Magasinet nr. 3 2014 by Folkekirkens Nødhjælp

Ministeren fra Mors Der har altid skullet ske noget 6 Gang i genbrug En frivillig puster ud 17 Mystiske sms-donationer Stavekontrol hjalp de fattigste 22

magasinet

juni 2014 Folkekirkens Nødhjælp

Peace love & disharmony

MINERYDNING MED SJÆL

Redaktion Lise Benzon (ansv.), Nikolaj Søndergaard og Anne Mathilde Friis Larsen

Redaktionen af Magasinet nr. 3/14 blev afsluttet den 10. juni 2014 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forside

Kit Halding bagside- & annonceansvarlig

Nina Halberstadt Tryk

Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

68.200 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 14. august 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Paul Mollerup

Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

At træde på glasskår

Selvom jeg har temperament, har jeg aldrig kastet tallerkner eller drikkeglas efter min mand, når vi var uenige. Det er i sig selv en klar fordel, for så er der ingen risiko for at træde på glasskår, når konflikten er overstået. Og hvis der var, kunne vi jo bare bruge støvsugeren. Oprydningen – og forsoningen – er herligt ukompliceret, når konflikten er mellem to mennesker og handler om tv-programmer og vasketøj. Sådan er det ikke, når rigtig mange er involveret og ikke kan blive enige. Når konflikten fører til væbnede kampe og i værste fald borgerkrig. Når snigskytter og eksplosioner bliver hverdag og tryghed en uopnåelig luksus. Så er det langt værre ting end glasskår, der ligger tilbage efter uenighederne. Selvom konflikten løses, må civilbefolkningen tilbringe hverdagene i en tidligere krigszone, hvor der er masser af våben i omløb, og landminerne kan ligge over alt. I haver, på legepladser eller på stien til markedet. Sådan er realiteten i en række lande. Og våben skelner ikke mellem børn, soldater og farmere. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp siden 90’erne arbejdet med minerydning i flere lande. Og i de senere år er der kommet vægt på det psykosociale arbejde. For det er ikke kun landminer og glemte granater, der truer befolkningen efter en væbnet konflikt. Som Richard MacCormac, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram, siger i temaartiklen på side 10: ”Vi ønsker at hjælpe alle, der er påvirket af konflikt, og reducere den negative effekt, krige har på civile.” For det er mange former for glasskår, Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at samle op i de lande, som har været ramt af konflikter. Ikke kun landminerne, som ved en forkert bevægelse kan koste lemmer og liv, eller de mange andre våben, som sagtens kan affyres efter krigen – også glasskårene, der ligger i sjælen. Skårene af ubehagelige minder og knuste drømme er lige så vigtige at feje op, så ofrene igen tør tage skridtet mod et godt og trygt liv uden frygt for at skære sig på fortiden. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk

TEMA/minerydning med sjæl

Når krigen slutter, så kommer freden. Eller gør den? Væbnede konflikter efterlader forfærdelige minder og frygt – ikke blot landminer, granater og våben. Derfor er en ny og vigtig del af minerydning det psykosociale arbejde. ”Det handler om mennesket og ikke om våbnet,” forklarer Richard MacCormac, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde.

SIDE 10

indhold Ministeren fra Mors

Mogens Jensen er Handels- og Udviklingsminister. Men hvordan endte en knægt fra Mors uden politik i blodet der? Han blev drevet af lysten til at skabe og ændre.

SIDE 6 Fra snigskytter til fredsduer

I Libyen har mange børn set traumatiserende krigshandlinger. Igennem kreativitet lærer børnene nu at bearbejde minderne og udtrykke sig positivt – også om fred.

SIDE 14 Monstret slugte alt

Selvom tyfoner er dagligdag i Filippinerne, var ingen forberedt på supertyfonen Haiyans ødelæggelser. Vi har besøgt de ramte områder et halvt år efter naturkatastrofen.

SIDE 18 Big Brother støttede

Hos Folkekirkens Nødhjælp vidste man godt, at der var penge på spil i tv-programmet ”Big Brother”. Ingen turde dog håbe på, at de gik til verdens fattigste mødre.

SIDE 22 3 3

magasinet/nyt

Bitcoin på beløbet, tak Som den første hjælpeorganisation i Danmark er Folkekirkens Nødhjælp begyndt at tage imod valutaen bitcoin. Det sker efter, at flere har efterspurgt muligheden, der er en helt ny måde at give et kontant bidrag. Bitcoin er en valuta, som kun består digitalt, og al betaling foregår direkte mellem to parter ved hjælp af digitale signaturer. Hvis du aldrig har hørt om fænomenet, er du dog ikke den eneste – bitcoin er endnu ikke så udbredt, at Folkekirkens Nødhjælp kan bruge de modtagne midler direkte. De vil i stedet blive omvekslet til konventionel valuta.

Cambodjas kvinder skal klædes på

Folkekirkens Nødhjælp har indgået et treårigt samarbejde med Salling Stormagasiner, som skal hjælpe cambodjanske kvinder til at skabe handel, udvikling og selvstændighed – sloganet lyder derfor ”Klæd Cambodja på til fremtiden”. Igennem to lokale samarbejdspartnere skal kvinderne oplæres i for eksempel syning, smykkeproduktion og ikke mindst at handle med produkterne, så de kan løfte sig selv ud af fattigdommen. Indsamlingsmålet for det første år er 300.000 kroner.

Vidste du at...

der nu er stillet tøjcontainere op ved landets Bilka-butikker? For hvert kilo tøj går to kroner til Bilkas og Folkekirkens Nødhjælps indsamling ”Giv en livline til Malawi”.

foto scanpix

Mudderskred ødelagde alt

I Afghanistan blev omkring 2500 mennesker levende begravet, da et voldsomt jordskred i maj ramte en landsby i Abi Barik-området i Badakhshan-provinsen. Tabet af familiemedlemmer, naboer og venner har ramt beboerne i området hårdt, ligesom mistede hjem, afgrøder og husdyr nu gør det uoverskueligt for landsbyboerne at klare sig uden hjælp. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp øremærket 500.000 kroner til at hjælpe de ramte familier. Pengene skal dække akutte behov såsom uddeling af madrationer, oprettelse af midlertidigt husly, madrasser, tæpper samt drikkevand og lægehjælp. Det vil ske i samarbejde med partnerorga nisationen Church World Services lokale medarbejdere i Afghanistan. Badakhshan provinsen ligger i det nordlige Afghanistan og rammes hyppigt af oversvømmelser, laviner, jordskred og tørke. Befolkningen er fattig, og mange bor i mudderhuse, der ikke giver megen beskyttelse, når naturen raser. Omkring 700 familier var efterfølgende i risiko for at blive ramt af et nyt mudderskred, derfor gennemførte de afghanske myndigheder en evakuering af området.

foto Mohammed Massoud Morsi

Tørke truer Syrien Borgerkrigen i Syrien har gjort, at en meget stor del af befolkningen lever på flugt – det anslås, at knap syv millioner er flygtet inden for landets grænser, mens godt 2,5 millioner er flygtet til nabolandene. Oveni det er landet nu blevet ramt af nye problemer på grund af manglende nedbør. Fra september til april fik det nordlige Syrien, som står for en stor del af landets fødevareproduktion kun halvdelen af den normale nedbørsmængde, og World Food Programme vurderer, at udbyttet af hvedehøsten vil blive 29 procent lavere end i årene før. Mange syrere var og er i forvejen afhængige af fødevarehjælp, og derfor kan situationen blive katastrofal.

Vi kæmper for fremtiden HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

En ny verden I 2025 vil seks ud af ti mennesker verden over bo i byerne, og fattigdommen vil være større der end på landet. Det er den omvendte situation af, hvordan verden ser ud lige nu, men det vil blive et resultat af naturkatastrofer, konflikter og manglende ressourcer – og det vil kræve, at udviklingsarbejdet tilpasses det nye verdensbillede. Fremtidsudsigterne gives i Folkekirkens Nødhjælps rapport ”Scenario 2025 – Rivalry in a Multi-Power World”. Rapporten, der også berører emner som stigende ulighed og en skiftende, global magtbalance, kan læses i fuld længde på både dansk og engelsk på WWW.NØDHJÆLP.DK

Etisk formand Birgitte Qvist-Sørensen har som international chef i Folkekirkens Nødhjælp et ønske om, at væksten i verden skal være bæredygtig, og at international handel skal gå hånd i hånd med menneskerettighederne. Derfor er det en stor glæde for Birgitte Qvist-Sørensen, at hun nu er blevet bestyrelsesformand i Dansk Initiativ for Etisk Handel og også her kan arbejde for bæredygtighed og ansvarlig vækst.

Gennem 15 år har Folkekirkens Nødhjælps mineryddere fjernet i tusindvis af landminer og ueksploderede granater. Vi har åbnet veje, så der igen er blevet adgang til markedet, og landbrugsjord, så bønderne igen har kunnet tilså deres marker. Vi har ryddet i byer omkring skoler, kirker, markedspladser og moskéer, så dagligdagslivet har kunnet genoptages. Vore minerydningsteams arbej der både manuelt og med elektriske detektorer, og i Angola bruges to minerydnings køretøjer skænket af Den A. P. Møllerske Støttefond. Vore mineryddere er blandt de dygtigste i verden, og jeg er dybt imponeret over deres mod, som hver dag sender dem ind i minefelterne med livet som indsats – for at give deres børn og børnebørn en bedre fremtid. Deres arbejde er afgørende for, at samfundene kan begynde at udvikle sig. Deres arbejde er med til at skabe livsmuligheder på ny. I de senere år har vi tilføjet en ny komponent til vores minerydning, nemlig den psykosociale indsats. Særligt børnene lider i høj grad under de konflikter, som ligger bag brugen af våben. De mange ueksploderede granater skal fjernes for at genetablere den basale tryghed, som betyder, at man tør sende sine børn ud at lege. Vi vil fortsætte med at rydde miner – men det er vigtigt, at vi ikke glemmer de mennesker, der skal bygge samfundet op, når vi har fjernet minerne. De skal hjælpes til at bearbejde deres traumer, og de har brug for at vide sig sikre i hverdagen, før de for alvor kan tage del i at genopbygge deres samfund.

5 3

fra mors til minister Hvilken rød tråd løber fra Mors til ministerkontoret? I Mogens Jensens tilfælde er den vævet af blandt andet engagement, fantasi og organisatorisk talent. Tekst Anne Mathilde Friis Larsen Foto Ulrik Jantzen

Lad os starte i Uganda. Det er den 22. marts 2014, og Mogens Jensen har blot været Handels- og Udviklingsminister i 48 dage. Han spørger roligt den ugandiske premierminister, hvad han ville sige til at blive fængslet for at være sort? ”Det svarede han ikke på, men han holdt en meget lang pause. Ja, der blev en lang pause i mødet. Folk skulle lige tygge på den, tror jeg,” siger Mogens Jensen. Han sad til møde med flere ugandiske ministre, da spørgsmålet faldt i forbindelse med landets nye lov mod homoseksualitet. Han havde forud sagt, at han nu ville komme med en alvorlig og en morsom bemærkning. ”Til sidst brød jeg tavsheden og sagde, at den morsomme bemærkning kom nu: Om de var klar over, at den mest købedygtige gruppe,

som har flest penge at rejse for og shoppe for, er de homoseksuelle. Så hvorfor gå glip af den indtægt her i Uganda? Så smilede de lidt over det. Ikke mindst turistministeren,” siger Mogens Jensen, som selv er homoseksuel. Han kan ikke selv lade være med at grine, mens han sidder med armene bredt ud over de to stole ved hans sider. Hans blik er vågent, han lytter opmærksomt og fortæller levende. Han trækker på venstre mundvig og kigger på verdenskortet på den petroleumsblå væg bag skrivebordet, når han tænker sig om inden sine svar. Ministeren tager imod med åbne arme.

Tilbage til start Det var på den lille ø i Limfjorden, Mors, det hele startede. Harry og Ebba var ganske almindelige forældre, fortæller ministeren. Moderen var hjemmehjælper, faderen var ekspedient, de kørte i folkevogn, og ferierne blev holdt ved Vesterhavet. Mogens var ikke en af drengene i det fede tøj. Men han var en dreng, der satte gang i alverdens ting. Han skrev skuespil, som klassen opførte for forældrene. Han sad i elevrådet og sørgede for, at skolen fik en kakaoautomat. Han arrangerede børnedemonstration gennem byen for at få sit elskede bibliotek udvidet. ”Er det noget, jeg har fået fra mine forældre? Nej, det kan man ikke sige. De

magasinet/portræt

var ikke aktive i politik, og jeg har da også selv tænkt over, hvorfor man bliver, som man bliver, og hvorfor jeg er så god til at organisere ting. Jeg kan kun sige, at helt tilbage fra jeg var ganske, ganske lille, var det bare mig, der opfandt historierne, vi skulle lege, og mig, der uddelte rollerne.” Med sin helt særlige evne til at være samlende, organisere ting samt bruge fantasien og lysten til at lave aktiviteter, gjorde han noget for andre. ”Så ja, hvor kommer det fra? Det har været der altid, og det har altid handlet om, at der skulle ske noget. Vi skulle have det sjovt, og sidenhen skulle det så også nytte noget,” siger han. Mogens Jensen er typen, der bliver meget optaget af de ting, han engagerer sig i, og så forsøger han også at få andre med. ”Jeg tror egentlig også, den drivkraft gjorde, at jeg blev politiker.”

Skuffende ungdomskampe Mogens var med til at stifte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Mors sidst i 70’erne, og den første landsdækkende aktivitet, han var med til, skulle hjælpe sandinisterne, som kæmpede mod diktaturet i Nicaragua. Mens han fortæller om gamle dage, trækker han ind i nutiden. ”Da jeg senere i mit liv sad i udenrigsudvalget og i udenrigspolitisk nævn,

var jeg på en lang række rejser. Jeg så i Nicaragua, hvor skrækkeligt det styre, som jeg sådan set havde været med til at bane vejen for, var blevet i sin tredje vanartede generation, og blev skuffet over det,” fortæller Mogens Jensen. Mens han arbejdede med ulandsoplysning for Arbejdernes Oplysningsforbund, AOF, drog han land og rige rundt med to lysbilledforedrag. Ét om apartheid i Sydafrika og ét om arbejdstagerrettigheder i Brasilien, som blev til gennem brevkorrespondance med formanden for metalarbejderne i Brasilien – en vis herre, der senere blev kendt som præsident Lula. Engang blev han smuglet ind i Eritrea under borgerkrigen med Somalia, hvor sikkerhed ikke eksisterede. Han boede under jorden i seks dage, mens Eritrea kæmpede for selvstændighed, og her lavede han en film, som var med til at påvirke daværende udenrigsminister, Helle

magasinet/portræt noedhjaelp.dk/nyt

blå bog

Mogens Jensen Født i Nykøbing Mors i 1963 Siden 3. februar 2014 Handelsog Udviklingsminister Medlem af Socialdemokratiet Er single og bor i København

Degn, til at Eritrea skulle være samarbejdsland med Danmark. ”Jeg må sige, at jeg er skuffet over, hvordan udviklingen er gået med det. Kampen mod apartheid kan kun få tommelfingeren op, men i Eritrea og Nicaragua er det desværre gået den forkerte vej,” ræsonnerer han.

De tager dit pas og din telefon

virkelig på vej op, når det kommer til velstand og økonomisk vækst. Det giver mig troen på, at det kan lade sig gøre at ændre ting,” siger han. Ministeren ser gerne mere åbenhed og ærlighed om den virkelighed, der er i udviklingsarbejde. For der er vanskeligheder forbundet med det. ”Når vi, som arbejder med det her, skal kommunikere om det – for eksempel mig som politiker og Folkekirkens Nødhjælp som hjælpeorganisation – så skal vi i højere grad turde fortælle, at det også går ned ad bakke. At det er svært. At det ikke er noget, man lige kommer til med et fingerknips. Jeg tror, det er godt nok at få folk involveret i, hvor meget op ad bakke det kan være, og at det selvfølgelig også nogle gange kan slå fejl.” Mogens Jensen mener, at ved at beskrive udfordringerne og barriererne bliver det mere klart, at det rent faktisk nytter noget. For som han siger, så har vi virkelig været med til at rykke på rigtig mange ting til gavn for verdens fattigste med 50 års ulandsbistand fra Danmark. ”Det er en stærk, dansk værdi at holde med de svageste og gøre noget for dem. Ved at fortælle om hvor vanskeligt det kan være, vil det blive mere klart, hvorfor det nytter. Jeg tror, det vil give folk en bedre forståelse for, hvad det er, vi laver.”

”Det vil jeg godt sige; når du kommer ind som minister, så bliver du overtaget af det her system. De tager dit pas, de tager din telefon og bytter den ud med en anden, de tager din kalender, og så laver de et program for dig, som du følger. Det er lige før, at de også tager nøglerne til dit hjem,” siger Mogens Jensen og smiler. Jobbet, han elsker, er krævende. Han arbejder på mærkelige tider og ude i verden, og hans dag er fuldstændig fyldt ud med aftaler. ”Og jeg er på. Det er mig, der skal sige noget, og alle forventer, at jeg kender sagerne. Nu er jeg jo single, så på den måde har jeg ikke nogen derhjemme jeg skal stå til regnskab for.” På fornuftig morsingbo-facon tilføjer han, at man jo ikke ved, hvor lang tid man sidder i jobbet, og derfor er det bare med at give den gas. Fritid findes stort set ikke i Mogens Jensens kalender. ”Jeg er jo en kulturnørd, og jeg er nødt til at have den inspiration og glæde, der for mig ligger i at se godt teater eller en god film. Så det prioriterer jeg at finde tid til. Jeg kan ikke leve uden. Ligesom at være sammen med venner og familie. Den energi skal jeg have,” siger ministeren og konkluderer: ”Selvom det er hårdt arbejde, så er det også super-superspændende, og jeg føler mig privilegeret,”

Mere ærlighed Mogens Jensen bevarer dog troen på, at arbejdet nytter, fordi han oplever så meget, der går godt. ”Jeg ser også alt det, der lykkes. Både Uganda og Ghana har engang været dér, hvor Mali er nu. Det er de ikke længere. Ghana er som samfund

Udlængsel og drømme En særlig oplevelse har haft betydning for Mogens Jensens internationale forståelse. Det tænker han et øjeblik over, mens øjnene søger den petroleumsblå væg med verdenskortet. ”Da jeg som 12-årig var henne hos min kammerat, mødte jeg en familie fra Jordan og blev penneven med drengen. Som 18-årig kom jeg ned og så landet. Jeg havde aldrig rejst så langt før. Det var stort, for ellers har jeg aldrig rejst som barn. Vi holdt altid sommerferie derhjemme, og det var fordi, der ikke var penge til det.” Familien tog til Vesterhavet i folkevognen i stedet for. Hvis ikke folkene i DSU havde fået fingrene i den 18-årige Mogens Jensen og givet ham et job i København, så var han nok endt på filmskolen eller skuespillerskolen. ”Jeg drømte i hvert fald ikke om at blive politiker. Jeg lavede smalfilm, da jeg var lille. Otte millimeter. Jeg tog selv billeder og fremkaldte dem, og jeg var dybt fascineret af det medie,” fortæller ministeren og vender tilbage til sin trang til at opleve verden. ”Når man er vokset op midt i Limfjorden, med ’blæsten går frisk’, så har man en vis udlængsel. Lidt som sømænd har det,” siger han. Tilsat engagement sendte det Mogens Jensen af sted fra Mors. Og ud i verden. ”Da jeg blev minister, og det pludselig kundgjordes, at Uganda havde underskrevet antihomoloven, så følte jeg, at det var min pligt ikke bare at skrive noget om det eller sige noget på tv, men at tage derned og tale dem ret imod på stedet personligt. Og sådan kommer man fra Mors til Uganda.”

Under overskrifterne gemmer der sig stof til eftertanke Kristeligt Dagblad er avisen for dig, der ikke vil nøjes med overskrifter. Når vi skriver om humanitære indsatser, etiske spørgsmål og kultur, går vi i dybden med stoffet. Som da Kristeligt Dagblad skrev en lang række artikler om Syriens flygtninge og samlede 2,2 mio. kr. ind i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og andre humanitære organisationer. Vi laver avis for dig, der vil kende baggrunden for nyhederne. Vi sætter ansigt på dagens nyhedshistorier. I tillægget Liv & Sjæl taler vi hver fredag med livskloge mennesker og inspirerende tænkere. Vi giver dig en omfattende kulturdækning. Og vi er Danmarks bedste avis om tro, etik og eksistens. Har du lyst til at fordybe dig i en avis, der går bag om overskrifterne og gør dig klogere på livet? Leveret til døren, gratis og uforpligtende i 4 uger? Og samtidig deltage i konkurrencen om en iPad (som du for resten også kan bruge til at læse Kristeligt Dagblad på)?

Udfyld og indsend svarkortet, ring 7012 1717

eller klik ind på www.k.dk/fn



JA TAK Jeg vil gerne fordybe mig 4 uger GRATIS i Kristeligt Dagblad. Send mig avisen mandag til lørdag – helt gratis og uforpligtende i 4 uger.

BESTIL I DAG Send svarkortet ind – portoen er betalt. Klik ind på k.dk/fn eller ring 70 12 17 17.

Prøv avisen og vind en iPad Kristeligt Dagblad + + + 23296 + + + 0893 Sjælland USF B

Gade/vej Postnr./by Tlf. (skal udfyldes) E-mail Ja tak, Kristeligt Dagblad må gerne kontakte mig via e-mail, sms, mms eller telefon, når Kristeligt Dagblad eller Kristeligt Dagblads samarbejdspartnere har tilbud på aviser, rejser, oplevelser, bøger, forskellige produkter samt aktiviteter, arrangementer og konkurrencer. Tilbuddet gælder ikke husstande, der har modtaget Kristeligt Dagblad de seneste 12 måneder, samt husstande, der allerede har modtaget avisen 4 uger gratis 3 gange tidligere.

Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Navn

At krig eller væbnede konflikter slutter, betyder ofte hverken sikkerhed eller sjælefred for lokalbefolkningen – derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med meget mere end minerydning

Fredikke kommer altid efter krigen Tekst Nikolaj Søndergaard Foto actalliance

Krigen er slut. En fredsaftale er indgået. Befolkningen, der har frygtet for deres sikkerhed i måneder eller år, ånder lettet op. Endelig fred. Eller hvad? Alt for ofte stopper volden ikke samtidig med de væbnede konflikters officielle ophør. Irak, Afghanistan, Libyen, Congo er alle lande, som ikke officielt er i en tilstand af krig, men hvor alt for mange mennesker stadig ikke føler sig sikre, når de forlader deres hjem. For nogles vedkommende selv ikke inden for hjemmets fire vægge. ”Mange såkaldte postkonflikt-tilstande har flere og mere direkte trusler mod civile end den væbnede konflikt, der kom før,” hedder det i en rapport fra Geneva Convention Office fra 2008. Det er Folkekirkens Nødhjælp i højere og højere grad begyndt at tage ansvar for at gøre noget ved. ”Vi vil gerne både hjælpe dem, der har været ofre for konflikter, og beskytte dem, der kan blive det efterfølgende,” siger Richard MacCormac, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde. ”Så i dag laver vi langt mere end minerydning,” fortsætter han. Folkekirkens Nødhjælp blev til i begyndelsen af tiden efter 1. verdenskrig, hvor millioner af europæere havde brug for hjælp. Assistance til mennesker under og efter væbnede konflikter har lige siden været en del af organisationens dna. Arbejdet har dog hovedsagligt været rettet mod at hjælpe nødstedte til overlevelse og til at kunne danne sig et levegrundlag – med mad, vand og husly. Så sikring af den fysiske sikkerhed for befolkninger i konfliktramte områder er ikke traditionelt nødhjælpsarbejde. I 1999 kom der dog et nyt aspekt til, da Folkekirkens Nød-

3 10

hjælp begyndte at udføre såkaldt humanitær minerydning. Landminer udgør en konkret fysisk fare for befolkningerne i de områder, hvor de er placeret, og dermed var sikring af civiles fysiske sikkerhed også blevet en del af arbejdet. .Minerydningen udgør dog en stadig mindre del af det arbejdet. For tre år siden arbejdede Folkekirkens Nødhjælp med rydning af landminer i syv lande. Minerydningsprogrammet har i dag udvidet sit virke til ni lande, men decideret minerydning foregår kun i Libanon og Angola.

Landmineuheld halveret Alt for mange lande har stadig et landmineproblem, men problemet er faldende. Da Folkekirkens Nødhjælp startede sit landmineprogram i 1999 (to år efter den internationale traktat mod landminer trådte i kraft), var der 8.807 rapporterede ofre for de forfærdelige våben på verdensplan om året. I 2012 var det faldet til 3.629. Under det halve. Som nævnt tidligere betyder den faldende landminefare dog langt fra altid, at civilbefolkningerne i lande, der har været ramt af konflikt, kan føle sig sikre. Der er for det første andre fysiske farer i form af ueksploderede granater, raketter eller andre krigsrester, og det arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med at rydde. Blandt andet i lande som Libyen og Sydsudan. Og vil man bidrage til sikkerhed og stabilitet i lande ramt af konflikter er der mange flere problemer at tage fat i. Derfor har Folkekirkens Nødhjælps minerydningsafdeling skabt en tilgang, der hedder ’Safer Communities’ eller på dansk ’Sikrere Samfund’. Tilgangen indebærer, at der spilles på langt flere strenge end i traditionel minerydning.

tema/minerydning med sjĂŚl

11 3

efter konflikten Nogle samfund har et lige så højt, eller højere, niveau af væbnet vold lige efter en væbnet konflikt som der var under selve konflikten. Lande, der har været igennem en væbnet konflikt, har højere risiko for igen at opleve krig end lande, der ikke har. Efter en krig i et land er der ofte faktorer som høj arbejdsløshed blandt mænd og fordrevne befolkningsgrupper, der kan medvirke til øget væbnet vold. Kilde Armed Violence After War, Global Burden of Armed Violence 2008, Geneva Convention Office

En helhedsbaseret tilgang til assistance for ofre for konflikt. Aktiviteterne spænder vidt fra konventionel mine- og ammunitionsrydning og risikooplysning til psykosocialt arbejde med børn og kampagner mod væbnet vold. Arbejdet skal skabe sikkerhed og stabilitet til gavn for lokalbefolkningen og sikre, at en positiv udvikling kan finde sted.

Safer Communities Sikrere lokalsamfund

Farlige håndvåben

Det handler om mennesket

Den allerstørste fare for civile, både under og umiddelbart efter en konflikt, er, som nævnt, ikke landminer. ”Hvis man kigger på statistikkerne, er det skydevåben, granater og artilleri, der hovedsagligt slår folk ihjel både under og efter en konflikt,” siger Richard MacCormac. Et sted mellem 300.000 og en halv million mennesker dræbes om året af håndvåben, og en stor del bor i lande, der har været ramt af konflikt. Undersøgelser viser, at under de første fem år efter en væbnet konflikts ophør er antallet af drab i det pågældende land gennemsnitligt 25 procent højere end før konflikten. I et land som Libyen blev håndvåben spredt vidt og bredt under den korte, intense borgerkrig i 2011, hvor også danske bombefly deltog i adskillige operationer. Våbnene er den dag i dag stadigvæk i hænderne på både enkelte civile og væbnede grupper, og de udgør en enorm sikkerhedsrisiko for civile. Derfor har Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Libyen startet en kampagne, der skal dæmme op for den væbnede vold i landet. Der er både tale om en informationskampagne, der oplyser om farerne ved at have våben i hjemmet, og uddeling af blandt andet våbenkabinetter, der skal sørge for, at de mange våbenejere i landet opbevarer deres skydevåben forsvarligt og utilgængeligt for børn. Allerhelst ser Folkekirkens Nødhjælp, at der bliver indført en ordentlig våbenkontrol, så kun militær og politi har lov at bære skydevåben. ”Vores nuværende aktiviteter som eksempelvis uddeling af våbenkabinetter er udelukkende en midlertidig løsning for at reducere antallet af ulykker i hjemmene. Det er en midlertidig løsning, indtil der bliver indført lovgivning,” siger Sara Rijavec, der leder programmet for reduktion af væbnet vold i Libyen.

Én af grundene til, at myndighederne i Libyen har svært ved at kontrollere de mange våben i omløb, er også, at politiet blev så godt som opløst under konflikten og endnu ikke er fuldt funktionsdygtigt igen. Det er ikke unormalt i en tid efter en konflikt, at sikkerhedsmyndighederne er svage, og det udgør i sig selv et problem for civilbefolkningens sikkerhed. ”Da ordensmagten ofte er udfordret efter en konflikt, kan der opstå uformel politivirksomhed, der kan føre til selvtægt, lynchning, bandepatruljer og retfærdighed bygget på gengældelse,” hedder det i den tidligere nævnte rapport fra Geneva Convention Office. I Libyen er det ofte de mange bevæbnede grupper, der udgør ordensmagten i deres lokalområder. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med at styrke de officielle myndigheder ved at træne blandt andet politiet, så de i fremtiden igen bedre kan sikre befolkningen. De nyeste tiltag i Libyen skal ifølge Richard MacCormac ses som assistance til ofrene for konflikten. ”Vi ønsker at hjælpe alle, der er påvirket af konflikt, og reducere den negative effekt, krige har på civile,” siger han. Med Safer Communities-tilgangen kigger MacCormac og hans folk nu ikke blot på landminer og ueksploderet ammunition. De ser på helheden og forsøger med flere midler at skabe sikkerhed og tryghed for befolkningerne i konfliktramte lande. Der indgår også psykosocialt arbejde med krigstraumatiserede børn, risikooplysning og proteser til landmineofre. Det er en del af tilgangen, at man skal tæt på og i dialog med de mennesker, man ønsker at hjælpe. ”Det handler om mennesket og ikke om våbnet,” siger Richard MacCormac.

3 12

tema/minerydning med sjæl Folkekirkens Nødhjælp har fem fokusområder inden for humanitær minerydning. Der arbejdes ikke blot på at fjerne landminer og hjælpe dem, der blev ofre for dem – men også på at sikre en tryg hverdag for de civile, som lever i frygt efter væbnede konflikter.

Hele vejen rundt om sikkerheden Rydning Indbefatter rydning af landminer og farlig ueksploderet ammunition som for eksempel klyngebomber. Risikooplysning Oplysningsarbejde rettet mod udsatte befolkningsgrupper for at lære dem, hvordan de undgår ulykker indtil de farlige genstande er fjernet. Assistance til ofre Folkekirkens Nødhjælp laver blandt andet benproteser til mineofre i Myanmar, så de fortsat kan arbejde og ikke bliver en byrde for familien. Fortalervirksomhed Folkekirkens Nødhjælp var aktive i kampagner, der førte til Ottowa-traktaten mod landminer i 1997 og til en konvention i 2008 mod klyngebomber. Kapacitetsopbygning Der arbejdes blandt andet på at uddanne lokale mine- og ammunitionsryddere, så lokale myndigheder på sigt kan klare rydningsopgaverne selv.

volontør

ekiRkens R med Folk e d e n å m e l den og Rejs nog Roge AF veR jde k F A il t p l ARbe nødhjæ udviklings vn. oplev, hvoR neR gøR gA o R k e t t ø t og s l

lp.dk/goglob

www.nødhjæ

A life-changing experience... 13 3

tema/minerydning med sjæl

Børn og unge, som har set og oplevet grusomme ting, hjælpes videre med kreative projekter og gruppearbejde Tekst Nikolaj Søndergaard Foto DanChurchAid

Skarpskytter på hustage, der ligger klar til at dræbe enhver inden for rækkevidde. Soldater med sprængte lemmer. Rebeller med armene triumferende i vejret stående på deres fjenders lig. Børnetegningerne i Libyens tredjestørste by, Misrata, forestillede ikke glade sole, prinsesser og hundehvalpe i tiden efter revolutionen. Motiverne var i stedet ofte voldsomme krigshandlinger. ”Der er ingen tvivl om, at børn og unge her har oplevet grusomme ting,” siger Helen Tanner fra Folkekirkens Nødhjælp. Hun er i Libyen leder for arbejdet med psykosocial hjælp til børn og unge, der i 2011 var vidner til borgerkrigen i landet. Misrata var belejret af præsident Gadaffis styrker i en måned, og mere end 1.000 mennesker blev dræbt og 3.000 såret i byen. Minerydningsfolk fra Folkekirkens Nødhjælps rykkede ind i landet allerede samme år, mens kampene stadig var i gang. De begyndte at afmærke farlige områder og rydde de farlige krigsefterladenskaber, der udgør en fare for lokalbefolkningen. Det arbejde er stadig i gang. Men hvis Libyen igen skal blive et sikkert og fredeligt samfund, er det ikke kun de fysiske mén, der skal heles. Der er samtidig en traumatiseret, ung generation, som man risikerer at tabe på gulvet, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde minderne.

Fredsduen og et samlet Libyen Her kommer det psykosociale arbej de, hvor især kreativitet spiller en stor rolle, ind i billedet. ”Vi giver de unge mennesker meto der, hvor de kan udtrykke sig positivt,” forklarer Helen Tanner.

3 14

Fra snigskytter til

fredsdue Helen Tanner og hendes medarbejdere har igennem 2013 udført et hav af workshops for at udbrede kreativ leg for både børn, lærere og forældre i Misrata. Skolerne har også fået stillet materialer til rådighed i form af papir, pap og farver. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og for at inspirere de unge til fortsat at udtrykke sig gennem billedkunst udskrev Folkekirkens Nødhjælp i vinter en konkurrence ved navn ”Fredens Kunst”. Alle skoler, som har modtaget materialer og deltaget i workshops, blev inviteret til at lave kunstværker, der udtrykker budskab om fred. 23 skoler deltog, og flere hundrede børn og unge meldte kunstværker af forskellig art til bedømmelse. Et billede forestiller de mest berømte bygninger fra Libyens tre største byer side om side for at symbolisere samling af det splittede land. Et andet billede forestiller en idyllisk skovsø. Masser af symboler på fred præger billeder og små installationer, men ét motiv går igen og igen: Fredsduen. Kampvogn med en fredsdue på kanonløbet. En fredsdue på toppen af jordkloden. En fredsdue i den strålende solopgang. ”Der er sket en omvæltning i forhold til de motiver, vi så umiddelbart efter konflikten,” siger Helen Tanner. ”Mange af de unge er ikke er vant til at snakke om begrebet fred, så det har helt sikkert gjort en positiv forskel for dem bare at skulle forholde sig til det,” siger hun.

Vanskelige børn arbejder koncentreret Projektet er en del af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram, selvom det ikke har meget med landminer at gøre. Arbejdet er en del af Folkekirkens Nødhjælp tilgang ”Safer Communities”, hvor der ikke blot arbejdes med at fjerne fysiske farer som landminer og ueksploderet ammunition, men også samarbejdes tæt med lokalsamfundene for at skabe en sikker og stabil hverdag. En del af det traditionelle arbejde inden for humanitær minerydning indebærer hjælp til ofre for konflikter, og det er som sådan, man skal se det psykosociale arbejde, siger Helen Tanner. Børnene er ofre for konflikten, selvom de ikke er fysisk sårede, og de skal lære, at der er andre måder at udtrykke sig på end gennem vold, hvis Libyen skal blive et fredeligt sted i fremtiden. De skal også lære at arbejde sammen, hvilket Helen Tanner og hendes hold har gjort til en central del af projekterne. Samarbejdet viste sig at være ét af de aspekter i de kreative aktiviteter, som de unge var særligt glade for. Det er noget, de ikke tidligere har været vant til i undervisningen. ”Jeg snakkede med en gruppe teenagere i sidste uge, som sagde, at de aldrig havde arbejdet sammen i en gruppe før. Nogensinde. Så alene ved at inspirere og opfordre til samarbejde har vi givet de unge muligheden for at gøre tingene på en anden måde,” siger Helen Tanner. Hun ser på alle måder projektet som en succes, og selv forældrene, der ofte ikke prioriterer kreative aktiviteter særligt højt, har måttet overgive sig, fortæller hun: ”De siger, at de ikke kan forstå, at det er de samme børn som tidligere. Børn, der før var vanskelige at have med at gøre, sidder nu ned og arbejder koncentreret.”

Psykosocialt arbejde i Libyen Mange børn og unge i Libyens tredjestørste by, Misrata, har haft kampe og vold tæt inde på livet. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i samarbejde med lokale skoler på at give børn og unge i Misrata nye måder at udtrykke sig på. Arbejdet inkluderer blandt andet kreative aktiviteter, sportsaktiviteter og workshops for unge om lederskab. Projektet er finansieret af EU

15 3

magasinet/verdensvarer

Bæredygtige tasker TEKST: LISE BENZON FOTO: ALEXANDER KINNUNEN

En god skuldertaske er uundværlig for de fleste, lige meget om den skal rumme indkøb, madpakker eller småting til hverdagen. Heldigvis kan du nu købe en ny, smuk udgave fra Kenya, som er bæredygtig på mange måder. Disse farvestrålende tasker er nemlig ikke kun af en solid kvalitet, ligesom de med et mål på 36 x 42 centimeter kan rumme en hel del. De er også lavet af lokalfremstillede, afrikanske stoffer og genbrugsmaterialer. Sidst, men absolut ikke mindst, hjælper salget af de smukke tasker en gruppe mennesker i flygtningelejren Kakuma til mere indhold i tilværelsen og en indkomst. Sygruppen ”Saki Art & Craft Group” blev stiftet i 2011, hvor en gruppe flygtninge blev lært op af en skrædder. 50 procent af alle indtægter går til vedligeholdelse og indkøb til gruppen, som indtil nu blandt andet har kunnet købe en symaskine. Den øvrige indkomst har medført, at flere på systuen har fået råd til at sende deres børn i skole.

En taske koster 250 kroner Forsendelse fra 27 kroner

Køb taskerne på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK eller i receptionen hos: Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K ÅBENT Mandag-torsdag: 8.30 - 16.00 Fredag: 8.30 - 15.00

3 16

magasinet/klumme af Inger Thunbo Medlem af butiksrådet i Brovst

Vi gjorde det ! Begejstringen er stor, da det i foråret bliver vores tur til at få nye, større lokaler til genbrugsforretningen i Brovst. Men efter at have set på butikslokalerne sammen med genbrugskonsulenten og vores lokale kontaktperson, går det op for mig, at vi skal udvide sortimentet, som består af tøj og småting. Nu skal vi også sælge møbler! Åh nej, tænker jeg. Det klarer vi da aldrig. Vi har ikke kræfterne til at bakse med de tunge møbler, og hvor skal vi overhovedet få dem fra? Men sådan bliver det – og jeg tænker, at nu må vi bare trække i arbejdstøjet og give den en ordentlig skalle. Vores kontaktperson er netop taget på en længe planlagt ferie, da vi bliver tilbudt et dødsbo, som skal pakkes sammen. Det kaster jeg mig over sammen med Ruth fra bestyrelsen. Men hvor skal vi placere effekterne, indtil de kan flyttes ind i den færdige butik? I al hast får jeg lavet en aftale om lån af en garage. Jeg finder heldigvis også nogle flinke mænd, som vil hjælpe med de tunge løft og transporten.

Den næste måned smører jeg madpakke, kører tidligt om morgenen og kommer sent hjem. Det er hårdt, men skønt, for alle de andre frivillige medarbej dere er meget engagerede og yder deres bedste. Skønt jeg selv bliver udfordret af både influenza og lungebetændelse, kører jeg på arbejde, for nu skal den butik op at køre, så vi fortsat kan tjene penge til de fattigste i verden. I den lokale avis indrykker vi en annonce, der opfordrer til at donere møbler samt andre effekter og fortæller om det gode formål. Det giver mange henvendelser, og ”vore” mænd får pludselig travlt med at køre ud efter varer. Indvielsen af den nye butik finder sted på en solrig forårsdag. Det er et tilløbsstykke med masser af mennesker, og borgmesteren klipper den røde snor til butikken. Vi serverer kaffe og kage, der bliver handlet flittigt, og der kommer masser af penge i kassen. Vi får stor ros for den nye flotte butik på dagen – og siden er det fortsat. Nu må jeg tilstå: Mine bekymringer var ubegrundede. På den første måned blev indtægten i genbrugsbutikken mere end firedoblet. Måske holder tallene ikke helt fremover, når nyhedens interesse har lagt sig, men jeg tror, at det større varesortiment vil tiltrække kunder. Og jeg er sikker på, at den gode ånd, der hersker i butikken, vil danne basis for at folk fortsat gerne kigger ind for at gøre en god handel, så Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe endnu flere nødlidende mennesker. Det er derfor, vi gør indsatsen. Og hvor var det godt, at vi gjorde det!

Åh nej, tænker jeg. Det klarer vi da aldrig.

magasinet/filippinerne

Et blæsende monster ”Ved Gud, den storm var et monster.” Sådan lyder det gang på gang i Filippinerne, når snakken falder på supertyfonen og de voldsomme ødelæggelser, den bragte med sig.

Ikke til salg – nødhjælp På alle de ting, Marife og hendes familie har i køkkenet, står der ”Ikke til salg – nødhjælp”. Alt, hvad de ejer, har de modtaget fra forskellige hjælpeorganisationer. Familiens hus er bygget af de brugbare materialer, familien kunne samle sammen efter Haiyan. Taget er lavet af bøjede, rustne bølgeblikplader og resterne af en presenning i skøn forening. Hun viser rundt i huset, som består af ét rum med køkken i den ene ende. Opholdsrummet er ryddet for de tæpper, familien sover på, og der er ingen andre møbler. ”Jeg regner med, at min mand får bygget huset færdig i løbet af de næste to uger,” siger hun med et smil og peger

3 18

på de byggematerialer, familien netop har modtaget fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere. Marife var højgravid, da Haiyan ramte. Hun er 24 år gammel og har to døtre. ”Min mand holdt om vores ældste datter, Angel, under hele stormen. Det var koldt, og vi kunne intet se. Jeg var så bange,” fortæller hun. Familien blev evakueret op i bakkerne bag landsbyen, mens stormen rasede. ”Da vi kom hjem var alt væk. Vi havde ingen mad, og jeg var højgravid. Heldigvis fik vi et telt, mad og tøj af hjælpeorganisationerne,” fortæller Marife.

Tekst: Anne Mathilde Friis Larsen Foto: Mohammed Massoud Morsi og Anne-Sofie Mee Fischer

I gennemsnit bliver Filippinerne årligt ramt af tyve tyfoner, der er store nok til at få et navn. Derfor var Filippinerne uforberedte på det blæsende monster, der ramte øriget den 8. november. Som så ofte før satte de deres lid til, at deres huse og Gud ville beskytte dem, da de hørte om tyfonen. Nu, mere end et halvt år efter, er stemningen i én af de hårdest ramte byer, Tacloban, stadigvæk dyster og trøstesløs. Lugten af mug, råd og fugt hænger i alt. Der er uoverskuelige mængder affald og vragrester overalt. Hver en byggetomt er fuld af krøllet metal, murbrokker og smadrede ejendele. De allerfattigste i området har ingen mulighed for at rejse sig igen uden hjælp. ”Der er mange, der bare venter på at få hjælp. De har ikke noget job, ingen penge, intet overskud. De bor i små, usle skure, som de har bygget af vragrester, og de lever af den nødhjælp, de har fået udleveret. De har ingen muligheder for at komme videre uden hjælp,” fortæller Paplito, der arbejder for Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, NCA. Heldigvis har store dele af befolkningen fundet en næsten

normal hverdag i kaosset. De går på arbejde og i skole, og en tidlig lørdag morgen er byens stadion fuld af mennesker, der løber på 400-meterbanen eller spiller basketball. Tribunerne hænger ikke bedre sammen end dagen efter tyfonen, og poolen er halvt fuld af grønt snasket vand. Vejene er blevet ryddet og små forretninger er efterhånden begyndt at dukke op. Livet vender ganske langsomt tilbage. Sådan er det for de mennesker, der har lidt overskud. ”Når forretningerne begynder at åbne, så er det et tegn på, at der er lidt overskud. Både økonomisk og mentalt,” fortæller vores guide Paplito. Folkekirkens Nødhjælp har gennem lokale samarbejdspartnere hjulpet utallige mennesker med at genetabere deres liv efter supertyfonen Haiyan. Gennem samarbejdspartnere er det lykkedes at give fire millioner mennesker mad. Genopbygning af huse har haft høj prioritet, og mange steder skyder de nye huse op under stor aktivitet. Mere end to millioner mennesker står dog stadigvæk uden et hjem eller med midlertidigt tag over hovedet, og seks millioner mennesker har mistet deres livsgrundlag.

Frivillig får psykisk hjælp I dagene op til Haiyan havde Zenaida Calzada selv travlt med at sørge for, at madvarer og nødhjælp blev opbevaret, så det var klar til at blive delt ud efter tyfonen. Den 27-årige kvinde arbejder som socialrådgiver og talskvinde på øen Bantayan. Jobbet fik hun ved at møde op på borgmesterens kontor og forklare ham, at han havde brug for en kvinde som hende. ”Under stormen var jeg på rådhuset sammen med borgmesteren og nogle af de andre ansatte. Jeg var så bange og bekymret for min familie,” husker Zenaida. Efter stormen gik hun i gang med at dele nødhjælp ud, og pludselig stod hendes egen far i køen for at få hjælp. Tårerne triller

ned af kinderne på Zenaida, mens hun fortæller. ”Jeg var så lettet over at høre, de havde klaret den, at jeg brød helt sammen. Jeg havde begravet mig i arbejde for ikke at tænke over det,” siger hun. ”Undskyld, men Haiyan får mig til at græde,” siger hun med et suk. Bliver stille. Og smiler så. ”Jeg er glad for at få hjælp, for jeg husker Haiyan hele tiden. Det betyder også, at jeg kan forberede mig psykisk på den næste tyfon.” Hun får nu hjælp gennem et program for handicappede, hvor de får psykologhjælp til at komme over deres traumer. Zenaida har selv en muskelsygdom.

magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

Sjette bind i ”Tænk selv”-serien, ”Hvad tænker du om frihed”, er målrettet børn mellem 7 og 12 år. Her stilles store spørgsmål om én selv og de andre, livet, menneskerettigheder og den verden, vi lever i – bogen er derfor beregnet til læsning sammen med en voksen, som vil tale med børn og ikke bare give dem færdige svar. ”Hvad tænker du om frihed” er fra Forlaget Mindspace. Vejledende pris: 198 kroner

Ole Morsing

Lektor i idéhistorie, aarhus universitet

Børnebogsanmelder og pensioneret lærer

Frihed med livskraft

Det bedste guld

Selv om frihed både er et filosofisk og konkret politisk afgørende ord, er det næsten umuligt at definere. Derfor er det vanskeligt at svare på bogens mange spørgsmål. Et par eksempler: Bag det overordnede spørgsmål, ”Er du fri til at gøre, hvad du vil?”, stilles spørgsmålet, ”Er du fange i din krop?”. Og bag et andet overordnet spørgsmål, ”Forhindrer andre dig i at være fri?”, stilles endnu et spørgsmål: ”Skal man være anderledes for at være fri?”. Det er eksistentielle spørgsmål, som kan og vil føre til mange forskellige svar, afhængigt af læserne. Det sociale og politiske kommer i fokus, når det overordnede spørgsmål lyder, ”Har alle ret til frihed?”, og der spørges, ”Er friheden værd at dø for?” eller ”Er det retfærdigt at føre krig i forsvar for friheden?”. På denne måde stilles der et utal af spørgsmål. Heldigvis er alle bogens spørgsmål suppleret med Bjarne Nederby Jessen tegninger, og det er især tegningerne, som gør bogen god for børn. Tegningerne kommer med svar på spørgsmålene, samtidig med at de ofte er morsomme. Det vil give plads til mere spontane og forløsende kommentarer end de ofte ret abstrakte spørgsmål. I en vedvarende samtale og diskussion mellem børn og voksne kan det føre til, at ordet frihed ikke defineres præcist, men gives livskraft.

”Frihed er det bedste guld”, synger vi i en kendt dansk sang. Men hvad er vores forståelse af frihed? Det tages grundigt op i spørgsmålsbogen ”Hvad tænker du om frihed?” Bogen er et led i en række af spørgsmålsbøger for børn og deres voksne, hvori der stilles masser af essentielle spørgsmål. I bogen møder man seks store hovedspørgsmål: ”Er du fri til at gøre, hvad du vil?”, ”Forhindrer andre dig i at være fri?”, ”Bliver du først fri, når du er voksen?”, ”Kan en fange være fri?”, ”Har de ret til frihed?” og ”Hvad kan frihed bruges til?” Under hvert hovedspørgsmål finder man en lang række underspørgsmål, så der er nok at tage fat på for barnet, sammen med en voksen. De mange spørgsmål og de underfundige tegninger skal få børn i alderen 7-12 år til at tænke og søge svar, meget gerne sammen med én eller to voksne, for bogen giver ingen svar – højst nogle tilløb til mulige svar. Men børnene skal nok blive grebet af den, hvis den voksne viser entusiasme fra starten og lader barnet forstå, at emnet er vigtigt. Bogen kan også bruges i en gruppe af børn i undervisningstimer i folkeskolen. ”Hvad tænker du om frihed” kan bringe børn og voksne vidt omkring essentielle emner, i dette tilfælde frihed. Jeg kunne da godt have ønsket mig, at jeg på samme måde kunne være kommet rundt om disse emner i min barndom.

Bogen kan bringe børn og voksne vidt omkring essentielle emner.

3 20

Bjarne Nederby Jessen

Katja Levin

Humanitær rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Store spørgsmål ”Hvad tænker du om frihed” er et stort spørgsmål, men det skræmte hverken Jonas på 12, Anna på 7 eller Lea på 8 år, da vi åbnede den nyeste Tænk Selv-bog. Bogens spørgsmål er varierende. Der er nemmere spørgsmål til de yngste, som ”Er du fri til at gøre, hvad du vil? Nej, for jeg kan ikke spise et kilo slik uden at blive syg!” og sværere, mere højtsvævende spørgsmål til de lidt ældre om for eksempel stemmeret og oplysning. Der er mange spørgsmål, der med hjælp kan sætte hverdagens og livets spørgsmål lidt på højkant og få finurlige børnetanker til at komme frem i dagens lys. Frihed kom denne eftermiddag til at handle meget om forældre, Tivoli og om at rydde op – men også om at tage hensyn og om demokrati eller manglen på samme. Der skal voksenhjælp til, og det er ikke en bog, man kryber op i sofaen med til nem eftermiddagshygge. Selvom bogen lægger op til en bred målgruppe, så virker den lærebogsagtig i både idé og design. Denne mor og børnene er enige om, at bogen nok er bedst i skolen, og at vi til hjemmebrug synes, det er nemmere at snakke ud fra aktuelle temaer fra tv, internet, radio eller en god, skønlitterær børnebog. Målgruppen er 7-12 årige, men især tegningerne synes 12-årige Jonas ikke passer til sin aldersgruppe. Bogen er en god inspirationskilde til at arbejde med frihedsbegrebet, men nok mest for læreren og gerne krydret med indhold på andre platforme.

sæt din hat som du vil Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker har masser af sjove og nyttige ting, der er med til at pifte din garderobe op. Find din lokale genbrugsbutik på www.nødhjælp.dk/genbrug

21 3

magasinet/kalender

juli/14 18/7 Nelson Mandela Dag Selvom Nelson Mandela sidste år gik bort, fejres hans 96 års fødselsdag stadigvæk. På FN’s officielle Nelson Mandela Dag mindes den folkekære aktivist og hans bedrifter. Se WWW.MANDELADAY.DK

29/6 – 6/7

19/8

Roskilde Festival Igen i år driver Nødhjælpens Ungdom en pantbod på Roskilde Festival. Der skal findes 135 unge frivillige til at tage imod tomme dåser, flasker og plastikkrus, så overskuddet kan hjælpe verdens fattigste. Meld dig på WWW.NØDHJÆLPENSUNGDOM.DK

Verdensdag for humanitært arbejde For sjette gang markeres World Humanitarian Day af FN. Formålet er at ære de mange tusind mennesker, der yder en humanitær indsats rundt omkring i verdens brændpunkter. Læs mere på WWW.WORLDHUMANITARIANDAY.ORG

foto folkekirkens nødhjælp

siden sidst

Mystisk støtte fra Big Brother Det resulterede i et par løftede øjenbryn, da der en søndag aften sidst i april pludselig tikkede en lang række sms-donationer på hver 150 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælp. På kort tid kom der hele 180 sms’er. Donationerne på i alt 27.000 kroner skyldtes dog hastværk – og en morsyg stavekontrol. Sms’erne blev sendt under årets Big Brother-finale, hvor man kunne stemme på deltageren Nirvana ved at sende bogstaverne ’NIR’ til 1220 – det ændrede mange mobiltelefoners stavekontrol til ’MOR’, og hermed gik støtten til årets Mors dag-indsamling. Folkekirkens Nødhjælp tilbød de misforståede afsendere, at de kunne få deres penge retur, og det benyttede nogle sig af. Derfor trådte medarbejderne på Big Brother sammen med tv-selskabet bag, SBS Discovery, til og donerede 27.000 kroner direkte til indsamlingen. ”Big Brother holder rigtig meget af MOR. Hun er den bedste i verdens – lige fra Danmark til Zambia. Og MOR skal naturligvis ikke snydes på grund af en autocorrect-fejl,” lød en del af begrundelsen. Udover den gavmilde donation fra Big Brother har de utilsigtede donationer haft en anden god effekt. Historien om den utilregnelige stavekontrol er blevet omtalt i både danske og udenlandske medier, og derfor har rigtig mange hørt om sms-indsamlingen.

3 22

Succesfuld gospel-cd Da gospelmusikeren, Hans Christian Jochimsen, i december så, hvor meget tyfonen Haiyan havde ødelagt for Filippinerne, besluttede han sig for at hjælpe. Han producerede en cd, hvorfra overskuddet skulle gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i landet, og kunne i maj overrække hele 125.000 kroner til organisationen. Medvirkende på indspilningen er en række af Danmarks bedste gospelsangere: Laura Kjærgaard, Nina Luna Eriksen, Claes Wegener, Anders Butenko, Palle Larsen, Opstand Gospel Choir og The Gospel Choir. Cd’en kan, så længe lager haves, købes i webshoppen på WWW.NØDHJÆLP.DK

EU-valg for hele verden Da danskerne i maj stemte til Europa-Parlamentsvalget, opfordrede Folkekirkens Nødhjælp dem til at sætte krydset til fordel for et globalt ansvarligt EU. Det blev gjort med en animationsfilm, der opfordrede til at stemme for verdens fattigste, og en illustration af spidskandidaternes holdning til udviklingsspørgsmål. Som verdens største bistandsdonor har EU stor indflydelse, og derfor vil Folkekirkens Nødhjælp gerne hjælpe vælgerne på vej til et kryds for ansvarlighed.

Effektiviteten vokser Det var med gode nyheder, Paul Mollerup for første gang kunne gå på talerstolen som formand for Folkekirkens Nødhjælp til Landsmødet 2014. Hele 1300 bidrag er nemlig, hvad organisationen i gennemsnit har modtaget hver eneste dag i 2013 – og den årlige omsætning har været på 573 millioner kroner. Ydermere er Folkekirkens Nødhjælp blevet endnu mere effektiv, og for fjerde år i træk er udgifterne til administration faldet. De lå i 2009 på 10 procent, og i 2013 kom de altså helt ned på 8,7 procent.

foto Claus Preis

august/14 25/8 Deadline for de rejselystne Hvis du er mellem 18 og 25 år og gerne vil være frivillig i udlandet, er der ansøgningsfrist den 25. august. Som volontør kan du rejse til Nepal, Kirgisistan eller Malawi, bo hos en lokal familie og opleve Folkekirkens Nødhjælps lokale arbejde på tætteste hold. Læs mere på WWW.NØDHJÆLP.DK/GO-GLOBAL

28/8 Find formen Der er præcis en måned, til Tour de Kerteminde for syvende gang kører ud fra Munkebo Kirke, så du kan sagtens nå at finde formen. Du kan cykle 25, 60 eller 120 kilometer – eller dyrke en times Zumba – til støtte for Folkekirkens Nødhjælp. WWW.TOURDEKERTEMINDE.DK

Din gamle mobil gør gavn

Gang i genbrug

Vidste du, at din gamle mobiltelefon kan være guld værd – for andre? Folkekirkens Nødhjælp har nu modtaget mere end 5000 kasserede telefoner fra danskerne, og det er lig med 170.000 kroner til verdens fattigste. Telefonerne sælges videre til selskabet Greenwire, som renser dem for indhold, før de sælges videre til primært Asien. 75 procent af verdens mobiltelefoner befinder sig i udviklingslande, og de er for mange uundværlige. Blandt andet kan man modtage madkuponer via sms, ligesom det kan være den eneste måde at holde kontakt med familien for dem, der drives på flugt. Du kan aflevere din telefon i din lokale genbrugsbutik eller ved at sende den med posten. Hvis du samler minimum ti telefoner, betaler Folkekirkens Nødhjælp for portoen. Se hvordan på WWW.NØDHJÆLP.DK

Danskerne elsker genbrug, og det kan mærkes i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Blandt andet har flere butikker fået nye og bedre lokaler. I Brovst klippede borgmester Mogens Gade den røde snor til forretningen sidst i marts – den ligger stadigvæk samme sted i Jernbanegade, men er nu 130 kvadratmeter større og fylder det meste af det gamle mejeri. Også i Favrskov kommune måtte borgmester Nils Borring svinge saksen, da genbrugsbutikken åbnede i helt nye lokaler på Østergade i Hammel den 2. maj. I Næstved blev der ligeledes indviet nye lokaler sidst i maj. Her er møbelgenbrugsbutikken flyttet til hele 500 kvadratmeter store butikslokaler på Blegdammen 11. Du kan finde adresser på alle 126 genbrugsbutikker på www.nødhjælp.dk/genbrug

sms for retfærdighed skriv tilmelding til 1277 og bliv en del af vores sms-netværk læs mere på nødhjælp.dk/sms

Giv en hånd med genopbygningen Familier er splittede og hjem er sønderrevne. Da supertyfonen Haiyan ramte Filippinerne i november efterlod den landet i kaos. Nu er de filippinske familier i gang med

Giv et bidrag

genopbygningen, og du kan give dem en hånd.

Brug girokortet i dag.

foto paul jeffrey afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 333

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (06-14) DB 795-028051

Øre