Venskabsyoga by Dafolo

ANNE LINDER OG TRINE LUND

., forfatter og stifter af og r ICDP.

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Bogen er egnet for fagpersoner og studerende i den pædagogiske verden, som ønsker en bred introduktion til livsduelighedens pædagogik, og som samtidig er interesseret i nye, faglige beskrivelser af begrebet ”pædagogisk relationsprofessionalisme”.

pædagogisk psykologi, Center for ICDP samt ge.

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

”Livsduelighed handler om at holde balancen i livet og have evnen til at gå imod odds og få succes på trods af modgang. Livsduelighed drager vores opmærksomhed mod vækst i svære stunder og hjælper os med at genvinde fodfæstet, når vi har mistet balancen. Derfor er tumlingen en god metafor. Tumlingen kan et øjeblik blive slået ud af kurs eller miste sit fodfæste – men formår at rejse sig igen. ’Shaken, not stirred’. Rystet, men ikke blæst omkuld.”

pædagogisk konsulent i

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

nnet lærer og arbejder dagogisk Psykologisk ne.

unduddannet lærer, PD kologi, chef i Center for CEMELI.

g. i psykologi og sitet samt k Center for ICDP.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Denne bog er en vejledning i, hvordan yoga kan understøtte den pædagogiske langsommelighed og skabe en stilhedskultur i skolen, der kan styrke elevernes relationer, sundhed og læring. Med bogen anbefales en pædagogik, hvor der er plads til pauser, nærvær og ro. Bogen giver en introduktion til, hvordan skolen kan skabe en tydelig og konkret kobling mellem elevernes fysiske, mentale og sociale universer – også kaldet ”trivselsfitness”.

Anne Linder, citat fra bogen.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-079-7

9 788771 600797

Varenr. 7426

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

I DAGTILBUD OG SKOLE

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde figurer og redskaber fra bogen.

Bogen indeholder 40 konkrete venskabsyogaøvelser, der kan gennemføres i klassen eller i klassens nærområde (på gangen, på en græsplæne eller i fællesrummet). Alle øvelser er forklaret med en række dejlige illustrationer og inddelt efter de otte samspilstemaer i ICDP. Den er skrevet til skolens personale, herunder lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, AKTpersonale og inklusionsvejledere. Studerende og yogalærere kan også finde inspiration til ny viden og nye øvelser.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

let for fagpersoner og studerende inden for den pædagogiske verden at orientere sig ud fra deres specifikke fagområde. Bogens afsluttende del giver redskaber til, hvordan

mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde sparring. figurer og redskaber fra bogen.

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE MENTALISERING RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

indefra og sig selv både udefra og indefra. Dermed er grobunden hos den professionelle ogsåbarnets lagt for bedre at kunne regulere sig selv i samspillet med børn og Bogens kapitler er inddelt efter alder, fra vuggestue til følelsesmæssigt udskoling, hvilket gør det unge. Bogen behandler, hvordan mentalisering er nært forbundet med begreber som let for fagpersoner og studerende inden for den pædagogiske verden at orientere sig empati og anerkendelse, ligesom den beskriver, hvordan mentalisering er beslægtet ud fra deres specifikke fagområde. med ICDP.Bogens afsluttende del giver redskaber til, hvordan mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale Bogens kapitler er inddelt efter barnets alder, fra vuggestue til udskoling, hvilket gør det sparring.

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

Når man mentaliserer, reflekterer man overforog sætter ordi dagtilbud på de indre mentale Hvorfor har vi brug at mentalisere og skole? Og hvordan kan mentalisering heltDet konkret inddrages i pædagogens praksis? Det giver tilstande, der ligger bag en given adfærd. handler populært sagt og omlærerens at se den anden psykolog Maja Nørgård Jacobsen et kvalificeret bud på med denne bog. Bogen indefra og sig selv både udefra og indefra. Dermed er grobunden hos den professionelle beskriver – med en solid, teoretisk forankring – den afgørende rolle, mentalisering også lagt for bedre at kunnespiller regulere sigudvikling, selv følelsesmæssigt samspillet børn og i barnets læring og trivsel, ogitilbyder en bredmed vifte af håndgribelige værktøjer, der kan anvendes i det mentaliserende arbejde med børn som og unge. unge. Bogen behandler, hvordan mentalisering er nært forbundet med begreber empati og anerkendelse, ligesom den beskriver, hvordan mentalisering er beslægtet Når man mentaliserer, reflekterer man over og sætter ord på de indre mentale med ICDP. tilstande, der ligger bag en given adfærd. Det handler populært sagt om at se den anden

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

Hvorfor har vi brug for at mentalisere i dagtilbud og skole? Og hvordan kan mentalisering helt konkret inddrages i pædagogens og lærerens praksis? Det giver psykolog Maja Nørgård Jacobsen et kvalificeret bud på med denne bog. Bogen beskriver – med en solid, teoretisk forankring – den afgørende rolle, mentalisering spiller i barnets udvikling, læring og trivsel, og tilbyder en bred vifte af håndgribelige værktøjer, der kan anvendes i det mentaliserende arbejde med børn og unge.

af det relationelle arbejde.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling ogdrivkraften læring, fordi en afbalanceret og fordi følelsesi børnenes udvikling og læring, en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber nødvendige tryghed, såat barnet tør takke ja til at mæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så den barnet tør takke ja til deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pæda-

gogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædader arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysiogogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, og ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioISBN 978-87-7160-119-0 og ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-119-0

9 788771 601190

Varenr. 7443

Varenr.Omslag_mentalisering.indd 7443

9 788771 601190

01/06/15 13.29

Omslag_mentalisering.indd 1

01/06/15 13.29

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

”Venskabsyoga er en enkel og ukompliceret vej til at styrke oplevelsen af kontakt og nærvær med dem, vi er sammen med. Bogen giver dig inspiration til at intensivere de læringsog trivselsfremmende indsatser i den pædagogiske hverdag. Venskabsyoga er på alle måder en anbefalelsesværdig, enkel og yderst anvendelig metode til dig i den pædagogiske praksis.”

DE FORDØMTE FORÆLDRE RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

DE FORDØMTE FORÆLDRE

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område, kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-341-5

Varenr. 7440

De_fordoemte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13

Stjernestunder i det relationelle univers

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen. Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN

978-87-7160-082-7

ISBN 978-87-7160-082-7

Varenr. 7429

9 788771 600827

NEW YORK TIMES BESTSELLER

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Bogen henvender sig til alle med interesse for, hvordan – og hvorfor – børn lykkes i livet. Bogen er således interessant læsning for lærere, pædagoger, pædagogiske ledere og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unges læring og udvikling i hverdagen. Samtidig henvender den sig til forældre og andre privatpersoner, der ønsker at få serveret en lang række levende fortællinger om, hvordan børn og unge udvikler deres nysgerrighed og karakterdannelse livet igennem.

BØRNS VEJ TIL SUCCES Forord af Per Schultz-Jørgensen

Grit, nysgerrighed og karakterens kræfter

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Denne internationale bestseller sætter fokus på, hvilke faktorer der har betydning for børns succes i livet – både fagligt og socialt. Det er faktorer som 'grit', nysgerrighed, vedholdenhed, optimisme og selvkontrol. Forfatteren Paul Tough argumenterer for, at disse faktorer skal have en langt større vægt i vores samspil med børn og unge. I den forbindelse belyses det centrale spørgsmål: Hvad er det, vi skal hjælpe børn med at udvikle, så de kan tage hånd om deres liv? Bogen er skrevet i et fortællende sprog og forklarer ny forskning, så det kan forstås af både fagprofessionelle og forældre.

PAUL TOUGH

BØRNS VEJ TIL SUCCES

”Det er en fantastisk bog, Paul Tough har skrevet. Den handler basalt set om, hvordan børn får et godt liv. (...) Når hans bog er fantastisk, hænger det i første omgang sammen med, at han fokuserer på dette vigtige spørgsmål – og gør det på en sublim og indtrængende måde. Skridt for skridt føres vi igennem en problematik, der åbner sig for os – og viser sig med en åbnende karakter. Der peges fremad og mod løsninger.” (Per Schultz-Jørgensen)

Anne Linder er cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP. Hun har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik. Hun underviser, træner og superviserer andre i professionelt relationsarbejde – både i Danmark og de øvrige nordiske lande. Anne er blandt andet forfatter til Glædens pædagogik (Dafolo 2006), Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde (Dafolo 2013) og redaktør af antologien Livsduelighedens pædagogik – faglige pointer til den relationsprofessionelle (Dafolo 2015).

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning.

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund.

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn.

Jørgen Lyhne, psykolog, forfatter og lektor.

ANNE LINDER

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi.

psyk. Anne Linder. bejdet med og n for pædagogisk et pædagogik.

om at holde evnen til at ces på trods hed drager mod vækst i er os med at r vi har mistet lingen en god et øjeblik er miste sit at rejse sig d’. Rystet, .”

978-87-7160-510-5

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

ISBN 978-77-7160-510-5

978-87-7160-301-9

ISBN 978-87-7160-301-9

Varenr. 7486

VENSKABSYOGA Anne Linder er cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP.

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne. Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

VENSKABSYOGA

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige ”at du i livet”, men gennem bogens kapitler kommer læseren et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvordan vi kan bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling – og dermed deres livsduelighed. Mange af kapitlerne inddrager ICDP som en metode til at nå dette mål.

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

arkitekt fra e og konsulent.

or på VIA University ddannelse og kstern lektor på Aarhus nelse og Pædagogik

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

HVAD VIL DET SIGE AT DU I LIVET? Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke at sikre, at børn udvikler sig til at blive psykologisk robuste, og at de befinder sig godt i verden. Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. Livsduelighed er ikke statisk, men kan forandres og påvirkes gennem hele livet. For at udvikle en sådan duelighed og mestring af livet har børn først og fremmest brug for relationel støtte fra de voksne, der omgiver dem til daglig.

onstitueret institutleder Pædagogik (DPU),

9 788771 603019

Varenr. 7721

9 788771 605105

Trivselsfitness i skolen

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Venskaber opstår ikke i forbifarten.

ANNE LINDER (RED.)

g. i pædagogik og nsk Center for ICDP og ologi.

Trine Lund er sygeplejerske, sundhedsplejerske og ICDP-træner.

VENSKABSYOGA Trivselsfitness i skolen Anne Linder og Trine Lund

Anne Linder og Trine Lund Venskabsyoga Trivselsfitness i skolen 1. udgave, 1. oplag, 2017 © 2017 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff Illustrationer: Tom Kristensen (undtaget illustrationer side 70 af Tanja Lykke Jensen) Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk www.dafolo-online.dk www.dafolo-tools.dk Varenr. 7721 ISBN 978-87-7160-510-5

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af psykolog Jørgen Lyhne Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Venskabsyoga – hvorfor det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Langsommelighedens pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Mere flow og mindre stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Introduktion til bogens kapitler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Del 1 • Trivselsfitness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kapitel 1 • Kedsomhed og mental trivsel i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolemiljøet og kedsomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er sundhed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er mental sundhed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sundhedspædagogik og yoga i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Læring i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sundhedspædagogiske tiltag på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Godt humør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kedsomhedens wakeup-call . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21 21 24 24 25 26 27 28 30

Kapitel 2 • Trivselsfitness i klassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvn, ro og hvile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Berøringens udspring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krammehormonet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af kropsbevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af bevægeglæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning i at fornemme fællesskabets puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af nærhed og nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning af selvkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen til den gode atmosfære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31 32 33 34 37 38 40 41 42 43 45 46 47

Kapitel 3 • Børns leg og venskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolen og børns venskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ven eller kammerat? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Er Facebook-venner rigtige venner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barnets relationelle bagage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behov og hensigtsmæssige strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plads og rum til legen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vitalisering af læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Relationen til de voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Venskaber og konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Venskabets etiske dimension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Omsorg og kunsten at vise medfølelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grobund for nye venskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49 50 51 52 53 54 55 56 57 60 61 61 62

Kapitel 4 • Empati, samspil og yoga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Empati og mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kort præsentation af yoga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Kort præsentation af ICDP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Den følelsesmæssige dialog (samspilstema 1-4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Den meningsskabende/lærende dialog (samspilstema 5-7) . . . . . . . . . . . . . 73 Den guidende og vejledende dialog (samspilstema 8) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Et empatisk rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Del 2 • Venskabsyoga i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Kapitel 5 • Introduktion til venskabsyoga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Åndedrættet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stilheden som referencepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slow, slow, quick, quick, slow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synlig venskabsyoga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nøgleord og pointer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kom godt i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

81 81 82 83 83 85 88

Øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Alfabetisk liste over øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

Forord Af psykolog Jørgen Lyhne

Venskabsyoga handler om at etablere rammer om det at mødes og at dele de sanselige, kropslige og følelsesmæssige oplevelser i hverdagen. Venskabsyoga er en enkel og ukompliceret vej til at styrke oplevelsen af kontakt og nærvær med dem, vi er sammen med. Bogen, som du sidder med lige nu, giver dig inspiration til at intensivere de lærings- og trivselsfremmende indsatser i den pædagogiske hverdag. Bogens øvelser er enkelt udformet og tilpasset, så alle børn kan være med. De fleste af dem kræver ikke megen tid til hverken forberedelse eller ommøblering. Både du, som den professionelle lærer eller pædagog, og børnene vil opleve, at det at sætte lidt tid af til at arbejde med øvelserne i venskabsyoga er en ”god investering”. Venskabsyoga tilfører mere energi og læringsopmærksomhed, end der forbruges.

Mange måder at lære på Inden for de sidste 10-15 år har der været en forøget opmærksomhed på, at al form for pædagogisk aktivitet i skole og dagtilbud skal bære præg af en høj grad af variation. Den pædagogiske tilrettelæggelse, de didaktiske metoder, en højere grad af inddragelse af børnene, betydningen af det fysiske og æstetiske miljø etc. – mange faktorer kan bringes i spil, når variationerne skal synliggøres i den pædagogiske hverdag. Det varierede, kreative og dynamiske læringsmiljø er en medvirkende faktor i at optimere læring, udvikling og trivsel. Når læreren og pædagogen medvirker til at etablere dette læringsliv og tilfører energi, meningsfuldhed og en-

gagement i aktiviteterne, ser vi synergieffekterne. Det er det, vi oplever som en indre lyst til læring. At kroppen og bevægelsesaktiviteterne fremmer den gode læring og trivsel, har der i særlig grad været fokus på siden 2014, hvor folkeskolereformen blev igangsat. Venskabsyoga danner et solidt fundament under et sådant varieret og kreativt læringsmiljø.

Selvregulering Selvregulering er en af de mest grundlæggende menneskelige egenskaber. Det er den egenskab, der gør os i stand til at fastholde fokus og bevare den nødvendige energi og drivkraft for at opnå det mål, vi har sat os for– eller for at realisere den gode idé, vi har fået. Evnen til selvregulering er sammensat af mange komponenter, eksempelvis målrettethed, vedholdenhed, fokusering og motivation – og yderligere af evnen til ikke at lade os forstyrre af noget, der sker, eller af en indre impuls. Vi regulerer os selv – ikke bare i forhold til at nå det mål, vi har sat os. Når selvregulering virkelig lykkes, gør vi tingene på en ordentlig måde, hvor vi evner at tage behørigt hensyn til andre mennesker. Det gælder ikke blot de andre, vi arbejder sammen med om at nå målet. Selvregulering omfatter også hensynet til de andre, som måske venter derhjemme. Her handler selvregulering om at regulere sit eget behov for at blive ved i arbejdsprocessen og komme i mål med opgaven, over for det at stoppe op for i dag, holde en pause og overholde aftalen om at komme hjem som aftalt. Hensynet til mig selv over for hensynet til de andre. Selvregulering er en af de vigtigste faktorer bag al form for læring og udvikling. Psykologen Walter Mischels berømte psykologiske eksperiment ”The Marshmallow Test” (på dansk: skumfidustesten) giver et forunderligt indblik i, hvordan selvregulering er en betydningsfuld menneskelig egenskab. Kender du ikke skumfidustesten, så kig for eksempel med på YouTube (søg på ”The Marshmallow Test”). Venskabsyoga er træning i selvregulering.

Mental træning Venskabsyoga er samvær i kropslig aktivitet. Det er en kropslig oplevelse af det gode samvær i den pædagogiske kontekst. Sammen finder vi helt automatisk ind i den kropslige fornemmelse af at være til stede. Roen og afslappetheden. Den skærpede sansemæssige opmærksomhed på det, der er; dig, mig og samværet med de andre. Sammensmeltningen af den kropslige, mentale og sociale

oplevelse er som et springbræt, der bringer os dybere ind i samhørigheden. Det opleves som en form for mental træning. Målet er at fremme den fælles oplevelse af meningsfuldhed og lyst til læring. Eliteidrætsudøvere, skuespillere og musikere ved, at den form for mental træning er virkningsfuld og giver resultater. De anvender systematisk mental træning til at fremme deres elitepræstationer ved OL, ved VM eller ved de store performances på scenen – koncert, teater, musical etc. Venskabsyoga er en form for mental træning – hvor krop, psyke og samvær danner rammen.

Stressreduktion ”Liden tue kan vælte stort læs”. Sådan lyder en klassisk dansk talemåde. Vi kender alle oplevelsen af den særlige form for sårbarhed, der gør os følsomme over for selv den mindste uforudsete hændelse. Vi har måske stået i køkkenet hele eftermiddagen; det hele er næsten klar til, at gæsterne kommer om en halv time. Så sker der det, at brødet får for meget varme i ovnen, og skorpen er blevet helt sort. Alting kammer over, og pludselig har vi oplevelsen af, at alt er mislykket. Vi er på nippet til at miste selvkontrollen. Stress forekommer overalt; derhjemme, i skolen og alle andre steder. Vi tænker ofte, at vi skal lære børnene at håndtere de konkrete situationer, når stressmomentet bliver for højt. Vi arbejder med børnene, så de bedre kan mestre de situationsbestemte stressfaktorer. Erfaringer fra special- og socialpædagogisk arbejde med at forøge børns evne til stressreduktion peger dog på vigtigheden af at have fokus på de grundlæggende stressfaktorer. Men hvordan lærer vi børnene at forøge deres grundlæggende stresstolerance? Hvordan træner vi evnen til gennem hele dagen at bevare følelsen af at lunten ikke er kort, men lang? At der skal mere end ”en liden tue” til at vælte læsset? Venskabsyoga er en øvelse i at forøge sin grundlæggende stresstolerance og dermed en øvelse i at forøge sin robusthed og mindske sårbarheden. Venskabsyoga er på alle måder en anbefalelsesværdig, enkel og yderst anvendelig metode til dig i den pædagogiske praksis. God fornøjelse med bogen!

Indledning

Livet i dag er støjende, og tempoet er højt. Den pædagogiske kultur bygger på industrisamfundets dyder, tempo og målrettethed, men mange pædagogiske mål nås ikke, fordi vi har en tendens til at prøve at nå mere, end det er fysisk muligt. Som samfund har vi en kollektiv forståelse af, at vi skal arbejde hurtigt og målrettet. At sidde i træets skygge og dufte til blomsterne, som tegneserietyren Ferdinand, tolkes som dovenskab og spild af tid. Men måske tager vi fejl, for både børn og voksne oplever det ofte meget positivt, når det pædagogiske hverdagsliv kommer ned i puls. Roen understøtter den gode atmosfære, der påvirker de pædagogiske aktører og optimerer livsglæden og læringen. I vores kultur har vi næsten glemt, hvordan stilhed lyder, og stilheden er efterhånden blevet en sjælden tilstand. Mennesket oplever aldrig komplet stilhed. Selv når vi ikke kan høre nogen åbenlyse, eksterne lyde, kan vi stadig høre vores eget åndedræt og lydene fra vores krop. Det er vanskeligt, ja, næsten umuligt, at beskrive med ord, hvad stilhed er for en størrelse. Måske opfatter vi også stilhed på forskellig vis, og selv hvis vi havde ord til at beskrive stilheden, ville vores beskrivelser være forskellige. Nogle ville måske beskrive stilheden som attraktiv, mens andre ville beskrive den som pinlig. Stilhed og ro har altid været forbundet med pædagogik – dog ikke nødvendigvis på en positiv måde. Ro kan også påtvinges via frygt eller gruppepres og være undertrykkende. Roen er undertrykkende, hvis børnene fratages deres ret til at udtrykke sig. Denne bog handler om en anden form for stilhed. Bogen er et konkret bud på, hvordan man kan opbygge en kultur fyldt med stilhed, hvor der er plads til børns ret til at udtrykke sig gennem kroppen og sansningen. Bogen anbefaler, at vi skaber en stilhedskultur i skolen. Den type stilhed, vi anbefaler, er en forventningsfuld stilhed – en stilhed, der skabes og opret-

holdes af børnene selv, og som åbner op for empati, kreativitet og leg. Bogen er en teoretisk og praktisk vejledning i, hvordan yoga kan understøtte den pædagogiske langsommelighed og skabe en stilhedskultur, der kan styrke elevernes relationer, sundhed og læring. Som forfattere repræsenterer vi to forskellige fagområder: psykologien og sundhedsplejen. Vi er begge optaget af sundhedspædagogiske spørgsmål med særligt fokus på det relationelle forhold. Ved siden af vores fælles forfatterskab er vi begge to optaget af ICDP (International Child Development Program), hvor vi er engageret i undervisning og udvikling. Denne bog udspringer af dette samarbejde. I forbindelse med skolereformen så vi anledning til at introducere en ny yogaform – vi har valgt at kalde det venskabsyoga. Ideen med venskabsyoga er at: Styrke elevernes kroppe og deres kropsbevidsthed. Understøtte det gode sociale samspil mellem eleverne. Bogen giver en introduktion til, hvordan skolen kan skabe en tydelig og konkret kobling mellem elevernes fysiske, mentale og sociale universer. Ved at inddrage kroppen, sanserne og bevægelsen i den pædagogiske hverdag kan man arbejde målrettet og konkret med at skabe det intersubjektive – eller fælles tredje – rum. I dette rum kan eleverne få mulighed for at koble sig – både mentalt og fysisk – til hinanden. Med bogen anbefaler vi at låne lidt af tyren Ferdinands livsstil og mindset. Ferdinand nyder øjeblikkets intense sanselighed og er et billede på en livsnyder, der hverken fristes af rigdom eller magt. Selvom Ferdinand både hånes og tirres, bliver han i sin uforstyrrede ro og dufter til blomsterne i træets skygge.

Venskabsyoga – hvorfor det? Samfundsmæssigt er vi grebet af en voldsom interesse for sundhed, og man forsøger mange steder at erstatte det gamle sygdomsbegreb med et nyt og ressourceorienteret, som har mere fokus på forebyggelse end på helbredelse. Bag tendensen i dette perspektivskifte er ønsket om at anlægge et bredere perspektiv på sundhed. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en ideel tilstand i sig selv. En central faktor for sundheden er fysisk aktivitet, der kan beskrives således: ”Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det kan være ustruktureret aktivitet og mere bevidst målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet (træning). Det vil sige, at de mængder af fysisk aktivitet, der er angivet i anbefalingerne, godt kan indgå som en del af hverdagen og éns vanlige gøremål” (Sundhedsstyrelsen, 2012a).

Sundhedsfremmende tiltag i skolen er et forholdsvist nyt felt med mange muligheder for forførelse, og betegnelsen kan bruges som alibi for næsten hvad som helst. Selvom entusiasme og forførelse kan virke berusende, er der dog stor risiko for, at den kan lede til troløshed og overfladiskhed over for den faglige opgave: at give støtte til elevernes læring, trivsel og udvikling. Hvis yoga skal have en betydningsfuld rolle at spille i skolen, skal den integreres i og tilpasses klassens øvrige aktiviteter og være understøttende for elevernes læringsmål. De nye reformer på uddannelsesområdet giver et godt grundlag for at implementere mere bevægelse i institutioner og skoler gennem de næste år. Rapporten Forsøg med læring i bevægelse (Bugge & Froberg, 2015) viser, at det inden for få år vil være muligt at komme med kvalificerede bud på en ”best og next practice” i forhold til implementering af fysisk aktivitet og bevægelse i danske børn og unges hverdag. Det er vores antagelse, at venskabsyogaen er et kvalificeret bud på en sådan ”best og next practice”. Yoga er et 5.000 år gammelt træningssystem for krop og sind, der mere end nogensinde har noget at tilbyde. Yoga er ikke religiøst eller mystisk, men handler dybest set om at være til stede i det, man gør lige nu og – ikke mindst – at være til stede med et overskud af energi og glæde. I rapporten Forsøg med læring i bevægelse fremhæver eleverne blandt andet, at de værdsætter aktiviteter i skoledagen, der fungerer som et pusterum fra den mere traditionelle undervisning. Undervisning, der ikke ligner den øvrige undervisning og kan fungere som et pusterum, er i elevernes perspektiv eksempelvis bevægelsesaktiviteter og aktiviteter, der styrker klassens sociale liv og fællesskabet. Rapporten konkluderer blandt andet, at ”det er vigtigt at være opmærksom på, at man som lærer i tilstrækkelig grad imødekommer elevernes ønske om variation i skoledagen” (Bugge & Froberg, 2015, s. 51). Endvidere fremhæver rapporten, at det er vigtigt, at elever og lærere har fokus på at synliggøre formålet med den understøttende undervisning. Venskabsyogaen kan både fungere som et pusterum og en variationsmulighed, samtidig med at alle øvelserne har et tydeligt og synligt formål. Endnu er forskningsresultaterne, der belyser effekten af yoga hos børn, noget begrænsede. En undersøgelse med 405 skolebørn viste dog, at de involverede børn oplevede flere positive følelser. Deres lærere vurderede samtidig, at børnene blev fysisk og bogligt stærkere samt havde færre konflikter (Slovacek, Tucker, & Pantoja, 2003). Dette harmonerer med Stueck og Gloeckner (2003), som dokumenterer, at yoga øger børnenes koncentration, giver dem bedre følelsesmæssig balance og mindsker deres frygt, hjælpeløshed og aggressioner.

Overordnet set er der bred enighed om, at det er en pædagogisk opgave at støtte børn og unges identitetsdannelse, og at skolen spiller en central rolle i udviklingen af barnets psykiske og sociale sundhed. Det stiller store krav til de professionelles kompetencer og kræver ”en professionel evne til at skabe positive relationer og et bevidst arbejde med elevernes selvværd, trivsel, empati og nærvær, der åbner op for at arbejde mentalt sundhedsfremmende” (Wistoft, 2012, s. 15). Som Wistoft fremhæver, står det relationelle forhold centralt i det sundhedspædagogiske arbejde, fordi ”sundhed ikke kan forstås uden om mennesket eller de fællesskaber, hvori mennesker lever og udfolder sig” (Wistoft, 2009, s. 9). Gennem de seneste år har der været fokus på at forstå kompleksiteten i børn og unges sundhed og trivsel. Vi er bekymrede for de unges alkohol- og rygevaner samt deres fysiske og psykiske velbefindende. Søgelyset har været rettet mod mobning, selvmord og barnets oplevelse af reduceret livsmod. Skolen og institutionernes betydning for børns sundhedstilstand erkendes i stigende grad i disse år. Der er øget fokus på kvaliteten af det sociale miljø, de voksnes relationelle kompetencer, på forældresamarbejdet og på at gøre værdier og normer synlige. Trods alle tiltagene viser forskningen, at de sociale marginaliseringsprocesser, der foregår eksempelvis i skolen, udgør den allerstørste sundhedstrussel (Jensen, 2008). Hvis vi skal vinde kampen mod de sociale marginaliseringsprocesser, må vi sætte fokus på begreberne ”empati” og ”medfølelse” (Linder, 2016a). Venskabsyogaen er et konkret bud på, hvordan de professionelle i en verden med stor kompleksitet kan arbejde bredt med elevernes mentale sundhed – og både styrke individet og fællesskabet. Der er stor kompleksitet i den aktuelle sundhedspædagogiske debat, og det er almindeligt at møde udsagnet ”det hele bliver mere og mere komplekst” – ofte formuleret i en tone af opgivenhed. Derfor efterspørges der ofte værktøjer, der kan reducere kompleksiteten og styrke overblikket. Men kompleksitet betyder egentlig, at der er mange muligheder for at skabe – i dette tilfælde – en bred vifte af bevægelsesaktiviteter. Hvis situationen var enkel, var det et udtryk for, at der kun var entydige handlemuligheder og krystalklare retningslinjer for, hvordan man bedst kunne understøtte børns læring. Så – lidt forsimplet sagt – er det egentlige formål med venskabsyogaen at tilbyde flere handlemuligheder for at sikre de bedste resultater.

Langsommelighedens pædagogik Vi har nået et mæthedspunkt i forhold til kompetenceudviklingskurser, målstyringsstrategier og råd om, hvordan vi skal organisere vores liv mere effektivt og hensigtsmæssigt. Professor i filosofisk og dialogisk praksis Thorbjørn Hansen mener, at vi mangler og længes efter noget, der kan give os fornemmelse af livets tyngde og dybde, visdom og skønhed. I sin bog At stå i det åbne skriver Hansen (2008), at der skal gøres plads til en åndelig dimension i skolen. Underviseren skal skabe rum til tilværelsens eksistentielle dimension. Dette er noget, vi ikke kan undervise i, konstruere eller forhandle os frem til. En anden dansk filosof, John Engelbreth (2014), skriver, at hos børn går tiden ikke, den kommer. Derfor gælder det om at ”forhale” tiden, strække den ud og trække tiden i langdrag, så tiden går i stå, og børnene får mulighed for at fortabe sig i øjeblikket. Vi lever i den mellemrumsforskrækkede tid, hvor pauserne er sandhedens øjeblikke. Det gælder om at skaffe børnene mellemrum, pauser, åndehuller og oaser, hvor ydre distraktorer eller forstyrrende ting holdes ude. Engelbreth (2014) spørger, hvordan vi sikrer mere flow og mindre stress, og han svarer selv, at det kan ske ved at skabe en ”osteklokkekultur” eller en ”moderne mental klostermur”, hvor man beskytter børn mod at blive ”overloaded”. Dette er en pædagogik, som bygger på, at vi laver pauser og skaber rum til samvær og samspil. Hvad ønsker børn og unge mest af de voksne? Tid! Tid og pædagogisk kvalitet hænger sammen. Venskabsyogaen er et bud på, hvordan vi kan skabe tid. Tid til nærvær, tid til fordybelse, tid til samspil, ro, rytme og harmoni. Mentale pauser i hverdagen, hvor der er slukket for telefonen og åbnet op for den mentale wi-fi. En kultur, hvor der er plads til langsommelighed.

Mere flow og mindre stress Bogen udspringer primært af den positivpsykologiske ramme, der sigter mod at afdække og fremme de faktorer, som gør det muligt for individer og fællesskaber at trives. Positivpsykologien har fokus på at fremme mental sundhed og trivsel samt blik for de menneskelige ressourcer. Psykologiretningen undersøger, hvad der gør livet værd at leve, og hvilke faktorer der skaber lykke og velvære. Desuden er der fokus på, hvilke faktorer der virker forebyggende på mentale lidelser. En af fædrene til den positive psykologi, Martin Seligman (2004), har en fortid som en af verdens mest feterede forskere i angst og depression. Men i 1999, da Seligman tiltrådte som formand for de amerikanske psykologer, talte han ved sin tiltrædelsestale om, at hans og andres fokus på sygdom og lidelse har haft konsekvenser for forskningen i mental sundhed.

Positivpsykologien har sine rødder i blandt andet den humanistiske psykologi, hvor Abraham Maslow og Carl Rogers ofte fremhæves som betydningsfulde forskere. Den israelsk-amerikanske professor Aaron Antonovsky (2003) er også en stor inspirationskilde til denne bog. Hans forskning dokumenterer, at modstandskraften beror på den enkeltes oplevelse af sammenhæng (sense of coherence); at den enkelte oplever sin tilværelse som meningsfuld, forståelig og håndterbar. Mestring beskriver han som ”samspillet af de ressourcer, individet har til rådighed i en belastet situation, og den måde, hvorpå individet gør brug af ressourcerne” (Antonovsky, 2003, s. 33). Håbet er, at yogaøvelserne kan understøtte børns venskaber, så de oplever at have flere ressourcer til rådighed, når de står i belastede situationer. Det systemiske perspektiv har en afgørende indflydelse på, hvordan vi forstår og tolker fællesskabet i klassen. Den enkelte elev påvirkes dybt af klassens sociale processer. Men eleven påvirker ligeledes fællesskabet. I fællesskabet udvikles de værdier og sociale normer, der ligger ud over den enkelte, men som griber aktivt ind i individets handlinger og selvforståelse. Fællesskabet er den dimension, der vedligeholder og udvikler den enkeltes identitet. Deltagelse i fællesskabet er at ville noget med hinanden og have modet til det. For at kunne deltage i fællesskabet må den enkelte elev kende samværskoderne (Jensen, 2008), men nogle børn kommer i klemme, fordi de ikke kender eller ikke kan de sociale markører, der formidles som normer og tavse selvfølgeligheder i den pædagogiske ramme. Det er vores antagelse, at venskabsyoga kan udnytte kroppens og samspillets potentiale, og at øvelserne kan bidrage til at øge elevernes generelle velbefindende og på den måde understøtte deres læring. En del af skoleverdenen har stadig et noget rigidt syn på, hvordan man bedst understøtter elevernes daglige motion i skolen. En væsentlig grundtanke med bogen er at skabe et supplement til ”løbeturen rundt i skolegården” eller rundboldkampen. Målet med venskabsyoga er at styrke og støtte elevernes kroppe og sanser og koordinere deres bevægemønstre – samtidig med at de er i fysisk og mental nærkontakt med deres klassekammerater. Venskabsyogaøvelserne kan gennemføres i klassen eller i klassens nærområde (på gangen, en græsplæne eller i fællesrummet). Grundsynet og systematikken fra ICDP’en skaber en optimal ramme for venskabsyogaen, hvilket uddybes i kapitel 4. Vores ønske er, at venskabsyogaen kan understøtte en pædagogisk langsomhedskultur, hvor der er mere flow og mindre stress. Vi anbefaler en pædagogik, hvor der er pauser, nærvær og ro. Venskaber opstår ikke i forbifarten.

Bogen er skrevet til skolens personale; herunder lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, AKT-personale og inklusionsvejledere. Studerende og yogalærere kan også finde inspiration til ny viden og nye øvelser. Bogens konkrete formål er at understøtte den fysiske aktivitet i skolen, men samtidig også at præsentere den kobling, vi ser, der er mellem børns fysiske og sociale velbefindende – i bogens undertitel kalder vi det ”trivselsfitness”.

Introduktion til bogens kapitler Bogens første del – Trivselsfitness – sætter venskabsyogaen ind i skolens kontekst og giver en introduktion til en sundhedspædagogisk ramme med særligt fokus på, hvilken betydning krop, sanser og bevægelse har for skolebarnets generelle udvikling. Læseren præsenteres for nogle faglige argumenter og relevante forskningsresultater, der understøtter arbejdet med yogaen. Ny dansk forskning (Bugge & Froberg, 2015) dokumenterer, at børn lærer bedre og mere, hvis de får mulighed for at bevæge kroppen i løbet af en skoledag. Udviklingsmæssigt er det imidlertid lidt tungt at udvikle området – måske fordi der samfundsmæssigt, men også fagligt, er uenighed om, hvorvidt ”bevægelse i skolen” er spild af tid og et levn fra de flippede halvfjerdsere i stil med rundkredspædagogik og ”bløde værdier”. Pædagogisk set er vi blevet meget klogere de sidste 30-40 år. Vi ved nu, at en krop i bevægelse, gode relationer og leg og læring fletter sig ind i hinanden og til sammen og hver for sig er understøttende for det gode liv. Det gode liv handler om andet og meget mere end at stræbe efter velbehag og undgå smerte. Mennesket har også et genetisk drevet behov for at være i bevægelse samt være skabende og kreativt. Dette behov hører under menneskets behov for selvrealisering. Denne forståelse er knyttet til det oldgræske begreb ”eudaimonia“, hvor forstavelsen eu betyder ”god/godt”, og daimon betyder ”indre potentiale“ eller ”det sande selv“. Kongstanken i eudaimonia er, at ethvert menneske er født med ønsket om at forstå sig selv og realisere sine indre potentialer. Eller sagt med et mere nutidigt tvist: Vi er genetisk disponerede for vækst, bevægelse og udvikling. Livskraft og livsglæde er ikke kun forbundet med det at have det godt, men også at gøre det godt, fordi vi har behov for at virkeliggøre vores egne drømme og udfolde vores eget potentiale (Seligman, 2004). Bogens første fire kapitler vil belyse forskellige facetter af det gode liv; et liv uden kedsomhed, hvor der er fokus på sundhed, krop, bevægelse, samvær, empati, venskaber, leg og læring. Gennem disse indledende kapitler sætter vi

fokus på forskellige elementer ved venskabsyogaen, der alle sammen understøtter det gode liv. Kapitel 1 starter med at beskrive de to tæt forbundne begreber ”kedsomhed” og ”mental sundhed”. Bevægelsen og den positive atmosfære er sundhedspædagogiske ansvarsområder, der påhviler det tværfaglige team. Overordnet set er formålet med kapitlet at beskrive nogle centrale sundhedspædagogiske argumenter for, at venskabsyogaen er relevant i skolen. Forhåbentlig kan kapitlet bidrage til, at det tværfaglige team opkvalificeres til trivselsarbejdet uden at have en master i sundhedspædagogik. Kapitlet slutter med at sætte fokus på det gode humør – kedsomhedens modstykke. I et motionscenter vil man træne sine muskelgrupper, sin styrke og sin smidighed, mens trivselsfitness i klassen betyder, at eleverne også får trænet deres autonome nervesystem. I kapitel 2 introduceres det autonome nervesystems to subsystemer: det sympatiske og det parasympatiske. Disse to nervesystemer støtter den enkelte i hverdagslivet. Lidt karikeret kan man sige, at det sympatiske nervesystem er speederen, og det parasympatiske nervesystem er bremsen. Det autonome nervesystem kræver gentagelser og træning for at kunne udvikle sig. Venskabsyoga er et fitness- og træningsprogram, der udvikler og støtter det autonome nervesystem. Efter en kort og meget overordnet introduktion til fysisk aktivitet sættes der i kapitlet endvidere fokus på berøring. Berøring er en fysisk grundform, der nemt bliver overset i en verden med højt tempo og en vis form for kropsbornerthed. Kapitel 3 handler om børns leg og venskaber. Gennem legen drages barnet ind i det store, myldrende fællesskab. Forskellige legeformer er med til at give alle børn en oplevelse af struktur og sammenhæng. Legen giver ikke blot støtte og struktur til barnets psykiske identitetsdannelse og psykiske vækst, den lærer også barnet, at der er forskellige regler og normer for samvær. Overordnet set er legen lige fra spædbarnsstadiet helt central i barnets psykiske og sensomotoriske udvikling. Børn leger ikke bare; de lever i legen og gennem legen, og deres venskaber dannes og brydes i legens univers. Både begrebet ”venskab” og begrebet ”kammeratskab” beskriver mellemmenneskelige forhold og sætter fokus på, at samspil med andre er universelt. Godt kammeratskab i klassen kan udvikle sig til venskaber, men gør det ikke nødvendigvis. I kapitel 4 præsenteres grundtankerne i yoga og ICDP. Et godt samspil er fundamentet for børnenes relationelle kommunikation, der er fundamentet for børns venskaber. Gennem det gode samspil udvikler eleverne deres venskaber og deres kommunikative kompetence. Det medfødte potentiale for empati udvikles i samspillet med andre og skaber grundlaget for, at eleverne kan

samarbejde. I dette kapitel præsenteres de venskabsyogaøvelser, vi konkret vil anbefale for at styrke samspillet. Formålet med at skabe en synergi mellem yoga og ICDP er at reducere kompleksiteten og hjælpe de professionelle med at skærpe det faglige overblik. Ulempen og det egentlige skrækscenarie er, hvis opbygningen og vores forslag ses som en færdig manual, der skal følges slavisk. Magien må aldrig forsvinde. Hverken fra samspillet eller yogaen. Virkeligheden kan til enhver tid overbyde systemer og teknikker. På den anden side kan en stram struktur også give frihed på indholdssiden. I bogens anden del – Venskabsyoga i praksis – præsenterer vi efter en kort introduktion (kapitel 5) bogens 40 venskabsyogaøvelser. Overordnet set er det vores overbevisning, at yogaøvelserne – med et tvist af mindfulness – vil bidrage positivt til elevernes sundhed og læring. Gennem en øget kropsbevidsthed og sensitivitet kan eleverne få øget deres fysiske velbefindende og generelle trivsel. Øvelserne i bogen er valgt, så de styrker både det enkelte barn og grupper af børn. Gennem øvelserne kan børnene træne og styrke deres kroppe og samtidig træne samspillet med deres klassekammerater. Gennem venskabsyogaøvelserne vil det enkelte barn få redskaber til at mærke kroppens stressniveau og blive præsenteret for forskellige muligheder for at mestre kropslige ubalancer. Alle øvelserne har samme struktur, så de er enkle at anvende i forhold til den aktuelle pædagogiske planlægning. Efter en kort introduktion til øvelsens navn og formål præsenteres nogle centrale psykologiske og fysiologiske pointer. Desuden beskrives relevante variationer og eventuelle ”advarsler” om mulige faldgruber. Til sidst præsenteres øvelsen trin for trin. Se endvidere opdateringer og ny inspiration på bogens hjemmeside, www.venskabsyoga.dk. Venskaber er noget, man stræber efter hele livet, mens yoga mere er en holdning til krop og sundhed, der sikrer, at man kan holde sig mentalt og fysisk frisk. I skolerne kan venskabsyogaen skabe betingelser, som udvikler elevernes evne til at være nærværende. Eleverne skulle gerne forlade skolen med en forståelse af, at det kræver et åbent sind og en aktiv indsats at skabe det gode liv for sig selv og andre.

ANNE LINDER OG TRINE LUND

., forfatter og stifter af og r ICDP.

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

pædagogisk psykologi, Center for ICDP samt ge.

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

pædagogisk konsulent i

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

nnet lærer og arbejder dagogisk Psykologisk ne.

unduddannet lærer, PD kologi, chef i Center for CEMELI.

g. i psykologi og sitet samt k Center for ICDP.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Anne Linder, citat fra bogen.

9 788771 600797

Varenr. 7426

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

I DAGTILBUD OG SKOLE

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde figurer og redskaber fra bogen.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

let for fagpersoner og studerende inden for den pædagogiske verden at orientere sig ud fra deres specifikke fagområde. Bogens afsluttende del giver redskaber til, hvordan

mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde sparring. figurer og redskaber fra bogen.

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE MENTALISERING RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

af det relationelle arbejde.

9 788771 601190

Varenr. 7443

Varenr.Omslag_mentalisering.indd 7443

9 788771 601190

01/06/15 13.29

Omslag_mentalisering.indd 1

01/06/15 13.29

Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

DE FORDØMTE FORÆLDRE RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

DE FORDØMTE FORÆLDRE

Varenr. 7440

De_fordoemte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13

Stjernestunder i det relationelle univers

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

978-87-7160-082-7

ISBN 978-87-7160-082-7

Varenr. 7429

9 788771 600827

NEW YORK TIMES BESTSELLER

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

BØRNS VEJ TIL SUCCES Forord af Per Schultz-Jørgensen

Grit, nysgerrighed og karakterens kræfter

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

PAUL TOUGH

BØRNS VEJ TIL SUCCES

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

Jørgen Lyhne, psykolog, forfatter og lektor.

ANNE LINDER

psyk. Anne Linder. bejdet med og n for pædagogisk et pædagogik.

om at holde evnen til at ces på trods hed drager mod vækst i er os med at r vi har mistet lingen en god et øjeblik er miste sit at rejse sig d’. Rystet, .”

978-87-7160-510-5

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

ISBN 978-77-7160-510-5

978-87-7160-301-9

ISBN 978-87-7160-301-9

Varenr. 7486

VENSKABSYOGA Anne Linder er cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP.

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

VENSKABSYOGA

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

arkitekt fra e og konsulent.

or på VIA University ddannelse og kstern lektor på Aarhus nelse og Pædagogik

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

onstitueret institutleder Pædagogik (DPU),

9 788771 603019

Varenr. 7721

9 788771 605105

Trivselsfitness i skolen

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Venskaber opstår ikke i forbifarten.

ANNE LINDER (RED.)

g. i pædagogik og nsk Center for ICDP og ologi.

Trine Lund er sygeplejerske, sundhedsplejerske og ICDP-træner.