Klar, parat, støt Nyt motionsløb støtter velgørenhed 5 Kvinden i front Portræt af den nye generalsekretær 6 Gaza i ruiner Genopbygningen trækker ud 20
1
februar 2015 Folkekirkens Nødhjælp
Mød kvinder fra hele verden
DET STÆRKE KØN
magasinet
1
Redaktion Lise Benzon (ansv.), Christina Pedersen, Nikolaj Søndergaard, Lisbeth Svalgaard, Lisbeth Engbo, Jimena Carías, Andrea Bak
Redaktionen af Magasinet nr. 1/15 blev afsluttet den 3. februar 2015 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten forsidegrafik
Kit Halding
bagside- & annonceansvarlig
Nina Halberstadt Tryk
KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
68.450 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800
Udkommer næste gang 23. april 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis afspejler Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Birgitte Qvist-Sørensen Formand | Paul Mollerup Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Reg. nr. 4183 Konto nr. 5400023 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
Det stærke køn Jeg er en slapsvans. Godt nok cykler jeg mange kilometer på tværs af København hver eneste uge og er derfor indehaver af et par solide lårbasser – men langt de fleste mænd er stærkere end mig. Alligevel vil jeg vove at påstå, at jeg på mange andre punkter end det fysiske generelt står mindst lige så stærkt som mænd. Psyken og hjernen lader sig ikke sådan bremse af fysik. I Danmark fik kvinderne stemmeret i 1915, altså for 100 år siden, og for snart fire år siden fik vi vores første, kvindelige statsminister. Men udtrykket ”det svage køn” er stadigvæk møntet på os kvinder. Det kan være meget svært at forstå, når man ser på det arbejde, der udføres af Folkekirkens Nødhjælp. Over hele verden møder mine kolleger og jeg selv stærke, handlekraftige kvinder, som ikke blot klarer sig igennem håbløse situationer, men som også ofte tager teten og gør en forskel for både sig selv og andre. Nogle gange er det ligefrem kvinderne, der får de små samfund til at løbe rundt. De starter arbejdsgrupper, hjælper hinanden, etablerer spare-lånegrupper og kæmper for en bedre fremtid for hele lokalsamfundet. Alligevel er det i mange af verdens fattige lande almindeligt, at kvinder undertrykkes og misbruges. I år falder Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling på Kvindernes Internationale Kampdag, og derfor sætter vi med glæde fokus på en række af de kvinder, som allerede kæmper for et bedre liv. I Magasinet kan du også møde en sand buket af blomstrende kvinder, lige fra ansatte i Nødhjælpen til de kvinder, som får en hjælpende hånd. Én har født sin datter, mens hun var på flugt fra krig. Én har arbejdet mellem bombenedslag i Gaza, mens hendes familie ventede hjemme. En anden mærker alderdommen trykke, men hun kæmper på femtende år stædigt videre for kvinders rettigheder. ”Det er på tide, at vi kvinder løfter hovedet og sammen hjælper til i lokalsamfundet. For det er kun, hvis vi står sammen, at vi får succes,” siger den stærke oldemor fra Honduras. Du kan møde hende på side 13 – omringet af flere andre medlemmer af det stærke køn. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk
12
TEMA/det stærke køn Over hele verden findes kvinder med styrke og vilje til at skabe et godt liv. Alligevel diskrimineres mange. I Magasinet kan du denne gang møde en række stærke kvinder - én af dem er Folkekirkens Nødhjælps katastrofechef, Lisa Henry, som ofte selv møder imponerende kvinder: ”Jeg bliver simpelthen forbløffet over den indre styrke, drive og vision, de har,” siger hun.
SIDE 10
indhold Vind en koncert
Den populære sangerinde, Barbara Moleko, bringer festlig inspiration til at blive indsamler til Sogneindsamling 2015. Hun udlover en koncert til en uddannelsesinstitution, hvorfra mange melder sig som indsamlere.
SIDE 4 Påskens bedste æg
Snart banker påsken på døren, og den bringer en oplagt mulighed for at støtte verdens fattigste. Æggene er vejen frem. Både dem der kan pynte, indeholde chokolade og mætte munde i hele verden.
SIDE 9 Det hårdeste job
Flere havde på forhånd advareret hende om, at det var det sværeste job, hun kunne påtage sig. Alligevel sagde Ellen Margrethe Løj ja til at afbryde sin pensionisttilværelse og påtage sig jobbet som leder for FN i Sydsudan.
SIDE 16 Gazas hårde fremtid
I Gaza lever familier stadigvæk i stumperne af sommerens krig, og særligt børnene har svært ved at glemme krigens rædsler. Folkekirkens Nødhjælp er blandt dem, der arbejder for at hjælpe de traumatiserede børn.
SIDE 20 3 1
Flygtninge frøs ihjel
En hård vinterstorm ramte i januar Mellemøsten. Det gik særligt hårdt ud over millioner af mennesker på flugt fra krigen i Syrien og Islamisk Stat. I Libanon faldt der så meget sne, at flere telte i flygtningelejrene i Bekaa-dalen kollapsede, og internationale medier rapporterede, at flere frøs ihjel. Nogle steder meldtes om temperaturer helt ned til minus 17 grader. ”Der er tale om en stor gruppe mennesker, der i forvejen er yderst sårbare. Vi gør vores bedste for at hjælpe. Allerede i november og december har vi uddelt varme tæpper. Vi har også uddelt vintertøj og støvler til især børn,” fortalte katastrofeleder i Folkekirkens Nødhjælp, Erik Johnson. De frysende flygtninge ramte danskerne lige i hjertet, og på få dage blev der doneret 1,2 millioner kroner til katastrofehjælpen.
Vidste du at...
Du stadigvæk kan nå at melde dig som indsamler til Sogneindsamling 2015 den 8. marts? Se hvordan på WWW.BLIVINDSAMLER.DK
Moleko motiverer
Den singleaktuelle, danske sangerinde Barbara Moleko bakker op om årets landsindsamling med musikalsk motivation. Moleko udlodder en koncert til én af de uddannelsesinstitutioner, som stiller med minimum 30 indsamlere den 8. marts. Skolerne optjener lodder i konkurrencen – jo flere indsamlere, desto flere lodder og dermed chancer for at vinde koncerten. Familie og venner kan også hjælpe til, de skal blot tilmeldes under den udvalgte skole. Se hvordan på WWW.NØDHJÆLP.DK/MOLEKO
Foto: Rasmus Weng
Giv os i dag...
Når Folkekirkens Nødhjælp den 8. marts holder Sogneindsamling, bliver det med fokus på verdens kvinder og med et helt nyt motto, nemlig ”Giv os i dag…”. Det vil for mange mennesker lede tankerne hen på Fadervors bøn om det daglige brød, som symboliserer alt fra mad til værdige levevilkår – og alt derimellem, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder for. Samtidig opfordres danskerne med ordene ”Giv os i dag… ” til at bidrage til indsamlingen. De tre prikker kan være kroner i indsamlingsbøssen, kontanter overført via Mobile Pay, eller tre timer som indsamler. Giv os i dag…et besøg på WWW.SOGNEINDSAMLING.DK og læs mere.
14
Foto: mohamed azakari, reuters © scanpix
magasinet/nyt
Klar, parat, støt!
Der bliver løbet mere og længere end nogensinde før herhjemme – faktisk er Danmark det land i verden, der har flest maratonløbere set i forhold til befolkningstallet. Nu har Folkekirkens Nødhjælp, Scleroseforeningen, Læger Uden Grænser og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab arrangeret et velgørenhedsløb ved navn ’YOU RUN’. Mulighederne er mange: Man kan tilmelde sig alene eller i hold, løbe et kvart eller et halvt maraton, og ved hjælp af en onlineprofil kan man dele træning og resultater med andre og starte sin egen indsamling. Løbet finder sted i indre København søndag den 3. maj og startnummeret koster 345,00 kroner. Læs mere og tilmeld dig på WWW.NØDHJÆLP.DK/LØB
Godt, nyt år birgitte qvist-sørensen generalsekretær
Shop og støt
Søndag er blevet danskernes store indkøbsdag, og mange er ikke hjemme, når Folkekirkens Nødhjælps indsamlere ringer på. Derfor er det en stor glæde, at Dansk Supermarked i år har givet tilladelse til, at der må samles ind foran alle deres butikker - Netto, Føtex, Bilka og Salling - søndag den 8. marts.
Køb kunst på auktion
Hvis du mangler original dansk kunst på væggene, skal du være klar ved computeren. En række danske illustratorer har hver doneret et kunstværk, som sælges på online-auktion til støtte for årets landsindsamling. Auktionerne starter den 1. marts og afsluttes den 8. marts. Ud over de originale illustrationer får køberen også et eksemplar af det materiale, den har været brugt i – for eksempel en bog, et spil eller en kalender. Indtjeningen går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp og Lauritz.com donerer ligeledes alle gebyrer og salærer. Byd med på WWW.LAURITZ.COM
Stor hjælp fra Y’s Men
En landsdækkende indsamling kræver forberedelse. Blandt andet skal de mange frivillige indsamlere have information og materiale, så de er godt klædt på til dagen – og det er der i år stor hjælp til at klare. Y’s Men har tilbudt at pakke de cirka 1000 pakker af forskellig størrelse helt uden beregning. Århus-klubbernes distriktsleder har fundet 85 frivillige, som er klar til at knokle i skift af tre timer på Folkekirkens Nødhjælps lager i Århus, indtil alt er klart til at blive sendt ud.
2014 var et trist år for verdens fattigste og for mennesker på flugt. Uligheden voksede, og demokratiet blev svækket i mange dele af verden. Der var krig, konflikt og epidemi – og samtidig et finanslovsforslag i Danmark om at reducere udviklingsbistanden drastisk. Ikke meget godt nyt at skrive hjem om. Men så alligevel: Vores partnere i syd bliver stærkere, mange mennesker er kommet ud af fattigdom, og i Folkekirkens Nødhjælp har vi fået endnu flere frivillige. Aldrig før har vi indsamlet så mange midler, som vi gjorde i 2014. Sogneindsamlingen ligger i år på kvindernes internationale kampdag og har fokus på kvinders mulighed for at bidrage til samfundet. Alle gode kræfter må i spil for at opnå en bedre verden uden fattigdom og nød. Hvis kvinder får lige adgang med mænd i landbrug, kan madproduktionen øges med 20-30 procent på verdensbasis. Mange kvinders indtægt går til mad, sundhed og børnenes skolegang, så hvis de får bedre mulighed for at få en indtægt og indflydelse på beslutninger, vil det gavne hele samfundsudviklingen. De mange stærke kvinder i de lande, vi arbejder i, er et levende bevis på, at når vi alle bidrager, gør det en kæmpe forskel. Vi kan ikke løfte denne opgave alene i Folkekirkens Nødhjælp. Vi har brug for alle gode kræfter i Danmark til at hjælpe os med at sætte lys på de fattigste og gøre den 8. marts til en festdag, hvor vi fej rer kvinders ret til at få en stemme, og øger muligheden for, at de kan udnytte deres fulde potentiale. Jeg glæder mig til en fantastisk Sogneindsamling. Tak til alle jer, som støtter os i vores arbejde.
5 1
magasinet/portræt Social indignation og troen på, at alle men nesker er lige meget værd, er den gennem gående livsfilosofi hos Folkekirkens Nødhjælps nye gene ralsekretær. Hun har selv haft flere rollemodeller gen
rollemodeller er vigtige nem sit liv - og hun
Generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen
gør meget ud af selv
at være en god rolle model for andre.
Tekst Andrea Bak Foto Rune Lundø
I december satte Birgitte Qvist-Sørensen sig i generalsekretærstolen hos Folkekirkens Nødhjælp som den første kvinde nogensinde. Forinden havde hun været fire år i orga nisationen som international chef, og før det bestred hun en lang række topposter inden for socialt arbejde, både herhjemme og i udlandet. Hun har blandt andet arbejdet med forsoningsprojekter i Nordirland, da konflikten mellem katolikker og protestanter var på sit allerværste, og hele vejen igennem har hendes kristne tro været en støtte. Set udefra er Birgitte Qvist-Sørensen det, vi med danske øjne vil betegne som en stærk kvinde: hun er veluddannet, begavet, har en toplederstilling, hun har været gift med den samme mand i mange år, og hun har to sønner og et godt familieliv. Men hvad synes hun egentlig, det vil sige at være en stærk kvinde? ”En stærk kvinde er en god rollemodel, og et eksempel på, at selv om der er barrierer og udfordringer, så kan det godt lykkes. Mange kvinder får ikke lov at bidrage på samme måde som mænd, så for mig er en stærk kvinde en, der på trods af barrierer, aktivt har taget sig muligheden for at bidrage, samtidig med, at hun er en rollemodel for andre kvinder,” fortæller hun. Men er hun selv en stærk kvinde? ”Ja det synes jeg, jeg er. Jeg er beviset på, at det kan lade sig gøre at gøre karriere og samtidig have et familieliv og forskellige interesser. Jeg har også mødt udfordringer på min vej, og jeg har også ramt glasloftet, men man kan godt bryde igennem det,” siger hun. Hvad er forskellen på at være en stærk kvinde i vores del af verden og så i de dele af verden, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder? ”Jeg har aldrig stået med de udfordringer, som de kvinder, vi møder i syd har stået i. Jeg har aldrig skullet kæmpe for at skaffe mad til min familie hver eneste dag. Jeg har aldrig været bekymret for, om mine børn går sultne i seng. Og jeg har aldrig været bekymret for at blive slået på eller ryge i fængsel. Jeg er meget inspireret af de stærke kvinder, jeg møder i syd. For i de tilfælde handler det at være en stærk kvinde også om værdighed, og om at man ikke er stærk på bekostning af andre. Der er forskel på at have rundsave på albuerne og på at være en stærk kvinde. Det handler om at turde tage en plads, fordi man ved, man er
16
Det er ikke troen, der gør, at folk slår hinanden ihjel: det er fattigdom og diskrimination og undertrykkelse, der driver mennesker derud.
god til noget. De stærke kvinder, jeg møder, har et godt blik i øjnene, hvor man kan se, at de gerne vil forandre verden, og at de ved, at de har opbakningen til at være en rollemodel. Og den opbakning er vigtig. Jeg kunne heller ikke være blevet generalsekretær eller fået nogle af mine tidligere jobs, hvis jeg ikke havde haft nogle gode omgivelser, der støttede mig,” siger hun.
Man skal opføre sig ordentligt Birgitte Qvist-Sørensen er opvokset i Roskilde, og når hun beskriver sin barndom, lyder det temmelig meget som det, vi kender fra Matadors Korsbæk. Hendes far var isenkram-grosserer og mødtes med byens erhvervsliv på Hotel Prindsen hver lørdag, mens lille Birgitte gik til dans i salen ved siden af. Hendes mor passede hus og børn og sørgede for, at der var mad på bordet klokken 18, og at der var ro, når der kom Pressens Radioavis. Den første rollemodel, Birgitte Qvist-Sørensen fremhæver, er den fængselspræst, hun mødte i Horsens Statsfængsel, da hun som ung teologistuderende var i praktik. Hun læste teologi på Aarhus Universitet i tiden, hvor Løgstrup og Johannes Sløk underviste, og hun var aldrig i tvivl om, at hun ville bruge sin teologiske baggrund i sit arbejde, og at det arbejde skulle være målrettet mod samfundets svageste. ”Han var en utrolig rollemodel for mig i forhold til den
7
1
magasinet/portræt noedhjaelp.dk/nyt
Blå bog Birgitte Qvist-Sørensen, 53 år Gift med Robert, sammen har de to sønner på 12 og 23 år. Uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har en Master i Management Development fra Copenhagen Business School. Siden december 2014 Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp 2010-2014 International chef i Folkekirkens Nødhjælp 2006-2010 Social- og sundhedsdirektør i Helsingør Kommune 2002-2006 Centerchef Østerbro, Københavns Kommune 1996-2002 Teamchef, Familier med særlige behov, Københavns Kommune 1996-1998 Landechef i Bosnien-Hercegovina, Red Barnet 1994-1996 Junior Professional Officer, UNDP 1991-1994 Community Relations Officer, Women’s issues, Belfast City Council
Det er forskel på at have rundsave på albuerne og på at være en stærk kvinde s ociale indignation, som altid har gennemsyret mit virke,” siger hun. ”Den sociale indignation har jeg med hjemmefra. Jeg er opdraget med, at man skal opføre sig ordentligt. At der skal være plads til alle, at alle skal have en chance, og at andre mennesker måske ikke altid er sådan, som man tror, når man ser dem første gang. Så det handler om at give de fattige og de udstødte og udsatte en stemme, uanset hvor i verden man befinder sig. Mit kristne grundsyn gør, at jeg altid har haft den tilgang til livet, at man må udvise tillid, og at vi skal inkludere i stedet fremfor at ekskludere, og jeg møder alle mennesker med åbenhed,” siger hun.
Vi er alle ligeværdige En anden rollemodel var den kvinde, hun traf, da hun som nyuddannet teolog arbejdede med forsoningsprojekter i Nordirland. Kvinden var blevet enke, efter at hendes mand, som var politibetjent, var blevet dræbt i en af de mange kampe mellem katolikker og protestanter. ”Kvinderne indså, at de alle stod i de samme problemer: De var udsat for vold, og der var ikke nogen retsmyndighed for dem at gå til, uanset om de var katolikker eller protestanter. På en af de weekender hvor kvinderne var samlet på tværs af religion, spillede hun det stykke musik på klaveret, hun havde spillet den aften, hendes mand døde. Det betød meget for hende at få lov at spille det for nogle, der tilhørte den samme ”fraktion”, som dem, der havde skudt ham, ikke for at tale om skyld men for at dele smerte og søge forsoning. Det er for mig en ufatteligt stærk kvinde, som ville en forsoning snarere end det fjendskab, der ellers lå lige for,” fortæller hun.
18
”Da jeg var i Nordirland reflekterede jeg meget over, hvad det var, der var indlejret i kristendommen, siden folk slog hinanden ihjel i Guds navn. Men jeg er kommet frem til, at det ikke er troen, der gør, at folk slår hinanden ihjel: det er fattigdom og diskrimination og undertrykkelse, der driver mennesker derud, så troen på den måde bliver misbrugt i en politisk retning,” siger hun. Hvad betyder din tro for dig? ”Den giver mig en styrke og et håb, og jeg kan se, at det gør det også hos andre. Når jeg er ude i verden og møder mennesker, som står i forfærdelige situationer, hvor det hele kan virke meget håbløst, så er der alligevel noget at stå på. Og der giver min tro mig en styrke til at være i det. For mig handler det at være kristen meget om hele princippet i, at vi alle er skabt i Guds billede, og at vi alle er ligeværdige. At vi er lige meget værd. Min tolkning af kristendommen er, at det er et inkluderende fællesskab, og at man godt kan være en del af det fællesskab, selv om man ikke er kristen. Så er man bare fælles om de samme værdier, og min erfaring er, at man sagtens kan være buddhist eller muslim og indgå i det fællesskab. Det er rigtig vigtigt for mig.”
Håndmalede påskeæg fra Sankt Petersborg Tekst Lise Benzon Foto Mike Kollöffel og Mikkel Østergaard
I Nordvestrusland er mange fattige kvinder bundet til hjemmet af plejekrævende børn eller ældre familiemedlemmer. Derfor maler de påskeæg med forårsmotiver fra traditionelle, russiske folkeeventyr og sælger dem – et arbejde de kan udføre hjemme og derved få den nødvendige indkomst. Kvinderne oplæres af Folkekirkens Nødhjælps partner, den kirkelige hjælpeorganisation ‘Skt. Elisabeth Søstrene’, som også hjælper med indkøb af råvarer, maling og lak. Du kan vælge mellem to typer æg. Det ene er hult og tomt og kan rumme et chokoladeæg. Det andet består af tre æg, som kan puttes ind i hinanden, ligesom Babushka-dukker. Æggene findes i forskellige farver, og motiverne er forskellige fra æg til æg. Et håndmalet æg (13 cm.) koster 180,00 kroner Et æg (13 cm.) med to mindre indeni koster 270,00 kroner
Psst! Ej blot til pynt Du kan også købe æg, der ikke er lavet endnu – men som alligevel vil gøre en enorm forskel for verdens fattigste. Køb 10 høns og en hane til en trængende familie. Så kan æggene sikre mad på bordet året rundt. Køb på WWW.GIVENGED.DK til 200,00 kroner.
Køb varerne i receptionen hos: Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 , 1165 København K ÅBENT: Mandag-torsdag 8.30 - 16.00 Fredag 8.30 - 15.00 Eller gå ind på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK, hvor vi holder åbent døgnet rundt. Forsendelse fra 27 kroner
9
1
tema/det stærke køn Det er ingen hemmelighed, at kvinder mange steder i verden bliver undertrykt – men faktisk er det de lande, som har størst ulighed mellem kønnene, som oplever størst fattigdom.
Kvinder skaber fremskridt
Tekst Lise Benzon
Herhjemme bliver det mere og mere normalt, at kvinder gør karriere – og gør det godt. Men i mange lande er det stadigvæk normalt, at kvinder bliver undertrykt og misbrugt. Det sætter tilsyneladende en stopklods for landenes positive udvikling, for der er en direkte sammenhæng mellem undertrykkelse af kvinder og landes økonomi. Det er nemlig i de lande, hvor man kan måle den største ulighed mellem kønnene, at den økonomiske udvikling er mindst. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for lige rettigheder på flere måder: Kvinder skal have de samme rettigheder og muligheder som mænd, blandt andet skal de have muligheden for at styre deres egen økonomi. Mændene inddrages også i arbejdet med kvinders rettigheder, så de kan lære noget. Kvinderne støttes i at deltage i politiske aktiviteter. De lærer om deres rettigheder til at bestemme over egen krop, seksuelt og i forhold til at få børn. Endelig arbejdes der med konfliktløsning af kønsbaserede konflikter og vold.
1 10
Over hele verden er der kvinder, som beviser deres styrke og drivkraft. Ofte er det kvinderne, som starter små ”banker” i form af spare-låne-grupper i de fattigste landsbyer. De holder møder, hjælper hinanden og kæmper struktureret for fremgang. Mange må blive hjemme hos børnene, fordi deres mænd migrerer efter arbejde – alligevel finder de drivkraft til at starte mindre landbrug eller forretninger op i hjemmet, så der bliver råd til mad på bordet. På næste side kan du møde en stærk kvinde, nemlig Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp. Hun møder på sine mange arbejdsrejser ofte kvinder, der befinder sig midt i verdens farligste brændpunkter og fattigste lande, og som dagligt kæmper for et værdigt liv og retfærdighed. ”Det er især på disse monitoreringsrejser, hvor jeg virkelig får arbejdet ude i felten helt ind under huden. Det er der, hvor jeg konstant møder de mange kvinder, der gang på gang overrasker mig,” siger hun.
Lisa Henry
50 år. Opvokset i New Jersey i USA, flyttede til Danmark i 1992. Bor med sin mand Hans og parrets fire børn. Katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp. Tog til Vestafrika som frivillig som 23 årig, læste samfundsvidenskab i Michigan, tog en Masters i Non Profit Management (Ledelse af Velgørende Organisationer) i New York og forelskede sig i en dansk mand.
Kvinders styrke er imponerende Som katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp har Lisa Henry oplevet mere fattigdom, krig og ødelæggelse, end de fleste kan forestille sig. Tekst Christina Pedersen Foto mikkel østergaard
Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, rejser ofte ud til verdens brændpunkter og besøger verdens fattigste mennesker. Her møder hun mere elendighed, end de fleste kan forestille sig. Men det er sjældent de voldsomme oplevelser, der lagrer sig i hukommelsen. I stedet bliver hun gang på gang imponeret over de mange stærke kvinder, hun møder på sin vej. For nyligt var hun på en rejse til grænseområdet i Sudan. Her bor omkring 350.000 civile midt i en krigszone. De har næsten ingen kontakt til omverdenen, og samtidig er de dybt afhængige af nødhjælp ude fra. ”Her skal man altid være opmærksom på angreb fra luften, og det fik jeg virkelig at mærke. Vi holdt et møde ude midt i ingenting. Der var kun to hytter, et træ og et plasticbord, hvor vi sad. Pludselig kunne vi høre en brummen i luften. Mødet var styret af den her fantastiske kvinde, der kæmper for bedre vilkår for de mange mennesker i området. Hun tog sin etårige datter i armene og gjorde tegn til mig, og så løb vi hen til et stort hul i jorden, hvor vi gemte os, indtil vi kunne høre, at flyet var fløjet forbi og havde kastet sine bomber lidt længere væk. Så tog vi igen plads om bordet og fortsatte mødet, mens andre medarbejdere forsøgte at finde ud af, hvor store ødelæggelserne fra bomberne var, og om vi skulle hjælpe. Det er virkelig imponerende, hvordan de her mennesker kan agere og handle under sådanne forhold,” siger hun. Kvinden i Sudan er blot én af de historier, Lisa Henry ivrigt deler med venner, kolleger og sin familie, der består af manden Hans og parrets fire børn, Mikala på 19, Maggie på 17, Max på 16 og Magnus på 9 år. ”Min familie spørger altid til, hvad jeg har oplevet, og det er en god måde at bearbejde mine rejser på. De sidste par år har det været meget nemt, fordi
jeg altid har min iPad med på rejser og tager masser af billeder. De historier, der kan være lidt barske, fortæller jeg måske kun til min mand. Men heldigvis har jeg sjældent de oplevelser. I stedet er jeg så heldig at møde så utrolig mange handlekraftige og inspirerende mennesker. De giver mig masser af inspiration og helt ny energi, og de er på en måde med til at tanke mig op, så jeg kan blive ved med at arbejde med det, jeg gør,” siger hun. Lisa Henry har arbejdet med humanitær nødhjælp og udvikling i næsten 25 år. Igennem årene har hun lært, hvordan hun bedst håndterer, at hun den ene uge besøger krigsskadede børn i Gaza, og den næste uge smører madpakker hjemme i Danmark. ”Det er ofte intense rejser, hvor det kræver, at jeg er 100 procent på. Når jeg så lander i Kastrup, står nogen fra min familie altid og tager imod mig, og inden vi når hoveddøren, handler hverdagen igen om, hvor min søns dansklektier er blevet af, eller hvilken kjole min datter skal have på til en fest. Med ét er jeg tilbage i min egen virkelighed. Det virker naturligt,” siger hun.
11 1
tema/det stærke køn
basma ebdo
33 år Fra Kobane, Syrien Tidligere syerske. Bor nu i en flygtningelejr i den tyrkiske grænseby Suruc, hvor Folkekirkens Nødhjælp uddeler tæpper, vintertøj og hygiejneartikler.
33-årige Basma er én af de 200.000, som er flygtet fra Islamisk Stats bombardementer i Kobane. På vej mod Tyrkiet gik hun pludselig i fødsel og fødte datteren Nivin.
et mirakel midt i helvede Tekst Christina Pedersen Foto Mike Kollöffel
For blot et halvt år siden havde de færreste danskere hørt ”Jeg vidste, det kunne ske. Men jeg havde ikke andet valg om den syriske grænseby Kobane. I dag er byen for alvor end at flygte, hvis jeg ville redde mine børn,” forklarer hun. kommet på verdenskortet, efter den berygtede terrororga Og den lille familie nåede heller ikke i sikkerhed, før Basma nisation Islamisk Stat har invaderet byen og sendt mere end Ebdos frygt blev til virkelighed. Få kilometer fra grænseover200.000 mennesker på flugt ind i Tyrkiet. gangen tog veerne pludselig til, og den 33-årige mor havde En af dem, der har efterladt alt, hvad hun ejer og søgt sikikke anden mulighed end at finde et sted at føde sit barn. kerhed i nabolandet, er den 33-årige syerske Basma Ebdo. Sammen med sine børn gik hun ind i et tomt hus i en forFor seks måneder siden sad hun og arbejdede i sit hjem i Koladt landsby. Her lagde hun børnene til at sove i det ene rum, bane, da hun pludselig fik meldingen om, at Islamist Stat var mens hun uden hjælp fødte sit tredje barn i det andet rum. få kilometer væk. ”På det tidpunkt var min største bekymring, hvordan jeg ”Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne, greb mine børn, og så skulle få klippet navlestregen over, for jeg ved, hvor vigtigt løb jeg, fortæller Basma Ebdo, der måtte flygte uden det er. Jeg fandt derfor en kniv i køkkenet, og det værste sin mand, der ligesom størstedelen af mændene i var, at den ikke var særlig skarp, men det lykkedes Kobane var rejst væk for at bekæmpe Islamisk mig at få skåret den over, fortæller hun. Stat. Men flugten ind i Tyrkiet med to små I dag er Basma Ebdo i sikkerhed i den tyrkiske børn på fire og seks år var langt fra hengrænseby Suruc. Hun er blevet genforenet des største bekymring. Den 33-årige symed sin mand Mihemmed Ebdo, og samerske var nemlig ikke kun alene med sine men har de givet deres nyfødte datter børn. Hun var også højgravid og sat til at navnet Nivin. Familien har fået plads i en kvinder tvinges hver føde, når som helst. Hendes største frygt flygtningelejr i Suruc, hvor Folkekirkens dag til at indgå ægte var derfor at gå i fødsel, inden hun nåede Nødhjælp arbejder for at hjælpe de familier, skab, selvom de er grænsen. der er hårdest ramt. under 18 år
1 12
Energisk oldemor I 15 år har Eufemia Dominiquez kæmpet for både bedre vilkår for både familien og for kvinderne i lokalsamfundet.
eufemia dominiques 62 år. Aktiv i organisationen Amir, der arbejder i lenca-indianske landsbyer med at støtte kvinder og piger med bl.a. skolegang, indtægtsskabende aktiviteter, bevidstgørelse og oplysning om deres rettigheder. Folkekirkens Nødhjælp har siden 2011 støttet Amir.
af verdens fattigste er kvinder
Tekst og foto Lisbeth Engbo
Eufemia Dominiquez er 62 år og bor sammen med sin mand i landsbyen Quebrada de Vueltas i det vestlige Honduras. Hun har født 12 børn og har 23 børnebørn og et oldebarn. Et af børnebørnene bor hos hende, efter at hendes forældre blev skilt, og flere andre af børnene og deres familier bor i nærheden og kommer tit på besøg. Med børn, hus og jord på en bjergskråning, hvor hun dyrker grønsager, guava, majs, citroner og kaffe, har den lille vævre kvinde nok at se til. Fuld af energi viser hun rundt og fortæller om sine mange gøremål. Mens hun taler, hiver hun lige noget ukrudt op, krammer sit barnebarn og flytter en vandkande. Overalt i og omkring sit hus og jord har hun små og større projekter i gang – fra nyplantede træer og tørrede majs til små, hængende potter med dekorative planter under taget på familiens lille hus. Alligevel har Eufemia overskud til at være en meget aktiv forkvinde for den lokale afdeling af organisationen Amir, der organiserer indianske
kvinder. I femten år har hun været aktiv i organisationen, hvor hun blandt andet kæmper for kvinders rettigheder og muligheder for at tjene penge. ”Det er på tide, at vi kvinder løfter hovedet og sammen hjælper til i lokalsamfundet. For det er kun, hvis vi står sammen, at vi får succes, ” fastslår Eufemia Dominiquez, der først og fremmest kæmper for egen sin familie og for kvinderne i lokalsamfundet. ”Som oldemor ønsker jeg at iværksætte projekter, der kan forbedre tilværelsen for min familie, og som kan være med til at udvikle lokalsamfundet. ” Hun er begyndt at kunne mærke alderen trykke. Hun har sværere ved at klare solen, og hun får ondt i hænderne af at plukke kaffe. Men hun giver ikke op. Selv siger hun, at hun får sin styrke fra samværet med familien, der støtter op om alle hendes projekter. Og så tror hun på, at Gud er med hende, og guider hende til at gøre de rigtige ting. ”Hvis man så bare arbejder hårdt, så kan man opnå ting, som man aldrig troede, man skulle opnå,” siger Eufemia Dominiquez , mens hun skræller bladene af en moden majskolbe.
13 1
tema/det stærke køn
reem alsharif 34 år Bor i Gaza med mand og tre børn Arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp i tre år. Før det var hun ansat hos YEC, der driver centre for krigstraumatiserede børn.
ud af
husstande i verden har en kvinde som eneste forsørger
I 50 dages blodigt kaos i Gaza tog Reem Alsharif på arbejde hver dag. Hun efterlod familien derhjemme og brugte pauserne i bombardementerne til at bevæge sig ud med nødhjælp.
Bliv hjemme, mor
Tekst Lisbeth Svalgaard Foto Mohammed Morsi
I juli stod Reem Alsharif det værst tænkelige sted. Grænsebyen Beit Hanoun ligger lige midt på sommerens slagmark, og her bor Reem med sin mand og børn. Men i stedet for at søge dækning, ringede Reem til sin chef Omar. ”Vi må gøre noget,” sagde hun. Og mens bomberne regnede ned over Gaza, forlod hun mand og børn derhjemme for at hjælpe sine medborgere i nød. ”Mit hjerte bløder, når jeg ser dem, der ikke har noget som helst tilbage. Jeg er stærk, så jeg skal være stærk for dem. Ansvaret er tungt, men fordi jeg kan, så skal jeg også gøre noget,” siger hun. Der arbejder tre mennesker på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Gaza. Til daglig arbejder de med børn, ernæring og kvinders rettigheder - alligevel fik Reem, kollegaen Nidal og chefen Omar omdannet kontoret til katastrofecentral under krigen. ”Jeg er vant til at være under belejring. Jeg er vant til at høre brag og til følelsen af katastrofe. Så jeg tænkte ikke ’uha’. Jeg tænkte bare, at jeg måtte gøre noget,” siger Reem og tilføjer: ”Vi tre var de allerførste til at rykke ud. Det er jeg virkelig stolt af.”
6 14
Ti dage efter Reem ringede til Omar, kunne de dele 9000 måltider ud til fordrevne på FN-skolerne i Gaza. På knapt to måneder modtog 58.647 mennesker fordelt på 9.533 familier en madpakke eller madkupon, og Reem fik stor støtte fra familien imens. ”Min familie støtter mig næsten for meget. Hver dag ringede min mand, mor og far mindst ti gange. ’Reem, er du okay?’ ’Ja, jeg er okay.’ Ti gange dagligt – hver,” griner Reem, selvom det ikke var så vanvittigt sjovt dengang. Hun sov elendigt af stress og frygt under det meste af krigen. Børnene, Meera på ni, Malak på syv og Samer på fem, havde mareridt og var bange. ”Hver dag lagde Malak en seddel ind i min pc, så jeg ville se den, når jeg åbnede computeren. Hun skrev: Søde mor, vil du ikke lade være med at gå ud? Hvem skal passe på os, hvis du ikke er her?” fortæller Reem. Genopbygningen i Gaza er påbegyndt, og på spørgsmålet om, hvad hun ønsker sig for fremtiden, vil Reem ikke kun svare for sig selv. ”Jeg håber, ikke bare for mig, men for alle der lever i Gaza, at vi en dag vil blive behandlet med respekt. Jeg så, at 67 procent af danskerne var imod krigen mellem Gaza og Israel, og det gjorde mig så stolt.”
Mary vendte hjem efter ti måneder på flugt og fandt en familie på syv i sin lille hytte. Nu har hun besluttet at dele den smule plads, hun har.
Mary har mistet alt Tekst nikolaj søndergaard Foto thomas white
Siden Mary Akoul for ti måneder siden forlod alt hun ejede, har hun været på flugt. Nu er den 28-årige kvinde vendt hjem, men stort set alt, hun havde, er nu væk. Enten brændt eller stjålet. Tilbage står en enkelt lille hytte, men den er ikke helt tom. Stort set alle forladte hytter i byen Bor er, siden Mary forlod den, blevet overtaget af fordrevne nord fra. Hun fandt en familie på syv boende i hytten, da hun vendte hjem i går. I stedet for at smide dem ud, har hun besluttet, at hun vil dele de få kvadratmetre, hun har. ”De må bo her, indtil de kan tage hjem. Jeg har intet sted at sende dem hen,” konstaterer hun. Mary er afkræftet, da vi møder hende ude foran mudderhytten, hvor hun nu bor med sin datter og de syv fremmede. Hun vakler på benene og må ind at sidde i skyggen, inden hun kan fortælle sin historie. Rebellerne kom en eftermiddag og begyndte at skyde vilkårligt. Mary og hendes familie flygtede ud i bushen, men på vejen blev hendes tante, svoger og bedstefar dræbt, og Mary selv blev ramt af et skud i benet. Hendes 28 år mor og en anden tante fik båret hende ned Bopæl i Bor, Jonglei State, Sydsudan til Nilen, hvor det lykkedes dem at komme Mary har været på flugt fra konflikten med en båd. Siden har Mary boet på den ani Sydsudan, men er nu vendt tilbage til den side af floden i lejren Mingkaman, hvor Bor, hvor Folkekirkens Nødhjælp blandt 90.000 sydsudanesere stadig søger tilflugt. andet deler nødhjælp ud og fjerner I lejren fik hun behandling og mad, men hun er farlig ueksploderet ammunition. nu vendt tilbage for at genopbygge det, hun havde. Ikke mindst hendes forretning. ”Vi havde det rigtigt godt her før krisen,” siger hun. Hun plejede at rejse til hovedstaden Juba, hvor hun købte tøj, som hun solgte med fortjeneste i Bor. Alle hendes varer er væk, og hun ejer kun den kjole, hun har på. Alligevel er hun indstillet på at starte forfra. ”Jeg håber bare, at der bliver fred, så alt ikke bliver stjålet igen og mit liv bliver ødelagt,” siger hun.
mary akoul ud af
af verdens parlamentspladser er besat af kvinder
15 1
Ellen Margrethe Løj har afbrudt sin pensionisttilværelse for at påtage sig en af verdens sværeste opgaver som leder for FN i Sydsudan. Børnene i Sydsudan skal have en chance i livet, ligesom børnene i Danmark, mener hun.
hun har verdens sværeste job Tekst Nikolaj Søndergaard Foto UN Photo/JC Mcilwaine, Thomas White
Det første syn, man møder, når man lander i Sydsudans hovedstad Juba er et vidnesbyrd om de Forenede Nationers (FN) massive tilstedeværelse i landet. Ved siden af landingsbanen står store hvide helikoptere fra verdensorganisationen – hver med plads til mere end 20 mand – på rad og række klar til at flyve ud i de mange svært tilgængelige egne af den krigsplagede nation. Ved siden af lufthavnen udgør den kæmpemæssige Tomping-base en by i byen, og overalt i hovedstaden ser man hvide firhjulstrækkere med de sorte bogstaver UN (United Nations, engelsk for Forende Nationer, red.) på siden. I bilerne, på baserne og rundt omkring i Sydsudan befinder sig i alt 12.500 fredsbevarende styrker fra FN – de såkaldte Blå Hjelme – samt 1.500 politifolk og en stor mængde administrativt personale. I spidsen for hele det store apparat er en dansk kvinde på 66 år: Ellen Margrethe Løj. Topdiplomaten blev i sommeren 2014 udpeget til FN’s generalsekretær Ban Ki-moons særlige repræsentant i Sydsudan. Hun har derfor siden den 1. september stået i spidsen for den næststørste fredsbevarende operation i verden: Verdenssamfundets forsøg på at forhindre overgreb mod civilbefolkningen i det konfliktramte Sydsudan. Flere havde på forhånd advareret hende om, at det var det sværeste job, hun overhovedet kunne påtage sig. Alligevel blev det et ja til opgaven. ”Jeg sagde ja, når de nu mener, de kan bruge mig,” siger hun. Opgavens sværhedsgrad er dog kommet bag på hende. ”Det kan være, jeg skulle være taget til Sydsudan, inden jeg sagde ja,” konstaterer hun. Hun siger det med et lille smil. Det skal nemlig ikke forstås sådan, at hun havde sagt nej til opgaven, hvis hun på forhånd havde vidst, hvor svær den var. Ellen Margrethe Løj siger nemlig ikke nej til at tage ansvar på sine skuldre.
Ingen mur rundt om Danmark Opgaven i Sydsudan kan ganske rigtig virke umulig. Den nuværende konflikt har varet mere end et år og skriver sig ind i en lang historie med krig og overgreb i Sudan og Sydsudan. I 2014 kostede konflikten mindst 10.000 livet og sendte næsten to
1 16
millioner på flugt. Årsagen til urolighederne er én blanding af kampe om ressourcer, etniske stridigheder og personligt nag. For blot at nævne et par af de bagvedliggende årsager. Ellen Margrethe Løj er overbevist om, at konflikten kan løses, og at det er FN og verdenssamfundets opgave at skubbe i den rigtige retning. Og når nogen skal stå i spidsen for det, kan det det jo lige så godt være hende. Sydsudan blev selvstændigt i 2011 og skal have en chance for at stå på egne ben, mener hun. Samtidig har landet blandt andet i form af sine naturressourcer et potentiale, der gør, at det med den rette hjælp bør kunne komme på fode igen. Vi bør dog også hjælpe for vores egen skyld, mener hun. For det, der sker i Sydsudan, har også indflydelse på Danmark. ”Verden hænger sammen i dag. Vi kan ikke bygge et hegn rundt om lille Danmark. Debatten i Danmark med det stigende antal asylansøgere illustrerer meget godt, at hvad der sker i den ene del af verden har indflydelse på resten. Både med hensyn til fred og uro og med hensyn til økonomisk udvikling,” siger Ellen Margrethe Løj.
Børnene skal have en chance Lige netop økonomien var Ellen Margrethe Løjs indgang til udviklingsområdet. Udviklingslandenes økonomi har interesseret hende, siden hun som ung startede på økonomistudiet på Københavns Universitet, hvor hun blev undervist af professor Mogens Boserup. Han var tidligere chef for udenrigsministeriets sekretariat for teknisk samarbejde med udviklingslandene – forgængeren for Danida. Han var en af årsagerne til, at hun efter endt uddannelse søgte ind i Udenrigsministeriet. Senere blev Ellen Margrethe Løj selv chef for Danida, og selvom hun har været omkring andre arbejdsområder, er hun altid kommet tilbage til arbejdet med udviklingslandene. Et arbejde, der handler om at give mennesker muligheder. ”Det drejer sig jo i virkeligheden om at skabe et samfund og en udvikling, der gør, at borgerne får muligheden for at realisere deres potentiale og følge deres drømme, ligesom vi gør i Danmark. Det kan vi ikke lukke øjnene for efter min bedste overbevisning,” siger hun. ”Hvorfor skal børnene i Sydsudan ikke have en chance i livet, ligesom børn har i Danmark?”
tema/det stærke køn
Blå bog
“Hård og kontant” er ord, som ofte bliver nævnt, når talen falder på Ellen Margrethe Løj, der er kendt for ikke at lægge fingrene imellem. ”Jeg siger, hvad jeg mener, fordi jeg brænder for det,” fastslår hun.
∆ Er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet i 1973 og begyndte samme år sin karriere i Udenrigsministeriet.
∆ Tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet, ambassadør i Israel, chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe og FN-ambassadør i New York.
∆ I 2005-06 Danmarks repræsentant i FN’s Sikkerhedsråd. ∆ Fra 2007 til 2011 leder af FN’s samlede indsats i Liberia. ∆ Besidder nu samme stilling i Sydsudan. ∆ Har også siddet i en række bestyrelser bl.a. som bestyrelsesformand i udviklings-NGO’en PLAN International.
Jobbet som chef for FN i Sydsudan byder på lidt af hvert. Som her et møde med den Oscar-vindende amerikanske skuespiller, Forest Whitaker, der er UNESCOs goodwillambassadør for fred og forsoning.
kort om konflikten
FN’s fredsbevarende styrker består af soldater fra medlemslandene. Her hilser Ellen Magrethe Løj på soldater fra Nepal, der er et af de lande, der bidrager med flest soldater til styrken i Sydsudan.
Sydsudan løsrev sig fra Sudan i 2011. Forud var gået årtier med kampe mellem oprørere i syd og regeringen i hovedstaden Khartoum, midt i Sudan. I december 2013 resulterede en magtkamp mellem landets præsident og den tidligere vicepræsident i nye kampe. Siden er mindst 10.000 mennesker blevet dræbt, næsten 2 mio. mennesker er drevet på flugt, og fødevaresituationen er kritisk. På FN’s baser opholder 100.000 mennesker sig under FN’s beskyttelse. FN har 12.500 soldater og næsten 1.500 politifolk i Sydsudan, der skal forhindre overgreb mod civilbefolkningen.
17
1
Tak
fordi I gav noget på tallerkenen …
NORD PROFIL A/S AUTOVÆRN • TAVLER • RÆKVÆRK • PADDEHEGN
hotel nora copenhagen
1 18
Flere end 800 millioner børn og voksne verden over går hver dag sultne i seng. Folkekirkens Nødhjælp forebygger og bekæmper sult alle årets 365 dage. Både i katastrofesituationer, hvor uddeling af mad opfylder et akut behov, og i vores udviklingsarbejde, hvor vi blandt andet underviser fattige bønder i at dyrke deres jord, så de kan holde sulten fra døren. Vi kan ikke udføre det livsvigtige hjælpearbejde uden støtte fra vores 365-partnere. I 2014 har de gennem flotte donationer været med til at give noget på tallerkenen til rigtig mange mennesker. Tak!
Vil I også være 365-partner? 365 er Folkekirkens Nødhjælps netværk af flere end 3.000 virksomheder, der alle årets 365 dage er med til at bekæmpe sult og nød blandt verdens fattigste. De redder menneskeliv! Kontakt Tina Bach Nielsen på 365kontakt@dca.dk eller 33 18 77 91. Du kan også læse mere på nødhjælp.dk/365
secure open
d.t. auto Mekonomen Autoteknik Valby
-
Middelfart Apotek
Sammen er vi til stede, til tiden, til handling.
19
1
magasinet/hverdagen i Gaza
et liv i ruiner I Gaza lever folk stadigvæk i stumperne af sommerens krig. Familier bor i udbombede huse, og særligt børnene har svært ved at glemme krigens rædsler. Tekst: Lisbeth Svalgaard Foto: Mohammed Morsi
Smilene i Gaza er generelt en smule anstrengte. Man smiler til hinanden på gaden, og man sørger for at have smil parat til familien, kollegerne og købmanden. Man bruger enhver lejlighed til at glædes, men smilene skal hives frem. I sommer blev over 18.000 hjem enten ødelagte eller reduceret til grus. Etagebyggerier ligger fladt mod jorden. Gulv mod loft som betonlagkager med fyld af knuste tallerkner, kvaste møbler og iturevet tøj. Ud af Gazas 1,8 millioner ind byggere blev over en halv million mennesker fordrevet fra deres hjem under krigen. Efter en permanent våbenhvile blev aftalt, faldt antallet af fordrevne til omkring 108.000 på bare få dage. Folk ville hjem. Mange vendte hjem til ødelagte huse, men de bliver boende i ruinerne alligevel, for de har ikke råd til andet.
Det går langsomt fremad Strømmen er væk i op til 18 timer om dagen, efter at Gazas eneste el-kraftværk blev ramt under krigen. Men selvom der er strøm af og til, har mange af de ødelagte huse alligevel ikke el mere. Mange har heller ikke rindende vand, og skulle de have det, så er det saltvand fra Middelhavet. Sådan har det altid været i Gaza, men efter kloakkerne blev ramt af granater i sommer, er der nu også kloakvand i hanerne. Ifølge FN er omkring 600.000 mennesker i Gaza berørt af enten ødelagte eller udraderede huse. Dertil kommer ødelagte skoler, hospitaler, fabrikker og andre essentielle ting som vandtårne og el-kraftværket. Genopbygningen i Gaza er knapt begyndt endnu, da kun cirka 2000 tons byggematerialer havde fundet vej ind i Gaza i november. Skulle genopbygningen gå efter planen, ville 3-4.000 tons byggematerialer komme ind hver dag, men bureaukrati spænder ben for en hurtig genopbygning. ”Vi er vidner til en fuldstændig uholdbar situation for befolkningen i Gaza. Titusinder bor i ruinerne af deres hjem
1 20
Shejayya er et af de områder, der blev hårdest ramt under krigen. På bare fire timer blev et helt boligkvarter jævnet med jorden en varm sommeraften i august.
Abdallahs hjem blev smadret Før krigen var 11-årige Abdallah en helt normal dreng, der fik topkarakterer i skolen og spillede fodbold i sin FC Barcelona-trøje ude på gaden med de andre børn. Efter en granat ramte og total smadrede hans hjem, begyndte mareridtene, de aggressive udbrud og angsten. Abdallah er et af de 1.200 børn, Folkekirkens Nødhjælp støtter med bl.a. terapi og leg. Hans mor siger, at han er blevet 80 procent sig selv igen efter, han begyndte at få hjælp.
Abdallahs hjem blev ramt af en granat og tilintetgjort under krigen, i dag bor han i et 30 kvadratmeter stort butikslokale med sin mor, far, farmor og syv søskende.
uden vand, varme eller strøm, men med en overhængende fare for, at husene vil brase helt sammen. Genopbygningen må og skal tage fart, ellers er der ikke meget håb for Gaza,” siger Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp.
Børnene er stadig bange Sommerens krig var bare én af mange i Gaza. Seksårige i Gaza har oplevet tre konflikter, 10-årige har oplevet fire, og sådan kan man tælle videre. Halvdelen af Gazas befolkning er under 18 år, og ifølge FN har cirka 373.000 børn brug for psykosocial støtte, hvis de skal komme sig over traumerne. Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartneren Youth Empowerment Center (YEC) hjælper 1.200 børn, som er mellem seks og 12 år gamle, i Gaza. Hvert barn reagerer forskelligt på de voldsomme ting, de har oplevet, men der er også gengangere: De har mareridt, tisser i sengen, er bekymrede, angste for at sove alene eller gå på toilettet alene, de klamrer sig til forældrene, bliver aggressive, er apatiske og ukoncentrerede. De spekulerer på, hvor de skal bo, om krigen kommer igen, om deres forældre kan klare det. Barndommen er væk. ”Børn i Gaza er vant til at have begrænset plads. Det svarer lidt til burhøns, der kun har deres lille kasse. Hos os lærer vi børnene, at de gerne må sprede vingerne, lege og bruge deres fantasi. I den vestlige verden tager vi for givet, at børn gør den slags, men det sker ikke her, og det er her, det bliver virkelig sørgeligt,” siger Catherine Bean, der er konsulterende psykolog hos YEC. På YEC får børnene plads til folde sig ud. Der er fællesdans, huskelege, tegning, billedkunst, fodbold, sandslotte og gruppeterapi. Det vigtigste er, at børnene kan bearbejde deres følelser, og alle aktiviteter giver børnene mulighed for at udtrykke både sorg og glæde. YEC støtter også 1.400 mødre, fædre og værger og hjælper dem til at hjælpe deres børn gennem traumerne.
21 1
magasinet/kalender
februar/15
marts/15 3/3
#slutsult
Køb kunst Fra den 1. til den 8. marts kan du byde på en række originale illustrationer af danske kunstnere samt det materiale, illustrationen har været brugt i, via auktion på WWW.LAURITZ.COM. Der vil blive afholdt fremvisning af værkerne i Vor Frue Kirke i Købehavn, tirsdag den 3. marts fra kl. 15-18.
23/2
8/3
Sidste chance: bliv volontør Folkekirkens Nødhjælp har udvidet volontørprogrammet, og det er nu muligt at tage til Nepal ud over Kirgisistan og Malawi. Ansøgningsfristen til forårets rejser er d. 23. februar. Læs mere på WWW.NØDHJÆLP.DK/GO-GLOBAL
Sogneindsamling I år sætter den store dør-til-dør-indsamling fokus på kvinder i verdens fattigste lande. Støt indsamlingen, hvis du sammen med Folkekirkens Nødhjælp vil kæmpe for ligestilling og lige rettigheder. Læs mere på WWW.SOGNEINDSAMLING.DK
16/2 - 8/3 Karavanen kører Sultkaravanen kører landet rundt i uge 8, 9, og 10 og fortæller børn og unge om sult gennem ord, lyd og bil leder. Følg med på Facebook slutsult.nu og Instagram
siden sidst Geden hitter endnu
Danskerne er vilde med at give gaver, der gør en forskel. Sidste år solgte Folkekirkens Nødhjælp mere end 9000 velgø renhedsgaver som geder, høns, ris, fodbolde og køkkenhaver. Det svarer til en omsætning på godt 2 mio. kroner, hvilket er en stigning på 34 procent i forhold til året før. Siden kampagnen blev lanceret i 2006, er der hvert år kommet flere gaver i kataloget, og i dag sælges der ikke kun dyr men også kondomer, skolebænke, kunstige ben og meget andet. Det er dog stadig geden, der er den mest populære gave. I 2014 blev der solgt næsten 2500 geder, og det skyldes ikke mindst skuespillerne Martin Buch og Rasmus Botofts store indsats. Ved hjælp af deres velkendte og yderst karikerede snobber, Fritz og Poul, fra Rytteriet, formåede de sidste år at skabe nyt liv til Giv en ged-konceptet. De producerede fire skæve adventsfilm, der primært blev vist på de sociale medier, og som meget hurtigt blev en viral succes på Facebook og Youtube. På mindre end en uge havde den første film 1,5 millioner visninger. Som et nyt tiltag i 2014 gjorde Folkekirkens Nødhjælp det muligt at give mikrodonationer i form af en høne til 20 kroner – dem blev der solgt cirka 2000 af op til jul. Giv en ged-kampagnen kører hele året. Læs mere om gaverne, og hvad pengene går til på WWW.GIVENGED.DK
1 22
Katastrofehjælp til Malawi
Inden for kort tid oversvømmede kraftig regn i starten af året en tredjedel af det østafrikanske land Malawi. Hovedsageligt den nordligste og den sydligste del blev berørt, og 70.000 mennesker måtte i al hast evakueres. Flere hundrede døde under oversvømmelserne, og fjerntliggende landsbyer blev skyllet væk i den allersydligste provins, Nsanje. Folkekirkens Nødhjælp sendte hurtigt en halv million kroner til hjælpearbej det, og senere fulgte endnu en halv million kroner. Pengene blev brugt til mad, telte og medicin.
Danmark indsamlede 100 millioner
Der var fokus på kampen mod uretfærdighed i verden, da der i årets første måned for niende gang blev afholdt Danmarks Indsamling. Her var Folkekirkens Nødhjælp én af de 12 humanitære organisationer, som sammen med DR samlede ind. Indsamlingen løb igennem hele januar måned og kulminerede den 31. januar i et stor tv-show på DR1. Resultatet på i alt 100 millioner kroner blev fordelt mellem de 12 organisationer – undtagen 10 procent, som kan søges af mindre organisationer.
Rockende overskud
2014 blev et godt år for Skovrock-koncerterne i Skovdalen i Aalborg, og Skråens Venner kunne sende 1,2 millioner kroner videre til velgørende formål. Heraf var Folkekirkens Nødhjælp så heldige at modtage hele 132.500 kroner til støtte af genhusningsprojekter i Afrika – og også Danmarks Indsamling modtog 50.000 kroner. Skråens Venner satsede i 2014 stort med tre internationale navne på programmet, og også i 2015 håber man på et flot resultat. Forsalget er i gang til sommerens første koncerter, som blandt andet tæller verdensnavnet Sting og de danske topnavne, Marie Key og Mads Langer.
april/15 4/4 International dag for miner og minerydning Folkekirkens Nødhjælp arbejder med minerydning i 11 lande, og den type farligt arbejde markeres i dag verden over. Du kan hjælpe ved at købe minerydning af 10 kvadratmeter jord. Det koster 150 kroner. Køb på WWW.GIVENGED.DK
8/3
25/4
Kvindernes Internationale Kampdag I dag markeres kampen for ligestilling over hele verden, og det er der stadigvæk god grund til, selvom der er sket store fremskridt, siden dagen blev anerkendt som en fast, årlig mærkedag af FN i 1975.
Landsmøde Lørdag den 25. april afholdes Folkekirkens Nødhjælps årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding er nødvendigt, og der åbnes for den i midten af marts – hold øje med WWW.NØDHJÆLP.DK
Ros fra Prinsessen
Bagning batter
Folkekirkens Nødhjælps protektor, H.K.H. Prinsesse Marie, deltog i starten af december ved organisationens årlige julearrangement, hvor en række samarbejdspartnere og donorer var inviteret. Prinsesse Marie holdt en flot tale og fortalte blandt andet om sin seneste rejse med organisationen til Etiopien. “Selvom det næsten er et år siden, jeg rejste, kan jeg tydeligt huske hvert eneste ansigt, jeg mødte, som var det i går. Det fortæller, hvilket indtryk turen har gjort på mig,” fortalte prinsessen og delte ud af sine gribende oplevelser i forbindelse med besøget i det afrikanske land. “Der skal så uendelig lidt til at være med til at skabe en afgørende forskel for dem, der har allermest brug for det,” fastslog Prinsessen i sin tale og roste Folkekirkens Nødhjælps arbejde: “Jeg har nu to gange været ude i verden og se, hvilket arbejde de laver. Og jeg kan sige: Det virker.”
Folkekirkens Nødhjælp lancerede i slutningen af 2014 en ny, stor bagekampagne, og der kom hurtigt gang i kagerullerne i den gode sags, og smags, tjeneste. Både private, skoler og firmaer har indtil videre deltaget i Bag Så Det Batter. Blandt andet valgte Tarup Center i Odense at donere fem kroner for hvert barn, der deltog i butikscentrets årlige ”Julebageri”, og det betød et flot bidrag på mere end 18.000 kroner. I Fars Køkkenskole i Vallensbæk kommune bagte fædre og børn honningkagehjerter på tid, og for hvert hjerte donerede Valsemøllen 5 kroner – det betød en check på 2790 kroner. Også skoleklasser såvel som børn og voksne i privaten bagte med og solgte kager til fordel for verdens fattigste, og alle kan stadigvæk bage med. Se hvordan – og find lækre opskrifter – på WWW.BAGSÅDETBATTER.DK eller find Bag Så Det Batter på Facebook.
Medierne svømmer over af historier om flygtningestrømme. Danske børn i alle aldre opfanger uundgåeligt brudstykker af den højaktuelle verdenskrise i tv, via kampagner og de voksnes samtaler – hvor informationerne ikke er tiltænkt børn. Men alle børn har ret til at kende til den virkelighed, der omgiver os. I mødet med den opstår den rige og livskraftige medmenneskelighed.
21. feb. – 27. marts 2015
UNDER HAADY’S SKJOLD – en stærk fortælling i børnehøjde om fem børn på flugt
Skole- og familieforestilling fra 7 år.
Valdemarsgade 15 - Kbh.V - Tlf. 33 22 04 78 - zeppelin.dk
Giv et bidrag
af verdens fattigste er kvinder
Støt vores arbejde for at løfte kvinderne ud af fattigdom
BRUG GIROKORTET I DAG
foto: thomas white
støt verdens fattigste kvinder afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
500 431
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
Post Danmark
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (02-15) DS 485-28255
.
.
Øre
,