10 tanker om leg

10 TANKER OM LEG

10_TANKER_indmad.indd 1

18/02/2021 08.20

10_TANKER_indmad.indd 2

18/02/2021 08.20

Helle Marie Skovbjerg

10 TANKER OM

Leg 10_TANKER_indmad.indd 3

18/02/2021 08.20

Helle Marie Skovbjerg 10 TANKER OM LEG 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Astrid Hjorth Balle og Esben Klange Omslagsdesign og principlayout: Nete Banke/Imperiet Sats: Jane Rasmussen/Haurum Grafisk Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 7995 ISBN 978-87-7160-858-8

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

10_TANKER_indmad.indd 4

18/02/2021 08.20

Indhold Afsæt 9 Hensigten med bogen 12 Bogens opbygning 13 Første tanke om leg: Legens attitude 19 Hvad betyder åbenheden? 19 At tage imod andres idéer 21 Tilliden til den anden som legekammerat 22 Modet til at vove sig ud i legen 22 Først og fremmest må man sige ja 26 Tryghed som betingelse 26 Anden tanke om leg: Legens særlige orden 31 Det skal give mening inden for legens orden 31 Legeordenen er ikke en funktion af en anden virkelighed 32 At være interesseret i deltagernes legeorden 33 Der findes ikke dårlige legeordener 34 Når legens orden møder skolens orden 35 Formler og regler er stilladser for legens orden 36 Kampen om legeordener 39 Legeordenen må være fleksibel uden at være skrøbelig 41 Tredje tanke om leg: Legens materialer 45 I legen gør vi noget med noget 45 Kan materialerne du til noget? 46 Materialer indgår i en legeordenssammenhæng 48 Hvad bruger du materialerne til? 48 Til-at-heder viser sig i omgangen med materialerne 49 Legematerialer – en konstant co-designproces 50

10_TANKER_indmad.indd 5

18/02/2021 08.20

Fjerde tanke om leg: Legens handlinger 53 I leg skal vi gøre noget 53 Legens bevægelse mellem at gentage og at bryde 55 Forskellige typer af legehandlinger 56 Første legehandling: GLID 57 Anden legehandling: SKIFT 57 Tredje legehandling: FREMVISE 58 Fjerde legehandling: OVERSKRIDE 60 Legepraksis – struktur og rettethed 61 Femte tanke om leg: Legens stemninger 65 Legens stemninger er i forbindelserne 66 Mellem noget, der er, og noget, der er i gang med at blive 66 Pauserne i legen – hvor vi får styr på stemningen 67 Legestemningen er i mellemrummene 67 Vi finder ud af det hen ad vejen 68 I legen er der mange legestemninger 70 Første legestemning: Hengiven 71 Anden legestemning: Højspændt 72 Tredje legestemning: Opspændt 73 Fjerde legestemning: Euforisk 75 Skift mellem legestemninger 76 Sjette tanke om leg: Legens videnspraksis 81 Viden er handling 81 Hvordan bliver man legeklog? 82 Forbilleder i legen 84 Man kan kun blive legeklog ved at lege 86 At blive legeklog gennem mødet med legediversitet 88 Vidensudvidelse 89

10_TANKER_indmad.indd 6

18/02/2021 08.20

Syvende tanke om leg: Legens sociale relationer 93 Legen er selskabelig 94 Legens bevægelse går frem og tilbage mellem mennesker 94 I selskabeligheden er der plads til mange 95 Man må svare sine legekammerater – ellers dør legen 96 Konflikten kan være en dræber 97 Kvalitetsstriden kan skabe nye muligheder 99 Ottende tanke om leg: Legens deltagelsesformer 103 Når børn tager legens handlinger på sig 104 Når børnene giver til legen – og det kan deles med andre 106 At tage, dele og give – i én bevægelse 108 Du kan også give for lidt 111 At give noget til legen, der ikke er relevant 112 Niende tanke om leg: Legens steder 117 At følge stedets potentialer i legens stemninger 118 Stedernes regler og kulturelle koder 119 Når stederne bruges i legestemningerne 120 At følge stederne 120 At sætte stedet i scene 122 At udvide stedets potentiale 124 Man skal kunne lege mange steder 127 Tiende tanke om leg: Legens tid 129 Øjeblikket 130 Oplevelsen af tid gennem legens handlinger 130 Forbindelse til øjeblikket gennem gentagelse eller brud 131 Legestemningernes forbindelse til øjeblikket 132 Hengiven stemning fastholder øjeblikket 132 Højspændt stemning intensiverer øjeblikket 134 Opspændt stemning sætter fart på øjeblikket 135 Den euforiske stemning som en flugt fra øjeblikket 137

10_TANKER_indmad.indd 7

18/02/2021 08.20

Afslutning: At samle tankerne 141 Anbefalinger til videre læsning 143 Om forfatteren 145

10_TANKER_indmad.indd 8

18/02/2021 08.20

Afsæt Da jeg var 10 år, var mit yndlingslegetøj en fodbold. Jeg havde bolden under armen, når jeg hoppede på cyklen og skulle i skole, og jeg spillede fodbold med mine klassekammerater, inden klokken ringede ind, og undervisningen begyndte. Efter skole mødtes jeg med min ven Brian. Vi spillede kantsten på vejen, vi spillede mur op ad garageporten i indkørslen til hans hus, og om søndagen spillede vi fodbold i haven med to mål lavet af trøjer, og en kommentatorstemme fortalte, at jeg var Michael Laudrup og Brian var Lars Høgh. Vi øvede tricks til bevidstløshed, alt imens vi diskuterede kampene om søndagen, hvem vandt, hvem tabte, hvem gjorde det godt. Mit værelse var malet grønt, selvfølgelig, og jeg brugte en weekend på at svampe væggene, en måde at male på, som jeg formoder, de fleste 80’er-børn kender til, men som også var helt perfekt, når væggene faktisk skulle ligne en udstrakt græsplæne. Ud over græsplænen var loftet klistret til med flag fra italienske fodboldklubber, der sammen med vimpler fra amerikanske collegehold, kvinder selvfølgelig, udgjorde min fodboldhule. For piger kunne også spille fodbold, og denne insisteren kom til at være min første kamp for noget vigtigt og meningsfuldt for mig på trods af kulturelle koder og bestemte forestillinger om, hvad et menneske er. Og så var der boldene, støvlerne, benskinnerne, strømperne, fodboldkortene, plakaterne, sportsradio, VM- og EM-kampene, klistermærker, tørklæder, flag og vimpler. Alt dette udgjorde tilsammen mit legeunivers, fyldt af fordybelse, anstrengelse, materialer, handlinger, øvelser, venner og relationer.

Historien om mit legeunivers fortæller noget vigtigt om, hvad leg er, og hvordan den folder sig ud. Legen handler om, hvad der er meningsfyldt for os som mennesker, hvordan vi er sammen med andre, hvordan vi bygger vores vigtige universer op gennem viden og materialer,

9

10_TANKER_indmad.indd 9

18/02/2021 08.20

hvordan der vedligeholdes og undersøges, hvordan vi bliver gode til noget, hvordan vi øver os, hvordan det vil sige at leve.

Denne bog handler om legen, om legeuniverser, legeanstrengelser, legematerialer, legedrømme og legemodet. Ønsket med denne bog er at vise dimensioner ved legen, der muliggør, at de bedste betingelser kan etableres for legen, så alle mennesker kan få mulighed for at skabe, eller blive ved med at skabe, legeuniverser. Hvad enten du er pædagog, lærer, forælder, museumsformidler eller engageret i at planlægge foreningslivsaktiviteter, kan du bruge bogen til at skabe gode rammer for et legende liv. Nok er historien om mit fodboldunivers en historie, der udspringer af en barndom, men i bogens perspektiv er legeuniverser ikke noget, der alene hører barndommen til. Legen er en værensform, en samværsform, der foregår hele livet. Legen siger noget vigtigt om, hvad et menneske er, og har altså med det afsæt almenmenneskelige kvaliteter.

I samtiden har den dominerende forståelse af legen længe været, at legen først og fremmest måtte betragtes som et redskab for andre mål, ligesom legen primært har været børnenes. Det vil sige, at når pædagoger i børnehaven skal planlægge legeaktiviteter, skal de primært pege frem mod læreplanens mål om kendskab til for eksempel natur eller kropslig forståelse. Eller når museerne planlægger udstillinger, er rammen om udstillingen ofte legende læring. Samme resultattankegang gør sig gældende, når Apple reklamerer for iPad’ens muligheder for leg og læring, eller når virksomheder sætter fredagen af til, at medarbejderne kan fifle rundt med egne påfund med det håb om, at næste nye banebrydende idé kan se dagens lys – med legen som drivkraft. For så vidt er jeg ikke uenig i, at legen har alle disse kvaliteter. Udfordringen ved en forståelse af legen primært som redskab for læring, sundhed, digital kompetence eller innovation er dog, at legen ofte udmattes og udgrænses. Særligt de kvaliteter ved legen, som ikke ”passer” ind i målorienteringens logik, overses eller får dårlige betin10

10_TANKER_indmad.indd 10

18/02/2021 08.20

gelser. Med andre ord betyder samtidens fokus på, hvad det hele skal gøre godt for, at legen som menneskeligt fænomen mister sin fylde.

Når dimensioner af legen udgrænses og mister terræn, er argumentet samtidig, at det bliver vanskeligt at skabe gode betingelser for netop disse dimensioner. Derfor er det fuldstændig afgørende, at alle legens dimensioner belyses og tilkendegives, for at vi kan overlade os helt og aldeles til det, der må udgøre legens logik, uagtet legens resultater i øvrigt. Kun ved oprigtigt at interessere os for at undersøge, hvad legen er for et menneskeligt fænomen, er det for mig at se muligt at indfange alt det vigtige i legen.

Samtidig med den dominerende tendens til fokus på, hvad legen skal gøre godt for, sker der forskydninger i disse år – forskydninger, der kunne antyde, at andre forståelser af legen er i gang med at få indflydelse. Det klareste eksempel er, at der på dagtilbudsområdet er kommet en ny lov, der sætter legen som en selvstændig værdi i centrum for pædagogiske beslutninger. Den pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet skal faktisk se på, forstå og udøve legen på legens egne præmisser. Men også i andre domæner er der forskydninger på vej.

Når en forening som Coding Pirates byder børn indenfor for at lege og udforske teknologi uden for en formel læringskontekst, kan det ses som et tegn på, at der er behov for at folde legen ud på legens egne præmisser. Og på et samfundsmæssigt niveau synes der generelt at være en udmattelse over for en økonomisk tænkning møntet på vigtige menneskelige fænomener. Vi gider ikke længere at læringsoptimere, vi gider ikke instrumentaliseringens tidsalder længere, vi vil opleve vores tid, vi vil insistere på vigtigheden af at fylde vores tilværelse ud med indhold i dets egen ret, uden at det fører noget bestemt med sig.

Denne bog må ses i lyset af både forskydningerne i legens rolle i vores liv og også som en insisteren på, at legen har værdi i sig selv som almenmenneskeligt fænomen, og den vil insistere på, at vi må skabe gode betingelser for, at legen kan få plads i vores liv.

11

10_TANKER_indmad.indd 11

18/02/2021 08.20

Hensigten med bogen Bogen er bygget op om ti centrale tanker om, hvad legen er for et menneskeligt fænomen. De ti tanker om leg udgør stilladset for den forskning, som jeg gennem en årrække har arbejdet med. De ti tanker er et benspænd, en indramning, og en måde at forsøge at kunne sige noget om legen. Jeg rammer med andre ord ned i den problematik, som den amerikanske legeforsker Brian Sutton-Smith pegede på i sin forskning, nemlig at når vi skal forsøge at sige noget om legen, lyder vi ofte vage og dumme. Med bogen her skal jeg alligevel gøre et forsøg.

Det skyldes nemlig en insisteren på nødvendigheden af sprog, et legens sprog, som vi kan dele med hinanden, at vi simpelthen må finde frem til en måde at tale om legen på, der muliggør, at vi kan have samtaler med hinanden om, hvordan legen er vigtig på legens egne præmisser. De ti tanker om leg er født ud af netop det ønske; et ønske om at sige noget om legen i et sprog, der insisterer på legen og på at ramme alle de erfaringer, vi har med legen. Jeg har tidligere benyttet jelly cake-metaforen om den øvelse: At tale om legen kan opleves som at stå med en jelly cake eller en budding i hænderne – klemmer vi for meget, ødelægger vi kagen, men holder vi slet ikke om den, er vi ikke i stand til at begribe den. Vi må altså på en nænsom måde holde om kagen, holde om legen, og på den måde dele legen med hinanden.

Pointen er, at kun ved at holde om legen på en sproglig nænsom måde bliver det muligt at tale om legen for legens bedste; et ikke-nænsomt sprog kan yde vold på det fænomen, som vi ønsker at nærme os.

De ti tanker skal bruges. De skal bruges i planlægningen af legeaktiviteter i en børnehave, de skal bruges, når et museum skal evaluere en udstilling, når familien skal holde weekend og skal udforske legens dimensioner, eller når der skal planlægges en fest blandt venner. Har vi det hele med, eller mangler vi noget? De ti tanker skal bruges, når nyt legetøj skal designes, de skal bruges, når vi planlægger uddannelse, designer legeaktiviteter, eller når vi evaluerer, hvordan legen er gået i dag i familien eller på arbejdspladsen. Anvendelsesperspektivet 12

10_TANKER_indmad.indd 12

18/02/2021 08.20

har en række konsekvenser for bogens form. En konsekvens er, at bogen er ryddet for referencer og litteraturhenvisninger og vil være sparsom med andre forfatteres tanker. Ikke at der ikke er dialog med forskningsfeltet, men diskussionen er indirekte, mens den direkte konfrontation må tages andetsteds. Bogen er ikke først og fremmest en samtale med et forskningsfelt, men håbet er, at den kan udgøre anvisningsprincipper, designprincipper for et udøvende felt, for en leg, der skal i gang med at foregå. Disse principper er udviklet gennem viden, teoriudvikling, praktiske erfaringer og empiriske feltstudier.

Hvis man som læser ønsker at gå i kødet på teorisammenhængen, metodiske overvejelser og begrebsudvikling, kan man finde mere i mine bøger Perspektiver på leg (2016), Om leg (2013) og Tekster om leg (2015).

Netop fordi bogen angår et udøvende felt, vil den indeholde en lang række konkrete eksempler på leg, der stammer fra feltarbejder, som jeg har lavet de seneste ti år i forbindelse med forskningsprojekter med legen som omdrejningspunkt. Heraf følger en anden konsekvens, nemlig at bogen er kort, for det skal være muligt at have bogen med i tasken eller i lommen, når man er på legepladsen, på arbejdspladsen, i familien eller til festen, hvor man skal bruge bogen til at skabe gode betingelser for legen, udforske legen og tænke over legen.

Bogens opbygning Bogen er opbygget af ti kapitler, ét kapitel for hver tanke om leg, plus et indledende og afsluttende kapitel. Kapitlernes rækkefølge skal ikke forstås hierarkisk, men kapitlerne peger på hinanden på måder, der gør, at det er netop denne rækkefølge, der gør bogen så læsevenlig som mulig.

Første tanke om leg handler om, hvad det er for en indstilling, legen

kræver. Her vil kapitlet særligt fokusere på åbenhed og mod, og pointen er, at møder man ikke legen med åbenhed og mod i forhold til, hvad der kommer til at ske, vil legen næsten være umulig at få til at 13

10_TANKER_indmad.indd 13

18/02/2021 08.20

fungere – og hvad værre er, man vil samtidig ende med at være en dårlig legekammerat! Rammesætningen af legen bør understøtte legens attitude; i bogens forståelse er legens attitude knyttet til åbenheden over for det, som vi skal i gang med og modet til at sige ja til det, uden at vi nødvendigvis ved, hvad der kommer til at ske. At udøve legens attitude gennem åbenheden og modet kan kun lade sig gøre, hvis der skabes et trygt rum, hvori legen kan foregå.

Anden tanke om leg handler om legens særlige orden; at legen er ord-

net på en anden måde end andre udøvelser, og at denne orden ikke eksisterer som konsekvens af andet, men netop som en værdi i sig selv. I den orden er legen en udøvelse, der udføres med det formål, at den giver mening for de, der deltager. Det er muligt at arbejde med betydningsskabelse, eksempelvis ved at legens tematikker og legetyper tager afsæt i et kendskab til deltagernes interesser og erfaringer, eksempelvis ved at inddrage børnene.

Tredje tanke om leg drejer sig om legens materialer. Legens materia-

ler indebærer alle de ting, sager og legeredskaber, som mennesker gør noget med for at kunne lege. Materialerne kan være fysiske genstande som legetøj, pinde, vandpytter, teknologier, computerspil, slim eller glitrende papir, men det kan også være immaterielle genstande som en sang, en historie fra TV eller en formel, for eksempel et eventyr eller far-mor-børn. Den tredje tanke understreger altså, at der altid er involveret et materiale i legen, som deltagerne gør noget med; der leges altid med noget.

Fjerde tanke om leg handler om legens handlinger, udøvelsesformer og

praktikker. Det vil sige, at skal du lege en dukkeleg, må du vide, hvad du skal gøre med dukken, hvordan du skal holde den, hvordan du kan være kærlig og omsorgsfuld, men også skør og sjov i din dukkepraksis.

Det samme gælder festlege eller udelege. Enhver legepraksis består af

14

10_TANKER_indmad.indd 14

18/02/2021 08.20

handlingsviden, det vil sige, legen baserer sig på viden om, hvordan man gør, når man leger.

Femte tanke om leg angår legens stemning. De fleste mennesker ken-

der den fornemmelse i krop og sind, som opstår, når man leger. Man glemmer alt om, hvad man skal have til aftensmad, hvad man skal i morgen, eller om man har husket at ringe til sin mormor. Man bliver suget ind i øjeblikket og tænker kun på det, der foregår her og nu.

Denne stemning kan være hengiven og dedikeret, den kan være spændt og opmærksom. Dette kapitel sætter fokus på måder, hvorpå forskellige stemninger i legen kan siges at være, og kapitlet viser vigtigheden af, at deltagerne kan opleve forskellige stemninger i legeforløbet, hvis legen skal fortsætte og blive ved med at være intens og meningsfuld.

Sjette tanke om leg handler om viden, nemlig legeviden, om tilegnel-

sen af den, omgangen med den og delingen af den. Alle mennesker er født med muligheden for at kunne lege, men for at kunne lege må man have viden om hvordan, og den viden skal både tilegnes og deles.

Det kan handle om såvel materialebrug og sociale omgangsformer som praksisformer og stemninger. Dette kapitel viser, hvordan denne vidensopbygning kan foregå, og tematiserer samtidig vigtigheden af vidensdeling og strategier for denne.

Syvende tanke om leg handler om legens sociale relationer. Nogle lege leges alene, men langt de fleste lege har den sociale relation til enten én eller flere deltagere som afgørende for sin tiltrækningskraft.

Relationerne mellem mennesker i legen kan udmønte sig på mange måder alt efter, hvilke typer af stemninger deltagerne stræber efter at være i eller er i. Dette kapitel skal handle om det sociale i legen.

Ottende tanke om leg handler om legens deltagelsesformer. Det er

muligt at deltage i en leg på mange måder, og mange lege kalder på 15

10_TANKER_indmad.indd 15

18/02/2021 08.20

forskellige deltagelsesformer. I årevis har den pædagogiske praksis primært betragtet legens deltagelsesformer ud fra en forestilling om, at man enten var med eller ej, og den pædagogiske opgave handlede først og fremmest om, at alle var med. Kapitlet vil vise, hvordan forskellige deltagelsesformer i legen nødvendiggør, at deltagelsesforståelsen nuanceres, så der kan findes plads til alle børn i legen, men ikke som med eller ikke med, men med på mange måder. Derudover præsenterer kapitlet pointen om, at deltagelse i legen handler om at give, at tage og at dele.

Niende tanke om leg handler om legens rum. Legen kan foregå i alle

mulige rum. Dette kapitel vil undersøge legens rum og komme med bud på, hvordan det er muligt at arbejde med rummet med henblik på at understøtte legen, blandt andet ved at vise, at rum indeholder mere eller mindre uudtalte regler for, hvad man må og ikke må, og hvad vil der ske, hvis vi udforsker disse regler, overskrider dem og måske bruger dem i vores design af den gode leg. Pointen er, at rummenes eksisterende regler kan stå i vejen for, at legen kan foregå, og kapitlet bliver dermed også en opfordring til, at vi netop bør udforske legerummenes regler.

Tiende tanke om leg drejer sig om legens tid. Legen har altid en tidslig

udstrækning, og tiden kan give forskellige betingelser for legens udvikling. Kapitlet viser, at legens tid udfordrer den tid, der findes uden for legen, og at legens tid først og fremmest er dybt forbundet med deltagernes oplevelser og forhold til øjeblikket. Dette kapitel vil understrege nødvendigheden af at tænke en tidslig organisering ind, når legen skal designes, rammesættes og gives gode betingelser.

Afslutningen på bogen skal samle tankerne og bringe forslag til videre læsning.

16

10_TANKER_indmad.indd 16

18/02/2021 08.20

10_TANKER_indmad.indd 17

18/02/2021 08.20