Arsfolder 2013 web by Folkekirkens Nødhjælp

20 13 h책b trods kriser

책rsberetning

Fra sult og ulighed til mad og mulighed

En række fattige lande udvikler sig kolos salt i disse år. De producerer og ekspor terer, middelklassen vokser, antallet af ekstremt fattige falder, og millioner af mennesker får bedre livsvilkår: Flere børn går i skole, færre mødre og børn dør under graviditet og fødsel, og flere har adgang til rent vand og lægehjælp. Men trods den gode udvikling er sult blandt de fattigste ikke reduceret tilsvarende markant. Hvert 7. menneske på kloden går stadig sulten i seng. Overordnet skyldes det, at de fattig ste mangler muligheder for at ændre deres eget liv. For Folkekirkens Nødhjælp har det siden 1922 været en kernesag at bekæmpe sult og arbejde for, at alle mennesker har mu lighed for - og ret til - at skabe sig en værdig tilværelse. Folkekirkens Nødhjælp arbejder på flere måder: Vi står klar med nødhjælp, når krigen eller naturkatastrofen rammer. Vi arbejder med det lange seje træk for at skabe udvikling og sikre mennesker bedre levevilkår. Vi hjælper landbobefolkningerne til at tilpasse sig klimaforandringer og forebygge katastrofer. Og vi hjælper men nesker med at organisere sig og insistere på deres rettigheder, så de selv kan kæmpe for retten til mad, til lighed, sundhed, ud dannelse og retssikkerhed.

indhold

Håb trods kriser 3 om Folkekirkens Nødhjælp 4 Danmark 6 centralasien 7 afrika 8 Asien 10 mellemamerika 11 mellemøsten 12 Minerydning 13 Nøgletal 14 REDAKTØR Linda Nordahl Jakobsen, Anne Mette Futtrup REDAKTION Maiken Skeem, Nikolaj Søndergaard, Joseph Lyson Scott, Anne Hertzum Alling, Mai Gad, Jimena Carias, Almaz K. Jumaliev, Uffe Gjerding, Agnete Rishøj, Shreya Singh, Pamela Zinatu Ntshanga, Lisbeth Engbo, Peder Kristian Pedersen DESIGN Kit Halding FORSIDEFOTOS Jonas Leebeerg, Mette Lund Sørensen, NCCP TRYK Litotryk ISBN 978-87-91972-18-8

foto anne hertzum alling

håb trods kriser Henrik Stubkjær Generalsekretær

kaos og frygt For mange mennesker ver den over blev 2013 et år i krise. Konflikterne fortsatte i Syrien, hvor otte millioner civile er drevet på flugt. I november ramte tyfonen Haiyan Filippinerne og gjorde millioner af mennesker hjemløse. Og lige før jul skete der det, som ikke måtte ske i Sydsudan: Der op stod interne kampe, som skabte stort behov for hjælp. Folkekirkens Nødhjælp og partnere var klar med støtte alle tre steder takket være eks traordinære indsamlinger og stor vilje til at give i Danmark. Millioner behøvede hjælp Gennem vores partnere uddelte vi mad og anden nød hjælp inde i Syrien, hvor seks millioner men nesker er internt fordrevne. To millioner sy rere er flygtet til nabolandene, hvor de bor i flygtningelejre, i forladte bygninger, i garager eller hos lokale familier, som har åbnet deres hjem for dem. Her hjalp vi med blandt andet mad og tøj. Sammen med Netto, Føtex og Bilka samlede vi ind til Syriens flygtninge. Billederne fra kaos i Filippinerne efter tyfonen Haiyan gik verden rundt og dokumenterede, at situationen var desperat. Via vores ACTpartnere var vi straks efter katastrofen klar med akut nødhjælp. Y’s Men Region Danmark indsamlede ekstraordinært 350.000 kr. til ar bejdet. I Sydsudan blev usikkerheden så stor under de interne konflikter, at vi måtte sende vore lo kale medarbejdere hjem, evakuere vore inter nationale medarbejdere og arbejde videre fra nabolandet Kenya et stykke ind i det nye år.

Det nytter at hjælpe Trods årets voldsomme kriser, som har kostet alt for mange menneskeliv og fordrevet familier fra hus og hjem, er der grund til også at glæde sig. Vores langsigtede udviklingsarbejde går godt. Vi ar bejder fortsat med at bekæmpe sult, mindske hiv/aids og fremme menneskers sundhed. Vi støtter også lokale samarbejdspartnere i at opbygge aktivt medborgerskab og i at bekæmpe korruption. Dansk erhvervsliv tror som os på, at det nytter at hjælpe de fattigste i verden. Sammen med Bilka tog vi endnu et skridt i forebyggelsen af hiv/aids, da vi i Malawi åbnede fire nye sundhedsklinikker, som alle blev indrettet med fødeklinikker, så kvinder kan få hjælp til at undgå at over føre hiv til deres nyfødte. I foråret besøgte jeg sammen med Grundfos’ direktør Niels Due Jensen et af de ni markvandingsanlæg med Grundfos-pumper også i Malawi, som Poul Due Jensens Fond har støttet. Herhjemme blev 2013 et indsamlingsmæssigt rekordår, og da vi har styrket kommunikationen, er Folkekirkens Nødhjælp og vores arbejde i stigende grad synlig i medi erne og på twitter og Facebook. Kæmper for 1 % I 2013 tog vi også fat på nogle af de store opgaver, der kommer til at præge vores arbejde fremover. Danida vil i 2014 evaluere blandt andre Folke kirkens Nødhjælps arbejde, og evalueringen vil bestemme størrelsen af vores Danida-midler de kommende fire år. Vi deltager fortsat aktivt i debatten for at få Danmark til at yde de lovede 1 % af BNI til udviklingsbistand. Vi me ner, at forslaget fra partiet Venstre om at beskære udvik lingsbistanden med 2,5 milliarder kroner er en forkert vej at gå. En sådan nedskæring vil få katastrofale følger for de mange fattige i verden, som har brug for vores indsats. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at samle den folkelige opbakning bag Danmarks indsats for verdens fattigste.

foto mikkel østergaard

om Folkekirkens

Respekt for ethvert menneske Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menne skers lige værd. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til re ligion, køn, politisk overbevisning, race, national eller etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering. Folkekirkens Nødhjælp udfører nød hjælps- og udviklingsarbejde og mine rydning i tæt samarbejde med kirke lige og folkelige organisationer og lokale samarbejdspartnere. Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved ind samling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra Danida, EU, FNorganisationer og internationale fonde. Folkekirkens Nødhjælps øverste organ er rådet med 44 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen med repræsentan ter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet ledes af tidligere biskop Erik Nor man Svendsen og er den højeste myn

dighed. Rådet udpeger syv medlemmer til bestyrelsen, der varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse. Be styrelsen har op til 11 medlemmer. Kirsten Lund Larsen var formand for bestyrelsen frem til års skiftet 2013/14, hvor Paul Mollerup, flerårigt medlem af Fol kekirkens Nødhjælps bestyrelse og administrerende direktør for Danske Advokater, tog over. Henrik Stubkjær er generalsekretær for Folkekirkens Nød hjælp (siden 2005). Frivillige og folkelig støtte I Danmark arbejder Fol kekirkens Nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning til at hjælpe de fattigste og skabe handlemuligheder for alle, der vil være med til at bekæmpe sult og fattigdom. Det sker gennem oplysning, indsamling og fortalerarbejde. For at løfte denne opgave er Folkekirkens Nødhjælp dybt af hængig af den solide, folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, volontører, genbrugs medarbejdere samt frivillige i ungdoms- og seniornetværk og samarbejdsorganisationer. I de større byer i Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælps unge Face2Facere, der hverver faste bidragydere. På samme måde hverves et stort antal nye givere gennem telemarke ting. En række erhvervssamarbejder samt vores ambassa dørprogram er også med til at støtte arbejdet blandt verdens fattigste. Det globale og lokale arbejde bygger på partnerskaber Folkekirkens Nødhjælp arbejder med fem temaer; bekæmpelse af sult, aktivt medborgerskab for at

foto miklas njor

foto mikkel Østergaard

Nødhjælp styrke demokrati og menneskerettigheder, forebyggelse/ sundhed i forhold til hiv/aids, humanitær minerydning og katastrofeog nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp er del af ACT Alliance (Action by Churches Together), som er blandt de største internatio nale katastrofeog udviklingsaktører med over 25.000 ansatte i flere end 130 lande. ACT Alliance har hovedkon tor i Geneve i Schweiz og fik i 2013 den eftertragtede HAPcertificering, som er et kvalitetsstempel for nødhjælps- og udviklingsorganisationer. Sammen med ACT Alliance-partnere har Folkekirkens Nødhjælp fælles kontorer i 11 fokuslande. Desuden har vi fælles programmer i Cambodja, Honduras, Kirgisistan og Zambia. Samarbejdet i ACT Alliance betyder bedre og mere effektiv koordinering i både udviklings-, katastrofeog fortalerarbejdet. Kirker og progressive folkelige organisationer spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de un dertryktes og udstødtes sag. Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere, kirkelige og folkelige organisationer, menneskerettig hedsgrupper, organisationer, der arbejder med hiv/aids og landbrugsorganisationer. Partnerskaberne sikrer, at hjæl pen er forankret lokalt og når de fattigste. Vi arbejder både i Danmark og internationalt med at på virke politikere og beslutningstagere til fordel for de fat tigste og deres rettigheder og med at oplyse om årsagerne til nød og ulighed for at engagere folkelig og politisk hand lekraft til at ændre de strukturer og politikker, der ofte lig ger bag sult, fattigdom og udstødelse.

Folkekirkens Nødhjælp har hovedkontor i København med omkring 150 medarbejdere og frivillige. På vores kontorer i Århus, Odense, Aalborg og Kolding arbejder landskonsulenter, frivillige og gadehververe. Vi har regionale kontorer i 11 lande. På nødhjælp.dk og Facebook sender vi hver dag nyheder om vores arbejde. Hjemmesiden danchurchaid.org tilbyder sammen med actalliance.org nyt på engelsk om det globale udviklingsog nødhjælpsarbejde. Hver anden måned udsender vi Magasinet til omkring 70.000 bidragydere. Magasinet skriver om udviklingstemaer og Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude og hjemme.

2013 danmark Stor opbakning Danskerne har igen vist vilje til at hjælpe mennesker i nød. Det viser de mange tilkendegivelser, nye støt ter og store indsamlinger, som Folkekirkens Nødhjælp fik i 2013. Kendisser fra ambassadørprogrammet støttede op om arbej det ved at rejse ud og se og komme hjem og fortælle; Rasmus Botoft og Martin Buch fra Rytteriet besøgte Uganda, og skue spillerne Kirsten og Mille Lehfeldt var i Myanmar. Søskendeparret, skuespillerne Nicolas og Laura Bro, gik på gaden sammen med 19.000 andre frivillige fra Nørrebro til Nørre Nebel, hvor de samlede 13 mio kr. ind ved Sogneindsamlingen i marts. Op til indsamlingen kørte unge volontører landet rundt med Sultkaravanen for at engagere konfirmander og spejdere i kampen mod sult. Elever fra Nørre Nissum Efterskole satte fokus på palæstinen sernes vilkår, da klassen rejste til Vestbredden og plantede 400 oliventræer på palæstinensiske marker. Og en gruppe ældre fri villige fra genbrugsbutikkerne rejste til Kirgisistan for at besø ge selvhjælpsgrupper, som får støtte fra ’Projekt Bedstehjælp’.

Frivillige bekæmper sult Mange gange i løbet af året har danskerne givet kontante bidrag til arbejdet for verdens fattigste. 76 millioner kroner blev doneret ved Danmarks Ind samlingen. Heraf fik Folkekirkens Nødhjælp ca. syv millioner kroner til at bekæmpe sult i Uganda. På Roskilde Festival or ganiserede NU (Nødhjælpens Ungdom) 170 frivillige ved en pantbod, som samlede 100.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult. Også ved Skovrock i Aalborg var

Sammen med Caritas, Kristeligt Dagblad og Danmission samlede Folkekirkens Nødhjælp mere end tre millioner kroner ind til flygtninge fra krigen i Syrien. Og da tyfonen Haiyan ramte Filippinerne i begyndelsen af november, var danskerne klar igen til at hjælpe de tusinder af men nesker, som havde mistet alt. Folkekirkens Nødhjælps erhvervsnetværk – ’Katastrofeberedskab 365’, der er sat i verden for netop at hjælpe mennesker, som pludselig mister alt, er vokset støt; fra 250 virksomhedsmedlemmer ved årets begyndelse til 1.100 ved udgangen af 2013.

Dialog på flere måder Folkekirkens Nødhjælp arbejder med dialog på mange fronter. I juni deltog vi ved Folkemødet på Bornholm med kampagnen ’Mad nok – dit og mit ansvar’ for at sætte fokus på sult. Senere på sommeren udgav vi - som indlæg i debatten forud for regeringens klimaudspil – rapporten ’The story of Sadness’, der fortæller, hvordan klimafor andringer påvirker de fattigste lande. Folkekirkens Nødhjælp stod i november i samarbejde med ulandsorganisatio

Folkekirkens Nødhjælp havde 4.000 Facebook- venner i begyndelsen af 2013. i løbet af året strømmede titusinder til, så vi ved årets udgang rundede 80.000.

NU aktiv, og overskuddet fra pantindsamlingen blev delt mel lem Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp. Cafe Nutid i Nørregade i København kunne fejre etårsfødselsdag og en må nedlig omsætning på 100.000 kr. Næsten 3.100 frivillige i Folkekirkens Nødhjælps 126 genbrugs butikker har slået ny rekord med et overskud på 21,6 millio ner kroner. Og frivillige i 40 af butikkerne var i 2013 på kursus i blandt andet varepræsentation, prissætning og rekruttering.

nen IBIS for et besøg af partnere og et de batmøde om demokratiets tilstand op til præsidentvalget i Honduras. I julemåneden arrangerede vi sammen med Københavns Domkirke og Sydafrikas ambassade en be vægende mindehøjtidelighed for Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela, hvor hele Danmark fik mulighed for at sige farvel.

3 foto martin schubert

Vi vil takke jer, for I har lært os at overleve. Leder af selvhjælpsgruppe om Projekt Bedstehjælp

centralasien Migranter får hjælp Det er et år siden, at Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance-medlem ICCO Cooperation sø satte et omfattende regionalprogram ’Centralasien på farten’ for at hjælpe re gionens mange fattige og meget dårligt stillede migrantarbejdere til bedre livsvil kår og flere rettigheder. Programmet in volverer 25 civilsamfundsorganisationer fra græsrods- til politisk niveau, 74.672 migranter og deres familier i fire lande, 34 byer og 418 landsbyer. For at bakke op om migrantproblema tikken støttede Folkekirkens Nødhjælp det første regionale forum om migration for Rusland, Kazakhstan og Kirgisistan. Både civilsamfundsorganisationer og repræsentanter fra de tre landes rege ringsinstitutioner deltog ved forummet. Bedstehjælp til sårbare ældre Ikke kun migrantarbejdere og deres ægtefæller og børn kæmper for et vær digt liv i Centralasien. Også ældre men

nesker er en udsat gruppe. Derfor fortsætter Folkekir kens Nødhjælp sit arbejde ’Projekt Bedstehjælp’ med sårbare ældre i Kirgisistan, som må leve for en måned lig pension på omkring 300 kr. Folkekirkens Nødhjælps partnere arbejder også for at sikre ældre menneskers rettigheder. Det sker blandt andet ved at undervise de ældre i, hvilke rettigheder, de har, og ved at organisere de ældre i grupper, så de står stærkere. Rettighedsar bejdet byder også på aktiviteter, som kan give nogle af de ældre en ekstra indtægt. En af Folkekirkens Nød hjælps partnere har taget initiativ til at skaffe hjemme sygepleje til flere end 300 ældre mennesker, der ikke er i stand til at forlade deres hjem.

Mere fred – færre konflikter Det store TASK Konsortium, der er et samarbejde mellem syv internati onale ngo’er og otte lokale samarbejdspartnere, og som blev skabt efter de voldsomme sammenstød i regionen i 2010, er afsluttet. I 2013 tog Folkekirkens Nødhjælp især fat på at implementere den del af projektet, der skal mindske konflikter og opbygge fred i Kirgisistan. Et pilotprojekt, der skal give psykosocial hjælp til grupper af mennesker i 14 mindre lokalsamfund, blev også sat i verden i 2013.

Afrika Stærke afgrøder og vandingssystemer I flere lande på kontinentet har fattige familier i landdistrikter fået bedre muligheder for at forsørge sig selv. Det skyldes blandt andet, at Folkekirkens Nødhjælp har været med til at udvikle landbruget. I Malawi har bønder fået soldrevne overrislingssystemer, så de nu kan så og høste både afgrøder af bedre kvalitet og større mængder to-tre gange om året. Andre familier har fået særlige afgrøder, den såkaldte hybridmajs, durra og hirse, som alle sikrer en god ernæring. Her er desuden bygget opbevaringslagre, så de mange afgrøder kan holde sig i længere tid. Også i Etiopien har man lavet forsøg med nye afgrøder. De sydamerikanske frøsorter, quinoa og amarant, og de for os danskere så kendte æbletræer er blevet en stor suc ces i landet på Afrikas Horn. Amarant indgår nu i mange lokalsamfunds daglige kost, quinoa er på vej til at blive godkendt som kommerciel afgrøde, og en lokalregering har åbnet en planteskole, der dyrker kimplanter til æbletræer. Vandbeholdere og damme til kvægavlere og nye vandings systemer til landmænd har også været med til at forbedre landbefolkningernes vilkår. I Sydsudan har man bygget diger for at beskytte afgrøder ne mod oversvømmelser. Diger mindsker også risikoen for vandbårne sygdomme.

Rettigheder gennem fællesskaber Rettigheder var helt eller delvis omdrejningspunktet i flere projekter, som Folkekirkens Nødhjælp og partnere stod for i Afrika i 2013.

foto peter høvring

I Uganda har dialog med lokale myndig heder og den nationale regering ført til, at der kan tales om korruption og arbej des lokalt med at bekæmpe den. Dialog har også skabt en national jordpolitik, der har fokus på fordeling af jord, på miljø, på at beskytte hyrdefolkenes dyrs græsningsarealer og på at sikre kvinders ret til at eje jord. Desuden har der været så stor fokus på børns ret tigheder, at antallet af piger, der bliver omskåret i den nordøstlige Karamojaregion, er faldet, og i den sydvestlige del af landet er der vedtaget lokale love om at beskytte børn. I arbejdet med at inddrage kvinder og skabe økonomisk, social og politisk li gestilling har Folkekirkens Nødhjælps partner i Zambia gennem lokalradio og teater på markedspladser skabt dialog mellem befolkningen og lokale kvinde lige politikere. Politikerne har dermed fået større viden om kvinders særlige problemstillinger og ideer til, hvordan man løser dem. Arbejdet har desuden ført til en plan for en lovgivning om lig hed mellem kønnene. I kirkerne, hvor man har arbejdet med ligestilling gen nem nogle år, er antallet af kvinder i beslutningsorganer stigende.

foto valgedur hvidt larsen

Det er ikke en tjeneste, vi beder om, når vi gerne vil lukkes inden for i politik. Det er vores ret, som vi kræver. Gladys Mutukwa, Zambia National Womens Lobby

I Malawi organiserede Folkekirkens Nødhjælp en konference om den valgproces, der skal finde sted ved valget i 2014, og gennem 300 sparelåne-grupper, som i 2013 blev dannet i landsbyer, har Folkekirkens Nødhjælp og partnere kontakt til lokalsamfund, hvor vi arbejder med information om menneskerettigheder. I Etiopien har dialog og partnerskab mellem civilsamfund og lokalregering meget konkret ført til en udvidelse af et nybygget vandingssystem, som lo kalsamfundet havde behov for. Verdens yngste stat Sydsudan var ind til december i positiv udvikling. Også her var aktivt medborgerskab en væ sentlig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Der blev arbejdet med fred og forsoning mellem lokalsamfund, og

sammen med partneren South Sudan Law Society blev et projekt om at afskaffe dødsstraf sat i værk med stor succes. Men i december brød brutale kampe imidlertid ud over hele landet. Det, som i juli blot lignede en regeringsrokade, havde udviklet sig til strid mellem regeringsstøtter og oppositions fraktioner og mellem stammer. Konflikten medførte, at titu sindvis af mennesker måtte flygte fra deres hjem. Mennesker på flugt Folkekirkens Nødhjælp var klar med assistance til flygtninge flere steder i Afrika i 2013. Flere end 60.000 flygtninge fra DR Congo fik nødhjælp, og i flygtningelejren Kakuma i Kenya er kvæg blevet vaccineret, 125.000 mennesker har fået adgang til rent vand, og føde varesikkerheden er dermed forbedret. I de flygtningelejre i Sydsudan, som huser flere tusinde internt fordrevne familier, der har været ofre for kvægtyverier og oversvømmelser, har Folkekirkens Nødhjælp støttet med kontanter og redskaber som f.eks. fiskekroge, så flygtningene kan få deres basale behov dækket. Desuden har 17.500 børn fra lejrene fået bedre adgang til uddannelse.

Asien Demokratisk håb og ret til at stemme 2013 var valgår i flere lande i Asien. I Nepal, Bangladesh, Inden og Cambodja arbejdede Folkekirkens Nød hjælp med at sikre særligt sårbare grup per — blandt andre kvinder og dalitter — retten til at stemme ved frie og fair valg. I Nepal var der genvalg for at skrive en ny grundlov. Bangladesh havde præsident valg, Indien valgte sin lovgivende forsam ling, og i Cambodja var der nationalvalg, som forløb fredeligere end ventet, og som derfor tændte nyt håb om, at Cam bodja kan forandres ad demokratisk vej. I Indien har en årelang ihærdig lobby isme for at sikre de allerfattigstes ret til mad givet resultat. Den indiske regering vedtog i 2013 den skelsættende ’Ret til mad’-lov, der kommer 82 millioner fat tige indere til gode. Folkekirkens Nød hjælps partner, Center for Equity Studies, var med til at udforme lovudkastet. foto mikkel Østergaard

mellemamerika Frygt for konflikt 2013 var valgår i Honduras. Valget var det første efter statskuppet i 2009, hvor den demokratisk valgte præsident Zelaya blev afsat. Siden statskuppet har det spirende demokrati og menneskerettigheder været under pres. Derfor frygtede man konflikter op til — og efter — valget. Men valgprocessen forløb nogenlunde roligt. Under og efter valget satte Folkekirkens Nødhjælp ind med et nødvendigt arbejde på at mindske polarisering blandt rivaliserende grupper. Flere ressourcer i landbruget På landsplan brugte Folkekirkens Nødhjælps partnere megen tid og opmærksom hed på valgprocessen. Men på lokalt plan lykkedes det familier fra de mest sårbare befolkningsgrupper i det vestlige Hondu ras at udvikle strategier for bedre at kunne brødføde sig selv. Blandt andet stiftede de lokale — med støtte fra Folkekirkens Nødhjælps partner i provinsen Intibucá — 63 familiefarme for i fællesskab at udvikle landbruget. Gennem familiefarmene er det lykkedes at skabe bæredygtige produktioner, at sikre fa milierne større og bedre udbytte af deres landbrug og dermed også en bedre økonomi.

Kvinder mod vold Mange kvinder i Honduras oplever at bli ve udsat for vold enten i hjemmet eller tilfældig vold på gaden. I 2013 besluttede en gruppe kvinder at skabe opmærksomhed om det omfattende problem. De organiserede en række kampagner, der blandt andet mindede myndighederne om deres pligt til at forebygge vold mod kvinder og straffe voldsmændene. Kampag

nen blev støttet af et samarbejde mellem ulandsorganisationen IBIS og Folkekirkens Nødhjælps partnere, ’Las Hormigas’, Cen ter for Kvinders Rettigheder og Forum for Kvinders Liv. Flere medier var også partnere i projektet og bragte indslag om kampag nerne for kvinders rettigheder, blandt andet den folkelige radiostation, Radio Progreso, og forsknings- og analysecentret ERIC.

Forberedt på katastrofe Hvert år må Honduras befolkning døje med vejr ligets kræfter, når landet bliver ramt af orkaner, regnskyl og oversvømmelser. Folkekirkens Nødhjælp arbejder på flere niveauer for at mindske konsekvenserne af de tilbagevendende naturkatastrofer. I 2013 fik familier fra 23 lokalsamfund og to kommuner ny viden, nye kompetencer og ny praksis til at forebygge katastrofer og at håndtere dem, når de rammer. Blandt andet byggede lokalsamfundene lagre til fødevarer og til andre fornødenheder, som familier har brug for i en nødsituation. Fa milierne blev desuden undervist i, hvordan de udnytter deres ressourcer bedre under en katastrofe.

Det er et af de vigtigste og største skridt, der nogensinde er taget i Indien. Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Birgitte Qvist-Sørensen om ny lov i Indien, der skal sikre de fattigste adgang til billige fødevarer

I Myanmar bliver demokratiets vej løbende asfalteret. Freds forhandlinger er i gang, muligheden for på sigt at ændre for fatningen diskuteres, og ved årets udgang var alle politiske fanger blevet løsladt. Racemæssige og religiøse stridigheder er dog blusset op indimellem. En ny ngo-lov, der er formuleret i et samarbejde mellem regeringen og ngo’erne, er en mile pæl, som kan fremme et levende og frit civilsamfund. I takt med demokratiets spiren i Myanmar bliver Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt de tusindvis af flygtninge, som bor i flygtningelejre på den thailandske-myanmarske grænse, mere og mere fokuseret på at forberede myanmarerne på at vende hjem. Folkekirkens Nødhjælp færdiggjorde registrering af alle flygtningene i 2013, hvilket vil lette arbejdet fremover. Katastrofehjælp efter voldsomt vejr Umiddel bart efter at tyfonen Haiyan ramte Filippinerne i november, var Folkekirkens Nødhjælps partnere klar med mad, vand, tæpper, ly og anden nødhjælp til nogle af de tusinder af men nesker, som fik deres hjem ødelagt, og som mistede deres eksistensgrundlag, da fiskerbåde, marker og kokostræer blev tilintetgjort. I kølvandet på tyfonen opstod et stort behov for, at tyfonens ofre kunne få midler at overleve for, indtil der var

mere orden i kaos. Folkekirkens Nødhjælp sendte derfor en ekspert til Filippinerne for at hjælpe med at etablere systemer, så de berørte familier kunne få løn for at hjælpe med oprydningsarbejdet. Også Cambodja blev ramt af ekstremt vejr. To tredjedele af landet stod under vand efter voldsomme regnskyl i efteråret, og Folkekirkens Nødhjælp hjalp flere end 9.000 familier i fem provinser. Gennem de senere år har klimaet skabt store problemer for landets risbønder. Derfor bliver der etableret vejrstationer, der advarer bønderne, så de kan gardere sig mod ekstremt vejr. I Pakistan er det igangværende konflikter i stammeområderne mellem Afghanistan og Pakistan, der skaber behov for hjælp. Folkekirkens Nødhjælp arbejder her for at sikre lægehjælp til de mennesker, der er flygtet fra konflikterne. Hjælpen har været med til at hindre storskala-epidemier. foto maria n. hastrup

Fremtiden tegner til en yderligere forringelse af de demokratiske institutioner, som stadig er under den magtfulde og økonomiske elites politiske kontrol.

Tirza Flores Lanza, Honduras’ repræsentant i Folkekirkens Nødhjælps partnergruppe

MELLEM ØSTEN

foto paul jeffrey

Syriske flygtninge hjulpet gennem vinteren I 2013 åbnede Folkekirkens Nød hjælp et kontor i Libanon for at øge hjælpen til de mange ofre for den fortsatte krig i Syrien. Hjælpen bestod blandt andet af tæpper, varmt tøj og komfurer til 3.000 syriske familier, som er flygtet til Bekaa-dalen i Libanon og til Jor dan. 1.500 palæstinensiske familier fra Syrien og mange lokale værter, som bor i flygtninge lejre i det sydlige Libanon, fik madkuponer og psykosocial støtte. Palæstinensere mangler rettigheder I Gaza har ødelæggelserne af tunnellerne mellem Egypten og Gaza betydet, at famili ernes dagligdag er blevet væsentligt vanske ligere. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med projekter, som skaber job til ledige, giver psykosocial støtte til børn, og sikrer bedre er

næring til de mange fejlernærede småbørn. I 2013 sat te Folkekirkens Nødhjælp desuden ekstra fokus på at tale palæstinensernes sag over for det internationale samfund og for at give folk mulighed for at bevæge sig mellem Gaza og Egypten og sælge varer til hinanden. På Vestbredden vedblev Folkekirkens Nødhjælp og partnere med at gøre opmærksomme på den fortsat te nedrivning af palæstinensiske hjem. Her støttede vi desuden et nyetableret kooperativ i Jordan-dalen for at højne landmændenes fødevareproduktion, øge kvaliteten af deres produkter og sikre dem adgang til markederne. For også at sikre beduinsamfund i Betlehem og den sydlige del af Vestbredden bedre vilkår har de dels fået husholdnings- og landbrugsvandreservoirer, og nogle har fået elektricitet for første gang i deres liv via sol paneler. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også konkret for at styrke kvinders rettigheder i Palæstina. Anden fase af ’Women’s Inheritance Denied Project’ er sat i gang i Gaza og på Vestbredden med vægt på at involvere mændene som såkaldte forandringsagenter. Blandt andet deltager også mænd i workshops om kvinders rettigheder. Libyens kvinder har ret til at være med Kvinder i Libyen har ikke megen adgang til viden om politik og heller ikke til at deltage i landets politiske liv. For at finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan, har Folkekirkens Nødhjælp i 2013 udført et omfattende studie af libyske kvinders deltagelse i politik og offent liggjort resultaterne i rapporten ’Building a better Libya together? — Perspectives of men and women on the political engagement of women’. Rapporten skal blandt andet gavne otte lokale partnere, som alle arbejder på at forbedre kvinders rettigheder og øge den generelle offentlige bevidsthed om kvinders situation i Libyen.

foto Tobias Selnæs Markussen

Efter regntiden, når græsset er højt, har vi oplevet eksplosioner, hvor folk er blevet dræbt Machar Jokuc, landsbyleder i Sydsudan

minerydning

Hjælp til civile efter krig Selvom rydning af farlige krigsefterladenskaber stadig er en meget vigtig opgave for Folkekirkens Nødhjælp, blev 2013 året, hvor minerydnings afdelingen for alvor kastede sig over arbejdet med at hjæl pe civile mod efterdønninger af krig og konflikt. Det sker gennem projektet ’Safer Communities’, som underviser i, hvordan man håndterer faren ved krigsefterladenskaber, og hvordan man reducerer væbnet vold.

Sikrere samfund uden væbnet vold I Libyen ar bejder Folkekirkens Nødhjælp blandt andet på at mindske den vold, som finder sted med brug af skydevåben. Derfor uddeles våbenskabe. I en politisk virkelighed, hvor afvæb ning af civile ikke kan lade sig gøre, skal våbenskabene sikre, at de mange våben i omløb opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn. Folkekirkens Nødhjælp har også med succes fortsat sit psykosociale arbejde med krigstrau matiserede skolebørn. Børn genkender farlige miner 2013 blev også året, hvor der for alvor blev opbygget minerydningsaktivi teter i DR Congo og Sydsudan. I begge lande udføres de cideret rydning og undervisning i minefare, så de lokale undgår ulykker. Der er mange konkrete eksempler på, at undervisningen virker. Den 12-årige dreng Ebengo Chamu longo fra DR Congo er et af dem. Han fandt en granat på sin mors mark, genkendte den fra undervisningen og vidste, at den var farlig. I stedet for at samle granaten op, fortalte han medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp om fundet,

der derefter blev destrueret. I slutningen af året satte en ny konflikt i Syd sudan desværre en midlertidig stopper for ar bejdet i landet, men Folkekirkens Nødhjælp er klar til igen at hjælpe civilbefolkningen i 2014.

Minerydning i Mali og benproteser i Myanmar Flere andre steder i verden træ der Folkekirkens Nødhjælp til med ekspertise om miner, rydning og hjælp til ofrene. Da FN i 2013 bad om hjælp til at rydde op efter kon flikten i Mali, bød Folkekirkens Nødhjælp sig hurtigt til. Her får lokale fra den utilgængelige Kidal-region nu hjælp til at undersøge graden af kontaminering af krigsefterladenskaber og til at gennemføre undervisning i at undgå ulykker. Via EU er der skaffet finansiering til at genop tage minerydningsarbejdet i Laos. Og i nabo landet Myanmar har pengene fra ’Giv et ben’kampagnen fra julen 2012 udstyret mange mineofre med benproteser. Meget konkrete forbedringer i dagligdagen har indbyggere i Moxico-provinsen i det østlige An gola fået, da Folkekirkens Nødhjælp har afslut tet minerydningsarbejdet i et stort område, som lokalbefolkningen nu har bygget huse på. I Libanon har mineryddere siden 2007 ryddet miner på seks millioner kvadratmeter jord.

en robust organisation

guatemala

honduras

Gennem de senere år har Folkekirkens Nød hjælp lagt sig i selen for at blive en mere økonomisk robust organisation. Det skyldes dels, at flere af vore store donorer, blandt andre EU, stiller nye krav til ngo’er om større egenkapital, og dels, at donorerne udbetaler bevillingerne i mindre portioner, så ngo’er derfor selv skal have økonomi til at ’lægge ud’, indtil pengene kommer fra donoren. Ønsket om større robusthed skyldes også helt almindelig husholdningsfornuft: Folkekirkens Nødhjælp vil spare op, så vi kan imødegå dår lige tider, og så vi kan søsætte nye og vigtige projekter, når der er brug for dem.

nicaragua

Årets overskud på 15,5 mio. kr. bidrager til at øge Folkekirkens Nødhjælps robusthed som organisation og samarbejdspartner.

Nøgletal omsætning og administration total Nettoomsætning Administrationsprocent

10%

2009

9,7%

2010

9,6%

2011

9,0%

2012

600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 8,7% 0

2013

millioner kr.

2013 var et godt år. Indtægterne nåede op på 572,5 mio. kr., hvilket er 12,1 mio. kr. mere end året før. Vi har fastholdt det rekordhøje 2012-forbrug på 446 mio. kr. til udviklingsog katastrofehjælp. Samtidig lykkedes det at bruge færre penge end budgetteret til drift af sekretariat, regionalkontorerne og til kommunikations- og indsamlingsaktivite ter i Danmark, så administrationsprocenten faldt fra 9 % i 2012 til 8,7 % i 2013. Det bety der, at årets overskud er 15,5 mio. kr. Den store stigning i Folkekirkens Nødhjælps samlede indtægter i 2013 skyldes blandt andet, at vi har modtaget betydelig mere fra internationale donorer. Desuden er de umærkede indsamlede midler steget, her under indtægterne fra genbrugsbutikkerne, og flere danskere har doneret arv til Folke kirkens Nødhjælp. Geografisk er Afrika fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp har størst akti vitet. 44 % af udgifterne til vores samlede hjælpeindsats bliver brugt der. Aktiviteterne er steget en anelse i Mellemøsten og er fal det tilsvarende i Asien. Vi brugte 7,8 mio. kr. mere på udviklingsprojekter i 2013 end året før, vi øgede den humanitære minerydning med 1,1 mio. kr., og vi brugte 9,7 mio. kr. min dre ved humanitære katastrofeprojekter. Faldet i katastrofehjælpen skyldes primært færre bevillinger fra EU.

rusland

kasakhstan

kirgisistan

tajikistan

syrien libanon libyen

palæstina jordan

pakistan

nepal

laos bangladesh

myanmar mali

indien

sudan

sydsudan

cambodja

somalia

thailand

etiopien uganda burundi

filippinerne

kenya

dr congo angola

malawi zambia

zimbabwe

her arbejder vi Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller katastrofearbejde Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsprogrammer

Øvrige indtægter 0,5% Sekretariatsudgifter 10% Indsamling 7%

Gaver, kollekter m.v. 23% internationale donorer 19%

Oplysning 3%

Udviklingshjælp 38%

genbrug overskud 4% eu-bevillinger 14,5%

særlige indsamlinger 2% Katastrofehjælp 42%

Danida-bevillinger 37%

det gik pengene til

her kom pengene fra Gaver, kollekter m.v. 134,1 genbrug, overskud 21,5 særlige indsamlinger 13,0 Danida-bevillinger 213,2 eu-bevillinger 83,3 internationale donorer 106,3 Øvrige indtægter 1.1 I alt 572,5

Udviklingshjælp 213,8 Katastrofehjælp 232,1 heraf humanitær minerydning

75,2 millioner kr.

millioner kr.

Oplysning 18,3 Indsamling 38,4 Sekretariatsudgifter 54,2 I alt 556,8

Anvendte midler 44%

21%

18%

Afrika

Asien

mellemøsten

6% europa

3% mellemamerika

8% Globalt

Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk

nødhjælp.dk