Magsinet nr. 2 2014 by Folkekirkens Nødhjælp

I Etiopien med Prinsessen Se alle billederne 6 Borgerkrigens ofre Kvinder og børn på flugt 14 Krigsrester i Libyen Kæmper for tryghed 18

magasinet

april 2014 Folkekirkens Nødhjælp

partnerskab Den lokale indsats er vigtig

Redaktion Lise Benzon (ansv.), Nikolaj Søndergaard og Evelina Gold

Redaktionen af Magasinet nr. 2/14 blev afsluttet den 1. april 2014 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forsidefoto

Mikkel Østergaard bagside- & annonceansvarlig

Nina Halberstadt Tryk

Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

68.000 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 26. juni 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Paul Mollerup

Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Tæpper kan ikke flyve

I lejligheden, hvor jeg bor, har vi én sofa. Vi er to mennesker om at dele den. Og alligevel ligger der fire tæpper på den. Det ene er dyrebart og hæklet af min farmor, da hun stadigvæk var i live, men de øvrige tre er to for mange. De var bare billige, bløde impulskøb. Derfor forstår jeg godt, at mange henvender sig til Folkekirkens Nødhjælp og spørger, hvor de kan indlevere tæpper og jakker til de fattige syrere, der fryser i flygtningelejre. Eller legetøj til børnene. De kan lige så godt få alt det, vi ikke bruger. Problemet er blot, at der ikke findes flyvende tæpper, og ingen fod bold kan sparkes helt til Syrien. Med andre ord skal tingene pakkes, flyves og bringes ud – og så er et billigt tæppe ikke så billigt længere. Man får mere for pengene ved at købe lokalt. Ikke blot ved indkøb er den lokale indsats en stor del af det arbejde, Folke kirkens Nødhjælp udfører. Derfor er der etableret samarbejder med en lang række partnere over hele verden. Det er ikke bare mere rentabelt, men be tyder også, at verdens fattigste får den bedst mulige hjælp via de lokale organisationer. ”De har kendskab til lokale sprog, kultur, religioner, historie og de politiske for hold og diskussioner. Det betyder, at de har den bedste føling med, hvad de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe, har af behov, og hvad det er for nogle problematikker, de slås med,” siger katastrofechef, Lisa Henry, i artiklen om samarbejde på side 10. Her kan du læse meget mere om, hvordan samarbejdet med de mange part nere fungerer, hvad fordelene er og ikke mindst, hvad Folkekirkens Nødhjælp gør for at sikre, at kvaliteten af det lokale arbejde er god nok. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at få mest muligt for pengene og samtidig yde velfungerende udviklings- og nødhjælp. Hvis dine tæpper også mangler vinger, tager Folkekir kens Nødhjælps genbrugsbutikker dog altid gerne imod. Så får en glad kunde varmen, og de dygtige frivillige får pengene til at flyve til det helt rigtige sted. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk

TEMA/samarbejde

Udviklingsarbejde og nødhjælp er andet og mere end at rejse ud til de fattige og give dem det, de mangler. Både økonomisk og kvalitativt kan den bedste hjælp ofte ydes lokalt, og derfor har Folkekirkens Nødhjælp et stort netværk af partnere i hele verden. Det kræver klare linjer, kommunikation og kontrol - men det virker.

SIDE 10

side 10

indhold Danskerne vil hjælpe

Næsten to ud af tre danskere er tilhængere af, at vi skal give udviklingsbistand til verdens fattigste. Det viser en undersøgelse på trods af, at alt for få kender til de fremskridt, der sker – og er sket.

SIDE 4 Prinsessen besøgte Etiopien

Protektor for Folkekirkens Nødhjælp, H.K.H. prinsesse Marie, besøgte før Sogneindsamling 2014 årets fokusland, Etiopien. Se billeder fra Prinsessens oplevelsesrige tur, hvor hun blandt andet fik en ged.

SIDE 6 Unge på flugt

Mange tusinde sydsudanesere er på flugt fra borgerkrigen i deres land. Størstedelen er kvinder og børn. I denne flygtningelejr i Uganda forsøger Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner at hjælpe.

SIDE 14 Sol, smil og Sogneindsamling

Der var sol over land, da årets Sogneindsamling i marts satte ny rekord i antallet af deltagende sogne. I den digitale verden var der i år også succesrige tiltag for både indsamlere og bidragydere.

SIDE 22 3 2

magasinet/nyt

65%

Tilhængere af udviklingsbistand

12%

22%

Hverken tilhænger eller modstander

Modstandere af udviklingsbistand

Ved ikke 1%

Danskerne Næsten to ud af tre danskere er til hængere af, at Danmark fortsat skal give udviklingsbistand til verdens fattigste. Opbakningen er mere præ cist på 65 procent, og selvom det er fire procentpoint mindre end året før, er det et rigtig fint tal. ”Det er flot, at der stadig er mar kant opbakning til Danmarks ud viklingsbistand efter et år, hvor bal laden om rejsefråds i GGGI ellers gav massiv negativ omtale af brugen af udviklingsmidler, og selvom finans

Vidste du at...

det den 15. marts var tre år siden, borgerkrigen i Syrien startede? Mere end ni millioner mennesker er stadigvæk på flugt og har brug for nødhjælp.

Stop støtten til GGGI I et fælles høringssvar har Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og IBIS sammen opfordret den danske regering til ikke at fortsætte støtten til Global Green Growth Institute. Organisa tionerne nævner i høringssvaret flere årsager til, at støtten til GGGI bør stoppes – blandt andet mang lende dokumentation af sammenhængen mellem strategi og resultater samt veldokumenterede interne problemer. Læs hele svaret på WWW.NøDHJÆLP.Dk

Har du spørgsmål? Har du spørgsmål om eller forslag til Rådet, er der nu en ny mulighed for at komme til orde. Fire medlemmer fra Folkekirkens Nødhjælps folke valgte råd har nemlig oprettet en fælles mail, hvortil alle bidragydere er velkomne til at henv ende sig. Dorte Skriver, Jonas Weisenberg, Maria Berntsen og Ulrik Husted, som repræsenterer Giverne og Medlemsklubben, kan kontaktes på NOEDHJAELP@HOTMAIL.COM

Premiere: Katastrofemanager

foto: sofia wraber

I marts var der dansk premiere på en ny titel. For første gang blev et hold færdiguddannede ”katastrofe- og risiko managere” sendt ud i verden fra Professionshøjskolen Metropol i København. En af dem er Søren Adser Sørensen, som i forbindelse med uddannelsen var i praktik hos Folkekirkens Nødhjælp og nu er ansat som programkoordi nator. Målet med uddannelsen er at kunne arbejde inden for blandt andet det internationale beredskab og organisationer med beredskabs- eller krisefaglige projekter – de færdighed er kan Søren Adser Sørensen i høj grad bruge i Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde. Læs mere om uddannelsen på WWW.PHMETROPOL.DK

støtter udviklingsbistand krisen stadigvæk påvirker os,” understreger generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær. Han glæder sig samtidig over, at hele 71 procent mener, vi danskere har en moralsk forpligtelse til at hjælpe verdens fattigste – og at blot 35 procent mener, at udviklingsbistanden bør skæres ned. På ét punkt viser rapporten, at der er stor plads til forbedring; danskerne ved nemlig slet ikke, hvor godt det egentlig går. 64 procent tror for eksempel, at der er mindst lige så mange fattige i verden nu, som der var for tyve år siden, og at tre ud af ti børn i udviklingslandene kommer i skole. De glædelige fakta er dog, at der er blevet 700 millioner færre fattige mennesker, og at ni ud af ti børn kommer i skole. Derfor lægger Folkekirkens Nødhjælp vægt på at dele netop de gode historier om den positive udvikling i udviklingslandene, blandt andet på Facebook. Tallene stammer fra en rapport udført af Epinion for DANIDA. Se hele rapporten på WWW.UM.DK

20.000 indsamlere HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

foto: thomas Lekfeldt

Ny indsats i Kirgisistan I centralasiatiske Kirgisistan planlægger Folkekirkens Nødhjælp i øje blikket et program, der kan hjælpe de fattigste med at få opfyldt deres ret til mad. I det bjergrige land er der frugtbare dale, men der er store udfordringer med de forudsete klimaændringer: Først 20 år med over svømmelser, når gletsjerne smelter, og dernæst 60 år med ekstrem tørke, når vandet er væk. Desuden lever mange fattige mennesker isoleret uden adgang til såsæd og markeder for deres afgrøder. Programmet vil hjælpe folk med at organisere sig i grupper og styrke civilsamfundet gennem vores lokale partnerorganisationer. Dette kan sikre bedre ernæring og en stabil indkomst – og understøtter Kirgisistans progressive planer for at styrke økologisk og bæredygtigt landbrug. Følg udviklingen på WWW.NøDHJÆLP.DK

Først en stor tak til alle jer, som gik på gaden den 9. marts til Sogneindsamlingen. Jeres indsats resulterede i mere end 13 millioner kroner til kampen mod sult i verdens fattig ste lande. Det er fantastisk flot – så også en stor tak til alle, som gav bidrag på dagen. Med disse penge kan vi redde liv og give tusindvis af mennesker en ny chance i livet. Men at 20.000 mennesker melder sig som indsamlere, er samtidig et stærkt signal til alle – både almindelige danskere og politikere – om, at vi danskere føler en forpligtelse til at hjælpe verdens fattigste. At vi anser kampen mod sult og ekstrem fattigdom for vigtig. Den folkelige og kirkelige forankring har altid været en bærende søjle i Folkekirkens Nød hjælp. Den er medvirkende årsag til, at Dan mark yder en udviklingsbistand, der er blandt verdens bedste. Nu er vi og vore samarbejdspartnere rundt omkring i verden i gang med at dirigere pen gene derhen, hvor de gør mest gavn. Pengene vil under kyndig vejledning blive brugt af vore lokale partnere – for alle undersøgelser viser, at den mest effektive måde at skabe over levelse og udvikling på er ved at bruge lokale eksperter. De kender sproget og kulturen. De er til stede og bliver der også, efter at den egentlige projektperiode er udløbet. Derfor sender vi i Folkekirkens Nødhjælp ikke en masse dyre danskere ud, men vi ansætter lokale medarbejdere på vore kontorer og ud fører arbejdet sammen med lokale partnere. Partnerskaberne er en bærende søjle i vores arbejde.

5 2

magasinet/reportage

Prinsesse Marie besøgte Etiopien ”Hvad jeg hedder? Mit navn er Marie.” Hun gentager fornavnet med fuldt tryk, efterfuldt af et bredt smil og et hjerteligt grin. H.K.H. Prinsesse Marie er omringet af en flok etiopiske skolebørn. Vi er i landsbyen Jibri, mange timers hård kørsel sydøst for hovedstaden Addis Abeba. Prinsesse Marie er som protektor for Folkekirkens Nødhjælp på besøg for at se, hvordan vi hjælper med at sikre både vand og næringsrige afgrøder året rundt på en egn, hvor tørke og sult før har været en del af hverdagen. At prinsesse Marie smiler, er ingen selvfølge. Det er Prinsessens anden rejse med Folkekirkens Nødhjælp, og den første rejse til Cambodia var følelsesmæssig hård. Flere gange blev den nu 38-årige mor til to overvældet af indtrykkene og havde svært ved at holde tårerne tilbage. ”Denne gang er jeg bedre forberedt på det, vi skal se,” fortæller Prinsesse Marie til den medrejsende kamera mand fra TV Syd, der er i gang med en dokumentar til fjernsynet om turen. ”Jeg ved, at vi skal ud at se, at det arbejde Folkekirkens Nødhjælp udfører her i Etiopien virkelig nytter.”

Prinsesse Marie hopper let og elegant hen over den træstamme, der bruges som bro over landsbyens vandløb.

Overalt giver Marie hånd til de mange etiopiske børn, som alle er ivrige for at møde en dansk prinsesse.

tekst: per bjerre foto: mikkel østergaard

Glade skolebørn omringer Prinsessen. ”Man har lyst til at tage dem alle sammen med i inderlommen, men det går jo ikke,” siger hun.

Det oplevede Prinsessen Dyrkning af den nye afgrøde amarant, der er fyldt med livgivende protein. Vandingskanaler, der gør det muligt at dyrke mad i tørketiden. Skoler, der samler vand fra taget, så børnene ikke tørster. Støttegrupper for hivramte i landsbyerne. Dygtige kvinder, der sammen sparer op til familiens fremtid.

magasinet/reportage

”Giv en Ged” er normalt en donation fra danskerne til verdens fattigste. Men Prinsessen oplever her det modsatte, da landsbyen Jibri forærer hende en gedebuk i taknemmelighed. Marie tog af høflighed imod geden, men sørgede senere for, at den fik et nyt hjem hos en familie, der havde brug for den.

”SULT KAN STOPPES” og på ryggen ”MAD ER EN MENNESKERET”, står der på den grå T-shirt, Prinsesse Marie har fået lavet til turen. Ordene har hun fundet på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside. Vanddunken, Prinsessen her løfter, vejer 25 kilo. De etiopiske kvinder skal bære den flere kilometer, men er glade for nu at have en brønd, som har vand året rundt.

Prinsesse Marie lytter opmærksomt til kvindernes beretninger om, hvordan deres tilværelse er blevet markant forbedret.

En lille en til halsen

verdensvarer

Tørklæderne måler hele 65 x 165 cm og kan derfor bæres på mange forskellige måder. Hvis du er kuldskær eller blot foretrækker et mere råt look, har de cambodjanske kvinder også lavet tykkere bomuldstørklæder i både stribede og tofarvede udgaver – dem finder du samme sted.

TEKST: LISE BENZON FOTO: MIKE KOLLÖFFEL

Mange siger, at det gør godt med en lille en til halsen. Og det er på mere end én måde korrekt, hvis der er tale om disse smukke, farvestrålende silkekreationer. Tørklæderne både varmer og pynter, men salget af dem hjælper samtidig en lang række cambodjanske kvinder til et bedre liv. Silketørklæderne er fremstillet på systuen i Cambodian Women’s Crisis Center, hvor piger og kvinder kan få et pusterum, efter at de er sluppet væk fra for eksempel slavearbejde, prostitu tion eller voldelige ægteskaber. De får ro og plads til at vinde over følelsen af håbløshed, få en uddannelse og ændre fremtiden til noget positivt.

Et silketørklæde koster 155 kroner Forsendelse fra 13 kroner

Køb varerne på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK eller i receptionen hos: Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K ÅBENT mandag - torsdag: 8.30-16.00 & fredag: 8.30-15.00

tema/partnerskab tema/partnerskab

Vejen frem er Tekst Evelina Gold

Engang var nødhjælp noget med, at fly med mad, telte og tøj fløj fra i-lande til u-lande. Der var også engang, hvor langsigtet udviklingsarbejde betød, at kloge folk fra Dan mark rejste til u-landene for at bygge skoler og fortælle lokalbefolkningen, hvad de skulle gøre for at få bugt med fattigdom og opnå demokrati. Men det er længe siden, det har været sådan. ”De seneste 15 år har det været god latin for de større, dan ske støtteorganisationer at samarbejde med lokale partner organisationer. På den måde bliver arbejdet mere relevant og bæredygtigt. I dag handler det ikke længere om bare at bygge skoler og skaffe rent drikkevand, men om at skabe varige forandringer. Hvis man skal styrke almindelige bor gere, så de kan kæmpe for deres rettigheder, når deres re geringer ikke leverer det, de skal, eller hvis man skal ændre på nogle sociale normer, giver det mening at gå sammen med lokale organisationer, der kender problematikkerne og kulturen indefra,” siger seniorforsker ved Danish Institute for International Studies (DIIS), Lars Engberg-Pedersen.

De lokale ved bedst I Folkekirkens Nødhjælp har man længe primært arbejdet gennem lokale partnerorganisationer. ”Vi arbejder tæt sammen med lokale organisationer, både når katastrofen rammer, men også når det gælder langsig

2 10

tede udviklingsaktiviteter. Det kan vi gøre, fordi vi kender vores partnere gennem mange års erfaring, eller fordi de er medlemmer af Kirkernes Internationale Nødhjælp, Action by Churches Together (ACT), som er en international alliance med fælles standarder for humanitært arbejde og langsig tet udviklingsarbejde,” siger katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, Lisa Henry. Hun er overbevist om, at det er den bedste måde at hjælpe på. ”Lokale organisationer har bedre og tættere kontakt til den lokale befolkning. De kender de mest sårbare befolknings grupper. De ved hvilke geografiske områder, der er de mest oversete eller bliver hårdest ramt under en naturkatastrofe. De har kendskab til lokale sprog, kultur, religioner, historie og de politiske forhold og diskussioner. Det betyder, at de har den bedste føling med, hvad de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe, har af behov, og hvad det er for nogle proble matikker, de slås med. Og det er afgørende for, at de men nesker, der har mest brug for hjælp, får den rigtige hjælp.” Rent praktisk kan samarbejdet foregå på forskellige planer. For eksempel har medlemmerne af ACT Alliance på forhånd kortlagt sandsynlige scenarier og handleplaner, der bliver sat i værk, når en katastrofe rammer. ”Det var ikke utænkeligt, at en cyklon ville ramme Filippi nerne. I Kirgisistan forventer man store jordskælv. Ud fra den viden kortlægger man, hvad der vil være af forskellige

partner

De tider, hvor de kloge rige tog ud og fortalte de fattige, hvordan de skulle skabe udvikling, er for længst forbi. Det er samarbejdet med lokale organisationer, der driver indsatsen i de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder. Grundtanken er, at varige forandringer bliver skabt i partnerskab med dem, der kender proble matikkerne indefra og er tættest på de mennesker, det handler om.

partnerskab behov i forskellige befolkningsgrupper, hvis en katastrofe altid fra en international donor, mens den lokale organisa rammer. De organisationer, der arbejder i landene, har på tion er modtager. Det giver en skæv relation. Risikoen er, forhånd planlagt, hvem der gør hvad, så man ikke overlap at de lokale organisationer for at tiltrække penge giver sig per hinanden. Når en katastrofe har ramt, laver de sam i kast med projekter, hvis formål først og fremmest er at men en såkaldt appel, som de sender ud i ACT Alliance, der vise, at de vil den form for udvikling, som de tror, donorerne rejser midler til arbejdet. Når folk i Danmark donerer penge, går de igennem det system. Alliancen har Lokale organisationer har bedre og tætogså en akut fond, så man kan kom tere kontakt til den lokale befolkning. me i gang med at hjælpe hurtigt. I sidste ende er ønskescenariet jo, at der på Og Folkekirkens Nødhjælp har en et tidspunkt ikke længere er brug for os. pulje penge, som de kan give med 24 timers varsel,” fortæller Carsten Høj, rådgiver i partnerskaber, orga nisationsudvikling og alliancer hos Folkekirkens Nødhjælp. vil have. Det er derfor vigtigt, at man som donor kender den politiske virkelighed og forstår, hvad der foregår,” siger Lars Skæve relationer Engberg-Pedersen. Når man arbejder med partnerorganisationer, er der en ræk I Folkekirkens Nødhjælp er man meget bevidst om faldgru ke faldgruber. I yderste konsekvens er risikoen, at der bliver berne. Derfor er en stor del af arbejdet med partnerorganisa svindlet med de midler, en organisation får. Der kan også tionerne at sørge for, de er klædt bedst muligt på til at udføre være fare for, at en lille organisation ganske enkelt ikke er et kvalificeret stykke arbejde. Inden et samarbejde begynder, dygtig nok, fremmer egne politiske interesser eller lefler for undersøger Folkekirkens Nødhjælp grundigt en potentiel partners baggrund, struktur, lokal forankring og økonomi. donorerne. ”Når vi taler om samarbejde med lokale organisationer, øn Samarbejdet evalueres løbende. Og skulle noget gå galt, er sker vi ligebyrdige partnerskaber. Men pengene kommer jo der faste procedurer for, hvordan man håndterer det.

11 2

Folkekirkens Nødhjælp er medlem af Action by Churches Together, ACT Alliance – en international alliance med fælles standarder for humanitært arbejde og langsigtet udviklingsarbejde. Alliancens medlemmer arbejder tilsammen i 130 lande. Cirka 25 procent af medlemmerne er baseret i velstående lande, ligesom Folkekirkens Nødhjælp. Omkring 75 procent af medlemmerne er organisationer i udviklingslande. ACT Alliance har også en akut fond, der kan aktiveres med meget kort varsel, når en katastrofe har ramt. Læs mere på WWW.ACTALLIANCE.ORG

”Vi sikrer kvaliteten gennem meget tæt samarbejde, lø bende dialog og kontrol med de lokale organisationers ak tiviteter. De indsender regnskaber og revisionsrapporter, vi taler sammen over Skype og telefon, holder møder og be søger projekterne minimum to gange om året. Det er også en betingelse, at vores partnere har en klageprocedure, så lokalbefolkningen kan klage over eller kommentere på deres arbejde,” siger Lisa Henry.

Herre i eget liv At etablere et samarbejde med en partnerorganisation kan være en kompliceret proces, der tager tid. Både når det handler om nødhjælp, men især også, når det handler om det langsigtede udviklingsarbejde. ”Udfordringen er, at organisationer i fattige lande ofte har få ressourcer. Derfor må man, inden man giver en masse penge, opbygge en relation. Det kræver tid og tilstedevæ relse. En progressiv tilgang er, at man begynder i det små, har en tæt dialog og løbende evaluerer på, hvad der virker, og hvad der skal forbedres,” siger Lars Engberg-Pedersen. Det er Carsten Høj helt enig i. Han kan give mange eksempler på et langsigtet samarbejde, der har bå ret frugt, netop fordi Folkekirkens Nødhjælp har skabt plads til dialog gennem en gradvis proces. Da Folkekirkens Nødhjælp begyndte at arbejde med trafficking i Cambodja, blev det snart tydeligt, at der måtte arbejdes for at få stoppet vold mod kvinder ge nerelt. Der var ingen lovgivning på området, og Folke kirkens Nødhjælp støttede derfor en række forskellige partnerorganisationer, der arbejdede med problematik ken fra hver deres vinkel. De fik blandt andet hjælp til

2 12

politisk at skubbe på for, at der kom en lovgivning. ”Nu findes der en lov, der forbyder vold i hjemmet. Det betyder, at man kan arbejde med at oplyse kvinder om, at de har ret til ikke at blive slået, og at man kan træne politi og dommere. Det tog 4-5 år at opnå, og det skete ikke, fordi landets regering tog initiativ til det, men på grund af det folkelige pres fra civilsamfundet. Vi arbejdede blandt andet sammen med nogle kvinder, der selv havde åbnet et lille krisehjem for voldsramte kvinder og tidligere pro stituerede, fordi de havde fået nok af at være vidner til, at der ikke var nogen alternativer. De kvinder endte med at opbygge en organisation med 100 medarbejdere i tre forskellige byer,” siger Carsten Høj og fortsætter: ”Det er et af mange eksempler på, at lokalbefolkningen selv identificerer problematikkerne og behovene og fin der de mulige løsninger. Og det er afgørende, at man har tillid til, at mennesker godt kan tage ejerskab over deres eget liv, og at de rette partnerorganisationer kan arbejde fornuftigt med deres målgrupper. Det er en langsommelig proces, men det kalder på stor respekt, når man ser, hvor meget dedikerede mennesker kan flytte derude. I sidste ende er ønskescenariet jo, at der på et tidspunkt ikke læn gere er brug for os.”

Vil du vide mere Så læs om vores samarbejdspartnere ude i verden og i Danmark på NOEDHJAELP.DK/OM-OS/GLOBALT-OGLOKALT/SAMARBEJDSPARTNERE

tema/3 skarpe Der skal være styr på, om pengene ender de rigtige steder, når der benyttes lokale partnere. Katastrofechef ved Folkekirkens Nødhjælp, Lisa Henry, svarer på, hvordan dette sikres.

Katastrofechef Lisa Henry Hvordan kan vi være sikre på, at pengene når frem til de rigtige, når Folkekirkens Nødhjælp arbejder med lokale partnere? Vi har nogle faste standardprocedurer for, hvordan vi kon trollerer, at pengene til vores hjælpearbejde når frem til de rigtige og bliver brugt på den rigtige måde. De procedurer gælder, uanset om vi udfører arbejdsopgaverne selv eller gennem lokale partnere. Kontrolsystemerne er indbygget i alle faser af vores projekter og programmer. Mens arbejdet planlægges, mens det udføres og bagefter, hvor vi evalu erer, om alt gik, som det skulle. Lever kvaliteten af det arbejde, som lokale partnere udfører, op til den danske? Ja, det gør den. Når det gælder nødhjælp, følger vi og vores partnere nogle helt konkrete, internationale standarder for, hvor mange kalorier en madration skal indeholde, hvor me get vand hver person skal have, hvor mange latriner der skal

Hvad sker der, hvis en partner bliver opdaget i at ’snyde’? Snyd er noget, vi slår hårdt ned på. Vi stopper simpelthen projektet, indtil der enten kommer orden i sagerne, eller vi beslutter at afbryde samarbejdet. Så snart der opstår mis tanke om misbrug, bliver der nedsat en lokal komité, der undersøger situationen, og vi følger forløbet tæt. Vi dyrker en kultur, der handler om åbenhed og gennemsigtighed. På vores hjemmeside, Nødhjælp.dk, kan man derfor finde den årlige antikorruptionsrapport.

I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjul pet mennesker i nød. Overalt i den fat tige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fat tige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamenta risk gave. Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse. Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente. rIng til Folkekirkens Nødhjælp på tele fon 3315 2800 og få gratis og uforplig tende vejledning om, hvordan et tes tamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. www.noedhjaelp.dk/testamente Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort

være og så videre. I de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre for vores lokale partnerorganisationer at leve op til de krav, tager vi en diskussion om, hvad der er muligt inden for de givne rammer. I det langsigtede udviklingsarbejde følger vores partnere også nogle konkrete standarder – dels de internationale rettighedskonventioner, dels vores politikker. Vores rolle er at være garant for, at vores partnere kender de standarder.

13 2

tema/partnerskab

Unge på flugt fra krigen

Mere end 43.000 flygtninge fra Sydsudan var i februar blevet registreret i Adjumani i Uganda. 87 procent var kvinder og børn. Her uddeler Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartneren LWF nødhjælpsudstyr til de mest sårbare flygtninge.

Tekst og foto Mai Gad

“Da jeg hørte lyden af skud, var det eneste, jeg kunne tænke på, at få mine børn i sikkerhed,” fortæller Achol Thon om flugten fra sit hjem i Bor i Jonglei-staten i Sydsudan. I den skarpe mid dagssol står Achol i køen til uddeling af basalt nødhjælpsudstyr i flygtningelejren Nyumanzi i Adjumani i det nordlige Uganda. Hun er en af de 61,635 sydsudanesere, der i løbet af få måneder er søgt til Uganda. I favnen holder Achol en lille baby, men langs hendes hofter titter endnu et par små fødder frem. Der er også en baby bagpå. Achol Thon er 25 år gammel, mor til tvillinger på ti måneder og endnu to børn på tre og fem år. ”Jeg har ikke noget at lægge over børnene. Da jeg flygtede, magtede jeg ikke at få andet end bør nene med mig,” fortæller Achol, mens små sved dråber løber ned af hendes kinder i den bræn dende sol.

Livsvigtig støtte Folkekirkens Nødhjælps lokale partner, The Lu theran World Federation (LWF), var blandt de første organisationer, der ankom til Adjumani

2 14

for at sikre livsnødvendigt vand, hygiejne, støtte til nybagte mødre og uddeling af basalt nødhjælpsudstyr til de mange tusinde flygt ninge. Achol får udleveret tæpper, en vanddunk, gryder, tallerkener, kop per, sæbe og plastiklagner, og stiller sig til side for at samle tingene. På bare tre dage har Folkekirkens Nødhjælp og partneren LWF ud delt nødhjælpsudstyr til 1.752 flygtningefamilier (næsten 7.000 mennesker). Achol Thon er en af dem. Achol og de øvrige flygtnin ge får tildelt en lille jordlod. Her kan de bygge et hus og dyrke lidt grøntsager, så de langsomt kan klare sig selv. ”Jeg er meget taknemmelig for hjælpen, og nu ser min fremtid ly sere ud. Jeg har indtil nu sovet under et træ med mine børn, men nu har jeg fået et lille stykke land og kopper, tallerkener og tæpper, der kan hjælpe min familie. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få bygget en hytte uden min mand,” siger Achol. Så tager Achol tæppet og en måtte på hovedet, mens en venlig person hjælper hende med at bære de øvrige ting hen til hendes lille jordlod i Nyumanzi-lejren. Langsomt forsvinder hun med sine børn i menneskemylderet. Achol og hendes familie er blandt de enlige kvinder og børn, som udgør 87 procent af flygtninge i Adjumani. Også 15-årige Deng Jok hører under den kategori. Deng og hans familie har endnu ikke fået et stykke jord at bo på i Nyumanzi og venter i modtagelsescentret.

Det gør Folkekirkens Nødhjælps lokale partner, LWF, i Adjumani • Uddeler basalt nødhjælpsudstyr til de mange tusinde flygtninge; tæpper, vanddunke, gryder, sæbe, måtter m.m. • Bygger og reparerer brønde for at sikre vand til flygtningene • Støtter med store gryder til tilberedning af mad • Udstyrer nybagte mødre med en babypakke • Registrerer de mest sårbare som ældre, handicappede og gravide og henviser dem til de rette organisationer

Drømmer om at blive læge Deng Jok fortæller om flugten fra sit hjem i Sydsudan. ”Det var klok ken 2 om natten, da min tante vækkede os. Jeg troede, vi skulle bede, for det plejer vi at gøre, hvis en af os har mareridt. Men det var en trist nyhed. Soldater angreb vores by, og vi kunne høre skud,” siger Deng. Han sidder i et af de ti telte til nyankomne flygtninge i Adjumani, som Folkekirkens Nødhjælps partner LWF er i fuld gang med at færdiggøre. ”Jeg var bange. Vi løb ud til noget krat langt væk fra byen. Der var ingen mad, så vi levede af vand. Vi hørte skud fra byen og besluttede os for at krydse floden og tage mod Juba. Vi fandt en båd, hvor de lod børn og ældre sejle gratis,” fortæller Deng. Han og hans familie hørte, at folk blev registreret som flygt ninge i Uganda, så efter et par dage ved grænsen, hvor de sov i en kirke, krydsede de ind i Uganda til Nyumanzi modtagelsescenter. ”Her er mange mennesker, og teltene er fyldte, så min familie og jeg sover udenfor med vores ting. Nu er det eftermiddag, og jeg har endnu ikke fået mad. Et måltid om dagen er ikke nok. Vi mangler også vand, så vi står i kø i timevis, og kvinderne skændes. Her er flere, der ikke går i bad i tre-fire dage ad gangen, og nogle folk er syge,” fortæller Deng. Deng har en drøm om at blive læge. ”Hvis jeg var læge her, så kunne jeg hjælpe alle dem, der er syge,” siger Deng, som netop har færdiggjort sjette klasse i sit hjemland. ”Jeg holder af at gå i skole og håber, at vi også kan gå i skole her,”

siger han. Få hundrede meter fra modtagel sescentret har vi sat os i skyggen under et træ. Dengs nye venner kommer forbi. ”Det her sted har vi ryddet, så vi kan sidde og spil le kort. Da vi flygtede, blev vi alle spredt, og jeg har ikke fundet nogle af mine venner hjemmefra. Men jeg har fået nogle nye venner,” fortæller Deng. ”Det er ikke nemt at leve her, og vi er jo ikke vant til stedet endnu. Men jeg er glad for, at vi er i sikkerhed i Uganda, for her kan vi ikke høre skud. Alligevel er jeg nogle gange bange for, at krigen kommer hertil. Hvor sikker er man?” slut ter Deng.

I midten af december 2013 udbrød der krig i Sydsudan og tusindvis af flygtninge strømmede ind i Uganda. I alt er 958.022 sydsudanesere fordrevet, 86.849 af dem er indtil videre flygtet ind i Uganda. Mange af dem er børn uden forældre. pr. 20. marts 2014

15 2

Indsamlet: 13,5 mio. kr. Tak

til alle der organiserede

Tak

til alle indsamlere foto: mikkel østergaard, thomas h. nielsen

Tak

til alle der støttede På gensyn til næste års Sogneindsamling den 8. marts 2015

2 16

magasinet/klumme af Ulla Schejbel Nielsen Sognemedhjælper og indsamlingsleder i Strandmarks Sogn

Fordi det gør en forskel Det er den 9. marts, og indsamlerne fra årets Sogneindsamling begyn der at komme tilbage til Strandmarkskirken i Hvidovre. De har fået sol på kinderne og penge i indsamlingsbøsserne. Min egen datter, Katrine, er også tilbage med indsamlingsbøssen efter dagens tur, men i stedet for at hun skal vente i kø på optælling af pengene, sender jeg hende og hendes storebror over foran indgangen til Frihedens butikscenter. Der kan de godt stå lidt. Lidt efter kommer et par bedsteforældre ind med en lille dreng – de har mødt indsamlerne ved centret og vil gerne vise drengen, hvad det er, vi samler ind til. Jeg fortæller lidt og vi ser dem billederne fra min studietur til Etiopien. Billederne er i dagens an ledning sat op på væggen. Jeg kaster et blik ud ad vinduet mod indkøbscentret. Jeg kan både se spej derne ved den ene indgang og mine egne unger ved den anden – og jeg synes, at jeg skimter et smil fra én af dem, der fisker mønter op af lommen. Til sidst kommer Katrine ind. Hendes indsamlingsbøsse er tung – så jeg spørger hende, hvordan det er gået. Hendes svar kommer hurtigt: ”Fint! Jeg sagde bare ”Giv nogle penge til de fattige i Afrika, min mor har spist deres mad”, og så puttede de penge i bøssen og smilede til mig.” I mit hoved kører tankerne hurtigt rundt. Tanken om at jeg ved, der er mad

Giv nogle penge til de fattige i Afrika, min mor har spist deres mad

nok i verden til alle, og tanken om den lille pige, Soni, som jeg mødte i det sydlige Eti opien i november. Hendes mor er meget fat tig, men hun har fået nyt håb. Hun har fået en lille nyttehave, så nu kan Soni og hendes søskende få mad to gange om dagen. Lige der så jeg, hvad penge i en indsamlingsbøsse kan gøre for nogle af verdens fattigste men nesker. I min egen datters øjne ser jeg et stort barnesmil, imens hun kigger på et billede på væggen. Det er fra nyttehaven i Goro, hvor kvinderne viser mig deres grøntsager og lader mig dufte til deres krydderurter. Og pludselig kan jeg se, hvad Katrine mener… Det kan godt se ud som om, at jeg er ved at spise deres mad. Vi tager hjem i højt humør. Jeg overvejer at lade det ene foto udgå, næste gang jeg skal ud og vise dem frem, men indsamlingen i Strand marks Sogn er gået over al forventning. Katrine falder den aften i søvn med et Slutsult.nuarmbånd om håndleddet – det får jeg ikke lov til at klippe af foreløbig. Og da jeg samme aften lukker mine øjne, ser jeg to piger for mig; Soni i nyttehaven i Goro og Katrine med indsamlings bøssen ved Frihedens butikscenter.

magasinet/libyen magasinet/tilbagmelding

Foto: Tobias Selnæs Markussen

Sådan forstyrres freden Oprøret mod Muammar Gadaffis regime startede med en række demonstrationer i februar 2011 og udviklede sig til en regulær borgerkrig. I oktober 2011 blev de sidste støtter af Gadaffi nedkæmpet, og den enevældige hersker blev dræbt. Mange tons granater og bomber blev benyttet under den intense konflikt, og en del af disse detonerede ikke. De kan ligge gemt over alt og udgør stadig en fare for civilbefolkningen. Regimet havde mange våben, og under konflikten kom endnu flere skydevåben til landet. De mange våben er i dag i cirkulation i samfundet, og væbnet vold udgør et stort problem. Flere landsdele er uden for myndighedernes kontrol, og kidnapninger og terroraktioner er ikke ualmindelige.

Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Libyen  Ammunitionsrydning  Risikooplysning  Kampagne for reduktion af væbnet vold  Psykosocial støtte til krigstraumatiserede børn.  Kapacitetsopbygning af lokale myndigheder  Støtte til grupper, der kæmper for kvinders rettigheder

2 18

Tekst: Nikolaj Søndergaard og Anne Hertzum Alling

”Vi troede, Gadaffi var problemet, men vi tog fejl. Det vigtigste for det libyske folk er sikkerhed, og det har vi intet af nu,” fortæller en libysk kvinde i de tæt trafike rede gader i Tripolis centrum. Holdningen er langt fra enestående. Usikkerheden står højt på listen, når man spørger libyerne om proble merne i landet i dag. Efter krigen, der hærgede for tre år siden, har libyerne måttet bygge alt op på ny. Der skal ryddes op efter de mange kampe, og bygninger dækkede af skudhuller skal gøres beboelige igen. Vigtige samfundsmæssige instanser og myndigheder, som skal sørge for befolk ningens sikkerhed, er også startet forfra med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp.

På jagt efter krigsrester Lidt vest for byen Misrata er klokken 8.30, da fem libyske mænd bevæger sig ind imellem nogle lave, forladte betonhuse. De har blå beskyttelsesdragter på, der er designet til at beskytte overkroppen og de vigtigste organer. De skraber i jorden med redskaber, som de fleste dan skere ville bruge til at luge ukrudt. Grene bliver vendt, og affald bliver skubbet til side, inden de går ind i det første hus. Det er forladt, og også her ligger affald spredt for alle vinde. Gamle tæpper og mademballage. Det hele bliver rodet grundigt igennem. Selv husets tag bliver afsøgt. Mændene er ryddere for Folkekirkens Nødhjælp, og de leder efter ammunition, som ikke er eksploderet. Om

Ikke blot husene skal bygges op Tre år efter, libyerne startede en revolution og gjorde op med en forhadt diktator, kæmper de stadig med at genopbygge samfundet. Manglende sikkerhed er et af de største problemer, og Folkekirkens Nødhjælp træner derfor lokale myndigheder i at sikre deres egen befolkning. rådet vest for Misrata var hjemsted for støtter af Libyens afdøde hersker Muammar Gadaffi, og under krigen i 2011 blev der kæmpet i nærheden. Der er derfor mulighed for, at der kan ligge rester fra krigen i form af mortergranater og andre sprængfarlige genstande. Det undersøges og sikres, så området igen trygt kan bruges af civilbefolkningen. Inden de fem mænd bevæger sig ind blandt husene, er de blevet briefet om dagens opgave af en erfaren rydnings ekspert. En af hans vigtigste opgaver er at planlægge en systematisk gennemgang af det store område, som Folkekirkens Nødhjælp skal afsøge. Han har taget stilling til, hvor det er vigtigst at søge og delt området op i mindre dele, der undersøges grundigt, ét ad gangen. Skal libyerne for alvor kunne føle sig sikre, er det dog vigtigt, at de libyske myndigheder selv kan planlægge og udføre ar bejdet, og derved blive uafhængige af organisationer som Folkekirkens Nødhjælp.

Myndighederne blev opløst Imens Folkekirkens Nødhjælps egne medarbejdere arbej der i Misrata, forbereder John Montgomery et kursus for 20 libyske offentligt ansatte 200 kilometer derfra i Tripoli. ”Under revolutionen her i landet blev sikkerhedsmyndig hederne, især hæren og politiet, fuldstændig opløst, så de har måttet starte næsten på bar bund i forhold til at få den rigtige træning,” siger Montgomery, leder af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at uddanne lokale myndigheder i landet. Dette kursus er for militærfolk, der skal lære at udføre og ikke mindst planlægge systematisk rydning af krigsefter

ladenskaber. Underviseren har lang erfaring på området efter mange år i den britiske hær og har arrangeret lignende kurser i andre lande. Det er ikke kun rester fra krigen, der udgør en fare for be folkningen i Libyen. Kamphandlinger og terror er ikke ual mindeligt, og myndighederne har brug for forskellige slags uddannelse for at skabe tryghed for civilbefolkningen. Folkekirkens Nødhjælp har indtil nu afholdt 15 kurser i Libyen. Ud over ammunitionsrydning er der undervist i sik ker opbevaring af ammunition. De libyske myndigheder lig ger inde med store mængder bomber, granater og andre eksplosiver, og lagrene ligger ofte i tætbebyggede områder. ”Tidligere har holdningen været, at ammunition bare skulle stables så højt som muligt. Derfor forsøger vi nu at få sik kerheden op på niveau med international standard,” siger John Montgomery. Politiet har ligeledes modtaget kurser, der skal hjælpe dem med at forhindre terror. I den østlige del af landet er en ny trussel dukket op i form af improviserede sprængladninger – også kendt som ”vejsidebomber” – politiet skal derfor lære at identificere og reagere på sådanne trusler. John Montgomery understreger, at kurserne ikke er til for politiet eller hærens skyld, men for den libyske civilbe folkning, som militær og politi er sat i verden for at hjælpe. ”Militæret kan med den rigtige uddannelse selv udføre ryd ning der, hvor Folkekirkens Nødhjælp og andre organisation er ikke er. På sigt, når vi ikke længere er i landet, kan de selv føre arbejdet videre.” Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at uddanne libyske myndigheder er finansieret af EU samt det hollandske udenrigsministerium.

magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

addis

uncovering Et dansk ægtepar besluttede i 2011, mens de boede i Etiopien, at lave en blog om østafrikansk kunst og kultur. Siden er parret flyttet til Kenya, og bloggen er flyttet med. Her skrives om både malerier, popmusik, teater samt events og tendenser i kulturlivet, ligesom der er billeder og videoer i massevis. Også design og arkitektur berøres på Addis Rumble, hvor Østafrikas kreative side vises frem. SE BLOGGEN ”ADDIS RUMBLE” HER: WWW.ADDISRUMBLE.COM

Jesper Bertelsen & Torben Nissen Indehavere af PostArt.dk

webudvikler og webkonsulent

Kalejdoskopisk kunstrejse

Mangler ejerskab

Kunst i Østafrika er overvældende i sin mangfoldig hed, og Addis Rumble vil gerne vise det hele, lige fra billedkunst til mode. Vi får indlæg fra hele regionen og får såmænd links til kunstscenen i det meste af Afrika med i købet. Intentionen er med sidens egne ord at ”promovere nye initiativer inden for afrikansk kunst og kultur og sætte spotlight på Østafrika”. Udvalget er imponerende, og kvaliteten af de enkelte indlæg er høj. Det er en nydelse at fortabe sig i de en kelte områder og gå på opdagelse med musens klik ind i den kunstneriske verden, som virker nærmest uende lig og kalejdoskopisk. Det netværk, Addis Rumble på få år har bygget op, er ganske enkelt impo nerende. Rejsen ind i den afrikanske kunst er æste tisk og spændende, men de mange retninger og en Jesper Bertelsen til tider uklar navigation & Torben Nissen kan efterlade én fortabt. Siden er med ofte lange artikler og et meget bredt fo kus mest for særligt interesserede – som os. Addis Rumble er fortællingen om det moderne Afrika. Bloggen er med til at nedbryde fordomme om konti nentet og viser med al tydelighed, hvordan globalise ringen slår igennem i Afrika, der gennem sin kunst hen ter inspiration og er i dialog med hele verden. Endelig er siden en guldgrube af inspiration for kunstnere og gallerister, som søger konkrete oplysninger om alt fra udstillingssteder til kunstnernetværk og finansierings muligheder.

Addis Rumble er ikke en døgnflue. Der er stabilt udgi vet to til tre månedlige indlæg fra 2011 til og med 2013. Designet er enkelt, overskueligt og tager ikke fokus fra indholdet, hvilket er vigtigt for en blog med kunst og billeder i centrum. Bloggen er koblet sammen med an dre sociale medier, og alle links virker. En del af de konventioner, der skaber en blog, er ikke overholdt. For eksempel mangler jeg let og overskuelig adgang til både arkiv og overblik over kategorier, og den tekniske konvention om altid at åbne links i et nyt vin due, når man sender læseren væk fra siden, er heller ikke overholdt. Blogindlæggene er generelt meget lange, men de inde holder heldigvis både billeder og videoer. En idé kunne være at gøre afsnittene kortere og have flere overskrif ter som appetitvækkere, som kan lede læseren hele vejen igennem indlægget. Det vil også skabe overblik, hvis der etableres en liste med alle de anmeldte kunst nere. ”About”-siden har en fin beskrivelse af, hvornår blog gen blev grundlagt og af hvem, men jeg savner alligevel ejerskab. Det havde været godt med en præsentation af personerne bag bloggen med billede og tekst, der fortæller om deres baggrund og motivation for at skri ve om østarikansk kunst – og tydelig afsender på alle indlæg, så vi ved hvem af skribenterne, der skriver. Jeg savner oplæg til debat og svar på de få kommentarer, der alligevel er, fra skribenterne. Alt i alt en teknisk velfungerende blog, der mangler både liv og ejerskab.

Rejsen ind i den afrikanske kunst er æstetisk og spændende.

2 20

Susanne Krogh-Hansen

rumble

72 % 10.41

g african arts

bille

jaelp

noedh

Mai Gad

Communication officer i Uganda Folkekirkens Nødhjælp

En bred vifte På Addis Rumble findes information om nye kunst nere og mange genrer. Stand up, fotografi, sang, mu sik, litteratur, teater og meget mere fra den østafri kanske kunstscene. Bloggen i sig selv er simpel, men skrevet så man nærmest kan høre musikken og dufte malerierne. Jeg elsker Østafrikas designs og farverige, mønstre de stoffer, og jeg tilbringer meget af min fritid på et af Kampalas lokale markeder, hvor man kan få syet smukt tøj i anderledes design. Addis Rumble er også for design-interesserede som mig. Bloggen præsenterer en bred vifte af kunstnere fra Østafrika og viser det blomstrende kulturliv, der findes. Mode, fotos, malerier, design og arkitektur præsen teres på smukkeste vis. Addis Rumble bringer nye, afri kanske kunstnere på banen på en fin måde, hvor spor af en ny kulturel identitet kan fornemmes. Kunstnere har mulighed for at finde vej til, hvor de kan søge fi nansiel støtte til deres kunstprojekter – et stort plus for bloggens anvendelighed. Vi andre får at vide, hvor kunsten kan findes. Jeg husker selv, da jeg i 2012 så tolv containere med kunst rundt omkring i Kampala; en in formation der også er at finde på denne blog. Det er initiativer som denne blog, der kan være med til at fremme afrikansk kunst og sikre, at kunstnere i Østafrika har en platform, hvor de kan præsentere de res kunst. Er du interesseret i anderledes musik, kunst og design, er Addis Rumble det helt rigtige sted at gå på opdagelse.

rn af bø ppe e u r g lille reng e kano, d rre d r i en n va lidt stø melave a H aelp o. Da de ns hjem er j h d ha noe å en br inth sew uppe tæt p gte at sn æk @sis v forsø de han e padl

Mød os på Følg vores arbejde rundt om i verdens brændpunkter i billeder. På Instagram lægger vi hele tiden nye snapshots op, og vi vil gerne se dine billeder! Skan koden eller søg efter os – vi hedder @noedhjaelp

21 2

maj/14 11/5

april/14 26/4 Landsmøde Folkekirkens Nødhjælp afholder sit årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand.

foto mikkel østergaard

siden sidst

Sol, smil og Sogneindsamling Vejret viste sig fra sin bedste side søndag den 9. marts, og det var der cirka 20.000 mennesker, der i særligt høj grad nød. De var på gaden for at samle ind ved den år lige Sogneindsamling i 1.400 danske sogne – det højeste antal nogensinde. Solskinsdagen var kulminationen på mange måneders lokale forberedelser: De mange frivillige indsamlingsledere landet over havde hvervet indsamlere og sponsorer, planlagt ruter og kon taktet lokalpressen. Sultkaravanen, bestående af 21 tidli gere volontører og højskoleelever, havde besøgt omkring 9.000 konfirmander, FDF’er, spejdere og efterskoleelever for at give dem en personlig oplevelse af verdens sult og fattigdom. Sultkaravanen er en af de vigtigste årsager til, at omkring en tredjedel af Folkekirkens Nødhjælps ind samlere er børn og unge. På selve dagen gik Folkekirkens Nødhjælp nye, digitale veje. Sogneindsamlingen blev den første landsdækkende indsamling til at præsentere et nyt tilbud til folk uden kontanter: app’en MobilePay, som ligger på 1,1 millioner danske smartphones. Cirka 1.500 givere benyttede sig af den nye donationsmulighed. Hashtagget #SlutSult blev også benyttet flittigt. Omkring 1.000 indsamlere fulgte

2 22

Mors Dag Drop blomsterne og chokoladen og giv din mor en gave, der hverken visner eller feder. Køb i stedet et lækkert smykke fra WWW.NØDHJÆLP.DK eller en gave direkte til verdens fattigste på WWW.GIVENGED.DK

25/5 Valg til Europa Parlamentet En stor del af verdens fattige mennesker påvirkes også af EU’s klima-, udviklings- og handelspolitik, og de har ikke nogen stemme. Brug din stemme til fordel for verdens fattigste.

opfordringen til at tage et indsamlingsbillede og uploade det med hashtagget. Dagen igennem kunne man følge deres oplevelser gennem deres egne billeder og status opdateringer på Nødhjælp.dk

Givtige geder I forvejen kan man via Folkekirkens Nødhjælp give en ged til verdens fattigste, men gederne herhjemme i Danmark kan også hjælpe. Endda blot ved at vise sig frem i skønne omgi velser – som på Stenalt Gods på Norddjursland. Her arrange rede Folkekirkens Nødhjælps seniorgruppe i Randers den 30. marts rundvisning på godset, hvor der avles geder og sælges økologiske gedeprodukter, såsom oste og pålæg. Seniorgrup pen fik idéen til arrangementet og tog kontakt til godsets ejer, Dorte Mette Jensen, som valgte at donere en rundvisning. De 75 kroner, hver billet kostede, går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps projekt ”Bedstehjælp” i Kirgisistan. På dagen hjalp de frivillige fra seniorgruppen til med at sælge billetter og med afviklingen af arrangementet.

To kroner og en sodavand Rønde Efterskoles globale iværksættere har indsamlet mere end 100.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Kir gisistan. Eleverne har blandt andet afholdt bedsteforældre dag på skolen, som bød på bedstebanko med fine præmier. Eleverne var forinden blevet udstyret med en tokrone og en Faxe Kondi, som de i løbet af nogle få timer skulle bytte til større og bedre gevinster til bankospillet. Store Legedag for byens børn og mange andre aktiviteter har også medvirket til det flotte indsamlingsresultat. De globale iværksæt tere fra Rønde Efterskole rejser i april til Kirgisistan for selv at opleve, hvordan udviklingsarbejdet tager form. De skal blandt andet bo på ”Center for Protection of Children”, som er én af Folkekirkens Nødhjælps partnere.

magasinet/kalender

juni/14 12 - 15/6 9/6 Ansøgningsfrist for volontører Husk ansøgningsfristen til at blive volontør hos Folkekirkens Nødhjælp i enten Malawi, Nepal eller Kirgisistan i efteråret. Se, hvordan du ansøger, på WWW.NØDHJÆLP.DK/VOLONTØR

Folkemødet på Bornholm Igen i år kan du møde Folkekirkens Nødhjælp på havnen i Allinge. Der afholdes i eget telt et arrangement pr. dag, med blandt andre Søren Pind som debattør og Clement Kjærs gaard som ordstyrer. Læs mere på WWW.FOLKEMØDET.DK

20/6

4 - 15/6 Internationale klimaforhandlinger Klimaforhandlingerne finder sted i Bonn i Tyskland. Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, leder ACT Alliance’s delegation. Læs mere på WWW.UNFCCC.INT

FN’s Internationale Flygtningedag Over hele verden har tusindvis af mennesker siden 2001 markeret denne dag for at henlede opmærksomheden på de mange, der lever som flygtninge. Læs mere på WWW.UNHCR.ORG

Ungt fokus på madspild

Klimaet kræver handling

Nødhjælpens Ungdom opfodrer danskerne til at være med i kampen mod madspild og har netop afholdt sin år lige kick-off-weekend i hjertet af København. Under ar rangementet blev det drøftet, hvorvidt det er i orden at smide mad ud, når 842 millioner mennesker i dag lever med sult. Formålet var at give de frivillige mere viden om Spild-kampagnen og videreudvikle det fremtidige ar bejde. Under weekenden holdt Gitte Husager fra Folke kirkens Nødhjælps oplæg, og der var blandt andet også workshops om, hvordan man kan bruge forskellige medier i kampagnearbejdet. Du kan læse mere om kampagnen ”Spild” på hjemmesiden NØDHJÆLPENSUNGDOM.DK

I marts kom endnu en FN-rapport, som peger på effekterne af den stigende, globale temperatur. Traditionel udvikling er ikke længere et alternativ, og alle typer af udviklingsprojek ter må og skal forholde sig til konkrete effekter såsom tørke og oversvømmelser – men også nye sygdomme, konflikter og stigende fødevarepriser. Der skal skabes muligheder for udvikling, der ikke samtidig åbner for større udslip af driv husgasser. Den seneste rapport er udarbejdet af FN’s klima panel af forskere fra hele verden. Resultatet er tydeligt: Der er brug for handling nu. Og det er noget, som Folkekirkens Nødhjælp, sammen med ACT-alliancen, vil blive ved med at kæmpe for.

Bliv frivillig i udlandet – oplev verden som volontør Pak rygsækken og udforsk den virkelige verden. Du har nu mulighed for at rejse nogle måneder med Folkekirkens Nødhjælp til afkroge af verden, hvor udviklingsarbejde og støttekroner gør gavn. Vil du med? foto simon stagis

www.nødhjælp.dk/volontør - din rejse begynder her…

Giv en familie en fremtid Støt vores arbejde med at give verdens fattigste familier et håb for fremtid

BRUG GIROKORTET I DAG

Giv et bidrag

foto peter høvring

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 332

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (04-14) DB 795-028008

Øre