Magasinet nr. 1 2012

Ida Auken Bekæmper sult med indsamling på nettet 6 Fra forsvarsløs til forsørger Ung ugander kæmper sig ud af sult 14 Dine skridt tæller Gå med i kampen mod sult 16

1

magasinet

nr. 4 Maj 2009 Folkekirkens Nødhjælp februar 2012 Folkekirkens Nødhjælp

BLIV 77 2 1 L I INDSAMLER T S TUR SM

alle har ret til mad

sogneindsamling 2012 søndag d. 4. marts

1

Redaktion

Marianne Lemvig (ansv.),Linda Nordahl Jakobsen Mette Lund Sørensen og Jutta Weinkouff Redaktionen af Magasinet nr. 1 blev afsluttet den 30. januar 2012 Grafisk Design

Kit Halding Anne Mousten Forsidefoto

Morten Lasskogen annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

Jønsson Grafisk ApS Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

107.400 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 18. april 2012 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Vestergade 90, 1. sal 5000 Odense C Tlf 2969 9126

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på nødhjælp.dk

SLUT SULT

begynder med dig

Søndag den 4. marts begiver tusindvis af indsamlere sig ud på flere end 14.000 indsamlingsruter i hele landet. Det er rundt regnet omkring 58.000 kilometer, som bliver gennemtravet af friske indsamlere, hvis skridt tæller i kampen mod sult.

Om du lægger din indsats søndag den 4. marts som indsamler eller støtter med et beløb på girokortet bagerst på Magasinet, laver din egen indsamling på nettet, eller du putter penge i bøssen, når det ringer på din dør den første søndag i marts – så er du er med til at bekæmpe sult i verdens fattige lande.

I dette temanummer af Magasinet kan du læse om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult. Det sker for eksempel ved at fortælle de mennesker, der mangler mad, at de rent faktisk har ret til mad ifølge Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Og ved at hjælpe dem til at kæmpe for denne ret.

I artiklen på side 10 kan du følge med på den lange ’rettighedsvej’ væk fra sult og fattigdom og få indblik i, hvordan Folkekirkens Nødhjælp egentlig arbejder med at bekæmpe sult og sikre retten til mad. Du kan læse om den 16-årige Samuel Ejoku fra Uganda, som ved hjælp af Folkekirkens Nødhjælps støtte gik ind i kampen og tog retten til sin egen jord og dermed mad i egen hånd. Og tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp og nu udviklingsminister, Christian Friis Bach, giver sit bud på, hvordan han som udviklingsminister vil gå i front for bekæmpelse af sult.

Også miljøministeren Ida Auken, som du kan læse om i portrættet på side 6, vil være med til at slutte sult ved for eksempel at lave sin egen indsamling på nettet. Og Martin Buch og Rasmus Botoft fra satireprogrammet Rytteriet, tidligere EU-kommissær Mariann Fischer Boel og skuespilleren Pernille Højmark er alle med som ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp. Enten tager de nogle vigtige skridt den 4. marts som indsamler, eller også laver de indsamlinger på nettet til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Tag en tur rundt i Magasinet og se, hvordan du kan være med til at sætte dit præg på SLUT SULT. Linda Nordahl Jakobsen & marianne lemvig Redaktører magasinet@dca.dk

12

TEMA Det kan være svært at forestille sig, hvordan det må være at leve med sult hver eneste dag. I Danmark er vi vant til, at supermarkedet bugner med fødevarer, så vi kan fylde køleskabet op. Maden er til rådighed, og vi tager det som en selvfølge. I verdens fattigste lande er mangel på mad en del af hverdagen. Men mad er en menneskeret, og den rettighed er central i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult og sikre verdens fattige retten til mad.

side 10

indhold Rekordindsamling til Afrikas Horn

Kristeligt Dagblads læsere står bag rekordindsamling til Afrikas Horn. Der er stadig brug for hjælp til det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult.

side 4

afrik

as

n hultr er

s

Fan af Folkekirkens Nødhjælp

Inkarneret køkkenbordsgrundtvigianer, genbrugselsker og helt sin egen – mød Ida Auken, som synes, det er godt, at der bliver banket på ens dør den 4. marts ved Folkekirkens Nødhjælps sogne­indsamling.

side 6

Dine skridt tæller

Tre timers rask trav og du får omkring 1.000 kroner i indsamlingsbøssen. Få tips og inspiration til, hvordan du kan give en hånd med til årets sogneindsamling.

side 16

Vand i landsbyen skaffer mad

De borer dybt i det sydlige Zambia for at få adgang til de liv­givende dråber, som sikrer fattige landsbybeboere mad på b ­ ordet og indtægter.

side 20 3 1

magasinet/nyt Gang i sundhedscentre I Malawi står tre nyrenoverede og udbyggede sundhedscentre snart klar. Det er varehuskæden Bilka, som har samlet ind til at renovere og ombygge i alt fire sundheds­ centre i det fattige land. Foreløbig er byggeriet i gang tre forskellige steder i landet.

Folkekirkens Nødhjælp og varehuskæden Bilka indgik for et år siden samarbejdet ”Tænk stort - med små bidrag.” Siden har det summet af aktivitet i Bilkas varehuse over hele landet: Medarbejderne har arrangeret gospelkoncert, amerikansk lotteri og solgt lektiehjælp. Kunderne har doneret flaskepant, købt Malawibrød, armbånd og shoppingbags. Bilkas leverandører og Købmand Herman Sallings Fond har også bidraget.

Det seneste års aktiviteter og anstrengelser har fået indsamlingen til at runde 10 millioner kroner. Bilka fortsætter indsamlingen i 2012. Målet er at indsamle 13,8 millioner kroner til i alt fire sundhedscentre i Malawi, som skal kunne tilbyde livsvigtig medicin og behandling, og som især vil have fokus på at nedbringe børnedødeligheden og antallet af mødre, der dør i barselsseng.

Vidste du at... du kan støtte sogneindsamlingen den 4. marts ved at lave din egen indsamling på nettet? Se hvordan på www.minindsamling.noedhjaelp.dk

SEVEN spiller på: Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison den 4., 11., 18. og 25. marts og søndag den 1. april.

Svalegangen i Århus den 12.april Teater Nordkraft i Aalborg den 15. april

Avis laver rekordindsamling til Afrikas Horn Kristeligt Dagblads læsere står bag den største danske avisindsamling i nyere tid. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp har avisen samlet lidt over tre millioner kroner ind til sultofrene på Afrikas Horn. Det skete på blot to uger i august 2011, da sultkrisen i Somalia, Kenya, Etiopien og Djibouti rullede over verdens tv-skærme. ”Det er imponerende flot. Indsamlingen viser styrken og handlemulighederne, når en humanitær organisation, der arbejder i Afrika, går sammen med et medie som Kristeligt Dagblad,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Helt nøjagtigt er der kommet 3.076.428 kr. ind fra avisindsamlingen, viser fintællingen. I alt har Folkekirkens Nødhjælp samlet 30 millioner kroner ind til Afrikas Horn, hvor der stadig er brug for mad og langsig­ tede løsninger. Slutsult – støt på www.nødhjælp.dk

14

Køb billetter på www.billetbillet.dk

Folkekirkens Nødhjælps nye kampagne, 1%, har til formål at få regeringen til at holde løftet om, at ulandsbistanden igen kommer op på en procent af brutto­ nationalindkomsten (BNI). ”Lige nu raser en global finanskrise, som har enorme konsekvenser for de allerfattigste i verden. Det er nu, at vi bør træde i karakter og stå ved, at vi – på trods af krisen – godt kan undvære 1 % til verdens fattigste,” siger kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp Mads Klæstrup Kristensen.

På www.1procent.dk kan du hjælpe og sende besked til regeringen om, at dens løfter ikke er glemt.

Rytteriet klar til kamp mod sult Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet har sagt ja tak til at være Folkekirkens Nødhjælps ambassadører og gå i front i kampen mod sult i verdens fattige lande. ”Jeg er meget glad for at blive udnævnt til ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp. Jeg har stor sympati for organisationens mål om at bekæmpe sult, og hvis jeg på nogen måde kan være med til at gøre en positiv forskel, gør jeg det meget gerne,” siger Martin Buch.

Rytteriet er kendt fra sit satireprogram på DR2, hvor de blandt andet som Skønne Fritz og Søde Poul deler ud af deres tanker om alt fra verdens fattige til au pair-piger.

Bliv indsamler HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Kendte kvinder fortæller kvindekampe fra verden Margrethe Vestager, Ulla Henningsen og Stine Bosse er blandt de kendte danskere, der går på scenen og fortæller syv kvinders stærke historier i teaterstykket ”SEVEN,” som bygger på interviews med syv kvinderettighedsforkæmpere fra alle verdenshjørner.

SEVEN præsenteres af FN’s Udviklingsprogram i Danmark, FORDI - Forum for rettigheder og diversitet, Kønsnet, NGO Netværk om ligestilling og udvikling og Folkekirkens Nødhjælp. Det støttes af Danida, NGO Forum og Det Obelske ­Familiefond.

Karavane kører Danmark tyndt

Folkekirkens Nødhjælps sultkaravane kører Danmark tyndt fra Frederikshavn til Helsingør fra den 20. februar til den 2. marts og informerer om sult og sætter fokus på årets sogneindsamling den 4. marts. 34 unge danskere med erfaringer fra ophold blandt nogle af verdens fattigste i Malawi pakker otte biler med badges, bannere og gode historier fra deres oplevelser i Afrika.

De unge volontører og frivillige holder foredrag for konfirmander, unge fra foreninger og efterskoleelever. De laver et road show på tre timer, hvor de med personlige fortællinger, tip en 13’er og workshops udfordrer Danmarks unge på, hvordan deres liv ville være, hvis de ingen rettigheder havde.

Se hvornår sultkaravanen kommer til din by på www.slutsult.nu

Så er vi begyndt opvarmningen til årets sogneindsamling. I år er det ikke blot en indsamlingsdag. Nu søsætter vi en række aktiviteter i måneden op til den 4. marts. Der er bl.a. 100 præster og kirkelige debattører, som har sagt ja til at blive ambassadører for sogneindsamlingen, og som hver giver et foredragshonorar til sogneindsamlingen. Ambassadørernes hono­ rar bliver talt med i resultatet for det sogn, de bor i – så her begynder man ikke på 0 kroner, når den første indsamler sendes af sted.

Den altafgørende indsats sker lokalt i sognene.

Uden aktive og idérige indsamlingsl­edere og uden alle jer, som selv melder jer til at gå en indsamlingsrute, kunne vi slet ikke hjælpe så mange udsatte og nødlidende mennesker, som vi heldigvis kan.

Det kan synes af så lidt, men for to kroner kan du købe mad nok til en person på Afrikas Horn i et helt døgn. Gennemsnitlig kommer der næsten 1000 kroner i indsamlingsbøsserne, hvilket betyder, at du kan skaffe mad til 500 mennesker i et døgn ved at gå en rute. Det er da fantastisk!

Jeg er dybt imponeret og dybt taknemmelig for den kæmpe indsats, som gøres rundt i sognene.

Til alle jer, som læser denne klumme: Tak hvis I vil melde jer lokalt – og måske tage en ven med til indsamlingen. Indsamlingsbeløbets størrelse afhænger direkte af, hvor mange ruter vi får dækket, for erfaringen er, at folk faktisk giver med glæde, når de får muligheden.

Lad os stå sammen og sikre, at vi i år får dækket et rekordstort antal ruter. Der er brug for hver en krone, vi kan indsamle – for de redder liv og giver håb.

5 1

magasinet/portræt

Jeg er mi egen

I mange år var hun Margrete Aukens datter og Svend Aukens niece. I dag er

hun et hundrede procent sin egen. Forkæmper for vores klima og miljø, fan af

Folkekirkens Nødhjælp, og så vil hun gerne minde os om livets sande værdier.

TEKST EVA HØJRUP FOTO CLAUS BJØRN LARSEN

Papkasser og lamper, der endnu ikke er sat til. Det er de første indtryk, man møder i Miljøministeriet, der netop er flyttet til Slotsholmsgade 1. Men så får man øje for udsigten.

Fra departementschefens sofahjørne er der udsigt til morgengry over de københavnske kanaler og Christianshavn.

En venlig sjæl sørger for morgenmad med boller, frugt og te, og så ankommer miljøminister Ida Auken og sætter sig godt til rette i sofaen. ”Da jeg var ung, var jeg sikker på én ting: Jeg skulle hverken være præst eller politiker. Overhovedet ikke under nogen omstændigheder,” erklærer Ida Auken med henvisning til sin mor Margrete Auken, der er begge dele.

Men den unge Ida Auken var inficeret. ”Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg havde politik i blodet tidligt. Jeg kastede mig ind i diskussioner med liv og sjæl.

Jeg kan for eksempel huske en gang i folkeskolen, hvor jeg mobiliserede alle kræfter i en diskussion om, hvorvidt vi nu skulle spille fodbold eller rundbold i fritimen,” fortæller hun.

Jeg er køkkenbordsgrundtvigianer

Rammen for Ida Aukens opvækst var en gammel villa i Valby. Her voksede hun op som den yngste af tre børn og gik på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole. Det er en musikalsk skole, der optager børn med evner for sang.

16

”Jeg er bestemt ikke noget musisk naturtalent. Så jeg kæmpede ret hårdt med musikken og sangen. Men det er vigtigt at dyrke og opøve sin musikalitet og at have en åbenhed overfor musik. Det musiske gør, at man kan tænke anderledes,” siger Ida Auken. ”Min mor Margrete var fuldtidspolitiker, men hun var god til at komme hjem og være tilstede. Derudover passede hun også sit præsteembede, i hvad der svarer til en kvart stilling, fordi det var vigtigt for hende at holde fast i sin anden identitet.”

Ida Aukens far er Erik A. Nielsen. Han var professor i dansk og nordisk litteratur på Københavns Universitet, før han gik på pension sidste år. ”Han er et klogt og roligt menneske. Jeg tror, jeg har arvet noget af hans ro. Det betyder, at jeg ikke slår mig helt så meget som andre Auken’er indimellem har gjort.” ”Hvis jeg bliver spurgt, hvilken kirkelig retning jeg tilhører, vil jeg nok kalde mig selv for køkkenbordsgrundtvigianer. Jeg har fået Grundtvig ind med havregrynene om morgenen. På samme måde har jeg også fået politikken ind uden at tænke over, at det var politik. Der var mange levende diskussioner i mit hjem. Der var modsætningsforhold og noget på spil.

Jeg hørte diskussionerne og debatten. Og jeg lærte hurtigt, at man skulle spille sig selv på banen,” fortæller Ida Auken.

g min n

Politikeren vågnede i Nicaragua Efter gymnasiet rejste Ida Auken til Nicaragua som frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke. ”Det var en beslutning om at tage et sted hen, hvor jeg ville blive udfordret i min trygge tilværelse. Jeg tog af sted for at hjælpe andre, men jeg tog også af sted for min egen selvudviklings skyld. Jeg skal ikke gøre mig mere ædel, end jeg er. Den første måned boede jeg ude i bjergene. Vi gravede grøfter og plukkede kaffe. Halvanden måned senere flyttede jeg ind i et slumkvarter i byen, hvor vi skulle male en skole og grave kanaler til at lede regnvandet væk.” fortæller Ida Auken. ”For mig var Nicaragua et eksempel på, hvor hurtigt mennesker kan omstille sig. Vi tror, at vi ikke kan leve anderledes, end vi gør nu. At verden falder sammen, hvis vi har et privilegium, som vi mister i morgen. Vi har mange blokeringer og tror ikke, at vi kan gøre tingene anderledes. Så politikeren vågnede op i mig der. Selvfølgelig kan vi leve på en anden måde. Selvfølgelig kan vi lave om på tingene. Selvfølgelig giver det mening at prioritere i en bestemt retning, også selv om der kan være modstand,” siger Ida Auken.

Det var også i Nicaragua, Ida Auken fik endelig styr på, hvilket fag hun ville studere. ”Jeg var i tvivl. Den ene uge skrev jeg hjem, at jeg ville læse

jura, ugen efter skrev jeg, at nu ville jeg læse statskundskab. Så ville jeg læse historie. Til sidst endte jeg alligevel i teologien. Den her kombination af filosofi, historie, sprog, kulturforståelse og religionsforståelse. Et fag, hvor man brugte tid på at diskutere tilværelsen og meningen med livet. Det passede godt til mig på det tidspunkt,” fortæller Ida Auken.

Hjemme igen begyndte Ida Auken på teologistudiet. Den ny universitetslov var netop besluttet, og der var et stykke arbejde at gøre i studienævnet. ”Jeg har altid haft trang til at påvirke tingene i den kontekst, jeg var i. Men jeg har aldrig været ungdomspolitiker og medlem af SFU. Det var først i 2003, at jeg meldte mig ind i SF, og det var på grund af klimaproblemerne. Det var et chok for mig at finde ud af, at vi lever i fuldstændig disharmoni med vores omgivelser. Det er, som om vi har glemt, at naturen, rent vand og ren luft, er hele forudsætningen for vores tilværelse.”

Ida virkede også ”Da jeg var 20 år, tog jeg til Tyskland for at studere i Berlin i et år. Her fandt jeg ud af, at jeg kunne åbne nøjagtig de samme døre som i Danmark. At det ikke kun var mit efternavn, der hjalp mig. Det var en god oplevelse, der styrkede

7

1

noedhjaelp.dk/nyt Jeg gør det ikke, fordi jeg har dårlig samvittighed. Det er ikke meningen at hamre folk i hovedet med dårlig samvittighed og fortælle dem, at de er dårlige mennesker, hvis de ikke betaler. Den går ikke.

mig i, at jeg ikke bare var endnu en Auken, men også mig selv. Der var mange år, hvor det handlede om at gøre mig fri af det navn og blive min egen.”

Ida Auken kom aldrig til at virke som præst, for hun blev valgt ind i Folketinget i 2007. Hun nåede dog at komme i praktik, blandt andet på Rigshospitalet. ”I politik prøver man at gøre det rigtige for mange mennesker. Som hospitalspræst er det ét enkelt menneske, som man i kraft af sin rolle kan give en lille bitte smule, når alt i livet er mørkt. Det kan sagtens være, at jeg en dag vil vælge at vende tilbage til præstegerningen. Jeg savner teologien, og jeg savner de diskussioner, man har der. Politik kan blive meget ’dag til dag’. Det kan komme til at handle om økonomi på meget kort sigt. Det handler ikke så meget om, hvorvidt vi er glade og har tid til vores familier, om vores børn er lykkelige, og om de har muligheder og tror på tilværelsen.

Det får vi ikke diskuteret så meget i øjeblikket,” siger hun.

Ida Auken blev udnævnt til miljøminister i oktober sidste år.

I en tid, hvor finanskrisen trækker dybe spor hen over den vestlige verden. ”Det kan være en fordel at komme ind på et krisetidspunkt.

Det er et tidspunkt, hvor folk er klar til at gå i gang med at bryde op og gøre ting helt anderledes. Nu sætter jeg interessegrupperne overfor hinanden og siger, at de skal genstarte samtalen. Det kan være forhandlingerne om, hvor nationalparkerne skal ligge eller forhandlingerne om vandmiljøplanen. Og dét, at vi står midt i en krise, gør, at folk godt kan se, at de er nødt til at prøve at tale sammen en gang til. Det forpligter, og de må give køb på at få deres vilje hele vejen.

For vi skal jo finde løsninger. Det berigende ved det her job er at have den mulighed. At tage folk med ind i maskinrummet for at finde løsninger, hvor opgaven er at løse knuden, uden at det koster ekstra,” fortæller Ida Auken.

Støtter Folkekirkens Nødhjælp

Ida Auken ved endnu ikke, om den travle ministerkalender vil give hende mulighed for at deltage i dette års sogneindsamling. Men stram kalender eller ej, så vil hun under alle omstændigheder samle ind via nettet, ligesom hun gjorde, da tørken på Afrikas Horn var på alles læber i august sidste år. Ida Auken samlede over 30.000 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde ved at opfordre sit netværk til at hjælpe. ”Jeg ved ikke, hvad det er med mig og Folkekirkens Nødhjælp. Jeg har støttet organisationen i snart 15 år. Indsamlingerne er gode, både fordi de giver penge i kassen, men også fordi man her ser civilsamfundet i aktion, og du oplever, at din nabo vil dig noget. Det er en god måde at opleve,

18

blå bog

Født 22. april 1978 Opvokset i Valby Uddannet teolog Medlem af SF siden 2003 Miljøminister siden oktober 2011 Gift med lektor på CBS Bent Meier Sørensen Har en søn på 1 år.

at der er en sag, som er vigtigere end ens egen lille verden.

Det er godt, at der bliver banket på ens dør. Det har jeg altid godt kunnet lide. Jeg har også selv samlet ind rigtig mange gange,” siger Ida Auken. ”Jeg gør det ikke, fordi jeg har dårlig samvittighed. Det er ikke meningen at hamre folk i hovedet med dårlig samvittighed og fortælle dem, at de er dårlige mennesker, hvis de ikke betaler. Den går ikke. Der sætter man folk i stå. Man er nødt til at sige til folk: Det her betyder noget. Det gør en forskel,” siger hun.

Dét vi har med hinanden

Lyset er kommet, og Ida Auken skal videre og sætte politisk dagsorden. ”Nr. 1 på min dagsorden er at få gjort folk fuldstændigt opmærksomme på vores ressourcekrise. Vi skal holde op med at betragte affald som affald. Det er en ressource, som kan bruges igen. Syv milliarder mennesker kan ikke have det ressourceforbrug, som vi har i den vestlige verden. Det er et simpelt regnestykke. Så vi skal gøre tingene på nye måder.

Vi skal genbruge tingene igen og igen. Og så skal vi huske, hvad der gør livet værd at leve. Det er ikke en ny Ipod Nano, men dét, vi har med hinanden,” mener Ida Auken.

Den økonomiske krise rammer de fattigste hårdest. De, der næsten intet har, mister deres sidste muligheder for at få deres liv på fode.

Regeringen har lovet dem, at ulandsbistanden bliver af vores bruttonationalindkomst. er ikke meget, men for verdens fattigste er det forskellen på at leve og overleve – på mad og sult.

Du kan hjælpe verdens fattigste. På 1PROCENT.DK kan du presse regeringen til at holde sit løfte. Og du kan vise regeringen hvordan ved at gå forrest.

Giv først, så kan regeringen ikke sidde din stemme overhørig.

9

1

TEKST ANNE METTE FUTTRUP FOTO sofia wraber

I en landsby i Malawi bor en kvinde. Hun er gift, har børn og et lerhus med stråtag. Tæt på huset har hun et lille stykke jord, som hun sår til med majs, tomater og løg.Høsten giver familien mad på bordet to gange om dagen, ni måneder om året. Derefter spinker og sparer de indtil næste høst, ligesom de andre i landsbyen gør. Her er det grundvilkår at sulte tre måneder om året.

I princippet skulle Malawis regering komme de sultende til undsætning i de magre måneder. Ikke alene underskrev verdens ledere allerede i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og forpligtede hinanden på, at mennesker har ret til en anstændig levestandard, herunder ret til mad nok. Men Malawis regering har i sin egen forfatning også forpligtet sig til at bekæmpe sult i landet.

Retten til mad er derfor ikke bare en tilfældig ”døgnflue” - men kvinden i landsbyen har bare aldrig hørt om denne ret. Men så en dag kommer en lokal ngo til landsbyen og indbyder alle til et møde. Kvinden fra før møder op med sin mand.

En talsmand fra ngo’en fortæller, at den arbejder på egnen og er opmærksom på, at landsbyen mangler mad de sidste tre måneder inden majshøsten. Så siger han det, som hverken kvinden eller naboerne har hørt før: ”Er I klar over, at alle mennesker i Malawi har ret til mad? Og at regeringen har ansvar for, at ingen sulter?”

Viden som grundlag for at kunne handle Landsbybeboerne får også at vide, at regeringen har pligt til at respektere og beskytte befolkningen. Staten må f.eks. ikke pludselig flytte mennesker fra deres jord uden at kompensere dem.

1 10

Og staten må heller ikke tillade, at for eksempel udenlandske firmaer overtager den jord, som familierne dyrker – det, der kaldes jordtyveri – og dermed fratager menneskers mulighed for at brødføde sig selv.

Beboerne undrer sig. Hverken regering, skoler eller organisationer har sendt den besked så langt ud på landet, hverken til denne landsby eller til andre landsbyer for den sags skyld. Slutteligt beskriver ngo’en, at Malawi – som andre ulande – har en national udviklingsplan med et budget, der også skal komme landsbyen til gode. Konkret har Malawis regering forpligtet sig til at bruge 14 procent af statsbudgettet på at udvikle landbrugssektoren.

Ja tak til både mad og ret Nu fortæller manden fra ngo’en, at han og hans kolleger – og deres samarbejdspartner og donor, Folkekirkens Nødhjælp i Danmark – har mulighed for at hjælpe landsbyen både konkret landbrugsteknisk med at øge udbyttet på markerne og mere langsigtet med at sætte fokus på rettigheder og holde regeringen op på dens forpligtelser.

Man kunne måske tro, at kvinden og de andre mødedeltagere ville nøjes med at takke ja til første tilbud, som hurtigt kan skaffe mad i gryden.

Men sådan er det ikke, forklarer Folkekirkens Nødhjælps ekspert i fødevaresikkerhed, Mette Lund Sørensen: ”Landsbybeboere får ofte en a-ha-oplevelse, når de står med en kopi af det budget, der viser, at staten har forpligtet sig til at udvikle landområderne. Landsbyfolk betragter tit sig selv som præsidentens tjenere. Nu går det langsomt op for dem, at præsidenten faktisk er til for dem. Mange kan ikke læse og skrive og har aldrig tænkt på at udfordre magthaverne. Men det er en givende tanke at kunne ændre på det forhold på en værdig måde, og folk tager et stort ansvar for, at forandringer kan ske.”

Så begynder en lang proces i landsbyen. Helt konkret arbejder ngo og beboere på at udbygge eller ændre dyrkningsmetoderne, så høsten bliver bedre.

Sideløbende får beboerne indsigt i, at de har ret til goder fra regeringen.

Arbejdet tager sit udspring blandt de mest sårbare, som skal have hjælp først. Landsbyens beboere finder frem til de mennesker, der er værst stillet.

Det kan være syge, handicappede, enker eller familier med mange børn. ”I alle Folkekirkens Nødhjælps udviklingsprojekter er lokalbefolkningen aktivt med i planlægning og i alle drøftelser. De ved bedst, hvad de har brug for. Hvis det for eksempel er vand, går vi måske efter overrislingsanlæg til markerne,” siger Mette Lund Sørensen.

tema/slutsult

Man kan ikke spise en menneskeret Alle mennesker har ret til mad, står der i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Men man kan ikke spise en menneskeret. Så ville det måske være bedre for de fattige, at de rige bare uddeler mad, når de sultne nu mangler? Nej, lyder det højt fra Folkekirkens Nødhjælp. For den lange vej ud af fattigdom begynder med rettigheder; at mennesker kender retten til mad – og selv kan handle. Følg med på den lange ”rettighedsvej” med eksemplet fra Malawi.

Fælles glæde ved at stå sammen Langsomt går det op for kvinden og for hendes landsbykolleger, at der er fordele ved at stå sammen, og de opbygger mod til sammen at henvende sig til de lokale myndigheder med deres ønsker og krav.

Mette Lund Sørensen har flere gange oplevet den kollektive stolthed og glæde, der opstår, når bønderne første gang går til de lokale myndigheder og for eksempel siger: ”Vi ved, at der er sat penge af i budgettet til en vej ud til vores landsby, så vi kan cykle til markedet og sælge vores afgrøder. Hvor bliver den vej af?” ”Når folk ved, at der er afsat 1.000 kroner til nye typer frø til en landsby, og beløbet ikke bliver brugt, så går de straks til de lokale myndigheder. Og hvis de lokale myndigheder ikke ved, hvor pengene er blevet af, har de ansvar for at forhøre sig længere oppe i systemet,” forklarer Mette Lund Sørensen.

Dermed er der etableret en kanal mellem landsby og myndigheder. Jo flere dialoger, der er mellem parterne, des tydeligere bliver det for landsbyen, hvad der foregår i det offentlige system. Samarbejdet med de lokale myndigheder er landsbyens første skridt til også at få indflydelse på nationalt plan.

Pengene er væk, så bare gå hjem I den ideelle verden ville landsbybeboerne fra før få myndighederne til at lave den vej til markedet, som de har krav på, og fremover ville myndighederne af sig selv overholde alle regler i menneskerettighedernes ånd. Men så nemt går det sjældent, for klageveje og -instanser er ofte uigennemskuelige – hvis de overhovedet fungerer i praksis, siger Mette Lund Sørensen.

Hvis den lokale myndighedsperson afviser bøndernes krav, fordi han har brugt pengene til at bygge sig en fin privat villa, har bønderne brug for hjælp. Og her kommer den lokale ngo igen på banen. Folkekirkens Nødhjælps partner kan hjælpe med at finde de rette klageinstanser og måske foreslå landsbyen at gå til pressen med deres frustration.

Det er imidlertid ikke nok, at befolkningen har ret til mad, og at staten er forpligtet til at levere.

For hvad sker der, hvis staten ikke har råd?

Det internationale fokus på retten til mad har siden 1948 været diskuteret og beskrevet flere gange. Blandt andet i Millenniumerklæringen fra 2000, da FN’s 189 medlemslande underskrev en aftale om at halvere sult i verden inden 2015.

Hver gang har man erkendt, at man ikke kan plukke hår af en skaldet. ”Verdenserklæringen anerkender, at fattige stater kan have svært ved at brødføde en stor sultende befolkning på kort sigt. Derfor er der en vis tolerance over for de lande, der ikke har penge.

Her må ngo’er og rige landes regeringer træde til. Vi skal huske på, at mennesker ikke er fattige, de er gjort fattige af uretfærdige systemer og utilstrækkelig opmærksomhed fra verdenssamfundet. Fattigdom er en krænkelse af menneskerettighederne. Og vi har en forpligtelse til at sikre, at rettighederne bliver overholdt,” siger Mette Lund Sørensen.

bliv indsamler meld dig som indsamler ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling søndag d. 4. marts på tlf. 80608060 sms TUR til 1277 eller klik ind på www.nødhjælp.dk

11 1

9.000.0 tema/slutsult

mennesker på jorden

Vil du gerne i kontakt med oVer 90.000 danskere?

ida au Bekæm ken per sult med in dsamli Fra fo ng på n ettet 6 Ung ug rsvarsløs til ander k f æmpe orsørger r sig ud Dine s af sult 14 Gå med kridt tæller i kamp en mod s u lt 16 nrbr Fe . 4ua m ra20 j 212 0

Så har du ennufor at mulighed once få din annet. i magasin

1

0Fo 9lkFo eklk irke ekns irke nøns dhjæ nø

dhjælp lp

m a g as

 Har din virksomhed lyst til at vise social ansvarlighed?  Er I interesseret i at nå en ny målgruppe?  Eller har I blot et godt tilbud til vores læsere?

Kan du svare ja til et af ovenstående spørgsmål, så kontakt Kim Johansen for yderligere information.

Annonceindtægterne går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste.

sognei aLLe har re nDsam t tiL maD Ling 20 12

Kim Johansen ı mail: kfj@dca.dk ı mobil: 25 32 08 09

1 12

bLiV inDsamLer7 SMS tur TIL 127

Sønda g d. 4.

MarTS

inet

000.000 er der mad nok?

Ni milliarder. Så mange mennesker vil vi være på kloden i år 2050. Det er næsten to milliarder flere end i dag, hvor cirka hver syvende verdensborger går sulten i seng hver aften. Nytter det overhovedet at tale om ret til mad, når vi bliver så mange – kan kloden producere nok?

Ja, siger Kristin Kjæret, der er daglig leder af den internationale menneskerettighedsorganisation FIAN’s kontor i Oslo, Norge. FIAN (FoodFirst Information and Action Network) arbejder med at oplyse om og kæmpe for det enkelte menneskes ret til mad. ”Sult er mere et spørgsmål om magt end et spørgsmål om produktion af fødevarer. Hvis der er vilje til at bekæmpe sult, kan den bekæmpes. Også selvom befolkningen vokser,” siger hun og forklarer, at der i dag er rigeligt mad til alle, men at fordelingen er skæv.

Kristin Kjæret vurderer, at den facon, som kloden i dag driver landbrug på, skal ændres for at sikre en bedre fordeling og for at opnå en produktion, der forbliver stor nok til den voksende befolkning. Hun peger på, at det er i landbrugene i verdens fattige lande, at det hele begynder. 70 % af klodens underernærede bor i landsbyer og lever af landbrug.

”Bønder skal have kontrol over deres egen produktion. Det kræver, at de har adgang til jord, og at de kan sælge deres afgrøder på markedsvilkår uden at blive diskrimineret. De skal desuden have adgang til viden, til kreditter og støtte.”

Den landbrugsmodel, som hun gerne ser mindsket, er udenlandske investorers enorme plantager og landbrugsområder i fattige udviklingslande. For det første sætter disse investorer sig på den jord, som de enkelte familier har brug for. For det andet er magtforholdet mellem ejere og ansatte ofte skævt. Og for det tredje går storbrugenes og plantagernes afgrøder i høj grad til eksport.

Kristin Kjæret anbefaler, at bønder for eksempel går sammen og organiserer sig, så de samlet kan arbejde for deres ret til mad.

tema/3 skarpe Hungersnød opstår ikke, når mennesker kender deres ret og tør stille magthaverne til ansvar. Det siger udviklingsminister Christian Friis Bach.

Udviklingsminister Christian Friis Bach tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp Hvad betyder det, at alle mennesker har ret til mad?

Retten til mad er en af de grundlæggende menneskerettigheder, fordi den direkte handler om liv eller død. Børn der ikke får mad nok, mens de er i deres mors mave, har langt større risiko for at dø i deres første år. Børn, der sulter, kan ikke lære at læse og skrive. Voksne, der ikke har fået mad nok som børn, har langt større risiko for at få sygdomme og skader. Det tager generationer at løfte en befolkning ud af sultens skadevirkninger.

Er det vigtigere at dele rettigheder ud end mad?

Mad og rettigheder hænger tæt sammen. I katastrofer eller konflikter kan det være nødvendigt at dele mad ud, men målet skal altid være at bryde de strukturer eller ændre på de situationer, der fastholder mennesker i sult og underernæring. Fattige mennesker skal have mulighed for selv at bestemme, selv at kæmpe for retten til mad. Det kan ske ved at uddele penge, sikre sociale sikkerhedsnet og ejen-

domsret, organisere landmænd, sikre demokratiske rettigheder, styrke folkelige organisationer eller egentlige retssager for at sikre retten til mad. Det handler derfor ikke kun om, at der er mad, men i langt højere grad om mulighederne for at kunne få den mad, man har brug for. For eksempel nytter det ikke noget, at et område producerer rigeligt med fødevarer, hvis den lokale befolkning ikke tjener nok til at kunne købe dem.

Hvad vil du som udviklingsminister gøre for at sikre mennesker retten til mad?

Jeg vil styrke indsatsen for at sikre fødevaresikkerhed og udvikle landbruget i verdens fattige lande, og især på Afrikas Horn.

Skaber vi bedre forhold for fattige landmænd og -kvinder, kan vi både bekæmpe sult og fattigdom og skabe vækst og arbejdspladser. For det andet vil jeg mere bredt styrke arbejdet for demokrati og menneskerettigheder. Der har aldrig været egentlig hungersnød i lande med stærke demokratier, hvor befolkningen kan holde regeringen ansvarlig.

13 1

tema/slutsult tema/minerydning

Lille lus mellem

Da Sam var 15, døde den sidste voksne i hans familie. Dermed blev han forsørger for tre yngre søstre. Og han blev den, der må forsvare den lille familie mod sult og naboer, der med trusler om vold og trolddom forsøger at presse børnene væk fra familiens jord

store negle TEKST JUTTA WEINKOUFF FOTO RUNE HANSEN

Nogle gange synes Samuel Ejoku på 16 år, at ansvaret er tungt at bære. Faktisk synes han det mange gange om dagen. Siden hans storebror Peter døde i 2010, har Sam haft ansvaret for, at han og de tre yngre søstre, Carol på 14, Dorothy på 12 og Christine på 9 år har tag over hovedet, mad på bordet og tøj på kroppen. Det er hårdt arbejde, og den lille familie holder kun lige skindet på næsen. ”Mine søstre ser på mig, hver gang der er et problem, der skal løses. Det er mit ansvar, at der er mad og tøj til hele familien. Jeg tænker hele tiden på, hvordan jeg skal skaffe dem noget at spise,”fortæller Sam. For at skaffe sig mad står børnene op hver morgen kl. 7 og går ud og arbejder i køkkenhaven. Afgrøderne fra køkkenhaven er grundlaget for deres eksistens. Hvis der er brug for mere, forsøger Sam at finde daglejerarbejde hos naboer i landsbyen, hvor han kan tjene lidt ekstra mad eller nogle penge.

Flugt fra bestialsk børnehær Sams familie bor i en landsby i det nordøstlige Uganda. Området i almindelighed og Sams familie i særdeleshed har været ramt af en uendelig række af ulykker.

I juni 2003 trængte the Lord’s Resistance Army (LRA) hærgende ind i området. Den ekstremt grusomme oprørshær angreb landsbyer om natten, skød fædrene, voldtog mødrene og bortførte børnene for at gøre dem til soldater, slaver og sexobjekter.

Sams forældre sendte ligesom mange andre familier moderen og de yngste børn i sikkerhed i en flygtningelejr beskyttet af regeringssoldater. Forældrene mente, at faderen og de ældste sønner relativt sikkert kunne blive hjemme for at passe på familiens ejendom. Men da oprørshæren blev trængt af regeringsstyrkerne og skulle have sine tyvekoster bragt i sikkerhed, tog de Sams far og ældste bror som bærere. Familien ved den dag i dag ikke, om de er døde eller i live.

Aids på hugst i familien På et tidspunkt havde flere end to millioner ugandere søgt tilflugt i regeringsbeskyttede lejre for internt fordrevne. Livet i lejrene var overbefolket, kummerligt, kedeligt og fuldt af overgreb. Især enlige kvinder var udsatte.

I 2006 lykkedes det regeringshæren at drive LRA ud af området, og Sams mor og børn vendte hjem til deres ødelagte landsby. Hytter og køkkenhave var i en sølle forfatning, og moderen havde det ikke rigtig godt. Hun havde hverken kræfter til at sætte hytterne i stand eller dyrke jorden, og hun fik det dårligere og dårligere. Året efter at familien var vendt hjem, døde hun.

Efter moderens død overtog den næstældste søn Peter ansvaret for sine yngre søskende. Han var skolelærer, og selv om han var gift og havde sin egen familie, betalte han for at sende Sam og Carol på kostskole. De to yngste søstre blev anbragt hos bedstemoren, så de kunne gå i skole i landsbyen. Men Peter eller hans kone - blev smittet med hiv, ægteskabet røg sig en tur, og Peter flyttede hjem og døde i 2010. Sam og Carols skolepenge var betalt for resten af året, så selv om de skulle hjem for at passe køkkenhaven i alle ferier, kunne de gøre skoleåret færdigt. Men da

1 14

TEDDO

Teso Diocese’s Planning and Development Office er en kirkelig udviklingsorganisation i det nordøstlige Uganda, som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med. Et vigtigt element i TEDDO’s udviklingsarbejde er kampen mod korruption. For at bekæmpe korruption uddanner TEDDO lokale observatører, som holder øje med, hvordan lokale bevillinger og projekter føres ud i livet. Hvis observatørerne opdager snyd og uregelmæssigheder, støtter TEDDO lokalsamfund og landsbyer i kampen for at stille de ansvarlige embedsmænd og entreprenører til ansvar.

skoleåret og pengene var slut, var der ikke andre end Sam til at sikre børnefamiliens overlevelse.

Børn er lette ofre I dag lever børnene af det, de kan dyrke i køkkenhaven og det, Sam kan tjene af penge og naturalier ved daglejerarbejde i landsbyen. Men for nogle måneder siden trængte et hold naboer ind på en del af børnenes jord og gjorde krav på den. Sam ville gerne have forsvaret sin jord, men naboerne truede ham på livet. ”De sagde: ”I er jo bare nogle unger! Hvad skal I med al den jord, I kan jo ikke passe den. Vi er voksne og har kræfter til at dyrke den ordentligt, og vi har børn at forsørge. Så nu tager vi den – og hvis I sladrer til nogen, forgifter vi jer eller kaster en forbandelse på jer,” citerer Sam. Naboerne var sikre på, at Sam ikke ville kunne forsvare sig; dels fordi trolddom tages meget alvorligt i Uganda, og dels fordi Sam er for ung til at blive taget alvorligt. Men Sam fortalte om jordtyveriet til medarbejdere i Ugandas Kirkes rettighedsorganisation, TEDDO. Siden 2008 har TEDDO arbejdet med bevidstgørelse om borgeres rettigheder i lokalområdet.

Traditionel mægling i klanrådet TEDDO gik ind i sagen og involverede klanrådet. Klanrådet har traditionelt taget sig af tvister om jord, og afgørelser bliver truffet på baggrund af klanrådets og landsbyens fælles erindring. Hvis afgørelsen forankres i lokalsamfundet, står børnene ikke alene med ansvaret for, at afgørelsen bliver overholdt – det gør hele lokalsamfundet.

Klanens leder indkaldte klan-komiteen, de involverede familier og naboerne for i fællesskab at afgøre, hvor skellet mellem jorderne reelt gik. Ingen var i tvivl om, hvor skellet gik, og at børnene skulle have deres jord tilbage. En sisal-agave blev sat som skelpæl, og Sam fik et stemplet dokument til berigtigelse af, jorden tilhører hans familie i al fremtid.

Naboerne får lov at høste de afgrøder, som de har plantet på Sams jord. Når de har høstet, vil Sam plante tomater. Det venter han sig meget af. ”Tomater er gode at sælge, så jeg kan måske både sælge nogen til naboerne og på markedet,”siger Sam. Bare en lille ekstraindtægt vil lette hans forsørgerbyrde betragteligt.

Se film om Samuel Ejoku på www.slutsult.nu

15 1

tema/slutsult

Det kan du gøre ¡ Meld dig som indsamler. Ring 80608060 eller sms TUR til 1277 ¡ Giv et bidrag på www.nødhjælp.dk, brug girokortet på bagsiden eller send en sms med teksten GIV 100 til 1277 og støt med 100 kroner ¡ Lav din egen indsamling på nettet du kan f.eks. holde loppemarked, bage fastelavnsboller eller finde ud af, hvor meget dine venner vil betale for at se dig springe faldskærm. Eller noget helt femte – du bestemmer selv. Se hvordan på www.nødhjælp.dk

Sådan hjælper dine penge Sogneindsamlingen går til bekæmpelse af sult og fattigdom. Folkekirkens Nødhjælp kommer uligheden til livs ved blandt andet at styrke de fattige i deres ret til mad.

Det gør vi ved at:

¡ Rykke ud ved katastrofer ¡ Forebygge sult og skabe fødevaresikkerhed ¡ Hjælpe fattige med at forebygge og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne ¡ Støtte organisering af de fattigste lokalt og nationalt, så de bliver i stand til at kæmpe for deres ret til mad ¡ Arbejde nationalt og globalt for at påvirke både den danske og andre landes regeringer til at fremme opfyldelsen af FN’s 2015 mål om at bekæmpe sult og fattigdom ¡ Påpege og forsøge at forhindre spekulation i fødevarer og jordtyveri.

Sådan gik det i 2011 ¡ 19.219 indsamlere deltog sidste år i sogneindsamlingen ¡ De gik på 14.654 indsamlingsruter i hele landet. Det svarer rundt regnet til 58.000 km. ¡ De indsamlede i alt 15 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult. ¡ 1.300 ud af i alt 2.200 sogne i Danmark deltog i indsamlingen ¡ Den ældste indsamler var 84 år og den yngste deltager 13 måneder.

Dine skridt tæller

foto mikkel østergaard

Det er sjovt.

Det er nemt.

Det er så meningsfuldt!

Skuespiller Pernille Højmark, ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, gik på gaden som indsamler for første gang sidste år – og gør det gerne igen!

1 16

Det tager kun tre timer at samle ind. På den tid får en indsamler cirka 1.000 kroner i indsamlingsbøssen.

For 1.000 kroner giver du mad til 500 mennesker i et døgn. Eller du sikrer skolegang for fem børn i et år, så de har mulighed for at skabe en fremtid uden fattigdom, sult og usikkerhed. Tag det første skridt i kampen mod sult ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling søndag den 4. marts.

r i kampen mod sult

foto ulrik jantzen\das büro

17

1

magasinet/verdensvarer

Russiske

påskeæg giver mad på bordet foto mike kollöffel, scanpix

Fattige kvinder i Nordvestrusland tjener til kost og logi ved at male og sælge påskeæg med forårsmotiver fra traditionelle, russiske folkeeventyr.

Kvinderne oplæres af den kirkelige hjælpeorganisation Skt. Elisabeth Søstrene i Skt. Petersborg, som også hjælper med ind­ køb af råvarer, maling og lak. Kvinderne, som ofte er bundet til hjemmet af plejekrævende børn eller ældre familiemedlemmer, kan selv tilrettelægge arbejdet i hjemmet og får således den helt nødvendige indkomst, som de ellers er afskåret fra.

Påskeæg med plads til et chokoladeæg Påskeæg med tre æg i alt Det største æg er ca. 13 cm.

175 kr.

260 kr.

Russiske påskeæg, matrosjkaer og et væld af andre verdensvarer kan købes på nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K ı Telefon 33 15 28 00 Åbent mandag-torsdag 8.30 - 16.00 ı fredag 8.30 - 15.00

1 18

magasinet/klumme af Børge Munk Povlsen sognepræst og provst i Fredericia, og en af de 100 præster, der har doneret et foredragshonorar til SLUT SULT-kampagnen.

Del ud af livsoverskuddet Ukrudt er noget af det mest sejlivede man kan tænke sig. Det er ikke alene svært at få bugt med. Det har også en tendens til at formere sig, bare man kigger surt på det. Et skvalderkål bliver ved en simpel deling ved hjælp af en hakke let til ganske mange skvalderkål. Sådan er det. En gang imellem kan man få den tanke, at det fra skabelsens morgen burde have været anderledes. At Gud så at sige har haft for travlt. At det i stedet skulle have været alle de fine blomster, der formerede sig uforholdsmæssigt.

Nu kan man vel streng taget diskutere, hvad der er ukrudt. Jeg fik engang ser­ veret brændenældesuppe og troede, at jeg skulle dø, indtil det gik op for mig, at det smagte ganske fint og vist nok er meget sundt.

Som med ukrudt, der bliver mere af ved at blive delt, er det imidlertid også med fine ting og begreber som kærlighed, omsorg, mad og pengegaver.

Hos os her i vores del af verden giver det mening at kalde det livsoverskud.

Når mennesker bliver trøstet, når tørs­ tige får noget at drikke, når sultne får noget at spise, når syge bliver helbredt eller hjulpet på anden vis. Når vi ledes tilbage på retsindighedens vej, efter at vi har været på afveje, eller når der

tordnes mod afstumpet umenneskelighed – så er det også livsoverskuddet, der sætter sig igennem og bliver delt. Og derved bliver til meget mere.

Når vi konfronteres med forfærdende katastrofer som jordskælvet på Haiti, sultkatastrofen på Afrikas Horn, følgerne af Nargis-cyklonens hærgen i deltaet i Myanmar/Burma for snart fire år siden eller andre katastrofer ud over jorden, skal der så lidt til, før håbløsheden breder sig som ukrudt i sind og tanker. Kan det overhovedet nytte at hjælpe? Har nødhjælp nogen gang på jorden?

Sidste år i februar var jeg med Folkekirkens Nødhjælp på tur til Myanmar/Burma. Et af turens strabadserende højdepunkter var besøget inde i deltaet, hvor cyklonen Nargis hærgede i 2008.

Tæt på 140.000 mennesker mistede livet. Rismarker og huse blev ødelagt. Som et tæppe blev eksistensgrundlaget mere eller mindre trukket væk under de mennesker, som levede der.

Katastrofens omfang var helt uoverskuelig. Det var bevægende stort bare få år efter at se det fornyede livsmod hos de mennesker, som vi fik mulighed for at besøge og tale med. Fantastisk at mærke deres tro på, at man nok skal rejse sig igen. At se deres håb tændt af den hjælp som Folkekirkens Nødhjælp og andre nødhjælpsorganisationer har kunnet række. Hjælp til selvhjælp. Hjælp til orga­ nisation og struktur for genrejsning og genetablering af alt det mistede.

Søndag den 4. marts er det igen tid for Folkekirkens Nødhjælps husstandsindsamling. Når indsamlerne ringer på døren, er der mulighed for ved små og store bidrag at være med til at tænde lys af håb, tro og glæde hos mennesker, der af den ene eller anden grund er ramt af forfærdende nød. Med din hjælp kan du være med til at bringe livsmodet tilbage til mennesker. Som et godt afsæt for hustandsindsamlingen i år har op mod 100 præster, teologer og kirkelige orga­ nisationsfolk doneret et foredragshonorar til Slut sult-kampagnen.

Med din hjælp kan du være med til at bringe livsmodet tilbage til mennesker i nød

19

1

”Moneymaker” er produktnavnet på trædepumpen.

I Nzenga omtales trædepumpen på det lokale sprog tonga sådan:

”Covwa abe aachaiwlya mwaka oonse.”

Frit oversat til dansk betyder det:

“Træd din vej til mad på magasinet/zambia

Solenergi, pumper og vandtanke I Nzen­ga har de omkring 130 familier i landsbyen fået direkte adgang til vand via tre vandpumper. Her er tale om en mekanisk håndvandpumpe sat oven på et borehul – i princippet lavet som de gamle støbejerns gårdpumper, som vi selv kender i Danmark. Her støttes også med en ”moneymaker” til de fattigste af familierne, som dyrker jord.

Mange hundrede familier i landsbyer i Sinazongwe-området har via Monze Dioce’s projekt fået adgang til vand. Men i Sinazongwe-området i det sydlige Zambia ligger grundvandet nogle steder meget dybt nede. ”Når den enkelte landsby skal have adgang til vand, er vi nødt til at tænke i forskellige lavteknologiske løsninger, fordi grundvandet nogle steder ligger meget dybt. I landsbyen Maiba har vi for eksempel måtte bore næsten 100 meter ned for at få vand,” forklarer Spencer Nyendwa, rådgiver fra Monze Diocese, der er den katolske kirkes udviklings­ kontor i Zambia. I landsbyen Maiba, som også ligger langt ude i bushen, bor omkring 200 familier. Her har Monze Diocese installeret et solcelledrevent pumpeanlæg, da det kræver for meget at skulle hive vandet op her med en hånddreven pumpe. Solcelleanlægget producerer el til at drive pumpen, som pumper vandet op i en vandtank, der både forsyner et vandtrug til kvæg og lidt længere væk en almin­delig vandhane, hvor kvinderne tapper vand.

1 20

bordet hele året rundt” Tættere på vandet Indbyggerne i det sydlige Zambia skal grave dybt for at nå ned til grundvandet.

De livgivende dråber ligger fra 60 til 90 meter nede i undergrunden.

Men med forskellige lavteknologiske løsninger er det lykkedes flere hundrede familier i landsbyerne at få direkte adgang til vand.

TEKST OG FOTOS Linda Nordahl Jakobsen

Det store bushlandskab i det sydlige Zambia synes menneskeforladt. Buske og træer krummer sig sammen mod de hede vindpust fra den enorme Kalahari-ørken længere sydpå.

Den eneste asfalterede vej, som fører fra hovedstaden Lusaka og ned sydpå mod Livingstone og Victoria Falls, er for længst holdt op. Men så dukker hjulspor op igen. Og en støvet vej, der fører igennem det rødbrune sandede landskab, og så midt i det hele en landsby med hytter, små kvægfolde og hønsehuse, der er spredt ud i skyggerne af træer og buske.

Landsbyen Nzenga ligger i en af de tørre dalsænkninger i det sydlige Zambia i det fattige Sinazongwe-område. Her støtter Folkekirkens Nødhjælp via partnere Monze Diocese den lokale udvikling, sådan at de fattige landsbybeboere får bedre overlevelsesmuligheder.

Familierne i landsbyerne i Sinazongwe støttes blandt andet med træning i bæredygtige dyrkningsmetoder, god ernæring, kvæghold, adgang til vand, sikker opbevaring af afgrøder, oplysning om hiv/aids, undervisning i rettigheder og også grundlæggende færdigheder for især de unge zambiere, så de kan klare sig og være med i den lokale udvikling.

Vand på mange måder I Nzenga har landsbybeboerne fået hjælp til blandt andet at etablere tre fælles vandpumper, som sparer kvinderne og pigerne for de ellers timelange og tunge vandringer til og fra vandløb for at hente vand. ”Det er et kæmpe fremskridt for os, at vandet er rykket tættere på os. Tidligere stod jeg op kl. 5 hver morgen for at hente vand. Og jeg var først færdig med det måske omkring 11-tiden, ” fortæller Margaret Simolise. ”Jeg bruger min tid nu på at dyrke køkkenhaven, luge ukrudt, lave mad, sørge for min familie og kan også sælge grøntsager indimellem. Det betyder, at jeg for eksempel nu har penge til at købe håndsæbe for,” siger Margaret Simolise.

Hun er enke og eneforsørger for en stor familie, da hendes mand døde af aids for nogle år siden. Men hun er stærkt engageret i sin landsbys ve og vel. Hun er med til at videregive de nye dyrkningsmetoder, hun har lært på træningskursus, til sine landsbyfæller. Ligesom hun også gerne taler med de andre familier i landsbyen om god moral og opførsel i forhold til at beskytte sig mod hiv-smitte og aids, som har gjort mange børn – også i Nzenga – forældreløse.

Moneymaker – en trædepumpe til hjælp Regnsæsonen er ved at sætte ind i det sydlige Zambia. Men regndråberne er stadig sparsomme, da vi besøger Nzenga i november. Og lige nu ser jorden i Margaret Simolises køkkenhave tør og trist ud bortset fra et par grønne toppe fra rodfrugten casava, der stikker frem hist og her.

Men Margaret Simolise har god fod på sin havejord. Hun afventer regnsæsonens afslutning, inden hun igen kan så grøntsager som auberginer, kål, tomater og løg.

Hun fremviser stolt køkkenhaven, der er landsbyens største, og som hun selv har banket op med hårdt arbejde. Hun har fået træning i dyrkningsmetoder og har fået en trædepumpe som hjælp til køkkenhaven, en såkaldt ”moneymaker”.

Det er en enkel træde-pumpe-mekanik, som kræver gode lår- og lægmuskler, men som trækker vandet op fra en nærliggende borebrønd, og som via en plasticslange giver Margaret mulighed for at overrisle i køkkenhaven, når der er brug for det. Hvis noget på trædepumpen skulle gå i stykker, så har Margaret Simolise mulighed for at sælge nogle grøntsager for at få penge til at købe en reservedel.

Projekt støtter lokal udvikling Danmarks Indsamling 2011 og EU støtter projekterne i det sydlige Zambia via Folkekirkens Nødhjælps partner Monze Diocese. Projektet hand­ ler om at bekæmpe sult: f.eks. at få adgang til vand, lave køkkenhaver og udvikle bæredygtige landbrug og kvægavl samt støtte den lokale udvikling og f.eks. lære unge zambiere grundlæggende færdigheder, så de kan klare sig i fremtiden og være med i udviklingen af deres land.

21 1

magasinet/kalender

februar/12

marts/12

11/2

1/3

14 frivillige fra Nødhjælpens Ungdom rejser til Israel/Palæ­ stina og besøger Folkekirkens Nødhjælps samarbejds­ partnere og projekter.

Kom til åbningsfest kl. 13 i Østergade 52A i Assens, som er den ny adresse for Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik.

Nødhjælpens Ungdom til Israel/Palæstina

Læs mere på www.nødhjælpensungdom.nu

20/2 - 2/3

Sultkaravanen drøner Danmark rundt 8.500 konfirmander, unge fra foreninger og efterskole­elever får besøg, når Slutsult.nu-karavanen med unge frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp og Silkeborg Højskole kører land og rige rundt. Se hvor og hvornår på www.slutsult.nu

foto sonali fernando

siden sidst

Diplomaternes COP17-sejr

”Klimatopmødet i Durban blev en diplomatisk succes, men et neder­ lag for verdens fattige.” Sådan sagde Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Mattias Söderberg efter at have deltaget i FN’s 17. klimatopmøde i december 2011 i Sydafrika. Han kaldte det en sand diplomatisk sejr og stor præstation at få USA, ­Indien og Kina med i en fremtidig bindende klimaaftale.

Men for de mest udsatte blev klimatopmødet ikke nogen succes. Det som embedsmænd og politikere kunne blive enige om i Durban, var en aftale om at bremse klimaforandringerne, men først i 2020. ”Det er ganske enkelt for sent. Ifølge videnskaben bør klodens udledning af drivhusgasser toppe i 2015, og derfor kan hand­ling ikke vente. Derfor løser aftalen ikke klodens klimapro­blemer, tvært­imod forværres situationen,” siger Mattias Söderberg.

En håndfast sejr fra Durban er dog den grønne fond. De rige lande skal overføre noget af den kompensation for de forvoldte klima­ skader, som de fattige lande i dag kæmper med. Desværre mangler pengene, og fonden er stort set tom. På bunden ligger de 100 millioner kroner, som Danmark ganske flot har lovet. Men andre rige landes bidrag mangler stadig.

Kampen for et bedre klima går videre, og Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Mattias Söderberg fortsætter i løbet af 2012, sammen med medlemmer fra ACT Alliance, med at råbe op om en bæredygtig udvikling – bl.a. ved FN’s ”Rio+20”-­ topmøde om bæredygtig udvikling i juni 2012.

1 22

Åbningsfest i Assens

4/3

Sogneindsamling Hele Danmark samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbej­ de med at bekæmpe sult blandt verdens fattige. Slut sult, giv et bidrag på www.nødhjælp.dk eller støt via sms: GIV150 til 1277 og støt med 150 kr.

GIV100 til 1277 og støt med 100 kr.

GIV50 til 1277 og støt med 50 kr.

NØDSTRØM sikrer millioner til klimatilpasning

På under tre år har 12.000 elforbrugere sikret flere end to millioner kroner til klimatilpasning i u-landene. Personer, der har tilmeldt sig NØDSTRØM, giver et bidrag til Folkekirkens Nødhjælp, hver gang de forbruger el. NØDSTRØM er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi, som hjælper ulande, der oplever konsekvenserne af klimaforandringerne.

Du kan tilmelde dig Nødstrøm på www.natur-energi.dk/tilmelding

Filmpris til Folkekirkens Nødhjælp

Dokumentarfilmen ”Ringe i vandet”, som Folkekirkens Nødhjælp har produceret, vandt prisen for bedste film i konkurrencen ”Development and Climate Days Film Competition.” Prisen blev uddelt på klimakonferencen i Durban i Sydafrika i december 2011. ”Ringe i vandet” er optaget blandt nogle af de mest udsatte mennesker i Bangladesh, der på grund af klimaforandringer rammes af massive oversvømmelser, storme og cykloner med stadig kortere mellemrum. ”Ringe i vandet” er lavet af Søren Vestergaard Nielsen, Lene Ejg Jarbøl og Anne Mette Futtrup. Se filmen på nødhjælp.dk/bangladesh

Fem millioner kroner til Libyen

Danida har givet fem millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Libyen med at rydde ammunition. Arbejdet med at rydde op i Libyen startede sommeren 2011, efter at borgerkrigen havde efterladt store våbenlagre åbne og spredt ueksploderet ammunition i områder, hvor mange mennesker færdes. ”Med de fem millioner kan vi nu fortsætte arbejdet med at rydde livsfarlig ammunition indtil omkring juli,” siger minerydningschef Richard MacCormac. Udover minerydningen støtter Folkekirkens Nødhjælp også børn gennem psyko-­ sociale projekter i skolerne omkring byen Misrata.

april/12 4/4

Mine Awareness Day Den Internationale Koalition mod Landminer, ICBL, som Folkekirkens Nødhjælp er med i, har gang i en verdensomspændende kampagne, som på dagen markerer det globale arbejde med at fjerne krigens efterladenskaber.

14/3 - 15/3

Konference om folkelige organisationer og EU’s udviklingspolitik

16/4 - 20/4

Folkekirkens Nødhjælp er medarrangør af konferencen, som finder sted i 1001-hal på Islands Brygge 89, København S.

Folkekirkens Nødhjælps 123 genbrugsbutikker fejrer 40 års jubilæum i uge 16. I 1972 åbnede den første butik i Århus.

Butikkerne drives af ca. 3.400 frivillige og har igennem årene bidraget med et overskud på 436 mio. kroner. Læs mere om jubilæet i næste nummer af Magasinet.

40 år med genbrug

Læs mere på www.concorddanmark.dk

26/3 - 30/3

Genbrugsfrivillige på højskole Folkekirkens Nødhjælps genbrugsfrivillige er på kursus på Silkeborg Højskole. Kurset hedder ”Vi sætter pris på” og handler om alt fra frivillighed til priser på varerne i genbrugsbutikkerne.

Folkekirkens Nødhjælp lukker kontor i Congo

Mulighederne for at skaffe penge internationalt såvel som nationalt har ændret sig. Efter mange år med vækst mærker Folkekirkens Nødhjælp nu en stagnation og må tilpasse sig de nye udfordringer. Det har konsekvenser for Folkekirkens Nødhjælps arbejde både ude i verden og hjemme i Danmark. Fra 2013 er programmet i Congo lukket ned. Også i hovedkontoret i København vil der ske justeringer. ”Det har været en svær beslutning. Dels fordi udfasningen af Congo går imod vores egen strategi om at arbejde blandt verdens fattigste – også der hvor det er vanskeligt. Dels må vi sige farvel til dygtige medarbejdere – hvilket gør ondt på os alle. Men vi har været nødt til at tilpasse os virkeligheden og den økonomiske situation,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

søndag den 4. marts

28/4

Landsmøde Folkekirkens Nødhjælp holder sit årlige landsmøde på ­Hotel Nyborg Strand.

Velux Fondene donerer 15 mio. kroner

Folkekirkens Nødhjælp har modtaget 15 mio. kroner. fra Velux Fondene i Danmark. Pengene er øremærket til Folkekirkens Nødhjælps mangeårige ungarske søsterorganisation Hungarian Interchurch Aid (HIA). Pengene sætter HIA i stand til at støtte nye, bedre og mere effektive måder at udføre socialt hjælpearbejde blandt børn og unge i Ungarn. ”Pengene er en fantastisk håndsrækning til udsatte børn og unge i Ungarn og til det arbejde, som vores søsterorganisation står i spidsen for,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær. Velux Fondenes bevilling er del af et nyt partnerskab med Folkekirkens Nødhjælp efter to foregående projektbevillinger på henholdsvis fem og fire mio. kroner.

BLIVLer m a s d In

060 8 0 6 0 8 g n i r 277 k 1 l i t r u t s m s p.d L æ j h d ø n www

Søndag d. 4. marts går vi på gaden igen for at samle ind til kampen mod sult. Men du kan gøre noget allerede nu. Brug girokortet i dag, så er du med til at give verdens fattigste mennesker muligheden for at løfte sig ud af fattigdom, sult og undertrykkelse.

brug girokortet nederst på siden

Giv et bidrag

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 165

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (01-12) DB 1540-027507

.

.

Øre

,