Generalen takker af Farvel til Henrik Stubkjær 5 Mød Nana Frolov Bagestjerne for Folkekirkens Nødhjælp 6 Gaver der gavner Find de bedste julegaver 16
6
december 2014 Folkekirkens Nødhjælp
a m i kl i s o a k
ke og r ø t , r e Varm vømmelse ov e r s g g e r l i v ødelæ
magasinet
6
Redaktion Lise Benzon (ansv.), Anne Mette Futtrup, Linda Nordahl Jakobsen
Redaktionen af Magasinet nr. 6/14 blev afsluttet den 11. november 2014 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten forsidefoto
Mikkel Østergaard, Nay Moo bagside- & annonceansvarlig
Nina Halberstadt Tryk
Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
68.750 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800
Udkommer næste gang 19. februar 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis afspejler Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Konstitueret generalsekretær | Birgitte Qvist-Sørensen Formand | Paul Mollerup Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Konto Reg. nr. 4183 Konto nr. 54000 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
Vand i kælderen Igen i år har vi i Danmark oplevet et regnfuldt efterår. Efterårsferien druknede, veje blev til kanaler, togdriften sejlede til tider, og flere måtte vinke farvel til de ting, de havde stående i kælderrummet. Det har uden tvivl været hjerteskærende for alle dem, der har mistet minder og gemmer. Ødelæggende for dem som måtte fraflytte hjemmet på grund af vandskader. Irriterende for resten af os som bare er blevet gennemblødte og forkølede. Heldigvis for os bor vi i Danmark. Her har de fleste af os forsikringer, som dækker de materielle tab – og vi har et velfungerende sundhedsvæsen, som kan hjælpe, hvis forkølelsen udvikler sig. I mange andre lande viser klimaforandringerne sine grimme ansigter på langt mere ødelæggende vis. Her er det ikke minderne i kælderrummet, der drukner, men hele hjemmet som bliver skyllet væk. Hvilket de færreste har mulighed for at forsikre sig imod, da de fattigste lande generelt er hårdest ramt. Det er heller ikke våde sokker og forkølelser, der driller helbredet - det er sult og fejl ernæring på grund af ekstreme vejrforhold, som ødelægger høsten. Klimaforandringerne går hårdest ud over dem, der i forvejen har det sværest. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp på at hjælpe med forebyggende tiltag i en lang række lande, som skal hjælpe mod ekstreme vejrforhold, der fremover vil tage til. I det generelle billede er det kun rimeligt. En vigtig faktor for kaosset i klimaet er det menneskeskabte CO2-udslip. Det kommer i vid udstrækning fra verdens rigeste lande – men konsekvenserne er værst for de fattigste. ”Det er skamløst, når vi, der har ressourcerne og kræfterne, lader de svageste bære byrderne,” siger Folkekirkens Nødhjælps klimaekspert, Mattias Söderberg. De gode nyheder er, at forskerne mener, vi også kan hjælpe klimaet på ret kurs igen. I tema-artiklen, der starter på side 10, kan du læse mere om, hvad du kan gøre – og hvad Folkekirkens Nødhjælp i mellemtiden gør for at hjælpe, der hvor klimaet raser. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk
62
s o a k i Klima
nesker er men n o li il ren. 2m tede 2 s i natu g o y a k fl r f å rker da Sidste nde tø å grun e p r a v m d je e v es h rden, lser og fra der med jo ømme g v s la r d e n v u de. gr r, o ste lan ers livs Orkane k ig s t t e a n f n me rst, r de r er væ ud ove jævner e t s ls r e d æ går v elige li fatale,” og det ennesk r mest m e r e e d s r, n r he nsekve rges ”Det e iske ko for No n m e o r n æ o k ekret nd. og de ø enerals n Egela Ja , n siger g e inghjelp Flyktn
side 10
indhold Generalen takker af
Generalsekretær, Henrik Stubkjær, har sagt op. Han er blevet valgt til biskop i Viborg Stift og takker for ti gode år i Folkekirkens Nødhjælp.
SIDE 5 Fra tyk til sund
Den nye bagestjerne i kampagnen ’Bag så det batter’, Nana Frolov, lever og ånder for sundhed og ernæring – også for verdens fattigste. Men hun var selv overvægtig i mange år.
SIDE 6 Klumme: Det virker
For nogle er det vigtigt at vide, præcis hvor pengene ender henne, når Folkekirkens Nødhjælp modtager dem. Det kan de via ’Støt en landsby’.
SIDE 17 Danske jurister på farlig grund
På bare fem år er 86 jurister i Honduras blevet dræbt, og cirka 94 procent af alle landets forbrydelser efterforskes aldrig. Læs her om tre danske juristers besøg i Mellemamerika.
SIDE 18 3 6
magasinet/nyt
Tomme tallerkener
I Danmark har der netop været stor ståhej om at kåre årets nationalret – men i mange af verdens fattigste lande vil folk bare gerne have ét eller andet på tallerkenen. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp startet kampagnen ”Noget på tallerkenen”, hvor der er fokus på den manglende mad i for eksempel Sydsudan og andre katastroferamte områder. Du kan støtte kampagnen ved at uploade et billede af din tomme tallerken til Instagram – noget mange hundrede allerede har gjort – og hashtagge billedet #emptyplate og #slutsult, eller læs mere om, hvordan du hjælper med at fylde alverdens tomme tal lerkener på WWW.NOGETPÅTALLERKENEN.NU
Vidste du at...
Du kan støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde via MobilePay? Brug blot telefonnummeret 50 90 40 40, og bestem selv beløbet.
Nødstrøm – helt enkelt
Nu er det blevet endnu mere enkelt at støtte verdens fattigste gennem dit strømforbrug. Fremover får du strømmen til indkøbspris – det som Natur-Energi køber den til. Altså får du den absolut mest fair pris, og så er strømmen endda klimavenlig. Til gengæld betaler du hver måned et fast beløb på 39 kroner, hvoraf 10 kroner går direkte til Folkekirkens Nødhjælp. Resten dækker handelsomkostninger, administration og kundeservice. Du kan læse meget mere og tilmelde dig som kunde på den nye hjemmeside: WWW.NODSTROM.DK
Rejs med Sofus
DR har gjort det nemmere at forklare de helt små, hvad der foregår rundt omkring i verdens mange lande. I en række programmer har de sendt den bløde bamse Sofus ud for at undersøge sagen – og fortælle om det så det er til at forstå. I to af programmerne har Sofus været på rejse med Folkekirkens Nødhjælp og besøgt henholdsvis Nepal og Honduras. Programmerne varer hver cirka 15 minutter og ligger tilgængeligt online. Find dem på WWW.DR.DK/TV/BOERN/RAMASJANG
Book et gratis foredrag
Folkekirkens Nødhjælp tilbyder at holde foredrag om vores arbejde ude i verden som optakt til Sogneindsamlingen den 8. marts 2015. Benyt chancen for at få globalt udsyn og engagement ført ud i sognet, og book en foredragsholder allerede nu. WWW.NØDHJÆLP.DK/FOREDRAG
64
Generalen takker af HENRIK STUBKJÆR forhenværende generalsekretær
Ny generalsekretær
Efter ti år skal Folkekirkens Nødhjælp nu finde en ny generalsekretær. Det sker efter, at Henrik Stubkjær med et flot valgresultat i midten af oktober blev valgt til biskop i Viborg Stift og derfor har forladt posten. Indtil en ny generalsekretær bliver fundet, er Birgitte Qvist-Sørensen, som siden 2010 har været ansat som international chef i organisationen, konstitueret generalsekretær. ”Jeg er rigtig glad for den tillid, som bestyrelsen har vist mig. Jeg glæder mig til at fortsætte ad den vej, som Henrik med sit lederskab og sin personlighed har været med til at udstikke,” siger Birgitte Qvist-Sørensen om sin nye rolle i organisationen. Birgitte Qvist-Sørensen er udover sin stilling i Folkekirkens Nødhjælp bestyrelsesformand i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Stillingen som generalsekretær er blevet opslået, og der forventes at blive afholdt jobsamtaler i løbet af december.
Hurra! 100.000 venner
I midten af oktober rundede Folkekirkens Nødhjælp hele 100.000 venner på Facebook – og venneflokken vokser stadigvæk. Vi takker for venskaberne og håber, at det fortsat vil strømme til med venner, holdninger og indspark til de gode debatter.
Efter ti fantastiske år som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp har jeg fået nyt embede som biskop i Viborg Stift. Derfor skal min sidste klumme bruges til at sige jer alle – ansatte, besty relse, rådet, frivillige og støtter – en stor TAK for fællesskabet på denne vandring. For mig har arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp været et privilegium. Jeg har følt en stolthed over at være med i dette enestående, verdensomspænd ende team hver eneste dag. Det har været dybt meningsfyldt, og det har været en del af mig selv. Jeg har arbejdet i en organisation båret af det livssyn, som giver mit liv mening. Jeg har fået lov til at arbejde sammen med dybt professionelle medarbejdere i Danmark og over hele verden, som brændte for det samme som jeg. Jeg har mødt ufattelig nød og lidelse rundt i verdens brændpunkter. Men jeg har også mødt viljestærke, enestående mennesker, som har kæmpet for livet, deres basale rettigheder og muligheden for at kunne tage an svar i eget liv. Jeg har fået lov til at se, at det nytter! Også i samarbejdet med politikere og ministerium og internt i form af den kæmpe udvikling, Folkekirkens Nødhjælp har gennemgået i de ti år – med over 70 procent forøgelse af vore indsamlede midler og med udflytning af over 130 stillinger til vore regionale kontorer. Det har i sandhed været en livsbekræftende rejse – fyldt med hårdt arbejde og håb. Tak er kun et fattigt ord . Men jeg tror, I forstår mig, når jeg af hjertet siger jer alle TAK. Jeg vil glæde mig til at følge Folkekirkens Nødhjælp – nu lidt på afstand – og jeg har det ligesom mange andre medarbejdere, som har forladt Folkekirkens Nødhjælp: ”Én gang FKN’er – altid FKN’er!”
5 6
magasinet/portrĂŚt
66
Den sunde bagestjerne
Jeg var en tyk trunte Nana Frolov, som for to år siden vandt ”Den Store Bagedyst” på tv, går ikke bare op i smag. Hun lever og ånder også for sundhed og god ernæring. Derfor har hun valgt at engagere sig i Folkekirkens Nødhjælps nye kampagne, ’Bag så det batter’.
Tekst Lise Benzon Foto Bo Nymann
De fleste, som har set Nana Frolov på tv-skærmen, ved, at hun går meget op i sundhed. Faktisk læser den slanke, 33-årige kvinde Fødevarevidenskab på universitetet og bruger masser af gode, nærende og usædvanlige ingredienser i sit bagværk. Men sådan har det ikke altid været. ”Nej, er du gal. Jeg var overvægtig allerede som barn. En af de to tykke piger i klassen. Og da jeg flyttede hjemmefra, gik det for alvor galt – der var jeg altså en tyk trunte,” siger Nana og smiler. For det gik den anden vej, da hun var omkring 23 år gammel. ”Først da fandt jeg ud af, at jeg havde nogle problemer med fordøjelsen, og det var fantastisk, da jeg pludselig forstod, at man er, hvad man spiser. Pludselig forstod jeg, at den eneste måde at få det bedre på er ved at lytte til kroppen. Den er jo afhængig af, hvad man putter i den, og jeg fandt ud af, at jeg for eksempel har det bedre, når jeg undgår mælkeprodukter,” siger Nana, som dog ikke er fanatisk – heller ikke når det gælder hendes femårige søn. ”Nej, overhovedet ikke! Han må gerne få fredagsslik, og det sker da også, at jeg laver almindelig, hvid pasta i stedet for fuldkornspasta. Men det sjove er, at han faktisk ikke rigtigt kan lide slik. Han synes bare, det er sjovt at vælge det… Han kan heller ikke lide Nutella. Jeg tror simpelthen, det er for sødt,” siger hun og griner.
Det skal smage godt Både Nanas søn og hendes kæreste er ret heldige. For når hun udvikler nye opskrifter hjemme i lejlighedens køkken, er der brug for et testpanel. ”Selvom det er sundt, skal det stadigvæk være lækkert. Kage skal smage af kage. Og hvis de to kan lide det, så ved jeg, at det ikke kan være helt galt. Hvis de tager to gange, så er den hjemme,” siger hun. Oprindeligt blev Nana uddannet skrædder og brugte det som hendes ”billet til København”, men branchen var hård og usikker. Derfor besluttede hun sig for at investere i en uddannelse og en fremtid, hun brænder for – arbejdet med kost og ernæring. At det er bagningen, de fleste kender hende for, er nærmest tilfældigt. ”Jeg tog det som en udfordring, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i bage dysten. Og så syntes jeg, det var sjovt at få en lille flig at tv-verdenen, som ellers er lukket land. Men jeg regnede på ingen måde med, at jeg ville vinde.” Det gik dog over alle forventninger med bagningen, og hurtigt kendte rigtig mange danskere Nana. Det kom bag på hende. ”Det var lidt hårdt at være på. Jeg er faktisk et svært privat menneske, og pludselig blev jeg stoppet på gaden. Det er meget underligt, at folk føler, de kender dig, mens du ikke aner, hvem de er. Men jeg har stort set kun fået positive reaktioner.
Det vidste du ikke om Nana ”For syv år siden sprang jeg i faldskærm lidt uden for Moskva. Jeg sprang ud fra en gammel, hostende helikopter, som ikke blev brugt til andet end det. Det er noget af det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har prøvet. Men det var fedt.” Om ti år ”Jeg ved det simpelthen ikke! Forhåbentlig har jeg fundet min mission og arbejder med det, jeg har uddannet mig til. Jeg har nok fået et par unger mere, men om jeg bor i Danmark, Tyskland eller et andet sted, ved jeg ikke. Tyskland er oplagt, for der er mange muligheder – min mor er tysk, og jeg har lige opdaget, at jeg stadigvæk kan snakke sproget. Nu må vi se.”
7
6
BLÅ BOG Navn: Nana Frolov Christensen Født: Juni 1981 i Aarhus Bor: Frederiksberg i København Civilstand: Kæreste. En søn på fem år fra tidligere forhold Fritidsinteresse: Løb. Har løbet tre maratoner det seneste år Kendt som: Vinder af DR’s ’Den store bagedyst’ 2012. Har siden udgivet to bagebøger.
magasinet/portræt Jeg synes kun, det er sjovt, når Natholdet laver grin med mig – og de par stykker som har sagt til mig, at jeg skulle sætte håret op eller kritiseret på andre måder, er da til at leve med,” siger hun med et smil.
Den gode sag Selvom Nana nu har travlt med at læse en kandidat i Food Innovation and Health, tøvede hun ikke med nu at engagere sig i Folkekirkens Nødhjælps nye bagekampagne, som også arbejder for bedre ernæring blandt verdens fattigste. ”Jeg får mange henvendelser om projekter, jeg kan deltage i, og jeg må sige nej til meget. Men det her arbejde er simpelthen så spændende. Under min uddannelse har jeg haft kurser i ulandsernæring, og jeg overvejede dengang, om jeg bare skulle tage af sted til Afrika og arbejde. Jeg kan virkelig
mærke, at der er hjerteblod i det her. Jeg kan bruge min fag lighed, og jeg synes, det er sindssygt spændende. Og hold kæft, hvor er der brug for det,” udbryder Folkekirkens Nødhjælps nye bagestjerne. Til dette nummer af Magasinet har Nana lavet en lækker opskrift på kanelsnegle, som er noget sundere end den klassiske udgave. Blandt andet er en del af hvedemelet erstattes af quinoa – én af de ekstremt næringsholdige fødevarer, Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at indføre i de fattigste lande. ”Det er simpelthen så interessant, hvad man kan gøre, og jeg glæder mig til at være en del af ’Bag så det batter’. Vi er jo alle sammen kun en lille brik i en stor verden. Men vi kan gøre så meget mere end at leve i vores egen, lille boble,” sige Nana Frolov.
Kanelsnegle med quinoa og æbler 12 stk.
Fyld
Ingredienser Dej 150 g quinoa 350 g hvedemel 2 tsk. bagepulver 1/2 tsk. salt 1 tsk. kardemomme 50 g smør 2,5 dl mælk (evt. soya- el. rismælk) 1 æg 2 spsk. honning
200 g æble i små tern 1 spsk. vand 50 g blødt smør 100 g dadler uden sten 2 spsk. honning 1 spsk. kanel Derudover: 50 g marcipan Æg til pensling Bageform (evt. hjerteformet)
Dej Varm ovnen til 180°C. Smør springform eller bagering med smør og placer den på en bageplade med bagepapir. Rist quinoaen i en gryde under omrøring ved middel varme ca. 5 min, til grynene bliver gyldne og dufter nøddeagtigt. Mal grynene til mel i en melkværn eller en kaffemølle. Bland quinoamel med hvedemel, bagepulver, salt og kardemomme. Smelt smørret og bland det sammen med mælk, æg og honning. Tilsæt væsken til mel blandingen- og ælt dejen grundigt igennem i ca. 10 min - brug gerne din køkkenmaskine. Efter æltning er dejen glat og let smidig.
68
Fyld Kom æbletern og vand i en lille gryde. Kog æblerne under låg i cirka 7-8 minutter ved medium varme. Kom den varme æblemos i en skål sammen med smør, dadler, honning og kanel og blend til et ensartet fyld med en stavblender.
Samling Rul dejen ud til en firkant på ca. 45x30 cm. Smør fyldet på i et jævnt tyndt lag og riv marcipanen ud over fyldet. Rul dejen sammen på langs og skær den ud i 12 stykker. Placer sneglene i bageformen - vær ikke bange hvis der er lidt afstand mellem dem, de hæver sammen under bagningen. Pensl med sammenpisket æg og bag sneglene ca. 25 min. Køl sneglene lidt af inden servering.
Nanas tips Quinoa indeholder et sæbelignende stof, som kan give dem en let bitterhed. Ved enten at skylle grynene eller riste dem fjernes stoffet, og bitterheden forsvinder. De ubagte snegle kan fryses. Lad sneglene tø op i køle skab natten over, før de er klar til bagning. Se flere opskrifter på www.bagsådetbatter.dk
FÅ STRØM OG GI’ NØDHJÆLP Nødstrøm er den eneste måde at få strøm på – og samtidig hjælpe mennesker i nød. Tænd håbet med Nødstrøm og få grøn strøm til indkøbspris. Se mere på: www.nodstrom.dk
Få mere info og deltag samtidig i konkurrencen om en iPad Air 2 Send SMS med Nødstrøm til 1204, så deltager du automatisk i lodtrækningen om en iPad Air 2.
SMS koster 0 kr. + alm. trafiktakst. Alle over 18 år kan deltage i konkurrencen. Når du deltager i konkurrencen, siger du samtidig ja tak til, at vi må kontakte dig med mere information om Nødstrøm. Konkurrencen slutter den 31.12.2014, hvor vinderen trækkes og får direkte besked.
KUNDESERVICE: RING 70 25 50 70 ALLE HVERDAGE 9 – 17 (FREDAG TIL KL. 15)
tema/klima i kaos
Millioner fanget i klimakaos Sidste år flygtede 22 millioner mennesker fra deres hjem på grund af kaos i naturen. Både orkaner, oversvømmelser og vedvarende tørker jævner menneskers livsgrundlag med jorden – og sender børn og voksne på flugt.
6 10
Tekst Anne Mette Futtrup Foto mikkel østergaard
Midt i oktober væltede regnen ned fra himlen og lige ned på Vestergårdsvej i den nordjyske landsby, Elling. Den voldsomme regn faldt over hele Vendsyssel, men i Elling var det særlig slemt. Aviserne beskrev, hvordan flere beboere måtte forlade deres hjem og køre til venner og familie for at få en tør seng at sove i. I det nordlige Bangladesh bor Abdul Kuddus med sin kone og fire børn. Også han kender til oversvømmelser og bekymringer om, hvornår de rammer næste gang. Han bor på en lille ø i floden Brahmaputra, hvor det gennem generationer har været et velkendt vilkår, at vandet med jævne mellemrum oversvømmer øerne. Pro blemet er – i Elling og i Bangladesh – at oversvømmelserne bliver hyppigere. Og uanset hvor på kloden man bor, er der store økonomiske og menneskelige omkostninger ved at se sit hjem ødelagt af naturens hærgen.
De rige må have fokus på de fattige Det tætbefolkede og lavtliggende Bangladesh er et af de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Men den stigende udledning af CO2 og andre drivhusgasser har skabt problemer i hele verden: I Etiopien er det tørke, i Guatemala hyppige over svømmelser, i Tajikistan ekstrem varme. Der er enorme katastrofer, for eksempel tyfonen Haiyan, der ramte Filippinerne i 2013 og drev
Fremtiden kan være grøn ”Siger man klimaforandringer, siger man også pro blemer. Og efterhånden er forskerne også enige om, at forandringerne til en vis grad er menneskeskabte. Den enighed kan gavne klimaet. 95 procent af verdens klimaforskere siger nu samstemmende, at klima forandringerne er menneskeskabte. Det er rigtig godt for klimaet, for nu drøfter vi ikke længere, hvis skyld det er, nu drøfter vi, hvad vi kan gøre ved det,” forklarer Folkekirkens Nødhjælps klimaekspert Mattias Söderberg og uddyber, at der er en udbredt tro på, at når vi mennesker har skabt klimaforandringer, kan vi rette op på problemerne igen. Men det vil kræve store forandringer både i de ulande, der er hårdest ramt, og i vores egne hjemlige miljøer. ”Også Danmark må vi nødvendigvis igennem en transformation for at skære ned på vores CO2-udledning. Det er ikke tilstrækkeligt at sætte vindmøller op. Vi skal også udvikle bæredygtige elbiler, ud af brugog-smid-væk kulturen, undgå madspil, bruge solfan gere, vandkraft og andre former for grøn energi,” siger han og konstaterer, at det vil betyde, vi går en grønnere fremtid i møde.
flere end fire millioner mennesker på flugt. Der er orkaner og over svømmelser i Centraleuropa og USA. Klimaet skaber kaos i både i- og ulande. Men i de rige lande er der bedre strukturer til at håndtere katastroferne: kloakker, pumpesystemer, diger, beredskabsstyrelser med mere. Og forsikringsselskaber og kompensationssystemer, så familier kan vende tilbage til deres hjem. I de fattige lande findes sådanne systemer kun i meget ringe grad. Ved FN’s generalforsamling i september i New York blev rapporten “Global Estimates 2013: people displaced by disasters” offentlig gjort. Det er Norges ’Flyktninghjelpens’ forskningscenter for internt fordrevne, der står bag. Rapporten fortæller, at alene sidste år flygtede 22 millioner mennesker fra ekstremt vejr. Og problemet er størst i ulande. Generalsekretæren for Norges Flyktninghjelpen, Jan Egeland, opfordrede verden til at have fokus på, at naturkatastrofer rammer hårdest i lande uden gode systemer for beredskab og forebyggelse. ”Det er her, de menneskelige lidelser er værst, og de økonomiske konsekvenser er mest fatale. Derfor er det især vigtigt at gøre de fattige lande mere robuste i mødet med stadig mere ekstremt vejr og andre farlige naturfænomener, der er en følge af klimaforandringer,” skrev han i sin pressemeddelelse forud for mødet. Det er bangladesheren Quamrul Chowdhury helt enig i. Han er en
af de ledende klimaforhandlere for LDC (Least Deve loped Countries, mindst udviklede lande, red.) og ser problemerne i sit hjemland på helt tæt hold: ”De mennesker i Bangladesh, som blev fordrevet fra orkanerne Sidr i 2007 og Aila i 2009, kæmper stadig med at finde fodfæste,” fortæller han.
Vi må gøre noget Globalt er klimaforskere og beslutningstagere enige om, at der må gøres noget. For situationen ser ikke ud til at bedres af sig selv. Nogle forskere forudser helt op mod 250 millioner klimaflygtninge inden for de næste 30-40 år. Derfor samles beslutningstagere og forskere jævnligt for at drøfte mulige udveje på for eksempel klimatopmøder. Det er allerede besluttet, at vi rige lande, der har skabt problemerne, også har et ansvar for at løse dem igen. På samme måde som ilande afsætter penge til udviklingsbistand på deres finanslove, afsætter vi nu også klimapenge. Ramte ulande arbejder også selv på at sikre deres befolkninger. Bangladesh forsøger sig for eksempel med mikro- forsikringsmodeller, som også de fattige kan være
11 6
Klimadebattens penible tema
Hvem skal nu betale? Hvad taler forskere, politikere og eksperter om, når de diskuterer klimaforandringer? Overordnet drøfter de tre punkter: Hvordan reducerer man CO2-udslippet? Årsagen til klimaforandringerne er, at vi mennesker udleder mere og mere CO2 og andre drivhusgasser hvert år. I Danmark er holdningen, at 100 procent af vores energi i 2050 bør komme fra vedva rende løsninger for eksempel sol og vind. Hvordan tilpasser man sig klimaforandringerne? Når temperaturerne stiger, skal landbruget måske udskifte til andre afgrøder. Når havets vandstand stiger, skal stater bygge diger for at beskytte befolkningerne. Et andet eksempel er ’Early warning systems’ – simple teknologiske tiltag til at udsende vejrudsigter, der kan advare folk i tide, så de kan flygte, før katastrofen rammer. Hvad gør man for de mennesker, der har mistet deres hjem, marker eller afgrøder? Dette er det mest penible spørgsmål. For hvis vi i de rige lande tager ansvaret for at have medvirket til problemerne, skal vi også tage ansvaret for at kompensere eller erstatte de tab, som især de allerfattigste på kloden har? Den diskussion skaber uro og uenighed. Der findes endnu ingen internationale aftaler, som placerer og fordeler ansvaret.
tema/klima i kaos
med i. På nyhedssitet Thomson Reuters Foundation fortæller Dulal Chandra Nandi, repræsentant for de bangladeshiske myndigheder, at kystfiskere i stigende grad udsætter sig for fare på havet i takt med, at voldsomme storme bliver hyppigere og mere uforudsigelige. Nu har sta ten sammen med lokalsamfundene udviklet en forsikring til de udsatte fiskere. ”Når fiskere dør eller forsvinder på havet, lider familierne store økonomiske problemer. Nu kan fiskere købe en forsikring for 1.240 taka om året (cirka 93 kroner), og de efterladte familier kan få erstatninger på op til 200.000 taka (cirka 15.000 kroner),” har Nandi sagt til nyhedssitet. Quamrul Chowdhury, LDC-forhandleren fra Bangladesh, peger imidlertid på, at mennesker, der lever for mindre end en dollar om dagen umuligt har råd til at købe forsikringer. Han peger i stedet på, at de rige CO2-udledende lande må betale de fattiges forsikringspræmier og sætte alt ind på at begrænse udledningen og dermed mindske klimaforandringerne hos klodens fattigste. Desuden mener han, at de rige lande skal yde en gennemgribende økonomisk og teknisk støtte til de fattigste og hårdest ramte lande a la Marshallhjælpen efter 2. verdenskrig.
Fokus på at blive hjemme
Abdul Kuddus viser skødet på den halve hektar land, han har fået i Bangladesh
Erstatningen kan sikre, at de efterladte kan blive i deres hjem. Orga nisationer som Folkekirkens Nødhjælp arbejder ud fra samme filosofi: At styrke folk i deres eget område. Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet på at bygge plateauer til familiers huse i lavtliggende områder, skabt mæglings- og forsoningsmøder mellem folk, der kæmper om det svindende vand og landbrugsjord, og introduceret nye afgrøder. I Abdul Kuddus tilfælde var det rettigheder, der skulle fokus på, før han og familien kunne komme til at leve i mindre frygt for oversvømmelser. Folkekirkens Nødhjælp og den lokale partner RDRS i Nordbangladesh har sammen med lokalbefolkningen kæmpet for menneskers ret til at eje jord. Nu har Kuddus og naboerne hver fået skøde på et lille stykke tidligere statsejet land: “Nu ejer vi selv en halv acre (2000 kvm, red.). Vi skal ikke betale leje til nogen og kan selv bestemme, hvordan vi vil dyrke jorden,” siger Abdul Kuddus. Familien kan bo i sikkerhed i nogle år. Men forudsigelserne skønner, at de lavtliggende områder i Bangladesh vil blive oversvømmede inden for de næste 30-40 år, og at op mod 20 millioner mennesker i Bangladesh må forlade deres hjem. Måske er Kuddus’ familie blandt dem.
De rigeste lande er værst Det land i verden, der udleder med CO2, er Qatar – verdens rigeste land, ifølge den Internationale Valutafond. I bund ligger det afrikanske land, Lesotho, hvor cirka 40 procent lever under fattigdomsgrænsen.”Det er skamløst, når vi, der har ressourcerne og kræfterne, lader de svageste bære byrderne,” siger Folkekirkens Nødhjælps klimaekspert Mattias Söderberg om, at de rige lande står for det største CO2-udslip, og de fattige lande får problemerne. Se hele statistikken på WWW.GLOBALIS.DK/STATISTIK/CO2-UDSLIP-PER-INDB
6 12
Det mener ministeren
?
Klima-, energi- og bygningsminister,
“Jeg mener, at når det kommer til klimaforandringerne,
Rasmus Helveg Petersen:
frem for at helbrede og på den måde søge at begrænse
skal vi tænke langsigtet. Det betyder, at vi skal forebygge
Hvordan forholder Danmark sig til
de katastrofale konsekvenser af ekstreme vejrfænomen-
spørgsmålet om en form for kompen-
Det skal vi gøre ved at holde op med at brænde kul og
sation/erstatning til de befolkninger i
er, som for eksempel orkaner og havstigning. gas af i de rige lande. I stedet skal vi sætte vindmøller op. Men det er klart, at vi ikke bare kan se til, når ulandene
ulandene, som tvinges væk fra deres
rammes af klimaforandringerne. I den forbindelse yder
hjem på grund af klimaforandringer?
vigtig og nødvendig indsats.”
aktører som Danida og også Folkekirkens Nødhjælp en
vi gi’r da en ged til de fattige Gør som Snobberne. Giv en ged til jul og hjælp verdens fattigste.
til fra
givenged.dk - den originale gave under træet siden 2006
13 6
tema/klima i kaos
FREMTIDENS FARER
Fol klim Fol sam
Ka
libanon
libyen
honduras Tropiske storme og oversvømmelser. Højere temperaturer og mindre nedbør vil medføre færre afgrøder. Højere vandstand kan mindske landet med 500 km2 allerede i 2030. Folkekirkens Nødhjælp underviser i at opbygge lagre til nødsituationer og klare sig under en naturkatastrofe.
sudan/sydsudan
uganda dr congo
Tørke
Temperaturstigninger
Oversvømmelser /stigende vandstand ustabile vejrforhold
jordskred
6 14
zambia zimbabwe
lkekirkens Nødhjælp arbejder i en række lande på at hjælpe befolkningen mod de forventede mascenarier, som kommer. Info om de enkelte landes forventede klimascenarier stammer fra lkekirkens Nødhjælps rapport: A Story of Sadness. Rapporten bygger på videnskabelig forskning mlet af det internationale klimapanel The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).
Kirgisistan Sne og is smelter i bjergene og øger trykket på vandvejene. Vandmængden vil derefter stoppe, og områder vil blive til ørken, hvor dyr og planter ikke kan leve. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at introducere nye typer af afgrøder og dyrehold.
azakhstan
Tajikistan
nepal Tørre perioder vil skabe mangel på mad. Der vil komme voldsomme oversvømmelser på grund af smeltevand fra Himalaya. Folkekirkens Nødhjælp lærer befolkningen at forebygge konsekvenserne af naturkatastrofer – bl.a. ved førstehjælp og evakuering med redningsbåde og redningsveste.
palæstina pakistan indien
Bangladesh Vandstanden i havene vil stige og æde af det lavtliggende land, så mennesker langs kysten må flygte eller beskytte sig mod oversvømmelser. Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at bygge plateauer til familiers huse i 2,5 meters højde på de øer, som er udsatte for oversvømmelser.
myanmar cambodja
etiopien Landbrugssektoren skal omstilles til flere tørker og oversvømmelser samt forandringer i regntidsmønstre. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Etiopien blandt andet med at introducere nye afgrøder, der klarer sig bedre i de nye vejrlig – for eksempel den sydamerikanske frøplante quinoa.
Tørre perioder og oversvømmelser vil mindske mængden af afgrøder. Risproduktionen, som befolkningen er afhængig af, kan være faldet med 45 procent i 2080. Folkekirkens Nødhjælp støtter vejr stationer, der fortæller om vejrforhold, jordfugtighed og planters vandindhold.
malawi Intens nedbør, ændringer i regntiden og højere temperaturer. Floderne vil gå over deres breder og ødelægge afgrøderne. Tørre tider gør jorden tør og ufrugtbar, så afgrøder ikke kan vokse, og der bliver mangel på vand. Folkekirkens Nødhjælp støtter med soldrevne vandpumper.
15 6
magasinet/pynt fra hele verden
Foto: MIKKEL ØSTERGAARD
Mange ting kan gøre sig godt både under træet og på det. Her viser tre af Folkekirkens Nødhjælps ambassadører, Kirsten Lehfeldt, Mads Langer, Rasmus Botoft og Martin Buch, hvordan både smykker og dukker kan bruges.
Mosaikker fra Betlehem Glasmosaikkerne er håndlavet af palæstinensiske kunstnere og fås i flere forskellige motiver. Fredsdue i glasmosaik fra Betlehem, 125 kroner.
Taske fra Bangladesh Denne taske er produceret af voldsramte kvinder i Bangladesh, der har søgt tilflugt hos organisationen Tarango. Der er god plads til den bærbare computer og en praktisk skulderrem. Måler 37 x 37 cm. og koster 200 kroner.
Børneforklæde fra Cambodja Forklæderne er lavet af kraftig bomuld, har en lomme på maven og fås i tre farver. De er lavet hos organisationen Friends i Cambodja, der tilbyder børn og unge skoleundervisning og korte håndværksuddannelser. Fås i størrelse 2-4 og 4-6 år og koster 90 kroner.
Sådan køber du varerne:
Køb online på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK Eller kig forbi hos Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K. Åbent: Mandag-torsdag fra 8.30 - 16.00 og fredag fra 8.30 - 15.00
65 16
magasinet/klumme af Birgitte Bøgh-Sørensen Koncerndirektør ved Orifarm, medlem af ’Støt en landsby’
Vi kan se, at det virker Da vi i Orifarm overvejede at støtte Folkekirkens Nødhjælp, var det vigtigt for os at finde den helt rigtige måde, der kunne gøre projektet nærværende for vores medarbejdere. Derfor rejste jeg, som del af en mindre gruppe, med organisationen til en lille landsby nær Inlesøen i Myanmar. Her så vi, hvad indbyggerne havde fået ud af en årlig støtte på 50.000 kroner gennem tre år. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men det, vi så, var ganske rørende. Noget af det første, vi lagde mærke til, var en ny, fin vandbeholder. Vi talte om, at det var imponerende, at landsbyen nu havde fået sådan én – men så så vi os omkring. Der var mange. Flere husstande havde fået en vandbeholder, og det var bare én ting. Fremskridtet var enormt. Nogle havde som en start fået et par kaniner, som nu var blevet til mange. Nogle havde fået godt gang i køkkenhaver. Nogle havde kastet sig over ormeopdræt, som skaber kompost og gødning. Flere kunne sælge produkter til hotellerne i nærheden. Det er noget af det fantastiske ved denne støtte: Modtagerne bestemmer selv, hvordan de vil få mest muligt ud af pengene. Og modtagerne i denne lille landsby satte en ære i at arbejde for en bedre fremtid. Vi mødte en glad kvinde, som havde pyntet sit tøj med de kanter fra stofrullen, hvorpå der var trykt, at stoffet var 100 procent uld. Vi andre ville have kasseret kanterne, men hun var stolt af, at hun havde råd til at købe uld. Gennem projektet havde hun fået to kaniner, som hun havde avlet på og
solgt af, og derfor kunne hendes datter nu studere engelsk på universitetet. Pigens ville efterfølgende komme tilbage til landsbyen og undervise de andre børn – så flere på sigt vil kunne arbejde inden for turisme- og hotelbranchen og dermed sikre fremtiden. Lige så glade som vi var for at se, at støtten gør gavn, lige så glade var de i landsbyen. Alt var opryddet, fint og rent. Ikke et græsstrå vendte forkert. Det var en stor oplevelse at opleve stoltheden og optimismen blandt landsbyens indbyggere. Faktisk var det noget af det, vi lagde vægt på, da vi efter turen valgte at støtte en landsby. Vi vil gerne følge med i, hvor pengene gør gavn. Det kan vi. Og alle vore ansatte er meget interesserede i at følge projektet. For det virker. På sigt vil landsbyerne hjælpe hinanden til at udvikle sig, så det er også hjælp til selvhjælp. Det er en sand glæde at opleve.
Vi vil gerne følge med i, hvor pengene gør gavn.
STØT EN LANDSBY Som partner i ’Støt en landsby’ betaler donoren 50.000 kroner om året i tre år og får en halvårlig status på, hvilke fremskridt der sker. Pengene går til bl.a. etablering af køkkenhaver og husdyrhold, forbedring af hygiejneforhold og låne- sparegrupper.
17
6
magasinet/honduras
Tekst Linda Nordahl Jakobsen Foto Jimena Carías
Tre dage inden tre danske jurister ankom til Mellemamerika, blev to kvindelige anklagere koldblodigt skudt ned i det nordlige Honduras. De to anklagere var på vej i deres bil igennem byen San Pedro Sula den 10. oktober om aftenen. Deres bil blev blokeret af en bil og en motorcyklist, som tømte deres automatvåben mod anklagerne. Hovedmålet for likvideringen var anklager Marlena Banegas, der blev ramt af 52 skud. Marlene Banegas var i 2010 med til at få dømt tre bandemedlemmer for massakre, efter at de havde dræbt 17 mennesker i en skotøjsbutik. Hun var siden blevet truet flere gange på livet og måtte i en periode forlade Honduras med sin familie. Anklagemyndighederne arbejdede ved redaktionens afslutning stadig med efterforskning af drabene. Teorien er, at mindst ti personer har været involveret i planlægning og udførsel af drabene. Og at det var et hævndrab rettet mod Marlene Banegas på grund af hendes arbejde med at få dømt forbryderne bag massakren i skotøjsbutikken i 2010. Episoden i Honduras viser den rå virkelighed med kriminalitet, vold og en ekstrem høj mordrate, som landets over otte millioner indbyggere lever i. Nabolandet, Guatemala, er i samme kategori, især når det drejer sig om forbrydelser uden straf. ”I de to lande kan vi vist roligt sige, at de strukturer, der skal sikre retsstaten og demokratiet, er under et kæmpe pres. Civilsamfunds organisationerne er en helt nødvendig forudsætning for at holde udviklingen på sporet. Men mange af organisationerne er svage, og der er stort behov for at styrke netop dem.” Sådan opsummerer landsdommer Stig Glent-Madsen situationen i Guatemala og Honduras. Lande, som han besøgte i oktober, sammen med forsvarsadvokat Thorkild Høyer og anklager Sidsel JessenKlixbüll – samt IBIS og Folkekirkens Nødhjælp.
Ansatte i justitssystemet mangler beskyttelse De danske jurister mødtes i de følgende dage efter drabene i Honduras med repræsentanter for justitsvæsenet og civilsamfundsorgani sationer, som udtrykte stærk kritik af den manglende beskyttelse af personer inden for justitssystemet og menneskerettighedsfortalere generelt. ”Da vi mødtes med de to dræbtes kolleger hos anklagemyndigheden i San Pedro Sula, gav flere af dem udtryk for, at de elskede deres job. Men de vil aldrig tillade, at deres børn blev uddannede jurister. Anklager eller dommer - det er for farligt et arbejde,” siger Sidsel Jessen-Klixbüll. I de seneste fem år er 86 jurister, der arbejder inden for det honduranske retssystem blevet dræbt. Den organiserede kriminalitet og høje mordrate koblet sammen med et korrupt politi og et ineffektivt retssystem betyder, at impunitet – altså det fænomen at forbryderne går fri for straf – er helt overvældende i Honduras. Tallene er usikre, men ifølge de forskellige myndigheder er det op mod 94 procent af alle forbrydelser i Honduras, der aldrig bliver ef terforsket – altså bliver ingen dømt. Flere af de ansatte hos anklagemyndigheden i San Pedro Sula fortalte de danske jurister, at flere af dem var blevet truet på livet på grund af deres job. ”Det er normalt,” siger en af dem. Også for chefanklageren, René Díaz, der dog har frasagt sig beskyttelse. Han har ikke råd til selv at betale
6 18
fortæring til de politifolk, der skal beskytte ham. De aktuelle drab og et stædigt lobbyarbej de fra flere organisationer, som blandt andre Folkekirkens Nødhjælp støtter, har fået det honduranske parlament til at behandle en ny lov. Den skal give gratis beskyttelse til udsatte personer i retsvæsnet.
Dansk støtte til civilsamfundet er vigtig Efter et statskup i Honduras i 2009 er menneske rettighedssituationen forværret i Honduras. I 2011 satte præsidenten via et særligt dekret militæret ind på civile arbejdsopgaver. Det blev siden udvidet til et militært politikorps, som i stigende grad sættes ind mod civile, blandt andre jordbesættere og demokratiforkæmpere. Thorkild Høyer mener, at Honduras er inde i en farlig udvikling, når militæret i stigende grad går ind og overtager civile opgaver. ”Vi har talt med myndigheder, ngo’er, menneske retsforkæmpere – og det samme billede tegner sig: At der sker en militarisering af centrale civile institutioner,” siger han. Han peger på, at militæret involveres i politiopgaver, fordi politiet er gennemkorrupt, men at regeringen ikke formår at lave de nødvendige reformer og udrensninger i politikorpset. ”Militæret overtager også styring af fængslerne, og der er ikke sat tidsfrist eller kontrol af mili tærets involvering i opgaver, som i ethvert demokrati hører under civile institutioner. Det er en farlig udvikling,” siger Thorkild Høyer. Sidsel Jessen-Klixbüll håber, at de danske juristers besøg i både Guatemala og Honduras kan bidrage til anerkendelse og moralsk støtte til de personer, der kæmper for at opnå deres rettigheder – og dem, der kæmper for at udføre deres arbejde som anklagerne i San Pedro Sula. ”Jeg håber også, at den dialog, vi har haft med forskellige statslige institutioner og med partner organisationer til Folkekirkens Nødhjælp og IBIS, kan inspirere til eventuelt at gøre tingene anderledes, og at Danmark fortsat kan støtte op om de kræfter, der viser vilje til forandring,” siger hun.
De danske jurister Juristdelegationen var udsendt af IBIS og Folkekirkens Nødhjælp, som del af det menneskerettigheds program, som de to organisationer samarbejder med Danida om i Mellemamerika. Læs juristernes rapport ’Ret til rettigheder i Mellemamerika’ fra besøget på WWW.NØDHJÆLP.DK
Tre danske topjurister har vĂŚret i Guatemala og Honduras, hvor de, der kĂŚmper for retsstat og menneskerettigheder, lever livet farligt.
Danske jurister bag tremmer
19
6
magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne
’The Look of Silence’ DANSK BIOGRAFPREMIERE DEN 12. NOVEMBER
Michael Madsen
journalist og filmanmelder på avisen.dk og CineMadsen.dk
Mødet med min brors mordere
Mange indere har svære kår i livet, blot fordi de blev født ind i de laveste kaster. ’The Look of Silence’ har vundet den prestigefyldte Juryens Grand Prix på Venedig Film Festival – og er en opfølgning på ’The Act of Killing’, som Joshua Oppenheimer
Mark Philip Stadler
PhD Fellow, Asian Dynamics Initiative, Københavns Universitet
Råbende tavshed
Hvad gør man, hvis man opdager, at de personer, der be“The Look of Silence” er en film, som kommer under stialsk myrdede ens bror, bor lige i nærheden? huden – ikke på grund af special effects eller speciDet er spørgsmålet i Joshua Oppenheimers nye film. Den elle opsætninger, men på grund af den tavshed, den 46-årige indonesiske optiker, Adi, har altid levet i skygviser. Det er tavsheden, massemordernes ofre og deres gen af sin bror Ramli, som han aldrig har kendt, og som familier må udholde, efter hvad der skete i Indonesien blev dræbt under folkedrabet på kommunisterne i Indoi 1965. Under den Kolde Krig kom Suharto til magten, nesien i 1965. støttet af militæret, USA og andre ikke-kommunisDa Adi ser Oppenheimers debutfilm ”The Act of Killing”, tiske allierede. Hundredtusinder af (påståede) komopdager han og hans familie, hvordan Ramli blev slået munister blev ofre for vold, fængsling eller mord, og ihjel - og hvem der dræbte ham. gerningsmændene har til den dag i dag strafAdi er fast besluttet på at konfrontere frihed. Derfor har ofrene nu levet i 50 år uden morderne, som bor lige i nærheden. Opforsoning – i tavshed. gaven er ikke nem i et land, hvor de, der Filmens hovedperson, Adi, konfronterer den Man husker Adi og hans dødspatrulje, som i 1965 myrdede hans bror, stod bag folkedrabet, stadig sidder ved magten og fejres som helte. familie længe efter, at Ramli. Hans gamle forældre, som portrætteres Det er et fantastisk dobbeltværk, som kærligt, ved godt, hvem der myrdede deres man forlader biografen. Joshua Oppenheimer har lavet. I ”The søn. Dengang lykkedes det ham, hårdt såret Michael Madsen Act of Killing” gik han tæt på bødlerne af knivstik, at flygte fra sine overfaldsmænd bag folkemordet og gav dem deres egen stemme. I ”The og nå hjem. Dødspatruljen hentede ham dog, efter siLook of Silence” har han vendt bøtten 180 grader og går gende for at bringe ham til hospitalet – og han vendte tæt på de ofre, der stort set var usynlige i den første film. aldrig hjem. Adi forsøger oprigtigt at nå til forsoning Filmen er fuld af gru, men også af livsvilje. Det er på med gerningsmændene, men ud over alvorlige trusler én gang en dokumentarisk og en poetisk fortælling om får han kun én ting som svar: tavshed. tavshed skabt af terror. Men også om nødvendigheden Filmens budskab er universelt, ikke bare i Indonesien. af at bryde denne tavshed og om de traumer, der skabes, Vi opfordres til at spørge vores forældres og bedstenår den brydes. forældres generationer om fortiden – og stille flere og Men først og fremmest er den et enestående monument dybere spørgsmål end normalt. Det kræver, at vi tæn over, hvordan vi mennesker overhovedet er i stand til at ker over historien, og på hvordan den påvirker vores liv. overleve grusomheder og komme videre, uanset om vi er Og særligt minder den os om ikke at forblive tavse, når ofre eller bødler. uretfærdigheder forløses. Man husker Adi og hans familie længe efter, at man forlader biografen.
6 20
modtog en Oscar-nominering for. Filmen, som foregår i Indonesien, fortæller historien om den 44-årige Adi, hvis bror blev myrdet, før Adi blev født. Bødlerne bor lidt længere nede af vejen og er ikke blege for at fortælle om deres brutale myrderier.
Betty Thøgersen
Leder af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Cambodja
Søgen efter anger Hvordan går det til, at gerningsmænd, der har begået uhyrligheder, kan nyde status som helte og magthavere i et moderne demokratisk samfund? Heler tiden alle sår? Og hvad der sker, når man ripper op i fortiden? Det er centrale temaer i filmen ”The Look of Silence”, som ligger i forlængelse af den prisbelønnede dokumentar ”The Act of Killing”. Dermed er rammen fortsat det kontroversielle kapitel i Indonesiens historie, der handler om politisk motiveret udryddelse af (ifølge filmen) mere end en million mennesker efter et militærkup i 1965. Filmen viser den 44-årige hovedperson Adis udforsk ning af sin ældre brors offerskæbne. Opdagelserne sker dels ved, at Adi ser ”The Act og Killing”, hvor gerningsmændene fra dødspatruljerne genspiller deres bedrifter, dels ved at Adi får medlemmer af den ældre generation til at fortælle, hvad de husker. Her fremstår de usentimentale samtaler med moderen utrolig stærkt. Adi konfronterer også nogle af de gamle gerningsmænd i sin søgen efter tegn på anger og ansvar. Filmen lykkes fantastisk godt. Stilfærdigt og skarpsindigt flettes en personlig familietragedie sammen med et brudstykke af en nations politiske historie. Temaerne er af en dybde og relevans, så man som publikum ikke kan undgå at blive påvirket. Vi bliver mindet om vigtigheden af at turde stille spørgsmål og ikke bare lade fortid være fortid, hvis den er base ret på løgn og fortielse.
Køb Årets Julekage I Folkekirkens Nødhjælps nye kampagne, Bag så det batter!, hjælper du verdens fattigste ved selv at gå i gang med kagerulle og bagepulver. Du kan også støtte ved at købe Årets Julekage hos din lokale GuldBager. Sammen med GuldBageren har Annemette Voss, kendt fra TV for sine smukke kagekreationer, udviklet en lækker julekage. Når du køber den, støtter du Folkekirkens Nødhjælp med 5 kroner.
Find spændende opskrifter og læs mere om, hvordan du kan bage til fordel for verdens fattigste på WWW.BAGSÅDETBATTER.DK
Annemette Voss er én af bagestjernerne i Bag så det batter!
21 6
november/2014
fredag d. 28. november Dans i nutiden ”Balboa swing” er en dans tilbage fra 1920’erne i Sydstaterne, men nu kan du danse den i Café Nutid i København. Aftenen starter klokken 19 med en times instruktion, så begyndere kan også være med – herefter er der fri dans. Arrangementet finder sted sidste fredag hver måned. Tilmeld dig på Facebook-siden ’NUTID’.
foto rune hansen
siden sidst
Klimagudstjeneste
I slutningen af oktober var København for alvor på verdenskortet, da 600 klimaforskere og regeringsrepræsentanter mødtes i hovedstaden. Her skulle de afslutte og offentliggøre FN’s klimapanels seneste status. Folkekirkens Nødhjælp var naturligvis med, da rapporten betegnes som én af historiens mest betydningsfulde klimarapporter – to observatører var til stede ved mødet. Der blev desuden holdt et stort, åbent debatmøde hos Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med CARE Danmark og IWGIA, og også andre tiltag var på dagsordenen for at give klimaet opmærksomhed. Vor Frue Kirke dannede rammen om en spektakulær aftengudstjeneste den 28. oktober. Gudstjenesten foregik på engelsk, og Desmond Tutu prædikede via en videohilsen ved den særlige lejlighed, ligesom der var bønner og indslag fra ærkebiskoppen i Polynesien, patriarken i Konstantinopel og fra Vatikanet. Domkirken lignede på den mørke efterårsaften ikke sig selv, da den var udsmykket og oplyst af kunstinstallationer og visuals, og der var ligeledes musikalske indslag. Bag den økumeniske klimagudstjeneste stod Folkekirkens Nødhjælp, Grøn Kirke og Natkirken i Vor Frue Kirke. Efterfølgende holdt Café Nutid, som drives af frivillige, åbent på den anden side af vejen, og det benyttede mange sig af.
6 22
Danskerne mod madspild
Hver anden dansker er klar til at købe fødevarer, der har overskredet holdbarhedsdatoen, hvis varerne er billigere. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for mx.dk. Det er godt nyt for Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Supermarked og FødevareBanken, som arbejder på i 2015 at åbne et supermarked med mad, der har overskredet holdbarhedsdatoen eller for eksempel har beskadiget emballage. 50 procent svarer i undersøgelsen, at de gerne vil købe varer, der har overskredet mindst holdbar til-datoen, hvis prisen er markant lavere. 36 procent siger nej.
Gode cykelben
Hele 50.000 kroner har Tour de Kerteminde sendt af sted til Folkekirkens Nødhjælp, efter at det populære cykelløb for syvende år i træk blev afholdt den 28. september. Årets cykelruter var på henholdsvis 25 og 120 kilometer, men der var også mulighed for at spille med armmusklerne i stedet for benmusklerne på en 20 kilometer lang rute i havkajak. Også de små kunne være med på deres helt egen cykelbane. Næste års Tour de Kerteminde bliver den 27. september.
Genbrugsmad hittede
Som optakt til World Food Day afholdt Nødhjælpens Ungdom 9. oktober et madspildsevent for at sætte fokus på, hvor meget mad der dagligt smides ud i Danmark. I løbet af dagen havde de frivillige indhentet overskydende mad fra diverse kantiner og restauranter i København, som efter følgende blev tilberedt og serveret som en buffet i Cafe Nutid. Opbakningen var overvældende med kø ud på gaden og omkring 200 spisende gæster i caféen. Efter maden var der oplæg fra Biraj Patnaik, Folkekirkens Nødhjælps partner fra Indien.
magasinet/kalender
december/2014
2015 torsdag d. 1. januar 2015 Tag på sommerhøjskole Giv dig selv en god start på det nye år og meld dig til et spændende højskoleophold i Silkeborg. Datoen er den 14.-20. juni, og under titlen ”Fra ord til handling” kan du møde mennesker, der forandrer verden – en buket af spændende oplægsholdere. Tilmeld dig på WWW.SILKEBORGHOJSKOLE.DK
mandag d. 16. februar 2015
lørdag d. 13. december 2014 Juleåbent På denne lørdag holder Folkekirkens Nødhjælp ekstraordinært åbent mellem klokken 10.30 og 16.00 i butikken på Nørregade 15 i København. Kom og køb de sidste julegaver. Se udvalgte varer på side 16 eller på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK
Sultkaravanen kører I dag starter Sultkaravanen motoren, og vil i de kommende tre uger køre rundt i landet for at fortælle børn og unge om sult i verden gennem ord, lyd og billeder. Du kan følge med på Facebook-siden SLUTSULT.NU eller på Instagram, hvor du skal søge efter @SLUTSULT
Verdens bedste
Jubilæum i Ry
Folkekirkens Nødhjælp kunne sammen med Bilka række armene højt i vejret, da prisuddelingen ‘Global Awards 2014’ den 15. oktober blev afholdt i Holland. Sammen har orga nisationen og varehuskæden vundet en international pris for verdens mest nytænkende fundraising. Det er brugen af Bilkas egne ansatte som ambassadører for indsamlingen ’Giv en livline til Malawi’, der ledte til førstepladsen i kategorien ’Innovative Fundraising Campaign’ ved aftenens International Fundraising Congress i Holland. Der var 600 indsendte forslag, hvoraf tre kom i finalen - de to andre finalister kom fra Australien og Vietnam. Bilkas og Folkekirkens Nødhjælps indsamling har indtil nu rundet 16 millioner kroner, som går til at fremme sundhed og ernæring i Malawi.
Genbrugsforretningen i Ry kunne sidst i oktober markere sit 25 års jubilæum. Og selvom byen er af beskeden størrelse med omkring 5500 indbyggere, kan de 35 frivillige, som arbejder i butikken, roligt fejre sig selv. Sidste år havde genbrugsbutikken en indtjening på hele 385.000 kroner, som ubeskåret gik til Folkekirkens Nødhjælp. I de første tyve år solgtes der udelukkende tøj i butikken, men sortimentet blev i 2009 udvidet til også at omfatte møbler, da butikken flyttede til nye og større lokaler. Jubilæet blev fejret den 23. oktober med kaffe og kagemand doneret af Kvickly i Ry, og der var i dagens anledning 25 procent rabat på alt i butikken.
Årets sødeste julegave nyhed
giv en bistade og forsød julen for verdens fattigste. Honningproduktion giver både mulighed for at modtagerfamilien kan skabe sig en indtægt og selv få gavn af honningen. find flere gaver på givenged.dk
Giv et bidrag Giv vinterhjælp Vinterens bidende kulde rammer især de mange familier, der bor i flygtningelejrenes telte. BRUG GIROKORTET I DAG afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
500 336
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
4030S (11-14) DB 795-28181
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,