Medvind til maden Ny afgrøder afprøves 4 Rigtige Friends Gadebørn får uddannelser 18 Det er dansk at dele Ulandsbistanden skal bevares 22
4
magasinet
august 2014 Folkekirkens Nødhjælp
portræt puk damsgård danskerne kan godt bilde sig ind, at vi er meget internationale, men vi er altså lidt forputtede en gang imellem
TEMA
g o l nde a ing h l nd å h dvik i uan gå hånd k
4
Redaktion Lise Benzon (ansv.), Anne Mette Futtrup, Lisbeth Engbo og Anne Mathilde Friis Larsen
Redaktionen af Magasinet nr. 4/14 blev afsluttet den 4. juli 2014 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten forsidefoto
Helle Degn, Ato Bintyam m.fl. forsidekollage
Kit Halding
bagside- & annonceansvarlig
Nina Halberstadt Tryk
Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
67.300 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800
Udkommer næste gang 9. oktober 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Paul Mollerup
Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
42
Flaskepant og menneskerettigheder Indrømmet: Jeg drikker for meget cola light. Min dårlige vane betyder dog, at det ofte er ganske nemt for mig at bidrage til nødhjælp og velgørenhed, da flere butikker har to knapper på deres flaskeautomater: Én til udbetaling og én, der giver pantpengene til udvalgte, godgørende organisationer. Som i Bilka, hvor man kan donere sin flaskepant til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Malawi. Dette er blot en lille del af de mange erhvervssamarbejder, der findes mellem virksomheder og organisationer, og det kan du læse mere om på side 14. Men virksomheder kan gøre noget helt andet for at hjælpe ulandene til at få gang i hjulene. Flere og flere får nemlig øjnene op for, at det kan være en god idé at gøre forretning i et udviklingsland. Cirka halvdelen af de tyve lande i verden med hurtigst voksende økonomi er afrikanske. Udvikling i et udviklingsland. Hvad kan gå galt? Det er der mange ting, som kan, og derfor sætter vi i denne udgave af Magasinet fokus på samspillet mellem handel og udvikling. For nu at vende tilbage til colaen, så nytter det ikke noget at åbne en sodavandsfabrik i Etiopien, hvis der så ikke er vand nok til, at lokalbefolkningen kan overleve. Der er miljøet at tænke på. Der er menneskerettighederne. Heldigvis er der interesse for at skabe udvikling på den helt rigtige måde, i samarbejde mellem erhverv og velgørende organisationer (ngo’er). Som Thomas Bustrup, direktør for Dansk Industri, siger på side 12: ”Ngo’erne har tænkt, at at vi kun er interesseret i indtjening, og vi har måske indimellem tvivlet på, om alt det arbejde, ngo’erne gør, faktisk nytter noget. Nu må vi lægge de fordomme fra os og tage fat i den helt oplagte mulighed at kombinere vores kommercielle interesse i ulande med de store, danske ngo’ers viden om og interesse for udvikling i ulande. Den tendens er allerede i gang.” Om det gælder flaskepant eller investeringer i ulande, er virksomhederne store spillere på verdensbanen. Derfor skal der fairplay på banen – for verdens fattigste kan ikke give det røde kort. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk
TEMA/firmaer tager ansvar
I foråret fik Danmark et helt nyt ministerium, nemlig Handels- og Udviklingsministeriet, og den kobling skabte umiddelbart uro. Folkekirkens Nødhjælp mener, at handel og udvikling med fordel kan gå hånd i hånd og blive til gavn for både erhvervslivet og verdens fattigste – det kræver dog, at firmaerne tager ansvar.
SIDE 10
indhold Ikke uden dametasken
Puk Damsgård bevæger sig ofte blandt bomber og konflikter som Mellemøstkorrespondent for DR. Netop derfor holder hun fast i dametasken – og sig selv.
SIDE 6 Fra gadebørn til kokke
Organisationen ”Friends” har i tyve år hjulpet gadebørn og udstødte unge i Cambodja til en uddannelse, og der er rift om de unge ildsjæle i erhvervslivet.
SIDE 18 Bliv præsident for en dag
Kan du forestille dig at skulle håndtere følgerne af en stor naturkatastrofe i Pakistan som landets præsident? Næppe helt. Men det forsøger et nyt computerspil at råde bod på.
SIDE 20 Det er dansk at dele
I juni måned lancerede Folkekirkens Nødhjælp en ny kampagne. Den giver et bud på, hvad der er dansk – og dejligt – og blev modtaget rigtig godt på årets Folkemøde.
SIDE 22 3 4
magasinet/nyt
foto Alexander Kinnunen
Vidste du at...
Den danske folkeskole, med undervisningspligt for alle børn, i år fylder 200 år? Du kan sikre et års skolegang til et barn, som ikke har de samme rettigheder, hvis du køber en skolebænk på WWW.GIVENGED.DK
Sydsudan under pres
Kamp mod korruption
Siden der i december brød blodige konflikter ud i Sydsudan, er situationen ikke forbedret trods forsøg på fredsaftaler. Det ansloges i juni, at 4,9 millioner mennesker havde brug for akut humanitær hjælp, men hjælpen har ikke været nem at få ud. Ikke blot har allerede etablerede vejspærringer og fortsatte kampe været på tværs – regntiden fra juli til oktober gør vejene meget ufremkommelige. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at få akut nødhjælp, kontante midler, fiskegrej og såsæd ud til de fordrevne. Herudover oplyser vi om minefarer, fjerner farlige krigsefterladenskaber og støtter freds- og forsyningsarbejdet.
Når der samles ind til udviklings- og nødhjælp, er det vigtigt, at pengene ikke havner i de forkerte lommer eller bruges uansvarligt. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp meget ambitiøst med anti-korruption, og alle medarbejdere tilbydes træning. Korruption er udbredt i de lande, Folkekirkens Nødhjælp arbejder i, men udfordringerne er forskellige, alt efter hvilken kontekst man befinder sig i. Derfor er der netop udpeget fokuspersoner på samtlige regionalkontorer, som skal rådgive og støtte i arbejdet mod korruption. Fremover vil alle ansatte og partnere tilbydes uddannelse, blandt andet via et e-læringskursus, så de er klædt på til vanskelige situationer.
Irak på flugt Folkekirkens Nødhjælp hjælper i Irak med 250.000 kroner, som skal gå til mad, hygiejnepakker og psykosocial støtte til især de mange flygtningebørn og unge. Over en halv million irakere flygtede i juni til især det kurdiske selvstyreområde i det nordlige Irak, efter at den militante gruppe Isis i løbet af få dage havde erobret flere større byer.
Skolebøger til flygtningebørn
44
foto Mikkel Østergaard
I en sydsudansk flygtningelejr på grænsen til Sudan bor cirka 70.000 flygtninge fra Sudan. Omkring 15.000 af dem er børn, og de fleste har været der i flere år. De voksne flygtninge i lejren har selv taget initiativ til, at børnene har modtaget undervisning – selvom det er sket i skyggen af træerne, uden tavle, kridt eller mere end én skolebog per 60 børn. Folkekirkens Nødhjælp har derfor støttet initiativet med flere skolebøger, tavler og uddannelse af 80 nye lærere. I Nuba-bjergene, hvor flygtningene hovedsageligt kommer fra, vægtes uddannelse meget højt og betragtes som en mulighed for selvstændighed og frihed.
Medvind til nye afgrøder
I Etiopien må de fattigste leve af den mad, de kan dyrke selv. De kæmper mod jordens lave produktivitet og manglen på regn, da klimafor andringerne viser tænder. Folkekirkens Nødhjælp har taget initiativ til et forskningsprojekt og sørget for, at quinoa- og amarant-frø er sendt til Etiopien. De skal afprøves i forskellige områder i samarbejde med Etiopiens landbrugsforskningsinstitut. Quinoa og amarant giver udbytte selv med meget lidt regn og under hårde vilkår og er pakket med proteiner og vigtige næringsstoffer. Frøene bruges som mad, men også bladene er meget sunde for både mennesker og kvæg. For at sikre, at befolkningen vil tage de nye afgrøder til sig og begynde at spise dem, er der afholdt konferencer i Etiopien og Uganda. Her var der information om afgrøderne og smagsprøver på både nye og traditionelle retter med quinoa og amarant. Nu skal frøene sås, og hvis det bliver en succes, kan de nye afgrøder være med til at sikre adgang til mad på langt sigt – noget der er en forudsætning for et aktivt liv.
Nye, vigtige partnere HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
foto Morten Lasskogen
Hyr en spejder I den sidste uge i september kan du hyre en spejder til at plukke æbler, vaske bilen eller banke tæpper. Lønnen for arbejdet går ubeskåret til Spejderhjælpens og Folkekirkens Nødhjælps skoleprojekt i Myanmar. Målet er at indsamle 300.000 kroner til arbejdet. Læs mere på WWW.BURMAISKOLE.DK
Mindre sprængfarligt Angola I slutningen af maj blev det endelig muligt for 5000 angolanere at vende hjem til provinsen Moxico efter tolv år som fordrevne. Da blev Folkekirkens Nødhjælp minerydningshold færdige med at rydde de 587.457 kvadratmeter land, som efter 27 års borger krig var inficeret med landminer. Oprydningen fortsætter nu i Cainda-/Jimbe-området, nær grænsen til Zambia, og Den A.P. Møllerske Støttefond har netop bevilliget 4,6 millioner til mine rydningen. Fonden har tidligere doneret to Mini Mine Wolves – køretøjer, som rydder landminer via fjernstyring.
Når Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at skabe udvikling blandt verdens fattigste og bekæmpe nød i form af sult, hiv samt følgevirkninger af krige, konflikter og naturkatastrofer, foregår det først og fremmest i partnerskaber. Både med lokalbefolkningen og med lokale udviklings- og nødhjælpsorganisationer – ofte med kirkelig tilknytning. Men en ny type partnerskaber bliver stadig mere relevante. Det er dem, som indgås med virksomheder. Vi har nødhjælpsberedskabet ”365”, hvor mange forskellige virksomheder støtter med donationer, når katastrofen rammer. Der er sam arbejdet med Naturenergi om ”Nødstrøm”, hvor kunderne donerer penge til klimaprojekter. Der er samarbejdet med Bilka, som indtil nu har indsamlet over 16 millioner kroner til opbygning af sundhedscentre i Malawi. Der er samarbejdet med Grundfos, hvor de leverer vandpumpeteknologi, og vi udvælger landsbyerne, uddanner landmandsfamilierne og hjælper med at udvikle dyrkningen af afgrøder, som nu kan vandes. Der er mange flere eksempler. Grundlæg gende i de forskellige former for samarbejde er, at der fortsat er fokus på at bekæmpe fattigdom og styrke de fattigstes rettigheder. Når det lykkes at kombinere virksom hedernes kompetencer med de kompetencer, Folkekirkens Nødhjælp og vore partnere har, og samtidig få de regionale myndigheder med, så kan vi s kabe robuste og langtidsholdbare udviklingsprojekter – hjælp til selvhjælp. Derfor vil vi udvide samarbejdet med virksomheder i de kommende år.
5 4
DR’s Mellemøstkorrespondent
Jeg holder
46
magasinet/portræt
fast i mig selv Puk Damsgård har ofte sin store dametaske med ud på reportage fra krigszoner. Upraktisk, ja. Men tasken er en del af den, hun er. Også når bomberne falder omkring hende på en helt almindelig arbejdsdag.
Hun er ikke ret høj, som hun står der i jeans, turkisblå sko og matchende skjortebluse nær havnen i Allinge. Hun hanker op i dametasken. Den er også turkis. ”Hvor langt skal vi gå?” spørger hun. Der er et stykke vej ned til skonnerten Mira, som ligger ved kajen. På den skal Puk Damsgård, som til dagligt bor i Kairo og arbejder som Mellemøstkorrespondent for DR, fortælle om sig selv. Hun er for en stund hjemme i Danmark, blandt andet for at deltage ved Folkemødet på Bornholm. Hun stopper op. De høje hæle skal af. Hun smider de fine sko ned i sin lige så fine dametaske og finder et par klipklapper frem. Så er hun klar. Fem centimeter lavere nu. Et kraftværk af et lille myr, der med sin velkendte stemme netop har tryllebundet et telt fyldt med begejstrede fjernseere på Folkemødet, der ville høre, hvordan hun arbejder. Hun har en ro og en autoritet, der kan gøre væsentligt større mænd forlegne. ”Åh, her kunne jeg sidde hele dagen med et glas rødvin og bare gynge,” ryger det ud af hende, da hun lidt efter, ombord på agterdækket af Mira, har sat sig tilrette i solen. Efter interviewet har hun fri og skal møde gamle venner og gode kolleger til Folkemødet.
parti i Bagdad. Tre bomber sprang, kun tilfældigheder afgjorde, hvem der måtte lade livet, og Puk var så tæt på, at hun kortvarigt mistede hørelsen. ”Det kiksede var, at jeg rendte rundt i et par glatte sko og med dametasken, der var fyldt med alt muligt. Det var meget upraktisk, men bagefter tænkte jeg, at det er en måde at holde fast i mig selv på. Jeg ved godt, hvordan det lyder, men det er faktisk for at være mig selv.” Puk havde talt med fotografen om, at vælgermødet kunne være et ”sweet target” for modstandere af det nye parti. Bomberne gik af mellem tusindvis af mennesker. ”Det var virkelig voldsomt. Folk løb, og vi blev væk fra hinanden, og sikkerhedsfolkene begyndte at skyde – nogle op i luften, men nogle også lige ud.” Hun fortæller uden omsvøb om det uhyggelige syn, der mødte hende efter angrebet, og hun er sig smerteligt bevidst om, at konsekvenserne for at få den historie i kassen var enorme. ”Det lyder kynisk, men vi ville gerne lave noget om sikkerheden i Irak. Om at folk lever med daglige bomber i Bagdad, og hvad det gør ved folk. Jeg ønsker ikke angreb, men når vi var der, og kameraet rullede, så kan jeg ikke finde en bedre måde at vise det på end den angst, der er lige i det øjeblik.” Vælgermødet endte i et blodbad, og der var mere end 40 dræbte. Nogle gange kan ”Vi havde snakket om, at det kunne ske, men kan jo danskerne godt ikke bare sidde og glo.”
Slipper ikke dametasken
Ufrivillig journalist
Da Puk i 2008 flyttede til Pakistan, fik hun syet en salwar kameez - en pakistansk klædedragt til kvinder. Den var storblomstret, og Puk bar den på en opgave i en flygtningelejr, hvor mange af de andre kvinder også var klædt sådan. ”De var så flotte i det tøj, selvfølgelig, men jeg kunne mærke, at jeg kom til at bremse min egen kommunikation. Det var slet ikke mig. Nu tilpasser jeg mig i det omfang, der er nødvendigt for at kommunikere med de mennesker, jeg skal kommunikere med. Ellers er jeg bare mig selv. Det er jeg nødt til, ellers bliver jeg sindssyg.” Blandt korrespondenter er der, ifølge Puk, nærmest en uniform. En vest med mange lommer, safaribukser og store støvler. ”Det har jeg aldrig gået i. Hvorfor skulle jeg begynde at gå i det, fordi nogle andre gør det?” Det kan være upraktisk at rende rundt med en dametaske, men hun holder fast i den. For nyligt var hun til et vælgermøde for et nyt ekstremistisk
Puk er vokset op i en helt anden verden med masser af plads, luft og rum – både mentalt og fysisk – på Sydsjælland. Hun er enebarn og boede på landet med skov og marker som nærmeste naboer. ”Mine forældre bor der heldigvis stadig. Det er der, jeg har mine rødder.” Opvæksten på landet var meget tryg og ikke ret international. ”I dag nyder jeg at være i et støvet Kabul, hvor alt er mere kaotisk og uplanlagt. Jeg kan godt lide kontrasten til min meget ordentlige opvækst,” siger hun. Puks mor er journalist og har altid sagt, at Puk er journalist helt ind i knoglerne. ”Lige netop derfor skulle jeg i hvert fald ikke være journalist, så jeg tog tre år på en privat teaterskole,” fortæller hun, griner og tilføjer, at hun vist ikke var verdens bedste til det. Hun kom ind på journaliststudiet i 2003. ”Fra dag et vidste jeg det jo. Jeg boede nærmest på skolen.” Puk Damsgård har boet flere steder i Mellemøsten, men bor i dag i Kairo sammen med sin danske mand. De har lejet en villa i et ældre kvarter af byen. Her fordriver hun friti-
Tekst Anne Mathilde Friis Larsen Foto Per Gudmann
bilde sig ind, at vi er meget internationale, men vi er altså lidt forputtede en gang imellem
7
4
noedhjaelp.dk/nyt Blå bog
puk Om puk
Utålmodig Rastløs Stædig Ekstremt ambitiøs, grænsende til det ulidelige Optaget af at forsøge at være et godt menneske
Om 10 år
“Gud, ja, det ved jeg ikke. Enten laver jeg det samme på det samme sted eller et andet sted. Eller også har jeg trukket mig tilbage og lever en meget tidlig pensionisttilværelse på en gård i Sydafrika. Sådan lidt alkoholisk i hvidvin. Ja, det kunne jeg godt tænke mig.”
blå bog
Puk Damsgård Mellemøstkorrespondent for DR Født i 1978 i Hammer Torup på Sydsjælland Bor sammen med sin mand i Kairo, Egypten Uddannet journalist i 2007 Udgiver til efteråret bogen ”Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien” Modtog i 2012 Berlingske Fonds Journalistpris sammen med Simi Jan
magasinet/portræt den i haven med at luge ukrudt, vande og slå græsset, og så har hun købt en mountainbike, som hun kører på i ørkenen. ”Som jeg ser det lige nu, kommer jeg ikke hjem til Danmark igen. Jeg elsker at være herhjemme, men mit liv er...” Hun tænker lidt og smager på sit svar. ”Man bliver afhængig af at være i et internationalt miljø. Jeg synes, der er mere for mig at gøre som journalist i udlandet. På steder hvor vi ikke altid har fokus. Jeg vil gerne forsøge at give nogle mennesker stemmer. Stemmer de ikke har i deres samfund og deres liv,” siger hun. ”Jeg synes, det er vigtigt at forstå, at der er en verden uden for vores. Nogle gange kan danskerne godt bilde sig ind, at vi er meget internationale, men vi er altså lidt forputtede en gang imellem. Vi er på mange måder et overflodssamfund. Vi er civiliserede, vi er veluddannede, vi er dannede – og derfor bør sådan nogen som os have kræfter og tid til at tænke lidt uden for vores egen navle. Ikke bare tænke, men tage stilling. Det der med at bevidstgøre, hvad det vil sige at leve steder som Syrien, det er vigtigt.”
Nørdet omkring Mellemøsten Knapt er spørgsmålet om, hvorvidt hendes arbejde har en effekt, stillet, før hun udbryder ”Næh!”, griner hjerteligt af det tragikomiske i situationen og uddyber: ”Ikke rigtigt. Det kan være svært for mig at måle på. Som ung journalist tror man jo, at man skal redde verden, men sådan er det ikke. Tværtimod, så går jeg bare ud og rapporterer om folks liv, og så siger jeg farvel og tak. Men jeg håber jo, at jeg på en lillebitte skala kan gøre lidt mennesker interesserede i at høre noget om en region, de som udgangspunkt ikke har interesse i.” Puk har ingen forventninger om, at danskerne skal synes, det er møgspændende at høre om Mellemøsten hele tiden. ”De har andre ting, og jeg er bare lidt nørdet omkring det. De går op i skildpadder eller Sydamerika eller frimærker. Jeg vil bare gerne røre dem en lille smule, bare lige pirke til dem og sige, hey, der sker også noget her.” Hun tog i foråret til Syrien for at dække valget der, selvom hele sendefladen i Danmark den pågældende dag handlede om Lars
48
Løkke Rasmussens mulige afsked som formand for Venstre. For Puk er det ligegyldigt, om det er X Factor eller en politisk skandale, der trækker seere til hendes indslag. ”Jeg gjorde mit til, at det syriske valg ikke druknede. Jeg tog til Syrien og lavede et indslag, som var det eneste reelle indslag på fladen i TV Avisen den dag. Men der var mange, der så fjernsyn, og det er fint for mig. Jeg gør mit til, at folk ikke skal klandre mig og DR for ikke at tage Syrien alvorligt. Valget var grotesk, absurd og en trist udvikling i den forstand, at det er diktatorens egen “politiske løsning” uden åbning mod oppositionen. Vi bliver nødt til at fortælle om, hvilke konsekvenser det har, at Assad holder valg.” Samtidig med sit fuldtidsjob for DR har hun netop gjort sin seneste bog færdig: ”Hvor solen græder. En fortælling fra Syrien”. ”Jeg er rigtig glad for bogen. Med den håber jeg jo på at kunne røre nogen, der så kan mærke, hvad der foregår i Syrien. Bogen har været en enorm kraftanstrengelse, men jeg er glad for at have skrevet den.” Arbejdsmoralen, der gang på gang sender hende af sted til Mellemøstens brændpunkter, er en gave fra barndommen. Puk fik masser af opmærksomhed, men blev aldrig forkælet. ”Jeg går op i det, jeg laver. Jeg vil gerne gøre det godt og ikke sidde på mit kontor, når der er historier at lave. Hvis der er en anledning, tager vi til Syrien igen, selvom vi lige har været der. Vi skal gøre det og lade være med at være for magelige. Jeg er opdraget til selv at skabe noget. At man er nødt til selv at være arbejdsom. Selvom jeg er enebarn, og alle tænker forkælede møgunge, så er jeg det faktisk ikke. Jeg blev tværtimod opdraget i en ånd, at jeg skulle gøre en indsats.”
Find de smukke planter i denne nye emballage. For nærmeste forhandler se queen.dk
Smukke
Planter - der holder uge efter uge... Kampen mod sult starter med et frø.
Holdbare planter er stolt håndværk siden 1939... Dedikerede og kompetente medarbejdere har siden grundlæggelsen i 1939 været årsagen til successen. I Knud Jepsen a/s værnes der om traditionerne og det stolte håndværk. Queen® har udviklet og dyrket planter i 3 generationer. Passionen for håndværket er drivkraften og ses i det brede sortiment af store og farverige blomster. Der er stort fokus på miljøvenlig produktion og alt dyrkes med respekt for naturen. Produkter med høj kvalitet og lang holdbarhed er Queens kernekompetence, deraf kvalitetsstemplet ”Proudly Crafted”. Queen® har valgt at kombinere baggrunden som gartnere med ønsket om at give hjælp til selvhjælp til verdens fattigste. Gennem samarbejdet ”Det starter med et frø” støtter Queen® Folkekirkens Nødhjælps kernesag med at plante de spirende frø til bekæmpelse af sult. Det giver mening for gartnere hos Queen®, der selv oplever glæden ved at se tingene spire og gro.
Værd at vide om Queen® planter · 4 ugers holdbarhedsgaranti! · Ekstremt lang holdbarhed både som plante, men også afklippet til dekorationer · Findes i hvide, pink, rosa, orange, røde og gule nuancer · Trives ved 5-35º · Fåes hele året · Kan plantes ud fra maj til september og står til første frost sætter ind
queen.dk
Det starter med et frø
tema/virksomheder tager ansvar
Handel og udvikling kan gå hånd i hånd
Man kan frygte det værste, eller tro på det bedste: Frygte, at vestlige virksomheder investerer så hæmningsløst i ulande for egen økonomisk vindings skyld, at de blæser på miljøet, opbruger lokale ressourcer og udnytter den billige arbejdskraft. Eller tro på, at samarbejde mellem virksomheder, ngo’er og regeringer kan skabe både indtjening til virksomheden og øge levestandarden i landet. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for og tror på det bedste. Af Anne Mette Futtrup
Da regeringen i februar rokerede rundt i ministerierne, fik Danmark et helt nyt af slagsen: Handelsog Udviklingsministeriet. Det skabte uro blandt nogle ngo’er og ulandseksperter, som fremhævede, at en dansk handelsministers fornemste opgave må være at fremme danske virksomheders interesser, og at den opgave risikerer at få fortrin frem for den nye ministers anden store opgave: at bidrage til udvikling i verdens fattigste lande. Frygten er nærliggende og reel, lyder det fra eksperter og ngo’er. Erfaringer viser, at selvom virksomheder imødekommer ulandes ønsker om at skabe vækst, fører investeringerne ikke nødvendigvis til mindre fattigdom, fortæller Gitte Dyrhagen Husager, senior advocacy adviser i Folkekirkens Nødhjælp. Flere steder i verden arbejder organisationen med mennesker, som lider under direkte konsekvenser af udenlandske investeringer. Blandt andet familier i Cambodja, der er fordrevet fra
4 10
deres hjem, fordi staten har solgt jorden til europæiske virksomheder, og børn og voksne i Syrien og Sydsudan, der lever i frygt for klyngebomber, som vestlige virksomheder, blandt andet Goldman Sachs, har investeret i. ”Alligevel mener vi i Folkekirkens Nødhjælp, at der kan være synergi i koblingen mellem handel og udvikling, selvom de tjener hvert sit formål. Det er en svær balance, men vi er nødt til at forholde os til den, i takt med at den private sektor får en stigende betydning for ulandene. Vi tror på, at den private og den offentlige sektor kan se en fordel i ansvarlige, bæredygtige investeringer, der ikke får negative konsekvenser for lokalbefolkningerne, respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og tager hensyn til miljøet. Virksomhederne må tage disse ansvar på sig,” siger Gitte Dyrhagen Husager.
God erfaring med samarbejde Folkekirkens Nødhjælp har allerede en del erfaring med virksomhedssamarbejder. For eksempel installerede Grundfos i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og de lokale partnere for få år siden solcelledrevne vandpumper i et fattigt, tørt landområde. Pumperne sikrede mange hundrede familier en fornuftig høst og medvirkede til generel udvikling, fordi familierne fik overskud til at tænke nyt og udvide landbruget, da de nu lettere kunne brødføde sig selv. Grundfos fik testet sin teknologi og fik kendskab til markedet i Malawi. Positive erfaringer som disse medvirker til, at Folkekirkens Nødhjælp tror på muligheder i sammentænkningen af handel og udvikling. I marts, da Mogens Jensen havde taget plads i sit nye dobbelt-ministerium, skrev generalsekretær i Folkekirkens Nød-
stat
rv e v h er
ngo
hjælp Henrik Stubkjær sammen med direktionen i Dansk Industri, DI, og den nye minister en kronik i Berlingske, hvori de samstemmende forklarede deres holdning: ”Flere og flere udviklingslande efterspørger investeringer og samhandel som en vej ud af fattigdom. Derfor er der god grund til at styrke sammenhængen mellem vores handels- og udviklingsindsatser.” Direktør i DI, Thomas Bustrup, peger på en sidegevinst. Når en dansk eller anden vestlig virksomhed får fodfæste i et vækst- eller uland og motiverer lokale medarbejdere med gode arbejdsforhold som fornuftig løn udbetalt til tiden, ordentlige vilkår under sygdom, pauser og fridage, så bliver den lokale nabovirksomhed nødt til at tilbyde lignende vilkår for at tiltrække arbejdskraft. ”Vi mener, at danske virksomheder bør gå i front, fordi vi generelt har en god arbejds- og forretningskultur. I disse år investerer Kina voldsomt i Afrika, og vi synes ikke godt om den måde, som Kina arbejder på i fattige lande. De kinesiske virksomheder er der ud fra en 100 % egeninteresse, hvor kun Kina får noget ud af det. Selv den arbejdskraft, de kinesiske virksomheder skal bruge til at bygge veje og udvinde råstoffer, har de med hjemmefra. Det nytter ikke noget, at vi stiller os op på en kasse og råber og skriger. I stedet skal vi selv være der og gå foran som det gode eksempel,” siger Thomas Bustrup, der forklarer, at DI i udgangspunktet forventer, at danske virksomheder i ulande ’naturligvis lever op til alle internationale standarder og konventioner’, men ikke har kontrolsystemer.
Brug for skarpe øjne Det har til gengæld vagthundeorganisationerne, DanWatch og Dansk
Initiativ for Etisk Handel, som holder øje med virksomheders sociale ansvar i danske og multinationale selskaber, og Folkekirkens Nødhjælp er repræsenteret i begge bestyrelser. DanWatch-researcher, Frederik Johannisson, fornemmer klart, hvilke problemer virksomhederne kan skabe lokalt. ”Virksomheder, der flytter deres produktion til et uland, skal være opmærksomme på, at produktionen kan have store konsekvenser for mennesker og miljø, selvom virksomheden overholder det pågældende lands love og regler. Man skulle tro, at når en regering giver lov til en investering eller en produktion, så er forholdene i orden. Men sådan forholder det sig langt fra altid. Derfor er det virksomhedernes eget ansvar at finde ud af, hvordan forholdene er i det pågældende land og område, og at sørge for at leve op til internationale konventioner og regler,” siger han. Konkret peger han på en lang række risici, som problemer med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, retten til at organisere sig, korruption, miljøsvineri etc. Og hvordan ser det ud med CSR (Coorporate Social Responsibility), med bæredygtighed og mulighed for grøn produktion? Der kan også være udfordringer, som kræver grundigere research. Hvis en virksomhed h a r
11 4
tema/virksomheder tager ansvar
Folkekirkens Nødhjælps fem ja’er til koblingen mellem handel og udvikling
1 2 3 4 5
Ja, vi tror, at både verdens fattigste og danske virksomheder kan vinde, når vi går sammen med begge formål for øje. Ja, vi tror på, at vækst kan bidrage til at løfte mennesker ud af fattigdom, hvis samarbejdet mellem ngo’er og erhvervspartnere har et klart fokus på, hvordan de bidrager til at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder. Ja til at Danmark støtter erhvervsinitiativer i ulande, når initiativerne måles på deres evne til at løfte de fattigste. Ja til nytænkende former for samarbejde mellem staten, virksomhederne og civilsamfundsorganisationerne. Ja til at stater og virksomheder tager ansvar, respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet i de lande, de investerer i.
købt store jordområder i et afrikansk land, skal virksomheden være opmærksom på, at ejerforholdene ikke er som de velkendte i Danmark. Selvom staten har ageret ejer og solgt jorden, kan der være andre, som også mener at eje jorden. De risikerer at blive fordrevet fra deres hjem. Ved for eksempel øl- eller sodavandsproduktion må virksomheden ligeledes sikre sig, at vand ikke er så sparsom en ressource i området, at de lokale mangler det.
Viden fra flere kanter Frederik Johannisson erkender, at det kan være en stor opgave at tage alle forholdsreglerne, før man etablerer sin virksomhed i et uland. Han opfordrer derfor virksomheder til at kontakte ngo’er, ambassader, private konsulentfirmaer eller andre, som kender til forholdene i det enkelte land. Og Folkekirkens Nødhjælp har valgt at tage udfordringen positivt op: ”Som civilsamfundsorganisation har vi en viden, lokalkendskab og samarbejde med partnere, som kan bidrage til at forstå og vurdere konsekvenserne af udenlandske investeringer for den lokale befolkning. Vi ser positivt på samarbejds mulighederne med virksomheder, fordi vi mener, at den private sektor bør tænkes med ind i at fremme bæredygtig udvikling – det kan ngo’er og stater ikke sørge for alene. Vi ser vores rolle både som dialogpartner og vagthund,” siger Gitte Dyrhagen Husager.
4 12
Også DI tilskynder danske virksomheder til at alliere sig med lokale partnere både i ejerskab og ledelse, så virksomhederne kan forstå sig på kulturen og begå sig på markederne. I kronikken fra Berlingske henviser Folkekirkens Nødhjælp, DI og Handelsog Udviklingsministeren i fællesskab til, at cirka halvdelen af de 20 hurtigst voksende økonomier i verden i dag er afrikanske, og at der derfor kan være god grund til at samle kræfterne fra virksomheder og civilsamfundsorganisationer netop der, hvor landene skriger på seriøse investeringer og ikke på bistand.
Handling i stedet for skåltaler At de danske intentioner ikke bare er skåltaler, blev der givet håndslag på ved Folkemødet på Bornholm i juni. Her endte en debat mellem Folkekirkens Nødhjælp og DI med en aftale om, at DI’s syv anbefalinger om handel og udvikling til danske virksomheder i løbet af efteråret skal genbearbejdes med input fra Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde. ”Vi har nok haft nogle fordomme om hinanden. Ngo’erne har tænkt, at vi kun er interesseret i ind tjening, og vi har måske indimellem tvivlet på, om alt det arbejde, ngo’erne gør, faktisk nytter noget. Nu må vi lægge de fordomme fra os og tage fat i den helt oplagte mulighed at kombinere vores kommercielle interesse i ulande med de store danske ngo’ers viden om og interesse for udvikling i ulande. Den tendens er allerede i gang,” siger Thomas Bustrup.
tema/3 skarpe Hvordan kan en minister, der har ansvar for både handel og udvikling, bekæmpe fattigdom og på samme tid tilgodese investorer? Magasinet har spurgt Mogens Jensen.
Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen Hvad betyder det for fattigdomsbekæmpelsen, at et stigende antal private firmaer investerer i udviklingslande? Fast arbejde er den bedste vej ud af fattigdom, og der er hårdt brug for at skabe flere jobs i udviklingslandene. Derfor er det afgørende, at udviklingslandene kan tiltrække private investorer, skabe øget samhandel og få adgang til den teknologi, der har været grundlaget for vores eget lands udvikling. Lige så vigtigt er det, at jobbene bliver skabt med respekt for arbejdstagernes rettigheder. Vi har i Danmark unikke erfaringer med at bygge på inden for områder som energi, sundhed, miljø, vand, landbrug og fødevarer, hvor danske virksomheder virkelig kan levere varen. Danske virksomheder er desuden kendt for deres samfundsansvar, nultolerance over for korruption, kvalitetsløsninger og pålidelighed. Hvilke principper skal overholdes, når handel og udvikling går hånd i hånd? Når vi bruger udviklingsmidler, skal vi altid sikre, at ind-
satsen opfylder et udviklingsbehov i et udviklingsland. At samtænke handel og udvikling giver en unik mulighed for at imødekomme den efterspørgsel, som mange udviklingslande har på investeringer, viden og teknologi - i tillæg til traditionelt udviklingssamarbejde. Vi skal selvfølgelig kun bringe danske styrkepositioner inden for energi, miljø, landbrug etc. i spil, hvis de kan afhjælpe et udviklingsbehov og en konkret efter spørgsel. Derudover giver et øget fokus på samspil mellem handel og udvikling bedre mulighed for at gøre noget ved for eksempel CSR-udfordringer i udviklingslandene. Hvordan vil du sikre, at investeringerne i ulande bliver foretaget på ansvarlig vis? Når vi støtter investeringer i udviklingslande, for eksempel i regi af Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, eller Danidas erhvervsinstrumenter, der inddrager danske virksomheder i udviklingssamarbejdet, afhænger støtten af, at der skabes arbejdspladser med ordentlige arbejds- og miljøforhold, at lokale love overholdes og relevante internationale konventioner respekteres.
NI UD AF TI BØRN I U-LANDE STARTER NU I SKOLE I dag starter 90 procent af børn i udviklingslande i 1. klasse. Verdens lande lovede i 2000 hinanden, at alle børn skal have mulighed for at gå i skole. Siden er antallet af børn, der ikke kommer i skole, næsten halveret, og lige mange piger og drenge sætter sig nu på skolebænken. Det er vigtige fremskridt, fordi uddannelse baner vejen ud af fattigdom. Men de sidste 10 procent skal også med, så kampen fortsætter.
Vi kan afskaffe fattigdom
Læs mere på www.verdensbedstenyheder.dk
13 4
Det starter m Gartneriet Queen® overlever ved at få planter til at vokse sig stærke – derfor giver det mening for virksomheden at hjælpe verdens fattigste til at kunne det samme
Tekst Lise Benzon Foto Queen® og Peter Høvring
”På en måde er det jo payback. Når vi som virksomhed har overskud til det, så er det kun dejligt at være med til at gøre en forskel,” fortæller Louise Brinch Jepsen, som er marketing manager hos blomstergartneriet Queen® nær Aarhus. Firmaet har netop indgået et større CSR-samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp – fordi det giver mening for dem. ”Vi har jo igennem mange år støttet lidt her og der, så for os giver det mening at samle støtten på ét sted – og som gartnere er det helt oplagt, at vi gennem Folkekirkens Nødhjælp blandt andet er med til at støtte de ”køkkenhaveprojekter” i Uganda, hvor sårbare bønder får uddannelse, redskaber og plantefrø.” fortæller hun. At valget er faldet på netop Folkekirkens Nødhjælp, skyldes ikke kun arbejdet med dyrkning af jorden blandt verdens fattigste, for Queens støtte er ikke øremærket, men støtter også andre projekter. Louise Brinch Jepsen understreger, at det har været uhyre vigtigt at finde en organisation, som er troværdig, og som oplyser om, hvad pengene bruges til.
”Vi føler, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder ærligt og redeligt, og køkkenhaverne, som er ét af de projekter, de har, passer bare perfekt til os. Den samme glæde, vi har i virksomheden med at få vores planter til at vokse, kan både skabe glæde og mætte munde andre steder i verden,” siger hun. Aftalen mellem Queen® og Folkekirkens Nødhjælp løber foreløbig i et år, og i det tidsrum har Queen® lovet at samle 50.000 kroner ind, blandt andet ved at sælge blomster, hvoraf en del af prisen går til kampagnen ”Det starter med et frø”. Selvom de cirka 110 medarbejdere i firmaet
Eksempler på CSR-samarbejder
4 14
Salling klæder Cambodja på
Sushivenner i Cambodja
En livline til Malawi
Salling hjælper ad CSR-vejen Cambodjas kvinder gennem to af Folkekirkens Nødhjælps partnere i landet. Organisatio nernes arbejde er rettet mod at hjælpe sårbare kvinder til at kunne forsørge sig selv og deres familier. Samarbejdet løber over tre år og indsamlingsmålet det første år er 300.000 kroner.
Restaurantkæden Sticks’n’Sushi støtter vores lokale partner Friends i Cambodja (se side 18-19). De hjælper gadebørn og sårbare unge til en uddannelse, blandt andet i deres non-profit restauranter. I 2013 udviklede de unge en ’signaturret’, som kom på menukortet hos Sticks’n’Sushi. Indsamlingen vil i år runde en million kroner.
Siden 2011 har Bilka engageret sig i kædens egen indsamling, ”Giv en livline til Malawi”, som støtter sundhedscentre og tilknyttede ernæringsprojekter i Malawi. Bilka har udnævnt ambassadører blandt de ansatte, solgt støtte-varer, samlet flaskepant og meget mere – hvilket indtil videre har resulteret i mere end 16 millioner kroner.
tema/virksomheder tager ansvar
med et frø ikke direkte involveres i samarbejdet, er det vigtigt, at alle ved, hvad der foregår. ”Det er et samarbejde, vi er stolte af, og vi gør meget for at informere alle om, hvad der sker – vi er i det hele taget en meget åben virksomhed. Men vi får nu heller ikke andet end positive reaktioner. Alle synes, at det er et godt samarbejde,” fortæller marketing manageren, som håber at kunne fortsætte informationen i virksomheden. ”Vi stoler fuldstændigt på, at pengene bliver brugt de rigtige steder, og det er ekstremt vigtigt. Men vi håber da også, at vi får lejlighed til at se og høre om, hvad støtten fører til – og måske se, hvordan arbejdet går med haveprojekterne,” siger Louise Brinch Jepsen og ender igen ved udgangspunktet for samarbejdet; nemlig at projektet med dyrkning af bedre afgrøder falder så godt i tråd med arbejdet på gartneriet.”Hjælp til selvhjælp er en rigtig god tanke, og den kan vi godt lide. Hvis vi på nogen måde kan hjælpe disse mennesker til bedre at kunne klare sig selv i fremtiden, så er det jo det ultimative resultat,” slutter hun.
SÅDAN starter det med et frø
Fællesskab for de små I 365 løfter de mindre virksomheder i flok. Der er i øjeblikket mere end 1200 365-partnere, som støtter Folkekirkens Nødhjælp gennem donationer af valgfri størrelse. Virksom hederne tilbydes materialer og forskellige former for synlighed på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside og Facebook - afhængig af donationens størrelse.
Hvert syvende menneske i verden lever med sult – ofte småbønder, som lever af at dyrke et lille stykke jord, men mangler basale ting som uddannelse, redskaber og plantefrø. Derfor starter kampen mod sult helt nede på jorden, og gennem ”Det starter med et frø” støtter Queen® blandt andet Folkekirkens Nødhjælps kernesag med at plante de spirende frø til bekæmpelse af sult. I Uganda hjælpes de sårbare familier på landet gennem demonstrationshaver, hvor lokale småbønder får uddannelse, redskaber og plantefrø I demonstrationshaverne afprøves også nye dyrkningsmetoder til et bedre og et mere bæredygtigt høstudbytte. Det koster cirka 1500 kroner at uddanne 30 småbønder, så de får mulighed for at bruge deres egne og nye ressourcer, teknikker og viden og i fremtiden selv forbedre deres levevilkår.
15 4
magasinet/verdensvarer
Glæd et barn – og hjælp et andet
TEKST: LISE BENZON FOTO: ALEXANDER KINNUNEN
Disse fine dukker kan skabe lige så stor glæde over puslebordet eller i barnevognen, som enhver plastikkreation ville gøre. Til gengæld vil dit køb skabe både glæde og hjælp til et bedre liv for helt andre børn så langt væk som i Kirgisistan. Dukkerne er nemlig syet af kirgisiske børn og unge på Center for Protection of Children (CPC), et værested hvor landets voksende antal gadebørn og arbejdende børn og unge får hjælp til blandt andet skole, mad, rådgivning og midlertidig husly. Kirgisistan er generelt meget hårdt ramt økonomisk, og der bliver flere og flere børn og unge, som må klare sig selv på grund af problemer i familien. Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp den vigtige indsats for at hjælpe og vejlede landets unge mennesker, og det kan du hjælpe med, hvis du køber én af de søde dukker, de har syet. Dukken er håndsyet i filt og måler cirka 18 centimeter i højden.
En dukke koster 85,00 kroner Forsendelse fra 27 kroner
Køb dukkerne på WWW.NØDHJÆLP.DK/NETBUTIK eller i receptionen: Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 , 1165 København K ÅBENT: Mandag-torsdag: 8.30 - 16.00 Fredag: 8.30 - 15.00
4 16
magasinet/klumme af Niels Mark Jacobsen Ung volontør i Malawi
Et liv i hånden Jeg skulle i hvert fald ikke være volontør. Det var helt sikkert. Det er for folk, der tror, de skal ud og redde verden. Frelst idealisme. Nu er jeg på vej hjem efter to måneder i Malawi - og ja, jeg har været volontør. Ja, jeg er måske endda blevet mere frelst, end jeg var, før jeg rejste af sted. Man skal altid hjælpe til, hvor man kan. Det er et motto, man nemt kan huske. Det er ret ligetil at forstå, og budskabet er egentlig også ret fint. Jeg bildte mig selv ind, at det tog luften ud af hele volontøridéen, for det er bedre at hjælpe til, hvor man kan, end hvor man alligevel ikke kan. Det nytter ikke noget at tro, at man kan løse alle Afrikas udfordringer på nogle måneders rejse. Alligevel tog jeg af sted, på trods af alle mine idealer om ikke at være idealistisk. Og jeg har set fantastiske projekter med nyttehaver fyldt med sunde fødevarer, klinikker støttet af Folkekirkens Nødhjælp og andre projekter, der er med til at hjælpe Malawi tilbage på fode. Alt sammen har været inspirerende. Malawi har Afrikas tredje
største sø, men alligevel er det forskellige vandingsprojekter, jeg har set, der har gjort de største forskelle for befolkningen. Det er småting, der her ændrer hele billedet. På den anden side må jeg også erkende, at Malawi ikke er synligt forandret, efter at jeg har været her som volontør i to måneder. Men væsentligheden af det, jeg har lavet, er ikke mindre af den grund. Det handler nemlig om noget andet og på mange måder småt og næsten uanseeligt – og samtidig kæmpestort. Mødet med mennesker. De medmennesker, jeg har mødt, har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, som helt sikkert er gengældt. Det er ikke nødvendigvis mødet med Afrika, men mødet med nogle få, bestemte afrikanere, der indeholder grunden til at rejse ud som volontør. Jeg har hernede oplevet, hvor meget det betyder at få lidt opmærksomhed. De fleste, jeg har mødt i Malawi, var berørte over, at jeg var interesseret i deres liv, deres udfordringer og deres måder at komme igennem dem på. Og det møde betyder så meget for alle parter, at det bliver et udviklingsarbejde i sig selv. Jeg er nu en stolt volontør, som føler, at jeg har gjort en forskel. Men det er på et helt andet plan, end jeg havde forestillet mig. Jeg har gjort en forskel for nogle medmennesker i en lille landsby i det nordligste Malawi. Knud Ejler Løgstrup sagde vidst, at hver gang man møder et andet menneske, holder man lidt af vedkommendes liv i sin hånd. Hvis jeg forstår ham ret, har befolkningen i en lille malawisk landsby og jeg vist fået et meget fast tag i hinandens liv. Og jeg tror, at vi fik sat hinanden ned igen uden men.
De medmennesker, jeg har mødt, har gjort et uudsletteligt indtryk på mig.
17
4
Fra gaden til køkkenet Tidligere gadebørn laver mad og serverer på nogle af Cambodjas bedste restauranter
4 18
Da Pheasom var 6 år, mistede han begge sine forældre. Den lille dreng blev overladt til sig selv og endte med at leve på gaden sammen med andre gadebørn. Gennem en lokal organisation, der hjalp gadebørn, fik han hjælp og kom i skole. Men udsigterne til at få en uddannelse var meget ringe for en forældreløs dreng. Gennem en ven hørte han om Friends’ uddannelsescenter i Phnom Penh, og her fik han lov til at snuse til forskellige uddannelser som tømrer, gartner og frisør. ”Jeg fandt ud af, at det var i køkkenet, jeg befandt mig bedst. Så jeg besluttede, at jeg ville være kok,” fortæller Pheasom, der i dag er 20 år og arbejder i den populære Friends-restaurant i centrum af Phnom Penh. Det er tidlig formiddag, og der er tomt i restauranten, som først åbner kl. 11. Til gengæld er der fart på i køkkenet, hvor seks kokkeelever og fire lærere er i gang med dagens menu. De er iført lyseblå T-shirts med Friends-logo på brystet, og på ryggen står der ”Student” eller ”Teacher”. Køkkenets størrelse levner ikke plads til mange armbevægelser, når alle er i gang med at snitte, stege og bage. Pheasom er i gang med at blande revet squash med ost, æg og krydderier til en
magasinet/cambodia
Gadebørn bliver kokke og frisører
I 20 år har organisationen Friends i Cambodja haft succes med at uddanne udstødte børn og skaffe dem arbejde. Tekst Lisbeth Engbo Foto Morsi og Lisbeth Engbo
I 1994 landede en ung franskmand, Sebastien Marot, i Cambodja. Det skulle have været et stop på rygsæk-rejsen gennem Asien, men i hovedstaden Phnom Penh fik han øje på de mange gadebørn, som dag og nat drev beskidte og sultne rundt i gaderne. Det chokerede den unge rejsende i en sådan grad, at han satte rygsækken fra sig og smøgede ærmerne op. Sammen med to andre unge vesterlændinge oprettede han organisation Mith Samlanh, eller på engelsk Friends. Siden har organisationen hjulpet titusindvis af gadebørn og børn fra sårbare familier i Phnom Penh, og de senere år også andre steder i Cambodja. På organisationens uddannelsescenter har tusindvis af unge fået en uddannelse som kokke, tjenere, frisører, mekanikere eller inden for andre håndværksfag. Børn, der var droppet ud af skolen, har fået støtteundervisning, så de kunne vende tilbage til en almindelig skolegang. Organisationen har også åbnet flere populære restauranter i Phnom Penh og tempelbyen Siem Reap. I år fejrer Friends sin 20 års fødselsdag, samtidig med at organisationen er i gang med en forvandling. ”I stedet for at uddanne de unge fra bunden, er vi gået i partnerskab med private håndværkere og virksomheder om at tage lærlinge. Og så uddanner vi dem videre, der har brug for det, ” fortæller Map Somaya, leder af Friends i Cambodja. Det betyder, at organisationen ikke længere skal transpor tere børnene og de unge i busser til uddannelsescenteret, der ligger i centrum af byen. ”Situationen i Cambodja er ændret, og i dag bor de mennesker, vi hjælper, ikke længere i centrum, men i udkanten af byen. Ved at hjælpe dem, der hvor de bor, håber vi, at vi kan gøre mere og nå ud til flere, forklarer Map Somaya.
I dag uddanner Friends ikke kun børnene men også deres forældre – typisk mødrene, der for eksempel lærer at sy tasker og punge, som bliver solgt i organisationens butikker.
Tuk-tukchauffører hjælper Målet for Friends er, som altid, at hjælpe børn og unge med uddannelse, arbejde og beskyttelse. Ikke kun gadebørn, men udsatte børn og deres familier. Organisationen fokuserer desuden på børn i underholdningsindustrien, narkomaner, børn fra migrantfamilier og drop outs. Friends har involveret tuk-tukchauffører og taxachauffører i arbejdet med at holde øje med børnene. Chaufførerne får ikke penge for det, men de får en uniform og et certifikat, de kan hænge op i deres køretøj, der viser, at de er med til at bekæmpe misbrug af børn. Alene sidste år havde Friends kontakt til flere end 10.000 børn og unge samt 6000 familier. I dag gennemfører 97,3 procent af børnene en almindelig skolegang, og langt de fleste håndværksuddannede får et job. ”Vores unge er blevet populær arbejdskraft. For eksempel får vi næsten hver dag henvendelser fra restaurationsejere, der mangler kokke eller tjenere, ” fortæller Charlotte Arno, medarbejder hos Friends. En rundspørge blandt arbejdsgiverne viser, at 70 procent af de unge stadig arbejder stabilt efter seks måneder i jobbet, mens de resterende 30 procent har brug for ekstra støtte. De første år eksisterede Friends kun i Cambodja. I dag er organisationen vokset og blevet til Friends-International med afdelinger i Laos, Thailand, Indonesien samt støttekontorer i Tyskland, USA, Schweiz og Frankrig.
gang frikadeller. Ind imellem kommer hans lærer og kigger ham over skulderen, men eftersom Pheasom snart er udlært, er han næsten selvkørende. Den unge kokkeelev drømmer om at blive en anerkendt kok på en vestlig restaurant, og chancerne er gode. Hver dag får Friends henvendelser fra restauranter, der gerne vil ansætte de unge kokke. Eleverne i Friends’ restauranter får ingen løn kun drikkepenge, som gæsterne lægger i en lille trækasse. Som regel er kassen godt fyldt op, når dagen er omme, for langt de fleste gæster føler både, at de har fået lækker mad og en god behandling.
19
4
magasinet/smagsdommerne Prøv som ap
p
Det første spil i Præ sident For En Da g-serien e r gratis tilgængeli gt Google Pla som app via y og App S Hér kæm per man m tore. od korruption i e t fiktivt, a frikansk land.
Det er svært helt at forstå, hvad det betyder, når et land rammes af en stor naturkatastrofe – men nu kan de danske skoleelever selv prøve. I strategi-computerspillene ”Præsident For En Dag” er man præsident – på godt og ondt. Målet i seriens nye spil, ”Flooding”, er at få Pakistan til at hænge sammen igen efter en stor oversvømmelse, der har bragt sygdom, sult og kaos med sig. Spillet er målrettet elever i alderen 13 til 20 år. FIND ”PRÆSIDENT FOR EN DAG” PÅ WWW.SCHOOL.SERIOUSGAMES.NET
Thea Kjær Søgaard Elev i 9. klasse
4 20
Martin Nissen
Erfaren strategispiller og IT-ingeniørstuderende
God undervisning
Sjovt og udfordrende
Til at starte med var jeg virkelig kritisk over for spillet ”Flooding”, der hører til i serien ”Præsident For En Dag”. Det var enormt svært at finde hoved og hale i det hele, og jeg var virkelig forvirret. Men som tiden gik, begyndte jeg efterhånden at forstå, hvad spillet egentligt forventede af mig. Det hele begyndte at give mening, og jeg indså efterhånden, hvilke ting jeg skulle gøre, og ikke mindst hvordan jeg skulle gøre det. Jeg synes, at spillet ville være godt materiale i samfundsundervisningen fra 7. til 10. klasse. Det har givet mig en bedre indsigt i, hvor svært det er at gøre alle tilfredse, og hvor besværligt det er at få et helt land til at balancere. Samtidig synes jeg, at det giver noget, som en lærer ikke ville kunne give, og jeg er sikker på, at det kan fange nogle elever, som ellers ikke får særlig meget ud af undervisningen. Det vil gøre samfundsfagsundervisningen mere interessant – og for nogle langt mere lærerigt. Udover det synes jeg, at opgaverne i spillet er til at klare for alle – hvis man altså lige gider læse den avis, der er for hver dag – så det er ikke umuligt for nogen. Men det kræver, at man lægger lidt arbejde i det. Det er bestemt en positiv ting, at man ikke behøver at være ekspert i oversvømmelser for at kunne klare spillet Alt i alt er det et rigtig fint spil, som jeg sagtens kan anbefale til brug i samfundsundervisningen.
”Præsident For En Dag” er et godt eksempel på et balanceret spil, for det er ikke for svært og ikke for let. Man mødes af en oversigt over Pakistan. Monsunen er på vej, og man skal forhindre den i at ødelægge landet – samtidig med at man bevarer kontrollen og nedkæmper rebeller. Der er et væld af muligheder for handling, som uddeling af mad, opbygning af diger, nødhjælp, flygtningelejre, brug af hæren og så videre. Der er ressourcer til at gøre en masse, men ikke nok, så man sidder konstant i dilemmaer om, hvorvidt man skal rede folk, forbedre landet eller nedkæmpe oprørere. Man får lyst til at prøve et spil til for at se, om man kan gøre noget andet bedre. Der er power points nok til at gøre noget konstant, men ikke nok til at gøre alt, hvilket afspejler virkeligheden godt. Det skamartin nissen ber nogle dilemmaer, der holder spilleren i gang. Mængden af kort og displays er noget forvirrende, især i første spil, da der er meget information at kigge på, samtidig med man er stresset af en tidsfaktor. Selv om man har god tid, føler man sig alligevel presset til at tage en hurtig beslutning. Dette er dog også med til at gøre spillet sjovt og udfordrende. Spillet kan blive lidt langtrukkent hen mod slutningen af spillet, da det kan blive lidt repetitivt. Men som helhed er spillet godt og passer godt med den virkelige situation i Pakistan.
Man får lyst til at prøve et spil til for at se, om man kan gøre noget andet bedre.
Christer Lænkholm Humanitær Rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Seriøst og underholdende Hvem ville ikke gerne regere et stort og folkerigt land, helt som man ønsker? Når det så drejer sig om Pakistan, kan det dog være, at nogle bliver betænkelige. Pakistan er én af verdens mere skrøbelige stater, som kæmper med oversvømmelser, terrorister, stammekonflikter, dårlig sundhed og meget mere. I spillet får som man som præsident 14 dage (perioden frem til det næste præsidentvalg) til at forbedre landets tilstand, så man kan blive genvalgt. Med begrænsede midler til rådighed må man som præsident prioritere hårdt, om man for eksempel vil bygge diger mod oversvømmelser, bekæmpe kolera eller pleje handelsrelationerne til Kina. I et læringsspil som ”Præsident For En Dag” er udfordringen altid at finde balancen mellem at skildre verden så realistisk som muligt og samtidig så simpelt, at børn rent faktisk synes, at det er sjovt – og kan lære noget af at tage stilling til spillets dilemmaer. Og det er lykkedes. Spillet fanger meget godt nogle af de vigtigste problemer, som en præsident i et land som Pakistan står over for at skulle løse, og det gøres på en underholdende måde, uden at det går ud over seriøsiteten. Jo tættere på valgdagen man kommer, desto mere betyder det, hvad man prioriterer at bruge penge på. I spillet kan man som præsident være tilbøjelig til at sætte ens popularitet over sundhed og stabilitet bare for at blive genvalgt. I henhold til hvordan præsidenter opfører sig i den virkelige verden, virker det ganske realistisk.
Er din virksomhEd 365 PartnEr? 365 er de mange virksomheder, som er klar til at støtte før, under og efter katastrofen.
Bliv 365 Partner og red liv - alle årets 365 dage.
Læs mere her: nødhjælP.dk/365 eller skriv til 365kontakt@dca.dk
21 4
magasinet/kalender
august/14
5/9
31/8 Grøn høstgudstjeneste Københavns Domkirke, Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til festgudstjeneste med efterfølgende arrangement. Læs mere på WWW.DOMKIRKEN.DK
31/8
Velgørenhedsdag På denne dato gik Moder Theresa bort i 1997, og derfor er den af FN udråbt til Den Internationale Dag for Vel gørenhed.
12/9
Høstindsamling I høsttiden samler mange kirker ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I taknemmelighed over årets høst giver vi en gave til dem, der sulter. Støt også via bankoverførsel:
Gode nyheder I dag oversvømmes Danmark med gode nyheder, når Verdens Bedste Nyheder fra klokken 7 til 9 går på gaden og uddeler 120.000 aviser med godt nyt fra u-landene. Du kan tilmelde dig på
REG: 4183 KONTO: 605 2800 MRK. ”HØSTKOLLEKT”
WWW.VERDENSBEDSTENYHEDER.DK/MORGENEVENT
foto folkekirkens nødhjælp
siden sidst
Det er dansk at dele Årets Folkemøde på Bornholm blev affyringsrampe for Folkekirkens Nødhjælps nye kampagne ”Det er dansk at dele”. Kampagnen skal sikre, at ulandsbistanden bevares og ikke udhules. Folkekirkens Nødhjælps frivillige var med på Bornholm, hvor de talte med så mange deltagere som muligt. Både politikere, lobbyister, embedsmænd, kendisser og helt almindelige gæster tog godt imod de frivillige på havnen i Allinge, hvor Folkemødet afholdes. Gritt Holm Hedehus, landskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp var ovenud tilfreds med modtagelsen: ”Det er fedt at møde folk på Folkemødet og diskutere det danske i at dele. Vi er ekstremt gode til at dele i Danmark, vi er ophavsland til andelstanken, vi deler gennem skatten, og vi er blandt de bedste til at dele gennem udviklingsbistanden. Mange af dem, vi møder, er helt enige i, at det er dansk at dele med andre,” sagde hun på Folkemødet. Folkekirkens Nødhjælp havde foruden kampagnestarten også arrangeret debatter om blandt andet ulighed i verden, og generalsekretær Henrik Stubkjær diskuterede med repræsentanter fra Dansk Industri og Udviklingsministeriet, hvordan vi bedst kan kombinere handel og nødhjælp. Men det var ”Det er dansk at dele”, der løb med mest opmærksomhed på Bornholm. Du kan følge ”Det er dansk at dele”-kampagnen på Twitter og Facebook og selv være med ved at uploade billeder og tweets. Husk at bruge hashtagget #DetErDansk
4 22
september/14
Kom ind i kampen Mens hele kloden var optaget af at følge verdens b edste ben drible og score under VM i Brasilien, lancerede Folkekirkens Nødhjælp sammen med 23 andre lande kampagnen ”Kom ind i kampen, Brasilien”. Værtslandet havde nemlig ikke skrevet under på FN’s konvention mod klynge våben. Klyngebomber er hvert år skyld i, at tusindvis af mennesker mister arme, ben eller i værste fald livet, men ved underskrift af FN-konventionen forpligter landene sig til at stoppe produktionen af klyngebomber, destruere lagre og forbyde brugen af de farlige våben. En del af den store kampagne for at gøre livet tryggere for mennesker over hele verden var en underskriftindsamling, som generede mange tusinde underskrifter. Udover Brasilien manglede større lande som USA, Rusland og Kina under VM også at skrive under på FN-konventionen.
Glem ikke Syrien Tolv internationale organisationer deriblandt Folkekirkens Nødhjælp gik først på sommeren sammen om et åbent brev i The Guardian. Det skyldtes manglen på adgang til nødhjælp i Syrien, hvor i alt cirka 9,3 millioner mennesker har akut behov for hjælp, og hvor antallet af flygtninge og fordrevne er ét af de største siden 2. Verdenskrig. ”Historien vil huske dem, der besvarede syrernes nødråb, men vil aldrig tilgive dem, der ignorerede deres kald,” lød det blandt andet i det åbne brev.
Afrika besøgte Frederiksberg Den 13. juni dannede Lindevang Kirke på Frederiksberg ramme om koncerten ”Shadows of Africa”, fremført af de 45 sangere, som udgør kirkens rytmiske kor, Vocalicious. En fyldt kirke kunne ikke blot nyde koncertens flotte numre, der alle på hver sin måde handlede om Afrika – også på et stort lærred bag sangerne blev vist billeder fra det smukke, udfordrede kontinent. Koret samlede ved arrangementet 2618 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps projekter..
oktober/14 18/9 Rundvisning på Støvringgård Der er guidet rundvisning på både Klostret og i parken ved Randers klokken 14, 15 og 16. Entréen på 50 kroner går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for de ældre i Kirgisistan. WWW.STOVRINGGAARD.DK
28/9
1/10
Tour de Kerteminde Igen arrangerer Munkebo Kirke og Kerteminde Cykelklub motionsløb til støtte for Folkekirkens Nødhjælp. Du kan cykle 25, 60 eller 120 kilometer – eller sejle 20 i kajak – og der er gratis cykelbane til børnene.
International ældredag Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN- organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale udviklings dagsorden. Årets tema er ”ET SAMFUND FOR ALLE – ingen skal være udenfor”.
WWW.TOURDEKERTEMINDE.DK
Journalister på skolebænken
Mægtig midsommerfest
I juni afholdt Folkekirkens Nødhjælp sammen med Rozena Media og International Media Support en workshop i Tyrkiet for syriske journalister. Borgerkrigen i Syrien betyder, at der er en meget stor mængde våben i landet – både i form af ikke eksploderet ammunition, som kan ligge over alt, og i form af håndvåben, som florerer. Formålet med workshoppen var at give journalisterne viden og værktøjer, så de i deres arbejde bedre kan hjælpe befolkningen til først og fremmest at være opmærksom på de farlige våben og dermed leve et sikkert liv.
Der er mange måder at støtte verdens fattigste – og hvorfor dog ikke gøre det med en gedigen fest? Det var præcis, hvad Poul og Mona Christensen fra Brønderslev besluttede sig for, da de den 25. juni indbød alle interesserede til midsommerfest hjemme på Toftegård. Poul Christensen viste på aftenen billeder og fortalte om sin tur til Cambodja, hvor han har set flere af Folkekirkens Nødhjælps projekter, og alt overskud på aftenen gik til samme formål. Aftenen bød på både pattegris, koncert med Rikke Noor, Sankt Hans-bål, snobrød og flere boder med blandt andet drikkevarer, ”det muntre køkken”, is og jordbær.
VIL DU VÆRE MED TIL VERDENS BEDSTE MORGEN? DEN 12. SEPTEMBER 2014 GÅR VERDENS BEDSTE NYHEDER IGEN PÅ GADER OG STRÆDER I HELE DANMARK FOR AT UDDELE GODE NYHEDER FRA UDVIKLINGSLANDENE. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp og 100 andre organisationer fejrer vi, at udviklingssamarbejderne virker – og vi afliver myter om fattigdom med fakta og fortællinger fra virkeligheden. Med en Verdens Bedste Nyheder-avis og en juice fra Rynkeby overrækker vi danskerne godt nyt fra verden – vil du være med? Kontakt Maria Grabowski på mgk@ngoforum.dk - Tlf. 33 18 77 14
Giv Cambodjas børn en fremtid Der er mellem 10.000 og 20.000 gadebørn i Cambodja. Nogle med familie, nogle alene. Mange børn må tigge sig til mad for at overleve. Støt vores arbejde og hjælp uskyldige børn i Cambodja.
Giv et bidrag
BRUG GIROKORTET I DAG
foto mikkel østergaard
Giv en familie en fremtid afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
500 334
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
4030S (o7-14) DB 795-028068
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,