89 år og frivillig Vil huskes for at have hjulpet andre 6 Vandningskanal ændrer liv Fra fattigfolk til forretningsfolk 20 En stor leder er væk Farvel til Nelson Mandela 22
1
februar 2014 Folkekirkens Nødhjælp
slutsult
magasinet
den onde cirkel skal brydes
1
Redaktion Lise Benzon (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Nikolaj Søndergaard
Redaktionen af Magasinet nr. 1/14 blev afsluttet den 4. februar 2014 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten forsidefoto
Søren Vestergaard bagside- & annonceansvarlig
Nina Halberstadt Tryk
Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
68.100 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800
Udkommer næste gang 24. april 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen
Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
Madspild – hvad er det? Den seneste tid har jeg bemærket et øget dansk fokus på stop af madspild. Flere af mine venner og bekendte har på Facebook meldt ud, at årets nytårsforsæt er ”mindre madspild”. De er blevet trætte af at smide ubrugte madvarer i skraldespanden. Hvor er det dog glædeligt. Ikke kun for dem selv, fordi de meget hurtigt kan mærke det i økonomien – men også fordi der findes så ufatteligt mange mennesker i verden, som kun ville have én reaktion på det fornuftige tiltag: Hvad i alverden er madspild? For hvorfor skulle nogen dog spilde maden, når så mange mennesker i verden går sultne i seng hver aften? Helt basalt set skyldes det, at der er mad nok i verden til, at alle kan blive mætte. Mange af os har ganske simpelt for meget næring, mens rigtig mange har alt, alt for lidt. Som seniorrådgiver og ekspert i fødevaresikkerhed, Mette Lund Sørensen, forklarer det på side 10: ”Der er mad nok i verden, men den er ulige fordelt. Så der er ingen naturlov, der siger, at nogle mennesker skal sulte.” At netop samfundet i den sidste ende taber, når borgerne sulter, er ligeledes uomtvisteligt. Sult i barndommen giver skader for livet, og det går ud over både intelligens, fysik og dermed arbejdsevne. Hvilket på ingen måde hjælper til nogen former for fremdrift. Med andre ord medfører sult fattigdom – ikke kun omvendt. Og den onde cirkel skal brydes. Derfor kæmper Folkekirkens Nødhjælp fortsat mod sult. Og derfor foregår det via mange metoder – blandt andet oplysning om rettigheder, hjælp til bedre dyrkning af jorden, nyttedyr og undervisning i at passe dem. Hjælp til selvhjælp giver glæde, ejerskab og resultater på længere sigt – og kampen nytter! Færre sulter, men der er lang vej endnu. Derfor arbejder vi fortsat for en verden uden sult. Og derfor kan du den 9. marts give et bidrag, når Folkekirkens Nødhjælp afholder Sogneindsamling. Vel mødt derude. Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk
12
TEMA
Sult giver skader for livet, så sult skaber fattigdom. Ikke kun omvendt. ”Man har før tænkt, at først når fattigdommen er udryddet, kan vi komme sult og fejlernæring til livs. Nu bliver det vendt på hovedet, og vi kan sige, at vi skal investere i at komme sulten til livs for dermed også at vende fattigdommen,” siger professor i International Ernæring og Sundhed.
SIDE 12
indhold
Sogneindsamlingens alderspræsident
Trods godt og vel 89 år i bagagen var Kristian Kaptain fra Aalborg klar til at rejse til Etiopien. Fornuften endte med at sige nej – dog styrer ”Kaptajnen” stadigvæk tropperne som indsamlingsleder ved Sogneindsamlingen.
SIDE 6 Sydsudan
Kampe i Sydsudan mellem præsidenten og den tidligere vicepræsidents fraktioner har drevet utallige civile sydsudanesere på flugt. De mangler blandt andet rent vand, tæpper og krisehjælp.
SIDE 10 Fra fattigfolk til forretningsmænd
”Allerede det første år efter at jeg kunne kunstvande min jord, høstede jeg så mange løg, at jeg kunne sælge dem og bygge et moderne, firkantet hus med bliktag for pengene”, fortæller Sefiew Gebeyehu i Etiopien
SIDE 20 Farvel til Nelson Mandela
Statsministeren, en række andre ministre, Dronningen og mange ambassadører var til stede i Vor Frue Kirke, da Folkekirkens Nødhjælp arrangerede mindegudstjeneste for Nelson Mandela
SIDE 22 3 1
magasinet/nyt
72 %
10.41
b il l e d
e
elp
noedhja
find ens folkekirjkælp på nødh de
sociale medier
på instagram
f oto peter h øv r
Igennem længere tid har Folkekirkens Nødhjælp været at finde på både Facebook og Twitter, og nu kan du også finde os på Instagram. Søg efter @noedhjælp og følg os, så du kan se billeder fra vores arbejde i verdens brændpunkter.
f børn ppe a lle gru renge li n e ed ar i ano, Han v e lidt størr elavede k jaelp d m noedh en bro. Da hans hjem r e å the tæt p snupp sewin gte at væk @sis forsø an h e d padle
ing
Vidste du at... du i år kan benytte MobilePay til at bidrage ved Sogneindsamlingen den 9. marts? Du skal blot have app’en på din smartphone og bruge telefonnummeret 50 90 40 40.
foto: paul jeffrey
Ret til mad i Malawi I marts behandler FN’s Menneskerettighedsråd en kritisk rapport om retten til mad i Malawi. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som FN’s særlige udsendte for Retten til Mad formulerede efter et besøg i juli 2013. Folkekirkens Nødhjælps partnere spillede aktivt ind i processen, blandt andet ved at anbefale en bæredygtig omlægning af landbruget til gavn for de fattigste, især i landområderne. Vedtagelsen af en lov, som sikrer malawianernes ret til mad og sund ernæring, blev også fremhævet. Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at Danmark følger op på anbefalingerne i FN – i fælles dialog med Malawis regering – for at fremme fødevaresikkerheden og bekæmpe sult blandt de allerfattigste.
Virksomheder vil hjælpe Virksomhedsnetværket ”365” er på et år steget fra 250 partnere til over 1100. Som partnere i ”365” modtager virksomhederne en støtteappel, når der er et ekstra behov for hjælp som for eksempel i Syrien for nylig. Derefter er det op til virksomhederne selv, om de vil træde til og støtte. Hurtig handling redder liv, og ”365” gør det muligt at stå klar til handling, når katastrofen rammer, og der er brug for akut nødhjælp. Ønsker din butik e ller virksomhed at blive partner i Katastrofeberedskab 365, skal du blot tilmelde virksomheden på www.nødhjælp.dk/365 eller kontakte projektleder Carl Gustav Lorentzen på cgkl@dca.dk
14
brug #slutsult
For første gang har Sogneindsamlingen i år fået sit eget hashtag, nemlig #slutsult. Husk derfor at bruge det, når du deler dine billeder eller skriver opdateringer på de sociale medier, så flest muligt hører om indsamlingen. Du kan tage billeder på selve dagen, men også meget gerne under forberedelserne til Sogneindsamlingen – husk, at man kan nå at melde sig som indsamler helt frem til den 9. marts. WWW.SLUTSULT.DK
Sult kan bekæmpes HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Ny post til Kirsten Auken Politisk Rådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, Kirsten Auken, er blevet valgt som folkekirkens officielle repræsentant i Centralkomiteen for Kirkernes Verdensråd. Det skete sidst på året ved rådets generalforsamling i Busan i Sydkorea. Hun afløser domprovst Anders Gadegaard. Valget er for cirka syv år, og Kirsten Auken glæder sig til arbejdet. “Jeg håber, at jeg kan være med til at sikre et fortsat godt samarbejde mellem ACT Alliance og Kirkernes Verdensråd” siger Kirsten Auken, som tidligere har arbejdet i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, før hun i 2009 kom til Folkekirkens Nødhjælp. foto peter høvring
Gaza ramt af oversvømmelser
I december blev Gaza ramt af den værste storm i årtier. I fire dage væltede regnen ned over den smalle stribe land, hvor 1,7 millioner mennesker lever indelukket, og over 10.000 mennesker blev evakueret fra overvømmelserne til skoler uden varme eller mulighed for at lave mad. Siden I srael i 2007 indledte blokaden af Gaza, har befolk ningen manglet brændstof og været uden strøm i op mod 16 timer om dagen. Kloaksystemerne er brudt sammen, så da regnen i december ramte, flød også kloakvand i gader og huse. Efter stormen donerede Qatar 450.000 liter brændstof til Gaza. Det er nok til at give strøm i 16 timer om dagen i tre måneder.
Sult er det mest groteske eksempel på ulighed i verden. Hos os lider vi af hjertekar -sygdomme og andre fedmerelaterede problemer, men tager man blot få tusinde kilometer væk, er problemet, at almindelige forældre ikke kan give deres børn blot ét ordentligt måltid mad om dagen. Det er da grotesk. Der er mad nok i verden, vi skal blot dele den bedre. Det gode er, at sulten kan mættes, og den bliver det hver dag. For eksempel gør Etiopien utrolige fremskridt. Andelen af fattige er på 15 år faldet fra 49,5 procent til 30 procent, og andelen, der sulter, er faldet fra 28 til 21 procent. Det passer ikke, når højtråbende økonomiprofessorer påstår, at bistanden ikke hjælper. Jo, den gør – jeg har set det med mine egne øjne i Etiopien, i Sydsudan og i andre lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp og vore partnere laver landbrugsudvikling og katastrofe forebyggelse. Det kan også ses i stati stikker over fattigdomsrater, antal sultne, børnedødelighed etc. Søndag den 9. marts kan vi alle være med til at bekæmpe sult i verden ved at melde os som indsamlere ved Sogneindsamlingen. Hver indsamler får i gennemsnit cirka 900 kroner i bøssen – det er nok til at bespise 450 flygtninge en dag eller til at give en familie fire geder, som kan vende en negativ fattigdomsspiral til en positiv livssituation med mad, sundhed og skolegang til børnene. Sult kan bekæmpes – og bliver det. Tak for fællesskabet som indsamler og for gode beløb givet i indsamlingsbøssen!
5 1
magasinet/portræt Han nærmer sig de 90 år, men Kristian Kaptain sidder sjældent stille. Sådan har det altid været, lige fra barndommen i FDF til pensionistlivet som ind-
et liv
samlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp. ”Kaptajnen” lever for at hjælpe andre. Og det vil han helst huskes for.
dedikeret
til at hjælpe Tekst Johanne Rytter Foto Martin Schubert
Det var en særdeles kold søndag i marts for et par år siden. Kristian Kaptain havde sendt alle sine indsamlere ud til årets Sogneindsamling, og nu skulle der samles penge ind til verdens fattigste. Men én efter én kom de tilbage før tid. Det var for koldt, og de havde derfor ikke nået at færdiggøre deres ruter. Kristian Kaptain, som egentlig var indsamlingsleder, tog derfor frakken på og gik ud for at færdiggøre en af indsamlernes rute. Ved et hus lukkede en kvinde op og reagerede spontant: ”Ej, Folkekirkens Nødhjælp kan simpelthen ikke være bekendt at sende sådan en gammel mand ud!” Men Kristian Kaptain hjælper ganske frivilligt med at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp hvert år. Selvom dåbsattesten – med hans egne ord – fylder 90 til efteråret, er der stadigvæk masser af liv i ham. Og det liv skal bruges til at gøre noget godt for andre. En skrivemaskine står på bordet i Kristian Kaptains lejlighed i Aalborg. På papiret kan man se adskillige ord, og flere kommer til. Han har allerede før interviewet på denne decemberdag meldt ud, at han ikke har meget tid. Det er snart jul, og de mange julebreve, han sender ud, skal nå at være klar. For nogle mennesker svinder omgangskredsen måske ind, når de nærmer sig de 90, men Kristian Kaptains mængde af julebreve tyder på noget andet. Det er heller ikke vanskeligheder med at formulere sig, der plager ham. ”Jeg har svært ved at begrænse mig. Både på skrift og i tale,” erkender han. I løbet af interviewet viser
16
det sig hurtigt, at han har helt ret i det sidste. Erindringer fra de første sogneindsamlinger blandes med kommentarer om de billeder, han har hængende på væggen. Og under fotograferingen står munden heller ikke stille. ”Jeg er en af dem, der ikke har mistet snakketøjet,” siger Kristian Kaptain, som har nøjagtig lige så svært ved at lægge sit smil på hylden.
Hjælper folk på ret køl At ”Kaptajnen”, som han ofte kaldes, skulle ende som en af Danmarks ældste indsamlingsledere, er ikke tilfældigt. Viljen til at hjælpe er kommet ind med modermælken, mener han. Han så sin far hjælpe andre igennem en menneskealder i sognerådet samt nogle år som socialudvalgsformand. Og da Kristian Kaptain i midten af 1930’erne blev aktiv i FDF, lærte han selv glæden ved indsamlingen. FDF holdt jævnligt indsamlinger og lotterier, både for at holde sig selv oven vande og for at hjælpe andre. ”Der lærte vi at samle ind til andre. Og sådan er det jo så fortsat gennem tiden,” siger Kristian Kaptain. Som lidt ældre blev Kristian Kaptain uddannet inden for postvæsenet. Han gik fra at være elev under krigen til at arbejde sig op og til sidst ende som chef for det kørende postvæsen i Jylland. Gennem sin tid i postvæsenet stiftede han via sine medarbejdere bekendtskab med livets skyggesider og oplevede sine overordnede som tilgivende, hjælpsomme mennesker. ”Det allerførste og mest ulykkelige, jeg husker var, at vi havde et landpostbud, som blev afsløret i at have tilbageholdt penge. Han var enkemand med en flok børn. Den afsløring medførte, at han blev afskediget. Så opdager man, at livet også har skyggesider. Det er ikke bare de flade begivenheder, der tæller. Han
sad altså meget hårdt i det. Men der oplevede jeg, at min daværende chef tog sig af ham og hjalp. Det har jeg også set andre chefer gøre, når folk kommer i uføre,” husker han. Senere i livet, da Kristian Kaptain selv var blevet chef, forsøgte han at efterleve de gode forbilleder, han havde mødt i tidligere chefer. ”Det er jo klart, at når man både har været souschef i mange forskellige embeder og været chef i mange år, så får man jo en pligt til også at hjælpe dem, som kommer i uføre. Det hører med til at være boss for nogen, ikke sandt? Det vil jeg holde på.”
Arbejde tilfredsstiller Kristian Kaptains tid som indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp startede omkring årtusindeskiftet. Han var med i menighedsrådet, og her bad den daværende præst ham om at deltage som indsamler, da hun besluttede sig for, at sognet skulle være med i Sogneindsamlingen. Da præsten et par år efter døde, overtog Kristian Kaptain stillingen som indsamlingsleder efter hende. Det første år lød resultatet på 10.000 kroner. Siden da er det med et enkelt års undtagelse kun gået fremad, og sidste år samlede sognet omkring 30.000 kroner ind. Hvert år sender Kristian Kaptain indsamlere i alle aldre ud og er klar til at tælle pengene op, når de vender tilbage med indsamlingsbøsserne. Han er sikker på, at Sogneindsamlingen stadigvæk er den rigtige måde at samle penge ind på. ”Nogen har sagt til mig, at det er forældet at gå ud og stemme dørklokker, og at folk selv kan indbetale penge. Men det er altså
stadig den direkte kontakt, der gælder,” siger Kristian Kaptain. Han har gennem sin tid i postvæsenet været vant til at håndtere store summer penge, og det er den erfaring, der gør, at han som 89-årig stadig er fuldt kompetent til at bestride posten som indsamlingsleder. ”Det skal gå stærkt med at tælle pengene, når de kommer tilbage med bøsserne. Men jeg har aldrig talt mere end ti kroner forkert fra det samlede resultat.” Men arbejdet med Sogneindsamlingen gør han ikke kun for andres skyld. Det giver også ham selv noget helt specielt at afholde Sogneindsamling år efter år. ”Det giver en tilfredsstillelse at føle, at jeg stadigvæk kan gøre et stykke arbejde,” siger han. Gennem de mange år med Sogneindsamlingen har Kristian Kaptain også lært Folkekirkens Nødhjælp godt at kende. Og han er tilfreds med hvert år at indsamle penge til organisationen.
7
1
magasinet/portræt noedhjaelp.dk/nyt ”Det er en god sag at kæmpe for. Og jeg mener, at man administrerer indsamlingsmidlerne meget fornuftigt. Man overforbruger ikke på administration.”
Ville til Etiopien I år er Etiopien i fokus ved årets Sogneindsamling den 9. marts. Det er et land, som Kristian Kaptain har fulgt gennem mange år. Det startede allerede i 1935, da Italien ledet af Mussolini invaderede Etiopien. Det var den krig, der gjorde Kristian Kaptain til avislæser. ”Den massakre, den glemmer man aldrig. Etiopien påkalder sig meget sympati,” siger Kristian Kaptain. Siden da har han været meget optaget af, hvordan landet i dag har udviklet sig. Derfor var han straks klar, da Folkekirkens Nødhjælp sidste år annoncerede med en rejse for indsamlingsledere til Etiopien. Han meldte sig, helt uden at tænke på at det ikke kun er dåbsattesten, men også kroppen, der er 89 år gammel. ”Så ringede de fra kontoret og spurgte, om jeg nu også havde tænkt mig om ti gange. Og nej, det havde jeg jo ikke, jeg havde nok kun tænkt mig om én gang. For det er nu altså en anstrengende rejse. Så jeg skyndte mig at stå af.” Kristian Kaptain sidder ellers ikke stille. Han er aktiv i menighedsrådet, er med i støtteforeningen for det plejehjem, hans kone boede på i sin sidste tid, og går til Rotary-møder. Og så er han en flittig bruger af det nordjyske Travel Pass, hvor man frit kan rejse rundt i hele Nordjylland i et døgn. Her går turene både til Skagen, Hirtshals, Mors, Fur og til barndomsområdet i Østhimmerland. Turene går ikke blot til Nordjylland. Også København besøger han af og til, og pensionisttiden siden 1992 har budt på rejser til en række forskellige lande. Det ses tydeligt i lejligheden, hvor feriebillede efter feriebillede afløser hinanden, ligesom der er portrætter af familien i blandt andet USA og i Israel.
Et knasende godt liv
Blå bog Kristian Kaptain Født 3. oktober 1924 Bor i Aalborg Har tre børn, otte børnebørn og fem oldebørn Har været ansat ved postvæsenet
De mange aktiviteter samt et særdeles sundt helbred er blandt forklaringerne på, at Kristian Kaptain i en alder af 89 stadig lever et berigende liv. ”Hver eneste morgen, når jeg står op, ved jeg, at jeg har mindst et og oftest flere meningsfyldte punkter, jeg skal tage mig af. Og det er dejligt.” Men aktiviteterne foregår ikke kun ud af huset. Kristian Kaptain er også herre i eget hus i lejligheden i Aalborg. Der laves mad hver dag, og i anledningen af julen bagte han pebernødder og sirupskage. Når Kristian Kaptain kigger tilbage på sit eget liv, er det generelt positive ting, han ser.
Ej, Folkekirkens Nødhjælp kan simpelthen ikke være bekendt at sende sådan en gammel mand ud! ”Jeg har haft et knasende godt liv. Ellers havde jeg jo ikke siddet her i dag.” Selvom han lige nu har travlt med at leve livet, er han ikke bange for at tale om døden. Gravstenen har han allerede aftalt med bedemanden. Der skal stå ”Vor død til trods, opliv du os”, som er fra altergangssalmen. Selvfølgelig med en henvisning til, hvor de forbipasserende kan læse verset, hvis de bliver nysgerrige. Sammen med en gravsten, der viser den tro, der har præget en stor del af hans liv, håber han også på et positivt eftermæle. ”Jeg vil gerne huskes for det gode, jeg har gjort... Som jeg håber, at jeg har gjort,” siger han. Men indtil da venter stadig flere sogneindsamlinger forude med Kristian Kaptain i rollen som indsamlingsleder. Han er blevet valgt for næste periode, men vil ikke love for meget. ”Min dåbsattest bliver ved med at holde, men personligt har jeg ikke nogen garanti for, at jeg holder de næste fire år.”
18
søndag d. 9. marts
bliv indsamler Det giver en god fornemmelse i maven
sms tur til 1277 eller melD Dig på
nødhjælp.dk 9
1
magasinet/sydsudan Befolkningen i Sydsudan har før været ofre for voldelige konflikter, og den 15. december brød kampe igen ud. De spredte sig hurtigt til flere dele af landet, har dræbt mange og sendt utallige på flugt. Sydsudan er et af Folkekirkens Nødhjælps fokuslande, og organisationen har både et minerydningsprogram og udviklingsprojekter i landet.
Nye uroligheder i Sydsudan kort om konflikten Urolighederne opstod, da en politisk konflikt mellem præsidenten Salva Kiir og tidligere vicepræsident, Riek Machar, udviklede sig til en væbnet konflikt med etniske undertoner. Forhandlinger om en våbenhvile mellem de stridende parter i Etiopien havde store startvanskeligheder, men en våbenhvile var netop indgået ved redaktionens slutning.
FN anslår, at op mod 863.000 mennesker har forladt deres hjem som resultat af de hårde kampe. Heraf er 123.000 flygtet til nabolandene Sudan, Etiopien, Kenya og Uganda. Blandt flygtningene på FN’s baser i hovedstaden Juba er ca. 80 procent kvinder og børn. Flygtningene har hårdt brug for de mest basale ting som vand, mad og tag over hovedet. Folkekirkens Nødhjælp er formand for ACT Alliance i landet, og kontakten til kirken og andre trobaserede partnere i landet gør det muligt at nå langt ud med hjælpen. Kilde FN situationsrapport fra 30. januar 2014
1 10
tekst nikolaj søndergaard, agnete rishøj, mai gad foto agnete rishøj, mai gad, michael mading
Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation Lutheran World Federation har fået sin lejr i Bor i staten Jonglei ødelagt fuldstændig. Flere nødhjælpsorganisationer har været udsat for plyn dringer, men forsøger at få arbejdet tilbage på fuldt blus. Da urolighederne brød ud kort før jul, trak Folkekirkens Nødhjælp alt udenlandsk personale ud af landet, men kontoret i Juba åbnede igen i det nye år – hovedsageligt med fokus på at hjælpe de mange tusinde internt fordrevne ved at uddele nødhjælpspakker med presenninger, tæpper og køkkenudstyr.
Paul Maguet har polio og sidder normalt i kørestol, men da han vågnede ved lyden af skud i sit hjem i Bor og ville flygte, var hans kørestol væk. ”Jeg måtte kravle i 20 timer hele vejen til Guliar, hvor jeg kunne komme med en båd. Det tog mig syv dage at nå Uganda,” fortæller han.
David Anyang, der har søgt tilflugt i Uganda, gemte sig med sin familie i bushen, da oprørere indtog hjembyen Bor. Men få dage senere trængte oprørerne ud i bushen og skød på familier, der gemte sig. ”Mine børn så to mennesker dø.”
I flygtningelejren Dzaipi har mindst 35.000 flygtninge søgt tilflugt, og flere ankommer hver dag. Lutheran World Federation var blandt de første, der ankom til lejren for at hjælpe med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp. Selvom fokus lige nu er på basal nødhjælp, glemmes den langsigtede udviklingshjælp ikke, siger Peter Bo Larsen, leder af Folkekirkens Nødhjælps kontor i landet. ”Det er vigtigere end nogensinde at fastholde fokus på det lange seje træk, der skal lede Sydsudan ud af fattigdom og overgreb mod civilbefolkningen”
11 1
tema/en skade for livet
den onde cirkel skal brydes Sult i barndommen kan have alvorlige konsekvenser senere i livet. Dermed påvirkes ikke blot den enkelte – hele samfund kan fastholdes i fattigdom. Det koster de fattigste lande milliarder, hvilket understreger nødvendigheden af en præventiv indsats på alle niveauer
1 12
I mange år har den gængse opfattelse været, at fattigdom er årsagen til, at folk sulter. Når folk ikke har ressourcer nok, bliver de ofre for sult og fejlernæring, har tanken været. Pilen går dog i virkeligheden begge veje. ”Man har før tænkt, at først når fattigdommen er udryddet, kan vi komme sult og fejlernæring til livs. Nu bliver det vendt på hovedet, og vi kan sige, at vi skal investere i at komme sulten til livs for dermed også at vende fattigdommen,” siger professor i International Ernæring og Sundhed, Henrik Friis fra Københavns Universitet. Flere og flere studier viser, at især sult i barndommen kan have langvarige konsekvenser, hvilket kan være med til at fastholde samfund og lande i fattigdom. En delrapport fra den Afrikanske Union og FN’s World Food Programme gennemgår de økonomiske konsekvenser af sult i fire afrikanske lande. Etiopien, som er et af Folkekirkens Nødhjælps fokuslande, går om året glip af mere end 25 milliarder danske kroner som resultat af sult og fejlernæring, viser rapporten.
Påvirker uddannelse og arbejde Undersøgelsen har kigget på både uddannelsesniveau og arbejdsevne blandt mennesker, der har været så underernærede som 0-5-årige, at det har hæmmet deres vækst; det man på engelsk kalder ”stunting”. Sammenhængen mellem under- og fejlernæring og lavt uddannelsesniveau ses blandt andet i Etiopien ved, at de, der har oplevet nedsat vækst i
den nedsatte vækst i barndommen går også ud over den fysiske ydeevne i voksenlivet
Sult i verden 842 millioner mennesker i verden sulter. Det svarer til én ud af otte mennesker. Det er et fald på 17% siden 1990 – 1992, hvor mere end en milliard mennesker sultede på verdensplan. Størstedelen af de sultende (827 millioner) lever i udviklingslande.
barndommen, i gennemsnit går et år mindre i skole end resten af befolkningen. Det kommer ikke bag på Henrik Friis. ”Man ved, at der er en klar sammenhæng mellem ”stunting” i barndommen og nedsat intelligens og uddannelse,” siger han. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke kan udvikle sig, som den skal, hvis børnene ikke får den rigtige næring. Blandt andet er mineralerne jod og jern vigtige i forhold til hjernens udvikling. Samtidig går den nedsatte vækst i barndommen også ud over den fysiske ydeevne i voksenlivet. Det er, fordi nedsat vækst i barndommen også resulterer i lavere højde og mindre arbejdsevne som voksen, forklarer Henrik Friis. Det lavere uddannelsesniveau og den mindre arbejdsevne gør, at ofrene for kronisk fejlernæring vil have dårligere mulighed for at klare sig godt som voksne og tjene penge til samfundet. Etiopien har tre millioner undervægtige børn, og ud over konsekvenserne for det enkelte barn og den enkelte familie koster det altså også landet milliarder i tabte indtægter på længere sigt. Selvom der kan være uoprettelige skader forbundet med kronisk sult, betyder det dog ikke, at der ikke kan gøres noget overhovedet. Med den rette kost er det blandt andet muligt at få indhentet en del af den tabte vækst. ”Selvom man har et barn, der lider af stunting som 5-årig, og der kan være langvarige skader, så gælder det stadig om at sørge for, at det barn får så god en kost som muligt,” siger Henrik Friis.
I Afrika, som er hårdest ramt, får mere end én ud af fem ikke næring nok, men antallet falder langsomt.
For forskeren er konklusionen på de langvarige konsekvenser af sult og fejlernæring helt naturligt, at det gælder om at forebygge. Hvis alle har adgang til rigelig og ordentlig mad, kan vi undgå både sulten og følgeskaderne. Hvis familierne med de tre millioner underernærede børn i Etiopien fik adgang til den rigtige kost, ville børnene klare sig bedre i skolen, blive mere produktive som voksne i både manuelt og ikke-manuelt arbejde, og hele samfundsøkonomien ville blive forbedret. Resultatet ville blive, at endnu færre børn ville sulte fremover.
Kilde FN
Nok mad er ikke altid nok De seneste år er Henrik Friis og andre forskere på området i høj grad begyndt at vende blikket væk fra kvantitet og i stedet se på kvalitet, når de leder efter løsninger på ulandenes fødevareproblemer. ”Det er i høj grad kvaliteten af kosten, der er vigtig. Selv hvis man har mulighed for at spise sig mæt hver dag, så kan det være utilstrækkeligt i forhold til de specifikke næringsstoffer. Det gælder især, hvis man bygger kosten på majs eller lignende,” siger Henrik Friis. Majs, som er den mest udbredte afgrøde på det afrikanske kontinent, indeholder såkaldte ”anti-næringsstoffer”, der
13 1
tema/en skade for livet Nogle gange er årsagen til sulten stort set kun politisk, og så skal man arbejde fra oven forhindrer, at kroppen optager de mineraler, der er i føden. ”Majs indeholder faktisk både jern og zink, som er vigtige for kroppen, men anti-næringsstofferne gør, at vi ikke kan optage dem,” siger Henrik Friis. Når kroppen ikke får de mineraler, den skal have, påvirker det appetitten negativt, så man får mindre lyst til at spise. På den måde bliver det en negativ spiral. Folkekirkens Nødhjælp har bekæmpet sult siden 1922. Organisationen arbejder blandt andet med at få gjort op med den store afhængighed af enkelte afgrøder i lande som Etiopien. Det skyldes dog ikke kun, at for eksempel majs ikke indeholder de næringsstoffer, kroppen har brug for. Hvis man er komplet afhængig af en enkelt plante, har det også enormt store konsekvenser, hvis denne angribes af sygdom, skadedyr eller vandmangel på et kritisk tidspunkt i væksten. Det er ligeledes et problem, hvis markedsprisen på den pågældende fødevare falder markant, så indtjeningen ved salg bliver mindre. Derfor forsøger Folkekirkens Nødhjælp at indføre flere forskellige afgrøder og ikke mindst lære lokalbefolkningen at bruge dem.
Der er mad nok i verden Man skal dog spille på flere strenge, hvis man vil sult og fejl ernæring til livs. Det fortæller seniorrådgiver og ekspert i fødevaresikkerhed, Mette Lund Sørensen. ”Der er mange faktorer, der bidrager til sult. Det er lige fra globale politiske og økonomiske forhold til kvaliteten af den
jord, de dyrker i et givent område i for eksempel Etiopien. Vi må i det enkelte tilfælde se på, hvad der er den største hindring for fødevaresikkerheden netop der,” siger hun. ”Nogle gange er årsagen til sulten stort set kun politisk, og så skal man arbejde fra oven. Andre gange er årsagen forkerte dyrkningsmetoder eller manglende kvægbrug, og så skal man arbejde fra neden,” siger Mette Lund Sørensen. Folkekirkens Nødhjælp har som mål især at hjælpe de allerfattigste mennesker i verden, og de er ofte særligt svære at hjælpe. Hvis man ingen jord har, hjælper det ikke noget at få såsæd, kvæg eller introduktion til nye dyrkningsmetoder. ”De steder gælder det først og fremmest om, at få folk integreret i samfundet,” siger Mette Lund Sørensen og nævner spare-låne-grupper som et eksempel på initiativer, der også kan komme dem til gode, som stort set intet har. Fælles for Folkekirkens Nødhjælp initiativer i udviklingsarbejdet er, at de sigter på at levere varige løsninger. Projekterne skal resultere i bedre vilkår på langt sigt for det enkelte menneske og for hele samfund. Da sult og fejlernæring i sig selv avler mere fattigdom, er kampen mod sult helt central. Og det kan sagtens lade sig gøre at bekæmpe sultproblemet, siger Mette Lund Sørensen: ”Der er mad nok i verden, men den er ulige fordelt. Så der er ingen naturlov, der siger, at nogle mennesker skal sulte, og resultaterne fra vores projekter bekræfter, at det er muligt at løse sultproblemet og gøre en stor forskel for mange menneskers liv og fremtid.”
Bliv frivillig i udlandet – oplev verden som volontør Pak rygsækken og udforsk den virkelige verden. Du har nu mulighed for at rejse nogle måneder med Folkekirkens Nødhjælp til afkroge af verden, hvor udviklingsarbejde og støttekroner gør gavn. Vil du med?
www.nødhjælp.dk/volontør - din rejse begynder her… foto simon stagis
1 14
Bekæmpelsen af sult handler ikke bare om at dele mad ud til de fattige. Her er fem eksempler på diversiteten i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at komme sult til livs
hjælp mellem sol og jord Rettigheder I flere lande er de udsatte grupper i samfundet ikke klar over – eller tør ikke at kræve – de rettigheder, de har. Folkekirkens Nødhjælp arbejder her på at oplyse disse grupper og hjælpe dem med at blive hørt. Det har blandt andet resulteret i, at udsatte familier i Chittoor-distriktet i Andrah Pradesh er blevet sikret rationer af ris fra myndighederne.
quinoa Den sydamerikanske plante quinoa, som kan bruges i blandt andet grød og suppe, indeholder store mængder protein samt vigtige vitaminer og mineraler. Samtidig er den modstandsdygtig og kan gro i eksempelvis meget saltholdig jord. I 2013 lykkedes det efter flere års arbejde Folkekirkens Nødhjælp at få lov til at importere quinoa-frø til Etiopien og starte forsøg op i landet.
soldrevne vandpumper Klimaforandringer har medført problemer med høsten i mange i forvejen hårdt prøvede lande, og derfor er etablering af kunstvanding en effektiv hjælp. I Malawi har soldrevne vandpumper fra Folkekirkens Nødhjælp flere steder sørget for, at de lokale kan høste både majs og grøntsager gennem hele tørsæsonen. Vandet pumpes op fra 20 meter under jorden.
spare-låne-grupper Folkekirkens Nødhjælp hjælper i flere lande de fattigste med at lave sparelåne-grupper, hvor lokalbefolkningen sammen sparer penge op, som udlånes til hinanden for beskedne renter. Et forskningsprojekt* viser, at folk i disse landsbyer i gennemsnit får flere måltider end dem i tilsvarende byer uden spare-låne-grupper.
dyr i husholdningen Folkekirkens Nødhjælp sælger via Givenged.dk nyttige husdyr, som gives til fattige familier. Modtagerne får også undervisning i at passe dyrene optimalt. Udover selv at kunne få æg, kød og mælk i maverne, er der basis for at få en indtægt, når dyrene formerer sig og giver mulighed for videresalg. *Udarbejdet i 2013 af Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitet
15 1
bønder uden jord tema/en skade for livet
Workie og Shemeles kæmper for et godt liv for sig selv og deres tre børn. Men manglende regn kan ødelægge alt
Tekst Jutta Weinkouff Foto Peter Høvring
Bussen drøner gennem svinget i Tedesh i en sky af støv med afrikansk popmusik bankende ud ad de åbne vinduer. Mens støvet lægger sig, dukker Workie Tsgaw og Shemeles Derebews ejendom frem af skyen. Lige i svinget, bag et hegn af forkrøblede træstammer, ligger deres hjem; et lerklinet, firkantet hus med bliktag og en traditionel rund hytte, der er køkken og lagerrum. Selv om hønsene har eget hønsehus lige ved siden af hytten, lister den brune høne sig altid ind i hytten og lægger sine æg der. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i bjerglandsbyen Tedesh i det nordlige Etiopien gennem partneren Mekane Yesus-kirken (The Ethiopian Evangelical Church Mekane Yesus (EECMY)). Mekane Yesus-kirken arbejder i Tedesh fra 2013 til 2015. Formålet er at bekæmpe sult og mindske det antal måneder om året, hvor de svageste er afhængige af nødhjælp. Mekane Yesus-kirken hjælper folk i gang med gedehold, biavl, kunstvanding og opsparing og underviser bjergbønderne i bedre dyrkningsmetoder og brug af nye afgrøder, der kan klare tørke.
Køkkenhave og biavl Workie var kun 15 år, da hun fik et ægteskabstilbud fra en ung mand i Tedesh, en landsby langt fra hendes egen. Hun var skræmt, men heldigvis viste den unge mand, Shemeles, sig at være både flot, rar og dygtig. Som start på deres fælles liv burde Workie og Shemeles i princippet være blevet tildelt marker af jord-komitéen i Tedesh. Men den stenede bjergjord i Etiopiens højland er gradvist blevet mere og mere udpint, fordi folks familier er blevet større og klimaet mere ustabilt, og derfor høster folk mindre og mindre. Det har skabt så stor rift om jorden, at selv bjergskråninger bliver dyrket. Eftersom al dyrkbar jord i Tedesh allerede var givet til andre, var der ikke noget til Workie og Shemeles. ”Vi kunne godt have fået jord, hvis vi ville være flyttet til en helt anden landsdel. Men Shemeles kunne ikke forestille sig at bo langt fra sin familie,” fortæller Workie. Derfor blev det unge par tildelt et lille stykke jord lige i svinget ved hovedvejen, hvor de kunne bygge en hytte og anlægge en mindre køkkenhave. Et stykke herfra forpagtede de en større mark. I køkkenhaven bag ejendommen plantede de afgrøder som tomater, løg, kartofler og hvidløg, der kunne sælges til en god pris, og dyrkning af mar-
1 16
mand bag skovl evt S/H
ken skulle desuden sikre familien tilstrækkelig indtægt. Shemeles stillede også bistader op, godt hjulpet af sin far. Workie og Shemeles er flittige og opfindsomme, og de har klaret sig godt efter omstændighederne. De har fået tre børn og hele tiden haft råd til at købe den mad, familien har brug for. I 2011 gav kartoffelhøsten så godt, at indtægten gav dem råd til at bygge et firkantet hus med bliktag. Der har også været råd til at købe dyr. I bryllupsgave fik de en okse, og siden har de købt endnu en okse, tre køer, 17 geder, tre æsler, fire høns og en hane.
Vand i spandevis For at holde planterne i køkkenhaven i live, skal der vandes. Tedeshs vandforsyning er en naturlig kilde cirka en halv times gang fra landsbyen. Det betyder, at Workie mange gange hver dag må bruge en times tid på at gå til kilden og tilbage igen, fordi der skal hentes vand til både husholdning og kunstvanding. Vandet henter Workie – og de fleste andre kvinder i landsbyen – i store 20-liters dunke, som de bærer på ryggen. I 2010 borede regeringen en brønd med rent vand et kvarters gang fra landsbyen. Den nye vandpost var en fantastisk forbedring for landsbyen, og Workie og de andre kvinder fik en masse tid frigivet ved kun at skulle gå halvt så langt efter vand. Men i 2012 anlagde regeringen en planteskole ved vandposten. Her produceres små træer og buske til brug i træplantningsprojekter for at beskytte bjergsiderne mod erosion. For at få brænde har folk fældet de fleste træer og buske på bjergsiderne, og dyrene har gnavet græsset ned. Når det endelig regner, skyller den sparsomme jord, der er tilbage, ned ad de ubeskyttede bjergsider. I dag har planteskolen absolut førsteret til vandet, og kvinderne må igen hente vand ved kilden.
Stærke og sårbare Selv om Workie er tilflytter, har hun fundet en position i byen. For to år siden etablerede regeringen en kvindegruppe i Tedesh, hvor kvinderne er blevet undervist i, hvordan de kan forbedre deres levestandard. Workie, som har gået tre år i skole og nu går i Tedeshs læseskole for voksne, er leder af en af grupperne. Lederne bliver undervist af folk fra landbrugs- og sundhedsministeriet og skal herefter selv undervise i deres respektive grupper. Temaerne
er for eksempel hygiejne, uddannelse og vigtigheden af at få færre børn. Regeringen opfordrer til maksimalt fire børn og anbefaler tre års pause mellem fødslerne. Samtidig får kvinderne tilbudt p- piller og p-sprøjter, og Workie kan tydeligt se, hvor meget det har påvirket holdningerne i landsbyen. Workie og Shemeles har klaret sig godt, selv om de ikke har jord. Men de er meget sårbare over for enhver ændring i forholdene. Regnen falder sjældnere. Måske er det tørken, i hvert fald blev kartoflerne et år ramt af sygdom, og to voldsomme haglvejr slog de øvrige afgrøder helt i stykker. På grund af tørken har bierne heller ikke kunnet finde føde, så der er ikke noget honning at sælge. Sammentræffet af de mange uheldige omstændigheder har bragt familiens økonomi helt ud på kanten. De år regnen falder, når den skal, har Workie og Shemeles kunnet klare sig igennem ved at sælge et par geder lige før høsten. Sidste år var de nødt til at sælge dyr allerede i foråret. Og i juni måtte Shemeles gå den tunge vej til markedet og sælge oksen, de fik i bryllupsgave af hans far. Hvis den lange regntid ikke kommer som håbet og forventet hen over sommeren, er gode råd dyre for den lille familie. Køkkenhaven og marken er gjort klar – men uden regn nytter det ikke at så, selv ikke med den flittigste vanding.
17
1
magasinet/verdensvarer To kaniner koster 160 kr. Gavekortet tilsendes, eller du kan printe det ud selv. Kaninerne afleveres direkte til en trængende familie. Gavekortene kan købes på www.givenged.dk eller i receptionen hos:
Giv en gave der aldrig stopper med at give
Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K ÅBENT Mandag-torsdag: 8.30 - 16.00 Fredag: 8.30 - 15.00
TEKST: LISE BENZON FOTO: HIGHLIGHT A/S
Kaniner er søde og bløde, men i fattige og tørkeramte lande er de også en vej til overlevelse. De langørede dyr er nemme at holde, spiser næsten alle slags grønt, og en vigtig detalje er, at kaniner er ekstremt gode til at formere sig og hurtigt
bliver til mange. Kaninkødet er nærende, skindet kan forarbejdes til læder, og overskydende dyr kan sælges. På den måde kan kaninopdræt sikre både mætte, velnærede maver og en indtægt. Hvis du vælger at give to kaniner til en fattig familie, sørger Folkekirkens Nødhjælp for undervisning til modtageren i, hvordan man indhegner og passer kaniner, ligesom der foretages dyrlægebesøg. Dermed sikres det optimale udbytte af gaven.
to kaniner
1 18
magasinet/klumme Thomas Abate Shiferaw
Leder for Folkekirkens Nødhjælps og Mekane Yesus-kirkens udviklingsprojekt i landsbyen Tedesh, Etiopien
Udvikling er godt – uddannelse er bedre Jeg arbejder med udvikling, fordi alle mennesker har muligheden for at ændre deres liv – men det er ikke alle, der ved det. Her i det nordlige Etiopien fødes mennesker ind i rodfæstet fattigdom. Området har i mange år været underlagt så megen undertrykkelse, at folk hverken kan eller tør sige deres mening. Derfor bli ver de somme tider bange, når regeringen eller en organisation som min kommer for at hjælpe dem med at forandre deres liv. De tror, vi kommer for at ødelægge deres tro og levevis, og at vi vil have dem til at lave om på ting for vores egen skyld. Derfor går de første år i et udviklingsprojekt altid med at vinde folks tillid. At sige: ”Vi vil gerne arbejde sammen med jer om at skabe udvikling og fremgang i dette område”. Vi går aldrig i gang med noget uden at have diskuteret det med folk i landsbyen og uden at være nået til enighed om, at det er det, landsbyen vil. Somme tider bliver jeg fortvivlet, når folk ikke forstår, hvorfor vi foreslår dem at lave om på gamle rutiner og traditioner. Så må jeg mobilisere al min energi på at rumme og forstå deres bekymring og nænsomt blive ved med at prøve at vise dem, at det kan gavne dem selv og hele deres familie. Vi diskuterer alt fra nye afgrøder, der bedre kan tåle tørke, til kvinders rettigheder. Vi snakker om biavl og etablering af spare-låne-grupper, om økologi, kunstvanding og naturbeskyttelse.
”Kan I se, hvor afgnavede og nedslidte jeres højtliggende græsgange er? Og kan I se, hvordan erosionen deroppe ødelægger jeres lavereliggende marker,” kan vi spørge. Det gør mig lykkelig, når folk pludselig erkender, at de selv kan skabe forandring. Når vi for eksempel aftaler at lukke et klart defineret område i 2-3 år for at give vegetationen en chance for at genetablere sig. Når folk i landsbyen giver hinanden håndslag på, at her skal ingen dyr græsse og ingen mennesker fælde træer og buske i den periode. Det kan tage lang tid at ændre ting på grund af tradition og religion, men som Obama siger: Yes, we can! Og uddannelse og viden er den eneste vej. Nødhjælps- og udviklingsarbejde er både vigtigt og godt, og vi er dybt t a k n e m m e l i ge for støtten fra Folkekirkens Nød hjælp. Men det er ikke nok. Vesten har ydet nødhjælp til Etiopien i 40 år, men mange steder har det ikke skabt forandring. Det har skabt afhængighed. Hvis vi vil skabe bæredygtig og revolutionerende udvikling, er fødevaresikkerhed og udviklingsaktiviteter en vigtig del af det – men efter min ringe mening er uddannelse det allervigtigste, og derfor vil jeg virkelig opfordre Folkekirkens Nødhjælp til at støtte de lokale partneres uddannelsesarbejde.
Det gør mig lykkelig, når folk pludselig erkender, at de selv kan skabe forandring
Et afgørende element i alle Folkekirkens Nødhjælps projekter er, at mennesker uddannes, inspireres og får redskaber til at forbedre deres eget liv. Folkekirkens Nødhjælp arbejder ikke med formel skoleundervisning.
19
1
magasinet/etiopien I 2010 støttede Folkekirkens Nødhjælp etableringen af en vandingskanal ved den lille kilde i Giy-Aboo, en afsidesliggende bjerglandsby i det nordlige Etiopien. Vandingskanalen har revolutioneret de ludfattige, lokale småbønders liv.
Fra fattigfolk til forretningsmænd Tekst Jutta Weinkouff Foto Peter Høvring
”Allerede det første år, efter at jeg kunne kunstvande min jord, høstede jeg så mange løg, at jeg kunne sælge dem og bygge et moderne, firkantet hus med bliktag for pengene”, fortæller Sefiew Gebeyehu, som er 39 år og familiefar. Tidligere var Sefiews familie – og alle hans naboer, for den sags skyld – så ludfattige, at de dårligt kunne brødføde sig selv. Med den nye kunstvanding kan de høste flere gange om året. Sefiew dyrker løg, t omater, kål og sukkerrør, og han har plantet frugttræer, som på sigt vil give appelsiner, mango og papaya. Vandingskanalen, som radikalt har ændret Sefiew og hans naboers grundlæggende livsvilkår, er en del af Mekane Yesus-kirkens udviklingsarbejde i landsbyen. Dybt nede i en kløft mellem de smukke, men tørre og ufrugtbare, bjerge ligger en kilde, hvor kvinder har hentet vand i århundreder. Kildevandet er tidligere sivet ned i undergrunden uden at gøre nogen gavn. I dag fører to cirka 20 centimeter brede, støbte kanaler kildevandet henholdsvis 780 og 500 meter ud ad kløftens sider, så 38 familier får vand direkte ned på deres små jordlodder. I det tørre og stenede bjerglandskab ligner det kunstvandede område en grøn, frugtbar oase, midt i en stenørken.
Lavpraktisk ingeniørarbejde At skaffe vand i det nordlige Etiopiens golde og udpinte bjerge er en yderst bekostelig affære. Men kanalerne i Giy-Aboo har næsten givet sig selv. ”Det her er ikke stor ingeniørkunst. Det handler helt enkelt om at forbedre og optimere brugen af det vand, der allerede er tilgængeligt på stedet”, fortæller Thomas Abate Shiferaw, udviklingsmedarbejder i Mekane Yesus-kirken. Etableringen af de to kanaler har kostet knap 30.000 kroner. Kanalerne er støbt på klippegrund for at undgå nedsivning og løber så langt, som der er vand til. Byggede man kanalerne længere, ville vandet fordampe, før det nåede at gøre nogen nytte. For enden af kanalerne er etableret opsamlingsbassiner, så også de bønder, der ikke kan få vand direkte ind på deres marker, kan få gavn af anlægget. I dag høster bønderne så meget, at de i fællesskab er begyndt at lægge ambitiøse fremtidsplaner. Store planer er der ikke nogen lang tradition for i Giy-Aboo, så småbønderne er glade for den grundlæggende markedsrådgivning, der er næste trin i Mekane Yesus-kirkens udviklingsarbejde i landsbyen. ”De tre år, vi har kunnet høste mere, end vi selv kan spise, har vi solgt vores grøntsager til mellemhandlere. Og så er det jo dem, der får fortjenesten. Nu er vi begyndt at tænke større, og vi overvejer at bygge en kooperativ butik i hovedbyen Amdework og sælge vores grøntsager der. På den måde er det os selv, der får fortjenesten”, fortæller Sefiew Gebeyehu.
1 20
Etablering af vandingskanaler har ikke blot gjort det muligt for indbyggerne i den lille landsby Giy-Aboo at dyrke mad nok til sig selv, men også nok til at sælge af afgrøderne.
21 1
magasinet/kalender
marts/14 9/3 Sogneindsamling Igen er søndagen kommet, hvor der samles ind i hele landet til kampen mod sult. Du kan nå at melde dig frem til indsamlingsdagen. WWW.SLUTSULT.DK
17/3 – 21/3 Højskole for genbrug Folkekirkens Nødhjælp afholder ’Højskole for genbrug’ på Silkeborg Højskole. Overskriften for de fem dage er ’Frivillighed’, og herunder vil der være foredrag, workshops og diskussioner.
foto klaus holsting
siden sidst
Nelson Mandela blev mindet Den 5. december døde den sydafrikanske frihedskæmper, Nelson Mandela, efter længere tids sygdom. Han blev 95 år gammel. Ikke blot i Sydafrika, men i hele verden, har Nelson Mandela været et forbillede i kampen mod apartheid og for ligeværd blandt alle mennesker, og også i Danmark rys tede den triste nyhed mange. Folkekirkens Nødhjælp, som Mandela ved flere lejligheder har haft samarbejder med, arrangerede den 12. december i Vor Frue Kirke en stor minde gudstjeneste. Her deltog blandt andre Dronning Margrethe, statsminister Helle Thorning-Schmidt, en lang række ministre, folketingsmedlemmer og mange ambassadører – heriblandt Sydafrikas ambassadør, Samkelisiwe Mhlanga. Domkirken var åben for alle, og den blev fyldt til bristepunktet med mennesker, som ønskede at sige et sidste farvel til ét af verdens største forbilleder. Det danske kor ”Papaya”, som synger sydafrikanske sange, fremførte ved lejligheden den sydafrikanske nationalhymne, og der blev sagt mange flotte ord – blandt andre holdt statsministeren samt Mogens Lykketoft taler, mens biskop Peter Skov-Jakobsen holdt prædiken. Ved mindegudstjenestens afslutning samlede flere gæster sig foran alteret, hvor de sammen med koret dansede og sang på sydafrikansk maner til Nelson Mandelas ære, mens kirken langsomt tømtes.
1 22
Vagthunden bjæffer endnu Fem millioner kroner er fra Danidas CSR-pulje blevet tildelt ”vagthunden” DanWatch de næste tre år. Folkekirkens Nødhjælp er medstifter af det uafhængige, non-profit medie- og researchcenter, der laver undersøgende journalistik om virksomheders påvirkning af mennesker og miljø på globalt plan.
Flere gode nyheder Støtte fra Danida sikrer, at Verdens Bedste Nyheder i endnu et år kan fortælle alle de gode historier fra verden. Og der er heldigvis nok at fortælle om. For eksempel er Indien for ganske nyligt blevet erklæret fri for polio, efter at have været det land i verden med flest tilfælde af sygdommen.
Ingen ny kalender I årets første dage har mange kontaktet Folkekirkens Nødhjælp, da de ikke har modtaget en vægkalender for 2014. Det skyldes dog ingen forglemmelse, men at kalenderen var for dyr lave og derfor i år ikke er sat i produktion. Vi beklager forvirringen.
Gospel for Filippinerne Syv forskellige gospelkor gik i december måned sammen for at hjælpe orkanens ofre i Filippinerne, da de afholdt støtte koncert i Jerusalemkirken i København. Dirigent Sofie Hermind planlagde koncerten, hvor gæstesolisten Tobias Trier samt 160 sangere fra syv forskellige gospelkor stillede op – de donerede selv hver især 100 kroner. Også et professionelt band samt en lydmand stod gratis til rådighed. Cirka 250 publikummer købte billet til koncerten, og bidraget til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Filippinerne endte med at blive på 50.000 kroner.
april/14 4/4
Medio april
26/4
Nye volontører ud Nye volontører mellem 18 og 25 år rejser til hhv. Malawi og Nepal i to måneder. Læs mere om rejserne og om, hvordan du ansøger på WWW.NØDHJÆLP.DK/VOLONTØR
Landsmøde Folkekirkens Nødhjælp afholder sit årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Tilmeld dig fra den 12. marts på
Udstødte i centrum
Prinsesse Marie i Etiopien
Folkekirkens Nødhjælp deltog, da 5.000 repræsentanter fra medlemskirker og kirkelige organisationer afholdt Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling i Busan, Syd korea, i november. Her mødtes beslutningstagere, organisationsfolk og aktivister fra det globale netværk, der når bredest og længst ud i verdens brændpunkter. Spørgs målet var, hvad det vil sige at være en troværdig kirke i dag. Et centralt budskab var ydmyghed: enhver hjælp starter med, at de marginaliserede får plads til at stå i centrum – ofrene har nøglerollen i enhver forsonings- og forandringsproces. Læs mere i artiklen ’Verdens Kirkedage i Sydkorea’ på vores hjemmeside www.nødhjælp.dk
I den sidste uge af januar besøgte H.K.H. Prinsesse Marie, protektor for Folkekirkens Nødhjælp, Etiopiens fattigste egne. I timevis kørte Prinsessen ad svært fremkommelige bjergveje for at se på forskellige projekter. Hun så dyrkning af den nye, næringsrige plante, amarant, og vandingsanlæg, der sikrer befolkningen mad året rundt – hun oplevede også arbejdet for at forhindre hiv og aids og mødte engagerede kvinder, der styrer økonomien. Prinsesse Marie havde til rejsen selv fået lavet en T-shirt med ordene ”Sult kan bekæmpes” på brystet og ”Mad er en menneskeret” på ryggen. Læs mere om besøget i næste nummer af Magasinet.
WWW.NØDHJÆLP.DK
sms for retfærdighed skriv tilmelding og bliv en del af vores sMs-netværk læs Mere på nødhjælp.dk/sMs til 1277
foto folkekirkens nødhjælp
International Minedag På denne dag sættes der verden over fokus på problemerne med landminer og ikke eksploderet ammunition. Det er niende gang, FN’s Mine Awareness Day afholdes.
en god fornemmelse i maven
Søndag den 9. marts går 20.000 frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult. Du kan allerede nu hjælpe. Brug girokortet i dag og giv verdens fattigste en god fornemmelse i maven.
foto Peter Høvring
Giv et bidrag
afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
500 221
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (01-14) DB 795-027964
.
.
Øre
,