk

Figur 38: Fotograﬁer, der viser fremskridt i kunstværker i løbet af børnehavetiden

Figur 39: Fotograﬁer, der viser fremskridt i modelbyggeri

Figur 40: Et fremskridtstræ til læsning

100

Figur 41: En fremskridtspil for talkundskaber

100

Figur 42: Fremskridt i skrivning

101

Figur 43: Fremskridt set i forhold til SOLO-taksonomien

102

Figur 44: SOLO-taksonomi om farver

103

Figur 45: SOLO-taksonomi om at tage overtøj på

104

Figur 46: SOLO-taksonomi om årstider

105

Figur 47: SOLO-taksonomi-skema

106

Figur 48: Læringsudfordringen og SOLO-taksonomien

108

Figur 49: Resultater af de tre test, der blev givet til 10-12-årige

112

Figur 50: Sammenligning af lav og høj self-efficacy

118

Figur 51: Coach eller dommer?

134

Figur 52: Kognitiv konflikt om legetøj

139

Figur 53: Begrebslinje med legetøj

140

Figur 54: ”Hvad passer ikke ind?” med en bamse, en kattekilling og en dukke 141 Figur 55: Kort til aktiviteten ”Hvad er et legetøj?”

142

Figur 56: Kognitiv konflikt om ”hjælp”

146

Figur 57: Rangliste med ﬁre muligheder

146

Figur 58: Kort til aktiviteten “Mennesker, der hjælper os”

149

Figur 59: Kognitiv konflikt om valg

152

Figur 60: Meningslinje med smileyer

154

Figur 61: Simpel rangliste med tommelﬁngre

155

Figur 62: Kort med hjælpemidler til "Honningkagemanden"

156

Figur 63: Kort med ord om vejret til "Honningkagemanden"

159

Figur 64: Kort om floden til "Honningkagemanden"

160

Figur 65: Kognitiv konflikt om at have det dårligt

162

Figur 66: Kort til bamsemysteriet

165

Figur 67: Kognitiv konflikt om beslutninger

168

Figur 68: Beslutninger, beslutninger, beslutninger

170

Figur 69: Kognitiv konflikt om form

175

Figur 70: Husketavle

176

Figur 71: Færdighedskort

179

Figur 72: Kognitiv konflikt om eventyr

182

Figur 73: Venn-diagram over eventyr

183

Figur 74: Eventyrkort, der skal rangordnes

184

Figur 75: Kognitiv konflikt om venner

187

Figur 76: Stemmekort

189

Figur 77: En ven er en â&#x20AC;Ś

191

Tak Forfatterne vil gerne takke følgende personer for deres støtte og forslag:

Åse Ranfelt Astrid Holtz Yates Dan Henderson Deb Ions Ellspeth Marshall Helen Richards Lesley Roberts Lisa Barrett Lucy Bennison Marilyn Keenan Phil Thompson Sarah Unwin Begge forfattere kan kontaktes via www.challenginglearning.com

Den udfordrende lærings historie Af James Nottingham Challenging Learning var den titel, jeg gav min første bog i 2010 – på dansk Udfordrende læring. Jeg valgte denne titel, fordi den samlede to nøgletemaer i mit arbejde og bidrog med en relevant dobbeltbetydning – bogen udfordrede den måde, hvorpå læring finder sted, og viste, hvordan man gør læringen mere udfordrende. Jeg og min medstifter Jill har siden givet navnet ”Challenging Learning” til en gruppe organisationer, der er blevet etableret i syv lande i Europa og Australasien. Disse uddannelsesvirksomheder samler nogle af de allerbedste lærere og ledere, vi kender. Sammen omdanner vi den mest tidssvarende og imponerende forskning til de bedste pædagogiske praksisser for daginstitutioner, grundskoler og gymnasier. Bogen her fortsætter denne tradition: Den udfordrer læring og gør læring mere udfordrende. Den vigtigste forskel på denne bog og den oprindelige Challenging Learning-titel er, at bogen her udelukkende fokuserer på, hvordan man hjælper børnehavebørn med at lære, hvordan man lærer. Der vil stadig være den blanding af teori og praksis, der er kendetegnende for alle bøger i serien Challenging Learning. Denne bog rummer imidlertid ideer, der er relevante for voksne, der arbejder med børn i alderen 3-7 år. Mens du læser bogen, vil du bemærke, at vi indimellem refererer til ”lærere” og ”undervisning”. Men det betyder bestemt ikke, at ideerne kun er egnet for lærere. Bogen henvender sig faktisk til alle pædagoger, lærere, ledere og administrative medarbejdere. Vi bruger blot ”lærer” og ”undervisning” som betegnelser for den rolle og pædagogik, der gælder alle voksne, der arbejder i daginstitutioner. Hvert kapitel indeholder nogle ”Prøv det af”-afsnit, der opmuntrer dig til at tænke over din nuværende praksis og dele disse tanker med dine kolleger. Det vil helt sikkert hjælpe dig med at bruge denne bog som det refleksive opslagsværk, den er tænkt som, hvis du taler med andre om, hvad du mener fungerer godt (og hvorfor du ved det), hvad du gerne vil ændre, og hvordan du ideelt set ønsker, at din pædagogik skal se ud. I slutningen af hvert kapitel er der et overblik, der fokuserer på repertoire og dømmekraft. Et bredt repertoire – eller en værktøjskasse med undervisningsstrategier, som nogle forfattere kalder det – er afgørende for at kunne forbedre pædagogikken. Men et repertoire er ikke nok i sig selv; der er også behov for en god dømmekraft. Så mens strategierne i denne bog bør være tilstrækkeligt til at udvide dit repertoire, vil din gode dømmekraft opstå, ved at du reflekterer over dine egne erfaringer, og ved at du afprøver nye strategier sammen med børnene og gennem dialog med dine kolleger. Vores forslag er ment som en hjælp til dine overvejelser. Som en voksen, der arbejder med mindre børn, hører du til dem, der har størst indflydelse på børnenes liv. Dengang du selv var udskolingselev og skiftede fra lærer til lærer, vidste du præcis, hvem der havde høje forventninger, og hvem der havde lave forventninger; hvem der havde sans for humor, og hvem der efter din bedste overbevisning ikke havde grinet, siden de var børn. Det samme gør sig gældende i dag. Dine børn ved, hvilke forventninger og holdninger du har. Det er derfor hverken regeringen, børnenes forældre eller læreplanen, der fastsætter kulturen (selvom de alle har en vis indflydelse). Det er dig, der fastsætter kulturen, og det er derfor også dine handlinger, der i høj grad tæller. Med denne bog håber jeg, at vi kan inspirere dig til at handle på bedste vis fremover. De bedste hilsner

James Nottingham Maj 2017

Læringssproget Disse begreber er blevet brugt på følgende måder her i bogen: Begreb: En generel forestilling, der grupperer ting efter vedtagne karakteristika. Begreber, som mindre børn kan tænke over, er retfærdighed, leg, venner, følelser osv. Pitten: En metafor for den forvirrede tilstand, en person befinder sig i, når han eller hun har to eller flere modstridende tanker eller meninger i hovedet på samme tid. Dialog: Dialog består af samtale og undersøgelse. Dialog kombinerer samtalens sociale element med evnerne til at udforme spørgsmål og opbygge svar. Dynamisk mindset: Dansk udtryk for begrebet ”growth mindset”, der stammer fra Carol Dwecks arbejde. Et dynamisk mindset er overbevisningen om, at talent og evner er ”udviklet” frem for medfødt. Educere: Den latinske ordstamme, som det engelske ord ”education” er afledt af. Her i bogen bruges det som akronym for syv kategorier af tænkning. Fikseret mindset: Dansk udtryk for begrebet ”fixed mindset”, der stammer fra Carol Dwecks (2006; 2012; 2015) arbejde. Et mindset er den opfattelse eller ”teori”, en person har af eller om sig selv. Et fikseret mindset er overbevisningen om, at talent og evner mere eller mindre ligger i generne. Forberedelse:1 Giver børn en idé om, hvad de skal lære, inden aktiviteten. Det giver dem mulighed for at forberede sig og kan have en meget positiv effekt. Forståelse: Den mentale proces hos en person, der gør sig noget begribeligt. Det indbefatter en evne til at forklare forhold som årsag, virkning og betydningsfuldhed og at forstå mønstre og sammenhængen imellem dem. Generalisering: Et udsagn, der bygger på en udpeget gruppe af fælles karakteristika. I.K.V.-modellen: En model, der hjælper med at planlægge og tale om læring for børn i daginstitutioner. Den sætter fokus på indstillinger, kompetencer og viden.2 Indstillinger: En tendens til at handle eller tænke på en bestemt måde. De indstillinger, vi bør fremme hos mindre børn, er nysgerrighed, beslutsomhed, fordomsfrihed osv. Kognitiv konflikt: Når mennesker har to overbevisninger, der er i modstrid med hinanden. Mindre børn kan for eksempel tænke, at de bør være venlige over for andre, men også, at de ikke bør tale med fremmede. Kompetencer/færdigheder: Evnerne til at gennemgå de processer, der er nødvendige for at opnå forståelse, fuldføre en opgave eller præstation i en hvilken som helst sammenhæng. Konstruering: Stadie 3 i læringsudfordringen, hvor børnene konstruerer betydning ved at forbinde, forklare og undersøge ideer. Kultur: De adfærdsformer og overbevisninger, der karakteriserer en gruppe mennesker. Bruges i denne sammenhæng om udviklingen af en positiv læringskultur. 1 2

”Preview”. Attitudes, skills and knowledge (ASK).

Læringsfokus: Et læringsfokus indebærer, at man koncentrerer sig om at stille spørgsmål, udfordre sig selv, forsøge at blive bedre og slå sin egen personlige rekord. Det står i modsætning til et præstationsfokus, der koncentrerer sig om karakterer, dygtighed, og om man er i stand til at vinde over andre. Et læringsfokus er med andre ord indrestyret, hvorimod et præstationsfokus er ydrestyret. Læringsmål: Et læringsmål beskriver, hvad børn bør vide, forstå eller være i stand til at gøre i slutningen af en afgrænset tidsperiode. Metakognition: Betyder bogstavelig talt ”at tænke på at tænke” og er en vigtig del af læring. Det opmuntrer børn til at tænke over, hvordan de tænker og handler, og reflektere over, om der er en bedre måde at gøre tingene på. Proces: De handlinger, der leder frem til læringsmålet. Det er særlig vigtigt at fokusere på processen, når man i lige så høj grad underviser børn i, hvordan de lærer, som hvad de skal lære. Præstationsfokus: Et præstationsfokus koncentrerer sig om karakterer, dygtighed, og om man er i stand til at vinde over andre. Det står i modsætning til et læringsfokus, hvor man koncentrerer sig om at stille spørgsmål, udfordre sig selv og slå sin egen personlige rekord. Refleksion: Nøje overvejelser over en tanke, en idé eller et svar. Selvregulering: Evnen til at kontrollere impulser, planlægge strategisk og handle med omtanke. Selvvurdering: Når et barn giver sig selv feedback. SOLO-taksonomi: SOLO-modellen (Structure of the Observed Learning Outcome) beskriver graden af stigende kompleksitet i forståelsen af fag og blev oprindelig foreslået af John B. Biggs og Kevin Collis. Succeskriterier: En opsummering af de afgørende trin eller ingredienser, børnene behøver for at kunne indfri læringsmålet – deriblandt de vigtigste ting, de bør gøre, medtage eller fokusere på. Taksonomi: En klassifikation af de ønskede resultater af læreprocessen. Viden: Børns viden om bestemte fakta. Det er noget andet end forståelsen, som er til stede, når børn er i stand til at skabe sammenhæng, forklare og evaluere. Wobblere og at wobble: Betegnelser for den tilstand, hvor barnet oplever kognitiv konflikt. Zonen for nærmeste udvikling: Lev Vygotskys beskrivelse af zonen mellem faktisk og potentiel udvikling.

”Børn lærer, mens de leger. Men det vigtigste er, at børn lærer, hvordan man lærer, i legen.” (O. Fred Donaldson, 1993)

Challenging Learning

Ch al l eng i ng Lear ning Styrk den tidlige læring

James Nottingham og Jill Nottingham

Andre bøger i serien: - Styrk læringen gennem dialog - Styrk læringen gennem feedback - Læringsudfordringen

Styrk den tidlige læring Sådan hjælper du mindre børn med at lære, hvordan man lærer

ISBN 978-87-7160-652-2

Varenr. 7793

9 788771 606522