Isam B lær ham bedre at kende 6 Hjælp til Haiti genopbygningen er godt i gang 18 Smagsdommerne anmelder blad sådan har du aldrig set Afrika før 20
1 10
Magasinet
nr. 1 marts 2010 Folkekirkens Nødhjælp
sult Fisken i Folkekirkens Nødhjælps logo symboliserer mad til verden. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for organisationen siden 1922
1 10
Redaktion
Marianne Lemvig [ansv.], Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg Jarbøl, Mette Lund Sørensen Grafisk Design
Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik
Kit Halding Tryk
KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
80.600 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 29. april 2010 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense
Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800 Folkekirkens Nødhjælp i Århus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660 Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg
Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272 Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg
Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.nødhjælp.dk
Godt nyt fra udviklingsfronten Det er ret nemt at blive deprimeret, når man som jeg arbejder i nødhjælpsbranchen. Jeg bliver trist, når jeg skal formidle, at hvert minut dør ti børn af sult verden over. Jeg bliver trist, når jeg skal udvælge billeder af jordskælvsofre i Haiti og ser fortvivlede forældreløse børns ansigter. Og jeg bliver trist, når jeg må indrømme, at vi trods al vores gode vilje og engagement ikke formåede at få verdens regeringsledere til at hive en klimaaftale i land i december. Men der er også lyspunkter. Og dem er der faktisk rigtig mange af i dette magasin. Det gør mig glad. Jeg bliver glad af at læse, at der trods alt er løsninger på sultens onde cirkel i verdens fattigste lande. Læs temaet på side 10 og bliv klogere på, hvad ny bioteknologi kan gøre for de over en milliard mennesker, som dagligt slås mod sult. Jeg bliver glad af at få en fattig familie i Bangladesh præsenteret som aktive personer og ikke som ofre, selvom de kæmper mod cykloner, sult og klimaændringer. I reportagen på side 14 reagerer familien Sana på, at de ikke har mad nok ved kun at få et barn. De er ikke ofre, men de har stadig brug for hjælp. Og jeg bliver helt glad i låget, når jeg hører, at over 20.000 danskere snører vandrestøvlerne og hanker op i indsamlingsbøssen for at gå ud på gader og stræder og bede om hjælp til en god sag – nemlig at bekæmpe sult, sådan som Folkekirkens Nødhjælp har gjort det siden 1922. Verden er ikke sort/hvid – enten/eller. Den er både/og. Her i Magasinet er der lidt af det hele. Om du bliver glad eller trist, så håber jeg, at du i hvert fald har fået lyst til at handle på dine følelser – god fornøjelse med læsningen. Marianne Lemvig Redaktør magasinet@dca.dk
Der er brug for massive investeringer i landbruget i u-landene og en teknologisk revolution på landbrugsområdet, hvis vi skal bryde sultens onde cirkel og mætte en milliard sultende. Bioteknologi er et af redskaberne til at løse problemet, men en egentlig løsning kræver øget finansiering fra de rige lande.
side 10
indhold Isam B
Han er kendt for sangene ”Aicha” og ”Guantanamo”, men hvad kan gøre ham glad og rigtig sur? Og hvad læste den danskmarokkanske musiker som 6-årig? Få svaret i interviewet.
side 6 Jord er guld værd
Familien Sana i Bangladesh har ikke mad nok og må låne penge for at klare sig. Mere jord vil sikre dem.
side 14 Genopbygning af Haiti
Folkekirkens Nødhjælp inddrager de lokale i genopbygningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Rent vand, sanitet, husly og mad har nået over 150.000 jordskælvsofre.
side 18 Smagsdommerne
En chefredaktør, en lektor i udviklingsstudier og en ligestillingsekspert uddeler anmelderfisk til nyt afrikansk mode- og kulturblad ARISE.
side 20 3 1/10
magasinet/nyt
Man kan blive glad for små fremskridt. I Zimbabwe er det en god nyhed, at kun to millioner mennesker sulter. Normalt er tallet nemlig langt højere. Det er nu muligt at købe majsmel uden at skulle på det sorte marked. I den tørkeramte sydlige del af landet, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, ser det oven i købet ud til, at regnen kommer lige på det rigtige tidspunkt. De majsplanter, som landmændene har stående, klarer sig glimrende. Men andre steder i landet står det værre til. Her lader regnen vente på sig. De to millioner mennesker, som ikke kan dyrke nok til eget forbrug, får i dag hjælp af private hjælpeorganisationer og FNs verdensfødevareprogram. Sådan har det været i de senere år, hvor klimaændringerne har forværret det ustabile vejr, og landets forfejlede landbrugspolitik kun har gjort ondt værre. Folkekirkens Nødhjælp arbejder stadig med uddeling af såsæd og undervis ning af landmændene i bedre dyrkningsmetoder. Og når det går galt, uddeler vi fødevarehjælp fortrinsvis til de fattigste.
Kun millioner sulter i Zimbabwe
Vidste du at...
du kan komme til landsmøde lørdag den 24. april i Odense Congress Center og få chancen for at diskutere Folkekirkens Nødhjælps arbejde på kryds og tværs?
Hør dejlig musik og støt Haiti samtidig. En lang række danske kunstnere har indspillet en støtte-single med gospel-musik for at hjælpe ofrene for jordskælvet i Haiti. Gospel-sangen ”Every little prayer counts” er skrevet af blandt andre Julie Lindell, der fik ideen efter at have set en tv-reportage, hvor en haitianer lå fastklemt under en mur. Manden fortalte, at han havde bedt til Gud og stolede på, at hans bøn var blevet hørt. Blandt de medvirkende er sangerne James Sampson, Alberte Winding, Marie Carmen Kop pel, Linda Andrews, Benjamin Koppel, Seest, Laura Kjærgaard – og mange flere. Singlen kan downloades på tdcmusik.dk og koster 20 kr. Pengene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Haiti.
Støttesang til Haiti 1/10 4
Tilmelding fra den 9. marts på www.nødhjælp.dk/landsmøde
Håb for Burmas unge ”Jeg drømmer om at blive lærer, så jeg kan tage hjem og undervise børnene i min landsby,” siger 16-årige Mu Naw. Hun er en de unge burmesiske flygtninge, der måske vil få sin drøm opfyldt, når danske gymnasieelever i efteråret samler ind til Operation Dagsværk. I år vil pengene gå til uddannelse af over 6000 unge burmesere, der enten er internt fordrevne i deres hjemland eller lever som illegale flygtninge i Thailand. Desuden vil hundredvis af lærere komme på efteruddannelse, og undervisningen vil blive moder niseret, så de unge bliver klædt på til at medvirke til udvikling af demokratiet i Burma. Det er 10. gang, Operation Dagsværk vælger at støtte et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. Den seneste gang var i 2005, hvor gymnasieeleverne slog alle rekorder og arbejdede sig til 8,3 millioner kr. til undervisning af børn i Kirgistan.
Indsamlingsbøsserne går igen Ved sogneindsamlingen søndag den 7. marts lancerer Folkekirkens Nødhjælp over 20.000 nye, genanvendelige indsamlingsbøsser. Indsamlingsbøsserne, som er designet af Anne Mousten og Kit Halding, har både miljømæssige og økonomiske fordele: De gamle bøsser kunne ikke genbruges – det kan de nye. Og klimaet nyder også godt af de nye bøsser pga. den sparede transport ved forsendelse og ved, at bøsserne ikke længere kasseres til forbrænding efter hver indsamling.
Det ta’r kun tre timer
HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Desmond Tutu under FC Savannas fane To af Danmarks top-fodboldspillere, Johan Absalonsen og William Kvist, fik sig en på opleveren, da de under klimatopmødet mødte ærkebiskop Desmond Tutu og inviterede ham med på nødhjælpsholdet FC Savanna. ”Tutu var meget begejstret for FC Savanna og ønskede os held og lykke med det. Og så snakkede vi selvfølgelig lidt fodbold og fik sagt på gensyn til VM i Sydafrika næste år,” fortæller en begejstret William Kvist. Johan Absalonsen gik fra mødet med Tutu med en fantastisk oplevelse i bagagen: ”Tutu bad os fortælle politikerne, at de er nødt til at handle stærkt over for klimaforandringer. Det påvirker jo én. Det var stort at møde én af verdens meget store mænd.”
Karen og jeg har fire børn. De er vidt forskellige – nogle gange umulige og andre gange uimodståelige. Vi elsker hver af dem, og når vi ser igennem deres teenage-attitude, kan vi også se, at kærligheden er gengældt. Vi er så privilegerede, at vi kan give dem tryghed og gode rammer at vokse op i. I denne måned er vores ældste datter rejst fire måneder til Ghana, hvor hun skal arbejde med Fair Trade. Hun vil møde en verden, som er meget anderledes, og hvor tryghed er en luksus, som mange forældre ikke kan give deres børn. Vi skal ikke mere end nogle få tusinde kilometer væk, før almindelige forældre som os ikke engang kan give deres børn et ordentligt måltid mad om dagen. En forfærdende virkelighed, som næsten ikke er til at bære. Det er en virkelighed, jeg har fået sat helt konkrete ansigter på – ved uddelingen af beriget majsmel i Etiopien og ved mødet med en lille familie, der måtte flygte fra krigen i det nordlige Uganda. Sult er verdens største problem i dag. Flere end en milliard mennesker sulter. Når børn sulter, mister de evnen til at modtage indlæring, deres immunforsvar forringes, de bliver sløve og apa tiske, og sulter de i længere perioder, får de varige hjerneskader. Søndag den 7. marts får du og jeg igen en praktisk mulighed for at bekæmpe sult i verden, når Folkekirkens Nødhjælp holder den årlige sogneindsamling. Sidste år var flere end 22.000 danskere ude at samle ind. Jeg håber, at du også i år har lyst til at give en konkret hånd til de mange familier, som mangler mad. Vi kan faktisk gøre en forskel. Tre timers indsamling lyder ikke af meget, men for tusindvis af mennesker betyder det alt.
5 1/10
magasinet/nyt
Isam Bs poesibog I 2009 stillede den dansk-marokkanske musiker Isam B op for Folkekirkens Nødhjælp flere gange. Han gik på gaden og samlede penge ind til Gaza og på scenen med Outlandish under klimatopmødet som en del af kampagnen Countdown to Copenhagen. Og i 2010 bortauktionerer han sammen med resten af Outlandish effekter fra Aicha-videoen til fordel for jordskælvsofrene på Haiti. Isam B har både stil, attitude og noget på hjerte med sin musik og sine holdninger. Magasinet har stillet ham en række spørgsmål i bedste poesibogstil – så du kan lære ham bedre at kende.
1/10 6
magasinet/portræt Hvad har din opvækst betydet for dig? Mine forældre har altid været efter mig og mine søskende med, at vi skulle beskæftige os med noget. Vi skulle ikke bare gå og hænge. De fik os til at gå til sprogundervisning og guitar. Min far har helt tilbage fra folkeskolen gjort meget ud af, at vi fik den internationale dimension med. Og han har været ambitiøs på vores vegne. Nogle gange lidt for meget. Allerede i børnehaveklassen skulle vi sidde sammen med ham og stave os gennem kronikken i Politiken. Men i virkeligheden ville han bare give os de bedste forudsætninger, og så måtte vi selv tage den derfra, hvad vi så skulle ende som.
Hvordan blev du musiker? Jeg husker stadig en dag, hvor jeg som stor teenager på 14-15 år så en fransk musikvideo med en fyr, der stod i sit mors køkken og spyttede hip-hop rim ud. Han var også af anden etnisk oprindelse, og hans mor lignede min mor med tørklædet bundet op i en knold i nakken. Det var et kunstnerisk moment, som ramte mig på et meget personligt niveau.
Hvad er det, at musik kan? Musik kan åbne hjerter, hjerner og samle folk. Vi mangler for eksempel et mødested mellem danske muslimer og kristne danskere. Og her kan musik være et fælles berøringspunkt.
Hvem er dit største forbillede? Min far. Han har altid stået ved sine værdier, men har været åben for at tage nye ting ind og skabe mødesteder for folk fra vidt forskellige steder i verden.
Hvem er dit musikalske forbillede? Her kommer jeg ikke uden om Michael Jackson. I midten af 80’erne købte jeg en piratkopi af et kassettebånd i Marokko, dengang hørte vi ikke radio derhjemme, og han var både nyskabende og bare lige en tand bedre end alle de andre. Så havde han krøller, ligesom jeg havde dengang. Jeg hadede mine krøller. De var årsag til mobning og følelsen af at skille sig ud. Men jeg kunne godt lide sammenligningen med Michael Jackson.
Hvad er din yndlingssang? Michael Jacksons sang ”Man in the Mirror”, fordi den rører så stort et emne, at du ikke bare kan ændre dig som voksen. Men du kan forbedre dig. Det kan alle, selvom det er svært at lave om på rutiner.
Hvad er den bedste sang, du har lavet?
tekst Lene ejg jarbøl FOTO scanpix
Med hvilke ord vil du beskrive dig selv? Jeg er en kreativ person, observerende, reflekterende – og en stille person. Hvis jeg skal sælge mig selv, vil jeg sige, at jeg er en unik person, der tænker ud af boksen – og lyder som ingen andre.
Hvad er det vigtigste i dit liv? Der er tre nøgleord: Min skaber, min familie og mit hjem. De hænger alle sammen som en slags treenighed. Det er ting, som ligger dybt inde i sjælen på mig. Det er vigtigt at have med mig, ligegyldigt hvor jeg går hen. Det er vigtigt for mig at vide, hvor jeg stammer fra og vide, at jeg ikke bare har rødder, men også hører hjemme et sted. Musikken ligger underliggende i alle tre ting.
Det er svært. Jeg behandler musikken som en dagbog; den afspejler det stadie, jeg er på – psykisk, fysisk og spirituelt. Men sange som ”Aicha” og ”I Danmark er jeg født” betyder meget for mig. Det at grave ned i en sangskat og give en gammel sang et nyt liv og ikke bare duplikere. Jeg stødte på ”I Danmark er jeg født”, fordi min kone gik og nynnede den. Så googlede jeg den, og det slog gnister. De første par linjer var meget sigende for mig som kunstner. Jeg elsker at rejse, men jeg skriver altid med udgangspunkt i København. Danmark er mit fundament. Så jeg fortolkede sangen mere som en personlig ting end som et politisk manifest.
Hvad kan gøre dig rigtig glad? En god dag i studiet, hvor jeg har ramt noget i tid og sted og begejstret mig selv og mit hold. At se min søn smile. Han har sådan et fedt mellemrum mellem tænderne. Efter en del rejseri kan jeg godt være superglad for at være hjemme og bare have en familiedag.
7 1/10
Blå bog
∆ Født i 1977 på Righospitalet i Danmark ∆ Forældrene stammer fra Marokko ∆ Opvokset på Islands Brygge ∆ Familien flyttede til Brøndby Strand, da Isam var 12 ∆ Gift og har en dreng på halvandet år ∆ Medlem af hip-hop trioen Outlandish ∆ Soloplade på dansk – blandt andet med fortolkningen af ”I Danmark er jeg født”
FOTO peter williams
∆ Deltager i støtteaktioner for Haiti
Hvad kan gøre dig rigtig vred? Vrede er jo ikke så konstruktivt. Men jeg kan godt blive lidt grå og indelukket over situationen i verden sådan på et storpolitisk plan. I det små er det mest, når nogen eller noget tæt på mig, der betyder noget for mig, skuffer eller sårer mig.
Hvis du hører, at over en milliard mennesker sulter, hvad tænker du så? Jeg har set sult. Jeg er jo også marokkaner. Og på en rejse i Indien så jeg i Mumbai en hel stenbro fyldt med tiggere i alle aldre. Det rammer mig meget hårdt at se sådan noget; jeg går helt i chok. Jeg tænker, at der er noget helt galt i verden på et økonomisk plan. Og der er noget i vejen med den måde, vi leder verden på. Hvis vi ikke får mere balance i fordelingen af verdens rigdomme, så ender vi langt ude. Meget værre end en finanskrise. .
Hvem har ansvaret for, at vi får en bedre og mere retfærdig verden?
Du kan ikke pege på en person. Ansvaret ligger hos os alle. Vi skal væk fra det grimme, det grådige. Men det bliver ikke nemt, for nogle af de rige kommer til at blive mindre rige, hvis vi skal ændre klodens tilstand. Og det bliver svært. Min tese er, at vi skal nå bunden, før vi forbedrer os.
Hvad gør du, når verdens tilstand deprimerer dig? Bønnen er en god måde at reflektere over det og få følelserne ud på. Og så vil jeg sige kreativ handling. Som kunstner og sanger er jeg beæret over for eksempel at få mulighed for at være med på en støtte-cd til Haiti. Det er måske lidt corny (banalt, red.), vil nogen sige. Men i sidste ende handler det om, at kan vi samle penge ind på den cd – om vi så bare hjælper en person – så er det berettiget, synes jeg.
Hvor går grænsen for, hvad du vil stille op til i den gode sags tjeneste? Man kan ikke være ambassadør for alt. Men for eksempel Amnesty gør et rigtigt godt arbejde med at skabe opmærksomhed omkring forskellige problemer i verden for eksempel våben. Jeg tager fat i det, som rører mig. Til de emner, jeg kan relatere til i forhold til mine værdier og de oplevelser, jeg har med i bagagen. Som for eksempel sult eller kvinders rettigheder.
1/10 8
Hvad tænker du om at være muslim og stille op for Folkekirkens Nødhjælp? Pointen er at yde en indsats og hjælpe nogle mennesker. Så er det fuldstændigt ligegyldigt, om det sker gennem en muslimsk, jødisk eller kristen organisation. Det kunne måske godt have sat nogle tanker i gang, da navnet siger noget om tilknytningen til kristendommen. Men det essentielle for mig vil altid være at hjælpe mennesker.
Du var med under klimatopmødet. Hvordan var det at stå på scenen og danse med Desmond Tutu? Det var legendarisk. Måske bliver det ikke større. Vi havde diskuteret inden, hvilket nummer vi skulle starte med og var endt med at begynde, som vi plejer, med ”The Emperor’s new beat”. Men et par minutter inden koncerten fik jeg en følelse af, at det var helt forkert. Det var ikke bare en mavefornemmelse. Det var en kropsfornemmelse, der fik mig til at insistere på, at vi i stedet startede med ”I only ask of God”, der er en argentinsk folkesang. Og så kom Tutu ind og sluttede sig til os og jammede med os. Det er sådan en sang, som rammer mange forskellige mennesker, og som folk kan fortolke, som de har lyst til i forhold til race, alder, kultur og religion. Så det blev en fantastisk oplevelse. Kun kunne det have været prikken over i’et, hvis der havde været en muslimsk leder, en jødisk ditto og en ateist på scenen. Klimaet handler ikke som sådan om religion, men om jordens tilstand. Men religion betyder meget for mange mennesker, derfor kunne man have fået budskabet bredere ud med repræsentanter fra alle trosretninger.
Hvor vil du gerne hen - hvad vil du gerne opnå? Sindsro. Det er en kamp at opnå – en rejse, der varer hele livet. Det er noget, jeg søger. Om man kan få det hele tiden, ved jeg ikke. Men jeg vil gerne have det. Sindsro er forbundet med en balance mellem stabilitet og spontanitet og sikkerhed. Det er en rutsjebane. Det går op og ned. Når jeg ikke har sindsro, så har jeg en uro i kroppen og en tvivl, om jeg har gjort mit bedste. Og jeg tager måske verden lidt for meget på mine skuldre, i stedet for at give mig selv et klap på skulderen og sætte tingene i perspektiv. Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at slå koldt vand i blodet og se, hvor jeg står, og hvad jeg så kan opnå derfra.
magasinet/verdensvarer Æggene er hule og kan rumme et chokoladeæg. Det største æg er ca. 13 cm. Pris 250 kr. for alle tre æg
Russiske påskeæg, matrosjkaer og andre verdensvarer kan købes på noedhjaelp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Telefon 3315 2800 Åbent mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15
Pynt op til påsken med
russiske æg og støt fattige kvinder i Rusland
TEKST MARIANNE LEMVIG
De er fantastisk smukke, de er håndmalede og fortæller en historie – og så giver de fattige kvinder i Rusland mulighed for en lidt lysere fremtid. Vi taler om æg – russiske påskeæg. I det nordvestlige Rusland bor en række fattige kvinder, der af forskellige årsager ikke kan komme ud af hjemmet og varetage et almindeligt arbejde. Måske skal de passe ældre familiemedlemmer eller har plejekrævende børn. Men i stedet for at synke dybere og dybere ned i fattigdommen er dekorering af påskeæg blevet en alternativ indtægtskilde for kvinderne. De russiske kvinder tjener til mad og husleje ved at male og sælge påskeæg med traditionelle motiver fra russiske folkeeventyr. Folkekirkens Nødhjælp støtter den kirkelige hjælpeorganisation Skt. Elisabeth Søstrene i Skt. Petersborg, som underviser kvinderne i at male og dekorere påskeæggene. Kvinderne tilrettelægger selv arbejdet i hjemmet og får på den måde den nødvendige indkomst, som de ellers er afskåret fra.
Mød en af kvinderne fra Rusland, som maler russiske påskeæg og dukker for at overleve. Se filmen på nødhjælp.dk/rusland
9 1/10
tema/sult Hvert minut dør 10 børn af sult. Det sørgelige faktum kan bioteknologi — f.eks. gensplejsning af afgrøder — være med til at rette op på, siger professor i ulandsøkonomi. Nej, det passer ikke, siger Greenpeace-talsmand, der kalder GMO-forherligelsen en skadelig myte. Forskning på feltet er ikke entydig.
Teknologisk uenighed TEKST ANNE METTE FUTTRUP
Forestil dig en delegation af Afrikas fremmeste videnskabsmænd komme på visit i Danmark. De vil fraråde danske forskere at bruge genmodifikation i arbejdet med at udvikle medicin til hjertekar- og kræftpatienter. For de afrikanske kapaciteter bryder sig ikke om gensplejsning og frygter, at teknologien på sigt kan give verden problemer. Derfor mener de, at også danskerne skal holde sig fra det. Ovenstående tænkte scene er sat af Per Pinstrup-Andersen, professor i u-landsøkonomi ved Cornell University i USA og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. ”Ville vi finde os i, at afrikanerne kom og forhindrede os i at løse de problemer, der slår os ihjel nu og her,” spørger han og svarer selv med et rungende Nej. ”Men på nøjagtig den måde hindrer vi afrikanerne i at bruge videnskaben til at løse det sultproblem, som slår dem ihjel nu og her. Gensplejsning kan øge bønders indtægter og sikre deres familier mad,” siger Per Pinstrup-Andersen og henviser til forskningsresultater fra 2008 beskrevet af ISAAA, International Service of the Acquisation of Agri-biotech Applications. ISAAA rapporterer, at gensplejset bomuld har øget landmænds udbytte med 31 procent, formindsket brugen af insekticider med 39 procent og øget indkomster med 88 procent i Indien, Kina og Sydafrika. ”Men Europa er bange for gensplejsning (GMO) og påvirker Afrika holdningsmæssigt til at holde sig fra det. Det er uetisk. Hvorfor skal u-lande ikke have samme mulighed for at bruge det bedste, videnskaben kan tilbyde, for at løse deres sultproblemer?” spørger professoren.
Visne afgrøder i Kenya Per Pinstrup-Andersen er varm fortaler for at bruge bioteknologi i kampen mod den sult og underernæring, der plager hvert sjette menneske i verden. Og han mener, at europæerne bør lægge den jordbrugsteknologiske jomfruelighed på hylden og i stedet støtte u-landene i at forske i afgrøder, som de faktisk kan leve af. ”Hvis Kenya havde tilpasset USAs tørkeresistente, gensplejsede
1/10 10
majs til lokale kenyanske forhold, ville færre kenyanere sulte under den tørke, som landet er ramt af lige nu. Men Kenya har ikke godkendt en eneste gensplejset afgrøde, fordi internationale ngo’er og politikere i Europa har sat sig imod brugen af dem,” fortæller han. Ud af verdens i alt 1,5 milliarder hektar landbrugsjord er 125 millioner dyrket med genmodificerede afgrøder. Det svarer til 7-8 procent. Arealet steg med omtrent 10 procent fra 2007 til 2008. I alt dyrker 25 lande i verden genmodificerede afgrøder. For eksempel dyrker Argentina og Brasilien store mængder af GMO-soya, USA og Sydafrika anselige kvanta GMO-majs og Indien og Kina ditto bomuld. De 15 GMO-lande er u-lande, forklarer Per Pinstrup-Andersen. Han mener, at flere befolkninger kan mættes – også under tørker og andre krisetider, hvis Asien slår sig på produktion af GMO-ris og Afrika af GMOmajs.
Genmanipulation er forkert hjælp Men professorens forjættende formodninger tager sig markant anderledes ud gennem Dan Belusas briller i København. Dan Belusa er GMO-talsmand i Greenpeace. Han af en af mange, der tager afstand fra GMO i almindelighed og GMO som sultbekæmper i særdeleshed. ”Det er meget uetisk at spænde sultende mennesker i den tredje verden for GMOvognen. For gensplejsede afgrøder giver ikke større udbytte end almindelige afgrøder, viser udtalelser fra blandt andre FNs
gmo
GMO står for genetisk modificerede organismer. Teknologien overfører specifikke gener med særlige egenskaber fra mikroorganisme til mikroorganisme, fra plante til plante – eller mellem mikroorganismer og planter.
på marken Landbrugspanel (IAASTD) og United States Department of Agriculture. Derfor bør GMO slet ikke diskuteres i forbindelse med sultproblemer i u-lande,” siger han og påpeger, at gensplejsede arter desuden udgør en stor fare for naturens økosystemer og en risiko for den biologiske mangfoldighed. Dan Belusa mener i høj grad, at u-landenes landbrug skal udvikles for at komme sulten til livs. Afgrøderne kan både komme til at yde mere og til bedre at modstå klimaforandringernes stigende antal af tørker og oversvømmelser. Men gensplejsning er ikke løsningen. ”I stedet kan vi for eksempel bruge den forædlingsmetode, der hedder Markør Assisteret Selektion (MAS). Det er en teknologi, der optimerer afgrøden uden gensplejsning. Derfor er den metode ikke til fare for økosystemet,” siger han og peger på, at udviklingen af landbruget skal ske på mange flere måder end ved planteforædling, for eksempel gennem rådgivning og udbygning af infrastruktur.
Afrika skal selv vurdere Den danske professor i USA er enig med Dan Belusa i, at fattigdom skal bekæmpes fra mange sider – gennem jordreformer, opbygning af sundhedssystemer, uddannelse, eksportmuligheder, god regeringsførelse, udbygning af infrastruktur og gennem kredit og långivning. Og altså også gennem landbrugsudvikling for blandt andet at fremstille afgrøder, der yder bedre og er resistente overfor skadedyr, tørke, oversvømmelse, ukrudtsmidler etc. Pinstrup-Andersen opponerer ikke mod mere teknologisk forskning men mod, at Europa presser u-landene i en bestemt retning. Derfor bryder han sig ikke om den kategoriske afvisning af GMO. ”Vi har enormt brug for forskning i landbruget til at løse verdens sultproblemer. Jeg mener ikke, at alle nye ideer, der kan give større udbytte, uden videre skal godkendes. Men jeg mener, at u-landene skal have mulighed for selv at forske i, teste og vurdere nye afgrøder og nye landbrugsmetoder – også GMO. Vi kan ikke afvise gensplejsning i u-landene på grund af vores egen frygt for, hvad der vil ske i fremtiden, når vi nu ved, at 10 børn dør af sult hvert minut. Vores rolle er i stedet at tilbyde mere u-landsbistand til udvikling af landbrug og godkendelsesprocedurer – både teknisk og finansielt,” siger han.
Det mener Folkekirkens Nødhjælp Ifølge Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, er GMO ikke en revolution, men et af de redskaber, der kan bruges til at løse den største udfordring i verden: at op mod en milliard mennesker ikke får nok mad eller fejlernæres. Folkekirkens Nødhjælp mener, at man skal bruge alle teknologier til at løse den udfordring, men at der skal stilles høje krav til GMO-teknologien, når det gælder miljø og sundhed. Det afgørende er, at verdens fattige landmænd og lande selv tager stilling til hvilken landbrugsteknologi, de vil anvende, og at nye plantesorter udvikles i tæt dialog med fattige landmænd. Folkekirkens Nødhjælp vil derfor ikke afvise genteknologien, men er bekymret over ejerskabet til teknologien. Da genteknologien ofte fører til stærkere brug af patenter og sortsbeskyttelse, kan det betyde dyr såsæd og afhængighed af de store frøfirmaer. Folkekirkens Nødhjælp forsøger at hjælpe fattige landmænd med at bruge bæredygtige landbrugsmetoder til gavn for både mennesker og natur.
Læs mere på
isaaa.org fao.org fvm.org etiskraad.dk usda.gov greenpeace.org
11 1/10
tema/sult Menneskerettighederne er delt op i to områder: 1. Civile og politiske rettigheder. F.eks. forsamlingsfrihed, ytringsfrihed 2. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. F.eks. retten til at eje jord, retten til mad.
På papiret har alle mennesker ret til mad. Men i praksis går hvert sjette menneske sulten i seng hver dag. Hvad skal vi så med de rettigheder?
Mad er en menneskeret TEKST ANNE METTE FUTTRUP
”Sult eksisterer ikke, fordi der er mangel på mad. Sult skyldes i høj grad de strukturer, der fører til fattigdom; for eksempel handelsbarrierer, lave priser for u-landenes fødevarer, regeringer som ikke lever op til deres ansvar. Vi har en moralsk forpligtelse til at bruge vores indflydelse til at ændre det og hjælpe de sultende.” Sådan siger Mette Lund Sørensen, der er rådgiver i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp. Hun forklarer, at Folkekirkens Nødhjælp griber opgaven an fra tre vinkler. Den akutte fødevarehjælp under katastrofer, den meget synlige udviklingshjælp i form af anlæg af køkkenhaver, udvikling af landbrug og undervisning i ernæring. Og så den langsigtede hjælp, der handler om rettigheder. Alle mennesker på kloden har ifølge menneskerettighederne ret til mad. Millenniumerklæringen, som FNs 189 medlemslande underskrev i 2000, lover at halvere sult i verden inden 2015. Men antallet af sultende er ikke faldet, og i dag lider en milliard mennesker på kloden af sult og underernæring. Mange af disse mennesker ved ikke, at de har ret til mad. Forfatninger og menneskerettigheder er mange steder ikke oversat til lokale sprog, og regeringer forklarer ikke befolkningerne om deres ret. ”Alle disse mennesker har brug for, at vi hjælper dem til at tale deres sag. Gennem Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere forsøger vi at styrke befolkningerne og presse regeringerne til at leve op til deres forpligtelser. Vi arbejder for at sikre gennemkuelige strukturer, så folk kender deres ret og ved, hvor de skal gå hen for at kræve den,” forklarer hun.
Mad i forfatningen Nogle landes regeringer har direkte indført retten til mad i forfatningen. Det gælder for eksempel i Indien, som er en rig stat men med stor ulighed mellem rig og fattig. Forfatningen slår blandt andet fast, at alle skolebørn har ret til et måltid mad i skolen hver dag. I de delstater, der lever op til loven, får flere hundredtusinde børn mad i skolen hver dag. ”Den ordning har enorm positiv effekt på disse menneskers liv. Børnene får mad, så deres krop og hjerne fungerer godt. Måltidet sikrer, at børnene faktisk kommer i skole hver dag. Og mange tager desuden lidt af maden med til de små søskende derhjemme,” fortæller Mette Lund Sørensen. Men andre delstater overholder ikke loven, og Indiens dalitter, de allerfattigste og jordløse, står helt uden for landets systemer. Her giver Folkekirkens Nødhjælp støtte til, at deres rettigheder opfyldes.
1/10 12
Bid i haserne Også i lande som Inden med en klar lovgivning om fattigdomsbekæmpelse er der brug for opmærksomhed på folks rettigheder. Mette Lund Sørensen glæder sig over de regering-til-regeringsamarbejder, som vestlige donorer har med u-landes ledere. Men civilsamfundtil-civilsamfunds-samarbejder, som udviklingsorganisationerne og deres lokale samarbejdspartnere udfører, er helt afgørende for at skabe dynamik og balance i rettighedsarbejdet. ”Vi ved, at politik korrumperer. Derfor er det så vigtigt, at civilsamfundene bider regeringerne i haserne. Og for at kunne det skal civilsamfund kende deres ret og turde kræve den,” siger Mette Lund Sørensen og peger på, at ændringen i et samfund udspringer fra det enkelte menneske: ”Der sker noget i et menneske, når hun opdager, at hun ikke er sat i verden for at tjene præsidenten, men at præsidenten er til for at tjene befolkningen. Når man tænker: ’Jeg er ikke bare en fattiglus – jeg er en borger i det her land!’ Den indstilling giver bæredygtige ændringer i et samfund. Når først et menneske føler sig som en borger med rettigheder, bliver hun ved med at tænke sådan. Og vores samarbejdspartnere bliver ved med at følge udviklingen helt ude i de fattigste områder,” siger Mette Lund Sørensen.
tema/3 skarpe Trods det stigende antal af mennesker der sulter i verdens fattige lande, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs, at det kan lade sig gøre at halvere sult inden 2015. Her svarer hun på tre skarpe om sult.
Verden kan nå målet
Ulla Tørnæs Udviklingsminister tekst marianne lemvig
Er det realistisk, at vi når det første mål i 2015 målene, som handler om at halvere sult og fattigdom? Verden kan nå målet om halvering af antallet af fattige og sultne med en resolut indsats. Men brændsels-, fødevare- og finanskriserne har sat landene tilbage, og opgaven er blevet sværere. Udviklingslandenes budgetter er klemte, og investeringerne er gået ned. Og de højere fødevarepriser gør importen dyrere for landene. FAO og Verdensbanken anbefaler, at der investeres i landbruget i u-landene. Hvorfor har I skåret i udviklingsstøtten til landbruget i Afrika? Økonomisk vækst er en helt central forudsætning for bæredygtig bekæmpelse af fattigdom og sult i Afrika. Landbruget er rygraden i de fleste afrikanske økonomier, men der er brug for nytænkning for at få landbrugssektoren til at bidrage mest muligt til vækst, velstand og jobskabelse i de afrikanske samfund. Et godt instrument, som anvendes i privatsektorindsatsen i dag, er værdikædetilgangen. Den ser vi gerne overført til landbrugssektoren i Afrika for netop at sætte gang i væksten. Vær-
dikædetilgangen går ud på at se på hele produktionskæden af et bestemt produkt – fra jord til bord. Det omfatter både den primære produktion, transport og værditilvækst gennem forarbejdning. I landbruget ydes der med bistanden således en indsats for at assistere de første dele af værdikæden, nemlig de lokale bønder, til at operere mere effektivt i forhold til andre aktører højere oppe i værdikæden. Et hyppigt udsagn om sult er, at der er mad nok i verden. Hvis mad ikke er problemet, hvad skal der så til for, at vi kan udrydde sult i verden? Det er et kompleks problem. Produktionen af fødevarer skal i vejret, kvaliteten skal forbedres, markederne skal fungere bedre både nationalt og internationalt, og vi skal undgå protektionisme. Hvert af disse mål forudsætter en vifte af tiltag. Mere råderum for det private initiativ i landbrugsproduktion, forarbejdning og markedsføring er dog en væsentlig brik i enhver strategi, der vil gøre en ende på problemet. Og generelt forbedret adgang til beskæftigelse for de fattige er afgørende for, at de får mulighed for at dække behovet for fødevarer.
BRUG DIN EKSPERTISE OG ERFARING PÅ EN BERIGENDE, FRIVILLIG INDSATS
blIV SeNIoRSuppoRTeR Folkekirkens Nødhjælp søger fem frivillige seniorsupporters til at bistå vores lokale partner-organisationer i KIRGISTAN med faglig ekspertise på en række felter, som de har efterspurgt. Mange af partnerne arbejder med at igangsætte og videreudvikle selvhjælpsgrupper – flere af dem med fokus på de ældre. VI SøGeR KANdIdATeR INdeNfoR følGeNde fAGGRuppeR Kvalitetssikring og markedsføring af håndarbejde, organisationsudvikling, journalistik og informationsarbejde, lokalt genbrugsarbejde, havebrug, ernæring samt ældrepleje. deT eR VIGTIGT, AT du kan kommunikere på engelsk er omstillingsparat og kan begå dig i en anderledes kultur er parat til at arbejde og leve under relativt simple forhold er parat til at dele dine oplevelser med seniorgrupper og Folkekirkens Nødhjælps bagland, når du vender hjem Du arbejder frivilligt og betaler selv udgifterne i forbindelse med vaccinationer, visum, rejse og ophold [ ca. DKK 25.000 ]. Udsendelse i op til tre måneder fra begyndelsen af september 2010. FÅ FLERE OPLySNINGER PÅ
www.Nødhjælp.dK/SeNIoRSuppoRTeR
13 1/10
tema/sult Cyklonen Aila ødelagde sidste år familien Sanas hus og oversvømmede deres rismark. Nu er familiens indtægtsgrundlag svundet ind til køkkenhave, fiskeopdræt i en dam og salg af andeæg. Men det kan de ikke leve af.
vil du hjælpe
?
Giv 50 kroner og dermed mad på bordet i to uger til en hel familie i Bangladesh. Støt Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling den 7. marts som går til at bekæmpe sult i verden.
Sms
Sms GIV50 til 1277 og støt med 50 kroner
online
Støt online på nødhjælp.dk
girokort Brug girokortet på bagsiden
1/10 14
jord TEKST ANNE METTE FUTTRUP
De øverste centimeters knastørre overfladejord snyder det uvante øje. For nedenunder er jorden blød og fugtig efter monsunens regn og klar til at omslutte de tomat-, græskar- og spinatfrø, som familien Sana skal så senere i eftermiddag, når den brændende sol har bevæget sig lidt længere ned på himlen. Arun Sana har fjernet de to tynde bambuspinde, der gør det ud for indgangsparti i det spinkle hegn om familiens 25 x 25 meter køkkenhave og er gået i gang med hakken. ”Her skal vi så spinat, her græskar og her tomater,” siger han og peger på først den ene og så den anden nyhakkede rille.
Nysåede køkkenhaver giver håb I dag er en god dag i den cyklonramte landsby Kamini Bashia i deltaet i det sydlige Bangladesh. For i dag tager beboerne igen hul på fremtiden, når de sår deres køkkenhaver til med frø, som Folkekirkens Nødhjælp uddeler. Siden maj sidste år, da cyklonen Aila ramte, har landsbyens 500 familier mest levet af nødhjælp. Aila brød flere steder gennem diget ud mod en af deltaets store floder, så vand fossede ind over landet, tog afgrøder og såsæd med sig og forvandlede de irgrønne rismarker til ubrugelige, grå mudderpøle. Derfor er køkkenhaver lige nu i endnu højere kurs end ellers. Og om totre måneder er grøntsagerne i køkkenhaven klar til at blive høstet, spist og måske solgt, hvis udbyttet er stort.
magasinet/nyt
Jorden er klar til såning i familien Sanas køkkenhave foto rune hansen
er guld værd ”Jorden er meget frugtbar lige nu efter monsunen, så vi forventer en god høst,” siger 28-årige Arun Sana og glæder sig over, at sulten dermed kan holdes fra døren i den umiddelbare fremtid.
Har kun mad til ét barn Hans 26-årige kone Mamata Sana henter vand fra dammen i en utæt rød plastikspand og hælder – nærmest andægtigt – vand i rillerne. Hun frygter de konsekvenser, som for lidt mad har for den lille familie. Og hun ved ikke, hvad mere de kan gøre for at skaffe tilstrækkeligt til alle tre. I forvejen har de bygget familiens størrelse og liv op om den reelle risiko for sult. ”Min mand og jeg har besluttet at nøjes med ét barn – vores niårige søn Shandan. Vi kan ikke være sikre på at kunne forsørge flere. Og det vil være umuligt at få råd til at sende flere børn i skole,” siger Mamata Sana. Trods den selvvalgte etbarnspolitik i familien må både Arun og Mamata arbejde ude for at mætte alle. Mamata arbejder hver formiddag på andre familiers marker i landsbyen, før hun passer sin egen. Arun er også daglejer og drager i de to årlige høstsæsoner væk fra landsbyen en måned ad gangen for at høste for rige landmænd. I de mellemliggende perioder er han arbejdsmand og håndværker i landsby og omegn.
Cyklonen tog job og mad Siden cyklonen Aila ramte deltaet og gjorde 2,3 millioner mennesker hjemløse, har familien Sanas situation været svær: ”Vi er fattige mennesker, som normalt kun lige kan klare os med vores
egne afgrøder og de penge, vi tjener på arbejdet og på at sælge de æg, som vores ni ænder lægger. Men efter at cyklonen Aila ramte, er markerne ødelagte. Risen er død på vores egen mark, og der er ikke arbejde til os på andres marker, så vi tjener ingen penge,” siger Arun Sana. Tilbage står derfor den sidste konsekvens af familiens mangel på mad. De må låne penge for at overleve. ”Vi låner af de naboer, som vil låne ud til os uden renter. Vi har en gæld på 15.000 taka (godt 1120 kr., red.) Når Arun arbejder, kan han tjene 3.000-4.000 taka om måneden (225-300 kr., red.),” siger Mamata Sana.
I drømme er alting godt Hun er smerteligt klar over, at bedre levevilkår for familien og andre fattige familier på egnen ikke falder ned fra himlen: ”Jeg drømmer om mere jord. Og om at Shandan får en god uddannelse. I drømme vil man jo altid gerne have det hele større og bedre,” siger Mamata Sana.
15 1/10
l a k s d a Hv s n e m e v du la n sulter? verde
SogneindSamling søndag d. 7. marts 2010
sms tjenesten udbydes af folkekirkens nødhjælp, nørregade 15, 1165 kbh. k, tlf: 33152800. pris 0 kr. + alm. sms-takst
annonce 173X253
Meld d
r e l M a s d ig soM in
k d . p l æ nødHj 0 80 60 80 6 77 2 1 l i t tur
www
ring
sms
1/10 16
magasinet/klummen magasinet/nyt af CARSTEN JUUL NIELSEN frivillig indsamlingsleder ved sogneindsamlingen 7. marts
Deo eller dambrug ”148 kroner, tak,” siger kassemanden i tax free-shoppen i lufthavnen smilende til mig, mens jeg endnu en gang ærgrer mig over, at min deodorant blev konfiskeret fra min håndbagage i sikkerhedstjekket. ”148? For en deo? Glem det,” siger jeg og tilsidesætter hensynet til mine rejsefæller og de mange timer uden bad forude i flyet på vej til Cambodja sammen med en gruppe frivillige indsamlingsledere fra Folkekirkens Nødhjælp. 48 timer senere og lettere perspirerende i en cambodjansk landsby står det lysende klart for mig, at 148 kroner kan ændre livsbe tingelserne for en hel familie. Her handler det om at få mad på bordet. Her slår høsten oftere fejl end tidligere på grund af klimaforandringerne. Her rammer sulten i flæng, og den rammer de fattige allerhårdest. Ud af en befolkning på cirka 14,8 millioner lever godt fem millioner cambodjanere for under fem kroner om dagen, hvilket i bedste fald kan holde en fattig familie i live. Men med din og min hjælp kan Folkekirkens Nødhjælp skabe muligheder for udvikling i fattige lande som Cambodja.
For 150 kroner – et par kroner mere end en dyr deodorant – kan tilværelsen for fattige cambodjanere ændres drastisk. Giv en kvinde et mikrolån til noget såsæd og nogle redskaber, så hun kan dyrke sin lille jordlod. To måneder senere høster hun tre gange og er sikret mad til eget forbrug samt en pæn indtægt på det lokale marked. Giv en mand et mikrolån, så han kan etablere et knallertværksted. Giv ham en kasse brugt værktøj, en kompressor og lidt materialer. På ingen tid vil han kunne skabe en indkomst på knallerter – for tro mig, der er rigtig mange knallerter i Cambodja. Der skal dog et par deodoranter mere til for, at en landsbybonde kan sikre sin families fremtid. Men giv ham et kursus, noget rådgivning og nogle midler til at opføre et dambrug. Giv ham to betonkar, en lille vandtank, fiskeyngel og foder og en udgravning til en fiskedam. Og få måneder senere springer fiskene i dambruget i bondens baghave, og hans families fremtid og hans børns skolegang er dermed sikret. Bonden selv leve rer gratis fiskeyngel og rådgivning til nye dambrugere i hele landet. Det er hans måde at betale tilbage på.
tro mig, der er rigtig mange knallerter i Cambodja
Det er dit valg Deo eller dambrug Ring på 80 60 80 60 og meld dig som indsamler søndag den 7. marts for Folkekirkens Nødhjælp. Ring på dørene rundt i det danske land og fortæl, at 150 kroner kan ændre en families livsbetingelser – varigt.
17 1/10
Nødhjælpsarbejdere fra ACT-alliancen bærer en stor vandtank af gummi ind på et overfyldt fodboldstadion i Petionville, hvor flere hundrede familier har søgt tilflugt i en midlertidig teltby.
hjælp når frem
Erfarne katastrofemedarbejdere betegner katastrofen i Haiti som en af de værste jordskælvskatastrofer i nyere tid. Via verdens største humanitære sammenslutning, ACT-alliancen, er Folkekirkens Nødhjælp – sammen med de lokale – med til at genopbygge landet.
TEKST PETER HØVRING FOTO PAUL JEFFREY/ACT ALLIANCE
Jordskælvet i Haiti den 12. januar er en katastrofe værre end de fleste. Op mod 200.000 mennesker blev dræbt i ruinerne af sammenstyrtede huse, da jordskælvet, der målte 7,0 på Richterskalaen, ramte den caribiske ø. Omkostningerne er så store, fordi jordskælvet ramte en af verdens fattigste og mest plagede befolkninger samtidig med, at hele det apparat, som normalt træder til ved katastrofer og koordinerer hjælpen hurtigt, selv blev sat ud af spil af jordskælvet. Folkekirkens Nødhjælp havde gennem ACT-alliancen (Action by Churches Together) fire aktive søsterorganisationer tilstede på Haiti. De var i færd med genopbygning og udvikling efter en voldsom orkan i 2007, da jordskælvet ramte Haiti. ACT-alliancen er et internationalt netværk af cirka 150 kirkelige, protestantiske hjælpeorganisationer. De fleste af organisationerne hører hjemme i den tredje verden, mens omkring 20-25 af organisationerne har hjemme i rigere lande. Det gælder for eksempel Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Nødhjelp i Norge og Christian Aid i Storbritannien. Netværket er grundlaget for en stor del af hjælpearbejdet i Folkekirkens Nødhjælp og det centrale omdrejningspunkt for indsatsen i Haiti.
Vi var der, før katastrofen indtraf Normalt er det netop fordelen ved kirkernes internationale hjælpearbejde – at de er der før katastrofen og bliver der længe efter, at tv-kameraerne og journalisterne er taget hjem. Men i dette tilfælde blev tre ud af de fire søsterorganisationer selv ramt af jordskælvets ødelæggelser. Folkekirkens Nødhjælp stillede med det samme en million kroner til rådighed til hjælpearbejdet i Haiti og rekrutterede to katastrofeeksperter til at bistå med det første, vanskelige arbejde. Pengene fik hurtigt selskab af andre, og ved redaktionens afslutning har Folkekirkens Nødhjælp med danskernes hjælp indsamlet 4.978.233 millioner kroner til de jordskælvsramte.
1/10 18
pen
magasinet/Haiti
ngrej pper. Køkke r telte og tæ fo n. g te ru lis b å er p d fe er så højt d en katastro med står og nitet ag sa rd og ve h d an Som altid ve en are kkev styr til at kl affe rent dri n udog andet ud vendigt at sk m hurtigt ka ød so r, sn ie liv em et d id er ep ke og er n od u ov m d d Deru t vand e dem n for at sikr blevet uddel r ge ndfo in va er kn d ig ol id er ef rt b til en midle klima. Der t e re le rm ab va et et d er vikle sig i ligesom der r gstabletter, 0 menneske vandrensnin end 150.00 e er fl g. et in lp forsyn har hju s Nødhjælp Folkekirken og mad. y sl u h sanitet, med vand, rbejdet et. r i hjælpea jælpsarbejd e g a lt e d le tager i nødh el d m so De loka , ter udefra kun eksper konkrete Det er ikke ddraget. udføre det in er at l liv ti b er le ft ka æ le kr en retning Også de lo vi hyrer loka selv, give dem at lk t, ,” fo ig ge gt ra vi d de situation t at ind ”Det er aumatiseren Det er vigtig tr e. d og ej e rb d n ea re hjælp forvir ment i en så r. ste resulog et engage rik Stubkjæ en H , at de bed r æ lig et em kr n i se r al se er strofer vi efolkningen siger gen dligere kata rager lokalb d ti d a in fr g an n ri m Al erfa nås, når lange løb op ACTtater i det sa Henry, at strofechef Li ing i ta kl . ka vi et d d er u ej er b ar ygning og jælp vurd b h op ød n N ge s en ed m I Folkekirk l at arbejde l komme ti allliancen vi to til tre år.
Nødhjælp
til 150.000
i t i a øt H
90 565 565 å p g in r r e ll 1277 e ne Sms NØD til ner til jordskælvsofre kro og giv 100
19 1/10
magasinet/smagsdommerne
En lektor i internationale udviklingsstudier, en chefredaktør og en ligestillingsekspert uddeler anmelderfisk til nyt afrikansk mode- og kulturblad ARISE Magasinet kan bestilles eller downloades på www.arisemagazine.net Pris cirka 45 kroner ekskl. forsendelse
Lisa Ann Richey
Lektor i internationale udviklingsstudier, Institut for Samfund og Globalisering, RUC
En håndbog for nutidige afropolitter
Camilla Frank
Chefredaktør på Alt for damerne
Flot visuelt, men lidt for internt
Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart havde lidt svært ved at blive fanget af ARISE, da jeg først så det. Jeg måtte Med den smarte indpakning i både fællesafrikansk og inbladre igennem mange gange, før jeg faldt over noget, jeg ternationalt indhold er magasinet ARISE håndbogen for ville læse. nutidige afropolitter. Bladet virker en anelse distanceret – det handler om måMen enhver kritik rettet mod klasse- og kønsdiskriminaden at vinkle alt indhold på i forhold til en afrikansk identition, som man kan rejse mod mainstream-magasiner som tet. Det bliver lidt internt. Man skal næsten vide noget om Vogue eller Vanity Fair, er der også basis for her. ModelAfrika for at blive tændt. lerne er stadig radmagre, og reklamerne frister forbrugere Men der er også positive ting. For eksempel blev jeg overtil at spendere tusindvis af kroner på ure, punge eller sko. rasket over, at de har en annonce fra en taskedesigner ARISE’s målgruppe er et elitært afrifra Zanzibar på en fremtrædende plads i bladet. kansk publikum. Jeg har selv været på Zanzibar i hovedbyen Stone Magasinet sætter fokus på afro-pop, Town, der er en rimelig primitiv by. Og det er da afrikanske dokumentarfilm, hjemsejt, at der er en lokal taskedesigner, der rykker så vendte eksil-afrikanere, Nollywood meget, at hun kan annoncere i bladet. en vigtig modgift mod Det fungerer også godt, når de for eksempel tager (nigeriansk Hollywood, red.), elitære safariture, mode og endda lidt politik. vor fattigdomspornografi en kendt kunstner som Alica Keys og giver porEn udgave indeholder en artikel med med billeder af lidende trættet en afro-vinkel. Eller når de laver en note overskriften ”Den store dansker,” om om en afrikansk Barbie – for der spiller de også på fremmede Espen Sørensens bongo flava-musik. lisa ann richey noget, jeg kender i forvejen. Andre steder skriver ARISE-magasinet fortæller os, at der de om musikgrupper, jeg aldrig har hørt om før. er tilstrækkeligt købegrundlag blandt afropolitterne til at Eller en mand med en festlig hat fra Zimbabwe. Og det bære et oplag på ca. 60.000 eksemplarer, der distribueres virker ikke for mig. i 8 afrikanske lande såvel som i Europa og Nordamerika. ARISE afspejler ikke på nogen måde sult, nød og armod. Alligevel har ARISE base i London, hvor man kan skabe Det udstråler positivitet, og at de er stolte af det, de kan bedre indhold og kvalitetstryk. Men det gør det også dyrt fortælle om. Så hvis de ellers kan få fanget nogle danske at fragte bladet tilbage til Afrika (fragtprisen pr. stk. er ca. læsere, hvilket jeg er noget i tvivl om, så giver det et andet 40 kr.). Så afrikansk kultur er mere cool og mere salgbart, billede af Afrika. Men man skal nok have et meget nært end vi måske havde troet, og afrikansk politik er meget forhold til Afrika for at blive interesseret i det her blad. mere sofistikeret, end hvad den gammelkendte ”svage Rent visuelt er det ret flot lavet. Og det er også det visustater” kliché siger. Medier som ARISE, der dokumenterer elle, der gør, at jeg svinger mig op på 3 fisk. tilsynekomsten af de ny afropolitter, er en vigtig modgift mod vor fattigdomspornografi med billeder af lidende fremmede.
1/1020
verden rundt på nødhjælp.dk Elsebeth Gravgaard
Seniorrådgiver i køn, ligestilling og hiv/aids, Folkekirkens Nødhjælp
Forfriskende at se et andet Afrika Min første følelse, da jeg så magasinet ARISE, var udelt begejstring over de gennemført lækre billeder og det smukke design. Det er et blad, man får lyst til at bladre i blot for at nyde de mange gange helt artistisk smukke fotografier. Magasinet fremstår klart mere interessant end de fleste andre modemagasiner. Udover mode har bladet også interessante og vedkommende artikler om kultur, især musik, og der er enkelte artikler om sociale og politiske bevægelser. Hvert nummer portrætterer en af Afrikas store ikoner, eksempelvis Desmond Tutu og Nadine Gordimer. Disse artikler har dog ikke fået meget plads, da hovedvægten i bladet klart er på mode. Men det er forfriskende at se andre aspekter af Afrika end sult, nød og elendighed, der ofte præger mediernes dækning af dette store og kulturelt rige kontinent. Skal bladet for alvor rykke på vores opfattelse af Afrika, skal der dog flere gedigne Afrika-artikler i bladet. Samtidig har bladet den samme udfordring som alle andre modemagasiner: Det er de unge, de rige og de smukke, der vises. Modellerne er gudesmukke - men så tynde, at de må give alle unge piger mindreværdsfølelser. Nogle numre har også lækre mandlige modeller (og tak for det!). Det rokker bare ikke fundamentalt ved det generelle køns stereotype billede, som magasinet giver. Et modemagasin med vægt på elitær mode kan – uanset det afrikanske perspektiv – aldrig blive et frigørende projekt.
3
10
8
4
5 1
11
7
6
2
9
21 1/10
magasinet/kalender
marts/10 1 - 6/3
Sultkaravanen på tur
Sultkaravanen besøger over 100 danske byer fra 22. februar til 6. marts og oplyser unge om sult i u-landene. Se hvor og hvornår på www.slutsult.nu Sultkaravanen er et samarbejde mellem Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælps volontører.
7/3
31/3
Søndag den 7. marts sender flere end 1.180 sogne cirka 20.000 frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling. Hjælp os i kampen mod sult i verden – giv et bidrag, når det ringer på din dør.
kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, København Kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Odense kl. 18, Folkekirkens Nødhjælp, Klostertorv 6, 3 sal, Århus
Sogneindsamling
FOTO peter williams
siden sidst
Minimalt klimaskridt i København COP15 endte med et brag. Ikke et jublende festligt et. Men et nedslående rabalder, da klimaaftalen røg på gulvet, og verdens regeringsledere i stedet blev enige om en erklæring. ”Resultatet kunne dårligt blive svagere,” siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Alligevel er der stadig håb. I Københavner-erklæringen står der blandt andet, at verdens rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimahjælp til verdens fattigste. Og forhåbentlig kan løftet om penge være med til at genskabe u-landenes tillid til den vestlige verden. For en organisation som Folkekirkens Nødhjælp har klimatopmødet trods alt også været fyldt med opløftende lyspunkter. De unge frivilliges flygtningelejr på Frue Plads var en stor succes, over 1500 gik med i den store folkelige demo til Bella Centret for Folkekirkens Nødhjælp, og Desmond Tutu talte sig ind i tilskuernes hjerter og dansede efterfølgende på Rådhuspladsens Hopenhagen-scene med Outlandish. Og Vor Frue Kirke var stuvende fuld til gudstjenesten med bl.a. ærkebiskoppen af Canterbury. ”Den massive folkelige mobilisering, vi har skabt i København og verden over, kan ingen tage fra os. Det engagement vil leve videre og også sætte mærkbare spor i de kommende forhandlinger til COP16 til december,” siger Henrik Stubkjær.
1/10 22
Ungdomsnetværksmøder i hele landet
Gavmilde danskeres aften 130.662.190 millioner kroner. Så mange penge forærede danskerne væk i løbet af godt fem timer lørdag aften den 30. januar ved årets Danmarks Indsamling. De mange millioner går dels til jordskælvsramte på Haiti og dels til Afrikas kvinder. ”Vi er meget glade for den store opbakning fra befolkningen til vores akutte katastrofearbejde på Haiti og til vores langsigtede udviklingsarbejde med kvinder i Afrika,” siger Kenneth Kamp Butzbach, indsamlingschef i Folkekirkens Nødhjælp. Fordelingen af de mange millioner til de 12 deltagende humanitære organisationer er endnu ikke opgjort.
Slut med investeringer i klyngebomber Den er sivet ind. Klyngevåben er ikke et etisk forsvarligt investeringsobjekt. Det viser en undersøgelse, som den etiske vagthund DanWatch og Folkekirkens Nødhjælp har lavet i fællesskab, hvor 20 af Danmarks største pensions- og investeringsselskaber blev sat under lup. Kun en ud af de 20 investerede i klyngebomber, men efter massivt mediepres har denne ene nu ændret sine investeringer. Generelsekretær Henrik Stubkjær forklarer den positive udvikling inden for socialt ansvarlige investeringer (SRI) med, at investorerne flere gange blandt andet på baggrund af DanWatch-undersøgelser er blevet mindet om, at deres praksis er i konflikt med FNs konventioner. Læs mere på www.danwatch.dk
Klimagaver hittede i julen Midt i en klimatid, hvor det hele handlede om CO2-kvoter og grønne ambitioner, viste danskerne stor givervilje og gav hinanden over 10.000 julegaver fra Giv en ged-kampagnen – gaver som igen i år vil hjælpe verdens fattige i kampen mod sult. Klimagaven Giv en ø var et hit med over 400 solgte øer, men det er dog stadig geden, der er den mest populære julegave med over 1.500 solgte gedegaver. I alt samlede Giv en ged knap 3 mio. kroner ind.
foto niels lund pedersen
april/10 24/4
Landsmøde
Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i Odense Congress Center. Tilmeld dig på www.nødhjælp.dk/landsmøde
24/4
28/4
Lancering i Danmark af en af verdens største humanitære sammenslutninger, ACT Alliance, som Folkekirkens Nødhjælp er del af sammen med kirkelige nødhjælps- og udviklingsorganisationer fra hele verden.
kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, København Kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17, Folkekirkens Nødhjælp, Odense kl. 18, Folkekirkens Nødhjælp, Klostertorv 6, 3 sal, Århus
ACT-alliancen går i luften
Ungdomsnetværksmøder i hele landet
Unge laver genbrugsbutik for unge Sticks’n’Sushi gir’ ris til Cambodja I november åbnede Folkekirkens Nødhjælps nyeste genbrugsbutik, Gemmeren på Fælledvej 9A i København. Butikken drives af unge bl.a. fra Ungdomsnetværket og sammensætter varesortimentet til unge. Butikken blev til ved lidt af et tilfælde. ”Vi hørte, at der skulle åbnes en ny butik og blev helt tændte på ideen. Så vi ringede til alle vores venner, og to uger senere begyndte vi at male,” fortæller Ulrik Husted, en af butikkens ca. 40 frivillige genbrugsmedarbejdere. De frivillige forsøger at gøre butikken hyggelig på den lidt stilforstyrrede genbrugsmåde. Der spilles go’ musik, er kaffe på kanden – og folk kan lægge puslespil, hvis de får lyst til at hænge ud. Samtidig kan man få noget at vide om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i butikkens info-hjørne. Gemmeren har åbent mandag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-15
”Alle os der har ris og rigeligt; lad os splejse til dem i Cambodja, som har hverken eller”. Under dette slogan samlede Sticks’n’Sushi i december måned sammen med sine gæster hele 170.000 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Cambodja. Pengene fra Råd til Ris-kampagnen går til oprettelse af risbanker i fattige landsbyer i det sydøstasiatiske land. Risbankerne giver de fattigste i landsbyerne mulighed for at låne ris til såsæd. Hver gang landsbybeboerne låner 100 kg ris i risbanken, betaler de typisk 120 kg ris tilbage efter høsten – på den måde kan man gemme ris fra gode år til dårligere tider.
Karen Mukupas personlige historie 6
Christian stadil big business og god energi 6
desmond Tutu de fattiges budbringer 6
isam b lær ham bedre at kende 6
Burma et år efter cyklonen 18
Congo krig mod kvinderne 14
sundarbans på kanten af kollaps 14
hjælp til haiti genopbygningen er i gang 18
slumdog Millionaire smagsdommerne uddeler fisk 20
4 09
Magasinet
nr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp
nytter dine Penge?
tvivl og sKePsis
smagsdommerne uddeler fisk til klimakogebog 20
5 09
Magasinet
nr. 54 august 2009 Folkekirkensnødhjælp nødhjælp nr. Maj 2009 Folkekirkens
e stater skrøbelig
Turen går til de varme lande smagsdommerne uddeler fisk 20
smagsdommerne anmelder blad Afrika - sådan har du aldrig set det før 20
7 09
1 10
nr. 7
Folkekirkens nødhjælp
magasinet
nr. 1 marts 2010 Folkekirkens nødhjælp
2 Csult den globale opvarmning
vores ansvar
Fisken i Folkekirkens nødhjælps logo symboliserermad til verden. bekæmpelse aF sult har været en kernesar For organisationen siden 1922
Næste Nummer udkommer d. 29. april
sult bidrag 1 10
er en skamplet på verdens samvittighed Hvert sjette menneske på jorden lider af kronisk sult og underernæring. Det kan du gøre noget ved. Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult.
Brug girokortet
ælve k s d r o j r o ofrene f
ti
77 2 1 l i t D Ø N SMS 5 6 5 5 6 5 0 9 G IN R 100 kroner d e m u d r e g så bidra
Meld dig som indsamler på
nødhjælp.dk
eller ring
80608060
afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
GIRO INDBETALING 8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
Modtager
Indbetaler
Øre
.
.
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
444507
Kroner
Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
Dag
s
Bliv indsamler
Vi har brug for din tid, dine ben og dine smil den 7. marts til at samle penge ind. Brug tre timer af din søndag og vær med til at sikre Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste.
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
4030S (03-10) DB 485-26932
.
.
Øre
,