Magasinet

s

Sogneindsamling Hverdagens helte rykker ud 5 Kim Rahbek Manden bag Sticks’n’Sushi 6 Et kompliceret arbejde Genopbygning i Haiti 18

2 11

magasinet

nr. 24 marts 2011Folkekirkens FolkekirkensNødhjælp Nødhjælp Maj 2009

landgrabbing - de rige mod de fattige

2 11 Redaktion

Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Anne-Mette Futtrup, Eva Højrup, Jutta Weinkouff, Mette Lund Sørensen Grafisk Design

Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik

Kit Halding

annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

88.250

Hvem har retten til jorden?

ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. maj 2011 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th.

6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk

2/11 2

I Afrika gør de det, i Asien gør de det, og i Latinamerika gør de det også; de sæl­ ger ud af arvesølvet – enorme arealer af frugtbare landbrugsjorder bliver solgt eller leaset til rigere stater eller til udenlandske koncerner. Fænomenet kal­des “landgrabbing”, og selv om det er helt lovligt, kan man næsten smage på ordet, at landgrabbing handler om at rage til sig på andres bekostning. I nogle af verdens fattigste lande som f.eks. Mozambique, Etiopien og Cambodja, hvor regeringerne end ikke kan brødføde deres egne befolkninger, sælges landbrugs­jord til udlandet.

De fattige bønder protesterer, og det samme gør de folkelige udviklingsorganisationer.

“Det er vores opgave at lobbye for at holde regeringerne ansvarlige for de langsig­ tede konsekvenser for de fattigste i deres lande. Selv om de fattige har investeret i jorden gennem generationer – har de ofte ikke papir på den, og det er dem, der lider under konsekvenserne af landgrabbing. De får stort set ingen fordele af investeringerne.” Det siger Mette Lund Sørensen, rådgiver i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp i Magasinets tema om landgrabbing.

Netop usikkerheden omkring, hvem der ejer jorden, sætter i mange udviklings­ lande de fattigste i en stor kattepine. Ofte ejer staten jorden, mens de fattige dyrker den eller bruger den til græsning af kvæg. I Cambodja f.eks. opkøber multinationale sukker- og gummifabrikker jord til deres plantager. Jord som fattige bønder betragter som deres, men som de ikke har papir på, og som de derfor bliver drevet væk fra.

I artiklen fra Bangladesh kan du læse om, hvordan de fattige slås med korrupte myndigheder og rigere medborgere, der stjæler deres jord. Og om Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere, der giver de fattigste en stemme, så de selv kan og tør kræve deres ret. Det arbejde er du også med til at støtte ved sogneindsamlingen søndag den 13. marts.

Linda Nordahl Jakobsen & Anne-Mette Futtrup Redaktører magasinet@dca.dk

Klodens landbrugsjord er blevet en eftertragtet handelsvare. Folke­ rige stater og store koncerner opkøber jord i fattige lande til dyrk­ ning af biobrændsel og fødevareafgrøder – det kaldes landgrab­ bing – overtagelse af jord. Det er lederne i de fattigste lande i verden, der sælger ud af arvesølvet – landbrugsjorden – men det kommer indtil videre ikke de fattigste til gode.

side 10

indhold Bag Sticks’n’Sushi

Med en mor fra Tokyo og en far fra Esbjerg har direktør og medejer af Sticks’n’Sushi, Kim Rahbek, fået det lokale og det globale ind med modermælken. Mød manden med holdning og handling i forhold til sin forretning og medmennesker.

side 6 Morginas jord blev tyvstjålet

I Bangladesh kan de fattige i princippet eje jord. Men i praksis er det en ulige kamp mod de rige om retten til at dyrke den sparsomme jord. Den 39-årige Morgina Begum har sammen med Folkekirkens Nødhjælps partner taget kampen op.

side 14 Haiti – et år efter

Hver dag flytter haitianere fra flygtningelejre hjem til genopbyggede huse. Børnene går i skole, og haitianerne arbejder hårdt for at komme videre med deres liv.

side 18 Smagsdommerne

En underviser, en web-redaktør og en tegnefilmsveteran giver anmelderfisk til den dansk-støttede tegnefilm ”Abuela Grillo – Bedstemor Græshoppe.” En animationsfilm om ”vandkrigen” i Bolivia, der bygger på fiktion og virkelighed.

side 20 3 2/11

magasinet/nyt Bedstehjælp – nu også i Malawi I Malawi i det sydlige Afrika taler man ikke om “ældrebyrden”. Her er bedsteforældre et uundværligt sikkerhedsnet for de ca. 850.000 børn, som har mistet deres forældre til hiv/aids. Bedsteforældrene står nu med ansvaret for børnenes opvækst og skolegang. Det er en vanskelig situation for de ældre, der har meget brug for hjælp. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp – inspireret af et tilsvarende og succesfuldt projekt i Kirgistan – lanceret ”Bedstehjælp” i Malawi.

Bedstehjælp er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Ældre Sagen og to malawiske samarbejdspartnere. Ideen er, at ældre i Danmark støtter ældre i ­Malawi gennem bidrag, der bruges til at sikre børn og bedsteforældre sund og nærende kost, husdyr og køkkenhaver, så de kommer til at forsyne sig selv med mad. De får også oplys­ ning om hiv/aids og adgang til sundhedshjælp og medicin, fordi mange af de forældreløse børn er hiv­smittede som deres forældre var. Se mere på www.bedstehjaelp.dk

Vidste du at...

2011 er det europæiske år for frivilligt arbejde i Danmark og i de øvrige EU-lande. www.frivillighed2011.dk foto klavs bo christensen

sådanu k an d ge bidra i bilk a  Donation af flaskepant ved flaskeautomaten med pantknappen  Køb af bæreposer ved kassen  Køb af Malawi-brød hos bageren  Køb et gavekort ”Giv en Mursten” ved kassen

2/11 4

samler ind til Malawi Er du kunde i Bilka, vil du i den kommende tid støde på det afrikanske land ­Malawi flere steder: Hos bageren, ved kassen og ved flaskeautomaten.

Bilka og Folkekirkens Nødhjælp har indgået et samarbejde om at indsamle i alt 6,5 millioner kroner over de næste tre år. Pengene skal bruges til at bygge to nye sundhedsklinikker i Malawi, som er et af de fattigste lande i verden. Størstedelen af befolkningen har ingen mulighed for råd og vejledning i forbindelse med gravi­ ditet, fødsler, prævention og hiv-smitte. Det vil Bilka være med til at rette op på. ”Bilka rundede 40 år i 2010. Med den succes og størrelse Bilka har opnået, synes vi, det er på sin plads at give lidt tilbage. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har vi fundet et projekt, som vores kunder, leverandører og medarbejdere kan støtte i det omfang, de selv ønsker. Resultatet af vores fælles arbejde bliver til vigtig hjælp i en verdensdel, som har så meget mindre, end vi har i Danmark, siger Bilkas direktør, Henrik Libak.

Indsamlingen er allerede godt i gang, og Herman Sallings Fond, som Bilka har bidraget til gennem 40 år, har på Bilkas anmodning doneret de første 2,5 millioner kroner.

- Det er et spændende og vigtigt samarbejde. Børnedødeligheden og dødeligheden omkring barsel er høj i Malawi, så de lokale sundhedscentre vil gøre stor gavn, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Vil du være søndagens helt?

Søndag den 13. marts vil tusindvis af helte strømme ud over det ganske land. De er alle frivillige indsamlere ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling, som samler ind til arbejdet med at bekæmpe sult blandt verdens allerfattigste og mest sårbare.

Leder af sogneindsamlingen Ulrik Bjørn er stolt af, at alle disse mennesker vil gøre en indsats. At de vælger at bruge deres tid på at gøre noget godt for et menneske eller en familie, der ikke er født under en lige så heldig stjerne som dem selv.

Og han anerkender, at det kræver både mod og tro på sagen at ringe på døren hos et menneske, man ikke kender, og bede om penge. Vil du også være dagens m/k i sky­ sovs? Så meld dig som indsamler på www.noedhjaelp.dk eller ring 8060 8060.

Svær genopbygning i Haiti HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Kom gratis med på Roskilde Festival

Igen i år vil 550 frivillige samle pant på Roskilde Festival for Folkekirkens Nødhjælp og til gengæld få gratis adgang til festivalen. Vil du være en af pantsamlerne – og er du klar til at bukke dig ned rigtigt mange gange og arbejde 3 vagter á 8 ­timer før eller under Roskilde Festival og være med til at sortere det indsamlede, så får du:  Armbånd til Roskilde Festival 2011  Adgang til gratis bad og rene toiletter  Stor indflydelse på, hvornår du vil arbejde og med hvem  Mulighed for at støtte et godt formål, mens du er på festival Tilmelding på www.pantsamler.dk

arbejdet i praksis Folkekirkens Nødhjælp har fra 1. januar lagt sit arbej­de i Zambia sammen med to søsterorganisationer i ACT ­Alliance. Det drejer sig om norske Kirkens Nødhjelp og britiske Christian Aid. Sammenlægningen giver et større og bedre koordineret fælles udviklingsprogram i Zambia. Programmet, der nu hedder The Joint ­Country Programme for Zambia, ledes fra det fælles kontor i Lusaka, hvor Kirkens Nødhjelp varetager den dag­lige ledelse.

I Cambodja har Christian Aid og Folkekirkens Nødhjælp siden 1. april 2008 haft fælles kontor, som Folkekirkens Nødhjælp er daglig leder af.

I Mellemamerika, hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor i den honduranske hovedstad, Tegucigalpa, er der dialog med Christian Aid, Kirkens Nødhjelp og svenske Diakonia om på sigt at lave en sammenlægning.

Jordskælvet i Haiti for et år siden lagde på 36 sekunder en storby i ruiner, kostede over 220.000 mennesker livet og gjorde 1,5 millioner hjemløse. Jeg har netop besøgt landet og set, at genopbygningen er svær, bl.a. fordi koordi­ne­ ringen af hjælpearbejdet er svag, og fordi rege­ ringen og myndighederne mistede hver femte ansatte ved jordskælvet og mangler både folk og vilje til at få tingene til at ske.

Men der er ikke tale om generelt dårligt arbejde, som nogle mener. Det tager tid at bygge op efter en naturkatastrofe. USA genopbygger stadig efter orkanen ”Katrina”, der ramte New Orleans i USA for fem år siden.

Vi må forvente, at det også tager tid i Haiti, som er det fattigste land på den nordlige halvkugle.

Og vi må ikke give op, for hjælpen nyt­ter. F.eks. er knap 700.000 mennesker flyttet ud af telt­lejrene og vendt hjem til deres boliger, flyttet ind til venner eller familie eller har fået et andet midlertidigt opholdssted, indtil de kan få et nyt hjem.

Også skolegang fungerer igen. I dag går flere børn i skole end før jordskælvet. En af vore partnere, Viva Rio, har specialiseret sig i at hjælpe børn.

Hver uge lærer 700 børn fra slumkvarterer blandt andet at danse. Det er et frirum og giver fornyet styrke, så de kan komme sig over deres traumer.

Viva Rio sørger desuden for rent vand og toiletter med tilhørende biogasanlæg, som nu næsten har udryddet kolerasmitten i området.

Det er mange glimt af håb som disse, der ­giver livsenergi til haitianerne og nye kræfter til hjælpe­arbejdet.

Sådan er det i Haiti, og sådan er det andre steder i verden, hvor mennesker er i nød. Derfor opfordrer jeg ALLE til at melde sig som indsamlere ved sogneindsamlingen den 13. marts.

5 2/11

magasinet/portræt

opfør dig ordentligt Alle har et socialt ansvar, som rækker helt ud til klodens fattige. Sådan lyder Kim Rahbeks livsfilosofi. Og den forsøger han at efterleve i sin succesrige restaurantkæde Sticks’n’Sushi

TEKST REGNER HANSEN FOTO MIKLAS NJOR

”Han er ikke klar endnu,” beklager den unge receptionist i Sticks’n’Sushis hektiske kommandocentral. Hvorefter hun flytter opmærksomheden over på en varevognschauffør og instruerer ham om leverancen af kasser til kædens restauranter. Straks efter skaffer hun to gæstende business-typer kontakt til en medarbejder.

Omsider dukker Kim Rahbek op - let genkendelig på sine delvist japanske træk - blot for undskyldende at forklare, at han har endnu et par ting at ordne, og væk er han.

Først et kvarter senere guider Kim Rahbek mig op på overetagen i restaurantkædens administrative maskinrum, som er indrettet i et baghus i Nansensgade i Københavns centrum. Vi når hans hjørnekontor med glasvægge, og han fortæller løs uden at skele til uret.

Sammen med en bror og en svoger etablerede Kim Rahbek Sticks’n’Sushi i 1994. Med base i Nansensgade er den japansk inspirerede kæde siden vokset til 10 restauranter i hovedstadsområdet, senest på 12. etage i det nye Tivoli Hotel. Next stop: London. Antallet af ansatte er eksploderet fra fem til cirka 450.

Ideen var oprindeligt at lave et lille, gedigent køkken, som skulle friste med grillkød på små spyd og sekundært sushi. Men Sticks’n’Sushi ramte tilsyneladende en tidsånd med sushien, som nu er blevet så udbredt en spise, at der kan købes nigiri og makiruller i nærmeste supermarked.

Mor fra Tokyo og far fra Esbjerg Kim Rahbek har tidligere udtalt, at Sticks’n’Sushi-projektet var som at komme hjem. ”Jeg er jo halvt japaner, halvt dansker. Min mor er fra Tokyo, og min far er fra Esbjerg. Kødspyddene og sushien er min mors mad. Det er japansk smørrebrød, kan man sige. Min onkel havde en fiskefabrik, hvor min far var med i udviklingen. I gamle dage stod jeg på fabrikken og vaskede fiskekasser. Nu er vi sidste led i fødekæden og modtager fiskekasserne,” siger han, da vi sidder over for hinanden i bløde stole med hvidt stofovertræk.

Kim Rahbek er for længst trådt ud af gummistøvlerne fra vaskerummet. Han har stilbevidst iført sig ørkenstøvler i sort ruskind og desuden blue jeans, stribet skjorte og brun blazer. Øjnene er rammet ind af rektangulære brune briller.

Han er kapitalist nu, som han kalder det, medejer og administrerende direktør i Sticks’n’Sushi.

Restaurantprojektet var også opfyldelsen af en drøm, som han voksede op med. Ønsket om at sætte noget i søen og erfare, om det kan bære. ”Jeg er ud af en familie af utrolig mange iværksættere. En ofte hørt sætning var, om det ikke kunne være sjovt at? Skulle vi ikke også prøve at? Det har været en nål i min blodåre,” siger han.

Kim Rahbeks mor var sendt på jordomrejse af sin familie, da hun i København mødte hans far, og ”det var mit held”. Moderen bidrog med det globale udsyn i kraft af sin japanske baggrund.

Faderen fik verden som arbejdsplads, efter at han på et tidspunkt forlod onkel Pouls fiskefabrik. Han blev fiskeriekspert for Danida og var rådgiver på udviklingsprojekter i Bangladesh og Zambia.

Oplevede fattigdom i Bangladesh Kim Rahbek oplevede allerede som ung knægt fattigdom på tæt hold i Chittagong og Dhaka i Bangladesh:

2/11 6

Danmark har historisk set været en indvandrernation.

Amager er skabt af hollændere

”Jeg så ekstrem fattigdom, og det har præget mig meget. Jeg kan huske, at jeg kom tilbage til Danmark, hvor de sloges om halvanden krone mere i løn ved overenskomstforhandlingerne. Og jeg tænkte: Kom ind i kampen! Jeg var aktiv på venstrefløjen dengang, men jeg syntes, at der var noget, der ikke stemte. Hvordan kunne vi være så selvcentrerede og egoistiske, mens folk på den anden side af jorden intet havde?

I Bangladesh hakkede forældre arme og ben af deres børn, for så var de mere værd som tiggere.

Det var ligesom i Europa i den tidlige middelalder,” siger han.

Han studerede sociologi, men fandt i stigende grad universitetet virkelighedsfjernt. Han kom ind i mediebranchen og fik en ”real life-uddannelse i virksomhedsadministration” på Søndagsavisen.

Det var med chefposter under Richard Bunck, manden bag en af de største danske iværksætter succeser nogensinde, Kim Rahbek erfarede, at ikke alle arbejdsgivere er skurke.

Efter en årrække blev han tændt på ideen om Sticks’n’Sushi, ”onkel Poul kom op i ham”, og han gik fra borde, selv om han derved mistede en fed løncheck. ”Vi er jo en kæde uden at være en kæde. Vi har været tro mod vores produkt og fastholdt fokus på det, som vi er gode til. Det handler om indkøb, økonomistyring og design. Man skal have marginalerne med sig,” siger Kim Rahbek.

7 2/11

Jo mere man giver, desto mere får man.

Man ved bare ikke, hvornår man får det.

producenter. Vi vil gøre en forskel for x-antal mennesker her og nu. For vi kan ikke redde verden på én gang,” siger Kim Rahbek.

Derfor opstod samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om ”Skal vi splejse”kampagnen hvert år op til jul. Gæster på Sticks’n’Sushi-restauranter bliver i december opfordret til at lægge 20 kroner oveni, når de betaler regningen. Så dobler Sticks’n’Sushi op. Det indsamlede beløb er øremærket. I 2009 var det et risprojekt i Cambodja, som fik et tilskud på 177.000 kroner. I 2010 var modtageren et fiskedamsprojekt i Malawi, og der var 160.000 kroner at gøre godt med.

Kim Rahbek er indstillet på at fortsætte samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om udviklingsaktiviteter. Han siger, at det stemmer overens med Sticks’n’Sushis selvforståelse.

Lidt for meget overspænding

BLÅ BOG ∆ Opvækst i Fredericia med en dansk far og en japansk mor. To brødre ∆ Bachelor i sociologi ∆ 20 år i mediebranchen. bl.a. som chef på Søndagsavisen og på Euroman

∆ Siden 1997 fuldtids hos den japansk inspirerede Sticks’n’Sushi restaurantkæde, hvor han er medstifter, medejer og direktør

∆ Samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp om projekter i Cambodja og Malawi

∆ 53 år. Bor med hustru og to døtre på Frederiksberg

360 graders-etik Han og kollegerne har hele tiden dyrket en virksomhedskultur, hvor ledelsen og medarbejderne skal opføre sig ordentligt som mennesker, og virksomheden skal opføre sig ordentligt som forretning. ”Det gælder 360 grader rundt,” siger Kim Rahbek med et udtryk, som han tyr til flere gange i samtalen. ”Vi er måske 14-15 forskellige nationaliteter.

Vi har aldrig haft konflikter i vores virksomhed baseret på køn, race, religion, etnisk oprindelse eller andet. Det er simpelthen, fordi jeg beder folk kraftigt om at opføre sig ordentligt.

Jeg tror, at folk i hele verden ved, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt,” siger han.

Virksomheden Sticks’n’Sushi skal først og fremmest kunne flyde ovenpå i økonomisk forstand, men den skal også være miljømæssigt bæredygtig, så der er en klode og nogle ressourcer at efterlade til kommende generationer. Læg hertil det sociale ansvar. ”Jeg har altid syntes, at hvis man har nok, så gør det ikke noget, at man giver noget. Jo mere man giver, desto mere får man. Man ved bare ikke, hvornår man får det,” siger han. ”Vi vil gerne gøre noget for at hjælpe vores

2/11 8

”Når jeg tænker på mine gamle billeder på nethinden fra Bangladesh, så kan vi godt være lidt mere ydmyge og spænde livremmen ind uden at skulle gå fra hus og hjem. Giver det mere lykke med større fladskærme?” spørger direktøren. ”For øjeblikket har vi i Danmark lidt for mange udgifter i forhold til indtægter.

Der er lidt for meget overspænding - også i resten af Europa og i USA,” siger Kim Rahbek, som også langer ud efter, hvad han ser som det regerende danske snæversyn over for indvandring. ”Danmark har historisk set været en indvandrernation. Amager er skabt af hollændere. Dronningen er gift med en franskmand. Jeg er halvt japaner og har skabt en arbejdsplads, der lægger 100 millioner kroner i statskassen hvert år. Der findes en angstfyldt demagogi om, at vi bliver oversvømmet af udlændinge. Vi bliver ikke oversvømmet,” siger Kim Rahbek.

Han tror grundlæggende på det gode i mennesket. ”Vi er forbundet med resten af verden på godt og ondt. Der er altså flere mennesker på Jorden, der vil noget godt end noget ondt.” Det giver håb for eftertiden. Men når det gælder ham selv, er der så et liv hinsides Sticks’n’Sushi?

Sticks’n’Sushi fylder det meste af hans tilværelse, medgiver han – også fordi hans kone er brand- og marketingdirektør. Det er ligesom et gammeldags familiebrug. ”Hvis man er en god gårdmand, er man nødt til at være på om aftenen og i weekenderne. Det hænder, at vi taler om virksomheden hjemme ved spisebordet,” smiler han.

Men der er også plads til afkobling. Og så sker det for Kim Rahbeks vedkommende med rejser, blandt andet til moderens Japan, hvor han kan kombinere forretning med familieferie i bjergene, langt fra alfarvej, ”hvor man ikke ville blive overrasket, hvis der kom en samurai gående”. Fritiden indeholder også sommerhusophold og skønlitteratur. ”Der er meget sund fornuft i at drive en virksomhed. Kunst er det sgu ikke. Derfor er det rart at læse en god, tyk roman. Det giver en dimension i livet og inspirerer også i jobbet som leder, når man står på ølkassen over for medarbejderne og skal genopfinde sig selv.”

Fokus på fødevarekvalitet Kim Rahbek, som er 53 år, går ikke i overvejelser om at lægge kursen for tilværelsen om. ”Vores virksomhed har internationalt potentiale, og jeg vil gerne være med til at åbne en dør ud til verden,” siger han om planen om en Sticks’n’Sushi-restaurant i London. Flere kan komme til senere. ”Og så skal virksomheden have en god anden generation, som fører det videre, vi sår”. Kim Rahbek har to døtre på henholdsvis 17 og 11 år. ”Sushi skal nok overleve. Der er nogle fødevaretyper, som altid vil være der. Jeg køber stadig pizza. Jeg laver stadig frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler, en fantastisk ret. Jeg vil gerne være med i mange år fremover, men måske på andre niveauer,” siger han og nævner, at han gør en indsats i andre sammenhænge. Senest er han blevet formand for Food Organisation of Denmark (F.O.O.D.), som har til formål at hæve fødevarekvaliteten i Danmark. Han skal have et møde med fødevareminister Henrik Høegh. Hans kalender er i det hele taget proppet med møder. Kan hænde, at tidsplanen skrider.

r

le M a s d n i dig soM

0 6 0 8 80 60 p.dk l æ j h d nø

Meld ring

www

sogneindsamling søndag den 13. marts 2011

iv geennss bblliv g a a d d ssøønnhheelt lt! !

tema/retten til jord Kampen om verdens landbrugsjord er i gang.

Mangel på mad og klimaforandringerne får rige stater og udenlandske selskaber til at opkøbe landbrugsjord i verdens fattigste u-lande.

Det kaldes ”landgrabbing” og har store konsekvenser for de fattige, der bruger jorden.

2/11 10

TEKST Eva Højrup

Der er masser af protester. De fattige bøn”Hvis ikke Folkekirkens Nødhjælp og vores partnere arbejder sammen om at lave der protesterer, og det samme gør de folkelobbyarbejde, kommer de fattige landes regeringer til at stå uimodsagt, når de lige udviklingsorganisationer, der arbejder sælger ud af deres mest fundamentale ressource. Det er vores opgave at lobbye med at sikre bønders rettigheder til jord i for at holde regeringerne ansvarlige for de langsigtede konsekvenser for de fatverdens fattigste lande. Men protesterne tigste i deres lande. Selv om de fattige har investeret i jorden gennem generatiobliver ikke hørt. ner, har de ofte ikke papir på den, og det er dem, der lider under konsekvenserne Lederne i udviklingslandene lytter ikke. Enaf landgrabbing. De får stort set ingen fordele af investeringerne,” siger Mette ten fordi de ikke mener, det er vigtigt, elLund Sørensen, rådgiver i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp. ler fordi jordsalget giver valuta i kassen og På jagt efter mad håb om tiltrængt Årsagerne til handlen med landbrugsjord vækst og udvikling. er mange. Én af dem er, at flere stater Landgrabbing, der frygter, at deres befolkning ikke kan brødkan oversættes til fødes på sigt. I dag lever der 6,8 milliarder “jord-overtagelse”, mennesker på jordkloden. I 2050 vil tallet er, når rige stater stige til 9,2. Derfor er lande som Kina, Indiog store koncerner en og oliestaterne i Mellemøsten intereskøber eller langserede i at købe og langtidslease enorme tidslejer jord i fattilandarealer, der kan dyrkes, så deres bege lande for at profolkninger kan få mad. ducere fødevarer mette lund sørensen rådgiver i fødevaresikkerhed En anden årsag er den stigende velstand til eksport til deres i blandt andet Asien, Mellemøsten og Laegne befolkninger. tinamerika. Velstanden får efterspørgslen på blandt andet proteinrige fødevarer Og der er tale om mange penge. Klodens som kød til at stige. Klimaforandringerne øger også efterspørgslen på arealer, landbrugsjord er blevet en eftertragtet hanhvor der kan dyrkes afgrøder til biobrændsel. delsvare, og handlen går stærkt for tiden.

Endelig har finanskrisen efterladt et investeringsvakuum, der har gjort landbrugs”I fremtiden vil vi se en øget konkurrence jord til en eftertragtet handelsvare. Vestlige investeringsfirmaer har opdaget, at om at få fat i landbrugsjord, så stater kan landbrugsjord kan erhverves billigt nu, og der er en forventning om, at priserne vil skaffe mad til deres befolkninger og brændstige eksplosivt i fremtiden. sel til nye energiformer. Som altid har de rige mulighed for at overtrumfe de fattige, Nye investorer og i dag er det nye internationale drivkræfUdenlandske selskabers opkøb af jord til store plantager i eksempelvis Afrika er ter, der styrer,” siger professor Anette Reenikke et nyt fænomen. Men der er kommet nye investorer på banen, og det har fået berg fra Institut for Geografi og Geologi på antallet af handlede hektarer til at eksplodere. Det drejer sig om Saudi-Arabien, Københavns Universitet. Hun er medudgiver De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, Kina, Sydkorea og Indien. De mangler af rapporten ”Land Grab in Africa”. landbrugsjord og frygter nye fødevarekriser som i 2007 og 2008. Vestlige lande Ingen involvering investerer også i afrikansk landbrugsjord men først og fremmest til produktion Folkekirkens Nødhjælp kender til probleaf biobrændsel. merne via lokale samarbejdspartnere. I ”Det største problem er den diffuse ejendomsret, der er i udviklingslandene. Ofte Cambodja er antallet af stridigheder ifølge er det staten, der ejer jorden. Men reelt er det fattige bønder, der dyrker jorden, landets NGO Forum eksploderet de seneste eller bruger den til græsning til deres kvæg. De kan bare ikke dokumentere det, og år. Sagerne handler blandt andet om mulder findes slet ikke de samme statistikker og registre, som vi kender til. Dermed tinationale sukker- og gummifabrikker, der har staten retten på sin side og kan sætte bønderne ud,” siger Anette Reenberg. opkøber jord til deres plantager. Jord som Enorme arealer er solgt fattige bønder betragter som deres, men Rapporten ”Land Grab in Africa” skønner, at der i Afrika foreløbig er solgt eller som de ikke har papir på, og som de derudlejet et areal på ca. 52,6 millioner hektarer – svarende til Frankrigs størrelse. for bliver drevet væk fra uden mulighed for Det er fattige lande som Etiopien, Madagascar, Sudan, Tanzania, Mali, Mozamkompensation.

Det er vores opgave at lobbye for at holde regeringerne ansvarlige

11 2/11

tema/retten til jord Sultbekæmpelse og dokumentation Arbejdet med adgang til jord og naturressourcer for de fattigste er en integreret del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult og støtte de fattigste i at kræve deres rettigheder. Partnerorganisationer indsamler desuden data og dokumentation på lokalt niveau og gennemfører lobbyarbejde via ­nationale netværk, der rejser problematikken over for de ansvarlige regeringer.

Helle Løvstø Severinsen, der er programkoordinator i MS Action Aid supplerer: ”De nationale regeringer har masser af muligheder for at få noget godt ud af jord-udlejning, men endelig ikke salg. Det kan være skatteindtægter, miljøpleje og arbejdspladser. Jord er en værdifuld vare, og den er så eftertragtet, at den kan bære at blive fulgt af krav,” siger hun. bique, Uganda og DR Congo, der er de absolutte topscorere, hvad salg og leasing angår. I DR Congo har sydafrikanske landmænd f.eks. leaset 10 millioner ha. Det svarer til næsten fire gange størrelsen af Danmarks landbrugsareal, der er på 2,7 millioner ha. ”Udenlandske investeringer i u-lande kunne have positive effekter. Men fordelingsproblematikken i de lande, der sælger ud af landbrugsjorden, er stor,” siger Anette Reenberg.

Samme erfaring har Folkekirkens Nødhjælp. ”De udenlandske selskaber kommer ofte med højtmekaniserede metoder, der kan skade miljøet, de bruger store mængder af vand og eksporterer udbyttet. Så rige udenlandske investorer trækker profit og ressourcer ud af fattige lande. Regeringerne burde sørge for, at investeringer i lokale landbrug fører til reel udvikling i landområderne med øget beskæftigelse og øget adgang til mad for dem, der har ret til at leve i disse områder,” siger Mette Lund Sørensen.

En eftertragtet vare Ifølge flere kilder er landgrabbing et fænomen, der ikke kan stoppes. Men alle peger på det fornuftige i, at pengene så bliver brugt til at investere i landbruget. ”Landbruget i udviklingslandene har længe været voldsomt forsømt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med lokale partnere for at få de pågældende landes regeringer til at stille krav til investorerne, så de også giver udviklingsmuligheder for de fattigste,” siger Mette Lund Sørensen.

2/11 12

Etisk regelsæt for opkøb Staters og multinationale selskabers leasing og opkøb af enorme arealer af landbrugsjord har også bragt FNs særlige rapportør for fødevaresikkerhed, Olivier De Schutter, på banen. Han har foreslået, at der udarbejdes et internationalt FN-regelsæt, der skal disciplinere stater, som ignorerer deres egne fattige bønder ved at sælge den jord, de dyrker, til aktører udefra.

Imens forsætter NGO´erne deres arbejde med at sikre de fattigste deres jordrettigheder. Desværre oplever organisationerne, at fattige bønder kan fristes til at sælge deres jord for en hurtig gevinst, når de får skødet på deres jord i hånden. Flere organisationer arbejder derfor nu med andre modeller for ejerskab end hver enkelt individs private ejendomsret. ”Kollektive modeller kan være mere veletablerede og egnede, så den lokale befolkning sikrer sig retten sammen og kan tage de miljøhensyn, der skal til, og sikre vandforsyningen i deres lokalområde. Det er meget mere magtfuldt at arbejde som et fællesskab med én stemme end som en række enkelte individer.”

Sådan siger Sonja Vermeulen, der er medudgiver af rapporterne ”Land grab or development opportunity” og ”Making the most of agricultural investment”. ”Udviklingsorganisationerne har en vigtig rolle at spille her, for de opbygger de lokale organisationers kapacitet, så de kan forhandle med den private sektor om at udvikle fair partnerskaber. De kan være med til at få ekspertise på udvikling kombineret med hardcore forretningsmodeller til gavn for lokalbefolkningen,” siger Sonja Vermeulen.

Får selv brug for jorden Vigtigheden af, at de fattige lande og deres befolkninger organiserer sig og selv beholder størstedelen af deres landbrugsjord, understreges også af et stigende befolkningstal i u-landene. Det er kortsigtet at lade sig friste af penge her og nu. ”Indtægtssiden af jordsalg er ikke altid rosenrød. At sælge ud nu er som at tisse i bukserne for at holde varmen, de afrikanske befolkninger er også stigende, så de får jo rigeligt brug for jorden selv. Den afrikanske befolkning skal jo også brødfødes om 10, 20 og 30 år,” påpeger Anette Reenberg.

tema/3 skarpe Jordrettigheder er på udviklingsminister Søren Pinds dagsorden. Han vil være med til at sikre, at fattige mennesker får papir på dét, de ejer.

Søren Pind udviklingsminister Hvad mener du om, at stater, der ikke kan brødføde sin egen befolkning, sælger store landbrugsarealer til andre stater?

Jeg forstår bestemt godt, at det giver anledning til megen debat.

Afrika har brug for investeringer - også i landbruget, men de skal sørge for at få noget ud af det, når der strømmer investeringer ind i deres lande. Spørgsmålene om landbrugsjord og fødevaresikkerhed globalt set bliver stadig mere strategiske spørgsmål, og god jord en knap ressource. Men det er ikke kun en dårlig nyhed for Afrika. De afrikanske lande kan udnytte denne situation til egen fordel. Vores rolle er i samarbejde med landenes regeringer at bidrage til, at udenlandske investeringer sker på en ansvarlig og bæredygtig måde, så landene og deres befolkning, inklusive de fattigste, selv får fordel af det.

Hvordan sikrer du som udviklingsminister, at de fattigste får adgang til jord?

Den private ejendomsret ligger mig meget på sinde. Ikke mindst for verdens fattigste. Jeg har i årevis været interesseret i den peruvianske økonom Hernando de Sotos arbejde omkring privat ejendomsret til netop verdens fattige. Og fra første dag som udviklingsminister har jeg bedt ministeriet følge den dagsorden. Vi

3 10

skal være med til at sikre, at fattige mennesker får papir på dét, de ejer. Det skal ikke bare kunne tages fra dem, og samtidig skal de kunne tage pant i deres ejendom, så de for eksempel kan rejse penge til at begynde som iværksættere. Den slags reformer tager tid. I efteråret havde vi en konference om netop ejendomsret og fattigdom, hvor det lykkedes at få Hernando de Soto til København, og efterfølgende har vi søsat programmer i hans ånd bl.a. i Uganda, som skal formalisere de fattiges ejendomsret.

Skal Danmark være med til at indføre et FN-regelsæt, der ”disciplinerer” de lande, der ignorerer fattige bønders rettigheder?

Jordspørgsmål er næsten altid et betændt politisk spørgsmål, som FN næppe kan løse i de enkelte lande. Man kan ikke bare fra FN i New York i flæng ”disciplinere” lande, så de adlyder, og hvem skulle præcist gøre det, og hvordan skulle det foregå i virkeligheden? Det ville blive mere symbolsk end reelt, tror jeg personligt.

Men vi kan godt gøre en forskel, hvis vi donorlande tager det konkret op i dialogen med vores partnerlande i f.eks. Afrika. Jordrettigheder er i hvert fald på dagsordenen hos mig og den danske regering de kommende år, det vil vores partnerlande også høre om i den løbende dialog, hvis de skulle være i tvivl.

8

4

5 1

11

7

6

2

9

verden rundt på nødhjælp.dk 13 2/11

Naboer st TEKST og FOTO Anne-Mette Futtrup

Morgina Begum rejser sig op fra sin røde plastikstol blandt tilhørerne. Det er hendes tur til at stille et spørgsmål til de lokale embedsmænd og politikere, der udgør panelet ved debatmødet, som foreningen Chakir Poshar Union Federation har arrangeret.

Hun får mikrofonen, står rank, ser med et fast blik på panelet og taler højt med en anelse vrede i stemmen: Hvornår vil nogen hjælpe hende med at få det stykke land tilbage, som jordtyve har stjålet, men som hun beviseligt ejer?

Svaret vil være afgørende for hendes liv.

Ingen gad hjælpe de fattige

Sogneindsamlingen støtter de fattigste Folkekirkens Nødhjælp støtter organisationen RDRS, der har været med til at stifte i alt 353 foreninger som Chakir Poshar Union Federation. Foreningerne organiserer fat­ tige, jordløse og i nogle tilfælde socialt udstødte i den nordvestlige del af Bangladesh og giver dem støtte og stemme til at kræve deres ret og til at tage del i en demo­ kratisk debat. Sogneindsamlingen d. 13. marts samler ind til arbejdet blandt de fattigste og mest udsatte i verden .

Du kan melde dig som indsamler på 80 60 80 60 eller nødhjælp.dk

2/11 14

Nogle få kilometer derfra ad en smal, bumlet jordvej ligger Morgina Begums hus i en klynge tæt sammen med andre små huse, der er bygget af ler og bølgeblik. Her bor 20 af de allerfattigste familier i distriktet Kurigram, der er Bangladesh’ fattigste landsdel. Kun de færreste voksne her har gået i skole og den løn, de får som daglejere, rækker ikke. En fælles køkkenhave bag husene med få rækker græskar og kartofler står flot og giver et tilskud.

Men mangel på mad er et grundvilkår. Helt almindeligt er det også, at disse sårbare mennesker holder deres problemer for sig selv. For gennem generationer har familierne vænnet sig til, at ingen gad høre på dem.

Derfor signalerer mødet i dag med Chakir Poshar Union Federation bedre tider, håber Morginas naboer, der ligesom Morgina har meldt sig ind i foreningen. Mødet er blot et af mange tiltag, der har til formål at styrke de fattigste og give dem mod til at kæmpe for deres ret til medbestemmelse, til skolegang, til ligeværd, til at tage del i demokratiske processer og til at få et stykke af den statsejede jord, som landets

tema/retten til jord

I Bangladesh sælger staten ikke landbrugsjord til udlandet. Men i verdens tættest befolkede land er det den ulige fordeling af jorden, der giver konflikter. Selvom de fattigste kan få skøde på et stykke jord, så skal de i mange tilfælde kæmpe med næb og klør for at beholde jorden.

jal Morginas jord fattigste har ret til at søge. Jord, som de kan få papir på, at de ejer – såkaldt khas-land.

Morgina fik jord fra staten Det er netop sådan et stykke jord, som Morgina Begums spørgsmål drejer sig om. Gennem foreningen har hun fået hjælp til at udfylde de rigtige ansøgningsskemaer og sende dem til de rigtige myndigheder. Og lykken var gjort, da foreningen for nogle måneder siden modtog et skøde med Morginas navn på, fortæller den 39-årige kvinde, da hun er hjemme igen efter dagens møde.

Hun er ivrig efter at vise sin mark frem og går forrest i sin orange, mønstrede sari og på bare fødder bag om husene, gennem markerne på et smalt dige og stopper så. Til den ene side er en struttende grøn rismark, til den anden side noget, der ligner en brakmark med tyndt græs. ”Det er min mark,” siger Morgina Begum og peger på sidstnævnte, der er høstet for nyligt - men ikke af hende. ”Jeg nåede kun at høste ris én gang, før jordtyvene smed mig væk ,” fortæller hun og vender sig harm mod en stor klynge træer, som delvis dækker udsynet til et stort hus. Der bor egnens rige mand og hans otte sønner. Det er sønnerne, der har taget hendes jord.

På vej tilbage gennem markerne fortæller Morgina Begum nøgternt om de tre gange, hvor den rige mands sønner er brudt ind i og har ødelagt hendes hus, taget hendes ejendele og slået hende. ”Alle tre gange er jeg startet forfra med at bygge hus og skaffe køkkenting, tæpper og tøj. Heldigvis har jeg hver gang fået hjælp fra mine naboer og foreningen, som blandt andet har givet os tæpper,” siger Morgina Begum, der har to døtre, hvoraf kun den yngste endnu bor hjemme. Den ældste datter

er gift og bor med sin svigerfamilie. Morgina Begums mand er daglejer for en rig mand et stykke fra hjemmet og er derfor af sted flere dage – og nogle gange uger - ad gangen.

Korrupt politi gør ikke noget Uden for huset sætter Morgina sig på en sivmåtte og tager imod den lyserøde plastikmappe, som en nabo har hentet i et af husene. Hun trækker først et stykke papir frem fra mappen.

Papiret har officielt logo og stempler og underskrifter og er magen til det, som formanden for Chakir Poshar Union Federation omtalte som et korrekt skøde ved formiddagens møde.

Dernæst tager hun en avis frem og peger på en kort artikel om hende uden billede. Det har også interesseret den lokale presse, at en af de fattigste – oven i købet en kvinde – har anmeldt et jordtyveri til politiet. ”Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Igen fik jeg hjælp af foreningen og af ngo’en RDRS, som støtter og underviser foreningen. Men politiet har ikke gjort noget,” siger hun – og naboerne mumler, at den rige mands sønner nok har haft pengegaver med til betjentene på politistationen.

Bangladesh er et af verdens mest korrupte lande, så ikke alene skal Morgina og hendes landsbyfæller kæmpe for at få et stykke jord. De skal også slås for at få myndighederne til at hjælpe, når nogen stjæler jorden fra dem.

Det kan synes håbløst. Men Morgina Begum giver ikke op. Den 39-årige kvinde er fast besluttet på at få sin jord tilbage og har taget kampen op både legalt og verbalt. Formiddagens møde gav dog ikke noget konkret resultat, og derfor er hun lige så frustreret og vred, som hun var, da hun gik hjemmefra i morges. ”Alle lyttede til mit spørgsmål. Men ingen kunne svare på, hvornår der sker noget. Så jeg vil blive ved med at spørge og blive ved med at tale om det,” siger hun.

15 2/11

magasinet/verdensvarer

ukke og æg og de sm ke ås p e ed åndmal ssiske folke­ nt yr De h spireret af ru e in v e er e er k d , is russ motiver babusjka. rosjkaer har edstemor b at m ke kirkee is ig ss r e­ ru farv siske r, som den r og den klas et dagcente lper rå å fo jæ p h r, g ty m or en so sb ev år for, og st Sankt Peter i e en es og tr ill n øs st abeth S ømte bør De frem der og fors n Sankt Elis in io at kv is e n a­ ig g tt lige or e og fa mødre, enlig livet. også arbejds­løse videre med e isation, som m m ko at ed jælpeorgan tilh m lv n e se ør ig n b el e­ ka rk ad e ki g af den Kvindern k. es la n æ en og tr r g e få in inderne rer, mal Kvindern ntret, og kv dkøb af råva ce i in r le ed el m et er hjælp et i hjemm atrosjkaer. malearbejd som også af æg og m rettelægge et lg sa a matrosjka, fr t or g st æ ­ t d en in e vanskelig emstill nødvendig hjælp af en en uge at fr d er ve ov es e g ill ta st Det kan som frem e dyreste, og er blandt d ragt til . Den blev b . er fra Japan maleteknik m maven i am e st d e in e ”børn” iske dukk g ss an ru m e en var n D si en med Dukken rosjka”, der allet, hvor d avnet ”mat -t ln 0 – ti 0 k er 18 fi i at d en ske ”m . Dukk Ruslan af det latin frugtbarhed er å g p n ol ri b sp m d u sy blev som pigenavn, og et populært k-­ortodokse i den russis n ke ås p moder ”. er som gave i boliser e påskeæg ede æg sym ed al al m m et D en d t Ægge er hinan russerne giv tradition, og öffel Mike Koll påsken. bsen FOTO TEKST Lind

a Nordah

l Jako

Her kan du købe dukker og æg Receptionen, Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 , 1165 København K via Netbutikken på noedhjaelp.dk/netbutik hvor du også kan se priser, størrelser og farver Matrosjkaerne er både i miniature og luksusudgaver, og påskeæggene findes som tre-i-en eller som et hult æg med plads til f.eks. chokolade.

2/11 16

magasinet/klumme

af Jonas Bak Weisenberg & Peter Birch Sognepræster og indsamlingsledere

Vi sidder i den lille afrikanske landsby Campanje. Otte danske indsamlings­ ledere bænket på stole, mens beboerne sidder på jorden foran os. En lille dreng på halvandet år tiltrækker sig opmærksomhed med sit smil. Vi er gæster i Malawi, et af verdens fattigste lande. Størstedelen af de 15 mio. malawianere lever for en dollar om dagen – under FNs fattigdomsgrænse. Det betyder, at tilværel­ sen er en dag­lig kamp. Det betyder også, at den lille smilende dreng statistisk set ikke bliver meget mere end 50 år gammel. Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp. I samarbej­ de med en lokal partner, SWAM, (Supporting Women and Aids in Malawi) er Folkekirkens Nødhjælp engageret i en række projekter, der skal skabe forandring og udvikling i denne og andre landsbyer i Malawi. Projekter, der dels handler om at

undgå, at mennesker, der er hiv-positive, bliver udstødt, dels hjælper dem til øko­no­ misk uafhængighed ved egen indsats.

I den landsby, vi er i, betyder det, at kvinderne med hjælp fra SWAM og Folkekirkens Nødhjælp har fået en ovn. Ovnen har kos­tet, hvad der svarer til ca. 360 kr. Det er et beløb, der kan forekomme os meget besked­ent, men som for kvinderne i landsbyen er en håndsrækning, der giver afgørende forandring. Med ovnen kan de dagligt bage 10 brød, som kan give dem en indtægt på ca. 40 kr. Dette er blot et af mange eksempler på projekter, der med få midler gør det muligt for lokale kræfter at skabe forandring og udvikling. For mange af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter i Malawi, handler det om at skabe lokalt ejerskab, så forandringen er bæredygtig på længere sigt.

Under vores rejse rundt i Malawi så vi masser af eksempler på, at det er muligt at skabe forandring med få midler. Det afgørende er, at projekterne er forankret i lokale kræfter. Og kræfter og vilje er der masser af. Vi så vandingsanlæg baseret på solenergi, som betyder, at der kan høstes tre til fire gange årligt. Anlæggene har øget fødevaresikkerheden i et land, som for blot fire år siden oplevede en stor hungersnød. Vi har endvidere set opbyg­ ning af små husdyrhold efter ’Giv-en-ged’-princippet.

Når indsamlerne søndag den 13. marts ringer på din dør, har du mulighed for at støtte forandring i blandt andet Malawi. Med pengene fra sogneindsamlingen kan der ska­ bes endnu flere projekter, så den lille dreng og andre afrikanske børn kan se frem til en mindre usikker tilværelse. Så vil smilet brede sig.

Det handler om at skabe lokalt ejerskab, så forandring­en er bæredygtig på længere sigt

17 2/11

magasinet/haiti

Midlertidige skoler er blevet etableret for at få børnene tilbage til så normal en hverdag som muligt, og i lejrene og i slumbyerne er der aktivitetscentre, som er med til at hele børn og unges sår efter de traumatiske oplevelser.

Frustrationer og håb i

Haiti

Selvom genopbygningen går alt for langsomt, er der fremskridt og håb at spore i det kriseramte land

138 millioner kroner er samlet ind til ACT Alliance-arbejdet i Haiti. Deraf har Folkekirkens Nødhjælp bidraget med 31 millioner kroner. Flere end 600.000 mennesker har fået hjælp igennem ACT Alliance projekter. Pengene er blandt andet gået til:  39.300 hygiejne-sæt, 8.900 tæpper, 6.000 presenninger og 5.000 skolesæt  Starthjælp til 1.000 familier, der vil åbne mindre virksomheder  230 midlertidige telt-klasseværelser i 55 skoler og tre permanente skoler  Såsæd og markredskaber til 5.600 fattige familier på landet  Bygning af 555 huse  Uddeling af otte millioner vandrensningstabletter og 250.000 doser dehydreringssalt i forbindelse med kolera-epidemien

2/11 18

 At forbedre toiletforholdene og undervise i god hygiejne for at undgå smitte med kolera  At evakuere 1500 mennesker efter orkanen Tomas  Træning af sundhedspersonale og køb af hospitalsudstyr som kørestole, gangstativer og medicin  At løse de store logistiske knuder, der opstår, når så meget nødhjælp og genopbygningsarbejde skal koordineres  At give pysko-social støtte til børn og unge, så de kan komme over deres traumatiske oplevelser

Læs mere om vores arbejde i Haiti på: www.noedhjaelp.dk/haiti

TEKST Malene Haakansson FOTO Paul Jeffrey/ACT Alliance

Vena Pierre viser stolt sit hjem frem i Haitis sydlige by Jacmel. I husets ene rum har hun spisebord med fire hvide plastikstole, et skab med porcelæn og i hjørnet et fjernsyn. Der er udgang til et lille anneks, hvor hun laver mad. I husets andet rum står en stor seng og et skab med tøj.

Kun de nymurede mørkegrå vægge i soveværelset og det funklende bliktag vidner om den skæbnesvangre dag, da landet blev lagt i ruiner. ”Jeg blev så glad, da jeg fik at vide, at mit hus ville blive genopbygget efter jordskælvet. At bo i ens eget hjem er så meget bedre end at bo i en teltlejr, ” fortæller Vena Pierre, som er mor til to drenge.

Hun sov på sin seng sammen med sin ene søn, da jordskælvet ramte Haiti den 12. januar 2010. Det lykkedes dem at løbe ud på gaden, inden husets mure kollapsede. Hendes anden søn var uden for og i sikkerhed.

Flere får et nyt hjem Vena Pierre er en af de heldige, som har fået genopbygget sit hus af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere. Der er store problemer med at få byggegrunde til nye huse til de mennesker, som ikke ejede et hus før katastrofen. Det er også vanskeligt at genopbygge de ødelagte huse, fordi mange har mistet skødet i murbrokkerne eller aldrig har haft et og derfor ikke kan bevise, at de er ejerne.

Trods udfordringerne er det alligevel lykkedes Folkekirkens Nødhjælps samarbejds­ partnere i ACT Alliance at genopbygge eller opføre over 500 huse – og flere er på vej. I den tætpakkede Nerette-lejr, som ligger i ruinerne af den italienske ambassade i hovedstaden Port au Prince, tilskynder Folkekirkens Nødhjælps partnere beboerne til at forlade lejren ved at give dem 500 amerikanske dollars - ca. 2.700 DKK - i støtte til husleje, hvis de selv kan finde et sted at bo.

Ud af halvanden million mennesker, som blev hjemløse efter jordskælvet, har lidt færre end halvdelen forladt de mange teltlejre. Omkring 200.000 mennesker har fået støtte af internationale organisationer til at finde et nyt sted at bo, fortæller Luca Dall’Oglio, som leder den Internationale Organisation for Migration (IOM) i Haiti.

“Haitianerne udviser selv en stor evne til at rejse sig og finder løsninger på, hvordan de kan komme videre med deres liv. De tager tilbage til deres fødebyer, repa­ rerer selv deres huse, finder penge til husleje eller flytter ind hos venner og familier. Men vi må også erkende, at situationen i lejrene stadig er en stor udfordring,” siger Luca Dall’Oglio.

Kriserne står i kø Offentlige parker, pladser og fodboldbaner i hovedstaden Port-au-Prince er stadig fyldt med store teltlejre. Kollapsede huse med store røde kryds venter på at blive revet ned og fylder gadebilledet i hovedstadens centrum som uhyggelige vidner til de over 220.000 mennesker, der mistede livet i murbrokkerne.

Efter jordskælvet ramte den caribiske ø, har kriserne stået i kø og forsinket genopbygningsarbejdet. En dødelig koleraepidemi ramte landet i efteråret, orkanen Tomas skabte oversvømmelse i lejrene, ødelagde skoler og landsbyer, og i november kastede Haitis nuværende præsident René Préval landet ud i en politisk krise ved at udskrive et længe ventet valg, der endte i uregelmæs-

Vena Pierre var gadesælger og mistede alle sine varer under jordskælvet. ”Jeg drøm­ mer om at komme i gang med at sælge igen, så jeg selv kan forsørge mine børn.”

Antallet af kolera-tilfælde er faldet fra 80 til 14 patienter pr. dag i klinikken i Cité de Soleil, fordi Folkekirkens Nødhjælps sam­ arbejdspartnere har sørget for rent drikke­ vand i slumkvarteret, opstillet toilet­ter og givet massiv oplysning om smittefare.

sigheder og snyd. Anden valgrunde forventes at finde sted i slutningen af marts.

Præsidentpaladset, som knækkede midt over under jordskælvet, står som et symbol på den politiske krise, som Haiti står i.

“Vi kalder det for Djævelens Palads,” siger en gadesælger og henviser til det manglende lederskab, der er med til at forsinke genopbygningsarbejdet, fordi Haiti reelt set ikke har en regering, der er i stand til at træffe vigtige beslutninger.

Udvikling er løsningen Folkekirkens Nødhjælp arbejder både i lejrene, i slumområder og på landet. Her får fattige bønder, som har givet husly til familiemedlemmer og venner fra de jordskælvsramte byer, hjælp til at dyrke jorden og støtte til bedre at kunne sælge deres varer på markedet. Forskellige ind­ komstgenererende projekter er også i gang, hvor bønderne får mulighed for at få en håndværkeruddannelse eller penge til at starte egen lille forretning, som kan give familierne en større indtægt. ”Landbrugsprojekterne skaber både arbejde og fødevarer og er med til at forhindre, at de fattige flytter ind til den overfyldte hovedstad,” forklarer Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær, der besøgte Haiti omkring årsdagen for jordskælvet.

Han mener, at den langsigtede løsning på Haitis mange problemer er udvikling af det i forvejen fattige land. Derfor vil Folkekirkens Nødhjælps netværk af sam­ arbejdsorganisationer, ACT Alliance, arbejde i Haiti i mange år fremover. ”De mange millioner kroner, som vi har fået af danskerne til at støtte ofrene for jordskælvet, har reddet tusindvis af menneskeliv og gør det fortsat,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Haitianerne arbejder hårdt for at komme videre med deres liv. Mange hugger metal­ stænger fri fra murbrokkerne, som de en­ ten sælger til andre eller selv bruger, når de bygger hus.

19 2/11

maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne

Med udgangspunkt i en indiansk myte fortæller tegnefilmen ”Abuela Grillo – Bedstemor Græshoppe” om den fattige befolknings oprør mod privatisering af drikkevandet i Bolivia. Animationsskolen i Viborg, den bolivianske animationsbranche og den franske instruktør Denis Chapon har med støtte fra Dansk Center for Kultur og Udvikling og den danske ambassade i La Paz produceret filmen.

Læs mere om historien bag på: www.cku.dk

”Abuela Grillo” er 12 minutter lang og kan ses gratis på http://vimeo.com/11429985

JANNIK HASTRUP Filminstruktør, producer og animator

Flot og original film

DORTE DANIELSEN Natur/Teknikog matematiklærer

En film til mange fag

Almindeligvis er tegnefilm dømt til rollen som skralde­ Kunstnerisk er filmen fantastisk og har en rar stemning på spand, man kan tømme i hovederne på børnene fra mortrods af det uhyggelige tema. gen til aften i TV. Derfor er det enormt befriende at se Men til undervisningsbrug fortæller den ikke en helt enty”Abuela Grillo”. En film, der vil noget mere end de fleste. dig historie og kan derfor fortolkes på mange måder. Den Et tilsyneladende lykkeligt samarbejde mellem Danmark, egner sig bedst for børn fra 5. klasse og op. Og selv i den Bolivia og Frankrig. Den fortæller en boliviansk legende, ældre del af mellemtrinnet skal læreren give en meget der er koblet sammen med vandproblemerne i Bolivia. Og grundig introduktion til filmen og det tema, som den skal som et biprodukt har man så en gruppe bolivianere, der være en del af. har fået træning i at lave tegnefilm.

Når de ting er på plads, mener jeg, at filmen er stærk.

Jeg tror, filmen er rigtig vigtig i hele verden, måske med Styrken ligger i, at den kan supplere en lang række forund­tagelse af Danmark, hvor vi endnu ikke kender til skellige temaer, og at den passer rigtig godt på flere af mangel på drikkevand. I Bolivia er manglen på drikkevand de fællesmål, som undervisningsministeriet har for hvert og den kommercielle udnyttelse af vand så alvorlig, at enkelt fag i folkeskolen. præsidenten har oprettet et vandmini­ Filmen kan bruges til meget andet end som desterium. Det er nok bare et spørgsmål batoplæg om netop vandkrigen i Bolivia. Blandt anom tid, inden vi får et lignende herdet vil den egne sig godt til emnet ”ressourcer, der hjemme. har betydning for menneskers levevilkår” i faget Efter at have set den første gang, Natur og Teknik i 5. og 6. klasse. læste jeg noterne omkring filmens til- Jeg tror, filmen er rigtig I biologi i udskolingen – det vil sige 7.-9. klasse blivelse. Det gav en vigtig baggrundsegner den sig til ”at give eleverne tillid til selv at vigtig i hele verden viden, som jeg ikke er sikker på, alle tage stilling til spørgsmål om menneskets samspil jannik hastrup med naturen”. I geografi siger fællesmålene blandt oplever ved at se filmen første gang.

Men så kan man se den en gang til. Eller er det mig, der andet, at eleverne skal have ”viden om samfundenes uder lidt tung? En meget flot film. Jeg tror helt sikkert den nyttelse af naturgrundlag og ressourcer”. Og tværfagligt – klart går ind hos latinamerikanere og andre folk, der lef.eks. mellem fysik, kemi, biologi og samfundsfag – er den ver med vandmangel. oplagt som debatskaber om videnskab, politik og moral i Tegnestilen er rigtig flot. Der er ikke meget af de kendte udskolingen. tegnefilmsklicheer. Meget originalt og man ser klart de latinamerikanske rødder føre os tilbage til både de gamle maya- og inkakulturer og også til den store mexicanske maler Diego Rivera.

2/11 20

LIV ELBIRK

Webredaktør på u-landsfrekvens, Folkekirkens Nødhjælp

Fantasifuld fabel

næste nummer udkommer 1. maj

Abuela Grillo er fortællingen om, hvordan kapitalismens rationale om endeløs vækst bruges til profitorienteret privatisering af klodens ressourcer. Vi kender debatten til hudløshed, men heldigvis kan tegnefilmen noget andet og mere end alverdens ord.

Når Denis Chapon lader en fortælling fra den barske virkelighed møde et poetisk animationsunivers, opstår et helt nyt rum, hvor farver og former, musik og mønstre, fantasi og fabel endelig lader os forstå et fortærsket emne med hjertet.

Vores lille elskelige heltinde, Bedstemor Græshoppe, repræsenterer den bolivianske folkesjæl. Det etableres allerede i den korsstingsbroderede åbningssekvens. Hendes følelsesfulde sang, som kalder på regnen og bringer liv og næring, agerer talerør for et folk, der fortsat lever i pagt med naturen. De bløde streger, som tegner hendes runde, varme ansigt, står i grel kontrast til kapitalist-skurkenes kantede, kolde masker.

Med deres hjerteløse intellekt får de hurtigt sat hendes gavmilde gaver på profit-maksi­meringsformel, og hendes skrøbelige sangstemme visner i takt med, at hjertet kvæles i effektivitetens fangenskab. Kun lyden af syng­ ende lussinger bliver tilbage.

Abuela Grillo peger på kunstnerisk vis på vigtigheden af hjertets dannelse. Ingen tvivl om, at det er her skoen trykker i vores ellers så civiliserede samfund, hvor beslutninger om naturressourcer alt for ofte overlades til intellektets kyniske kalkulationer.

21 2/11

magasinet/kalender

marts/11 1/3 - 3/3

Fotoudstillingen Respekt Tak Rune Hansen viser portrætter fra Bangladesh og Zambia på Aalborg Hovedbibliotek.

1/3 - 11/3

Sultkaravanen kommer til byen 7 biler med unge frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp kører land og rige rundt for at fortælle andre unge om sult. Flere end 7.000 konfirmander, unge fra foreninger og efterskole­ elever får besøg og bliver underholdt af shows og inddraget til workshops.

foto mike kollöffel

siden sidst

36 millioner til minerydning Folkekirkens Nødhjælp har modtaget 36 millioner kroner til at rydde miner i Den demokratiske Republik Congo, Angola og Libanon. Bevillingerne kommer fra fire forskellige donorer: EU, Spanien, Norge og Cypern.

Det er godt nyt for de hundredtusindvis af voksne og børn, der hver dag sætter liv og førlighed på spil, når de arbejder på deres marker eller går til og fra skole i krigs- og konfliktramte lande som Libanon, Angola og DR Congo. Under jordens overflade gemmer sig miner, ueksploderet ammunition og andet krigsmateriel, som kan eksplodere og lemlæste ved den mindste berøring. ”Vi er fantastisk glade for, at vi nu har mulighed for at fjerne den store risiko for disse mennesker. Desuden glæder vi os over den tillid, som så mange forskellige donorer viser os. Vi håber, at donorerne vil blive ved med at støtte minerydning, da det er en forudsætning for udvikling,” siger Eva Veble, der er leder af HMA, Folkekirkens Nødhjælps humanitære minerydningsprogram.

Folkekirkens Nødhjælps minerydningshold arbejder i forvejen i alle tre lande og er derfor lokalkendte og kan forholdsvis nemt udvide deres arbejdsområder.

I løbet af 2010 har minerydderne fjernet miner og ueksploderet ammunition, så omkring 100.000 mennesker igen kan bruge deres jorder og færdes frit.

2/11 22

10/3

Studierejse til Kirgistan Folkekirkens Nødhjælp inviterer på 14 dages besøg hos partnere og selvhjælpsgrupper for ældre i Kirgistan fra 20/6 - 3/7.

Prisen er 9.000 kr. Tilmelding senest 10. marts til Lennart ­Skov-Hansen, Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 3318 7799.

13/3

Sogneindsamling Hele Danmark samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult blandt verdens fattigste.

Rift om danske unge i Zambia Der er rift om danske unge, som rejser ud for Folkekirkens Nødhjælp. Det viste sig, da en gruppe på 15 energiske 18-25–årige i begyndelsen af året tog til Zambia med Folkekirkens Nødhjælps volontørprogram.

Planen var hjemmefra, at de unge skulle indlogeres to og to hos værtsfamilier i Zambia. Men der var så stor interesse for at byde danskerne velkommen, at de 15 unge endte med at bo hos hver sin zambiske familie.

Fredelig afstemning i Sydsudan I uge 2 var der folkeafstemning om uafhængighed for Sydsudan. Interessen for at stemme var overvældende, og afstemningen, der varede en hel uge, forløb mestendels fredeligt.

Næsten 99 procent af sydsudaneserne stemte ja til et uafhængigt Sydsudan.

Folkeafstemningen og udsigten til uafhængighed har fået titusinder af sydsudanesere til at søge tilbage til deres hjemegn. Folkekirkens Nødhjælp og partnere er i gang med at hjælpe de hjemvendte sydsudanesere.

Fra Skolebørn i Hjallese Til Verdens fattigste 9. klasse på Hjallese Skole på Fyn ville gøre en forskel for verdens fattigste. De foreslog skolens 1.-3. klasser at designe tilog-fra-kort til danskernes julegaver og spurgte 8. klasse, om de ville være med til at sælge dem. Ved skolens julegudstjeneste overdrog eleverne næsten 20.000 kr. til sognepræst ved Næsbyhoved/Broby sogn, Jonas Bak Weisenberg, der modtog dem på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.

21/3 - 25/3

1/4 - 18/4

Genbrugsfrivillige er på kursus på Silkeborg Højskole.

Kurset hedder “Genbrug – brug igen” og handler om bæredygtighed.

Rune Hansen viser portrætter fra Bang­ ladesh på Hillerød Hovedbibliotek.

Højskole for frivillige

Fotoudstillingen Respekt Tak

30/4

23/3 - 28/3

Landsmøde

Delegation til Palæstina/Israel

foto: didde elnif

april/11

Folkekirkens Nødhjælp står for en delegationsrejse til Israel og Palæstina med fokus på ”3. parters ansvar” i forhold til fred og konfliktløsninger.

Folkekirkens Nødhjælp holder det årlige landsmøde på Odense Congress Center.

Vil du med, skriv til landsmoede@dca.dk eller kontakt Merete D. Jensen på tlf. 3315 2800.

13.000 succes’er på gaden

102-årig gav halv million

Gadehververne, som arbejder på gader og stræder med at skaffe nye bidragydere, fik i 2010 flere end 13.000 personer som nye bidragydere til Folkekirkens Nødhjælp.

Gadehververne, de såkaldte facere, har en stor del af æren for, at de faste bidragydere i 2010 bidrog med det hidtil højeste beløb nogensinde: 40 mio. kroner til arbejdet blandt verdens fattige.

Valborg Vorsøe er 102 år gammel og har boet det meste af sit liv på en gård i Hvolris ved Skals, men hun har skuet ud i verden for at beslutte, hvem der skal have gavn af den formue, hun har sparet sammen igennem et langt liv. Det blev de to organisationer Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp, som Valborg Vorsøe hver især valgte at donere en halv million kroner til.

Oikos er et etisk pengeinstitut som låner penge til verdens fattige

Tag eT glObalT ansvar ved valg af pengeinsTiTuT! Giv dit personlige bidrag til FN’s 2015 fattigdomsmål. se hvordan på www.oikos.dk

foto rune hansen

Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at give de fattige en stemme, så de kan kæmpe for deres ret til jord og mad. brug girokortet nederst på siden

bidrag 2 11 Bliv dagens helt meld dig s

80 60 80 60 ler wwwn ødhjælp.d k smT s u r til 1277 ring

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

Modtager

Indbetaler

GIRO INDBETALING

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

KVITTERING

Afsender

500 036

Kroner

om indsam

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (02-11) DB 485-027236

.

.

Øre

,