Vækstmodellen - kulturskabende dialoger by Dafolo

Marianne Grønbæk, Henrik Pors og Jonas Grønbæk Pors

Fra struktur til kultur

livssyn at have, at alle mennesker dur, og hvis

”VækstModellen har et umådeligt

der er noget, der ikke fungerer, så er det noget, vi

vigtigt budskab, og den rummer et praktisk

kan øve os i. Du er ikke bare født sådan, det er noget

greb, der giver den en stor rækkevidde. Derfor

vi i fællesskab kan gøre noget ved. Det livssyn holder

min allerbedste anbefaling.”

jeg meget af.” Fra bogens forord af Udtalelse fra en bruger af VækstModellen

Per Schultz Jørgensen

VækstModellen er baseret på at skabe dialoger frem for argumentsamtaler, og i løbet af de mange år, som VækstModellen er blevet anvendt i forskellige organisationer, har den vist sig at være intet mindre end kulturskabende. De professionelle skaber med VækstModellen fundamentet for en dialogbaseret og handlingsorienteret kultur. Bogen er den tredje om VækstModellen, og den viser ved en blanding af cases fra virkeligheden og overvejelser fra personerne bag modellen, hvordan metoden har vist sig at være ikke blot et dialogredskab, men meget mere end det. Andre bøger om VækstModellen: • VækstModellen – vejen til den gode samtale • VækstModellen – vejen til dialogbaseret ledelse

ISBN 978-87-7160-183-1 ISBN 978-87-7160-183-1

Varenr. 7471

9 788771 601831

Kulturskabende dialoger

VækstModellen tilbyder en struktur for samtaler, der sikrer et fokus på det, der virker og går godt, som er fundamentet for succesfulde forandringer. Alles holdninger og tanker kommer frem, og dialogen styres, så alle kommer til orde, og der tales i et fremtidsorienteret sprog. Der laves konkrete aftaler. Problemer italesættes, men får ikke lov at være styrende. De fungerer i stedet som det ståsted, hvorfra man kan tale om muligheder og ønsker som den drivkraft, der skaber forandringer.

VÆKSTMODELLEN

”Det er et dejligt, positivt

VÆKST MODELLEN Kulturskabende dialoger

Forord af Per Schultz Jørgensen

Af Marianne Grønbæk, Henrik Pors og Jonas Grønbæk Pors

VækstModellen Kulturskabende dialoger

Marianne Grønbæk, Henrik Pors og Jonas Grønbæk Pors VækstModellen Kulturskabende dialoger 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn

N VA

EM ÆRK

E T

Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Miljømærket tryksag 1234 5678

Svanemærket trykkeri 5041 0816

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 7471 ISBN 978-87-7160-183-1

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1: Dialoger, samtaler og kulturskabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Barnet i problemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 VækstModellen i forskellige perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kapitel 2: VækstModellen – en præsentation af en model i bevægelse . . . Referat af samtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Formålet med VækstModellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nogle af VækstModellens vigtigste styrkesider . . . . . . . . . . . . . . . . . Mødelederens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Positioner og Positionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Positioner – magt, ansvar og ligeværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17 22 23 23 26 29 32

Kapitel 3: VækstModellen – en kulturskabende udviklingsrejse . . . . . . ”Det er bare en model” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Visualiseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forpligtende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturskabelsen i 1. og 5. cirkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturskabende dialoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra fejlfinder til kreativ udvikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37 38 41 43 44 45 46

Kapitel 4: Banalitetens paradoks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Kapitel 5: Gode råd og ”gode råd” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Ledelseskultur, konkurrence og samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Kapitel 6: Problemets kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Fokusskiftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Problemets modsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kapitel 7: VækstModellen og inklusionsbegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Inklusion og eksklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kapitel 8: Det afgørende vendepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En verden til forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Professionelle forældre!” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fokusskifte med stor betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VækstModellen og positioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75 75 80 86 94

Kapitel 9: VækstModellen som kulturskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En skoles kultur er forandret – og læreren følger med . . . . . . . . . . . Kulturen forandres – internt og eksternt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fredag kl 16.00! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En model til mine tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

101 101 106 110 113

Kapitel 10: Work smarter, not harder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tutorsamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VækstModellen forenkler dagplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Professionalisering af det tværfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . .

125 125 129 131

Kapitel 11: Kan det komplekse virkelig være så enkelt? . . . . . . . . . . . . . 139 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Forord Af Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr. phil.

Engang for ikke så længe siden var lydighed et vigtigt mål for opdragelsen. Børn skulle gøre, som der blev sagt, de skulle rette ind, overholde forskrifter og ikke sige imod. Tugt og disciplin, det var vejen frem. Det var i det gamle traditionsbestemte samfund, som i virkeligheden kun ligger et par generationer bagud i historien. I dag skal børn opdrages til noget helt andet. Nu skal de være selvstændige, kunne tænke, handle, være sociale – og ikke mindst kunne tage ansvar. Vi har bevæget os fra et samfund med krav om lydighed til en verden, hvor ansvar er et af nøgleordene. Baggrunden er det sociale, teknologiske og kulturelle opbrud, der har fundet sted siden midten af 1900-tallet – hvor individualiseringen er et centralt træk. I opbrudssamfundet er der ikke de gamle pejlemærker, nu skal den enkelte selv navigere, skabe sine sociale netværk og kunne bruge sine egne erfaringer. De, der ikke kan det, gentager fejltagelserne, løber vild i de mange signaler og overgiver sig for let til egne impulser. De er ofre for en enorm ydrestyring. Derfor står vi over for den store udfordring at lære børn noget, der i afgørende grad drejer sig om at blive til som et menneske, der kan styre sig selv; har en vis indrestyring. Men hvordan gør man det? Kan man lære børn ansvar? Svaret er selvfølgelig ja, børn kan lære at tage ansvar. Men det kræver, at de bliver inddraget i et fællesskab og i et samvær, der forpligter. Enkelt og simpelt kan man sige, men det er sådan, det sker. Der skal være et fællesskab, der giver tryghed og formidler en tydelig og meningsfuld forventning. Her starter en vækstproces, hvor man stille og roligt overtager værdier og tilegner sig ansvar. Det er her, VækstModellen og dens dialogtænkning kommer ind i billedet og giver et vigtigt bidrag til udvikling af børns indrestyring og følelse af ansvar. 5

Dialog kommer af græsk dia-logos, der betyder ”mellem fornuften”. Altså mellem os udvikles der en ny mening, som vi sammen skaber i samtalen. Der bringes noget nyt til veje – sådan er Sokrates som ophavsmand til dialogen den, der tydeligst har understreget, at den enkelte rummer sit eget potentiale til at komme videre i sit liv. Og derfor også rummer evnen til at tage ansvar for denne proces. Det er det, der kommer til veje i dialogen som en ny erkendelse hos barnet, den unge og alle deltagere i disse samtaler. VækstModellen er et dynamisk hjælpemiddel til at sætte processen i gang, og bogen rummer tankevækkende og inspirerende eksempler på, hvordan det sker. Processen tager udgangspunkt i et positivt fællesskab om det, der er gået godt. Her ligger anerkendelsen, og her starter modet hos barnet og den unge til en tro på, at udfordringerne lader sig konfrontere og løse. Der er jo noget at bygge på! Stille og roligt vokser ansvaret frem som en bevidsthed om, at det lader sig gøre – og en parathed til at træde i karakter og handle. Det sker, når aftalen sluttes med en slags socialt håndtryk. VækstModellen har et umådeligt vigtigt budskab, og den rummer et praktisk greb, der giver den en stor rækkevidde. Derfor min allerbedste anbefaling.

Indledning

Gennem mere end 10 år har vi arbejdet med VækstModellen og set den virke i praksis. Og VækstModellen har arbejdet med os. Det er, som om den har sit eget liv. Det kommer til udtryk gennem alle de vidunderlige beretninger, vi får, alle de mange mageløse måder, vi har set folk arbejde med den på. De talstærke, utrolige og forunderlige nye tanker, ideer og handlinger, der er fremkommet i disse samtaler, har skabt konstruktive og forandrende resultater, som positivt har ændret verden både i dagligdagens praktiske liv og i tankegangen hos dem, der har deltaget i samtalerne, og dem, der har været rundt om disse mennesker. Det har med andre ord været kulturskabende samtaler. Derfor var det helt oplagt at give denne bog titlen: VækstModellen – kulturskabende dialoger. Tilbagemeldingerne er kommet fra folk fra vidt forskellige verdener i vidt forskellige sammenhænge. Folk, der har det til fælles, at de har været optaget af dialogen som den ærligste vej til vækst og udvikling, og som har set, at VækstModellen med dens mange forskellige anvendelsesmuligheder og med sin fleksibilitet tilbyder en ramme for samtaler, som netop gør os i stand til at slå ind på en sådan vej. Derfor er denne bog skabt af nogle af de mange forskellige mennesker, der arbejder med VækstModellen, samtidig med at den også er dedikeret til alle dem, der gør det, og som har inspireret os til at arbejde videre med at udvikle den. Det er tydeligt, at VækstModellen bliver brugt på mange forskellige måder og i forskellige udformninger. Det er så fint! For ingen metode er noget i sig selv. Det er det formål, den opfylder, det hele handler om. For os at se er formålet til hver en tid at skabe gode, konstruktive dialoger for derigennem i fællesskab at skabe en bedre fremtid, og det er tydeligt, at det også er den bestræbelse, der inspirerer brugerne til at eksperimentere med modellen.

I 2009 kom den første bog om VækstModellen, VækstModellen – vejen til den gode samtale, som er grundbogen for alle dem, der arbejder professionelt med samtaler, og alle dem, der ønsker at samtale om store og små vanskeligheder, udfordringer og problemer på et værdsættende og handlingsorienteret grundlag på deres arbejdsplads såvel som i deres liv i øvrigt. I 2010 fulgte vi op med VækstModellen – vejen til dialogbaseret ledelse, som først og fremmest er til inspiration for ledere på alle niveauer, der er optaget af at skabe de rigtige samtaler om det rigtige tema på det rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker, og som tænker, at de bedste beslutninger opstår i forlængelse af en respektfuld og nuanceret dialog med deltagelse af de mennesker, der har berøring med det givne område. Her i 2017 kommer så denne bog med praksisfortællinger fra hverdagens arbejde med at skabe forpligtende og udbytterige samtaler med børn, forældre og medarbejdere i forskellige børne-, ungdoms-, og vokseninstitutioner. Vi håber på denne måde at kunne give inspiration til endnu flere mennesker og til endnu mere idéudvikling i anvendelsen af VækstModellen til gavn for borgere, beboere, klienter, børn og elever i alle aldre samt deres pårørende og tilknyttede fagpersoner. Målgruppen er bred, og eksemplerne kan inspirere på tværs af institutions- og organisationstyper og fagligheder. Desuden vil også forsættelsen på VækstModellen – vejen til dialogbaseret ledelse udkomme inden længe. Bogens titel er VækstModellen – kulturskabende ledelse. Ønsker man at vide endnu mere om VækstModellen og den teori og historie, der ligger bag, anbefaler vi at gå mere i dybden ved at læse de to første bøger, VækstModellen – vejen til den gode samtale og VækstModellen – vejen til dialogbaseret ledelse. Nærværende bog indeholder også nogle kapitler af mere generel og teoretisk karakter, som ikke er nødvendige for forståelsen af bogens cases, men som er med for at uddybe og nuancere baggrunden for VækstModellen. De kan ses som et supplement til de øvrige to bøgers baggrundskapitler. Det er ikke vores agt med denne bog at skabe en rosenrød verden, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende. En sådan verden findes ikke, men vi vil gerne fortælle historier, som ligner ”Den grimme ælling”, fordi vi ved og har set det gang på gang i samtaleforløb med VækstModellen, at der er ”en smuk svane” i alle mennesker. Med disse historier vil vi gerne inspirere læserne til at anvende og udvikle VækstModellen i samtaler med børn, unge og voksne, så 8

det bliver muligt både at lytte til alle de historier, de fortæller, og at være med til at skabe nye historier om andre mennesker; historier, der tager udgangspunkt i deres natur og behov, og som kan være med til at skabe øget vækst og trivsel hos dem. Vi har valgt at prioritere i de mange, mange historier, vi har haft som grundmateriale. Bogen kan læses fra start til slut, men læseren kan også slå op og vælge udvalgte historier i kapitel 8,9 og 10. Vi har valgt at opdele historierne i disse tre kapitler under overskrifterne: ”Det afgørende vendepunkt”, ”VækstModellen som kulturskaber” og ”Work smarter, not harder”. Kapitlerne med hver deres historier repræsenterer tre hovedområder, som hver især er repræsentative for mange af de tilbagemeldinger, vi har fået fra brugere af VækstModellen. ”Det afgørende vendepunkt” repræsenterer den mest almindelige tilbagemeldte erfaring fra forholdsvis nye brugere om overraskelsen og forundringen over virkningen af anvendelsen af VækstModellen. ”VækstModellen som kulturskaber” repræsenterer en anden ofte tilbagemeldt forundring og begejstring over, at VækstModellen ikke bare virker i det øjeblik, samtalen varer, men at adfærd og tankegange og relationer ændres via dialogerne, som struktureres i VækstModellen. Her skabes kulturen til fremtidige dialoger og værdsættende og anerkendende tankegang og adfærd. ”Work smarter, not harder” repræsenterer en tredje ofte tilbagemeldt begejstring og adfærdsændring hos brugere og deltagere i samtalerne. Men læs selv og skab dine egne tanker om, hvilke betydninger der ligger i historierne, som alle er fortællinger fra en hverdag, hvor brugerne af VækstModellen er de reelle successkabere. Vi vil gerne takke alle de mennesker, der sender os dejlige og betydningsfulde historier fra deres arbejde med VækstModellen. Vi har udvalgt en perlerække til denne bog. Vi vil gerne bringe en særlig tak til Birgitte Friis, Marianne Gottschalk Zeuten, Helle Vestergaard Estdal, Lise Tølbøl, Lone Jørgensen, Luise Boje Mortensen, Sofie Mossøe, Anne Gulbech, Helle Midtskov Brynaa, Nicoline Klos Glasdam, Trine Rubæk Clemmensen, Birgitte Hørlyk, Henrik Berg Lundsteen, Mona Langballe Jørgensen, Marie Louise Ebert, Kirsten Taulborg Hansen, Nella Bech, Karin Ladefoged, Mette Buch Malmberg, Lene Reese og Anette Bendix Søjberg, der alle har bidraget til denne bog ved beredvilligt at fortælle om deres oplevelser og erfaringer med modellen. Vi vil gerne takke alle de mennesker, der er omtalt i og medskabere af alle historierne. Uden dem var der jo ikke disse herlige historier. Det er de men-

nesker, der gør det, vi udvikler, til virkelighedsnær praksis sammen med de ovenstående. Vi vil også gerne takke antropolog Jonas Grønbæk Pors for hans bidrag og inspiration med antropologiens vinkler i de indledende kapitler. Hans enkle måde at fundere over, forstå, italesætte og formidle tankerne, der ligger til grund for kapitlerne ”Banalitetens paradoks”, ”Problemets kraft”, ”Gode råd og ”gode råd”” og ”VækstModellen og inklusionsbegrebet” er en stor drivkraft til at forsætte med at blive inspireret og se nye vinkler – også når man som vi har udviklet – og stadig udvikler – på VækstModellen i mange år. Jonas fortsætter med at lave studier i marken, og vi fortsætter med at se og lære af det, vi ikke lige selv ser. Det er et meget inspirerende samarbejde, som skaber den forpligtelse, der også ligger i de forpligtende samtaler, som er VækstModellens kendetegn. Vi har i processen derfor valgt at inddrage mere og mere af Jonas’ arbejde og tanker og skriverier. Derfor har vi også valgt at gøre ham til medforfatter til både denne og den kommende bog om VækstModellen. Tak til Per Schultz Jørgensen for hans forord til bogen. Per har viet en stor del af sit liv til at forske i og forbedre børns vilkår og har stor viden og erfaring med samspillet mellem børn og voksne. Hans præcise tanker i forordet om børn kan omsættes til tanker om alle mennesker i alle aldre, og hvad der skaber trivsel i vores liv generelt. Sidst og ikke mindst tak for samarbejdet med Dafolo igennem flere år med alle bøgerne om VækstModellen. Vi ønsker hermed god fornøjelse med læsningen!