Magasinet nr. 2 2015 by Folkekirkens Nødhjælp

Poul Nyrup Rasmussen Jeg går aldrig på pension 6 Dagbog fra Uganda Barbara Moleko møder stærke kvinder 18 Bedstehjælp i Kirgisistan De ældste støtter hinanden 20

magasinet

april 2015 Folkekirkens Nødhjælp

NÅR

KATASTROFEN rammer

Nye metoder redder liv

Redaktion Lise Benzon (ansv.), Christina Pedersen, Jutta Weinkouff, Eva Pineda Hansen

Redaktionen af Magasinet nr. 2/15 blev afsluttet den 1. april 2015 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forsidebillede

Francis Botha

bagside- & annonceansvarlig

Nina Halberstadt Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

65.000 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis afspejler Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Birgitte Qvist-Sørensen Formand | Paul Mollerup Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Reg. nr. 4183 Konto nr. 5400023 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Min bedste ven Mange forskere fortæller mig, at jeg er helt galt på den. Alligevel sover jeg cirka lige så tæt på min smartphone, som jeg gør på min mand. Den er ofte den første, jeg siger godmorgen til, og den er med mig overalt. Jeg bruger telefonen til at tage billeder, til at skrive noter på, til at søge på nettet, til lydoptagelser, til underholdning, til mails… Ja, da jeg forrige år blev gift, lavede en dygtig veninde topfiguren til bryllupskagen, og selv hér havde jeg min iPhone i hånden. Jo. Det kan blive for meget, og jeg øver mig i at være mere tilstede i virkeligheden. Men det ændrer ikke på, at smartphones og tablets gør mange ting meget lettere. Også katastrofe– og nødhjælpsarbejdet. Og det er én af de ting, du kan læse om i denne udgave af Magasinet. Her ser vi på, hvordan nytænkning og nye metoder er med til at forbedre Folkekirkens Nødhjælps indsats i verdens katastroferamte områder. Innovation er kodeordet. Der er efterhånden lige så mange mobilabonnementer i verden, som der er mennesker. I udviklingslande er der nogle gange kun én mobiltelefon pr. familie, men det er nok til, at den nødstedte familie kan modtage nødhjælp i form af kontanter derpå. Med smartphones og tablets er det desuden lettere at monitorere selve arbejdet med nødhjælp. Et andet stort tema i den innovative tilgang til katastrofehjælpen er, at der skal fokus på de lokale, der hvor der arbejdes. Katastrofeofrene skal hjælpes på en måde, de forstår. Det forklarer leder af Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde, Erik Johnson: ”Det handler grundlæggende om at hjælpe de katastroferamte på en måde, som giver mening for dem, og som efterlever deres værdisæt. Det er vigtigt at anerkende det, som de allerede selv kan, i stedet for at komme med helt nye metoder og mål, de slet ikke kan forholde sig til.” Det er jo egentlig såre simpelt. Det virker. Og du kan læse meget mere på side 10 her i bladet. Læg eventuelt telefonen fra dig imens. Det gjorde jeg. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk

TEMA/når katastrofen rammer Når katastroferne rammer verdens fattigste, har de brug for nødhjælp. Derfor arbejdes der koncentreret på at forny og forbedre den. Ét af flere innovative tiltag er at inddrage lokalsamfundene i arbejdet, fortæller Erik Johnson, leder af katastrofearbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. ”Vi skal væk fra hele mønstret med at tage ud og hjælpe, og i stedet for gøre ofrene i stand til at hjælpe sig selv. På længere sigt kan vi jo heller ikke bare være der altid,” siger han.

SIDE 10

indhold Mere effektiv nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp skærer i den kommende tid ned på arbejdsområder og ansatte. Det skal føre til højere effektivitet, og det nye fokus på kerneopgaver forventes at frigøre 15 millioner til nødhjælp og bekæmpelse af sult.

SIDE 4 Forebyggelse redder liv

Katastrofer kan ikke forhindres, men Folkekirkens Nødhjælp hjælper verdens fattigste med at forberede sig på dem. 29-årige Kokila i Nepal har bygget et loft i sit hus, så hun kan beskytte familie og værdier under oversvømmelser.

SIDE 14 Med Barbara Moleko i Uganda

Sangerinden Barbara Moleko besøgte i februar Uganda med Folkekirkens Nødhjælp. Som nyudnævnt ambassadør for landsindsamlingen besøgte hun projekter, der styrker kvinder og kvinders rettigheder.

SIDE 18 Bedstehjælpen giver glæde

I Kirgisistan er de ældste ofte overladt til sig selv med en pension så lille, at de må vælge mellem mad og varme i huset. Støtten gennem ’Bedstehjælp’ giver mange en ekstra indtægt – men også forhøjet livsglæde.

SIDE 20 3 2

magasinet/nyt

Nye tider i folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp, der i for vejen rangerer som en af Danmarks dygtigste NGO’er, har i starten af 2015 besluttet at skære ned på antallet af landekontorer og arbejdsfelter for at blive endnu mere effektiv i de områder af verden, hvor organisationen gør mest nytte for verdens fattigste. Det betyder blandt andet, at Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Honduras og Kirgisistan udfases i løbet af de kommende år – fremover

Vidste du at...

Du altid kan finde en god gave i Folkekirkens Nødhjælps webbutik? Hvis du bestiller inden klokken 15, sendes din vare samme dag. Se alle varerne på WWW.NøDHJæLP.DK/WEBSHOP

Libanon:

Flygtninge giver nye konflikter

Flygtningestrømmen fra Syrien har fået Libanons indbyggertal til at stige med 20 procent – og den voldsomme befolkningstilvækst skaber ny konflikter og modsætninger i det lille land, hvor der i forvejen var fyldt i flygtningelejre og private hjem. Et modsætningsforhold er for eksempel opstået mellem libanesiske arbejdere og syriske flygtninge, især i bygge- og servicebranchen. Syrerne accepterer meget lave lønninger bare for at sikre familien et overlevelsesgrundlag, og mange libanesere mister derfor deres arbejde. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i tre af Libanons tolv store lejre med at uddele mad kuponer og hygiejnepakker samt tilbyde psykosocial hjælp til både de nye flygtninge og de i forvejen hårdt pressede værtsfamilier.

Radiokamp for ytringsfrihed

I Cambodja garanterer grundloven retten til offentlig information, men alligevel er det en ret, som løbende krænkes. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp indgået et sama rbejde med Cambodjansk Center for Uafhængige Medier og Institut for Fortalera rbejde og Politik for at opnå et mere åbent og demokratisk Cambodja. I forbindelse med projektet producerer og sender civile journalister ugentlige radioprogrammer til hele landet. De skal sætte retten til oplysning til debat og give cambodjanerne mulighed for at ytre sig. Radio er verdens mest tilgængelige og brugte medie. 50 procent cambodjanere ejer en radio - men kun to ud af 166 radiostationer i landet er uafhængige.

foto: mikkel østergaard

foto: morsi photography

vil udviklingsarbejdet være koncentreret i Afrika, Mellemøsten og Asien. Derudover skæres der ned i antallet af ansatte på såvel hovedkontoret som kontorerne ude i verden, ligesom dele af økonomistyringen af kontorerne rundt i verden samles. Samlet nedlægges 66 stillinger – ca. hver tiende stilling – og det skal frigive penge til at øge indsatsen for verdens fattigste indenfor Folkekirkens Nødhjælps kerneområder. Ændringerne sker efter anbefalinger fra det internationale konsulentfirma Boston Consulting Group (BCG), som grundigt har gennemgået organisationen. BCG har en fast politik om hvert år at udføre arbejde pro bono for en velgørende organisation, og det er i den sammenhæng, konsulentfirmaet har ydet gratis rådgivning. Folkekirkens Nødhjælp omsatte i 2014 for 590 millioner kroner. Den hjælp vil ifølge planen i 2022 være vokset til 875 millioner.

Endnu mere effektiv birgitte qvist-sørensen generalsekretær

Topper besøger Afrika De mindste børn kan glæde sig til et nyt møde med Sigurd Barrett og hans dukker, Topper og Snapper. Denne gang har Topper været i Afrika og mødt børn i et af verdens fattigste lande. Ni filmfortællinger, ledsaget af Sigurds sange og musik, udkommer til ef teråret på dvd og distribueres til 24 børne- og ungdomsorganisationers lokalafdelinger og børneklubber samt til alle folkekirkens sogne. Udgivelsen er resultatet af et sam arbejde mellem Danmarks Kirkelige Mediecenter, Folkekirkens Nødhjælp og Y’s Men Region Danmark, som i år har det som indsamlingsprojekt. Også Ole Kirk’s Fond og Danida støtter projektet.

Honduras vinder klimapris

Organisationen CASM (The Mennonite Social Action Committee) i Honduras, som Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet sammen med i ACT Alliance, har vundet en eftertragtet klimapris for et enestående tiltag mod klima forandringer. Blandt andet betyder brugen af miljøvenlige komfurer i Honduras, at der fældes 4200 færre træer om året – mens bedre dyrkning af jorden sikrer befolkningen en sundere kost, som ikke trues af klima forandringerne. ACT Alliance Climate Change Best Practice Award 2015 blev uddelt i februar.

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi for at hjælpe verdens fattigste. Sådan har det været siden 1922, hvor organisationen blev stiftet, og sådan vil det være fremover. Derfor giver det på alle måder mening, at vi løbende stræber efter at gøre arbejdet endnu mere effektivt og skabe rum til at tænke nyt, både på hovedkontoret i Danmark og i de lande, vi arbejder i. I de kommende år vil vi reducere antallet af med arbejdere, fokusere på færre arbejdsområder og være til stede i færre lande. Folkekirkens Nødhjælp er netop blevet vurderet af Danida som en af de mest effektive udviklingsorganisationer i Danmark, så vi er i topklasse. Men vi vil være endnu skarpere. Vi vil have endnu mere ud af de midler, vi modtager fra vore højt værdsatte støtter. Vi skal koncentrere os om det, vi er bedst til, og i de lande, hvor vi er, vil vi gøre mere for verdens fattigste på den lange bane. Det betyder også, at der vil være mennesker, vi ikke længere hjælper, og at nogle af vore partnere ikke længere vil få den træning og opbakning, de er afhængige af. Det er altid svært at træffe beslutninger, som berører mennesker, der har brug for hjælp, men samtidig har vi også erkendt, at vi kan ikke være alle steder. Det strækker vores ressourcer ganske enkelt ikke til. Vi vil stadig være klar når katastrofen rammer. Intet kan eller vil ændre på, at vi altid stræber efter et helt grundlæggende mål: Vi får din hjælp derhen, hvor katastrofen rammer. For øjeblikket er det højeste antal mennesker på flugt siden Anden Verdenskrig. Krige, konflikter, naturkatastrofer rammer altid de fattigste hårdest, og det er derfor, vi er der, hvor de er. Vi håber, du stadig vil bakke op om vores arbejde.

5 2

magasinet/portræt Poul Nyrup vil forandre verden

Det handler om at bruge livet Poul Nyrup Rasmussen har haft store sorger og glæder i sit efter hånden lange liv. Det er hele omdrejnings punktet i en stor del af det arbejde, han gør for at hjælpe andre. Tekst Lise Benzon Foto Bo Nymann

Poul Nyrup Rasmussen har for længst rundet de 71 år, men han er en travl mand. Alligevel har han gjort plads i sit skema til at tale med Folkekirkens Nødhjælp. Ikke blot fordi han selv har fået hjælp af nødhjælpsorganisationer, men fordi det er en oplagt mulighed for at tale om nogle af de ting, der ligger Nyrup på sinde. ’Det handler om at bruge livet. Om at være med til at for andre verden.’ Det er ordene på forsiden af Poul Nyrup Rasmussens hjemmeside, og det er noget, han altid selv har efterlevet. Blot er ambitionerne vokset med alderen. ”Jeg har altid villet forandre, men at løfte ambitionsniveauet til at ville forandre verden er kommet gradvist gennem mit liv. Jo længere jeg er kommet i livet, desto mere ambitiøs er jeg blevet, når det gælder om at forandre på en måde, som kan komme flest mulige mennesker til gavn,” fortæller Nyrup, som bruger sin tid på både internationale tænketanke og formandsposten i bestyrelsen for ’Det Sociale Netværk’ i Danmark, som også står bag hjemmesiden ’Psykisk Sårbar’ og ungdomsrådgivningen ’headspace’. Det ligger ham nært på et personligt plan, da han selv har mistet sin datter, Signe, som begik selvmord, da hun var 24 år. ”Jeg bliver af og til spurgt om, hvordan det hænger sammen, at jeg arbejder sammen med amerikanske tænketanke for at forandre finanslivet på Wall Street, i London City og Europa, samtidig med at jeg arbejder for at forbedre psykisk sårbares forhold i Danmark? I mit univers hænger det rigtig godt sammen. Jeg har det bedst, hvis jeg både kan arbejde på den store scene og på den nære scene.”

Hård lærdom Netop på den nære scene, hjemme i Danmark, er grundstenene til mennesket, Poul Nyrup Rasmussen, lagt. Allerede som en stor knægt hjemme i Esbjerg lærte han, at livet ikke kun består af glæder. Det var også her, han stiftede bekendtskab med velgørenhed. ”Mit liv har jo ofte været udfordrende, og jeg har stået overfor mange bjerge, allerede fra en meget ung alder. Jeg blev født i Esbjerg – i ’husvilde-husene’, hvor man anbragte familier, der ikke kunne klare sig selv. Vi fik jo vores julegave, flæskestegen, fra Frelsens Hær, og vi fik også hjælp fra andre organisationer undervejs – genbrugstøj og andre ting. Så derfra startede en lille, eller rettere velvoksen, dreng, som jeg var, fra jeg var ganske lille, med at tage fat på sine kampe for at komme igennem dette her liv,

på først den korte måde: Jeg skal nok klare mig. De skal ikke få skovlen under sådan en som mig,” fortæller Nyrup, som i en ung alder gjorde sig en erfaring, som skulle vise sig at sætte et stort aftryk på hans politiske virke. Det gjorde han, da han begyndte at arbejde på havnen i Esbjerg. ”På havnen sagde de ’kan du bestille noget?’ Om du var syrisk flygtning, eller om du var Store Poul fra Østergade 42, det var lige meget. Det afgørende, og det du blev målt på, var, om du kunne bestille noget. Generøsitet og tolerance var direkte koblet til at få adgang til arbejde. Det var det første, jeg lærte: Det er fuldstændigt afgørende, at mennesker der kan og gerne vil have arbejde, de skal også kunne få et stykke arbejde,” fortæller Poul Nyrup Rasmussen. Og den høje ”knægt” kunne sagtens tage fat. Han arbejdede fra syvårs-alderen ind til starten af tyverne som alt fra bybud og

Man kan altid forbedre verden. Vi deler jo skæbne med vores naboer – med Afrika og med de syriske flygtninge

mejerimedhjælper til trafiktæller og ølslæber. Samtidig blev han student fra Esbjerg Statsskole og flyttede til København for at studere økonomi – som han arbejdede med i en årrække, før den politiske aktivitet tog over. Undervejs var den største læremester livet. ”At alle bør kunne få et arbejde var min første etik. Derfra mødte jeg ydmygelsen, hos mine forældre, da min far ikke kunne få sin løn. Så mødte jeg sorgen, da jeg første gang mistede – en meget nær ven. Så den måde jeg er nået hen, hvor jeg er nu, er jo en lang rejse med store opdagelser undervejs. Store anstrengelser undervejs. Mange nederlag undervejs. Og store glæder undervejs,” siger Poul Nyrup Rasmussen med den ro og eftertanke i stemmen og ansigtet, som så mange danskere kender og holder af fra hans først ti år som formand for Socialdemokratiet og derefter otte år som statsminister.

Tabet af Signe I dag har arbejdet i Det Sociale Netværk og headspace en stor plads i Poul Nyrups hjerte, fordi han i 1993 mistede sit eneste barn, datteren Signe. Hun tog sit liv, da hun var 24 år gammel, og det er endnu én af livets lærdomme, som Nyrup bruger til noget. ”Selvfølgelig er jeg præget af hele mit liv. Og mest af at miste det mest

magasinet/portræt dyrebare, noget voksent menneske kan miste – min datter. Det gør selv følgelig, at jeg kan tale med en ekstra legitimitet og empati over for andre, som jeg ved tumler med den samme sorg eller angsten for at miste. Og det føler jeg en dyb pligt til at gøre,” siger Nyrup, der ser sorgen som noget vigtigt. ”Jeg kan jo se, når jeg arbejder for psykisk sårbare unge her i landet, at rigtig mange er væltet omkuld, fordi de pludselig møder sorgen, nederlaget eller nedturen… Der føler jeg virkelig, at vi i Det Sociale Netværk forsøger at få fortalt, at livet ikke er en lang, smuk perlekæde af lykkelige øje blikke. Der er altså, lige så sikkert som de glædelige øjeblikke, undervejs nogle sorgfulde stunder, og de er lige så naturlige som opturene. Det tror jeg er en af de meget vigtige nøgler til, at mennesker kan komme sig, når de lider af psykiske lidelser. Hvis der bare var lykkelige øjeblikke, hvad skulle du så bruge håbet til,” siger Nyrup. ”Arbejdet i Det Sociale Netværk er én af mine adgangsbilletter til at leve nogenlunde menings fyldt videre, efter jeg har mistet Signe. Fordi hun betød så uendeligt meget for mig, og fordi vi var så tæt forbundne. Jeg tror, jeg betød meget for hende, og hun betød meget for mig,” siger han og understreger, at det giver ham mening at hjælpe andre, så de måske undgår den sorg, han selv har haft i livet. Men sorgen forsvinder aldrig. ”Det er også derfor, jeg siger til mange forældre, som har mistet: Gør jer nu klart, at tiden ikke læger alle sår. Der findes sår, som den ikke læger – og den tid kan bruges til andre ting. Så I skal se i øjnene, at den, I har mistet, fortsat er en del af jer og af jeres identitet. Og der sker altså ikke noget ved, at I går ud på kirkegården og taler med den, I har mistet – det er jo det, man har kirkegårde til. Hvis jeg nogensinde er i tvivl om et eller andet, så kan jeg i mit sind spørge Signe. Nogle kalder det instinkter. Jeg kan kun sige, at hver gang jeg ikke har lyttet til svaret, så er det ikke gået Poul Nyrup så godt.”

Verden deler skæbne Medmenneskeligheden er et tema, der fylder meget i Poul Nyrup Rasmussens tanker. Den gør os til mennesker, og vi skal værne om den og værdsætte den. ”Det er medmenneskeligheden, der binder os sammen, og det er den, der gør, at vi er sådan en særlig race, der snakker om noget, der rækker ud over vores eget overlevelsesinstinkt,” siger han. For naturligvis skal der medmenneskelighed til, når nogen bruger kræfter på at hjælpe andre end sig selv, ganske som Nyrup gør. Mange danskere udtrykker ofte utilfredshed med, at der bruges ressourcer på at hjælpe i udviklingslande i stedet for i Danmark – og det ved han godt. ”Jeg kan godt se, hvordan der ræsonneres, men jeg er ikke enig i det. Jeg kan godt forstå, at en familie er i dyb krise, fordi deres lille barn dør, hvis de ikke får en meget dyr hjælp – i den

Blå bog

Poul Nyrup Rasmussen Født den 15. juni 1943 i Esbjerg Gift med Lone Dybkjær Far til Signe, der i 1993 begik selvmord som 24-årig. ”Papfar” til Mette og Lotte. Tidligere statsminister, medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater Nuværende ambassadør for SIND og formand for Foreningen Det Sociale Netværk som blandt andet står bag hjemmesiden Psykisksårbar.dk og initiativet ’headspace’ som med syv – snart ni – centre i Danmark hjælper unge med problemer.

Nyrups bedste råd

Gå aldrig på pension

”Hvorfor jeg bliver ved? Fordi det er selve meningen med livet at gøre noget. Det er i hvert fald min mening. Mit bedste råd til folk er: Lad være med at gå på pension. Jo, naturligvis har du krav på din folkepension og din opsparing, men lad være med at melde dig ind i de passive tilskueres rækker. Hvis du bliver i de aktives rækker og virkelig prøver at bruge dit liv, så det kommer nogle flere til gavn end dig selv, så holder det dig ung. Det holder dig kvik. Det er den bedste medicin mod at gå i hi og gå i stå – fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt. ”

situation kan vi nok alle forstå, at barnet, det nærmeste og den store omsorg kommer forud for alt. Men vi må ikke forveksle de nødsituationer med, hvad vi ellers kan gøre bredt set,” siger han. ”Vi deler jo skæbne med vores naboer – med Afrika og med de syriske flygtninge – på en helt anden måde, end vi gjorde i gamle dage. Vi deler skæbne på internettet. Globaliseringen har skabt et skæbnefællesskab, som vi ikke kan melde os ud af. Vi kan lukke øjnene, men vi kan ikke melde os ud af det. I stedet for at bruge mange kræfter på, hvordan vi nu skal holde de andre væk og sørge for at ingen, menneskeligt eller idémæssigt, kan komme hen til os, så vil jeg bruge mange flere kræfter på, hvordan det fælles skab, vi er i, bliver så ordentligt og godt som overhovedet muligt.” Både han selv og hustruen, Lone Dybkjær, lever aktive liv og bruger, med Nyrups egne ord, ikke tid på at skændes om tandbørsten. Og det kommer pensionsalderen ikke til at ændre på. ”Ligegyldighederne har ikke rigtigt nogen plads. Vi prøver virkelig at bruge tiden – uden at vi anstrenger os, for sådan har det altid været med os. Jeg ved slet ikke, hvad det vil sige at læne sig tilbage og sige, at nu er bygningen færdig. Den bliver jo aldrig færdig. Jeg mener, Folkekirkens Nødhjælp vil jo heller aldrig slukke lyset, lukke butikken og sige ’nu har vi gjort vores job’. Man kan altid forbedre verden.”

e d i s y n Se en n e d r e v f a e d i s y n og en lv e s g i d f a

al. i eller Nep til Malaw g sby. li d il n iv la fr n lokal al som e b i lo ie G il o m G fa Tag med r du dine er hos en umentere ller 12 ug k e o d 6 t r e o b ld o u D r oph er og efte ie. Både und din histor r le e d g al o r e oplevels .dk/goglob

og ansøg Læs mere

på nødhjæ

tema/når katastrofen rammer

Nytænkning e Tekst Lise Benzon foto francis botha, mikkel østergaard, christer lænkholm, ole ramsing

I verdens fattigste lande kan oversvømmelser og tyfoner, væbnede konflikter og krig eller sygdom og epidemier hurtigt koste menneskeliv. Derfor ligger en stor del af Folkekirkens Nødhjælps indsats i at yde nødhjælp til ofrene for katastrofer, som ofte ikke i stand til andet selv end at forsøge at overleve. Antallet af ofre for katastrofer er stigende, blandt andet på grund af befolkningsvæksten i udviklingslandene, men også fordi der ses et stigende antal konflikter, som gør, at mange lever som flygtninge. Der har ikke siden 2. Verdenskrig været så mange mennesker på flugt som nu. Derfor sker der store ændringer i måden, der ydes nødhjælp på. Det forklarer Erik Johnson, leder af katastrofearbejdet ved Folkekirkens Nødhjælp, og understreger, at forandringerne for længst er startet. ”Siden jeg begyndte at arbejde med nødhjælp i 1999, har der været en revolution indenfor katastrofearbejdet. Dengang målte man succes på, hvor mange tons mad, der blev delt ud – nu fokuserer man på, hvor mange mennesker, der ikke længere lever i sult. Vi

2 10

bliver mere og mere professionelle, og vi arbejder efter langt højere standarder,” fortæller han. Fokus er ikke det eneste, der har ændret sig inden for katastrofehjælpen. For tiden er der fokus på nye, innovative tiltag og metoder – blandt andet arbejdes der i rammen ’local to global’. Heri ligger, at det er bedre at finde løsninger i katastrofeområdet end at tage dem med hjemmefra. ”Local to global handler grundlæggende om at hjælpe de katastroferamte på en måde, som giver mening for dem, og som efterlever deres værdi sæt. Det er vigtigt at anerkende det, som de allerede selv kan, i stedet for at komme med helt nye metoder og mål, de slet ikke kan forholde sig til. Et godt eksempel er, at i dele af Sydsudan graver befolkningen huller, som de kan kaste sig ned i og søge ly, når der falder bomber. Den viden breder vi ud til andre sydsudanesere, og det redder liv,” forklarer Erik Johnson. Han bakkes op af Uliks Hasanaj, som arbejder med indkøb og distribution af nødhjælp i Folkekirkens Nødhjælp i Kenya. “I forsøget på at arbejde innovativt bør vi også undersøge metoder, som kan fungere i bestemte kontekster og lande, for det der virker I Danmark virker ikke nødvendigvis i Sydsudan eller Kenya. Jeg synes, at vores innovative tiltag bør være baseret

3 X NYTÆNKNING Kontanter

I stadig stigende grad uddeles kontanter i stedet for eksempelvis mad og tæpper. Ofrene for katastrofen kan selv købe det, de har mest brug for, og samtidig støtte den lokale handel. Penge er lette at transportere – og at skjule i konfliktsituationer.

Ny teknologi

Brugen af tablets og mobiltelefoner letter arbejdet med registrering, monitorering og behovsanalyse. Altså bruges der færre midler på arbejdskraft. Også uddeling af kontanter sker i stigende grad via transaktioner til mobiltelefoner.

Local to global

Lokalsamfundene skal inddrages i det arbejde, der gøres for at sikre deres levevilkår. Lokale organisationer hjælpes til at kunne håndtere katastrofesituationer. Nødhjælpen tilrettelægges efter lokale skikke og behov.

er vejen frem Livstruende katastrofer rammer gang på gang de fattigste hårdt. For at hjælpe dem allerbedst tænker verdens nødhjælpsorganisationer i nye baner – også Folkekirkens Nødhjælp. på de lokale kontekster og de forskellige former for nødhjælpsarbejde, så vi ser på, hvilke ressourcer der er I området, hvordan vi bedst udnytter dem og så videre,” siger han. En altoverskyggende fordel ved at gøre nødhjælpen mere lokal er, at befolkningen bliver i stand til at klare sig selv i fremtiden. Faktisk er det ikke blot en fordel men en nødvendighed. ”Vi er nødt til at arbejde innovativt, hvis vores arbejde skal nytte noget. Vi skal væk fra hele mønstret med at tage ud og hjælpe og i stedet for gøre ofrene i stand til at hjælpe sig selv. På længere sigt kan vi jo heller ikke bare være der altid.”

Kolde kontanter og smartphones Folkekirkens Nødhjælp har allerede i en del år gjort brug af at dele kontanter ud i katastrofesituationer. På den måde kan modtagerne selv købe det, de har mest brug for – en pose ris eller et tæppe er ligegyldigt, hvis man mangler livsnødvendig medicin eller drikkevand. Ifølge Erik Johnson er metoden med kontanter kommet for at blive. ”Det er en kæmpe succes! Vi var blandt de første i Danmark, der indførte det, og siden da er brugen kun vokset. Før i tiden delte vi typisk mad ud, men så for eksempel, at folk solgte maden videre til skade for det lokale handelsliv.”

Kontantuddelingen har tråde til ’local to global’ – hjælpen uddeles ud fra en anerkendelse af, at folk bedst selv ved, hvad de har brug for i en krisesituation. I mange tilfælde uddeles der naturligvis stadigvæk mad, tæpper, telte eller andet, men her indkøbes varerne nu lokalt, og der er dermed ikke behov for dyre og tidskrævende flytransporter, ligesom det katastroferamte lands økonomi hjælpes. Det er svært at tale innovation uden at tale teknik. Der arbej des på at implementere nye metoder på blandt andet tablets og smartphones, som fremover vil give store besparelser. Med nye systemer vil det blive nemmere og hurtigere at indsamle og analysere resultater og effektivitet af nødhjælpsarbejdet. Ved hjælp af tablets og smartphones kan det hele forløbe mere automatisk, og Erik Johnson forklarer igen, hvordan det med tiden kan gøre nødhjælpsarbejdet mere overkommeligt for lokalbefolkningen. ”I sidste ende kan det føre til bedre lokale kompetencer, sådan at de lokale nødhjælpsmedarbejdere – og eventuelt lokale samfund selv – har mere viden, og hurtigere overblik, til at hjælpe hinanden uden store kapacitetsinvesteringer udefra.” Skeptikere vil muligvis stille spørgsmålstegn ved, om det ikke i sig selv er dyrt med ny teknik, men Erik Johnson er slet ikke i tvivl om den positive effekt. ”På sigt vil vi spare mange penge. For 20 år siden spurgte man måske, om det var dumt at bruge penge på internettet – for skulle vi så smide telefonbøgerne ud? I dag ved mange børn ikke, hvad en telefonbog er.”

11 2

tema/når katastrofen rammer Folkekirkens Nødhjælp støtter i katastrofesituationer, der opstår pludse ligt, som jordskælv, cykloner og oversvømmelser – der ydes også nødhjælp i de mere ‘snigende’ katastrofer, som langvarig tørke og sult, og til de fattige mennesker, der drives på flugt under kriser og uroligheder på hjemegnen.

Alverdens katastrofer

foto: francis botha

Malawi Voldsomme oversvømmelser

Naturkatastrofer kan komme pludseligt i form af for eksempel jordskælv og orkaner. I Malawi var det voldsom regn, som i starten af året førte til katastrofetilstand. Inden for kort tid var cirka en tredjedel af landet oversvømmet, flere hundrede mennesker mistede livet, og mere end 200.000 mennesker måtte flygte fra deres hjem og bosætte sig i midlertidige flygtningelejre. Folkekirkens Nødhjælp sendte i løbet af få dage en million kroner til en lokal partner i Malawi, som indkøbte mad, telte og medicin til de ramte.

Katastrofehjælpens cyklus Katastrofen indtræffer } hvad er der brug for

} hvad bliver allerede

Mest muligt for pengene Folkekirkens Nødhjælp har i de seneste ti år sendt alle kontrakter på forsyninger, service og arbejdskraft i udbud efter regler baseret på EU’s retningslinjer. Uliks Hasanaj, Indkøbsansvarlig med base i Kenya, står for en stor del af dette arbejde og giver gerne et eksempel på betydningen. Til et specifikt projekt indhentede han som altid tilbud fra forskellige leverandører – det billigste tilbud lød på 117.324,50 dollars og det dyreste på 812.865,00 dollars. Altså en forskel på mere end 4,7 millioner kroner.

2 12

Mellemøsten Vinterkaos blandt flygtninge

Flygtninge lever typisk under vanskelige forhold. De mangler ordentlige huse, har ikke fået meget tøj med sig og mangler en indtægt - derfor er de ekstra udsatte. Et eksempel så vi i starten af 2015, hvor sne og bidende kulde skabte kaos i flygtningelejre i blandt andet Tyrkiet og Libanon. Temperaturerne faldt til minus 17 grader, sne fik telte i flygtningelejrene til at styrte sammen og børn og voksne mistede livet. Folkekirkens Nødhjælp har blandt andet delt tæpper ud samt varmt tøj og støvler til børnene.

foto: Tiziana cauli

foto: thomas white

Sydsudan En nation i opløsning

En længerevarende, væbnet konflikt i Sydsudan har ført til, at anslået 1,3 million mennesker er flygtet og har skjult sig i bush-områder i og omkring landet. Her gemmer de sig for væbnede grupper, men er også svære at komme til undsætning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med lokale partnere på at uddele nødhjælpsrationer, telte, tæpper, kogegrej, vanddunke og kontanter. Der arbejdes også på at få vandforsyning og sanitet til at fungere i de overfyldte lejre, hvor epidemiske sygdomme er en konstant trussel.

allerede gjort

}

planlægning, indkøb osv.

} nødhjælp }

gjorde vi det godt nok?

Stærk alliance Folkekirkens Nødhjælp er som del af ACT Alliance - et af verdens største internationale katastrofenetværk – med til at yde en hurtig og effektiv indsats i 140 lande verden over, hvor ACT Alliance har lokale samarbejdspartnere og netværk.

13 2

tema/når katastrofen rammer Katastrofeforebyggelse gør en kæmpe forskel i landsbyen Phappadur i Nepal, hvor monsun regnen hvert år skaber oversvømmelser. Tidli gere ventede indbyggerne på hjælp udefra. Nu hjælper de sig selv – før katastrofen rammer.

Færdig med at vær

Byens redningshold har fået båd, redningsveste og bårer og holder jævnligt øvelser. Varslingsholdets mekaniske sirene advarer landbyens beboere, når floden går over sine bredder.

Tekst Jutta Weinkouff Foto Kishor Sharma

”Folk fra katastrofegruppen gik rundt i landsbyen med megafoner for at advare os. Vores kontaktpersoner i bjergene havde ringet og fortalt, at regnen havde fået floderne til at svulme op, og at vandet snart ville nå os”, husker Kokila Bishwakarma om dagene forud for den 14. august 2014. Den 29-årige mor til to bor i landsbyen Phappapur, der ligger i deltaet mellem tre floder i det vestlige Nepal. Hun er som medlem af landsbyens katastrofegruppe blevet undervist i, hvordan man hjælper sig selv i landsbyen, som hvert år rammes af oversvømmelser. Og den 14. august gik hun straks i gang med at sikre familiens ejendom, som hun har lært det af FAYA,Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner. Kokilas mand var, som så mange andre nepalesiske mænd, taget til Indien for at arbejde og forsørge familien. Derfor gik Kokila resolut i gang med at pakke familiens ejendele ind i plastik og hænge dem i hanebjælken på det nye loft, som FAYA har anbefalet alle at bygge oven på deres huse. Beholdningen af hvede og ris kom op på loftet, og Kokila kogte vand og et lille nødhjælpsforråd, som også kom derop. Om eftermiddagen lød landsbyens sirene til advarsel om, at nu gik floden over sine bredder, og om aftenen begyndte vandet at løbe ind i huset. Kokila flyttede sig selv og sine to drenge på seks og syv år op på loftet, hvor hun var sikker på, at de var i sikkerhed - mere end 2½ meter over niveau. ”I begyndelsen var jeg mest bange for de giftslanger, vandet fører med sig. Men vandet blev ved at stige”, husker Kokila.

2 14

I løbet af natten nåede vandet helt op til underkanten af loftet. Da Kokila blev klar over, at også loftet ville blive oversvømmet, ringede hun til katastrofegruppens redningsbåd og bad om undsætning. Redningsbåden, der er bemandet med frivillige, havde allerede bragt mange andre folk fra landsbyen i sikkerhed. Nu roede de gennem det oprørte vand ud mod Kokilas hus. Der var ingen vinduer i huset, så Kokila måtte hakke en nødudgang i den lerklinede væg. Da hun havde fået hul, råbte hun af sine lungers fulde kraft til sine rædselsslagne naboer, at redningsbåden var på vej. Naboerne råbte videre til deres naboer, som også gjorde klar til evakuering. De redningsbåden nåede frem, blev både Kokila, hendes sønner og seks nabofamilier reddet. De blev roet i sikkerhed på en højtliggende bro cirka en kilometer borte. Her riggede Kokila et interimistisk læhegn til af en medbragt presenning, og familierne klarede sig på Kokilas medbragte mad, indtil de et døgn senere kunne vende hjem og tage ødelæggelserne i øjesyn. ”Den ene væg havde givet efter for vandet, men tingene på loftet blev reddet. Så vi slap relativ billigt, selv om oversvømmelsen var stor”, siger Kokila tilfreds.

ære offer

29-årige Kokila Bishwakarmas har bygget et loft oven på sit og familiens hus.

Katastrofeforebyggelse Folkekirkens Nødhjælp hjælper ikke kun, når katastroferne har ramt – der arbejdes også for at forebygge dem. At forberede på oversvømmelser er blot ét eksempel på dette. Oversvømmelser kan ikke forhindres, men man kan afbøde de værste konsekvenser. Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, FAYA (Forum for Awareness and Youth Activity in Nepal) underviser i, hvordan man kan hjælpe sig selv. I Phappapur giver et varselssystem nu folk frist til at forberede sig og dermed redde både liv og ejendom.

Landsbyens katastrofegruppe har organiseret 5 hold:

∫ Varslingshold, som får vejrmelding fra kontakter i bjergene ∫ Redningsbåd med besætning ∫ Førstehjælpshold ∫ Nødhjælpshold, som hjælper efter katastrofen ∫ Data-indsamlere til bedre varsling og selvhjælp

Hvorfor bo i et delta?

De 170 familier i Phappapur er dalitter, kasteløse. Kasteløse er tvunget til at bo isoleret fra kastefolkets landsbyer – altid på den dårligste jord og på de mest udsatte steder; fx i deltaet mellem tre floder.

15 2

Pakken der redder liv Tekst: Lise Benzon

Du kan selvfølgelig sagtens give chokolader og blomster som gave. Men du kan også redde et liv. Ved at købe en katastrofepakke støtter du direkte Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde for dem, som er i fare på grund af sygdom, menneskeskabte konflikter eller naturens rasen. En katastrofepakke fra Folkekirkens Nødhjælp kan for eksempel være rent vand, hvedemel, ris, olie, sukker, linser, salt og overlevelseskiks – typisk mad og vand nok til at én person kan overleve i en måned. Der kan også være en presenning, der giver tag over hovedet, eller sæbe og andre hygiejneprodukter. Katastrofepakken køber du på hjemmesiden WWW.GIVENGED.DK

Katastrofepakke: 210 kroner Når du køber en ”Giv en ged-gave”, får du hverken geder eller katastrofekasser med posten. Du får et gavekort med et billede af den gave, du har valgt – eller printer det selv. Selve gaven udleveres til dem, der mangler den allermest.

SommerHøjSkole i Silkeborg DeN 14. - 20. juNi

Tag på sommerhøjskole i silkeborg! Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til et spændende højskoleophold den 14.-20. juni om fremtidens nødhjælp med temaet ”Fra ord til handling”. Det vil være i smukke omgivelser på Silkeborg Højskole og med alt, hvad et højskoleophold indebærer; mødet mellem nye mennesker, udflugter, fællessang og spændende foredragsholdere og workshops. Læs programmet og tiLmeLd dig på www.siLkeborghojskoLe.dk

2 16

magasinet/klumme af Eva Pineda Hansen leder af Global Fundraising i Folkekirkens Nødhjælp

Ligene hang i træerne Da jeg i maj 2008 rejste en uge til Burma, var det ikke som nødhjælpsarbejder. Jeg skulle som global funding officer i Folkekirkens Nødhjælp mødes med potentielt nye partnere i landet. Men allerede den første nat blev jeg på mit hotel vækket af voldsom larm. Mit vindue blæste ind, før jeg hurtigt fik tøj på, samlede mine tasker og forlod værelset. Uden for sejlede alt i vand, elkabler var røget ned, og træer var væltet. Jeg og mange andre samledes i lobbyen, indtil vinden op ad formiddagen lagde sig. Myndighederne oplyste, at alt var under kontrol. Jeg besluttede at forlade hotellet og gå mod FN-bygningen i byen, hvor jeg fandt ud af, at situationen var katastrofal. Jeg sendte mails til Folkekirkens Nødhjælp og min mand og tog så del i arbejdet med at få sandheden ud. Hos FN var der én fungerende computer – vi anede ikke, om nogen modtog det, vi sendte, da regeringen dengang styrede landets internet. Emailen til min mand nåede aldrig frem. Han hørte først fra mig efter tre dage, da han vågnede til min stemme i radioen på P1. Først da hørte verden om omfanget af katastrofen. På fjerdedagen efter cyklonen tog jeg sam-

men med en norsk kollega ud af byen til de langt hårdere ramte landområder. For de penge, vi havde kunnet hæve, købte vi presenninger, kiks og vandrensetabletter, vi kunne dele ud. På køre- og sejlturen gik det for alvor op for mig, hvor slemt det stod til. Der var lig overalt – i floden, i træerne, overalt. Senere, hjemme i Danmark, skulle det kræve mig en del terapi at bearbejde minderne. Det var så utrolig trist. Efter et døgns tid i felten knoklede vi, tilbage i byen, med at sende nødhjælpsappeller ud og for at få hele verden til at se, at Burma var ramt af en ubeskrivelig katastrofe, selvom landets regering forsøgte at lægge låg på omfanget. Undervejs var det rørende, hvor solidariske og hjælpsomme, befolkningen var over for hinanden. Hjælpen nåede gradvist frem, og da Jeg reagerede, som jeg efter en måned skulle hjem, var det enhver ansat i Folkekirkens hotel, jeg oprindeligt havde boet på, Nødhjælp ville gøre fyldt op med nødhjælpsarbejdere. Idet jeg, tre uger senere end planlagt, sad i et fly og skulle hjem til Danmark, blev jeg ramt af tristheden efter at have arbejdet hårdt uden at tænke for meget. Jeg havde dårlig samvittighed over at rejse hjem. Først senere blev jeg ramt af en stor tilfredsstillelse og stolthed. Det var helt tilfældigt, at jeg var i Burma, netop som cyklonen ramte landet – men jeg reagerede, som enhver ansat i Folkekirkens Nødhjælp ville gøre. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at hjælpe. En tilfældig turist ville nok tænke anderledes og prøve at komme væk, men jeg var med til at finde ressourcer og skaffe hjælp. Op mod 200.000 mennesker mistede livet, da super-cyklonen Nargis i maj 2008 ramte Burma/Myanmar.

magasinet/dagbog Kvinderne i Uganda har langt fra samme status som mænd. Det fik sangerinden Barbara Moleko for alvor at mærke, da hun som nyudnævnt ambassadør for landsindsamlingen i februar rejste til det østafrikanske land for at besøge projekter, der styrker kvinder og kvinders rettigheder.

Barbara Molekos dagbog

På kvindebesøg i Uganda Tekst Christina Pedersen Foto Thomas White

Nawoikorot Onsdag 18/2 kl. 16:00

Barbara møder Margaret Nakoru, som var tæt på at tage sit eget liv, efter hendes mand havde forladt hende med deres seks børn – de havde hverken mad eller penge, og to af børnene døde. Margaret var sikker på, at børnene var bedre stillet, hvis hun døde. Heldigvis blev hun modtager af velgørenhedsgaven ”Støt en virksomhed”. Med pengene købte hun først mel, som hun solgte med en lille fortjeneste. I dag sælger hun mel, majskerner og små fisk, og hendes fire børn får både mad og skolegang.

}

} Moroto Onsdag 18/2 kl. 11:00

Ankomst til regionen Karamoja i det nordlige Uganda, hos stammefolket kajamojonerne. Karamojonerne har en lav status, og deres kvinder er nederst i hierarkiet. I landsbyen Nawoikorot møder Barbara Moleko en kvindegruppe, der har fået hjælp til at oprette deres eget låne/spare-system. Projektet har givet kvinderne og deres familie langt bedre levevilkår.

2 18

}

Hovedstaden Kampala Tirsdag d. 17/2 kl. 12:00 Ankomst til Folkekirkens Nødhjælps landekontor i Kampala. Barbara Moleko og holdet bliver orienteret om kvindernes situation i Uganda. I årevis har kvinder hverken haft valgret eller ret til at tale i offentlige forsamlinger, men takket være et progressivt arbejde i landet, med bl.a. støtte fra Folkekirkens Nødhjælp, får kvinderne flere og flere rettigheder.

Moroto Fredag 20/2 kl. 14:00

}

Møder den lokale politiker Adome Grace, der gennem oplysning og undervisning har brudt den sociale arv og i dag kæmper for kvinders rettigheder i regionen. Hendes store drøm er at blive valgt ind i parlamentet og repræsentere Karamoja. Hun fortæller, hvordan en gift kvinde anses for at være mandens ejendom, og hvordan hun selv er sluppet ud af et voldeligt ægteskab.

Landsbyen Lonya Torsdag 19/2 kl. 9:00 Barbara Moleko bliver modtaget med stammedans og takkeceremoni af kvinder fra organisationen SASA! (Start, Awareness Support Action!). Kvinderne i Karamoja-regionen kæmper for unge pigers ret til selv at bestemme over deres krop. Flere steder i Karamoja bliver unge piger i alderen 8-15 år stadig omskåret efter gammel tradition – en voldsom procedure, der foregår uden bedøvelse. Mange dør af komplikationer, andre får alvorlige underlivssygdomme og har svært ved at føde børn.

Det oplevede Barbara Moleko } Mødte kvinder fra ’SASA!’, der kæmper for pigers ret til at bestemme over egen krop.

} Besøgte låne-spare-grupper i Karamoja-regionen, der sikrer mere robuste samfund.

} Besøgte kvindeorganisationen UWONET, der kæmper for kvinders rettigheder.

} Mødte én af landets få kvindelige politikere. Besøgte guldmine i Rupa distriktet, hvor unge håbefulde mennesker arbejder.

magasinet/kirgisistan

Toktosiya bor sammen med sin yngste søns to døtre, Kanykey, som går i femte klasse, og lille Datkaym, som blot er tre år gammel.

Vi passer på hinanden

Toktosiya Baigazieva tager sig, trods en beskeden pension, af sine børnebørn. Også i den selvhjælpsgruppe, hun er medlem af, passer man godt på hinanden – og andre i landsbyen.

Tekst: Lise Benzon Foto: Almaz Jumaliev

Den frostklare luft, den hvide sne og de høje bjerge som omgivende kulisse gør landsbyen Kaindy i Kirgisistan til et smukt syn. For den 61-årige bedstemor, Toktosiya Baigazieva, som bor der, er vinterkulden dog ikke bare smuk. Hendes hus er hverken nyt eller velisoleret, så det kræver penge til kul at klare sig godt igennem vinteren, hvor temperaturen kan nå 30-40 minusgrader – og med en pension på cirka 450 danske kroner er det svært. Heldigvis har Toktosiya en beskeden, men vigtig, ekstra indtægt – hun er nemlig medlem af én af de ’Bedstehjælp’selvhjælpsgrupper, som Folkekirkens Nødhjælp støtter i Kirgisistan. Hun og syv andre medlemmer mødes fast en gang om måneden og laver souvenirs, som sælges i en nærliggende butik. I Toktosiyas gruppe, som de har navngivet ”Glæde”, har de også taget et andet initiativ. ”Hver måned betaler vi hver 5 kroner til vores fælleskasse, så vi kan hjælpe, hvis én i gruppen har det svært – ligesom vi kan fejre højtiderne sammen og have godt samvær. I 2012 lejede vi et lille jordlod, hvor vi dyrker lucernespirer.

2 20

Indtægten derfra går til kassen,” fortæller 61-årige Toktosiya. Hendes pension dækker dårligt hendes eget behov for mad, men for tiden har hun også to af sine børnebørn boende, mens deres forældre forsøger at tjene penge i storbyen. Hendes fem voksne børn bor alle langt væk, for i Kaindy er der ingen jobs at få. Derfor sidder mange ældre alene tilbage på hjemegnen, tit med ansvaret for deres børnebørn ligesom Toktosiya. Kirgisere brokker sig meget nødigt, og Toktosiya understreger også, at hun er glad for sine børnebørn. Men hun indrømmer, at det er både dyrt og hårdt at passe på de små. Især i et lille hus uden badeværelse og varmt vand. ”I min alder er det heller ikke nemt at hjælpe med lektierne, når børnene begynder i skolen. Pigernes far hjælper økonomisk, når han kan, men han har jo også selv udgifter til husleje og mad,” fortæller hun. Ikke langt fra Toktosiya bor Keraz Abdrakhmanova i et simpelt, lille hus med sin 16-årige søn. Hun er kun 51 år gammel men også med i bedstehjælp-gruppen. Grupperne har

den 8. marts indsamlede vi

14 mio. kr. til kvinder i verdens fattigste lande

Tak Til alle der bidrog Til deT floTTe resulTaT

Bedstehjælp i Kirgisistan n Kirgisistans indbyggertal er 5,7 millioner n Cirka 1 million borgere er migreret for at finde arbejde n 80 procent af landets ældre lever under fattigdomsgrænsen n Pensionen er på gennemsnitligt 450 kroner n Gennem Bedstehjælp-grupperne støttes de ældre til selv at skabe en indtægt og til at dyrke et fællesskab. n Folkekirkens Nødhjælp vil i de kommende år udfase arbejdet i Kirgisistan. Indtil da fortsættes arbejdet, så der blandt andet sikres fuldt udbytte af støtten fra Danmarks Indsamling 2015.

foto: mike kollöffel, thomas white

typisk 60 procent pensionister, 20 procent nær pensionsalderen og 20 procent, som er yngre – på den måde er der yngre kræfter til det lidt hårdere arbejde. Keraz blev opfordret af gruppen til at være med, da de hørte, at hun havde det meget svært. Ikke blot giver hendes job som rengøringsassistent på den lokale skole kun cirka 200 kroner om måneden. Hun er også tynget af stor sorg. ”Jeg havde seks børn, men to af mine døtre er døde. Den ene blev dræbt af sin mand og den anden af sin svigermor,” fortæller Keraz, mens tårerne hober sig op i øjnene. Da de løber ned over kinderne, tørrer hun dem stille væk og kigger ned i gulvet. ”Jeg havde hørt om gruppen, men jeg havde ikke overvejet, at jeg kunne være med. Jeg sagde ja tak – både for at have noget til at aflede tankerne og for at få den ekstra indtægt. Nu har jeg venner, som støtter mig, og det er vigtigt. De forsøger at opmuntre mig,” fortæller Keraz.

vi håber i er med igen søndag den 13. marts 2016

21 2

magasinet/kalender

april/15 25/4 Landsmøde

Lørdag den 25. april afholdes Folkekirkens Nødhjælps årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Læs mere og tilmeld dig på WWW.NØDHJÆLP.DK

foto: mikkel østergaard

siden sidst

Mobilbidrag vinder frem

Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling faldt på Kvindernes internationale kampdag – men den faldt også på årets hidtil varmeste dag. Den 8. marts blev der målt 14 grader flere steder i landet, og det solrige vejr resulterede i et fantastisk forårsresultat. Danskerne gav i alt 14 millioner kroner, og dermed blev der samlet en million kroner mere ind end ved sidste års indsamling. Mere end 20.000 frivillige havde meldt sig som indsamlere. Muligheden for at overføre penge fra en mobiltelefon til MobilePay og Swipp blev også flittigt brugt. 6.600 personer gav et bidrag med mobilen, og resultatet af mobilindsamlingen blev 430.000 kroner – det er en stigning i mobilbidrag på mere end 400 procent. ”Det er spændende at se, hvordan en ’gammeldags’ akti vitet som husstandsindsamling kan udvikles med nye betalingsformer. Vi vil helt sikkert holde os a jour med, hvilke nye muligheder, der udvikles, hvad der virker og hvad der er overskueligt at bruge for vores frivillige indsamlere”, siger Loa Bendix, leder af den årlige landsindsamling. Det gennemsnitlige mobilbidrag var 61 kroner. Det er mere, end mange folk giver i kontanter, når indsamlerne står ved døren med indsamlingsbøssen. De indsamlede penge skal nu ud og gøre gavn blandt kvinder i Afrika, Asien, Mellemøsten og Mellemamerika.

2 22

Rift om kunstværker

Som noget helt nyt kunne danskerne i år købe kunst og samtidig støtte Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. 11 af Danmarks dygtigste illustratorer donerede originale værker til fordel for indsamlingen, og værkerne kunne købes på auktion hos Lauritz.com. Hammerslag faldt den 8. marts på indsamlingsdagen, og resultatet blev intet mindre end 22.405 kroner inklusiv gebyrer, som er doneret af Lauritz.com.

Genbrug er GULD

2014 blev endnu et fantastisk år for Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Takket være de frivillige medarbejdere og den lokale opbakning blev det til et rekordstort overskud på hele 22,1 mio. kroner. Overskuddet er det største nogensinde, og pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. Resultatet skyldes i høj grad de 3.500 genbrugsfrivillige, der ikke kun ekspederer alle kunderne, men som også sorterer, præsenterer og prissætter varerne, og som gør et stort stykke arbejde for at få genbrugsbutikkerne til at give overskud. Samtidig ville de 125 butikker landet over ikke eksistere uden de mange kunder og givere, der lokalt bakker op.

Og vinderne er…

Ved årets landsindsamling var der i år fine præmier på spil. En række uddannelsessteder landet over kunne ved at samle så meget ind som muligt optjene lodder i konkurrencen om at vinde en koncert med indsamlingens ambassadør, Barbara Moleko. Silkeborg Højskole løb med sejren. Landets konfirmander kunne i år vinde en tur i Tivoli, hvis de samlede flest penge ind pr. konfirmand. Sjørslev-Almind-Lysgårds konfirmandhold vandt med hele 39.732 kroner. På Drejø samlede øens eneste konfirmand hele 3.242 kroner sammen, så han kan nu invitere familien på tur i den gamle have i København.

maj/15

juni/15 10/6

3/5

Rejs ud i verden

Klar, parat, løb!

Løb et kvart eller et halvt maraton på en unik rute midt i København og støt verdens fattigste. Startnummeret til ’YOU RUN’ koster 345,00 kroner og pengene går til Folkekirkens Nødhjælp, Scleroseforeningen, Læger Uden Grænser og Kræftens Bekæmpelse, som i fællesskab har arrangeret løbet. WWW.NØDHJÆLP.DK/LOEB

18 - 29/5 Skolerne bager

I disse uger har en lang række skoler sagt ja til at bage til fordel for Folkekirkens Nødhjælp gennem kampagnen ’Bag Så Det Batter’. De har fået undervisningsmateriale og en lækker opskrift fra bagestjernen Annemette Voss til formålet. WWW.BAGSÅDETBATTER.DK

Hvis du er klar til at opleve en helt ny side af verden – og af dig selv – er det nu igen muligt at rejse til Malawi eller Nepal som frivillig. Hvis du gerne vil rejse tre måneder i efteråret, skal du ansøge senest den 10. juni. Læs mere på WWW.NØDHJÆLP.DK/GO-GLOBAL

11 - 14/6 Folkemøde Bornholm

Folkekirkens Nødhjælp er som altid til stede ved årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, og i år kan organisationen før første gang findes på den centralt beliggende Pilekroen sammen med en række andre aktører. Der vil være spændende debatter, diskussioner og indslag, og årets tema er ’Det er dansk at dele’. Se mere på WWW.FOLKEMØDET.DK

dødsfald

Knut skabte sikrere samfund

Fredag den 20. februar fik Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere i hele verden den sørgelige nyhed, at kollega Knut Furunes var død i Tunesiens hovedstad, Tunis. Alt tyder på, at han døde af et hjertestop. Knut Furunes, der blot var 44 år, var leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Libyen. Han var i Tunis for at deltage i et møde i FN-regi. Knut Furunes var en vellidt og respekteret medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Han var som leder af hjælpearbejdet i Libyen en af hovedkræfterne bag en stor udvikling i måden, hvorpå Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at skabe tryghed i lande, hvori der har været væbnet konflikt. Da Folkekirkens Nødhjælp startede sit arbejde i Libyen bestod indsatsen primært af rydning af farlige krigsefterladenskaber, men under Knut Furunes’ ledelse har den siden også inkluderet så forskellige aktiviteter som psykosocial hjælp til krigstraumatiserede børn, oplysningskampagner mod væbnet vold og arbejde for kvinders rettigheder. Knut Furunes efterlader sig to store sønner samt en kæreste og en tredje søn, som han blev far til for nylig.

Tasker fra Cambodja Taskerne er håndfremstillede af kvinder, der er oplært i håndværket hos organisationen Maryknoll og findes i flere forskellige farver. Tasken, der kan anvendes til et utal af formål, måler 19 x 22 cm, har 4 lommer med lynlås, heraf en der måler 38 x 44 cm, når tasken er “foldet ud”. Tasken har justerbar rem. køb online på www.nødhjælp.dk/netbutik

pris: 80 kroner

Giv katastrofehjælp

Når katastrofen rammer, rykker vi ud øjeblikkeligt. Din støtte er livsvigtig. BRUG GIROKORTET I DAG

foto: thomas white

Giv et bidrag

foto: paul jeffrey

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

500 432

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

Post Danmark

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (03-15) DS 485-28284

Øre