Magasinet Folkekirkens Nødhjælp

Minefri jord i Angola EU-penge til at rydde miner 4 Pernille Højmark Fester for alvor 6 Støt Pakistan Genopbygningen skal i gang 18

magasinet

4 10D e De o mo m a r kra k titi nr.

4 4oktober 2010Folkekirkens FolkekirkensNødhjælp Nødhjælp nr.

Maj 2009

Det la

ng

træ e j e s e,

kf

ati r k o m or de

nes n e m og

ker

hed g i t t e sr

er

4 10 Redaktion

Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Lene Ejg Jarbøl, Eva Højrup, Anne Mette Futtrup, Nikolaj Søndergaard, Martin Rosenkilde Pedersen, Jonas Nøddekjær Grafisk Design

Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik

Kit Halding

annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

87.050

Skub til udviklingen – giv folk en stemme

ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. december 2010 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th.

6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk

4/10 2

Kvinder, der voldtages systematisk i Congo. Maya-indianske familier i Guatemala, hvis vandforsyning ødelægges af forurening. Kasteløse (dalitter) i Indien, der udelukkes fra bestemte jobs. Alle har de det til fælles, at de hører til blandt de fattigste eller mest marginaliserede i deres respektive samfund. Og at deres grundlæggende rettigheder som mennesker krænkes massivt.

Derfor er en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps udviklingsarbejde netop arbejdet med rettigheder og demokratiseringsprocesser. Folk skal vide, hvad de har ret til.

Og hvad de har ret til at blive fri for. Og de skal lære, hvordan de siger fra og kræver deres ret. ”Det er helt afgørende for udviklingen, at folk får en stemme. Derfor har alle Folkekirkens Nødhjælps programmer – også f.eks. fødevare- og hiv/aids-programmer - et element af demokrati- og civilsamfunds-opbygning,” fortæller Martin Rosenkilde Pedersen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp i temaet om rettigheder i dette nummer af Magasinet.

Men hvor mange centimeter demokratisk udvikling og hvor mange kilo rettigheder kan man så få for 100 kroner bistandshjælp?

Det er stort set umuligt at svare på. Og på den korte bane er resultaterne heller ikke lige så målbare som andre dele af udviklingshjælpen, der f.eks. går ud på at opføre et solcelleanlæg i Malawi eller anlægge en køkkenhave i Honduras.

Men på den lange bane giver det resultater at investere i menneskers rettigheder.

Og vigtigst af alt – det skaber håb om en bedre fremtid; som Magasinets reportage beretter fra grænseområdet mellem Thailand og Burma, hvor Operation Dagsværk støtter et stort skole- og uddannelsesprojekt for unge burmesere.

Fattigdom er nemlig ikke kun et spørgsmål om mangel på ressourcer eller social og økonomisk ulighed. Det er ofte i lige så høj grad et spørgsmål om undertrykkelse og mangel på viden om egne rettigheder. Derfor skal folk have en stemme. For så sker udviklingen.

Linda Nordahl Jakobsen & lene ejg jarbøl Redaktører magasinet@dca.dk

Støtte til civilsamfundsopbygning, demokratisering og menneskerettigheder – det lyder lidt langhåret. Men det er en konkret del af Folkekirkens Nødhjælps langsigtede udviklingsarbejde i en række lande. Det er afgørende for bekæmpelse af fattigdom og undertrykkelse, at f.eks. børn og unge får uddannelse, og folk lærer deres rettig­ heder at kende, så de får en stemme.

side 10

indhold

De e D o mo m a r kra k ti ti

Minefri jord i Angola

EuropeAid har givet næsten 15 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde i Angola. Med pengene fra EU kan der ryddes millioner af kvadratmeter forurenet minejord til gavn for lokalbefolkningen.

side 4 To sider af samme Pernille

Det giver overskud at give noget af sig selv. Derfor er Pernille Højmark på vej til Malawi for at hilse på geder for Folkekirkens Nødhjælp – og derfor trykker hun den af på scenen hver gang.

For der skal være plads til både fest og alvor i Pernilles liv.

side 6 Pakistan – gang i genopbygningen

Aldrig før har monsunregnen skabt så voldsomme oversvømmelser i Pakistan som i august. Nu knokler de katastroferamte indbyggere for at genopbygge deres land. Og de har stadig brug for hjælp.

side 18 Smagsdommerne

”Helvede på jord” - en journalist, en advocacy-medarbejder og en lektor uddeler anmelderfisk til den nye film ”Blod i ­mobilen”, der fortæller om rystende forhold i minerne i DRCongo, hvor børn graver mineraler ud til din mobiltelefon.

side 20 3 4/10

magasinet/nyt

Palæstinensiske kvinders ret til at arve Kvinders retsstilling er svag i det patriarkalske, palæstinensiske samfund. Men ifølge både religiøse og verdslige love har kvinder ret til at arve. Alligevel nægtes de fleste kvinder stadig deres arveret, især når det drejer sig om arv af fast ejendom. Nu har EU bevilget 5,6 mio. kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at sikre kvinders lovfæstede arveret.

Folkekirkens Nødhjælp har i mange år arbejdet for kvinders ligestilling i de palæstinensiske områder, og gennem tre partnerorganisationer samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med 20 små, lokale kvindeorganisationer, som arbejder på at ændre kvinders stilling i samfundet, herunder at sikre deres ret til at eje fast ejendom.

Projektet vil både omfatte undervisning i kvinders rettigheder, retshjælp til kvinder, hvis arve­ret er truet, kampagner i medierne og oplysning gennem film og drama.

Vidste du at... ordet demokrati (δημοκρατία) kommer af græsk og betyder folkets styre – demos kratia.

Penge til minerydning i Angola EuropeAid, EU’s kontor for udviklings­ hjælp, har givet tilsagn om at støtte Folke­kirkens Nødhjælps humanitære mine­ rydningsarbejde i Angola med to millioner euro (cirka 14.890.000 kr.) over en periode på to år.

Pengene skal bruges til at fjerne miner i et område tæt på provinshovedstaden Luena i den østlige Moxico-provins. Under den 27 år lange borgerkrig udlagde begge stridende partner – regeringen og UNITA – miner, og op mod 5,4 millioner kvadratmeter er ”forurenet” med miner.

4/10 4

Efter freden i 2002 er tidligere flygtninge begyndt at vende tilbage til Luena, hvilket skaber en stor efterspørgsel på jord til landbrug og beboelse.

Den østlige region, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, er blandt landets fattigste. Op mod 17.000 mennesker får direkte gavn af indsatsen og har mulighed for at få forbedret deres potentiale for økonomisk og social udvikling.

Folkekirkens Nødhjælp har indtil nu ryddet cirka 390.000 kvadratmeter jord. Med bevillingen fra EuropeAid forventer Folkekirkens Nødhjælp, at yderligere 2.4 millioner kvadratmeter kan erklæres fri for miner. Både lokale mineryddere og mine­rydningsmaskinen kaldet Mini MineWolf skal stå for at rydde de livsfarlige miner.

Ny international chef Birgitte Qvist-Sørensen bliver ny international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Hun overtager posten efter Christian Friis Bach, der stoppede i sommer efter fem år som international chef.

Birgitte Qvist-Sørensen er 49 år og har senest været ansat som socialog sundhedsdirektør i Helsingør Kommune. Tidligere har hun arbejdet for Red Barnet i Bosnien og Hercegovina med rehabilitering i flygtningelejre og haft ansvar for kvindeprojekter i Sydøstasien på UNIFEMs regional­ kontor i Bangkok. Herudover har hun også international erfaring fra et job for UNESCO i Paris og et forsoningsprojekt for kvinder i Belfast.

Oprindeligt er Birgitte Qvist-Sørensen uddannet teolog fra Århus Universitet. Senere har hun taget forskellige efteruddannelser – blandt andet en master i Management Development, ligesom hun har undervist på Center for Konfliktløsning i Danmark.

Når håbet slukkes, gør det ondt HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

SLUT Turen går tilSULT.NU Malawi Ti afrikanske familier i Malawi åbner i november deres hjem og deler deres mad i en måned med ti unge danskere mellem 17-24 år. Formålet er, at de unge skal opleve de vilkår, folk i Malawi lever under.

For danskerne går turen derefter til Silkeborg højskole, hvor de skal lære, hvordan man stykker en kampagne sammen. Herefter skal de rundt i Danmark med ”Sult Karavanen” og fortælle andre unge om alt det, de har oplevet og lært. I 2011 besøger Sult Karavanen i ugerne 8, 9 og 10 konfirmander, efterskoler og unge fra foreninger.

For mere information eller bestilling af karavanen www.slutsult.nu eller skriv til Miriam Munksgaard på mmu@dca.dk

Klimatopmøde i Mexico Et nyt topmøde i den mexicanske by Cancun forsøger til december at redde stumperne efter klimamødet i København i 2009. Den mellemliggende tid har klart vist, at der er behov for en fair, ambitiøs og bindende klima-aftale, og derfor følger Folkekirkens Nødhjælp også denne gang med i forhandlingerne og topmødet sammen med partnero­rganisationer fra hele verden, bl.a. fra den globale ACT Alliance.

Folkekirkens Nødhjælp koncentrerer sig i forhandlingerne om sammenhængen mellem sult og klima. Forventningerne til klima-­topmødet er ikke store, men forhåbentlig kan det skabe udgangspunktet for en reel aftale, når man igen samles året efter i Sydafrika.

Som generalsekretær kommer jeg rundt i verdens brændpunkter og ser, hvordan vores medarbejdere og samarbejdspartnere arbejder.

Jeg har set, hvordan vores mineryddere går ind i minefelterne med livet som indsats for at sikre, at deres børn og børnebørn kan udvikle landet og få et bedre liv. Jeg har oplevet vores medarbejdere og partnere knokle med at uddele mad, tæpper og telte til nødlidende midt i jordskælv, oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

Jeg har set, hvordan vi hjælper nogle af de fattigste i Afrika og Indien med at forbedre deres små landbrug ved at introducere nye dyrkningsmeto­ der, give geder, høns og andre husdyr og undervis­ ning i at passe dyrene. Og jeg har glædet mig over, hvordan vi samtidig kæmper for at sikre folks ret til ligestilling, til rent vand og til at eje jord.

Arbejdet sker ofte under vanskelige forhold, og nøden omkring indsatsen er ofte hjerteskærende.

Men fælles træk er alligevel, at man selv midt i det mest håbløse ser spirer af håb: Familier, der genfinder hinanden midt i katastrofen. En høst, som kommer i hus. Et barn, der kommer i skole osv. Det håb, der spirer på trods, er energien for mig - og for alle vore medarbejdere og partnere.

Men jeg lærer aldrig at leve med, når håbet sy­ stematisk slukkes for mennesker, sådan som jeg oplevede det i Palæstina i august, da jeg besøgte den besatte Vestbred. Palæstinenserne isole­ res mere og mere. De får frataget adgangen til veje, til vand og til dyrkning af deres marker, og deres fremtid ødelægges. Eksempler kan vores palæstinensiske og israelske partnere levere i metervis. Den type menneskeskabt nød gør ondt.

Og jeg kan kun bede til, at verdenssamfundet i de kommende fredsforhandlinger vil lægge massivt pres på Israel for, at håbet igen skal få mulighed for at spire!

annonce 85X253

5 4/10

magasinet/portræt

Fest oghånd alvor i hånd

Sanger og skuespiller Pernille Højmark har både brug for at slippe kontrollen og give den gas som fest-original, men også for at gøre en forskel for andre.

4/10 6

TEKST Nikolaj Søndergaard

”Har i lyst til at synge kor på denne her sang?” råber hun ud over de par tusinde mennesker, der har fundet vej til scenen. Festen er ef­ terhånden godt i gang, og publikum råber samstemmende JA. ”Det tænkte jeg sgu nok!” siger hun med et smil.

Vi er i juli, og temperaturen er oppe at røre 30 grader. Solen bager på Pernille Højmark, der står på den store sorte scene på Vig Festivalen i det nordvestlige Sjælland. Hun står som den absolutte frontfigur i bandet Sweethearts, der kort sagt er kommet for at holde en gevaldig fest med de mennesker, der har trodset den bagende middagssol og er gået til koncert.

Festen bliver sparket i gang med John Mogensens klassiker ”Fut i fejemøget”. Derefter følger Ulla Pias ”Flower Power Tøj”, som Pernille Højmark vil have tilskuerne til at synge kor på. Så er stilen ligesom lagt. Selv leder hun festen iført en knaldorange kjole med et utal af frynser. ”Må jeg se jer danse, Vig!” råber hun ud over publikum. Og de danser. Pernille Højmark har forsamlingen i sin hule hånd fra det øjeblik, hun træder ind på scenen. Alle, både unge mennesker og dem, der kunne være deres forældre, vrikker velvilligt rundt og synger med af deres lungers fulde kraft i den bagende varme.

Noget galt i verden Halvvejs henne i koncerten vender Pernille Højmark og Sweethearts tilbage til John Mogensen med sangen ”Der er noget galt i Danmark”. Et budskab Pernille Højmark godt kan følge. Der er faktisk noget galt i hele verden. ”Det har der altid været,” siger hun. Det er et par uger efter koncerten. Sommeren er stadig over Danmark, men vi befinder os nu i haven i veninden og skuespillerinden Benedikte Hansens sommerhus i Nordsjælland. ”Jamen, hold nu kæft, der er masser galt,” fortsætter Pernille Højmark og henviser til et berømt citat af forfatteren Henry Miller: ”Paradis er her jo! Vi er her! Hvis vi bare for helvede kunne finde ud af det!”

Vi sidder i skyggen fra et træ på græsplænen bag sommerhuset.

På et lille bord har Pernille Højmark dækket op med vand, kaffe og småkager. ”Forskellen mellem rig og fattig, altså jo mere, man kunne få udlignet den, jo rarere et sted, ville verden være, jo færre krige ville opstå. Sådan er det jo.”

Pernille til Malawi

”Der sker altså noget, når man bliver 50! Der er et eller andet menneskeligt overskud, der melder sig. Så det passer sgu meget godt, at det er nu, jeg kaster mig ud i det her projekt. Jeg synes, jeg er parat,” siger hun.

Det menneskelige overskud handler blandt andet om, at Pernille Højmark har nået et punkt, hvor hun kender sig selv så godt, at hun har mere overskud til at give af.

Hendes personlige udvikling har så at sige nået et punkt, hvor hun er godt tilfreds. ”Der kommer sådan en pondus: Nu gider jeg ikke lytte og lære mere, nu må I lytte og lære,” siger hun.

En anden side af det overskud, Pernille Højmark nu er i besiddelse af, er af den mere håndgribelige slags: Det handler om økonomi. Hun er et sted i sin karriere, hvor hun kan vælge mere frit end tidligere. Hun er en etableret skuespiller.

Bandet Sweethearts, der har eksisteret i mere end 20 år, lever sit liv. Og selvtilliden fejler ikke noget. ”Det går meget godt. Og jeg er her jo endnu. Jeg er i en branche, hvor mange ellers ikke er der længere, når de er 50.

Og det er meget fedt at mærke, at man har den der staying power. Så kan man godt begynde at sige til sig selv, at nu har du været her så længe, så kan du sgu nok godt tage nogle år mere,” siger hun.

Fest og nødhjælp Til koncerten på Vig Festivalen får Pernille Højmark og resten af Sweethearts publikum til at danse russisk kædedans. Man skal helt ned bagved til ”stoleområdet” for at finde folk, der ikke danser med.

Pernille Højmark deltager selv for fuld fart, og med en hånd på bassisten Kim Kidholms skulder danser hun frem og tilbage over scenen.

FOTO Nikolaj Søndergaard

Pernille Højmark har sagt ja til at tage med Folkekirkens Nødhjælp til Malawi, hvor hun skal være med til at sætte fokus på årets Giv en ged-kampagne eller med egne ord: ”Se om det dur til noget med de der geder.”

Hun har altid været socialt bevidst og mener, at vi som mennesker har pligt til at blande os og bidrage til, at Et gammelt indiansk ordsprog lyder, verden bliver et bedre sted for os alle. Dog har hun at den, der kun dyrker den ene side af længe været i tvivl om, hvordan hun så bedst kunne gøre det. medaljen, bliver selv dens bagside ”Det har da været en frustration. For hvad skal man gøre, og hvor går man hen og gør det?”

Svaret håber Pernille Højmark at have fundet med projektet for ”Det passer godt til mig at have et fest­ Folkekirkens Nødhjælp. Et projekt hun kom ind i lidt tilfældigt, orkester, for festen er en vigtig ting. men på eget initiativ. Et opkald fra en ”phoner” fra Folkekirkens Fordi det er at hylde livet på en eller Nødhjælp, der ville høre, om hun ville give et bidrag til organisa- anden måde. Og vi er jo trods alt nogle tionens arbejde, udviklede sig til, at Pernille Højmark nu skal til af de mange mange sædceller, der blev Afrika. Hun ville gerne gøre mere end bare at hjælpe økonomisk. til noget,” siger hun i sommerhuset i Nordsjælland og griner. Pernille HøjOg så tog det ene det andet. mark smiler ofte bredt, når hun snakDe andres tur til at lytte ker. Øjnene bliver til små sprækker, og Tidspunktet, hvor Pernille Højmark går aktivt ind i hjælpearbejdet, en gang i mellem kommer der en smule er ikke tilfældigt. Hun har for nylig rundet et skarpt hjørne. lyd på, og smilet bliver til et grin.

7 4/10

FOTO DANIEL URHØJ, DAS BÜRO

BLÅ BOG Hun mener, vi mennesker ikke kun har pligt til at forsøge at gøre verden til et bedre sted. Vi, der kan, har også pligt til at nyde livet en gang i mellem. ”Man skal i det mindste værdsætte, hvad man har,” siger hun.

Derfor mener hun heller ikke, at der er nogen modsætning mellem at holde fest på en scene og så tage til Malawi for Folkekirkens Nødhjælp. Det er to sider af samme sag.

To sider af samme Pernille Højmark. ”Et gammelt indiansk ordsprog lyder, at den, der kun dyrker den ene side af medaljen, bliver selv dens bagside,” siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at vi husker at slå os løs en gang i mellem. Vi har behov for det. ”Vi har brug for at få lidt luft fra øverste etage en gang i mellem. Vi har også brug for at flytte tilstand. Det er derfor, vi har brug for at drikke os fulde eller ryge os skæve.

De mennesker, der aldrig gør det, er kontrolfreaks. Jeg tror ikke, det er sundt at være så bange for at miste kontrol. Det har jeg aldrig været, kan man sige,” griner Pernille Højmark.

Pernille Højmark tog realeksamen på Ingrid Jespersens Skole i København.

Hun boede en overgang i Paris, inden hun blev optaget på skuespillersko­ len ved Århus Teater i 1980.

I 1988 sprang Pernille Højmark ud som sanger, da hun dannede fest­ orkesteret, Sweethearts, sammen med sin daværende mand. Orkesteret har spillet landet tyndt lige siden.

Pernille Højmark har gennem årene spillet med i en perlerække af danske film, teaterforestillinger og i revyer.

Men det store folkelige gennembrud fik hun for alvor i DR-serien Taxa, hvor hun spillede en gæv enlig mor.

Og senere igen i rollen som Karen Jensen - den rebelske, enlige mor i DR’s populære tv-serie Krøniken.

Svær ungdom Pernille Højmark har altid slået sig løs og gjort, som hun ville. I hendes ungdom var meget af hendes opførsel en reaktion på en stor sorg, hun gik med inden i.

Faderen tog livet af sig selv, da hun var 13, og moderen døde af kræft, da hun var 20. I årene der fulgte, var der derfor nogle indre dæmoner, der skulle ud.

I de situationer brugte hun blandt andet at tale med Gud. Pernille Højmark er ikke religiøs i den forstand, at hun tror på en gud i himmelen med stort hvidt skæg. Hun har lånt lidt af de forskellige religioner og stykket noget sammen, der passer til hende. ”Jeg føler, der er noget, der er større end mig, og jeg føler, at det ligger ude i naturen.

Da jeg var i meget stor sorg, var en del af min redning – ud over drukture på de mest snaskede værtshuse – at være i naturen. At gå lange ture,” fortæller hun. Det var her, hun snakkede med Gud. Eller råbte af Gud, når det var det, hun havde brug for.

Give endnu mere af sig selv I dag føler Pernille Højmark sig fri af de negative ting fra en sorgfyldt fortid. Det er også en af grundene til, at hun har overskud til at give videre.

Hun vil gerne inspirere andre mennesker til også at gøre noget for verden. F.eks. drømmer hun om at lave ti dokumentarfilm om folk, der fascinerer og inspirerer hende.

Det er for eksempel en cubansk mand ved navn Rolando, der var med i forreste linje under Castro, indtil han selv faldt i unåde og blev smidt i fængsel. Her organiserede han fangerne til at producere sko, tekstiler og smykker under USA’s embargo. En anden fascinerende person er en kvinde, der var fængselsbetjent under Mao, men som nu driver flere børnehjem for børn, hvis forældre sidder i fængsel. ”De mennesker minder mig om, at man faktisk godt kan gøre noget, selvom man er en enkelt person. Det er inspirerende for verden, at de findes. Så grunden til at lave portrætter af dem er da også, at de skulle inspirere andre,” siger hun.

Selv håber Pernille Højmark, at hendes engagement i Folkekirkens Nødhjælp og rej­

4/10 8

sen til Malawi vil give hende overskud til at gøre endnu mere. Give endnu mere af sig selv.

Størst af alt er kærligheden Tilbage i Vig, nu iført en sølvnederdel og med sveden dryppende, snakker hun hen mod slutningen af koncerten med publikum om kærlighed. ”Hvor mange af jer har været forelskede denne sommer?” spørger hun. Der lyder spredte råb og hænder løftes i vejret. ”Nå, I er derude,” siger hun med et smil, ”det var godt.”

Hun citerer til alle koncerter en bestemt sætning fra biblen, og denne koncert er ingen undtagelse. ”Husk nu Vig, at størst af alt er kærligheden!” råber hun under nummeret Danse i Måneskin.

Som det absolut sidste til koncerten præsenterer hun hver enkelt person i bandet, inden turen kommer til hende selv. ”Og jeg,” råber hun, ”er jeres alle sammens Pernille!”

Avisen for dem, der interesserer sig for verden Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren – prøv den gratis i 4 uger!

Når verden bliver mindre, bliver vores udsyn større. I september har vi styrket udlandsdækningen i Kristeligt Dagblad.

Erik Bjerager Ansvarshavende chefredaktør, adm. direktør

Vi mener, at en avis skal give dig noget, du ikke kan få på tv-skærmen. Fordybelse og perspektiv, for eksempel. Vi giver dig de menneskelige historier bag nyhederne, hvad enten det handler om den nære eller den tredje verden. Vi giver dig nye perspektiver på kulturen. Og vi taler med indsigtsfulde personer om tro, etik og eksistens.

Bestil helt uforpligtende på telefonsvarer 70 10 59 59 eller klik ind på www.k.dk/f – så lægger vi verden for dine fødder. Hver uge fra mandag til lørdag.

Få avisen 4 uger gratis – ring i dag på telefon 70 10 59 59 eller klik ind på www.k.dk/f

1008312 KD FKN ann 270x210.indd 1

Avisen om livets store spørgsmål

31/08/10 11.11

De e D o mo m a r kra k ti ti tema/demokrati

Retten til at være menneske

Hvor mange centimeter demokratisk udvikling og hvor mange kilo rettigheder kan man få for 100 kroner? Det er stort set umuligt at svare på. Men det er netop rettigheder og demokrati, som politikere, eksperter og humanitære organisationer fokuserer på i fremtidens udviklingsstrategier. For når folk får en stemme, sker udviklingen.

TEKST Anne Mette Futtrup ILLUSTRATION kit halding

I alle samfund er der mennesker, som gerne vil ekskludere andre mennesker. Nogle vil af med de handicappede, andre vil udrense romaerne eller slippe for Jehovas Vidner og homoseksuelle. Nogle vil af med dem, der udfordrer magten eller dem, der ikke kan læse og skrive.

Sådan har det været til alle tider – og i alle dele af verden. Hitlers Tredje Rige, hvor især jøder men også sigøjnere, homoseksuelle og handicappede blev udryddet, er et velkendt eksempel på, at nogle mennesker ikke blev regnet for ligeværdige med andre.

Netop de historiske – og nutidige eksempler – på udrensninger af bestemte grupper er den vægtigste årsag til, at vi alle bør hylde demokratiet, siger Lene Andersen, forfatter, foredragsholder og stifter af konceptet democracy-handbook.org. ”Kun én styreform bygger på den fundamentale idé, at alle mennesker er lige og har samme rettigheder. Og det er demokratiet. Derfor er demokrati så fantastisk. Og derfor skal vi stræbe efter at skabe demokrati i alle lande – også i u-lande,” siger hun.

Pind-støtte til demokratisering Helt i tråd med den holdning falder udviklingsminister Søren Pinds udviklingsstrategi, som han præsenterede i foråret. Den har fokus på frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Pind, der betegner sig selv som ”frihedsminister”, vil give verdens fattigste mere end mad på bordet. Han vil give dem ret til frihed fra fattigdom, ret til frihed fra undertrykkelse og ret til at være aktive deltagere i deres eget samfund. Frihed er ikke bare noget for os i Vesten, har ministeren slået fast.

Derfor er det en hovedmålsætning i dansk bistandspolitik at støtte demokratisering, en åben debat, respekt for menneskerettigheder, folkelig forandringskraft og god regeringsførelse, lyder det i den ny strategi.

Ikke nemt at indføre demokrati Men demokrati er ikke noget, man indfører i et land fra den ene dag til den anden, heller ikke i et udviklingsland – og heller ikke bare forbi vestlige demokrater mener, at det vil være rigtig godt for landets befolkning.

Det siger Martin Rosenkilde Pedersen, der er Folkekirkens Nødhjælps rådgiver i demo-

4/10 10

krati og god regeringsførelse.

I en række af verdens fattigste lande og også i visse mellemindkomstlande som for eksempel Guatemala og Indien – fungerer en del af de basale politiske og statslige systemer ekstremt dårligt.

Retssystemer, politiet, skole- og sundhedsvæsen er ofte plaget af korruption og nepotisme.

Og oven i dette slås befolkningen mange steder med konflikter, katastrofer, sult og fattigdom.

Folk skal have stemme Det stiller nogle særlige udfordringer i det humanitære udviklingsarbejde. På den ene side skal man kunne give den konkrete hjælp, som de fattigste har brug for; for eksempel et stykke jord til en køkkenhave, kreditmulighed eller geder.

Og på den anden side skal udviklingsarbejdet også altid have ”rettighedselementet i sig” – altså handle om, hvorledes mennesker kan hjælpes til selv at kende og kæmpe for deres rettigheder og dermed få indflydelse på egen livssituation og deltage i forandringsprocesser i samfundet. ”Det er helt afgørende for udviklingen, at folk får en stemme. Derfor har alle Folkekirkens Nødhjælps programmer

Det overordnede formål med Folkekirkens Nødhjælps arbejde med rettigheder og demokrati, der i programsproget betegnes som ”politisk råderum”, er at sikre verdens fattigste de samme rettigheder, som vi andre har. Arbejdet er forskelligt fra land til land:

En stemme til de udstødte

FOTO kit halding

I Etiopien er kvinders rettigheder sikret i grundloven. Alligevel lider kvinder under fysisk og psykisk vold og diskrimination - og er ofte uvidende om, at de har rettigheder.

Men for at ændre de traditionelle kønsroller og forandre kvinders vilkår til det bedre skal mændene involveres.

Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp og de lokale partnere aktivt på at inddrage mænd, især de lokale embedsfolk og de traditionelle ledere i landsbysamfundene, i arbejdet. På landsbyplan oplyses både mænd og kvinder om kvinders lovsikrede rettigheder, og landsbykomiteer diskuterer lokale løsninger på skadelige traditioner som f.eks. kvindelig omskæring og barnebrude.

FOTO peter høvring

I Indien er diskrimination på grund af kaste forbudt.

Der er indført et kvotesystem, som skal sikre en vis del af alle jobs i den offentlige sektor til de kasteløse.

Det samme gælder på universiteter, læreanstalter og i de lovgivende forsamlinger. Der er desuden indført en lov, der skal sørge for oprejsning til kasteløse, som beviseligt har været ofre for diskrimination.

På papiret ser det godt nok ud. Men trusler, korruption og uvidenhed gør, at systemet ofte ikke virker efter hensigten.

Gennem Folkekirkens Nødhjælps indiske partnere gør vi de fattige opmærksomme på deres muligheder, hjælper dem med at organisere sig i interessegrupper og formulere krav til myndighederne. Ved domstolene rejses sager - de såkaldte Public Interest Litigations – når der sker diskrimination af kasteløse.

FOTO mike kollÖffel

I Guatemala udgør den maya-indianske befolkning flertallet af landets befolkning på 13 millioner mennesker. Men størstedelen af dem er sat uden for både den økonomiske vækst og den demokratiske udvikling. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Guatemala med beskyttelse af indfødte folks rettigheder.

Maya-kvinder og unge undervises i, hvordan de bedre sikrer sig deres rettigheder, og hvordan de kan styrke deres deltagelse i forskellige beslutningsprocesser på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Formålet er, at maya-befolkningen forbedrer levestandarden og deres sociale status.

Desuden arbejdes med at dokumentere tidligere overgreb mod menneskerettighederne.

11 4/10 3/10

tema/demokrati

De e D mo moa kra kr ti ti

– også f.eks. fødevare- og hiv/aids-programmer - et element af demokrati- og civilsamfundsopbygning. Vores partnere arbejder både gennem lobbyisme over for regeringer og gennem fokus på menneskerettigheder og støtte til civilsamfundsorganisationer,” siger Martin Rosenkilde Pedersen.

Men det er en langsigtet proces, slår han fast, blandt andet fordi demokrati har svære kår selv i lande, der bryster sig af at være demokratiske.

Langt mellem teori og praksis ”Man kan ikke tage for givet, at en befolkning har rettigheder i praksis, selvom det står sort på hvidt i landets forfatning.

Det kan måske fungere nogenlunde i hovedstaden. Men ofte fungerer det ikke ude på landet, hvor de fattigste og marginaliserede grupper slet ikke er klar over, at de har rettig­ heder,” fortæller Martin Rosenkilde Pedersen.

Ved at underskrive den såkaldte Accra-handlingsplan i 2008 har en række udviklingslandes regeringer ellers bundet sig til blandt andet at lade civilsamfundsorganisationer komme til orde.

Men sådan er det ikke nødvendigvis i praksis. Et eksempel er den etiopiske regering, der har lavet en ny lov om NGO’er, de ikke-statslige hjælpeorganisationer, som forbyder NGO’er at arbejde med menneskerettigheder. ”I Etiopien har Folkekirkens Nødhjælp derfor måtte omformulere

de afsnit i vores programmer, som handler om støtte til menneskerettighedsarbejdet,” siger Martin Rosenkilde Pedersen.

Brug for en vagthund Han understreger, at de humanitære organisationer dog ikke skal lade sig stoppe af forhindringer. For befolkningen i mange lande har brug for, at netop deres egne civilsamfundsorganisationer fungerer som en slags vagthund over for regeringen. Både når det gælder om at holde et vågent øje med, hvordan regeringen f.eks. forvalter statens penge. Og når det gælder om at kæmpe for at få f.eks. kvinders, børns eller mindretalsgruppers rettigheder på dagsordenen.

Et eksempel på en positiv og demokratisk forandringsproces, som dog også tager sin tid, har Martin Rosenkilde Pedersen med fra Zambia. ”I Zambia har vores partnere gennem en årrække lobbyet for at få flere kvinder i parlamentet. Det har indtil videre resulteret i, at Zambias regering har ratificeret en aftale i SADCregi (Det Sydlige Afrikas Udviklingssamarbejde) om en kvote, som skal sikre 30 procent af pladserne i Zambias parlament til kvinder.” ”Det vil få stor betydning for kvinderne naturligvis, men også for befolkningen som helhed, fordi kvinder traditionelt har fokus på blødere værdier som f.eks. sundhed og uddannelse,” siger han.

Fra Paris til Accra Accra-handlingsplanen (Agenda for Action) blev vedtaget på en global kon­ ference i Ghanas hovedstad i 2008 og er en opfølgning på Paris-deklarationen fra 2005, hvor verdens industriog udviklingslande enedes om en mere effektiv, gen­ nemskuelig og partnerskabs­ baseret udviklingsbistand.

4/10 12

tema/3 skarpe TEKST Eva Høyrup

Helt konkret udviklingshjælp i form af geder og frø til køkkenhaven skal gå hånd i hånd med rettighedsarbejdet og støtte til opbygning af civilsamfundsorganisationer. Men det er vigtigt ikke at gribe kampen for demokrati alt for fundamentalistisk an.

Det siger MF´er og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, der her svarer på tre skarpe om støtte til demokratiudviklingen.

Hvorfor er det vigtigt at støtte demokratiudviklingen i fattige lande?

Det er vigtigt, fordi demokrati ideelt set er en menneskeret, men også fordi bekæmpelse af korruption forudsætter demokratisk udvikling med reel mulighed for at fjerne korrupte ledere - herunder frie medier, der kan afdække embedsmisbrug.

Men det er vigtigt ikke at gribe kampen for demokrati fundamentalistisk an - for slet ikke at tale om igen at forsøge at gennemtvinge demokrati via militær intervention.

Er frihed og demokrati vigtigere end mad på bordet?

Mad, tag over hovedet og arbejde er nok det vigtigste. Arbejdet for demokrati er en proces, hvor vi kan understøtte opbygning

af et selvstændigt retsvæsen, et ukorrupt embedsværk, en fri presse og ytringsmulighed for alle - og i det hele taget bedre fungerende regeringsstrukturer.

Hvilken betydning har det, at alle mennesker ifølge FN har demokratiske rettigheder?

FN-deklarationer er mål, som er værd at stræbe efter. Og det er meget naturligt, at dansk udviklingsbistand knytter an til disse mål.

Tolkningen må derimod ikke være, at vi kun kan yde udviklingsbistand, hvor regeringssystemet lever op til skandinaviske demokratistandarder, for så bliver det bare et påskud til nye generelle nedskæringer i udviklingsbistanden.

13 4/10

tema/demokrati

De De mo moa kra kr ti ti

Et uddannelsesprojekt i grænseområdet mellem Burma/ Myanmar og Thailand skal give tusinder af unge burmesere adgang til skolegang og uddannelse. Håbet er, at de unge på sigt kan bidrage til den demokratiske udvikling i Burma.

Uddannelse

- en nøgle til fremtiden

TEKST NIKOLAJ SØNDERGAARD

Klokken er fem, da de første familiemedlemmer begynder at røre på sig i den kølige morgen. Moderen i familien, Oma, er først oppe, da hun skal forberede morgenmaden, som består af æg, brød og kolde ris fra aftensmaden dagen før. Der er ikke sparet på noget hos denne burmesiske familie. Men de bor heller ikke i Burma.

Vi er i et lille migrantsamfund ”Good Morning Community” ved byen Mae Sot i Thailand nær grænsen til Burma. Her bor Ko Oo og hans kone Oma med deres tre børn.

De har boet her i seks år og selv bygget det lille hus, der består af tre små rum og er hævet cirka halvanden meter over jorden på tykke stolper.

Ligesom de øvrige huse i det lille samfund er familiens hus bygget af materialer, migranterne har fundet: Træstolper, brædder, grene og plader af træ og blik.

Gratis skolegang Ko Oo arbejder som håndværker otte timer om dagen, alle ugens syv dage. Selvom det er hårdt, er han godt tilfreds. For her i Thailand kan han forsørge sin familie. ”Hvis man har arbejde i Burma, tjener man mere end her, men alting er også meget dyrere. I Burma havde vi for eksempel ikke råd til at sende børnene i skole. Vi kunne ikke skaffe skoleuniformer og skolebøger,” fortæller Ko Oo. I Burma havde Ko Oo ofte problemer med at finde arbejde. Familien valgte at forlade fattigdommen i håb om et bedre liv i Thailand.

Oma og Ko Oo er blandt de heldige forældre, der har fået deres børn i en af de lokale migrantskoler. Skolerne drives uden støtte fra de thailandske myndigheder og overlever udelukkende ved hjælp af penge fra udenlandske donorer. Familierne skal hverken betale for skoleuniformer eller undervisningsmaterialer. ”Hvis ikke der var adgang til gratis uddannelse, så ville børnene ikke have andre muligheder end at arbejde,” siger Ko Oo.

Lav profil

4/10 14

honduras

Over to millioner burmesere skønnes at have taget turen over grænsen til Thailand.

For nogle er det primært en flugt fra fattigdommen, mens andre er flygtet på grund af militærstyret.

Omkring 160.000 mennesker lever i lejre som officielle flygtninge, andre er anerkendt som migrantarbejdere. Men en stor del af burmeserne opholder sig og arbejder ulovligt i landet. Også denne familie.

Udda

nne

l

Pe se ti l un den 3 ngene fra g . proje novembe Operation e burm kt i g r eser D g agsvæ å r ræns til at Proje e rk-d ela st k Dags tet, der e ndet mell øtte et ud agen væ r e d burm rk og Fol et samarb m Thailan annelses­ kekir ejde m esere d og B k e e På sig urma ellem n kva ns Nø . t til op er målet lificeret sk dhjælp, s Operation , at d k bygn o a l give e udd legang o ingen ung a g af et demo nnede ung uddannel e se. kratis e kan Hyr e k Bur Se hv n dagsvæ ma/M bidrage or rk yanm Nødh dan du ka er på w w ar. w.od jælps n s tø . tte F d arbej k olke de i på w ww.n Burma/M kirkens ødhjæ y lp.dk anmar

Så længe de bliver i det lille migrantsamfund og holder lav profil, lader myndighederne dem for det meste være i fred.

Politiet kan dog godt finde på at anholde de illegale migranter, og så er de enten tvunget til at betale bestikkelse – eller også bliver de smidt ud af landet.

Brug for flere skoler Klokken kvart i otte begynder de første af børnene at gøre sig klar til at tage i skole. I dagtimerne foregår det meste af livet i skyggen under huset på grund af varmen, og det er også her, at Thein Than Aung, familiens ældste søn på 13 år, tager sin skoleuniform på - en hvid skjorte med blå shorts.

Forældrene har store forventninger til, hvad undervisningen kan føre til for Thein Than Aung og hans søskende. På Good Morning School har eleverne fagene thai, burmesisk, engelsk, science og matematik. ”Børnenes skolegang betyder meget for os. Vi håber for deres fremtid, at de ikke bliver nødt til at arbejde ligeså hårdt som os. At de kan stå på egne ben, og at de bliver vigtige personer,” fortæller Oma. Organisationen bag børnenes skolegang tager sig af undervisningen af cirka 9.000 migrantbørn i grænseområdet. Det er det, pengene rækker til.

Der er stadig mange burmesiske børn og unge i området uden mulighed for at komme i skole. De må i stedet arbejde på fabrikker eller på den lokale losseplads. Det er netop en del af disse børn og unge, der i nær fremtid får hjælp af Operation Dagsværk og Folkekirkens Nødhjælps uddannelsesprojekt.

Trang plads til mange børn Thein Than Aung sidder på en lille afsats i skyggen fra huset og smører sig ind i Tha­ naka creme, der skal beskytte mod solen. Først sine ben og derefter sit ansigt. Han henter sin gule taske med skolebøger. Den har en enkelt strop og bæres hængende ned af ryggen ved at sætte stroppen på panden.

Skolen ligger ikke mere end to minutters gang fra familiens hus. Den er bygget i bambus og består hovedsagligt af et enkelt stort aflangt rum. Her holder fem klassetrin til. Ved siden af er der et enkelt lille rum, der fungerer som en form for børnehave for de allermindste, der endnu ikke er klar til ”rigtig skole”.

Klokken halv ti er det slut med at lege, og efter en bøn og en sang sætter børnene sig på deres pladser.

Rummet er ikke større, end at hver klasse sidder højst en meter fra hinanden uden skillevæg eller anden fysisk opdeling. En ældre skoleleder underviser de ældste, mens fire meget unge lærere har de fire øvrige klassetrin.

Fremtiden er usikker Efter noget tid kommer Oma gående over gårdspladsen og sætter sig ved en lille bålplads i skyggen fra skolen. Hun arbejder med at lave mad til skolebørnene to timer hver dag hele ugen. Det indbringer familien 2.000 bat om måneden, hvilket svarer til cirka 370 kr.

Med de to forældres lønninger har familien et liv i Thailand, hvor de kan få tingene til at løbe rundt. Kombineret med den gratis undervisning tør de ikke ønske sig mere lige nu. I Burma har situationen været problematisk så længe, at hverken Ko Oo eller Oma har forestillinger om nogensinde at vende tilbage.

Men i Thailand er fremtiden som migrant også usikker, understreger Ko Oo. ”Jeg kan umuligt vide, hvordan det kommer til at gå. Vi håber bare, at børnene kommer igennem skolen her og ender med at stå med en god uddannelse. Så kan de måske få et godt job og så tage sig af os, når vi bliver gamle,” siger han.

15 4/10

magasinet/verdensvarer

Historien bag glasmosaikkerne går tilbage til den israelske belejring i 2002, hvor flere af Betlehems kirker blev ødelagt, og mange smukke mosaikvinduer blev slået i tusinde stykker.

En luthersk præst samlede nogle af glasstykkerne fra Jule­kirken op og tog dem med til et nærliggende glasværksted. De palæstinensiske kunstnere lavede en engel af stumperne, og for dem blev den et tegn på håb og fred.

unikke mosaikker

Siden har kunstnerne udviklet flere forskellige glasmosaikker, blandt andet en madonnafigur, og de genanvender glasstumper fra kirkevinduer til mosaikfigurerne. Kunstnerne uddannes og arbejder i værkstedet Al-Kahf Arts & Crafts Center i Betlehem.

Glasmosaikkerne fra Betle­ hem fås i forskellige former, farver og størrelser. Hver figur er unikt håndværk, og prisen ligger fra 90 til 135 kr. afhængig af størrelsen. De kan hænges på væggen eller i et vindue De kan ses og købes på Folkekirkens Nødhjælps netbutik-side www.noedhjaelp.dk/netbutik under brugskunst Eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Åbent Mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Fredag 9.00 - 15.00

4/10 16

magasinet/klumme

af Henrik Jøhnk Hess tidligere volontør i Zambia

Tilbage til Zambia Vi svinger fra asfaltvejen og støver ud ad den røde grusvej, hvor jeg så tit har cyklet med poser fulde af æg og levende høns, da jeg var her som volontør i 2008. Det føles hjemligt. Så kan jeg se det. Det lille lerstens­hus med bliktaget ligner sig selv.

Bedstemor byder os velkommen. Jeg sidder bagerst i bilen og kommer derfor sidst ud. Ligesom de andre får jeg et knus og bli­ ver budt velkommen. Hun kan ikke kende mig. Det må være det manglende skæg. ”Wanene” (bedstemor på tonga) siger jeg, og hun stivner. Hun holder mig frem for sig og ser på mig. Pludselig lyser hun op og hviner, mens jeg får et tre gange så hårdt og hjerteligt kram. Vi vugger fra side til side i vores omfavnelse. Jeg griner og mærker en tåre i øjenkrogen.

Bedstemors begejstrede udbrud lokker resten af min værtsfamilie til. De kommer hen til mig én efter én.

Først lillesøster Maggie med lille Lumba, der blev født, mens jeg var i Zambia. Den lille pige er sund og rask, og Maggie tager hende jævnligt til tjek på den nye klinik.

Jeg hilser på storebror Lulangilo og får at vide, at vores lillebror, Bubotu, nu er på kostskole og klarer sig godt.

Men hvor er bedstefar? Jeg når dårligt at tænke tanken til ende, før jeg ser ham komme ude fra marken. Bedstefars syn er dårligt, så mens han endnu er på afstand, udbryder jeg ”ba hanene” (bedstefar). Han gør et ejendommeligt spjæt, taber hakken, slår armene ud og løber hen mod mig. Han har dårligt sluppet mig igen, før han griber min hånd og trækker mig med. Han vil vise mig noget.

Han tager mig med hen til en ny fold. De har fået kvæg!

To stykker har de fået af Folkekirkens Nødhjælps partner, og dem skal de med tiden ”betale tilbage”. Et styk har de fået i guldbryllupsgave af familien, og en passer de for en nabo til gengæld for den trækkraft, som oksen kan yde. Jeg siger, at de ser stærke og sunde ud. Bedstefar smi­ler stort og siger tak.

Kvæg gør en stor forskel for en familie på landet i Zambia.

Trækdyr giver større udbytte og gør det hårde arbejde i marken nemmere.

Jeg spørger til høsten. Bedstefar siger med vanlig underspillet optimisme, at hvis de er gode til at spare og rationere, skal de nok klare den. Sidste års høst blev delvist ødelagt af for kraftig regn.

Jeg hjælper bedstefar og Lulangilo med at spænde kvæget for og går med ud i marken for at bringe høsten ind. Det føles som om, jeg slet ikke har været væk.

Wanene bedstemor siger jeg, og hun stivner

17 4/10

magasinet/pakistan Alvorlige oversvømmelser

kina

Moderate oversvømmelser swat

Områder hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder

kohistan

mansehra

afgHAnistan

balakot

islamabad

dera ismail khan

ind

us

fl oden

sibbi iran

karachi

indien

kortet viser oversvømmelserne i pakistan medio august 2010

lahore

grafik anne mousten

Folkekirkens Nødhjælps lokale sam­ arbejdspartner i ACT Alliance og Church World Service (CWS) har hjul­ pet omkring 100.000 af katastrofens ofre.

Det er særligt familier uden indtægt, for eksempel ældre og handicappede; sårbare familier - eneforsørgere, forældreløse og ældre - og børn og mødre, som er ramt af sygdom og infektioner.

Hjælpearbejdet er koncentreret om fem af de hårdest ramte områder nord og syd for Islamabad  Swat  Mansehra  Kohistan  Sibbi  Dera Ismail Khan I første kritiske fase er der blevet uddelt fødevare- og hygiejnepakker, telte og plasticpresenninger og der er blevet stillet sundhedsydelser og medicin til rådighed, blandt andet via mobile sundhedsklinikker.

4/10 18

dée i e od g i s an a t t s i n k F a t i l Pa e Pe n g

r

Over hele Danmark har der siden oversvømmelseskatastrofen indtraf i august været indsamlinger i gang til at støtte ofrene og Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Pakistan.

Fra mindre initiativer som indsamling ved gudstjenester, på kræmmermarkeder, loppemarkeder, og gymnasieklasser, der samler ind på gaden – til de større events.

Support Pakistan havde blandt andet arrangeret ramadan middag i Høje Tåstrup, hvor overskuddet gik til Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Ingeniører Uden Grænser.

50 kioskejere med pakistansk baggrund har samlet ind i deres kiosker til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Pakistan.

Gospel Community tog initiativ til en stor gospelkoncert med seks gospelkor og blandt andet Peter Mygind i spidsen i Jerusalemkirken i København for at støtte nød­ hjælpsarbejdet i Pakistan.

Brødrene Ahmad har under navnet Pakistan Support arrangeret kendisauktion på internettet, hvor overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors.

Både TV2 News og Danmarks Radio samlede ind i august/september til fordel for de større nødhjælpsorganisationers arbejde i Pakistan, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp.

Ved redaktionens afslutning d. 14. september havde Folkekirkens Nødhjælp fået ialt 24 millioner kroner ind fra private, erhvervsvirksomheder og fra Danida og EU’s katastrofekontor, ECHO. Indsamlingen “Hjælp Pakistan” fortsætter, da der forestår et enormt genopbygnings­ arbejde, når vandene har trukket sig tilbage fra de store områder, som blev ramt af oversvømmelserne. BRUG girokortet på bagsiden

Lang vej igen Efter de voldsomme oversvømmelser i august, hvor op mod en femtedel af landet blev oversvømmet, er Pakistan nu ved at kæmpe sig tilbage til en ny hverdag. tekst og foto peter høvring

Det dybe brede spor efter de ekstreme oversvømmelser i ­august forstærker indtrykket af Balakot som en plaget by.

Tilbage i 2005 blev byen i det nordlige Pakistan ramt af et voldsomt jordskælv. Byen var langt fra kommet på fode igen, da den næste katastrofe ramte.

Der bor knap 100.000 mennesker i området, og selv om monsunen hvert år får floden til at bruse op, har indbyggerne aldrig oplevet så voldsomme oversvømmelser som i august.

Efter at vandet har trukket sig tilbage, ligger nu et tykt lag kampesten, som vandmasserne rev med sig, da oversvømmelsen var på sit højeste.

Overvømmelseskatastrofen kom heldigvis ikke så pludseligt som jordskælvet. For langt hovedparten af indbyggerne var der tid til at redde sig ud af husene – enkelte havde endda tid til at få deres husgeråd med.

De overlevende bor nu hos familie eller i telte, klemt sammen på lidt plads.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Pakistan gennem sin lokale partner Church World Service (CWS), der har lang erfaring med at arbejde i landet og kender de lokale forhold.

I den første lange tid efter oversvømmelserne gjaldt det om

at dele fødevarer ud, sørge for telte og husgeråd. Samtidig er et allerede igangværende projekt med tre mobile og seks permanente lægeklinikker i det nordlige Pakistan blevet særdeles aktuelt. I Balakot er det nu den eneste sundhedslfacilitet, efter at hospitalet blev skyllet bort.

Pakistans befolkning har ikke siddet med hænderne i skødet.

De har bl.a. selv været med til at redde en masse familier, hvis huse på få timer skyllede bort.

I Swat-dalen oppe nordpå, som var det første sted, hvor over­ svømmelserne startede, forsvandt ti broer i vandmasserne.

Men i løbet af kort tid fik de lokale opført små tovbaner, hvor forsyninger og mennesker kunne fires over floden. Bærere stod klar til at overtage transporten af varer op over bjergskråningerne, der hvor vejene var skyllet bort.

Folkekirkens Nødhjælps katastrofeekspert Kristian Pedersen blev sendt til Pakistan kort efter, at omfanget af katastrofen stod klart. Og han er ikke i tvivl om, at oversvømmelserne vil påvirke landet længe endnu: ”Genopbygningsarbejdet vil tage lang tid – folk skal have hjælp til at reparere eller bygge nye huse og få gang i landbruget igen.

Der er stadig brug for mange penge til dette arbejde,” siger Kristian Pedersen.

19 4/10

maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne

En lektor i virksomheders sociale ansvar, en journalist og en advocacymedarbejder uddeler anmelderfisk til den ny film ”Blod i mobilen”, der tager seerne med ned i minerne i DR Congo. Her arbejder børn i dagevis under jorden i smalle gange og under vilkår, som beskrives som rystende og ”helvede på jord.”

Filmen, der er instrueret af Frank Poulsen, kan ses på DR2 tirsdag den 2. november kl. 20.30 Den kan fra 2011 købes via hjemmesiden: www.bloodinthemobile.org, mens undervisere kan hente filmen gratis på www.filmstriben.dk

Steen Vallentin

lektor i virksomheders sociale ansvar på Copenhagen Business School

Frank i Congo

Stine Leth-Nissen leder af advocacy i Folkekirkens Nødhjælp

Blodet i din Nokia

De fleste kender til betegnelsen ”bloddiamanter”. Nu skal “Hvad skal jeg sige til drengene i Walikale”, spørger invi også vænne os til at tale om ”konfliktmineraler”. De struktøren Frank Poulsen, da han endelig møder en af indgår i produktionen af mobiltelefoner og udvindes for Nokias utallige chefer for god forretningsetik eller “corpoen stor dels vedkommende fra miner i det borgerkrigs­ rate ­social responsibility”. Spørgsmålet falder mod sluthærgede og bundkorrupte Congo. Samtidig kommunikerer ningen af en film, der ikke lader meget tvivl tilbage om de mobilproducenter som Nokia vidt og bredt om social an­ fortvivlende forhold, man byder børn og voksne i Congos svarlighed. Hvordan hænger det sammen? østlige krigshærgede provinser. De lever under slaveforDet har Frank Poulsen sat sig for at undersøge. I stil med hold, når de udvinder de værdifulde råstoffer, som mobilMichael Moore fortæller han sin historie med sig selv i selskaberne anvender. centrum. Den første del af filmen handler således om Og Nokia-chefen forsikrer, at “der er altid håb”. InteresFranks rejse ind i ”mørkets hjerte”, som i dette tilfælde er sant nok hævder han, at netop Poulsens film, “Blood in Bisie-minen i Walikali, Østcongo. At der fokuseres på jourthe ­Mobile”, kan føre til ændringer. nalistens oplevelser frem for sagen gør, at filmen virker Nokia er ikke alene om at udnytte den krigshærgede Kivu­ufokuseret, men det lykkes til sidst at dokumentere de provins. Det ved vi i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vi i 2008 umenneskelige forhold i Bisie, et sammen med Roskilde Festival sendte festival­ veritabelt helvede på jord. deltagernes opfordring til at tage ansvar for I filmens anden del tager Frank situationen i Congo videre til mobilselskabernes tilbage til den vestlige verden for at ledelser. ”Blod i mobilen” viser desværre, at forholde de skyldige til ilden, først og holdene ikke har ændret sig. fremmest Nokia. Missionen virker De fleste kender til betegnel­ Filmen er en væsentlig del af det pres, vi må en smule frelst. Appellen til Nokia sen ”bloddiamanter”. Nu skal opretholde på mobiltelefon producenterne. Forog de andre store mobilproducen- vi også vænne os til at tale om brugerne er reelt de eneste, der kan presse selter om ansvarlig leverandørsty­ skaberne til at offentliggøre, hvor de værdifulde ”konfliktmineraler” ring og gennemsigtighed er vigtig, kommer fra. Dokumentaren viser, at det Steen Vallentin råstoffer men det er samtidig vigtigt at kan lade sig gøre, og at det haster. forstå, at virksomhederne ikke alene kan løse eller ud­ En ny amerikansk lov kræver, at alle producenter af forbrubedre de enorme sociale og politiske problemer i et land ger-elektronik skal deklarere de materialer, de anvender i som Congo. deres produkter, hvis de sælges i USA. Dermed kan ameri“Blood in the Mobile” sætter fokus på nogle forfærdelige kanske forbrugerne fravælge mobiltelefoner fremstillet af forhold, men virker lige lovlig skinger i sin insisteren på at mineraler fra DR Congos miner. Loven har fået Nokia til gøre det til Nokias skyld. at implementere de nye krav globalt. Vi håber, at andre mobilselskaber vælger at gøre det samme.

4/10 20

il Christian stad energi 6 god big business og Congo 14 erne kvind krig mod smagsdommerne 20 klimakogebog uddeler fisk til

Karen Mukupas rie 6 personlige histo

Ma gasin et

5 09

lp nødhjælp rkensnødhjæ irkens Folkeki Folkek t 2009 Maj 2009 nr. 54 augus nr.

Burma nen 18 et år efter cyklo onaire slumdog Milli uddeler fisk 20 rne smagsdomme

Ma gasin et

4 09

nødhjælp Folkekirkens nr. 4 Maj 2009

r state elige b ø r k s

nytteer din ?

Penge

tvivl og sKePsis

desmond Tutu r 6 ringe de fattiges budb sundarbans ps 14 på kanten af kolla varme lande til Turen går de 20 rne uddeler fisk smagsdomme

7 09 nødhjælp Folkekirkens

nr. 7

Nils Giversen

2C

journalist og dokumentarist

den globale

opvarm ning

vores ansvar

En øjenåbner Man bliver for alvor suget ind i ”Blod i mobilen”, når man ser Frank Poulsen råbe ”let’s go”, mens han sidder overskrævs på en lille knallert på en junglevej i det nordøstlige Congo. Man mærker, at der er tale om en mand med en mission.

Frank Poulsen tager os med gennem junglen ad små veje og mudrede stier frem til gigantiske miner kontrolleret af militser. Det er herfra nogle af komponenterne i vores mobiltelefoner kommer, fortæller han.

Han viser os noget, de allerfærreste af os har set før. Vi kommer med ned i minerne. Vi ser metallerne blive hugget ud. Vi ser børnene. Vi ser våbnene. Hører om voldtægt og drab. Vi ser pengene skifte hænder og militserne, der ifølge filmen bruger profitten til at finansiere deres krig.

Det er vigtigt, det er modigt og det er fascinerende. Det er filmens styrke. Og man ønsker sig mere.

Vi ser ikke det direkte link til Nokia eller nogen anden ­mobilproducent.

Frank Poulsen kunne have forklaret det med, at produktionskæden er lige så lang og mudret som vejene til og fra minerne. Og det gør det svært at bevise (eller modbevise), at metallerne i mobilen stammer fra disse miner.

Derfor siger Nokia i filmen, at firmaet efter ti års kendskab til problemet desværre endnu ikke kan udstede garantier mod ”blod i mobilen”. Det kan endnu ingen mobilproducenter ifølge filmen.

Med filmen viser Frank Poulsen os endnu en ubehagelig bagside ved globaliseringen, og der kaldes på krav fra os forbrugere.

koppel marie carmen 6 gen griber livet gospeldronnin ren nødhjælp i æte og penge i haiti 14 mad radiolyttere giver k make-over cambodjans tolv år 18 e på fire sæt tøj riger isam b e at kende 6 lær ham bedr i hjælp til hait en er i gang 18 genopbygning r blad erne anmelde smagsdomm aldrig set det før 20 har du Afrika - sådan

ma gasin et

1 10

nr. 1 marts

2010 Folkek

lp irkens nødhjæ

sult

ma gaSin et

2 S1t0æSrakmemreen

nr. 2 maj 2010

Folkekirkens

nødhjælp

FolkekirkenS

i Stor nødhjælp med

international

alliance

jælps logo kirkens nødh Fisken i Folke se aF sult har en. bekæmpel 1922 mad til verd nisationen siden symboliserer esar For orga været en kern

William Kvist en 6 Han bruger bold wi Klumme fra mala 17 vejen Kvinderne viser i Palæstina strid om jord 50 dage 18 på d nlun Olive

3 10 lp nødHjælp rKensnødHjæ irKens FOlKeKi FOlKeK t 2010

maj 2009 nr. 34 augus

træ , etduoliven Plant plante et nyt oliventræen hyrder For 150 kr. kan

og nsiske bønder ion af jord. sikre palæstine dem mod konfiskat indtægt og støtte

www.nødhjælp.dk/oliv

en

angola minefri jord i rydde miner 4 EU-penge til at ark Pernille højm 6 Fester for alvor støt Pakistan 18 en skal i gang Genopbygning

magasinet

4 10 De mooa kkrra tti i

lp nødhjælp rkEnsnødhjæ irkEns FolkEki r 2010FolkEk maj 2009 4 4oktobe nr. nr.

magasinet

VeRDense ViRKelig tilstanD

Det

lange

, seje

træ

k fo

r Dem

ati okr

og m

enn

esker

s ret

tigh

eDer

Næste Nummer udkommer deN 1. december 2010

21 4/10

grafik anne mousten

magasinet/kalender

oktober/10 1/10

Operation Bedstehjælp Seniorer over hele landet samler ind til ældre i Kirgistan.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk

11/10

Årsmøde for seniorer kl. 10.00 - 15.00 i København. Kontakt Lennart Skov-Hansen på tlf. 3315 2800 eller mail lsh@dca.dk

16/10 – 31/10

15/10

Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Rønne Bibliotek

Kulturnat København Øko-øl, popmusik og Operation Dagsværk og Folkekirkens Nødhjælps uddannelsesprojekt i Burma i fisk, Skt. Pederstræde Læs mere på www.noedhjaelp.dk Århus Kom og hør ”Verdens Bedste Nyheder” på Klostertorv i Århus. Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på 2015 målene

foto kit halding

siden sidst

Verdens Bedste Nyheder

Frivillige fra knap 70 danske udviklingsorganisationer og en række virksomheder var i september på gaden for at sprede det glade budskab til danskerne: Det går bedre, end vi tror, med at bekæmpe global fattigdom. Danskerne fik leveret et stykke morgenbrød sponseret af Kohberg pakket ind i en papirspose påtrykt friske gode historier fra de varme lande samt stukket en avis i hånden med endnu flere nyheder.

En af nyhederne var blandt andet, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990.

Initiativet er en del af den store kampagne ”Verdens Bedste Nyheder”, som udviklingsorganisationerne, FN og Danida står bag.

Næsten 50 danske virksomheder har bakket op om kampagnen, enten ved f.eks. at tilbyde gratis bannerreklamer på deres hjemmesider, involvere deres medarbejdere i Verdens Bedste Nyheder eller ved at sponsere boller, poser og vand til uddelingen rundt omkring i Danmark den 10. september.

Kampagnen i Danmark var også opvarmning til FN’s særlige topmøde i USA fra den 20-22. september. Her diskuterede verdens ledere, hvordan der skal en ekstra slutspurt til, hvis FN’s i alt otte 2015 mål skal nås. Målene går blandt andet ud på at halvere sult og fattigdom i verden, få nedbragt børne- og mødredødeligheden og øge ligestillingen.

4/10 22

Udstillingen Respekt Tak af Rune Hansen

27/10

Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense C Kl. 18.00 Nørregade 15, København Kl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus

Studietur til Israel og Vestbredden

I august besøgte sognepræst Kathrine Lilleør, forfatter Hanne ­Vibeke Holst, lektor Helle Lykke Nielsen og direktør Paul Mollerup Israel og Vestbredden på invitation fra Folkekirkens Nødhjælp og den israelske veteranorganisation, Breaking the Silence.

Formålet med turen var at sætte fokus på konsekvenserne af den israelske bosættelsespolitik; både de humanitære konsekvenser for palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem og konsekvenserne for det israelske samfund – og at skabe en dansk debat om bosættelserne.

Læs mere på www.noedhjaelp/mellemoesten

Bilka-ulv støtter Malawi

En lille sød ulve-bamse ved navn Billie solgt i Bilka har resulteret i ca. 140.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælp arbejde i ­Malawi. For hver solgte ulv donerer Bilka 10 kroner til Folkekirkens Nødhjælp, og i alt er der indtil nu blevet solgt ca. 14.000 ulve-bamser. Kampagnen med indsamling til Malawi i Bilka fortsætter. Du kan fortsat købe ulven Billie – men i den kommende tid vil andre indsamlingsinitiativer også blive sat i gang.

Udover at støtte Malawi fungerer ulven Billie som Bilkas maskot i forskellige børneaktiviteter.

Smuk Fest og Roskilde Festival gav over en million

Knap en million kroner til arbejdet blandt verdens fattigste.

Sådan lyder det foreløbige resultatet for de to pantsamlinger på henholdsvis Smuk Fest i Skanderborg og Roskilde Festival.

I Roskilde knoklede 700 frivillige med at samle flasker, krus og dåser i ni dage i strålende solskin og indsamlede pant for ca.

873.000 kroner. I Skanderborg var 173 unge på dåsejagt, mens 12 personer styrede slagets gang fra pantbasen – i alt blev der her samlet pant for omkring 250.000 kroner.

november/10 1/11-25/11

Udstillingen Respekt Tak af Rune Hansen Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Sorø Bibliotek

3/11

Operation Dagsværk

22/11 – 30/12

OD-dagen, hvor HF- og gymnasieelever over hele landet knokler for at samle penge ind til uddannelsesprojekter i Burma

Udstillingen Respekt Tak af Rune Hansen

9/11

24/11

Heldagsseminar i Århus med oplægsholdere og debat, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp, Århus Universitet og Økologisk Landsforening

Kl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense C Kl. 18.00 Nørregade 15, København Kl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus

Frivillige i Kirgistan

Tankbil eksploderede i Congo

Økologisk jordbrug i udviklingssammenhænge

Den 31. august fløj journalist Hans Buhl og kok Åse Jørgensen til Kirgistan, hvor de arbejder som seniorfrivillige for Folkekirkens Nødhjælp. Den 58-årige Hans Buhl rådgiver og underviser de forskellige partnere, som arbejder for at fremme rettighederne for børn, interne migranter, hiv-smittede og ældre mennesker. Åse Jørgensen, der er 60 år, arbejder sammen med en partner, der har et være­sted for ældre enker. De støtter hinanden, spiser sammen og producerer varer til markedet for at supplere en yderst beskeden pension. Åse Jørgensen rådgiver blandt andet kvinderne i ernæring. De to seniorsupportere vender tilbage til Danmark den 29. november.

verden rundt på nødhjælp.dk

Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Greve Bibliotek

Ungdomsnetværksmøder i landet

Beboerne i landsbyen Sange på grænsen mellem DR Congo og Burundi har fået hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp, efter at en tankvogn eksploderede og forårsagede en omfattende brand i deres landsby i juli måned. 220 beboere blev dræbt ved eksplosionen.

I forvejen har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med den lokale partner ECC MERU et projekt om at forebygge vold mod kvinder i området. Den lokale partner har hjulpet ofrene i projektet med både tøj, medicinsk udstyr og andre nødhjælpsforsyninger efter eksplosionsulykken.

3 10

8

4

5 1

11

7

6 9

2

operation dagsværk

Skal du ha’ ryddet kælderen

Vasket bilen? Mangler loftet lidt maling? Få det gjort onsdag den 3. november og vær samtidig med til at støtte unge i Burma

bidrag 4 10

hyr en dagsværker eller to på od,dk

foto peter høvring

Hjælp Pakistan frem!

Mere end 20 millioner pakistanere blev ramt af oversvømmelserne Gennem ACT Alliance har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet flere end 300.000 mennesker Når vinteren rammer det nordlige Pakistan falder temperaturen hurtigt under frysepunktet og vinden tager til

brug girokortet afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Modtager

Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

444510

Kroner

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (09 -10) DB 485-027098

.

.

Øre

,