Magasinet Maj 2011

Esben Danielsen Frontmand for den orange revolution 6

Sult eller sex Kvinderne i Malawi sælger nu brød 18

Smagsdommerne Uddeler fisk til Congo-roman 20

3 11

magasinet

nr. 3 maj 2011 Folkekirkens Nødhjælp

U

den glade giver

3 11

Redaktion

Lene Ejg Jarbøl (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Lasse Lindhardt Jensen, Anne Mette Futtrup, Allan Duelund Grafisk Design

Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik

Kit Halding

annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

86.650 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang medio august 2011 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th.

6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk

3/11 2

EU og bistanden – begyndere kan starte her

EU er mange ting. Regler, bekendtgørelser og traktater. Diskussioner om agurkers krumning og fælles retssamarbejde. Det er samarbejdet på tværs over grænserne om bekæmpelse af kriminalitet. Det er et forum, hvor Europas fremtid er på dags­ ordenen hver dag.

Men EU er også verdens største donor af udviklingsbistand. Når vi i Folkekirkens Nødhjælp støtter demokratiarbejde i Bangladesh, er det f.eks. med støtte fra EU, ligesom vi også har fået hjælp fra EU til katastrofearbejde efter de voldsomme oversvømmelser i Pakistan sidste sommer.

Personligt er vi her på redaktionen blevet overraskede over, hvor stort EU’s budget til udviklingshjælp og humanitær bistand faktisk er. Og vi forestiller os, at I læsere vil have det på samme måde.

I temaet i dette forårsnummer af Magasinet kan I blive meget klogere på, hvad EU er for en størrelse, når det gælder humanitær- og udviklingsbistand. Og I kan få svaret på, hvor dygtige Folkekirkens Nødhjælp er til at søge penge fra EU. Men er EU’s pengetank så bare en ren gavebod – eller er der også torne på rosen?

Det er i hvert fald svært at være ”en lille” ngo i den sammenhæng, fortæller Morten Emil Hansen. Han er sekretariatsleder for den danske afdeling af Concord Europe, der er en paraplyorganisation for 1600 europæiske ngo’er. ”De administrative krav er så omfattende, at kun de helt store organisationer har kapacitet til at administrere en EU-bevilling,” siger han i baggrundsartiklen om EU som verdens største donor.

I temaet tager vi også på en visuel rundrejse til nogle af de projekter, som vi har fået EU-penge til. Vi kommer blandt andet forbi et sundhedsprojekt i Pakistan, katastrofe­forebyggelse i Honduras og minerydning i Angola.

I Magasinet har vi selvfølgelig også fået plads til historier om meget andet end EU. Blandt andet portrættet af en utrættelig idémand, der langt hellere vil flytte stole til et musik-arrangement for børn end placere dem og sig selv foran tv’et. Og fortællingen om kvinderne fra Malawi, der bager brød og sælger på markedet – i stedet for at sælge sig selv. lene ejg jarbøl & Linda Nordahl Jakobsen Redaktører magasinet@dca.dk

Det er med at holde tungen lige i munden, hvis man som ngo vil lege med store donorer som EU, der er verdens største. Det kræver en professionel afdeling at hente penge til projekter i EU’s pengekasse. Det har Folkekirkens Nødhjælp.

side 10

indhold Kampagner koster altså

Det betaler sig at bruge penge til kampagner, siger generalsekretær Henrik Stubkjær. For på den måde når vi ud til flere danskere, tjener flere penge – og kan hjælpe endnu flere ude i verden.

side 5 Panden mod muren

Esben Danielsen gider ikke ligegyldighed. Som udviklingschef sørger han for, at Roskilde Festival er meget mere end bare en stor musikfest. Den er blandt andet et forum for holdninger, man kan være uenige i.

side 6 EU was here

Tag med på projektrejse til Pakistan, Angola, Danmark, Cambodja, Honduras og Palæstina og se, hvad EU – blandt andet – støtter.

side 14 Sult eller sex

Med iværksætterstøtte har kvinderne i landsbyen Kampanje i Malawi lært at bage og sælge brød – i stedet for at sælge sig selv til fiskerne ved søen.

side 18 3 3/11

magasinet/nyt Dåsepant er vejen til dit Roskilde-armbånd Vil du forfærdelig gerne på Roskilde Festival, men ­rækker økonomien ikke til en billet – så bliv pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp.

Det kræver ikke mere, end at du arbejder tre vagter á otte timer i dagene op til festivalen, eller mens musikken spiller. Arbejdet består kort og godt i at indsamle og sortere pant. Til gengæld får du et festivalarmbånd, adgang til gratis bad og rene toiletter, hyggeligt samvær med andre pantsamlere – og ikke mindst muligheden for at stille et barns sult, hver gang du bukker dig ned efter en tømt Tuborg-dåse. Det er da win-win.

Der skal bruges 520 pantsamlere i år, og de hverves efter først til mølle-princippet. Sidste år indsamlede Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp pant for 1,2 millioner kroner.

Se mere på www.pantsamler.dk

Vidste du at...

ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling er 72 procent af indsamlerne kvinder.

527.000.000 rekord i et katastrofeår 2010 blev et år præget af store katastrofer i nogle af verdens fattigste lande. Det var også året, hvor Folkekirkens Nødhjælp rundede en halv milliard i indtægter. Helt præcist 527 millioner kroner.

Af den halve milliard går 412 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter verden over. Det er 26 millioner kroner mere end sidste år. Resten af pengene går til at informere om hjælpen, så danskerne ved, hvordan deres bidrag gør nytte, til at lave kampagner så endnu flere får øjnene op for den gode sag og til administration. ”At omsætningen stiger i et år, som er mærket af efterdønningerne af den globale finanskrise, er udtryk for dan­ skernes vilje til at huske verdens fat-

3/11 4

tigste. Det skyldes desværre også, at 2010 blev et år med flere store og ødelæggende katastrofer,” siger Peter Bo Larsen, som er direktionschef i Folkekirkens Nødhjælp.

Jordskælvet i Haiti i starten af året og oversvømmelserne i Pakistan i sensommeren fyldte mediebilledet med forfærdende billeder af nødstedte, og som altid i katastrofesituationer fik det danskerne til at gribe ekstra til lommerne. Netop disse katastrofer betyder, at vi sender 51 millioner kroner mere til Asien og Latinamerika i 2010, end vi gjorde i 2009, en stigning på 47 procent i alt.

Afrika er stadig den verdensdel, hvor langt de fleste af Folkekirkens Nødhjælps midler anvendes. 176 millioner kroner går til at bekæmpe sult og fattigdom på det afrikanske kontinent.

Herhjemme satte Sogneindsamlingen sidste år rekord med et flot resultat på 16,8 millioner kroner. I alt blev der samlet 168,5 millioner kroner ind fra danskerne gennem for eksempel initiativer som Nødstrøm, Danmarks Indsamling, Roskilde Festival, genbrugsbutikker og ikke mindst de mange bidrag, som vi får fra de danskere, der støtter vores arbejde med et fast månedligt bidrag. download årsberetningen 2010 på www.nødhjælp.dk

Et saksespark for Afrika Et indlæg fra kanten. Angriberen tæmmer bolden med brystet og saksesparker den i mål. 1-0 i kampen mod sult.

For hvert mål, du scorer, donerer din sponsor et beløb. Det er tankegangen, når Ungdomsnetværket i Folkekirkens Nødhjælp arrangerer streetfodbold i landets største byer. Formålet er at sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælps kerneopgaver og skabe handlinger til fordel for verdens fattigste.

Der bliver stillet baner op i København, Århus, Odense og Ålborg.

Ungdomsnetværk spiller musik, håber på godt vejr og sørger for gode sponsor-præmier. Så saml nogle gode venner, find en sponsor og tag dit bedste humør med, når NØDbold rammer din by.

Se mere når sommeren nærmer sig på www.nødhjælp.dk

Kampagner betaler sig HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Her kom pengene fra Private bidrag/indsamlinger 168,5 heraf genbrug

Danida-bevillinger EU-bevillinger Internationale donorer Øvrige indtægter I alt

17,3

215,9 84,2 26,9 2,0 527,2 eu-bevillinger 16%

danidabevillinger 41%

internationale donorer 11% øvrige 0,5% private bidrag/ indsamlinger 31,5%

udviklingshjælp 40%

oplysning 4% indsamling 7%

det gik pengene til Udviklingshjælp Katastrofehjælp

209,2 202,4

Oplysning Indsamling Sekretariatsudgifter I alt

19,0 40,0 58,9 529,5

heraf humanitær minerydning

59,2

sekretariat 11%

katastrofehjælp 40%

For 11 år siden kom ca. 70 procent af Folkekirkens Nødhjælps indtægter fra Danida. Det betød, at vi på mange måder var fri for at tænke i indsamlingskampagner, sponsorater og telefonhvervning. Men de kraftige beskæringer af udviklingsbistanden i 2001 ramte også Folkekirkens Nødhjælp og udstillede vores store økonomiske sårbarhed. Pludselige nedskæringer i Danidastøtten kunne få katastrofale konsekvenser for vores projekter blandt verdens fattigste.

Siden har vi arbejdet systematisk på at sprede vores indtægtskilder, så vi nu er mindre afhængige af Danida-støtten og samtidig kan øge mængden af penge, vi sender ud i verden.

Og det har ikke været forgæves. Vi har i dag over 50.000 givere, som månedligt giver faste beløb.

Genbrugsbutikkerne kan nu sende 17 mio. kr. videre til verdens fattigste. Sogneindsamlingen giver over 15 mio. kr. osv.

I dag er Danidas andel af vores indtægter nede på 36 procent – og vi er oppe på mere end en halv milliard danske kroner i omsætning. Det er da fantastisk. Og der er brug for hver en krone i indsatserne rundt i verdens brændpunkter, hvor jeres bidrag er med til at få håbet til at spire.

Det koster imidlertid penge at samle ind. Trælse penge, kan man mene. Men uden denne investering ville der være endnu flere mennesker, som vi aldrig kunne hjælpe. Overordnet bruger vi ca. 15 procent af vores indsamlede midler på kampagner.

Vi vil fortsætte vores udvikling af indsamlings­ kampagner. Vores kampagner øger muligheden for at hjælpe ude i verden, det øger vores folkelige forankring i Danmark, det øger den folkelige oplysning, og det er med til at sikre stabilitet i vores langsigtede arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom. Tak for jeres bidrag

5 3/11

ue magasinet/portræt Tekst Lasse Lindhardt Jensen foto terje sørgjerd

På Havsteensvej 11 i Roskilde – og ikke på nabovejen Rabalderstræde, der måske havde været mere passende – har landets største festival sit hovedkontor og Esben Danielsen sin arbejdsplads. Han har de seneste ti år været henholdsvis talsmand og udviklingschef for Roskilde Festival, der i samme periode er gået fra bare at være en stor musikfest til også at være et forum for humanitære og politiske kampagner, samt en festival hvor du blandt andet kan købe fairtrade kaffe og lade mobiltelefonen op på elcyklerne.

Receptionisten viser mig hen i en sofagruppe i fællesrummet, der samtidig er et lille museum over festivalens 40 års historie, hvor væggene er beklædt med billeder fra år med både solbad og mudderbad samt kort over festivalområdet. Jeg når lige at nappe en æske speciallavede Roskilde Festival-tændstikker som souvenir, inden Esben Danielsen kommer og byder velkommen.

Lokal græsrod 38-årige Esben Danielsen er på alle måder en lokal mand i Roskilde. Han trådte godt nok sine børnesko i Ringsted, men gik siden hen på Roskilde Amts Gymnasium, flyttede i kollektiv i byen, studerede fysik og kommunikation på RUC og bor i dag i Roskilde med sin kæreste og to døtre.

I ungdomsårene drømte han om at blive professionel musiker med hård rock bandet Seagulls. Tiden i musikmiljøet var med til at gøre ham til den græsrod, han er i dag. ”Det startede måske dengang, hvor jeg gerne ville lave et lille øvelokale om, som jeg synes var dårligt. Og musikere er nogle af de dårligste til at arbejde sammen.

De vil bare spille i hver deres band. Men vi fik ti bands til at stå sammen om tre øvelokaler, og det var bare pisse fedt.”

Senere byggede han og musikerflokken også spillestedet Gimle op og et studie.

Det hele skete på frivillig basis, hvilket åbnede Esben Danielsens øjne for, hvor langt man kan nå med frivilligt arbejde. ”Folk siger jo, at unge ikke vil deltage i frivilligt arbejde. Min bare røv”.

3/11 6

Ved at provokere de unge og blandt andet spørge, om de hellere vil sidde derhjemme og se fjernsyn, oplever han, at man sagtens kan få dem op af stolene. Og når først de unge er i gang med arbejdet, kan de ikke slippe det igen. ”Bagefter kom jeg med i Roskilde Festival og oplevede et lige så stort engagement. Og her ligger beviset på, at folk gerne vil ændre noget i verden,” siger Esben Danielsen, mens han tager fat om pamfletten, der ligger på bordet foran ham. Den beskriver nogle af de kampagner, som Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp i årenes løb har stablet på benene i samarbejde med tusindvis af frivillige. Særligt ét projekt er krøbet under huden på ham.

Manden bag muren I 2004 sad Esben Danielsen i ledelsesgruppen for Roskilde Festival, der besluttede sig for at sætte fokus på de civile, der lider under konflikten i Palæstina. Han husker diskussionerne, hvor de bliver enige om at lave en upolitisk kampagne om mennesker i Palæstina, som – uanset etnicitet, religiøsitet og køn – ikke kan komme på hospitalet, fordi 720 kilometer hegn og mur med en

enighed Konsensus er laveste fællesnævner. Derfor har Esben Danielsen praktiseret uenigheden i sine ti år som talsmand for Roskilde Festival

er vejen frem

gennemsnitshøjde på 6,5 meter siden 2002 har besværliggjort adgangen til behandling for mange. ”Det måtte være en helt medmenneskelig, humanitær tankegang, at hvis mennesker ikke kunne komme på hospitalet – så måtte vi skaffe dem mulighed for behandling på en anden måde”.

Derfor skulle overskuddet fra årets pantindsamling på festivalen gå til mobile hospitaler.De forsøgte at formulere budskabet så neutralt som overhovedet muligt; at muren faktuelt set var forkert placeret i forhold til landegrænserne, og det gik ud over civile.

Endelig kom de på en idé om at lave en model af muren. Et lille stykke af den på festivalen, som man kunne gå hen og skrive på.

Uden uenighed er det ligegyldigt Kampagnen blev skudt i gang med starten af årets festival. ”Og så gik det amok,” fortæller Esben Danielsen. Den israelske ambassadør for Skandinavien kaldte dem for antisemitter, de røg på forsiden af Washington Post, og det væltede ind med mails fra ophidsede borgere. ”Hold kæft, nogle mailkorrespondancer. Jeg tror, min kæreste syntes, jeg var sindssyg.

Jeg brugte jo enhver aftentime på at gå ind i lange dedikerede svar om, ’hvorfor vi gerne ville hjælpe mennesker i nød. De civile, der var i klemme’.”

Samtidig var ”Make peace not walls”, som kampagnen hed, også en positiv succes. ”De skulle have stiger, for at alle kunne skrive på muren. Bandet Tool sluttede deres koncert af med at spille Pink Floyds ’The Wall’, selvom det ikke var en del af deres sæt. Det var et signal til muren.”

Netop reaktioner som disse var Esben Danielsens mål med projektet. ”Det vilde var, at alt det vi drømmer om i dag, det lykkedes bare dér,” fortæller han. ”Vi skulle lægge problematikken frem for folk og bearbejde deres ligegyldighed.

Folk måtte gerne være modstandere, men de skulle tage stilling.”

Samtidig gav oplevelsen ham en vigtig læring. ”Jeg lærte, at vi ikke alle sammen skal være enige. Hvis man skal lave noget, som er rigtig godt, så skaber det en uenighed. Skaber det ikke en uenighed, så er det tæt på ligegyldigt,” siger han og fortæller om, hvordan det følgende års kampagne mod kvindehandel slet ikke rykkede på samme Folk måtte gerne være modstandere måde, fordi alle var enimen de skulle fandme tage stilling ge om, at kvindehandel var noget skidt.

Men ud over at Esbens Danielsens mail-indbakke var proppet med mails fra folk, der ville bandlyse festivalen på grund af initiativet, så mistede Folkekirkens Nødhjælp mange bidragydere. Så det er ikke sikkert, at han havde gjort det om igen. ”Jeg tror nok, at hvis jeg havde været klar over, hvad vi skulle igennem, så havde jeg rystet på hånden.”

7 3/11

pa gFenstievarl Kam s k il d e på R o

Peace

2003 Hallo ls Peace Not Wal 2004 Make gainst Slavery 2005/6 ACT A 2007 2008 2009 2010

e Fair ACT Fair – Trad ir Future Fair Phone – Fa s Green Footstep Pantindsamlin

g

, morten la /THOMAS LEKFELDT foto POLFOTO

sskogen, kl

Fra bunden af ambulancen Efterfølgende rejste Esben Danielsen til Palæstina for at overrække donationen. En af dagene skulle han se byen Qalqilyah, der var helt omkranset af en mur, som vand- og elforsyningen lå uden for. Så når nogle unge palæstinensere lavede ballade inde i byen, kunne der lukkes for det hele. ”Det er et stort fængsel. Og jeg blev så vred over at se, hvad der foregik.”

Esben Danielsen havde ansvaret for at synliggøre, at de var nede og donere penge. Så han ringede til korrespondenter i landet, men de kunne ikke prioritere historien. Da han en dag lå og kørte mellem himmel og helvede i en af de mobile ambulancer, de skulle støtte, blev det for meget for ham. ”Jeg havde en check på en million med, og vi kørte i den her ambulance. Så blev jeg helt firkantet og syntes, at det var kraftedeme for latterligt. Så jeg ringede til min bedste kontakt på P3 og sagde: ’jeg kører her i bunden af en ambulance gennem et israelsk checkpoint. Jeg skal ud og give en million til en mobil hospitalsenhed, der skal hjælpe folk i nød. Har I ikke lyst til at fortælle den historie?’.”

Han fik at vide, at der kørte et program med radioværten Monica Krog-Meyer og blev spurgt, om han ikke kunne sige det dér. ”Så fra bunden af ambulancen bliver min mobiltelefon stillet ind til værten, som siger: ”Hej, jeg hører, at det er talsmanden for Roskilde Festival. Du er i Palæstina. Hvad laver du?”

Og så kørte interviewet ellers.

I demonstration mod fjernsynet Hjemme i Danmark bliver Esben Danielsen tit inviteret til at være med i politiske arbejdsgrup-

3/11 8

per og fjernsynsdebatter. Men han vil hellere bruge weekenden i kulturstedet Gimle på at bære stole og borde, så hans piger på henholdsvis to og fem år får en helt konkret oplevelse. ”Jeg tror meget på den praktiske handling. For mig betyder det mere at lave Gimle om søndagen, hvor vi er en flok forældre, der laver kulturaktiviteter i demonstration mod fjernsynet og aktiviteter ude i storcentret. Det vil jeg hellere bruge min søndag på end at være med i et udvalg, der diskuterer børnekultur i Danmark.”

Tænder ilden i studerende En gang om ugen underviser Esben Danielsen elever på Roskilde Universitet i performance og design, hvor de skal lære om eventplanlægning, projektledelse og kampagnetænkning. Særligt én ting prædiker han: ”Jeg tror, at noget af det allermest grundlæggende er, at de ikke skal blive enige. Konsensus-pis er laveste fællesnævner. Hvis en idé er god, så skal de slås for den. Så kan de godt ende med at blive enige om den endelige idé, men hvis alle sammen skal have deres lille ting med til at starte med, så forfladiger man det rigtig meget.”

Derudover skal kurset, der hedder ”Ingen teori – kun praksis”, også være med til at hjælpe eleverne i gang med deres ideer. ”Vi har rigtig mange mennesker, der har gået på universitet og læst tykke bøger, men der er altså et stykke fra de fine ord i bøgerne til omsætning og handling.”

For at få de studerende ud af starthullerne har han et særdeles effektivt værktøj. De får én tændstiks brændetid til at fortælle, hvad deres idé er. ”Tændstikken kan det, at det bliver meget klart, hvad der er den gode idé. Det giver den konsekvens, at man er nødt til at droppe snakken og fokusere ind.”

Engagement forandrer verden Interviewet lakker mod enden. Jeg kommer i tanke om min souvenir fra tidligere og prøver at teste, om Esben Danielsen kan fortælle sin egen livshistorie på en tændstiks tid. Jeg stryger en tændstik og spørger: ”Esben, hvad er din historie?”

Ilden brænder langsomt, mens Esben Danielsen læner sig tilbage i stolen med hænderne hvilende på baghovedet og tænker. ”Engagement forandrer verden. Du kan, hvad du vil. Og du får rigtig meget ud af det selv.” Flammen når kun halvvejs ned.

aus holstin

g

Magasinet om politik - skrevet af politikere, eksperter og journalister RÆSON (www.raeson.dk) er et totalt ua�hængigt magasin om dansk og international politik, i traditionen fra udenlandske magasiner som Der Spiegel, Time og The Economist. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard og i 2007 lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. RÆSON er nonpro�it: Alle indtægter går til at drive magasinet.

Som giver til Folkekirkens Nødhjælp har du mulighed for at tegne abonnement med rabat: kun 200 kr./året (normalpris: 250 kr.)

Opret dig på: www.raeson.dk/rabat

Politikens anmelder skrev: 'RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om politik, politik og atter politik (...) et ikke blot glimrende, men jeg havde nær sagt uundværligt supplement til almindelig avislæsning.'

For dit abonnement på 200 kr. får du: Det trykte magasin, som udkommer halvårligt: 84 sider i megaformat, 24 x 34 cm (løssalgspris i kiosker og boghandlere: 125 kr.). Bemærk: Porto og distribution er med i prisen Adgang til alle betalingsartikler på RÆSONs website, hvor vi uge for uge tilføjer nye aktuelle baggrundsartikler, som er forbeholdt vores abonnenter

Gratis adgang til udvalgte RÆSON-arrangementer samt særlige rabattilbud, herunder bogen "Helle eller Løkke?" til 99 kr. (normalpris: 199) Vi laver også konferencer, foredrag, undervisningsforløb, højskolekurser og bøger: den seneste er bestselleren "Helle eller Løkke?"

(2010) med 28 bidrag af bl.a. Søren Pind, Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Niels Krause-Kjær, Hans Engell, Georg Metz og Henrik Qvortrup.

9 3/11

tema/EU-den glade giver

verdens største donor Når ngo’er som Folkekirkens Nødhjælp skal skaffe penge til udviklingsprojekter og katastrofehjælp, sker det både gennem indsamlinger, bevillinger fra Danida og med bidrag fra internationale donorer. Én af de mest rundhåndede er EU. tekst Anne Mette Futtrup

Når Folkekirkens Nødhjælp arbejder med demokratiudvikling i det fattigste hjørne af Bangladesh, er det EU, der betaler det meste. Det samme sker, når Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere hjælper pakistanere til telte, mad og sanitet efter oversvømmelser. Og når medarbejdere gennem rapporter, film og artikler dokumenterer, at pengene gør gavn, er det også EU, der tager sig af regningen.

For hver 100 kroner, der gives i bistand et sted i verden, kommer godt 50 fra EU-kommissonen eller direkte fra EU’s medlemslande f.eks. via statslige donorer som Danida. EU og medlemslandene udbetalte i 2008 over 49 mia. euro i offentlig bistand til udviklingslandene. Det er godt 56 procent af verdens samlede bistand.

Stor donor giver store fordele Så mange penge samlet under en hat giver åbenbare fordele for ngo’er, FN-organisationer og internationale organisationer, som søger del i puljerne. Det er nemlig lettere at gå til én donor end at stykke et budget sammen af lange rækker af småpuljer. Også selv om ansøgere af udviklingskroner skal stille med en egenfinansiering på 25 procent. Samme krav er der ikke til ansøgere af katastrofekroner.

Allan Duelund Jensen er leder af afdelingen Global Fundraising, GFU, i Folkekirkens Nødhjælp. De 18 ansatte - 8 i København og 10 i samarbejdslandene - har blandt andet specialiseret sig i at skrive ansøgninger til EU.

3/11 10

Sådan får Folkekirkens Nødhjælp penge fra EU Folkekirkens Nødhjælp er en af de ngo’er, som modtager store summer til udviklingsprojekter og humanitær nødhjælp.

Mens der er meget forhandling, diskussion og samarbejde mellem EU og ansøgerne, støtter EU’s udviklingshjælp alene gennem såkaldte calls, opslag. Her skriver ansøgerne en ansøgning, der matcher opslaget, og får så ja eller nej.

Sådan foregår det

∆ Global Fundraising-afdelingen skriver i samarbejde med kollegerne på Folkekirkens Nødhjælps kontorer ude i verden et fire-siders resumé, et concept note eller letter of intent, der i kort form beskriver projektet, som pengene ansøges til.

∆ Concept notes bliver vurderet af en uafhængig

gruppe af eksperter, der anbefaler de bedste projekter til det relevante kontor under EU-kommissionen. For ansøgninger til katastrofeprojekter er det EU’s eksperter i de respektive lande, der vurderer og anbefaler. Blandt alle ansøgningerne til det konkrete opslag, kaldet call, bliver en del nu skilt fra.

∆ Udvalgte ansøgere - nogle gange kun 10 procent -

får godkendt concept note og kan arbejde videre med ansøgningen.

∆ Global Fundraising-afdelingen og de lokale kontorer skriver en fuld ansøgning på op mod 50 sider.

∆ EU-kontoret siger ja eller nej efter nogenlunde samme procedure som ved concept note-vurderingen.

Sidste år skaffede afdelingen 84,2 millioner kroner fra EU-kommissionen til arbejdet blandt verdens fattigste ud af Folkekirkens Nødhjælps samlede indtægt på 527 millioner kroner.

Duelund Jensen mener, at både stordrift og kampen mod de andre ansøgere højner kvaliteten af projekterne i udviklingslandene. ”Konkurrencen fremmer kvaliteten af ansøgningerne, og da EU er så stor en donor, er der repræsentanter over hele verden, og som besøger og samarbejder med de projektansvarlige,” siger Allan Duelund Jensen, der både står for ansøgninger til EuropeAid, som er kontoret under kommissæren for udvikling, og til ECHO, der er et kontor under kommissæren for humanitær bistand. ”Vi er blevet bedre og bedre til at få kontrakter med EU, og afdelingen er vokset i samme takt,” siger Allan Duelund Jensen.

EU er ikke for de små EU’s positive svar på Folkekirkens Nødhjælps ansøgninger viser, at afdelingen allerede er halvvejs i mål for 2011.

Men så godt går det ikke for alle ngo’er, siger Morten Emil Hansen, der er sekretariatsleder for den danske afdeling af Concord Europe, der er en paraplyorganisation for 1600 europæiske ngo’er.

Store EU-puljer giver store professionelle organisationer adgang til store poser penge, som kan finansiere store udviklingsprojekter. Men små folkelige bevægelser har ofte svært ved at komme til fadet. ”Generelt er det positivt, at donorer er store. Men det udelukker ofte de

mindre organisationer, som samarbejder med små lokale partnere og slet ikke har brug for en kæmpe EU-bevilling på adskillige millioner kroner. Samtidig er de administrative krav så omfattende, at kun de helt store organisationer har kapacitet til at administrere en EU-bevilling,” siger Morten Emil Hansen.

Han peger på, at det ’kræver en hel afdeling’ i en ngo at kunne hitte rede i de omfattende procedurer til EU’s penge.

Tradition for samarbejde EU har siden Rom-traktaten blev vedtaget i 1957 haft fælles retningslinjer for udvikling og har siden været en væsentlig bidragyder til hjælp til de fattigste i verden. Den gang for mere end 50 år siden, da EU-samarbejdet blev indledt - var udgangspunktet et økonomisk samarbejde med de kolonier, som i samme periode fik deres selvstændighed, så de ikke længere var underlagt de europæiske kolonimagter.

EU forklarer, at netop fordi unionen og medlemslandene er vigtige handelspartnere for

11 3/11

tema/EU-den glade giver udvikling og humanitær bistand EU-kommissionen fordeler to store puljer af penge, som ngo’er, FN-organisationer og internationale organisationer kan søge. Den ene støtter udviklingsarbejde i den tredje verden, f.eks. arbejdet med rettigheder eller fødevaresikkerhed. Den anden yder bidrag til nødhjælpsarbejde i katastrofesituationer efter oversvømmelser, jordskælv og konflikter.

Nogle ngo’er, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, arbejder både med udvikling og nødhjælp.

Humanitær bistand Bulgarske Kristalina Georgieva er kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring. Hun er politisk ansvarlig for at udvikle politikker for de tre områder. ”ECHO’s bistand ydes uafhængigt af politiske overvejelser baseret på behov og ud fra principper om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed”, lyder målsætningerne. ECHO’s politik er at være fleksibel og kunne reagere hurtigt i katastrofesituationer, så ngo’er kan få støtte og være operationelle med EU-penge inden for 48 timer efter, at en katastrofe har ramt.

verdens største donor medansvar for at støtte udviklingslandene gennem nødvendige økonomiske og politiske reformer.

Siden Europas ledere drøftede tingenes tilstand i Rom i 1950’erne, er udviklingspolitikken ligesom andre politikker blevet diskuteret, videreudviklet og omplantet gennem massevis af aftaler og formuleringer. Og da Lissabon-traktaten blev underskrevet i december 2007, blev udviklingspolitikken for første gang traktatfæstet som sit helt eget selvstændige område i unionens udenrigspolitik.

Lissabon-traktaten siger, at EU vil arbejde på at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen i verden.

Og traktaten fortæller endvidere, at EU vil hjælpe og beskytte befolkninger i tredjelande, der er ofre for natur- eller menneskeskabte katastrofer.

Ud af egen baghave Mens verden siden Rom-traktaten i store træk har fulgt sin egen nogenlunde forudsigelige rytme med Europa i en central placering som en stærk, velhavende og delvis udviklingsorienteret spiller, ser det nu ud til at være ved at ændre sig.

3/11 12

Udviklingsbistand Lettiske Andris Piebalgs er kommissær for udvikling. Hans mål er at sikre hurtig og effektiv hjælp til de mennesker, der har størst behov.

På sin blog noterer han fire fokusområder for at nå målet: 1. At sikre, at EU får noget for pengene - at hver eneste euro, bliver brugt bedst.

2. At inddrage modtagerlandene i et tæt samarbejde og støtte landenes egne kræfter til forbedringer. 3. At promovere den vedholdende udviklingshjælp som et middel til generelle fremskridt. 4. At opnå varige resultater på landbrugs- og fødevareområdet.

Programmet, der finansierer udviklingsprojekter, hedder EuropeAid. EuropeAid vurderer en ansøger ud fra en række kriterier, f.eks. om projektet foregår i tæt samarbejde med modtagerne, og om der er sandsynlighed for, at projektets resultater skaber varige forandringer.

Kina har for nyligt overhalet Japan som klodens største økonomi efter USA og har indledt massive charmeoffensiver i udviklingslandene.

Blandt andet er kinesiske virksomheder flyttet til det afrikanske kontinent i tusindvis, og antallet af handelsaftaler mellem Kina og landene i Afrika er eksploderet - og udfordrer derfor Afrikas traditionelt stærke samarbejde med Europa.

Også fokus på terror og sikkerhed har skabt ændringer i Europas udsyn. EU siger selv, at unionens udenrigspolitiske værktøjskasse, som rummer både udvikling, handel, diplomati og krisestyring, giver en unik mulighed for at bekæmpe global fattigdom og arbejde for en stabil og bæredygtig global udvikling.

Men EU bør løfte blikket ud over egne grænser, hvis Lissabon-traktatens målsætninger skal nås, lyder det fra blandt andre Concord. ”EU’s politiske og økonomiske fokus er hovedsageligt på vores egen baghave, f.eks. Tyrkiet som er den største modtager af EU’s udviklingsbistand. Målsætningen om fattigdomsbekæmpelse kommer derfor i konflikt med EU’s øvrige interesser, f.eks. om fred og stabilitet eller ønsket om at mindske antallet af immigranter som kommer ind over vores grænser. En ny europæisk udviklingspolitik bør i stedet fokusere entydigt på fattigdomsbekæmpelse og undgå, at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fattigste,“- siger Morten Emil Hansen fra Concord.

tema/3 skarpe Kedelig bistand er god bistand, siger Poul Nielson, tidligere EUkommissær, udviklingsminister og energiminister og nuværende adj. professor ved Aalborg Universitet. Magasinet stiller ham tre skarpe om risikoen for sammenblanding mellem udenrigspolitik og udviklingspolitik – og EU’s rolle i det dilemma.

Poul Nielson Professor Hvorfor advarer du mod at gøre udviklingspolitikken til et direkte udenrigspolitisk instrument?

Det er afgørende, at udviklingspolitikken respekteres som en aktivitet, der er begrundet i kampen mod den ekstreme ulighed i denne verden og som en selvstændig politisk disciplin. Det har taget årtier at nå frem til en forståelse af, at et reelt, langsigtet partnerskab mellem modtager og donor er vigtigt. Alt det vanskelige med reformer, særlig fokus på de fattigste osv. kommer man kun i nærheden af som donor, hvis der er tillid og gensidig respekt. Jeg kan godt lide udtrykket “god bistand er kedelig bistand”, fordi den gode bistand er aftalt mellem parterne, langsigtet og gennemføres af modtageren - ikke af donoren. Den er ikke en manifestation af den ene eller den anden ideologisk betingede fashion of the month drevet frem af en markerings­ ivrig minister.

Du har skrevet, at tidligere var det sådan, at ‘handelen følger flaget’, men nu er det ‘bistanden følger soldaten’?

At bistanden følger soldaten, fremgår tydeligt af væksten i bistanden til Afghanistan og er ganske enkelt en ekstrem variant

af det første spørgsmål. Den såkaldte samtænkning af militære og civile indsatser er efter min mening fejltænkning. Når man engagerer sig militært på den ene side i en konflikt, bliver de civile indsatser naturligvis opfattet som en del af kampen. Noget af det gode ved EU er, at det, vi foretager os i fællesskab, er mere modereret, end hvad de enkelte medlemslande foretager sig.

Hvilke kriterier ved EU’s bistand gavner verdens fattigste mest muligt?

At der er fuld åbenhed om fordelingen af midlerne til de forskellige lande. Fattigdom vejer tungt til, men det er hele tiden nødvendigt at forholde sig til en mængde interesser, der gør sig gældende - både på vores side af samarbejdet og i modtagerlandene. Det er derfor, det er nødvendigt med en politiker i spidsen for arbejdet. I rigtigt mange udviklingslande er EUkommissionen en stærkt velkommen partner, der repræsenterer den europæiske kollektivitet og dermed skaber bedre ba­ lance i kredsen af aktører. Bilaterale donorer kan ind imellem være tilbøjelige til at varetage specielle interesser - ikke mindst der, hvor der er tale om tidligere kolonimagter.

t n e m e g n a r r a e v ar en tur til a og cambodj tirsdag d. 17. maj 2011 kl. 15 - 17 Folkekirkens nødhjælp nørregade 15, 1165 kbh. k Folkekirkens Nødhjælp vil gerne invitere dig til et arrangement, hvor du kan høre mere om vores arbejde i Cambodja samt høre en advokat fortælle, hvordan du kan betænke vores arbejde. Den nye arvelov fra 2008 giver nemlig mulighed for, at en del af den arveafgift, som ellers tilfalder staten, kan komme aktivt ud og arbejde for at sikre flere fattige et værdigt liv.

Foto va lgerdu

Det er de penge, som hjælper, når mediernes kameraer er slukkede, og det er de penge, der sikrer, at vi kan hjælpe mennesker tilbage på fode. Hvis du lader en del af dit testamente være til fordel for Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre en bedre hverdag og fremtid for dem, der har mindst.

r hvidt

tilmelding

larsen

seNest DeN 13.MAJ på 22 48 79 78 eller vhl@dca.dk

Du er Meget velkoMMeN til At tAge eN leDsAger MeD

www.noedhjaelp.dk/testamente

13 3/11

tema/EU-den glade giver

- meget mere end krumme agurker Palæstina

cambodja

honduras

Projekt Rent vand

Projekt Jordrettigheder

Projekt Katastrofeforebyg

EU-penge 3,7 millioner

EU-penge 3,2 millioner

EU-penge 2,98 millioner

Tidsramme 2010–2011

Tidsramme 2011–2013

Tidsramme 2010–2012

Foto ????????????

Foto Helge Kvam

I ørkenområdet syd for Betlehem på den israelsk besatte Vestbred er der ofte mange kilometer til den nærmeste vandforsyning for de palæstinensiske beduiner. Beduinerne har brug for vand både til sig selv og deres geder og får, og det er dyrt at få vand transporteret.

Folkekirkens Nødhjælp har med støtte fra EU påtaget sig at renovere 51 oldgamle cisterner, der kan fyldes af regnvand i den våde sæson.

På den måde får over 8.000 mennesker rigeligt med rent, gratis drikkevand – som de kan hente indenfor en rimelig gåafstand.

3/11 14

1736 familier har slået sig ned på 3155 hektar statsejet jord i Battambang provinsen. Mange er soldater eller flygtninge, der efter borgerkri­ g­en vendte hjem blot for at finde deres huse og jord overtaget af andre.

Nu kæmper de for at få tildelt et stykke jord og bevis på, at de ejer jorden – og i den kamp får de hjælp af Folkekirkens Nødhjælps samarbejds­ partner LWD med støttepenge fra EU’s kontor for udviklingsbistand, EuropeAid. Får de først jorden, etableres rigtige skoler, i stedet for de midlertidige skure, der benyttes nu.

I Elma Herrera Ramos hjem i landsbyen Zambita står en satellit­ sender. Via den kan indbyggerne kommunikere, når deres område rammes af stadig hyppigere storme, orkaner og oversvømmelser.

Satellitsenderen er en del af det katastrofe­

Med penge fra EU kan Folkekirkens Nødhjælp komme nødlidende til undsætning i katastrofer og gennemføre langsigtede udviklingsprojekter i den fattigste del af verden. Nogle projekter får tocifrede millionbeløb.

Andre har et mere beskedent budget og en kortere tidshorisont. Her viser vi et udpluk af Folkekirkens Nødhjælps projekter, hvor EU’s penge gør en forskel.

danmark

ggelse

Projekt Oplysning

Projekt Minerydning

EU-penge 1 million

EU-penge 14,9 millioner

Tidsramme 2011–2012

Tidsramme 2010–2012

I starten af året kørte tidligere volontører som en del af Folkekirkens Nødhjælps sultkaravane rundt til konfirmander, spejdere og ef­ terskoleelever. De fortalte om deres oplevelser hos fattige i Afrika og om kampen mod sult.

Erfaringerne fra det projekt skal nu deles med andre europæiske ngo’er og samarbejdspartnere i Tanzania og Malawi. ”Youth for global responsibility” sætter fokus på frivilliges oplys­ ningsarbejde om Afrika. Det er første gang, at Folkekirkens Nødhjælp har fået EU-støtte til denne type oplysningsarbejde.

Foto Chris Natale

Foto Søren William Christensen

Foto Mike Kollöffel

beredskab, som EU via Folkekirkens Nødhjælps samarbejds­ partner CASM har været med til at støtte i Honduras.

På den måde er lokal­ be­folkningen bedre rus­­­tet næste gang, de rammes af en kraftig storm eller en voldsom oversvømmelse.

angola

I provinshovedstaden Luena i Moxico rydder Folkekirkens Nødhjælp miner med støtte fra EU’s udviklingskontor EuropeAid. Under den 27 år lange borgerkrig mellem regeringen og UNITA blev 5,4 millioner kvadratmeter jord ”forurenet” med miner. Med pengene fra EU rydder de lokale mineryddere og minerydningsmaskinen Mini MineWolf op til 2 millioner kvadratmeter jord. Her kan de hjemvendte flygtninge bygge huse og begynde at dyrke jorden. Samtidig får landsbyboerne også undervisning i, hvordan de bedst undgår at komme i kontakt med miner.

15 3/11

magasinet/verdensvarer

d e m t e d g i S møg t n a f e l

Pris

10 kuverter med 15 brevpapir i et omslag koster 55 kroner Kan købes i Folkekirkens Nødhjælps netbutik www.nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K

e

Åbent

Mandag – torsdag 9.00 - 16.00 Fredag 9.00 - 15.00

Du kan gøre som alle de andre og sige det med blomster. Men du kan også gå imod strømmen og sende et godt gammeldags kærestebrev til din udkårne på papir af elefantmøg.

I den malawiske by Blantyre samler en gruppe kvinder genbrugspapir, fibre fra bananplanter, jute, strå og endelig elefantmøg, der binder alle materialerne sammen til det fineste papir.

Papiret lægges i et omslag lavet af fibre fra det afrikanske Baobabtræ. Og så er de lyserøde bæredygtige brevmapper klar til at blive eksporteret til f.eks.

Danmark, hvor de kan købes hos Folkekirkens Nødhjælp.

Udover at give arbejde og indtægt til kvinderne i Blantyre, så går overskud fra salget til naturgenopretning og uddannelse i Malawi, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at bekæmpe fattigdom, sult og aids.

Ps. 3/11 16

Papiret lugter slet ikke.

magasinet/klumme

af Birgitte Qvist-Sørensen International chef, Folkekirkens Nødhjælp

Når man taler om konflikten i Israel, er det svært ikke at blive sat i bås som enten for eller imod Israel

Fornuft og følelse For knapt en uge siden ankom jeg til Ben ­Gurion lufthavn i Israel sammen med en dele­gation af danskere. Besøget var arran­ geret af vores kontor i Jerusalem med det formål at give et bredere billede af, hvad der sker i Israel og på Vestbredden.

De fleste af os var i Israel for første gang, og ingen af os havde før betrådt Vestbreddens jord.

Her sidder jeg så på vores kontor i Jerusalem og skal prøve at fortælle om mine oplevelser.

Jeg er ked af det, vred og nærmest fortvivlet. Jeg har mødt mennesker, hvis tilværelse er blevet slået itu, hvad enten de er af jødisk eller palæstinensisk oprindelse. Jeg har fået genopfrisket min skolelærdom om 2. verdenskrig, holocaust og menneskerettighe­d­ er. Jeg har gået på Via Dolorosa – vejen Jesus gik, da han blev korsfæstet, og som jeg har studeret som teolog. Historien i dette område råber på følelser og smerte. Derfor er man – for at kunne forstå, hvad der sker og handle derefter – nødt til at gribe til fornuften.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med fornuften. Vi forsøger ikke at blive hvirvlet ind i denne labyrint af følelser men at holde fokus på det, vi er sat i verden for – nemlig at sikre de fattigste et værdigt liv.

I Oslo-aftalen fra 1993 blev Vestbredden opdelt i 3 områder – A, B og C. I område C er alt under israelsk kontrol. Det betyder, at beduinerne ikke kan bosætte sig – det vil sige have et telt stående i en længere periode, med mindre der er givet tilladelse af de israelske myndigheder. En tilladelse, det ikke endnu har været muligt for beduiner at opnå.

Vi besøgte en beduinfamilie bestående af omkring 30 familiemedlemmer. Vi kravlede ind i teltet, og straks blev te, kager, brød og smør bragt frem, mens de skønneste unger stod og kiggede på. Teltet var nyt og sammensat af plastik, doneret af Folkekirkens Nødhjælp og FN. For et halvt år siden blev familiens telt – inklusiv køkkengrej, tøj, madrasser, tæpper, legetøj – revet ned og begravet, fordi familien ikke havde en tilladelse til at bo på området, hvorefter kvinderne i familien fik 100$ hver til at genskaffe det mest nødvendige for at sikre deres overlevelse.

Det er svært at forstå og se meningen med dette.

Når man taler om konflikten i Israel, er det svært ikke at blive sat i bås som enten for eller imod Israel. Diskussionen bliver ofte meget sort-hvid og følelsesladet.

Det er derfor, vi skal holde fast i fornuften og diskutere med udgangspunkt i international lov. Det er mit håb, at de implicerede parter indser vigtigheden af at overholde de internationale konventioner og de menneskerettigheder, som blev formuleret på baggrund af 2. verdenskrig. Det er den eneste gangbare vej for at sikre et værdigt liv og en fredelig løsning på konflikten.

17 3/11

magasinet/malawi

Iværksætterkvinder i Malawi løfter hele landsbyer ud af sult og fattigdom

tekst jutta weinkouff foto mike kollöffel

I Malawi er det kvindens ansvar at skaffe mad på bordet. Hvis maden ikke er klar, når manden kommer hjem, går han en tur, og så forventer han, at pro­blemet er løst, når han kommer tilbage. Hvis ikke, risikerer konen at få bank.

“Derfor går mange kvinder til Malawi-søen om aftenen, hvor fiskerne lander deres fangst. I mørket sælger fiskerne gerne deres fisk for sex,” fortæller Thoko Mussa, leder af SWAM, Society for Women and AIDS in Malawi. SWAM er en af Folkekirkens Nødhjælps partnere i kampen mod aids.

Det er sex eller sult. De sidste tre-fire måneder inden den årlige majshøst har mange familier kun mad til ét måltid om dagen. Fisk for sex er en af hovedårsagerne til den voldsomme spredning af aids i området omkring Malawi-søen, hvor omkring hver 8. kvinde har solgt sig selv for at skaffe mad til familien.

Underdanige kvinder Kvinders underdanighed og uvidenhed er en af hovedårsagerne til hivsmittens frie spil. I Malawi får drengene en uddannelse, hvis der er råd til skolepenge. Pigerne hjælper i hjemmet. Kvinderne arbejder i marken, mændene sælger høsten og tager udbyttet. ”Hvis aids skal standses, skal mænd og kvinder oplyses om smitteveje og risikoadfærd på lige fod. Men samtidig skal folks levevilkår forbedres, så fisk for sex ikke længere er en nødvendighed for at få mad nok. Og det handler i høj grad om at inddrage kvinderne i udviklingen og styrke deres indflydelse og økonomiske selvstændighed,” siger Thoko Mussa.

Problemerne skal erkendes 40-årige Nema Sadala fra landsbyen Kampanje er en af dem, der har købt fisk for sex for at brødføde familiens fem børn plus de tre forældreløse, hun har taget til sig.

3/11 18

Sult i Malawi 70 % af Malawis indbyggere er helt afhængige af deres lille jordlod Mange familier kan kun dyrke mad nok til fem-seks måneder og småsulter resten af året Underernærede voksne kan med ordentlig kost genvinde deres kropsvægt og arbejdsevne Underernæring kan skade småbørns fysiske og mentale udvikling for livet

Årsager til sult Dårlige dyrkningsmetoder ı Dårlig fordeling af jord ı Manglende strategier og investeringer ı Uforudsigeligt klima

brød sex fattigdom ”Når jeg ikke havde mere mad i huset, gik jeg ned til søen om aftenen for at få fisk. Fiskerne vil altid gerne sælge fisk for sex,” fortæller Nema Sadala. Hun har også tjent lidt penge ved at bære fiskernes fulde kurve til markedet.

Da SWAM kom til byen, bad organisationen mænd og kvinder gå hver for sig og diskutere landsbyens problemer. Grupperne var enige om, at fisk for sex var et centralt problem, og høvdingen udstedte et forbud mod, at kvinder går til søen efter mørkets frembrud.

Alternativer til fisk Men kvinderne skulle have et alternativ til fiskerne. SWAM foreslog etablering af en bage-gruppe og underviste kvinderne i bagning, hygiejne og markedsføring, mens Folkekirkens Nødhjælp donerede en simpel lerovn.

Hver morgen mødes to af gruppens kvinder for at bage. De medbringer selv mel og betaler 125 kwacha (4,50 kroner) til fælleskassen for at bruge ovnen. De penge går til at hjælpe landsbyens forældreløse børn. Den lille ovn kan bage omkring 15-20 franskbrød pr. optænding, et brød kan sælges for 100 kwacha, og indtægten er kvindernes egen.

Takket være bagegruppen er Nema Sadala færdig med at snige sig ned til søen i mørket. Hun kan sende alle otte børn i skole og sparer op til et bliktag til huset. Mens hun fortæller, kommer to fiskere gående med kurve med fisk på hovedet. Nema Sadala og bagemakkeren Mary Chibweya knækker sammen i et henrykt fnis. ”Nu er fiskerne nødt til selv at slæbe deres fisk op til os for at få dem solgt,” ler Nema Sadala tilfreds.

Når kvinderne ikke skal bruge al deres overskud til at tænke på, hvordan de sikrer familiens overlevelse, får de ofte overskud til at tænke videre. I landsbyen Kacholola bad kvinderne CSC hjælpe dem til at oprette en låne-sparekasse, hvor medlemmerne indskyder deres sparepenge og låner ud til hinanden.

Revolution i landsbyen En gruppe af kvinderne besluttede at låne til et fælles projekt. De investerede i en forvokset hakkemaskine, som nu er grundlaget for en lille tomatindustri. Flere gange om ugen mødes kvinderne for at vaske, skære, hakke, sigte og indkoge tomater til tomatjuice, tomatsovs og marmelade, som de sælger på det lokale marked.

Forarbejdningen firedobler tomaternes værdi, og på årsplan kan hver kvinde tjene omkring 13.000 kwacha eller 460 kroner. Det lyder ikke af meget, men det har revolutioneret livet i landsbyen. Kvinderne har aldrig selv gået i skole, men nu kan de brødføde deres familier hele året, sende deres børn i skole – og de har fået drømme for fremtiden.

Drøm om egen fabrik ”Vi har svært ved at holde vores arbejdsområde rent, og vores produkter har begrænset holdbarhed. Derfor vil vi gerne bygge vores egen lille fabrik, så vi kan leve op til sundhedsmyndig­ hedernes renhedskrav. Vi drømmer om at kunne sælge til butikker og supermarkeder,” fortæller gruppens sekretær.

Kvinderne har allerede fået lavet og brændt 60.000 mursten.

Nu håber de, at CSC kan finde sponsorer, der vil hjælpe dem med at opføre den lille fabrik – og købe de påkrævede forklæder, hårnet og gummistøvler.

Mæthed giver nye ideer

Stolte af kvinderne

Længere inde i landet arbejder også organisationen CSC (Christian Service Committee) på at styrke kvindernes økonomiske selvstændighed. Med midler fra Giv en Ged-kampagnen har CSC kickstartet flere landsbyers husdyrhold og undervist de mest engagerede familier i at dyrke flere og ernæringsrigtige afgrøder end majs - og at gøde med naturlig gødning fra dyrene i stedet for dyr kunstgødning.

Kvindernes tomatinitiativ rækker langt længere end mad og skolegang. ”Vi er stolte af det, vores kvinder har udrettet. Nu har vi så meget mad, at de unge og de gamle kvinder ser lige godt ud, og velstanden har gjort, at mænd og koner ikke skændes så meget mere. Vores ægteskaber er blevet mere harmoniske og stabile,” siger landsbyens høvding.

19 3/11

maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne

”Tata Jesus er bängala!” råber præsten, og menigheden i landsbyen Kilanga i Congo forundres. Sådan som den amerikanske missionær udtaler ordet, betyder det, ”Jesus er et gifttræ” - og gifttræet skal man holde sig fra.

I Barbara Kingsolvers roman skildres fordomme, familiedrama og kultursammenstød i et konfliktfyldt Congo.

Barbara Kingsolvers Gifttræets evangelium som paperback Forlaget Verve, pris kr. 129,-, kan købes hos boghandleren eller på www.saxo.com.

Uffe Gjerding

Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i DR Congo og Zambia

3/11 20

Hanne Sørine Sørensen journalist med Afrika og udviklingsstof som speciale

Skyld, tilgivelse, liv og død

Afrika for alle sanser

På et tidspunkt i denne medrivende fortælling forsøger Leah, en af Price-døtrene, at afæske sin afrikanske ven og senere mand, Anatole, et udsagn om, hvad han mener om deres tilstedeværelse i den afkrog af Congo, hvor de mere eller mindre tilfældigt er havnet. Han svarer: “Nej, I skulle ikke være kommet. Men I er her, og ja, så bør I være her. Der er flere ord i verden end ‘nej’ og ‘ja’ “. Hans udsagn gi­ver anledning til de mange overvejelser, som familien Prices seks forskellige personligheder gør sig i det, der udvikler sig til flere årtiers familiedrama i samspil med den afrikanske virkelighed; som den udfolder sig fra kolonitidens sidste krampetrækninger, igennem de spæde demokratiske uafhængighedstiltag og til diktator Mobutos enevælde gennem årtier (støttet af vestlige magter).

Bogen kan læses som en spændingsmættet familie­ roman. Den kan også læses som en bog, der udfordrer Hvad vil vi - nu vi er her? læseren til at tænke over Uffe Gjerding tilværelsens store filosofiske og religiøse problemer om skyld, tilgivelse, liv og død. Og så kan den læses som en roman om det hvide menneskes forhold til Afrika og afrikanerne og om, hvad vi vil i Afrika. Det spørgsmål må man som bistandsarbejder i dag stadigvæk stille sig, når man arbejder i Congo og i Afrika: Hvad vil vi - nu vi er her? Det tog forfatteren 30 år at samle ”visdom og modenhed” til at skrive denne bog. Læs den og bliv klogere på livet i almindelighed og Afrika i særdeleshed.

Al Afrikas mystik og mangfoldighed og alle Afrikas farver og dufte emmer ud af denne fantastisk velskrevne roman.

Læseren bliver bombarderet med sanseindtryk i fortællingen om den amerikanske baptistpræst, der tager sin hustru og fire døtre med til Congo for at redde sjæle.

Det er en fortælling udsprunget af forfatterens vrede over USAs rolle i det militærkup, der bragte diktatoren Mobuto til magten. En beretning om Vestens kulturelle arrogance og grådighed og om Vestens (u)gerninger i Afrika. Men det er også en fortælling, båret af et unikt billedsprog, om skyld, frygt, overtro, loyalitet, idealisme, egoisme, mala­ ria, sult, kærlighed og død.

Læseren udfordres filosofisk, moralsk og religiøst gennem brug af indsigtsfuld humor. Fortællere er præsten Nathan Prices hustru og hans fire døtre. Med stor psykologisk indsigt får vi præsenteret fem meget forskellige måder at takle mødet med Afrika på. Moderen som den passivt accepterende. Og døtrene som henholdsvis egoistiske, skræmte, entusiastiske og observerende. Som da en af dem funderer over, hvordan man kan være sulten, når man har sådan en stor mave. Fælles for dem alle er, at Afrika former deres skæbne på godt og ondt.

Bogen er udgivet første gang, netop som Congo i 1998 kom i centrum for det, der er betegnet som Afrikas Første Verdenskrig. En krig, der viste, at det ikke kun er Vesten, der er grådig. Congos nabolande er det også.

e l l a e r kæ

Liselotte Wiemer

cand. phil., litteraturanmelder og sognemedhjælper

Det store i det små I 1959 rejser familien Price den lange vej fra Betlehem, Georgia, USA til Belgisk Congo for at missionere. Faderen Nathan er stærk i troen, men ikke i (med)følelsen. Og et ak så genkendeligt kultursammenstød kulminerer langt inde i junglen.

Udenfor arbejder mørkets hjertes kræfter for at kvæle forsøgene på at skabe en levedygtig stat. Lumumba kontra diamanter.

Men det er kun en svag torden i baggrunden. For Barbara Kingsolvers ”Gifttræets evangelium” beretter først og fremmest om familien Price med de fire døtre. Om kulturelle koder. Om sygdom og slanger, om synd og om menneskelige skyklapper.

I sin afdækning af fundamentalisme i nærmiljøet er historien i slægt med filmen ”Det hvide bånd”.

Set i det storpolitiske bakspejl er bogen deprimerende læsning. Som reportage fra et møde imellem umage kulturer ikke mindre forstemmende. Men samtidig er Kingsolvers roman mættet med præcise iagttagelser, humor og menneskelig varme.

Historien fortælles på skift af de medvirkende - minus far Nathan. I korte tilbageblik på det, der viser sig at være et katastrofens år. Kingsolver fanger i intense billeder det store i det små. Hun overvælder læseren med lyde og lugte og stærke kulører. Vildnis og vanvid lurer på den fejl­ anbragte missionærfamilie.

Jesus bliver til et gifttræ og liv til død. Som forventet klarer kvinderne sig bedst. Og måske er Gifttræets evangelium også skrevet mest for dem.

k a t for sogneindsamlingen 2011 vi ses søndag d. 4. marts næste år

21 3/11

magasinet/kalender

april - maj/11

juni/11

30/4

hele juni

Folkekirkens Nødhjælp holder det årlige landsmøde på Odense Congress Center. Vil du med, skriv til landsmoede@dca.dk eller kontakt Merete D. Jensen på tlf. 3315 2800.

Er du på udkig efter gode tilbud på tøj, møbler eller smykker, er der god mulighed for at få noget på krogen i juni. Her holder Fisk nemlig sommerudsalg.

Landsmøde

Sommerudsalg i Fisk

5/5

Clement Kjersgaard dirigerer debatmøde om udviklingspolitik

19/6 - 28/6

Folkekirkens Nødhjælp deltager gennem NGO-forum i et ­debatmøde om udviklingspolitik, hvor Clement Kjersgaard vil styre slagets gang som ordstyrer.

Folkekirkens Nødhjælp sender ni seniorer på studierejse til Kirgistan for at se nogle af de projekter, der støttes af Operation Bedstehjælp.

25/5

29/6

Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 17.00 Kl. 17.00 Kl. 17.00 Kl. 17.00

foto mike kollöffel

Nørregade 15, København K Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Vestergade 90, 1., Odense C Klostertorv 6, 3. th., Århus C (oplæg fra kl. 16-17)

siden sidst

15 millioner til kampen mod sult og katastrofer Søndag d. 13. marts gik 20.000 indsamlere på gaden som indsamlere ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.

Hele 1308 sogne deltog – og det er flere end nogensinde før.

På dagen blev der indsamlet 15 millioner kroner.Det er et beløb, som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er både glad for og taknemmelig over. ”Det er en fantastisk opbakning, som danskerne har vist. Vi er gået en lille smule tilbage i forhold til sidste år. Men med 15 millioner kroner er det stadig en af de bedste indsamlinger, vi har haft gennem årene, og pengene vil nu gøre en konkret forskel for tusindvis af sultne og underernærede mennesker.

Sult kan bekæmpes. Vi ved, hvad der skal til. Og nu har vi også penge til at gøre det. Så en stor tak til alle, der bidrog,” siger Henrik Stubkjær.

Hele 17.000 indsamlere var hvervet lokalt som endnu et bevis på de frivillige indsamlingslederes kraftfulde indsats. Op mod 7.000 af indsamlerne var unge mellem 13 og 15 år. ”Sogneindsamlingen er unik ved, at den virkelig samler alle generationer. Særligt flot er det at se de mange unge, der deltager. Det er da et håbstegn,” siger Henrik Stubkjær.

3/11 22

Se mere på www.nødhjælp.dk/i_danmark/fisk

På studierejse til Kirgistan

Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 17.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 17.00 Vestergade 90, 1. sal, Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

Nye film om demokrati, sult og katastrofeforebyggelse Folkekirkens Nødhjælp har produceret tre nye film om henholdsvis sult, demokrati og katastrofeforebyggelse. I sult-filmen fra Etiopien møder vi blandt andet kvinden Belg Mamo, der nu har mad nok til at mætte sine tre børn. Kampen for demokrati og særligt kvinders rettigheder er i fokus i filmen ”Ord – masser af ord” fra Bangladesh. Her har Laily Begum kæmpet sig vej ind i lokalpolitik og taler nu de fattiges sag – blandt andet ved at kæmpe mod korruption. Også i Bangladesh er Malika og hendes naboer blevet en del af et katastrofeberedskab, så de er parate, når den næste oversvømmelse rammer deres landsby.

Filmene kan købes som dvd i Folkekirkens Nødhjælps netbutik på www.nødhjælp.dk/netbutikken eller downloades til egen computer gratis samme sted.

“Billig: bistand” sparket i gang

Er Danmark et u-land? Skal udviklingsbistand gå til at holde klimatopmøde og tage imod flygtninge? De spørgsmål vil Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk have danskerne til at tage stilling til.

I marts havde Ungdomsnetværket kickoff på kampagnen ”Billig: bistand”, der skal skabe debat om, hvad dansk udviklingsbistand bliver brugt til. Det skete den 17. marts med demonstrationer i København, Århus og Ålborg.

Demonstration for demokrati

Fredag d. 11. marts bombede Muammar Gaddafis styrker i Libyen et olieraffinaderi og beboelsesområde i kystbyen Ras Lanuf i forsøg på at overtage kontrollen med området fra frihedsoprørerne.

På samme tid samlede en stor gruppe mennesker sig på Rådhuspladsen for at støtte de demokratiske kræfter i Nordafrika og Mellemøsten.

Demonstrationen skulle ses som en hyldest til de mennesker, der var gået på gaden for at vælte diktaturer i Mellemøsten og Nordafrika, og Folkekirkens Nødhjælp var medarrangør.

foto mikkel østergaard

foto: didde elnif

juli/11

1/7 – 10/7 Jazz Festival

I anledning af Copenhagen Jazz Festival vil en række kunstnere optræde i Fisk. Blandt andet Jesper Løvdahl og Darefoot Records.

Se programmet på www.nødhjælp.dk/i_danmark/fisk

26/6 – 3/7

5/7 – 15/7

Folkekirkens Nødhjælp vil igen i år være repræsenteret på Roskilde Festival, når 520 pantindsamlere støvsuger festivalpladsen for pant til fordel for verdens fattigste.

I starten af juli mødes landets FDFere på landslejr. Det bli­ ver også kulminationen på deres indsamling til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Zambia.

Karavanen kørt i garagen

Genbrugere på højskole

Pantindsamling på Roskilde Festival

For at sætte fokus på årets sogneindsamling og informere om sult drønede Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane i februar og marts landet rundt.

Unge danske volontører med rejseerfaringer fra et ophold blandt nogle af verdens fattigste i Zambia og Malawi havde pakket syv biler med badges, bannere og gode historier fra deres oplevelser i Afrika.

De unge frivillige fremførte deres foredrag for omkring 10.000 konfirmander, unge fra foreninger og efterskoleelever. De fremmødte blev undervejs sat til at lave bl.a. en særlig stoledans, tagfat og et dilemmaspil, der fik de unge til at sætte sig ind i nogle af hverdagens problemstillinger for en fattig afrikaner.

verden rundt på nødhjælp.dk

FDF’erne samler ind til Zambia

38 af Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker var repræsenteret, da Silkeborg Højskole i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp inviterede til kurset ”Genbrug – brug igen”.

De 85 deltagere på højskolen lærte over fem dage i marts om bæredygtighed og miljøbevidsthed, der er nogle af kerneværdierne i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde.

Programmet tog deltagerne igennem workshops, udstillinger og foredrag af blandt andet generalsekretær Henrik Stubkjær og Pernille Højmark, der er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps Giv en Ged-kampagne.

3 10

8

4

5 1

11

7

6 9

2

Fra EU til verdens fattigste

EU er verdens største donor indenfor udviklingshjælp. Men hver gang vi søger EU om 100 kroner til et udviklingsprojekt, skal vi selv stille med 25 kroner.

Hjælp os med at få mulighed for at søge endnu flere EU-kroner til verdens fattigste

brug girokortet nederst på siden

bidrag 3 11

Stærke kvinder i Malawi

Tomme dåser redder liv

Tag med på Roskilde Festival som pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp.

Se hvordan du får et gratis armbånd på

www.pantindsamler.dk

Kvinder kan løfte en hel landsby ud af fattigdom. Med iværksætterstøtte fra Folkekirkens Nødhjælp har kvinderne i landsbyen Kampanje lært at bage og sælge brød – i stedet for at sælge sig selv. Nu sender de deres børn i skole og lægger bliktag på deres hjem. Hjælp Malawis kvinder til at hjælpe sig selv.

www.nødhjælp.dk/givetbidrag afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Modtager

Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 037

Kroner

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (04-11) DB 485-027271

.

.

Øre

,