책rsberetning
s e n r krise ar
foto Sidsel Lee Winthrop
retten til et værdigt liv
redaktør
Linda Nordahl Jakobsen Redaktion
Eva Højrup Nils Carstensen Tobias Moe Peter Høvring Marianne Lemvig Lisbeth Engbo Jutta Weinkouff Design
Kit Halding forsidefoto
Sidsel Lee Winthrop tryk
Jønsson Isbn
87-919172-16-7
indhold t værdigt
e Retten til Krisernes
år 4 ndt 7
Verden ru
g 13
Minerydnin Nørregade 15 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk www.nødhjælp.dk
4 Nøgletal 1
3
lp 6
ns Nødhjæ
e Folkekirk
Folkekirkens Nødhjælp
liv
MENNESKERS RETTIGHEDER Grundstenen i Folkekirkens Nødhjælps arbejde er rettighedsbaseret udvikling. Vi hjælper fattige mennesker med selv at kæmpe for deres rettigheder og ændre de strukturer og barrierer, der fastholder dem i fattigdom, sult og undertrykkelse. I alt for mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om at sikre den fattigste del af befolkningen mad, sundhed og retssikkerhed. Folkekirkens Nødhjælp hjælper udsatte grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse og et liv i tryghed og værdighed. Trods sultkriser og katastrofer er to ud af tre udviklingslande på vej til at halvere fattigdommen frem mod år 2015. Alligevel er antallet af sultende ikke faldet markant. Op mod en milliard mennesker lever stadig med sult og underernæring. Sult er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden. BÆREDYGTIG UDVIKLING Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp siden 1922. Vi er der med nødhjælp, når krigen eller katastrofen rammer, og vi arbejder også med det lange seje træk for at skabe udvikling. Vi hjælper fattige landmænd og -kvinder med at få gang i produktionen, med at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne og med at organisere sig, så de selv kan kæmpe for
retten til mad og sundhed. Det betyder både mindre sult, mindre fattigdom og mere vækst og bæredygtig udvikling. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også med at styrke demokrati og menneskerettigheder, at styrke ligestilling mellem mænd og kvinder, at bekæmpe hiv/aids, at støtte flygtninge og fordrevne og med at rydde miner og ueksploderet ammunition, så mennesker igen kan dyrke jorden og færdes frit. GLOBALT OG LOKALT Folkekirkens Nødhjælp er medlem af det globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together). ACT Alliance, der er en alliance af over 100 kirkelige og humanitære organisationer, arbejder med udvikling, katastrofe og fortalerarbejde i over 120 lande. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance-partnere har styrket samarbejdet med fælles kontorer, programudvikling og katastrofekoordinering i bl.a. Cambodja, Honduras, Kirgistan, Sudan, Zambia og på Afrikas Horn. Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere og udviklingsorganisationer, menneskerettighedsgrupper, sundhedsorganisationer og landbrugsorganisationer. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når de fattigste. Kirker og progressive folkelige foreninger og organisationer spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. Vi arbejder også via nationale og globale netværk, som er med til at påvirke politikere og beslutningstagere til fordel for de fattigste og deres rettigheder.
3
foto sofia wraber
foto nils carstensen
foto marcus Q rhinelander
krisernes år KIRSTEN LUND LARSEN FORMAND HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Det vil være nærliggende at beskrive 2011 som et kriseår. Den økonomiske udvikling i Europa kom under pres med valutakrise, nedskæringer og voksende arbejdsløshed. På Afrikas Horn kom alverdens hjælpeorganisationer endnu engang for sent til at undgå en sultkatastrofe. ’Det arabiske forår’ kastede det ene land efter det andet i Nordafrika og Mellemøsten ud i voldsomme interne opgør og magtskifter. Endnu en klimakonference endte uden afgørende fremskridt hen imod bindende og effektive reduktioner af CO2udslip. Voldsomme oversvømmelser ramte igen i Pakistan, og der blev brug for akut katastrofehjælp både dér og i Indien, Sri Lanka, Cambodja, Mellemamerika og Elfenbenskysten. Indgang til noget nyt Mange af disse katastrofer er der ikke noget positivt at sige om. Men kriser og katastrofer er alligevel ikke hele billedet af 2011. Kriser er ikke kun noget negativt. En krise indebærer altid nye erkendelser, nye muligheder, nye begyndelser. Det var f.eks. tilfældet, da Sydsudan så dagens lys som verdens yngste nation i juli. Landet blev omsider skabt gennem en folkeafstemning – hvem havde
troet det muligt? Men Sydsudan står over for store udfordringer med hensyn til forsoning og fattigdom. Uroligheder nord for den nye grænse førte til tusinder af civile drevet på flugt i Nuba-bjergene, hvilket også har påvirket vores snart mangeårige minerydningsarbejde i dette område. “Det arabiske forår” er nok det klareste eksempel på, at kriser er indgangen til ny udvikling, skønt det i situationen ser fuldstændig kaotisk ud, og man ikke ved hvad, der kommer bagefter. Da NATO-operationerne i Libyen var overstået, var vi på pletten for at medvirke til at fjerne miner og ueksploderet ammunition. I skrivende stund ved ingen, hvornår Syriens befolkning får deres frihedens forår. Nye initiativer Herhjemme førte krisen på Afrikas Horn til nye indsatser på indsamlingsfronten. Alle landets biskopper stod for første gang sammen om en appel til danskerne om at bakke vores nødhjælpsindsats op. Vi fik et spændende indsamlingssamarbejde med Kristeligt Dagblad, der på få uger nåede op over tre mio. kr. Afrika NU, et hurtigt etableret samarbejde mellem en række nødhjælpsorganisationer og de to store TV-stationer, gav 110 mio. kr., og Danmarks Indsamling med fokus på unge i Afrika nåede op på 87 mio. kr. På trods af det massive indsamlingsforløb lykkedes det os at mobilisere næsten 20.000 indsamlere til sogneindsamlingen i marts, og de tusinder af frivillige fik indsamlet omkring 15 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Alt i alt uhyre imponerende – også midt i en hjemlig krisetid. Dertil kommer, at vores samarbejde med Bilka om at indsamle penge til at bygge sundhedsklinikker i Malawi blomstrer. Opbakningen i butikkerne er uventet stor og har
fået Bilka til at fordoble målet fra 2 til 4 klinikker svarende til en indsamling på ca. 14 mio. kr. Endelig har over 10.000 danskere nu skiftet til Nødstrøm og har derigennem bidraget med over en miollion kroner til vores arbejde. Folkekirkens Nødhjælps arbejde fik også et ´kongeligt løft’, da H.K.H. Prinsesse Marie sagde ja til at være protektor for vores arbejde. Økonomi Indadtil kunne vi ikke undgå at mærke virkningerne af den økonomiske krise. De stærkt faldende huspriser og stilstanden på boligmarkedet påvirker arveindtægterne i 2011 og forventeligt også fremover i en sådan grad, at vi måtte tage nogle svære beslutninger for at skabe bedre balance i budgettet for årene fremover. For det første medførte det, at vi besluttede at lukke vores udviklingsprogram i DR Congo. Det er ellers et program, hvor vi under meget vanskelige forhold har opnået rigtig flotte resultater. Men vi må erkende, at DR Congo er et uhyre vanskeligt og omkostningsfyldt land med meget svage lokale partnere. Netop derfor er der jo så meget mere grund til at være der og arbejde med at bygge disse partnere og programmer op. Men vi bliver nødt til at vurdere, hvor vi kan gøre mest for pengene. For det andet måtte vi tage beslutning om at lukke butik FISK i Sct. Peders Stræde. Også det var en svær beslutning, for FISK har været et vigtigt brand og har fungeret som en inspiration for det klassiske genbrugsmarked. Men FISK var ikke rentabelt nok i sin nuværende form. Vi vil i samarbejde med Nødhjælpens Ungdom, NU, arbejde på at videreudvikle projektet i en anden retning. Etableringen af NU var også en vigtig ny udvikling i 2011. For
første gang har vi fået en semi-selvstændig organisering af de unge i organisationen. Hensigten er, at strukturen skal give de unge plads og muligheder for at køre holdningskampagner og deltage i aktioner og indsamlingsopgaver med det formål at engagere flest mulige unge i Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Rettigheder i centrum Sidst men ikke mindst blev 2011 året, hvor det politiske klima skiftede, og en ny regering kom til. Besparelserne på bistanden blev standset. Den ny udviklingsminister, der tidligere var international chef i Folkekirkens Nødhjælp, har sat rettigheder i fokus. I lyntempo har han sat gang i både en ny udviklingspolitisk strategi og i en revision af selve loven om u-landsbistand, som i sin grundform stammer tilbage fra 1970’erne. Vi kan kun glæde os meget over, at den rettighedsbaserede tilgang nu står så centralt, for det er grundtanken i den bistand, som vi har ydet de seneste mange år. De fattige skal kende deres grundlæggende rettigheder og sættes i stand til selv at kæmpe for dem. Dét giver varigt udviklingspotentiale, og det kan vi hjælpe med.
5
en verdt rund
asien
kort om folkekirkens nødhjælp
WWW Hjemmesiden noedhjaelp.dk leverer dagligt nyheder og mails på dansk, og du kan se, hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontorer i verden. Vores internationale hjemmeside danchurchaid.org tilbyder sammen med alliancens hjemmeside actalliance.org informationer om udviklings- og nødhjælpsarbejdet globalt. I Danmark Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor ligger i Nørregade 15 i København, hvor omkring 150 medarbejdere og frivillige har deres gang. Vi har mindre kontorer i Århus, Odense, Aalborg og Kolding, hvor landskonsulenter, frivillige og gadehververe arbejder.
foto mikkel østergaard
Formål og værdigrundlag Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, politisk overbevisning, race, national eller etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering. Folkekirkens Nødhjælp udfører nødhjælps- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med kirkelige organisationer og andre samarbejdspartnere. Folkekirkens Nødhjælp engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre vilkårene for verdens fattigste. Det sker både lokalt, nationalt og globalt. Partnerskab og alliancer Folkekirkens Nødhjælp er del af ACT Alliance (Action by Churches Together), som er blandt de største internationale katastrofe- og udviklingsaktører med tilsammen over 30.000 ansatte i flere end 120 lande verden over. Samarbejdet i ACT Alliance betyder bedre og mere effektiv koordinering i både udviklings-, katastrofe- og fortalerarbejdet. Vores arbejde er fokuseret på bekæmpelse af sult, styrkelse af demokrati og rettigheder, sundhed i forhold til hiv/aids, humanitær minerydning og katastrofe- og nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælps arbejde bygger på partnerskaber og rettigheder. I Danmark såvel som internationalt arbejder vi derfor også for at oplyse om årsagerne til nød og ulighed og for at engagere folkelig og politisk handlekraft til at ændre på de strukturer og politikker, der ofte ligger bag sult, fattigdom og udstødelse. Økonomien og organisationen Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FN-organisationer og internationale fonde. Folkekirkens Nødhjælps øverste organ er rådet på 44 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen med repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Erik Norman Svendsen, vælger en sty-
relse, der varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse. Styrelsen har op til 11 medlemmer. Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark, er formand for styrelsen. Henrik Stubkjær er generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Frivillige og folkelig støtte I Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning og skabe handlemuligheder for alle, der vil være med til at bekæmpe sult og fattigdom. Det sker konkret gennem oplysning, indsamling og fortalerarbejde. For at løfte denne opgave er Folkekirkens Nødhjælp dybt afhængig af den solide, folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, tidligere udsendte, volontører, genbrugsmedarbejdere samt frivillige i ungdoms- og seniornetværk og samarbejdsorganisationer. På gaderne i de større byer i Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælps unge Face2Facere, der hverver faste bidragydere til støtte for arbejdet ude i verden. På samme måde hverves hvert år et stort antal nye givere gennem Telemarketing. Hver anden måned modtager omkring 90.000 givere Magasinet, der fortæller om udviklingstemaer og vores arbejde ude og hjemme.
DEMOKRATI I Burma/Myanmar blæser nye milde vinde - både politisk og i forhold til løsningen af konflikten mellem de etniske mindretal og myndighederne. Folkekirkens Nødhjælp har fået bedre muligheder for at arbejde i landet og støtte lokale samarbejdspartnere. Der er etableret et regionalt kontor, som undersøger mulighederne for at udbrede oplysning om faren ved landminer og hjælpe ofre for landminer i den konfliktramte del af landet. Internt fordrevne er så småt begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Muligheder for at burmesiske flygtninge i andre lande kan vende sikkert tilbage til deres hjemland undersøges også. For at styrke civilsamfundet støttes blandt andet kurser for unge i organisationsog udviklingsarbejdet i de fattige egne af landet. I Cambodja har myndighederne strammet grebet om civilsamfundet med øget kontrol og begrænsninger. Men politisk pres på regeringen fik dog premierministeren til sidst i december at udskyde en omstridt lov om regulering af de private hjælpeorganisationer, NGO’erne, til efter 2014. Både lokale NGO’er og det internationale samfund har kritiseret loven, der bl.a. vil indskrænke forsamlingsfriheden og betyde, at alle store og små organisationer skal registreres og følge indviklede regler, hvilket kan spænde ben for udviklingsprojekter i landet. KLIMAFORANDRINGER betyder øget risiko for katastrofer i Asien i form af cykloner og oversvømmelser. Derfor giver Folkekirkens Nødhjælp massiv støtte til varslingssystemer, dæmninger, forhøjede sokler på huse og andet, der ruster befolkningen mod vandmasserne. Da dele af det nordøstlige Indien blev hærget af voldsomme oversvømmelser i efteråret, var det forebyggende arbejde med til at forhindre store tab af menneskeliv og ødelagte huse. I Cambodja var befolkningen til gengæld uforberedt, da heftige skybrud satte store dele af landet under vand. Folkekirkens Nødhjælp støttede sammen med ACT Alliance 8.700 familier med bl.a. mad, vandfiltre og ny såsæd. SLUT MED SLAVERI Selvom nogle af Asiens økonomier buldrer frem, har regionen stadig den største andel af fattige i verden. Mindst 600 millioner mennesker lever i dyb fattigdom. Mange fattige asiater migrerer derfor til nabolande efter arbejde. Her lever de ofte under slaveagtige vilkår. Sammen med vores samarbejdspartnere i Asien har Folkekirkens Nødhjælp været med til at bidrage til en vigtig ILO-konvention, som blev vedtaget i 2011. Den sikrer bedre beskyttelse af de op mod 100 millioner migrantarbejdere fra Syd- og Sydøstasien, der arbejder som hushjælp. ILO-konventionen giver husarbejdere ret til basale arbejdstagerrettigheder som mindsteløn, fridage og sundhedsforsikring. HIV/AIDS En vellykket kampagne mod hiv/aids har båret frugt i Cambodja: Langt færre mennesker hiv-smittes og dør af aids. Kampagnen, som myndighederne har kørt i samarbejde med lokale og internationale organisationer, har kombineret oplysning, medicinsk behandling og støtte til særlige risikogrupper. Folkekirkens Nødhjælps indsats mod hiv/aids integreres fremover i det øvrige udviklingsarbejde.
7
fotos sofia wraber
foto michael bjerrum
en verdt rund
afrika
AFRIKAS HORN Kombinationen af gentagen fejlslagen regn, stigende priser på mad og en uafsluttet borgerkrig i Somalia kastede flere end 13 millioner mennesker på Afrikas Horn ud i akut sult og hungersnød. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance var allerede i foråret i gang med akut nødhjælp. Danskerne gav i løbet af 2011 over 30 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps indsats. Via ACT Alliance har vi støttet i Somalia med vand, tæpper, telte og kogegrej til internt fordrevne og uddeling af mad og vand i fire landdistrikter. I Kenya har somaliske flygtninge i Dadaab lejrene fået hjælp i form af mad, tøj, sko og hygiejneartikler samt psykosocial støtte. Hjælpearbejdet her blev generet af overfald på og bortførsler af hjælpearbejdere. Det førte til, at kenyansk militær rykkede ind i Somalia i efteråret for at bekæmpe Al-Shabaab militsen. I ETIOPIEN har Folkekirkens Nødhjælps mangeårige indsats med at forebygge sult tydeligvis virket. Etiopierne i de tørkeramte områder blev i højere grad i nærheden af deres landsbyer istedet for at flygte, og det forbedrede deres mulighed for at klare sig igennem tørken. Alligevel mistede hundredtusinder i den sydlige del af landet deres livsgrundlag, fordi 80-90 procent af kvæget døde under tørken. Folkekirkens Nødhjælp uddelte mad og har styrket arbejdet med bl.a. at forbedre adgangen til vand. Folkekirkens Nødhjælp sikrede også vand og sanitet i en stor flygtningelejr med somaliske flygtninge i det sydøstlige Etiopien. I UGANDA i den nordøstlige Karamoja-provins lykkedes det partnerne med en målrettet kampagne at få især flere kvinder til at stille op, deltage i den politiske proces og stemme ved valget. I Teso-provinsen er over 700 lokale talsmænd blevet trænet i ”monitorering”. Deres fortalervirksomhed har bl.a. betydet, at lokale ledere, som blev anset som korrupte, ikke blev genvalgt. I den fortsatte kamp mod hiv/aids har Folkekirkens Nødhjælp oprettet et opsparingsprogram, som hjælper de mest udsatte til at skaffe sig et livsgrundlag.
I DR CONGO har seksuelle overgreb på især kvinder og børn været del af hverdagen i den konfliktfyldte Syd-Kivu region. Folkekirkens Nødhjælp har afsluttet et 29 måneder langt projekt med at hjælpe ofrene og reducere antallet af seksuelle overgreb. Desuden er der gennemført en oplysningskampagne om håndtering af hiv-smitte. Denne del af arbejdet i DR Congo udfases grundet økonomiske besparelser. I MALAWI blev den politiske situation voldsomt forværret, og flere af Folkekirkens Nødhjælps partnere fik trusler fra bl.a. politi og tæskehold støttet af politiske kræfter. De berørte partnere og også flere menneskerettighedsaktivister har fået støtte. Folkekirkens Nødhjælp fik organiseret en konference om god regeringsførelse, hvor 120 politikere, meningsdannere, donorer og repræsentanter fra civilsamfundet deltog. Det mundede ud i en fælles handlingsplan om at gennemføre et oplysnings- og bevidstgørelsesarbejde i landdistrikterne om god regeringsførelse og basale rettigheder. På grund af den politiske situation har flere internationale donorer trukket deres budgetstøtte til Malawi. Det gav regeringen problemer med at skaffe udenlandsk valuta, og der var mangel på stort set alle importvarer. Manglen på benzin gav Folkekirkens
Nødhjælp store udfordringer, fordi det var vanskeligt at komme ud i landdistrikterne. Flere projekter bl.a. de Bilka-støttede sundhedscentre blev forsinket, men kom dog godt i gang. I ZAMBIA har partnerne fortsat arbejdet med at støtte udviklingen i små landsbyer i den sydlige og østlige del. Indsatsen har betydet, at over 80 procent af indbyggerne i disse landsbyer har fået gang i produktionen, så de kan sælge f.eks. grøntsager og æg og derved skaffe sig en indtægt. Danmarks Indsamling 2011 besøgte Zambia med to erhvervsdonorer, som oplevede, hvordan pengene gavner i den sydlige del af landet, hvor landsbyer har fået bl.a. brønde, trædepumper og solcelleanlæg og er trænet i basale færdigheder og rettigheder. Arbejdet med at bekæmpe hiv/aids fortsætter også, især blandt piger og unge kvinder og ude på landet, hvor hiv-smittede støttes med låne-spare-grupper. SYDSUDAN OG SUDAN Cirka fire millioner sydsudanesere stemte i januar for Sydsudan som selvstændig nation. Men det var en hård fødsel for verdens yngste nation. Flere millioner mennesker, der var fordrevne under krigen, er vendt hjem til en virkelighed med stor fattigdom, og flere lokale konflikter over kvæg, vand og græsning blussede op. I det ”gamle” Sudan mod nord brød voldsomme konflikter ud i Nuba-bjergene og Blue Nile, og katastrofen i Darfur fortsætter. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance arbejder sammen med partnere på at hjælpe de mest udsatte i både Sydsudan og Sudan. Der leveres nødhjælp i områder, hvor kun få andre når frem. Flere tusinde familier støttes i at forbedre deres landbrug, indtjening og livsvilkår. De lokale kirker støttes i arbejdet med at skabe fred og forsoning. Samtidig prøver kirkelederne at påvirke Sydsudans nye regering til at bekæmpe misbrug og korruption og til at lukke udstødte grupper ind i det politiske liv.
9
n e d r e v dt run
centralasien FORSONING EFTER KONFLIKT Under de voldelige sammenstød mellem usbekere og kirgisere i det sydlige Kirgistan i juni 2010 gik syv internationale NGO’er heriblandt Folkekirkens Nødhjælp og lokale samarbejdspartnere sammen i en ny alliance, TASK (Transition Alliance for South Kyrgyzstan) om at koordinere deres akutte nødhjælpsarbejde. De syv organisationers arbejde var så effektivt, at EU’s udenrigstjeneste, Euro pean External Action Service (EEAS) efterfølgende opfor drede organisationerne til i fællesskab at fortsæt te et konfliktdæmp ende og forebyggen de arbejde. Organisationerne valgte ACT Alliance, der i Kirgistan er et samarbejde mellem Folkekirkens Nød-
hjælp og søsterorganisationer fra Storbritannien, Holland og Norge, til at stå i spidsen for arbejdet. EU har bevilget 33,8 mio. kroner til kortlægning af nye potentielle konflikter, uddannelse af lokale mæglere, krise- og retshjælp, støtte til lokale udviklingsprojekter og uddannelse af marginaliserede unge. Den store EU-bevilling giver de syv internationale organisationer og deres otte lokale samarbejdspartnere god mulighed for at bidrage til forsoning og heling i Kirgistan efter konflikterne.
fotos martin schuster
REGISTRERING AF BORGERE Kirgiserne gik i efteråret 2011 til præsidentvalg, og der var en vis frygt for nye uroligheder. Men præsidentvalget forløb fredeligt, og den siddende premierminister, Almazbek Atambaev, blev valgt med 60 procent af stemmerne i 1. valgrunde. Han blev dermed den første præsident, der kommer til magten i Kirgistan ved et parlamentarisk valg og ikke som følge af en revolution. Valgets største svaghed var mangelfulde valglister. Kirgistan bruger stadig det gamle sovjetiske system til registrering af sine borgere, og registreringen baserer sig på borgernes permanente adresse. De titusindvis af mennesker, som fattigdom har tvunget til at vandre fra land til by, har mistet deres civile registrering og er blevet ’ikkeborgere’ i deres eget land. De figurerer følgelig ikke på valglisterne – ligesom de heller ikke kan få lægehjælp, uddannelse, modtage sociale ydelser eller anlægge retssager. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter arbejdet med at få ændret det forældede registreringssystem, der betyder, at mange migranter mister alle civile rettigheder. Kirgistans nye regering har lyttet til kritikken og nedsat en arbejdsgruppe, som skal reformere registreringen af borgere. Flere af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere er repræsenteret i gruppen.
fotos maria hastrup
verde rund n t
mellemamerika MENNESKERETTIGHEDER PÅ SPIL I Honduras blev situationen med krænkelser af menneskerettigheder forværret. Især i Aguan-området i det nordlige Honduras, hvor en række konflikter om jord udspiller sig. Her er et større antal bondeledere blevet truet, bortført eller dræbt. Politi og retsvæsen har ikke efterforsket eller retsforfulgt de ansvarlige bag. Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med at dokumentere og overvåge den humanitære situation i Aguan-området. Flere end 1.500 mennesker har fået hjælp til at blive genhuset, efter at deres hjem, skoler og kirke blev brændt ned, og der er givet juridisk støtte til nogle af ofrene for konflikten. Den alternative Sandhedskommission, som det internationale samfund og Folkekirkens Nødhjælp støtter, arbejder fortsat med at undersøge de juridiske og humanitære konsekvenser af statskuppet i 2009. Den kommer med sine anbefalinger i 2012 til, hvordan demokrati og retsstat kan styrkes i Honduras. I det vestlige Honduras har Folkekirkens Nødhjælps partnere med støtte fra EU fået et lokalt samarbejde op at stå, hvor unge volontører arbejder sammen med lokale politimyndigheder og med kommunen for at fremme en retskultur og dæmme op for kriminalitet og vold. I Guatemala har Folkekirkens Nødhjælps partnere trænet menneskerettighedsforkæmpere i lovgivningssystemet, så de kan støtte kvinder, der udsættes for vold. Vold mod kvinder er del af en voldskultur, som stadig dominerer efter mere end 30 års væbnet konflikt.
FOREBYGGELSE OG selvforsyning I den vestlige del af Honduras arbejdes fortsat med støtte til fattige bjergbønder, så de kan blive selvforsynende med mad og lære at tale deres egne rettigheder i forhold til myndighederne. I det nordlige Honduras ud til den caribiske kyst har indbyggerne i flere oversvømmelsestruede små byer ud til floder og på selve kysten fået hjælp til katastrofeforebyggende arbejde: De har udarbejdet evakueringsruter, skoleelever har fået undervisning i katastrofeberedskab, og der er etableret advarselssystemer via radiosendere. Store dele af Mellemamerika blev i efteråret igen ramt af oversvømmelser og jordog mudderskred efter voldsomme regnskyl. I Honduras og Guatemala blev titusinder evakueret eller måtte tage flugten. Folkekirkens Nødhjælp hjalp flere tusinde med midlertidig tag over hovedet, rehabilitering og med at starte ny fødevareproduktion. RETTIGHEDSARBEJDET Arbejdet i Guatemala støttes fremover via Folkekirkens Nødhjælps søsterorganisationer i ACT Alliance. Det er primært arbejdet med fødevaresikkerhed, indfødte folks rettigheder og menneskerettigheder, som støttes.
11
verde rundt n
mellemøsten
minerydning en verdt foto marcus Q rhinelander
vestbredden De israelske myndigheder optrappede i 2011 ulovlige husnedrivninger på den besatte Vestbred og i Østjerusalem, og et rekordstort antal palæstinensiske familier blev fordrevet fra deres hjem. I takt med at antallet af husnedrivninger er steget, er de ulovlige israelske bosættelser blevet udvidet, og der er sket en optrapning af vold mod palæstinensere begået af israelske bosættere. Den palæstinensiske befolkning er koblet helt af fra infrastrukturen; vand- og elforsyning er ikke udbygget siden 1967, skoler og sundhedsklinikker forfalder, og palæstinensernes livsbetingelser og muligheder for at overleve i de besatte områder er under stort pres. Folkekirkens Nødhjælps israelske menneskerettighedspartnere fortsætter med at dokumentere krænkelserne af den palæstinensiske befolknings rettigheder, samtidig fortsætter forsøg i det israelske parlament, på at forbyde kritik af den israelske bosættelsespolitik og dens humanitære konsekvenser via lovgivning der vil definere kritikken som Israel-fjendtlig.
rund
2011 var et travlt år for det humanitære minearbejde. Folkekirkens Nødhjælp satte hurtigt mineryddere ind efter krisen i Libyen og fortsatte med at bane vejen for udvikling i Angola, DR Congo og Libanon. Et nyt projekt blev påbegyndt i Albanien, og de første skridt er taget til et projekt i Laos. Men det var også et år med en finanskrise, der har gjort det sværere at skaffe penge til minerydningsprojekter især i DR Congo.
Håb om to-statsløsning svinder Både EU, FN og andre internationale organisationer er dybt bekymrede over de stadige stramninger og forværringer i de besatte områder og påpeger, at i takt med at presset på palæstinenserne øges, svinder håbet om en to-statsløsning. Uanset hvordan situationen udvikler sig, vil Folkekirkens Nødhjælp blive ved med at sætte fokus på nødvendigheden af, at alle konfliktens parter overholder international humanitær lov – og ikke mindst, at den palæstinensiske civilbefolknings grund læggende humanitære rettigheder og behov respekteres.
I Libyen begyndte minerydderne arbejdet allerede i maj, og nu kan folk igen færdes trygt på gaderne i Misrata. I alt er 1.704 krigsefterladenskaber ryddet i huse, på veje, i skoler, på sygehuse og marker. Derudover er de nye libyske myndigheder blevet vejledt i at føre kontrol med våben blandt befolkningen. I Libanon blev 817 klyngebomber ryddet i syd, mens omkring 120 stykker ueksploderet ammunition blev fjernet nær Beirut, som er ved at blive hovedområde for arbejdet. Lokalt personale uddannes til at overtage programmet.
I det olierige Angola har minerydningshold ryddet et to kilometer langt minebælte i den fattige, østlige del. Totalt blev 1.170 livsfarlige våben fjernet. Det har resulteret i, at 551.070 kvadratmeter jord nu er frigjort til gavn for flere end 30.000 mennesker. I grænseområdet til Burma/Myanmar har Folkekirkens Nødhjælp oplyst næsten 7.000 mennesker om faren ved landminer og hjulpet 36 mineofre med proteser. I Albanien er minerydderne startet med at rydde såkaldte ”hotspots” - stærkt ammunitionsforurenede områder. De er levn fra plyndrede våbenlagre fra en konflikt i 1997, der i mellemtiden har kvæstet 700 mennesker.
I den sydlige del af Sudan har oplysningsarbejdet nået 30.000 mennesker. 321 sty kker ammunition blev ryddet til gavn for 22.000 mennesker, inden der udbrød konflikt i området, og arbejdet blev sat i bero. Der arbejdes i stedet med at hjælpe 27.000 mennesker i Kassala-området østpå.
fotos paul jeffrey
I DR Congo er et areal svarende til 154 fodboldbaner ryddet i Katangaprovinsen, til gavn for 70.000 mennesker. Familier har fået redskaber, såsæd og vejledning, så landbrugsjorden udnyttes optimalt. Minerydderne har undervist lokale i at undgå minefare og sikret en lufthavn, så det igen er muligt at flyve ind med medicin.
fotos uffe gjerding
El, vand og krisehjælp Folkekirkens Nødhjælp fortsætter sit humanitære arbejde med at sikre vandforsyningen på Vestbredden ved at renovere gamle, romerske vandcisterner. 181 cisterner til drikkevand og vanding af dyr og marker er indtil nu blevet renoveret. To af de nyrenoverede cisterner er efterfølgende blevet ødelagt af bosættere, og to cisterner er truet af ordre om nedrivning fra det israelske militær. fordi de er renoveret uden byggetilladelse. Herudover opsætter Folkekirkens Nødhjælp solcelleanlæg for at sikre elforsyning og støtter folks kamp for at beholde deres jord.
I Gaza fortsætter krisehjælpsprogrammet for børn og unge, der blev traumatiserede under krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse i 2010. Det indkomstgenererende arbejde for kvinder og ernæringsprogrammet blandt de 47,3 procent af Gazas børn, som er under- og fejlernærede på grund af den israelske blokade, fortsætter også.
13
her arbejder vi
rusland
albanien
kazakhstan
kirgistan tadsjikistan
libanon
palæstina
libyen
pakistan
laos nepal bangladesh
mauretanien
honduras
indien
sudan
sydsudan
nicaragua
somalia
etiopien uganda burundi
filippinerne
cambodja
sri lanka
thailand
kenya
dr congo angola
malawi zambia zimbabwe
Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller katastrofearbejde Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsprogrammer
Nøgle tal 2011
EU-bevillinger 20% Sekretariat 11%
internationale donorer 11%
Udviklingshjælp 36%
Indsamling 8%
Øvrige 0,5%
Oplysning 3%
Danida-bevillinger 37%
Private bidrag/ indsamlinger 31,5%
total Nettoomsætning Administrationsprocent
500 450 400
250 200
Her kom pengene fra
det gik pengene til
Udviklingshjælp 192,7 Katastrofehjælp 222,6
Private bidrag/indsamlinger 163,9 heraf genbrug
19,5
Danida-bevillinger 196,3 EU-bevillinger 107,3 Internationale donorer 58,9 Øvrige indtægter 2,3 I alt 528,7
heraf humanitær minerydning
69,6
Oplysning 16,2 Indsamling 39,9 Sekretariatsudgifter 56,8 I alt 528.2
millioner kr.
300
Katastrofehjælp 42%
millioner kr.
350
hele millioner kr.
Flere penge til verdens fattige De samlede indtægter i Folkekirkens Nødhjælp nåede i 2011 op på 528,7 millioner kr., hvilket er 1,2 millioner kr. mere end i 2010. Heraf blev der anvendt 415,3 millioner kr. til hjælpearbejdet verden over, en stigning på 3,6 millioner kr. i forhold til 2010. Denne stigning knytter sig primært til øgede aktiviteter inden for katastrofehjælp, hvor der blev anvendt 222,6 millioner kr. i 2011 i forhold til 202,4 millioner kr. i 2010. Stigningen i katastrofehjælpen i 2011 kan henføres til Afrika og den omfattende indsats på Afrikas Horn, som følge af tørkekatastrofen, der ramte flere end 13 millioner mennesker. Stigningen i de samlede indtægter i 2011 skyldes primært øgede EU-bevillinger, som stiger til 107,3 millioner kr. i 2011 fra 84,2 millioner kr. i 2010. Denne stigning kompenserer for faldende indtægter fra Danida samt et mindre fald i private bidrag og indsamlinger. Indtægter fra Danida og private bidrag og indsamlinger falder sammenlagt med 24,2 millioner kr. i 2011 i forhold til 2010. Afrika er fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp anvender de fleste af sine indtægter og på grund af den store indsats på Afrikas Horn, blev der i 2011 anvendt 45 % af pengene til vores hjælpearbejde i Afrika mod 43 % i 2010. Indsatsen inden for udviklingshjælp blev i 2011 reduceret til 192,7 millioner kr. i forhold til 209,2 millioner kr. i 2010. I Afrika anvendes der fortsat flest midler på udviklingsarbejde, i alt 69 millioner kr. i 2011, efterfulgt af Asien, hvor udviklingsindsatsen udgjorde 50,9 millioner kr. i 2011. Som følge af den moderate stigning i de samlede indtægter og herunder at indtægter fra private bidrag og indsamlinger er faldet, er udgifter til sekretariat, indsamlings- og oplysningsarbejde reduceret til 113 millioner kr. i 2011 i forhold til de ialt 117,9 millioner kr. i 2010 . Det er hensigten også i 2012 og 2013 at begrænse omkostningsniveauet for disse funktioner for at sikre, at størst mulig andel af indtægterne kan anvendes til vores katastrofe- og udviklingsarbejde verden over.
burma
haiti
guatemala
150 100
8,9%
2007
8,5%
2008
10%
2009
9,7%
9,6%
2010 2011
Anvendte midler
50 0
omsætning og administration
45% Afrika
25% Asien
11% mellemøsten
7%
5%
7%
mellemamerika
europa
Globalt
15
Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk
www.nødhjælp.dk