Magasinet

Godt nyt fra de varme lande Kampen mod fattigdom bærer frugt 4

+

Annika Aakjær Synger for at forandre verden 6 Konflikt i Honduras Fattige familier vandt jorden 18

4 11

magasinet

nr. 4 august 2011 Folkekirkens Nødhjælp

60

+ 80

70

ældre frivillige i fuldt firspring

4 11 Redaktion

Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Jutta Weinkouff, Lasse Lindhardt Jensen, Lennart Skov-Hansen.

Grafisk Design

Kit Halding Anne Mousten Forsidefoto

Morten Lasskogen annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

90.200 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. oktober 2011 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th.

6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk

4/11 2

Frivilligt arbejde gør godt

”Den gode gerning gør godt helt inde i hjernen”. Sådan lød et af udsagnene i debatten på P1, netop da vi på redaktionen var i fuld sving med at lave dette tema om ældre frivillige. Og vi kan roligt sige, at de ældre frivillige også er i fuld sving.

De er stabile. De er fulde af ideer. De sprudler af dynamik. Og de er i høj grad på vej til at overhale de unge, når det drejer sig om at være innovative og sætte egne kompetencer i spil som frivillig.

Sådan lyder nogle af de karakteristika, som de ældre frivillige får med på vejen – både af Folkekirkens Nødhjælps projektledere og af eksperter og samfundsforskere.

Stadig flere efterlønnere og pensionister vil gerne bruge deres kompetencer i foreninger og organisationer, som har noget at byde på i forhold til værdibårne sager. ”Når medarbejderne i Folkekirkens Nødhjælp siger, at de mangler en hjælpende hånd, så stiller jeg op, og der kommer altid spændende oplevelser ud af det,” fortæller Åse Jørgensen. Hun tog fra Præstø til Kirgistan som frivillig for at undervise i sund ernæring.

Og du kan møde Kaptajnen, fru Lieberkind og Trækongen fra Fyn, alle 80+, der slipper kræfterne løs som frivillige for Folkekirkens Nødhjælp i arbejdet herhjemme.

De organisationer og foreninger, der tilbyder de frivillige en mulighed for at hand­ le og gøre noget for andre, tiltrækker de ældre frivillige. For der er rift om dem og konkurrencen er skarp, fortæller Lennart Skov-Hansen, landskonsulent for Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk.

På FN’s internationale ældredag den 1. oktober giver Folkekirkens Nødhjælp ældre herhjemme mulighed for at hjælpe ældre ude. Det sker gennem Operation Bedstehjælp, hvor ældre landet over tilbyder tid og erfaring til højeste pris og lade ind­ tjeningen støtte ældre i Kirgistan og Malawi.

Er du 60+, 70+, 80+, eller vil du bare være med, så slå dig løs med syltning, bagning, bingo, hold et foredrag eller lav en basar – mulighederne er uendelige – lad kræfter, kreativitet og tanker få frit løb.

God fornøjelse.

Linda Nordahl Jakobsen & marianne lemvig Redaktører magasinet@dca.dk

60

+ 0 8

70

indhold

Antallet af ældre, der arbejder som frivillige i foreninger og organisationer herhjemme, er steget markant de senere år. De ældre er smækfulde af energi og dynamik, de er kompetente, og de søger først og fremmest de idé-betonede foreninger og organisationer. Organisationerne står over for en stor udfordring i den skarpe konkurrence om de ældre frivillige.

side 10

Flere gode nyheder

Kampagnen ’Verdens Bedste Nyheder’ fortæller de positive ­historier fra u-landene. Arbejdet har båret frugt, og derfor får danskerne flere gode nyheder.

side 4 Sat i verden for at skrive sange

Musikeren Annika Aakjær skriver sange for at forandre verden og ved, hvad hun ikke gider spilde sit liv på.

side 6 Da Bilka kom til Afrika

Dekoratør-chef Tina Hansen fra Bilka i Vejle rejste til Malawi, hvor hun fik en øjenåbner.

side 17 Jord under neglene

En landsby har set dagens lys i det nordlige Honduras, hvor fattige jordbesættere for ti år siden rykkede ind og krævede deres ret til jord.

side 18 3 4/11

magasinet/nyt

Store flaskedag for virksomheder Nu behøver tomme dåser og flasker ikke længere ligge og rode i baglokalet.

Et nyt projekt sørger nemlig for at hente de gamle dåser og flasker hos virksomheder og institutioner – mod at panten går til Folkekirkens Nødhjælp.

Frivillige vil ca. hver 14. dag komme og tømme pantbeholdere hos de virksomheder og institutioner, der er med på idéen. ’Pant for en sag’ er udviklet i samarbejde med Cafe K og Trinitatis’ gadepræst i København.

Vil din café, butik, skole, kirke, virksomhed gerne af med flasker og dåser, så henvend dig til gadepræst Mia Rahr Jacobsen på telefon 29 62 90 41 eller mail mrj@rundetaarn.dk

Farligt fortalerarbejde

for en

Vidste du at... Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside har fået nyt udseende?

Se den på www.nødhjælp.dk

Verdens Bedste Nyheder Den 9. september rammer oplysningskampagnen ‘Verdens Bedste Nyheder‘ igen Danmark. Op mod 3.000 frivillige går på gaden for at uddele poser med frugt og en særudgave af gratisavisen MetroXpress, der er dedikeret til Verdens Bedste Nyheder. Kampagnen skal åbne danskernes øjne for de mange fremskridt i verdens udviklingslande.

“Er man i front i udviklingsarbejdet, kan man se, at det rykker. Men danskerne tror stadig, at Afrika kun er armod og uden håb,” siger kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen om baggrunden for initiativet.

I en opinionsundersøgelse fra januar 2009 mente tre ud af fem danskere, at Danmark har et ansvar for at give u-landsbistand. Men kun hver fjerde dansker troede på, at der sker fremskridt i kampen mod fattigdom.

Derfor vil positive nyheder regne ned over landet henover august og september. Blandt andet vil 80 udviklingsorganisationer og 60 virksomheder via medlems- og kundemedier og en række offentlige arrangementer fortælle om, hvordan verden faktisk kommer nærmere FN’s 2015 Mål om at udrydde sult og fattigdom.

Kampagnen havde sin debut allerede sidste år. Her var det første gang, at ngo’er og virksomheder havde et stort samarbejde.

“Alle parter har syntes, det har været fedt. Det har skabt basis for, at vi går videre med det,” siger Thomas Ravn-Pedersen.

Ifølge en undersøgelse havde 17 procent af danskerne efter kampagnen i september 2010 hørt om Verdens Bedste Nyheder. Men fem måneder senere kunne kun 8 procent huske de positive historier. Derfor er det ifølge Thomas Ravn-Pedersen nødvendigt igen at give danskerne de gode resultater fra verdens udviklingslande.

4/11 4

Har du hørt om FN’s 2015 mål?

“Vi forsøger at give argumenter til kaffebordet og skærer historierne til, så man kan fange hovedpoin­ terne,” siger han.

Ikke kun i Danmark har befolkningen svag tiltro til udviklingsarbejdet. En ny rapport udarbejdet af Bond – sammenslutning af engelske ngo’er – viser den samme tendens i England. Rapporten kon­ kluderer blandt andet, at det skyldes kendisindsamlingers forsimpling af nødhjælpsarbejdet og et lavt vidensniveau om verdens egentlige tilstand.

Det underbygger ifølge Thomas Ravn­Pedersen initiativet Verdens Bedste Nyheders eksistens, hvor man forsøger at give mere nuanceret information til debatten.

“Vi er begyndt at få omvendt danskerne. Vi er nået en tand videre, end hvad organisationerne hver for sig har nået hidtil. Men vi mangler fem tænder mere,” siger han.

Vær med til at overraske folk med frugt og gode nyheder om udvikling den 9/9 fra kl.

6.00-9.00. Tilmeld dig på www.verdensbedstenyheder.dk

foto mike kollöffel

Lokale græsrodsorganisationer og ngo’er (ikke-statslige organisationer, red.) er under stigende pres. Det fortæller en ny rapport, som Folkekirkens Nødhjælp har udgivet sammen med ACT Alliance.

Rapporten ’Shrinking political space of civil society action’ beretter om, hvordan menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationers virke forsøges stækket i mange lande.

Især organisationer, der arbejder med at fremme menneskerettighederne og styrke retsstatens principper, er udsatte.

Men det kan også være livsfarligt for lokale organisationer at kæmpe for fattiges eller etniske gruppers politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Rapporten nævner eksempler fra Indien og Guatemala, hvor repræsentanter fra lokale organisationer lever livet farligt, især når de arbejder med jordrettigheder, minedrift eller store infrastrukturprojekter. Konflikterne her handler primært om retten til ressourcer.

På baggrund af de erfaringer, som ACT Alliance-rapporten har indsamlet, anbefaler Folkekirkens Nødhjælp, at den danske regering tager en række initiativer for at ”modgå indskrænkningen af de civile råderum i alle lande, hvor det er muligt at øve indflydelse.”

Rapporten kan downloades på www.nødhjælp.dk

Bekymringer midt i en valgkamp HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

december 2009 ja 12% nej 88%

september 2010 Ja 21% nej 79%

Krænkelser i Honduras Folkekirkens Nødhjælp tager via sine europæiske netværk i Aprodev og Cifca endnu en gang fat i menneskerettighedssituationen i Honduras. Stadig flere jordbesættere i det nordlige Honduras i Aguan-området forfølges, lemlæstes, dræbes eller “forsvinder”. Mindst 30 er blevet dræbt det seneste år. I et brev til bl.a. EU beder organisationerne om, at drab og krænkelser i Honduras ikke forsvinder i glemslens mørke. EU har en handelsog samarbejdsaftale med Honduras og har derigennem mulighed for at påvirke udviklingen i landet.

Læs mere på www.nødhjælp.dk

For første gang i årtier har vi ikke et bredt flertal bag vores udviklingspolitik. Derfor kan det kommende valg få indflydelse på den førte politik.

Men lige meget hvilken regering vi får, så vil den være nødt til at forholde sig til den evaluering af dansk bistand, som OECD/DAC (Organisation for Economic Co-operation and Development/The Development Assistance Committee) kom med før sommerferien. Danmark får mange fine ord med på vejen i evalueringen. Det kan vi være glade og stolte ved.

Men OECD kommer også med nogle klare meldin­ ger, som politikerne må forholde sig til.

For det første noteres det, at Danmarks bistand nu for første gang siden 1983 er på vej ned under 0,8 procent. Og det er ekstra bekymrende, fordi regeringen gennem de sidste fire år har udhulet bistanden ved at føre udgifter, som burde ligge under integrationsministeriet, klimaministeriet og forsvarsministeriet, ind som en del af udviklingsbistanden. Med over 870 mio. kr. årligt fra ulandsbistanden overført til integration i Danmark er Danmark faktisk den største modtager af dansk udviklingsbistand.

For det andet er OECD bekymret for det skred, der sker væk fra en udviklingsdagsorden med fokus på fattigdomsbekæmpelse over mod en stadig større vægt på danske sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser.

Og for det tredje er der bekymring for den hurtige udfasning af 11 partnerlande og vægtforskydningen fra succesfuld dansk støtte til sektorer som uddannelse og sundhed over til en mere erhvervs­ orienteret støtte.

Der er grund til at lytte seriøst til OECD’s evalue­ ring. Jeg vil opfordre politikerne til i valgkampen også at fortælle os, hvad de vil gøre for at komme OECD’s kritik i møde.

5 4/11

Annika Aakjær er en bestemt dame. Hun har for eksempel bestemt, hvad hun ikke gider spilde sit liv med TEKST LASSE LINDHARDT JENSEN FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Vi er på spillestedet Gimle i Roskilde. Salen er så småt ved at blive fyldt med publikum. To teenagepiger står ved tøjstativet og lader fingrene glide igennem kjolerne, som dagens artist, singer-songwriteren Annika Aakjær, har sat til salg for at donere pengene til Folkekirkens Nødhjælp.

Kort efter dæmpes lyset. Sangeren Thomas Buttenschön, som Annika Aakjær er på fælles turne med, kommer ind og spiller et par numre, hvorefter hans kvindelige kollega entrerer i lyseblå kjole, guldleggings og med glitrende mørkeblåt pandebånd. Alene med sin guitar åbner hun med sangen ”Drømmenes Toilet” og en stemme, der spænder fra kraftfuld bas til den klareste lyse klang.

Satte sin garderobe til salg ”Det med tøjet handler både om, at jeg ved, tøjindustrien sviner så sindssygt meget. Og så vil jeg gerne opfordre til, at folk skal holde op med at gå op i mærkevarer og give for mange penge for et mærke. De skal stå mere ved sig selv og sige, de er gode nok, selvom de ikke har Levi’s bukser på.

Plus, at så får jeg ryddet op i mit skab,” griner Annika Aakjær, da jeg møder hende et par dage efter koncerten.

Hun fortæller, at ni ud af ti stykker af hendes eget tøj er genbrug - blandt andet fordi hun altid har haft svært ved at finde tøj, hun kunne lide i de rigtige butikker.

Spraymaler livet i egne farver ”Oven i det er jeg vokset op med en alenemor på kontanthjælp, så vi havde ikke så mange penge til tøj,” siger hun.

Mærketøj, kliker og tøsefnidder Som barn drømte Annika Aakjær om at spille teater. Men det passede ikke så godt ind i det nordjyske provinsmiljø i Vodskov, hvor man enten kunne spille fodbold eller håndbold. Generelt faldt den rødhårede pige lidt ved siden af sine jævn­ aldrende. ”Jeg ville ikke de samme ting. Jeg ville ikke være med i de her gruppe- og klikedannelser. Jeg ville

4/11 6

magasinet/portræt

ikke anerkende, at dem der var bedst til fodbold, dem så man op til. Jeg kunne meget hurtigt gennemskue, at de populære ikke var populære, fordi de var gode kammerater eller flinke. Det var, fordi de var bedst til fodbold eller gik i det dyreste tøj,” husker hun tilbage.

De personer, som Annika Aakjær derimod så op til, kunne mere end at gå i smart tøj. ”De var store mennesker og populære i kraft af, at de gjorde noget godt og var dygtige til det.”

Hvis nogen skulle smide en kommentar efter hendes røde hår og spraglede tøj, så kunne de bare gøre det. ”Jeg synes jo, jeg var den fedeste. Den klogeste og den dygtigste, og den der nok skulle nå længst. I verden. Så de kunne bare sige, hvad de ville,” griner hun. ”Det savner jeg nogle gange. Det er blevet lidt sværere at holde fast i det i dag,” siger hun og trækker let på smilebåndet.

Surfer på en bølge af had

Den behagelige elendighed

I Roskilde kommer Annika Aakjær efter en pause tilbage på scenen i en beigefarvet kjole med grønt bikini-print og med papegøjefjer i håret. Hun fortæller, at hun er stolt af sine sange – og særligt den næste, hun vil spille.

Den hedder ”Tyk” og handler om en kvinde, der gerne vil være tyk, fordi så vil kæresten tro, at hun er gravid og derfor ikke skride fra hende.

Sangen har på hjemmesiden ungmor.dk affødt et blogindlæg med spydige kommentarer, hvor den bliver udråbt til ’verdens dårligste sang’. ”Ni siders had på lyserødt papir med en baby lige ved siden af,” morer Annika Aakjær sig fra scenen og huer sig ikke det mindste ved indlægget. ”Noget af det mest fantastiske er at ride på en bølge af had. Lidt lige som Nik og Jay,” siger hun.

Men den 27-årige sangerinde har stadig selvtilliden i orden. Hun behøver ikke ophøje sig på bekostning af andres manglende evner.

Hvad mange i det danske samfund – i hendes øjne – til gengæld gør. ”Alt vi ser i fjernsynet handler om mødre, der ikke kan finde ud af at passe deres børn, folk der ikke kan finde ud af betale deres regninger, og folk der ikke kan finde ud af at tabe sig – og Paradise Hotel, hvor den, der kan være det største røvhul, vinder. Fordi så kan vi hævde os selv og sidde og synes, at vi er et bedre menneske end dem, der er i fjernsynet.

Samtidig mener Annika Aakjær, at man i alt for lille udstrækning hylder de dygtige. Man skal i hvert fald ikke selv råbe for højt om ens evner her i landet. ”Det er ligesom ikke okay at være helt exceptionel enestående til at gøre ét eller andet mere. Lige som det ikke er okay at ville være noget kæmpe stort og sige, at man vil være det.”

I det hele taget er elendigheden for nogle mere behagelig end det gode. Hun har engang oplevet folk rynke på næsen over en lottomillionær, der gav stort set hele sin gevinst til velgørende formål, fordi han allerede havde et vellønnet job, god pension og villa i Hellerup. ”Det er jo fordi, at når man laver en filantropisk gerning, så minder man andre om, hvor ringe de selv er til at gøre det,” siger hun.

En enspænder Annika Aakjær har altid skilt sig ud. Tiden i folkeskolen var derfor også til tider ensom. ”Vi var 21 i min klasse, og hvis der var gruppearbejde, så var det altid mig, der var alene,” siger hun. Men det var oftest Annika Aakjær selv, der meldte sig ud. Hun gad ikke pigefnidder og latterlige drillende drenge. ”Og så var jeg ligesom holdt udenfor. Men det gav egentlig meget fin mening. Det var ikke noget, jeg som sådan var vred over. Det var også rigtig hårdt, men føltes som noget, jeg selv havde valgt.”

I tillæg var Annika Aakjær i øvrigt enormt dårlig til gruppearbejde. ”Det er også derfor, jeg er solist. Jeg synes jo altid, jeg selv har ret. Og jeg gider ikke gå på kompromis. Med en del ting,” siger hun. ”Jeg har bare altid været meget en enspænder. Jeg er også enebarn og har svært ved at rette mig ind efter, hvad andre synes. Det har jeg vist stadigvæk.”

Jesus havde det svært På scenen står Annika Aakjær med sin guitar, der hænger i en rem af sammenbundne forskelligfarvede slør. I en monolog mellem to numre siger hun, at det var meget heldigt, hendes forældre ikke blev til en skid. For så behøvede hun heller ikke at blive til noget.

Hun fortæller, at hun ofte har brugt Jesus til at berolige sig med, når hun har overvejet, hvad hun kunne blive.

7 4/11

”For fanden, hvor må han have haft mindreværdskomplekser. Forestil jer, når Jesus har sagt ’Far! Se, jeg kan gå på vandet!’, hvorefter Gud har svaret: ’Det er mig, der har skabt vandet’,” imiterer hun med en dyb basstemme.

Blå bog

Kan ikke arbejde fra ni til fire Efter sin studentereksamen på Aalborghus Gymnasium har Annika Aakjær haft syv sabbatår. Hun har blandt andet arbejdet på fabrik, i børnehave og som gadehverver for Folkekirkens Nødhjælp og Naturfredningsforeningen, hvor hun også har arbejdet med at uddanne nye indsamlere. Men ikke længe ad gangen. ”Jeg kan ikke have et almindeligt arbejde. Jeg kan ikke arbejde fra ni til fire hver dag. Jeg har aldrig haft et arbejde mere end fire måneder ad gangen. Så har jeg altid sørget for at blive fyret eller selv sagt op, fordi ting hurtigt begynder at kede mig,” siger hun.

Sideløbende med de skiftende jobs har Annika ­Aakjær spillet amatørteater og selvfølgelig lavet musik. For to år siden blev hun som en af de første optaget på Musikkonservatoriets nye sangskriverskole. Hun vil gerne være med til at forme den nye uddannelse, der ifølge Annika Aakjær vil ændre sig adskillige gange i løbet af hendes tre år på skolen.

Men indtil videre er det mest en sidegeschäft. ”Konservatoriet har måske tredjeprioritet i mit liv.

Førsteprioriteten er, at jeg skal skrive sange og lave plader. Jeg skal gøre det, jeg har lyst til. Og så passer jeg konservatoriet, når det passer mig,” griner hun. ”Meningen med uddannelse er jo at få en karriere. Så det skal ikke bremses af skolen.”

4/11 8

Annika Aakjær, født 1982.

Singer-songwriter og skuespiller Studerende på sangskriveruddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium i København Opvokset i Vodskov i Nordjylland Sproglig student fra Aalborghus Gymnasium i 2002 Efter gymnasiet syv års sabbat, hvor hun havde job på fabrik, i børnehave og var gadehverver for Folkekirkens Nødhjælp og Naturfredningsforeningen Har udgivet to plader: ”Lille Filantrop” (2008) og ”Missionær” (2010)

ting end de fleste andre. Jeg tror, at rigtig mange mennesker har for travlt til at tænke sig om.”

Om fyrre år Indtil videre er det blevet til de to plader ”Lille Filantrop” (2008) og ”Missionær” (2010). I øjeblikket arbejder Annika Aakjær på sin tredje plade. Men ellers ved hun ikke, hvad fremtiden kommer til at stå på. På spørgsmålet om, hvordan hendes liv ser ud om fyrre år, svarer hun: ”Det vil jeg helst ikke tænke på. Det synes jeg ikke, der er nogen grund til.

Det er ligegyldigt. Det er der jo ikke nogen mennesker, der ved alligevel. Så det gider jeg ikke spille min tid med.”

Sat i verden for at skrive sange

Et særligt ekstranummer

Udover at Annika Aakjær ikke kan have et almindeligt arbejde, så er der en ganske simpel forklaring på, hvorfor hun er blevet sangerinde: ”Jeg mener jo, at jeg er sat i verden for at skrive sange, der forandrer. Og hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg ikke glad,” siger hun.

Derfor skriver nordjyden sange om livets små og store spørgsmål. Om manden, der beslutter sig for at tage sit eget liv foran et tog. Kvinden, der midt i elskov overvejer, om hun i det hele taget elsker sin mand. Og om at gå på toilet. Det har hun gjort så godt, at hun i 2009 blev nomineret til to steppeulve og vandt den ene som ”Årets håb”. I 2010 var hun også nomineret til P3 Guld i kategorien ”Talent”. ”Man skal male detaljer for folk, som de ikke ellers ser,” siger Annika Aakjær om sin sangskrivning. ”Fordi jeg skriver sange og ikke har en hverdag, der overmander mig, så har jeg tid til at tænke over flere

Tilbage i Roskilde lakker koncerten mod enden. Annika Aakjær takker et klappende publikum, inden hun går om bag scenen. Et par minutter senere kommer hun tilbage i salen i gul buksedragt, glimmerguldsko og med en fyraftensøl i hånden. Hun går over til stativet med tøj, hvor nogle teenagepiger har forsamlet sig. Et par kjoler bliver solgt, og pigerne går smilende derfra.

I salen sidder også tre midaldrende kvinder med en flaske hvidvin og skraldgriner, så tårerne løber ned af kinderne på dem. De skulle have været til koncerten, men var kommet til at se et gymnasieband ved siden af, som de troede var opvarmning. De nåede akkurat at høre hende sige ’tak for i aften’.

Annika Aakjær henter sin guitar, og midt på gulvet med en lille halvcirkel af mennesker omkring sig spiller hun albumtitelnummeret ’Lille Filantrop’. ”Det er så nemt at gøre, hva’ der blir’ sagt. Bare ta’ den hånd, du får rakt.

Det har jeg hørt så tit. Men det her liv er mit!

Så hver en filantrop, vågn op!

Glem dit horoskop, gi’ aldrig op!”

Det blev aftenens sidste velklingende ord.

Støt ældre kvinder i Malawi!

Hører du godt nok?

Få testet hørelsen helt gratis!

Hjælp os med at hjælpe ældre kvinder i Malawi

Ring på telefon 7070 2328

Hørecentrene a/s har indgået et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp gennem et projekt, hvor støtten går til at skabe bedre vilkår for ældre kvinder i Malawi. For hvert solgt høreapparat donerer Hørecentrene a/s kr. 50,- til dette projekt. Hjælp os dermed med at hjælpe andre, der har brug for det!

Få mest ud af livet! - også når det gælder din hørelse. I dag er høreapparater så veldesignede og avancerede, at de i langt de fleste tilfælde kan hjælpe dig med at høre bedre.

Vi kan kun anbefale, at du med omhu vælger, hvor du anskaffer dig høreapparater.

Hos Hørecentrene a/s får du: • Ingen ventetid • Egen ørelæge - ingen henvisning nødvendig • Gratis hørescreening • 4 års garanti, fri service og justeringer • 2 måneders returret • Høreapparater fra kr. 0,- ved brug af det offentlige tilskud.

Kontakt os på telefon 7070 2328 og få oplyst et hørecenter i nærheden af dig!

Tlf. 7070 2328 • www.hca.dk

tema/ældre frivillige

60

70

+ 0 8

Slip kræfterne løs

Ældre frivillige er gjort af et godt råstof. Eksperterne beskriver dem som driftige og fulde af dynamik.

Faktisk er de så fulde af energi, at de nærmest overhaler de unge.

TEKST EVA HØJRUP FOTO MORTEN LASSKOGEN

De står for indsamlinger. De passer genbrugsbutikker. De arrangerer søndagscafé, og de er besøgsvenner. Opgaverne er forskellige, men mønsteret er tydeligt: Flere og flere ældre arbejder som frivillige i foreninger og organisationer herhjemme. Én af dem er Åse Jørgensen fra Dyrlev ved Præstø.

Da hun fyldte 60 år, gik hun på efterløn efter at have været på arbejdsmarkedet i 44 år. Samtidig meldte hun sig som seniorfrivillig og rejste tre måneder til Kirgistan for at undervise ældre kirgisere i sund ernæring. Hun betalte selv rejsen og opholdet. ”Jeg var drevet af nysgerrighed og oplevelsestrang.

Jeg ville gerne have en udfordring og møde en anden kultur. Der skulle ske noget, og her var der en mulighed, der skulle prøves,” fortæller Åse Jørgensen, der er uddannet kok.

Op af otium-stolen Tallene og eksperterne bekræfter, at mange seniorer tænker som Åse. De nyeste tal stammer fra undersøgelsen ”Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981”. Undersøgelsen viser, at der i 1990 var 20 procent af de 60-69-årige, der arbejdede som frivillige. For mennesker over 70 var tallet syv procent.

18 år efter, i 2008, er det nu 38 procent af 60-69-årige, der arbejder som frivillige, og for 70+ er det nu knapt hver tredje, altså 27 procent, der arbejder frivilligt.

4/11 10

”Det er tydeligt, at de ældre ikke længere sætter sig i otiumstolen. Jeg kan kun gisne om hvorfor foreninger og organisationer så markant nu nyder godt af de ressourcer, der er hos efterlønnere og pensionister. Men det skyldes formentligt en tidlig tilbagetrækningsalder. Opmærksomheden på en sundere levevis kan også have været med til at trække de ældres frivillige indsats i vejret,” siger Lars Torpe, der er lektor på Aalborg Universitet og har stået for undersøgelsens afsnit om frivilligt arbejde.

Man er ikke gammel som 70-årig Ældre Sagens nye undersøgelse ”Fremtidsstudiet 2011 om Frivillige” bekræfter også tendensen. De ældre er i dag lige så aktive inden for det frivillige arbejde som de unge. Blandt de 50-74-årige arbejder cirka hver fjerde frivilligt, og blandt de 80-84-årige drejer det sig om hver syvende. ”Det skyldes, at folk oppe i årene er meget friske, både fysisk og socialt. I dag er man ikke gammel som 70-årig. For i dag er en 70-årig både fysisk og socialt på højde med en 60-årig for 20 år siden, så der er masser af krudt i de ældre. Derudover er der mange, der er enlige, og de får et netværk ved at være frivillig,” siger Finn Brændgaard, der er leder af frivillighedsafdelingen i Ældre Sagen, som huser omkring 11.000 frivillige.

Kæmper for en sag Det er først og fremmest de idé-betonede foreninger og organisationer, der har oplevet en markant fremgang i antallet af frivillige.

Det er ”sagen”, der tiltrækker de ældre til at udføre frivilligt arbejde. ­U-lande, menneskerettigheder, det sociale område, miljø og dyrevelfærd står højt på de frivilliges dagsorden, viser undersøgelsen ”Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981”. De værdipolitiske temaer fylder meget på danskernes dagsorden. ”Det er de immaterielle værdier, der er i højsædet nu. Vi har omtanke i vores forbrug, og i vores levevis i det hele taget, og det er fællesskabet, der dominerer. Vi bevæger os i dag fra at være individorienterede til fællesskabsorienterede, og det er på et ligeså højt niveau som i 1970´erne, blot på en helt anden måde. I 70´erne sagde vi nej tak til atomkraft, i dag siger vi nej tak til C02,” fortæller Kirsten Poulsen, der er direktør i Firstmove, en virksomhed, der identificerer fremtidig markedsadfærd og muligheder.

Rift om seniorerne Så de organisationer og foreninger, der kan tilbyde de frivillige en mulighed for at handle og gøre noget for andre, at bidrage til en bedre verden og at yde omsorg, er de organisationer, der ”scorer” de ældre frivillige. For der er rift om dem: ”Vi kan tydeligt mærke, at de ældre får mange tilbud om at blive frivillige fra mange forskellige organisationer, så vi er i skarp konkurrence,” fortæller landskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp, Lennart Skov-Hansen.

Torben Banke, 86 år, indsamlingsleder i Svanninge Sogn ved fåborg gennem mange år og ejer af en juletræsplantage.

trækongen på fyn Jeg har altid brændt for sagen, jeg er et kristent menneske og vil gerne hjælpe min næste, vi lever over evne i Danmark, mens folk dør af sult andre steder.

Kristian Kaptain, 86 år, indsamlingsleder i Sønder Tranders Sogn, Aalborg

Kaptajnen

Man behøver ikke at få noget for at give noget, og jeg oplever en stor glæde i at give og være med til at organisere, at andre er med.

Folkekirkens Nødhjælp gør et godt stykke arbejde, der ikke ellers ville blive gjort.

Kirsten Lieberkind, 87 år, har været frivillig i Folkekirkens Nødhjælp siden 1999. Er aktiv i genbrugsbutikken i Skibby og var indsamlingsleder ved sogneindsamlingen i 2011.

fru lieberkind

Da jeg blev enke og opgav mit hus, oplevede jeg, at jeg stadig havde meget energi tilbage. Folkekirkens Nødhjælp gør et godt stykke arbejde og bruger pengene fornuftigt.

Jeg får også et netværk gennem det frivillige arbejde.

11 4/11

tema/3 skarpe

Lars René Petersen national chef i Folkekirkens Nødhjælp

Ældre frivillige er langt mere loyale end de unge, siger Lars René Petersen, national chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Hvilke tanker gør du dig om at tiltrække frivillige seniorer?

I Folkekirkens Nødhjælp har vi meget fokus på gruppen af seniorer, og de udgør en meget stor ressource.

Derfor har vi også et målrettet fokus på rekruttering af seniorer og efterspørger de kompetencer, som ældre frivillige har. Samtidig er vi bevidste om, at en styrke ved de ældre frivillige er deres stabilitet.

Hvordan sikrer Folkekirkens Nødhjælp, at seniorerne får tilbudt meningsfyldt frivilligt arbejde?

Vi efterspørger de kompetencer, de har, og tilbyder dem relevante og meningsfulde opgaver. Jeg ser et stort gensidigt udbytte i samarbejdet. Ældre frivillige er tiltrukket af det værdibaserede arbejde, Folkekirkens Nødhjælp udfører, og for os har de ældre frivillige en uvurderlig livserfaring og faglige kompetencer.

Konkret har vi mange ældre frivillige i Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker. Her er de ældre frivillige en vigtig ressource, for de kan lægge en frivillig indsats om dagen, hvor butikkerne er åbne, i modsætning til andre, der skal passe studier og arbejde. Samtidig er koblingen mellem arbejdet i genbrugsbutikkerne og det internationale humanitære arbejde, som butikkerne samler ind til, meget meningsfuld for ældre frivillige.

Hvordan fastholder Folkekirkens Nødhjælp ældre frivillige?

Folkekirkens Nødhjælp har en række aktiviteter, der er direkte målrettet de ældre. Det er eksempelvis Operation Bedstehjælp, hvor frivillige ældre i Danmark yder en indsats for at skabe bedre vilkår for ældre udsatte i Kirgistan og Malawi.

Det er vigtigt at anerkende, at unge frivillige ofte shopper rundt mellem organisationerne, mens vi oplever en langt større grad af organisationsloyalitet blandt de ældre frivillige. Begge typer af frivillige er lige vigtige for os. Vi ser styrkerne hos begge grupper, og vi ved, at de hver især har behov for noget forskelligt fra os som organisation.

4/11 12

60

70

+ 0 8

I Folkekirkens Nødhjælp har man oprettet et seniornetværk, og det var netop via det netværk, at Åse Jørgensen kom ind i arbejdet for Kirgistan. Seniornetværket, der blandt andet samler ind til ældre i Kirgistan og Malawi, har p.t. 27 medlemmer. ”Netværket tæller bl.a. sygeplejersker, skolelærere, læger og agro­ nomer, og de er ofte offentlige ansatte. De fleste er på efterløn eller pension. De har en passion for Folkekirkens Nødhjælps arbejde og vil gøre en indsats. De melder sig fra hele landet, men den geografiske afstand er en udfordring, så vi vil nu oprette et netværk på ét af de sociale medier, så gruppen kan kommunikere med hinanden,” siger Lennart Skov-Hansen.

For Åse Jørgensens vedkommende har det frivillige arbejde for Kirgistan grebet om sig. I foråret 2011 blev hun indsamlingsleder ved sogneindsamlingen i Præstø. Hun blev også opfordret til at smøre madpakker til pantsamlerne på Roskilde Festival. ”Når medarbejderne i Folkekirkens Nødhjælp siger, at de mangler en hjælpende hånd, så stiller jeg op, og der kommer altid spændende oplevelser ud af det,” fortæller Åse Jørgensen.

Netværk er vigtige Spørgsmålet er, om organisationerne er gearet til at gøre noget særligt for de ældre og indstillet på at undersøge, hvad der skal til for at tiltrække dem. ”Det er de langt hen ad vejen. Organisationerne skal give seniorerne mulighed for at skabe netværk med hinanden. Genbrugsbutikkerne er utrolige gode, for de fungerer som samlingssteder. Hos Ældre Sagen ser vi netværket i vores Søndagscafeer. Så hvis organisationerne virkelig vil have fat i de ældre, så skal de sørge for, at de kan mødes og være sociale. Nettet og web er for mange ældre fremmedartet, men der er efterhånden en del seniorer, der kan, og de kan mødes i nogle fora á la Facebook,” siger Finn Brændgaard.

Karakteristik af en frivillig

Det ligger altså i vores tidsånd at være frivillige. I Ældre Sagens undersøgelse har man set på, hvad det er, der motiverer de ældre fri­ villige. Faktorerne er interesse for sagen, muligheden for et socialt fællesskab, at gøre en forskel, at være aktiv i sit lokalområde og bruge sine kompetencer. ”Når man er frivillig, er man noget. Man yder noget, og man er ikke kun “nyder”. Man føler, at man gør noget samfundsmæssigt godt.

Det er tilfredsstillende, at man kan opleve sig selv som en styrke og ikke en byrde. Det kan ældre godt lide. Det ligger i opdragelsen,” siger Finn Brændgaard.

Samtidig viser det sig, at de frivillige er meget vedholdende i deres frivillige arbejde. Er de først kommet ind, så bliver de, hvis man passer godt på dem.

Men udover lysten til at yde og gøre noget for andre, så er der også stadig en individuel grund til at lave frivilligt arbejde. ”Vi vil stadig gerne iscenesætte os selv. Vi vil gerne vise vores omgivel­ ser, at vi gerne vil gøre noget for andre. For det er ‘en god historie’. Her er de unge og de ældre helt ens i deres adfærd,” siger Kirsten Poulsen.

tema/ældre frivillige Stabile og strategiske Folkekirkens Nødhjælp kan tælle over 28.000 frivillige, hvor sogneindsamlingen er den begivenhed, der tiltrækker det største antal frivillige. ”En stor del af vores indsamlingsledere er ældre. De har overskud og tid til at varetage jobbet. Blandt indsamlerne er der, særligt ude i provinsen, rigtig mange ældre,” fortæller leder af sogneindsamlingen, Ulrik Bjørn.

Blandt de 3.400 frivillige i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker er alle stort set seniorer. ”De er fyldt med ideer og engagerede. Nogle kommer troligt og passer butikken på deres faste ugedag år efter år, uanset om de er syge eller ej. Andre kommer med ideer til, hvordan vi kan optimere driften og blive mere effektive,” fortæller leder af genbrug, Rikke Hovgaard Lorentzen.

Så de ansatte i Folkekirkens Nødhjælp er ikke i tvivl, når man beder dem om en beskrivelse af, hvad de ældre frivillige kan give organisationen.

”De ældre bidrager langt mere til vores organisation end de unge. De har en anden måde at gøre tingene på. De er stabile og strategisk tænkende. De bliver ikke rystet over, at vi får dårlig presse på eksempelvis ‘Giv en ged’. De ved godt, hvilke værdier de har. De er en meget stor styrke for vores organisation,” siger Ulrik Bjørn.

Fremtidsforsker-øjnene ser det samme: ”De ældre er mere unge i hovedet, end de unge nogle gange er. Det er ikke de unge, der er førende og finder på nyt og er innovative. Den gælder ikke længere. Mennesker over 50 har friheden, de er ikke bundet op af børn. De sprudler af dynamik og er driftige,” fortæller Kirsten Poulsen. Åse Jørgensen glæder sig over de pæne ord. ”Det er da dejligt at vide, at vi i kraft af vores lange livserfaring kan være med til at gøre noget, og at det er værdsat. Det er flotte ord, som varmer,” siger hun.

Meld dig som frivillig på www.nødhjælp.dk/frivillig

operationbedstehjælp www.noedhjaelp.dk/operationbedstehjaelp

Folkekirkens Nødhjælp inviterer i efteråret til Operation Bedstehjælp Vi opfordrer til, at foreninger, kirker og ældregrupper mødes til et spændende og meningsfuldt arrangement, der samtidig hjælper ældre i Kirgistan og Malawi. Det kan evt. tilrettelægges omkring FN’s Ældredag den 1.oktober, som mange gerne vil markere.

malawi

n

ta kirgis

ældrpeer l hjæd æl re!

Vi leverer efter ønske  Gode ideer til et efterårsarrangement Spilleplader til Bedste Bingo  DVD med tale “Landet i billeder, historie og portrætter” (5 min.)  Foredrag eller oplæg om lande, projekter og Operation Bedstehjælp

Lad os vide, at I er med - og få selv mere at vide på www.noedhjaelp.dk/operationbedstehjaelp Kontakt Folkekirkens Nødhjælp og spørg efter landskonsulent Lennart Skov-Hansen, telefon 33 15 28 00, lsh@dca.dk Folkekirkens Nødhjælp annoncerer Jeres arrangement på www.noedhjaelp.dK

13 4/11

60

tema/xxxxxxxxxxx

70

+ 0 8

tema/ældre frivillige

Ud af ensomheden

Aktive ældre i Kirgistan er i høj kurs. De er krumtappen i selvhjælpsgrupper, der hjælper ældre ud af fattigdom og ensomhed.

TEKST JUTTA WEINKOUFF FOTO HELLE BRIEGHEL BAVNHØJ

Guljamal Jarashova forsøger leende at få hold på en livlig gedebuk, så der kan blive taget et billede. Bukken har Guljamal Jarashova fået gennem det danske Projekt Bedstehjælp.

Guljamal er formand for en selvhjælpsgruppe for 14 ældre i landsbyen Chui syd for hovedstaden Bishkek. I 2010 fik gruppen støtte fra Projekt Bedstehjælp. Halvdelen af pengene blev brugt på at sikre de svageste medlemmer mad og varme hen over vinteren. Den anden halvdel investerede gruppen i geder. Guljamal har fået tre; to hunner og en lille buk.

Han er endnu ikke gammel nok til at opfylde sine forpligtelser, men Guljamal ser frem til en ekstra indtægt, når der kommer kid.

Guljamal Jarashova er 58 år, rask og rørig og fuld af energi. Mennesker som Guljamal er nøglepersoner, når den kirgisiske organisation RCE [Ressource Centre for Elderly] sammensætter selvhjælpsgrupper blandt fattige ældre. I en selvhjælpsgruppe skal halvdelen af medlemmerne helst være aktive folk, der kan et håndværk og gerne lærer fra sig. Den anden halvdel kan så være ældre med behov for hjælp.

Rydder op efter Sovjettiden RCE har arbejdet på at forbedre ældres vilkår, siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 sendte det kirgisiske samfund ud på en voldsom økonomisk og social nedtur. Af en befolkning på fem millioner er en million – de unge og arbejdsdygtige – rejst til udlandet for at finde arbejde. Titusinder af gamle sidder alene tilbage i affolkede landsbyer med pensioner, man hverken kan leve eller dø af.

RCE har etableret 127 selvhjælpsgrupper blandt fattige ældre. Grupperne får inspiration og støtte til små indkomstskabende aktiviteter og undervisning i alt fra ældregymnastik og til, hvordan baghaven kan bruges til afgrøder eller dyrehold. RCE tilbyder også gratis retshjælp og psykologbistand til medlemmerne.

I landsbyen Ivanovka mødes gruppen ”Håb om bedring” hjemme hos et af medlemmerne.

De har også fået støtte af Projekt Bedstehjælp og brugt pengene på nåle og filt, så de kan sy traditionelle tæpper, tøfler og hatte. Varerne sælges, og gruppens håndarbejde er blevet så berømt, at unge piger bestiller deres traditionelle brudeudstyr hos gruppen.

Men først spiser man sammen. De ældste slår sig ned i sofaen, resten sidder på vatterede måtter rundt om det lave sofabord, hvor der er disket op med friskbagte, runde brød og skåle med marmelade, honning og kefir, som alle dypper i. Efter måltidet tager kvinderne fat på håndarbejdet, mens snakken går.

En ny familie Gruppen bliver en slags udvidet familie. Man arbejder sammen efter evne, hygger sig og tager sig af hinanden. De ældre, hvis børn er taget til udlandet, har igen et fællesskab. Og for nogle af de fattigste er gruppen et værn mod den ultimative frygt: At dø alene og ikke kunne komme ordentligt i jorden. Da et af gruppens medlemmer for nylig døde, var det selvhjælpsgruppen, der arrangerede og betalte størstedelen af udgifterne til begravelsen.

4/11 14

honduras

RCE

Ressourcecenter for ældre [Ressource Centre for Elderly] har arbejdet på at forbedre ældres vilkår siden 1991, dels ved at oprette selvhjælpsgrupper og dels ved politisk ­arbejde. RCE’s arbejde er så velanskrevet, at det kirgisiske socialministerium ofte bruger organisationen som eksperter. Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet sammen med RCE siden 1996

”Vi er jo gamle, vi har for højt blodtryk og alle mulige andre forkrænkeligheder, så gruppen er ikke noget produktionsapparat.

Vi arbejder, når vi har tid og hygger os med det. Det vigtigste er at komme sammen og snakke,” siger Raira Kochkenova på 76 år med et glimt i øjet.

Midt i de mange rynkede ansigter lyser Aida Nurdinovas glatte, unge ansigt op. Aida er 29 år, arbejdsløs og dygtig til filtarbejde. Da Aida fandt ud af, hvordan grupperne sammensættes, bad hun om at komme med som en af de ressourcestærke. ”Hvad skal man gøre, når der ikke er noget arbejde at få?” spørger Aida Nurdinova. Hun og hendes familie lever af at sælge mælk fra koen, dyrke grøntsager i haven og af det daglejerarbejde, de somme tider kan få hos nogen af de større bønder.

Men fast arbejde finder man ikke længere i området. Den lokale fabrik kunne ikke klare overgangen fra Sovjet-økonomi til markedsøkonomi og lukkede for mange år siden.

De ældre er henrykte for at have Aida i gruppen. Hun laver de mange ting, der er tunge for de gamle, og hun lyser af omsorg og respekt for de ældre.

Fald fra tinderne Og de ældre kvinder i gruppen er ikke hvem som helst. Det er kvinder, der i sovjettiden havde høje stillinger; én var kulturattache og tog til konferencer i Moskva flere gange om året, en anden var hovedbibliotekar, en tredje direktør for det lokale slagteri, som for længst er lukket. De længes alle tilbage til sovjettiden. ”Vist var der da ting, der kunne kritiseres – men der var lov og orden, gratis goder og ordentlig pension. Pensionen var så høj, at man kunne hjælpe sine børn økonomisk og måske tage på sanatorium for sine svageligheder i ny og næ,” siger Raina Kochkenova, den tidligere kulturattache.

Nu sidder hun med en månedlig pension på omkring 2.000 kirgisiske som [ca. 227 kroner], som lige rækker til en sæk mel, en liter olie og to kilo sukker. Pensionen skal også række til medicin, briller, tøj – og kul til den lange, kolde vinter, hvor temperaturen kan falde til minus 30-40 grader. Alt efter boligens størrelse koster det mindst 8.000 [ca. 900 kroner] at købe og få bragt kul til fyringssæsonen. De stigende fødevarepriser truer med at vælte de gamles udsultede budgetter. Livet er hårdt og glæderne få. Selvhjælpsgruppen er afgjort en af glæderne. ”Og vi giver ikke op! Vi holder sammen, og vi håber på, at det ender godt,” erklærer Raina Kochkenova. Resten af gruppen nikker bekræftende.

Vær med til at hjælpe ældre i Kirgistan og Malawi.

Kontakt leder af Operation Bedstehjælp Lennart Skov-Hansen på lsh@dca.dk eller 33 15 28 00.

15 4/11

magasinet/verdensvarer

Drømmebilen Børnene i Madagaskars hovedstad, Antananarivo, havde ingen forældre, som kunne købe legetøj til dem. Derfor begyndte de at lave modeller af bilerne fra deres drømme.

Med snilde fingre og fantasifulde hoveder blev gamle blikdåser, skrald og genbrugsmaterialer forvandlet til de biler, som de drømte om selv at køre i.

En dag fik organisationen Mahafaly øjnene op for de små håndlavede blikbiler. De satte en produktion i gang, hvor både unge og voksne kunne lave biler, der hver især afspejlede den enkelte håndværkers kreativitet. Som betaling fik de lønninger højere end gennemsnittet, rentefrie lån, forudbetaling og tidsubegrænsede kontrakter. I dag er foretagendet en stor succes.

Mahafaly støtter ngo’en Manda og foreningen Zaza Faly, der i samarbejde driver et center og to uddannelsesworkshops i Antananarivo til integration af gadens børn og unge. Her får de et fast holdepunkt, sund mad, gratis lægehjælp og muligheden for at få en uddannelse i træskærearbejde eller kunsthåndværk.

TEKST LASSE LINDHARDT JENSEN FOTO MIKE KOLLÖFFEL

Pris Bilerne koster 120 kroner stykket Kan købes i butik Fisk Skt. Peders Stræde 1 1453 København K telefon 33 15 28 01 fisk@dca.dk Åbent Mandag - fredag 10:00 - 18:00 Lørdag 12:00 - 16:00

4/11 16

magasinet/klumme af Tina Hansen Dekoratør-chef fra Bilka i Vejle, vandt en intern konkurrence, kom til Malawi og fik en øjenåbner

Fordi vi kan og bør Wauw!

Det var mit første indtryk af Malawi.

Smukt og frodigt, så der ud, da vi ankom i slutningen af regntiden i marts. Det er svært at forestille sig, at dette frodige, grønne land er et af verdens fattigste.

Men et par måneder senere har solen svedet alt af, og så skal årets høst række til maj næste år.

Selvom vi blev taget imod som højtærede gæster rundt i landsbyerne, kunne vi tydeligt se fattigdommen. Vi blev budt landsbyens eneste stole, man havde slagtet en høne og forberedt et festmåltid til os. Men det var faktisk rigtigt svært at sidde og spise denne mad, som man for øvrigt er meget uhøflig, hvis man afslår, velvidende, at der uden for står 150 meget sultne børn, der ikke har fået kød i rigtig lang tid.

For landsbyboerne starter dagen tidligt.

De skal gå langt for at hente vand, komme i skole, købe ind på markedet og ikke mindst hvis de får brug for læge eller medicin. I en af de landsbyer vi besøgte,

viste de stolt en hjemmelavet cykelbåre frem. Denne var hovedsageligt lavet til at transportere fødende kvinder til nærmeste sundhedscenter. Men efter at have kørt de 10 km ud til landsbyen ad nærmest ufremkommelige lerede veje i store komfor­ table 4-hjulstrækkere, tør jeg end ikke forestille mig turen i den stål-anhænger – og så med veer!

Dårlig adgang til behandling og medicin er skyld i, at hvert femte barn dør, inden det fylder fem år.

Hver dag dør 16 kvinder i barselsseng i Malawi. Jeg besøgte flere sundhedscentre, hvor jeg fik mulighed for at tale med patienterne. Jeg talte med en kvinde, der havde gået halvanden time med stærke veer for at føde sit barn under trygge forhold på et sundhedscenter. Ligeledes talte jeg med en ung hivsmittet mor på 28 år, der ventede sit femte barn.

Denne kvinde var gået til sundheds­centeret en uge før termin, for at være sikker på at kunne føde sit barn med kompetent hjælp og med mindst risiko for smittefare.

Baggrunden for min tur til Malawi er et samarbej­de mellem Bilka og Folkekirkens Nødhjælp om at samle penge ind til to sundheds­centre i Malawi. De to varehuse, der samlede flest penge ind per medarbejder, havde trukket lod blandt de indsamlende medarbejdere om en studierejse til Malawi, som Bilka betalte.

Jeg var heldig. Og min næste indsamling skal hedde: Fordi vi kan og bør – og fordi det hjælper!

Hver dag dør 16 kvinder i barselsseng i Malawi

17 4/11

magasinet/honduras Fattige jordbesættere har i løbet af ti år forvandlet et gammelt militært øvelsesområde i nordlige Honduras til en velfungerende landsby.

Men der kæmpes stadig om hver en hektar jord, og det er blodigt indimellem.

TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN foto marie n. hastrup

De rykkede ind på det gamle militære øvelsesområde i Aguan-dalen i nattens mulm og mørke. De var 540 familier. Og de havde det til fælles, at de kun ejede de pakkenelliker, der kunne være på ryggen af en hest.

Men de var opsatte på at få jord under neglene. De var velorganiserede, og de blev jordbesættere, fordi de havde hørt om regeringens løfter om en jordreform til gavn for titusinder af jordløse familier.

“Stemningen var meget anspændt, da vi rykkede ind i området. Kvægfarmerne skød efter os. Men jeg var ikke spor bange, for vi var mange og troede på, at det ville lykkes for os.”

Sådan fortalte en af jordbesætterne, Oviedo Ramirez, da jeg besøgte Aguan-dalen i 2002 udsendt for Folkekirkens Nødhjælp. Dengang for at berette om, hvad pengene fra sogneindsamlingen i Danmark blandt andet skulle gå til det år; nemlig at forbedre de fattiges og de oprindelige befolkningsgruppers rettigheder og adgang til jord i Honduras.

En landsby ser dagens lys Knapt ti senere er jeg vendt tilbage til Aguan-dalen og det gamle jordbesætterområde, der er forvandlet totalt.

Dengang boede størstedelen af de 540 familier i små hytter opført i al hast, i en hed dalsænkning, som regntiden forvandlede til et mudder- og malariahelvede. Flere hundrede kvinder måtte deles om en primitiv brønd og vandhane, hvor de stod i kø for at hente vand i spande.

Men væk er de primitivt sammentømrede hytter med palmebladstage. Familierne har bygget huse – nogle af sten eller cement og med bliktage, og der er rindende vand i mange af husene.

Det gamle militære øvelsesområde, hvor de 540 familier slog sig ned som jordbesættere natten mellem den 14. og 15. maj i 1999, er forvandlet til landsbyen Guadalupe Carney.

Nu placeret på et højere liggende område på den anden side af hovedlandevejen mod kysten, så oversvømmelser og malariamyg kan undgås. Og nu med en skole og et forsamlingshus, som landsbybeboerne selv har opført.

Kampen om hektarerne “Vi har igennem de seneste ti år kæmpet for hver en centimeter jord her. Mange af os har fået skøder på, at vi ejer jorden. Men vi mangler stadig en fjerdedel af de jorder, som regeringen og Det Nationale Landbrugsinstitut, INA, har lovet familierne her i landsbyen,” fortæller Donaldo Aguilar.

Donaldos familie har ligesom en del af de øvrige indbyggere i landsbyen fået jorder uden for landsbyen. Mens vi taler sammen, henter nogle af Donaldos landsbyfæller ‘el título definitivo de propiedad’ - det ­eftertragtede jordskøde, der med de ægte underskrifter og stempler fra INA dokumenterer, hvem, der ejer jorden.

4/11 18

Fortalerarbejde lykkes “Vi har igennem de seneste ti år kæmpet for hver en centimeter jord her,” siger Donaldo Aguilar.

Det er lykkedes i alt 4.500 familier – herunder familierne i Guadalupe Carney – at få retmæssige skøder på deres jorder i CREM-området.

Det Nationale Landbrugsinstitut, INA, overtog området med det formål at udstykke de i alt 5.724 hektarer jord til jordløse småbønder, der skulle afbetale staten over en vis årrække. Men borgmesteren i Trujillo, hovedbyen i Aguan-området, solgte en del af jorderne ulovligt til kvæg- og godsejere. Siden har disse tilegnet sig endnu flere hektarer jord ved afpresning og bestikkelse. MCA og de andre bondebevægelser i Aguan-området kræver, som den oprindelige jordreform tilskikkede det, at samtlige 5.724 hektarer jord fra det gamle CREM overdrages til jordløse familier.

“Problemet er, at Miguel Facusseé, der er den største jordejer og Honduras’ rigeste mand, ikke vil aflevere nogle af de jorder tilbage til staten, som han ulovligt har tilegnet sig. Selvom vi har fået en domstolsafgørelse, der siger, at INA har ret til at udstykke jorderne til os, så gør han alt for at holde på de jorder,” siger Donaldo Aguilar.

Tålmodigt fortalerarbejde Familierne i Guadalupe Carney fik dengang de var jordbesættere hjælp til at begynde en ny tilværelse i Aguan-dalen. Det fik de fra Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartnere i den katolske kirkes sociale arbejde, Bondebevægelsen i Aguan, MCA, og den lokale organisation Popol Na Tun. Og de fik støtte til fortalerarbejdet med at få en dialog med INA for at få regeringen til at opfylde løfterne om jord til de fattigste.

Sidstnævnte arbejde med at tale de fattiges rettigheder til jord i Honduras er en sejtrækker og et arbejde, der kræver mange års støtte – også fremover.

Det forudser Gilberto Ríos fra FIAN Honduras, en samarbejdspartner, der arbejder for at støtte de fattige i retten til mad og til jord.

“Historisk set så er det kun lykkedes at gennemføre landbrugsog jordreformer, når småbønderne selv har presset på. Og der følger altid vold, overgreb og dræbte med i konflikten om jord,” siger Gilberto Ríos.

Voldelig konflikt De seneste ti år i Aguan-dalen har nemlig ikke kun været båret af dialog og fremgang. Tilbageslag, trusler og også et voksende antal drab, som myndighederne intet gør for at efterforske, hører også med i den standende konflikt. I perioden fra januar 2010 til sommeren 2011 er mindst 30 småbønder og repræsentanter fra lokale organisationer blevet dræbt i Aguan-området.

I både Guadalupe Carney, i tilstødende landsbyer og i nye jordbesætterområder, der er skudt op inde i de store oliepalmeplantager, er indbyggerne blevet beskudt, mishandlet eller dræbt.

Også politi og militær har været sat ind mod dem ved flere lejligheder, hvor de lokale bondebevægelser har aktioneret for at holde myndighederne fast på deres løfter om jord til de fattige.

“Aguan-konflikten er jo gammel. Men statskuppet i 2009 har været med til at stadfæste den herskende elite og de riges frie adgang til at bruge militær, politi og myndigheder som deres instrumenter på en meget mere direkte facon, end vi tidligere har set det.” Sådan siger Mariana Rios. Hun er koordinator for den sandhedskommission, der indsamler dokumentation for overgreb på menneskerettighederne efter statskuppet i 2009 i Honduras. Sandhedskommissionens arbejde støttes af Folkekirkens Nødhjælp.

Konflikten i Aguan er nu blevet en direkte konflikt imellem jordejere og jordbesættere. Imellem Miguel Facusseé og hans private lejehær og så småbønderne,” slutter Mariana Rios.

Sådan hjælper vi Omkring 200.000 familier ude på landet i Honduras har ingen jord eller kun et lille jordlod til at overleve på.

En stor del af dem lever for under en dollar om dagen.

Folkekirkens Nødhjælp støtter FIAN Honduras og andre organisationer, der arbejder med de fattiges rettigheder til jord og til at få mad på bordet.

Læs mere på www.nødhjælp.dk/honduras.

Støt vores arbejde med at give de fattige en stemme, brug girokortet på bagsiden

19 4/11

maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne De forfølges, de trues, og de fængsles og mishandles; alt sammen på grund af deres musik. Cd’en ”Listen to the Banned” samler musik og sange fra forskellige hjørner i verden, hvor kunstnere kæmper for demokrati og retten til frit at udtrykke sig. Den internationale organisation Freemuse, der støtter musikeres ytringsfrihed, og norskfødte Deeyah står bag cd-udgivelsen.

Et lille hæfte i coveret fortæller på engelsk om den enkelte musikers og sangers historie og kamp for frihed.

Via www.freemuse.org kan du købe/downloade enkeltnumre eller hele cd’en ”Listen to the Banned”.

Pris 105 kroner + forsendelse

Niels Pedersen

Freelancejournalist med musik, mode og kultur som speciale

Man kan ikke binde ånd

Martin Rosenkilde

Folkekirkens Nødhjælps rådgiver i demokrati og god regeringsførelse

Musikere med mod og vilje

Der var musik i luften, da demonstranterne indtog TahrirDe synger om diaspora, om nye nationale forfatninger som pladsen i Cairo tidligere i år. Mange af aktivisterne sang aldrig blev til noget, om retten til frihed, til ytringsfrihed ”Rayes Lebled” af den tunesiske rapper El Général – og håbet om et mere demokratisk samfund. De er musi­ ­kendingsmelodien for det nordafrikanske oprør. kere fra alle egne af verden med én ting fælles, de har alle På den måde fulgte den folkelige opstand et mønster, personlige erfaringer med at få censureret deres musik. man har set mange gange gennem historien: Musik er et Flere er blevet forfulgt eller direkte truet på livet. stærkt våben og kan udfordre undertrykkende regimer på Som titlen afslører giver ”Listen to the Banned” en unik en subtil måde, der er svær at kontrollere med censur eller mulighed for at høre 14 kunstnere, der er forbudte og bøllebank. censurerede i deres egne lande. Du kan f.eks. høre den Hjemme i Tunesien røg El Général godt nok i fængsel i en stærkt kontroversielle sang ”Constipated Constitution” periode, men ånden i sangen kan ikke bindes og den fortfra Cameroun. Den beskriver Camerouns grundlov som satte kamp for mere frihed. anti-demokratisk. Sangens forfatter La”Listen To The Banned” er en samling af piro De Mbanga blev fængslet på grund den slags historier. Det er musik fra kendaf sangen. Eller sangen, der sendte Marte brændpunkter som Elfenbenskysten, cel Khalife fra Libanon direkte i retten i Afghanistan, Sudan og Tyrkiet spillet og Beirut, anklaget for blasfemi. Og du kan sunget af kunstnere, som er på kollisions­ Musik er et stærkt våben og høre Tiken Jah Fakoly’s kontroversielle kurs med diktatorer, præster eller etniske kan udfordre undertrykkende opfordring til korrupte ledere om at forgrupperinger. Musikalsk er albummet i sin lade magten i Elfenbenskysten. regimer på en subtil måde natur et kludetæppe, og der er langt fra Musikerne taler om undertrykte lokalbeniels pedersen Mahsa Vahdats drømmende iranske klange folkninger og demokratiske kræfter, som til ivorianske Fadal Deys lade reggae i proønsker forandring. Om at alle mænd og testsangen ”Non Au Racisme”. kvinder har ret til at deltage ligeværdigt i deres samfund, Skal man købe cd’en af andre end solidariske årsager, må om basale menneskerettigheder. det være for at opleve Kamilya Jubran, en palæstinensisk Det kræver mod og vilje, og aftvinger respekt fra os ansangerinde med israelsk pas. Hendes ”Al Shatte’ A Akhar” dre for de kunstnere, som vover pelsen, fordi de tror på mikser elegant moderne elektronisk lyd med traditionel en fri offentlig debat. Fordi de tror på, at enkeltpersoner oud (musikinstrument, red.), og alene tonen i stemmen kan være med til at udvide rammerne for et kommende afslører, at her er mere på spil end en hitlisteplacering. demokratisk samfund.

4/11 20

Mikkel Jakobsen jazzpianist

Fra iranske sletter til afrikansk Motown Inden jeg lyttede til cd’en ”Listen to the Banned”, var jeg meget nysgerrig. Når jeg har lyttet til mellemøstlig eller asiatisk musik, har jeg nemlig ofte fået indtryk af en meget traditionel og til tider konservativ musik inden for dets egne rammer.

Men cd’en afkræfter den forestilling i nogle tilfælde som f.eks. i sangen “Al Shatte’ Al Akhar”. Her er sangen blevet blended med dyster elektro. Eller live-optagelsen på sporet “Regreso” fra det vestlige Sahara, hvor klassiske instrumenter er blandet med saxofon og vestlige harmonier, der sniger sig ind.

Generelt på pladen er der gode vokaler, og nogle af dem er virkelig smukke. Det første nummer er f.eks en smuk og inderlig ballade. En gribende kvindestemme synger måske om tabt kærlighed? Jeg får associationer til panoramaer af åbne golde sletter. Musikken er drømmende med klassiske instrumenter med et baggrundstæppe af synthesizer flyde-lyde, uden at det bliver smagløst.

Andre numre bliver for folkelige eller direkte platte i udtrykket. Som “Non Au Racisme”, der nærmest er en slags afrikansk shubidua reggae.

Dér, hvor musikken bliver spændende er, hvor der eksperimenteres med udtryk og blanding af stilarter. På “Rebel Woman” fra Zimbabwe er der en forfriskende blanding af afrikansk musik, som man kender det, med kalimba og akustisk guitar i 12/8, og en direkte gammel soulful Motown lyd med en afro-Aretha i front.

bliv ior sen ter! r o p p u s Folkekirkens Nødhjælp søger frivillige seniorsupporters til vores lokale partner-organisationer i KIRGISTAN og MALAWI, som arbejder med fokus på henholdsvis ældre og forældreløse børn.

FAGGRuppeR Kvalitetssikring og markedsføring af håndarbejde, genbrugsarbejde, informationsarbejde, havebrug, ernæring, ældrepleje, regnskab og IT. Det er vigtigt, at du  kan kommunikere på engelsk  er omstillingsparat og kan begå dig i en anderledes kultur  er parat til at arbejde og leve under relativt simple forhold  er parat til at dele dine oplevelser med seniorgrupper og andre netværk, når du vender hjem Du betaler selv udgifterne i forbindelse med rejse og ophold. Udsendelse 3 – 6 måneder Få flere oplysninger på WWW.NoedhjAeLp.dK/SeNIoRSuppoRTeR

seniorsupporter 21 4/11

magasinet/kalender

august/11 1/8

Kunst om magt og ret Syv kunstnere fra Kenya, Tanzania, Sudan og Burkina Faso udstiller frem til 1. september på thorupART, Christiansvej 28 i Charlottenlund

31/8

Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 18.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 18.00 Vestergade 90, 1., Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

foto Paul Jeffrey

siden sidst

LEGO giver 1 million til minerydning

I juni gav LEGO 1 million kroner til Folkekirkens Nødhjælps mine­rydning i Libyen. Siden maj har Folkekirkens Nødhjælps mineryddere været i Libyen for at identificere og sikre ueksploderet ammunition, der er spredt rundt på gader og tilmed i almindelige huse under de sidste mange måneders krigshand­ linger. ”LEGOs bidrag til minerydningen i Libyen gør, at vi kan fortsætte og opgradere indsatsen. Det er helt fantastisk”, siger Henrik Stubkjær.

Folkekirkens Nødhjælp søgte støtte hos LEGOs fonde, som tidligere har hjulpet i forbindelse med en lignende indsats i ­Libanon. Og fik et ja fra Ole Kirks Fond – opkaldt efter LEGOs grundlægger, der altid insisterede på, at ”Det bedste er ikke for godt, for børn fortjener det bedste”. ”Med vores fonde støtter vi i høj grad udsatte børn og familier.

Situationen i Libyen går især ud over børnenes leg, livskvalitet – og i værste fald kan koste dem livet. Derfor har vi valgt at yde et bidrag til Folkekirkens Nødhjælp, som vi ved, kan løfte opgaven på bedste vis,” siger Morten Monrad Aagaard, der er direktør for LEGOs fonde. Familien Kirk Kristiansen er ejerne bag LEGOs fonde, som er skabt for at støtte velgørende formål over hele verden.

Pengene fra LEGO gør det muligt at fortsætte med det livsvigtige arbejde med at rydde farlig ammunition fra krigen – et arbejde der ellers var truet på grund af manglende finansiering.

4/11 22

Oplevelserne bliver givet videre

Ni danskere fik mulighed for at møde ældre kirgisere, som får et bedre liv via projektet Bedstehjælp. De hjemvendte deltagere vil efterfølgende holde foredrag om deres oplevelser i Kirgistan.

Det sker som optakt til Operation Bedstehjælp, der finder sted på FN’s Ældredag den 1. oktober. Her vil der landet over blive afholdt arrangementer for at samle penge ind til blandt andet de selvhjælpsgrupper i Kirgistan, som studiegruppen besøgte, og som projekt Bedstehjælp støtter. Der blev også produceret en film fra studieturen, som kan bestilles til arrangementer i forbindelse med Operation Bedstehjælp.

Interesserede kan kontakte Lennart Skov-Hansen på lsh@dca.dk eller på tlf.: 33 18 77 99.

Pengene lander i de rigtige hænder

I maj udkom den årlige anti-korruptionsrapport, som gør status for, hvad der er sket på anti-korruptionssiden i 2010 i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i nogle af de lande i verden, hvor der er størst risiko for korruption ifølge et internationalt korruptionsindeks. Folkekirkens Nødhjælp har derfor en antikorruptionspolitik, der sikrer, at pengene rent faktisk når de rigtige mennesker.

Ifølge rapporten har Folkekirkens Nødhjælp i alt oplevet korruption for 2.673 kroner i 2010. Det skal ses ud af en samlet omsætning samme år på knap 530 millioner kroner.

Ud af de 2.673 kroner er 1.023 tilbagebetalt.

Rapporten fortæller derudover, at ca. 200 ansatte i Folkekirkens Nødhjælp har modtaget træning i at undgå korruption.

Rapporten giver et hurtigt overblik over Folkekirkens Nødhjælps arbejde med korruptionsbekæmpelse. rapporten kan downloades på www.nødhjælp.dk/anti-korruption

oktober/11

9/9

1/10

Op mod 3.000 frivillige går på gaden for at uddele poser med frugt og en særudgave af gratisavisen MetroXpress, der er dedikeret til Verdens Bedste Nyheder

Landsdækkende aktion med arrangementer til fordel for fattige ældre mennesker i Kirgistan og bedsteforældre i Malawi.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk/operationbedstehjaelp

Frugt og aviser til alle

Operation Bedstehjælp

25/9

10/10

Tour de Kerteminde Det store årlige sponsorløb for cyklister, motionsløbere – og nu også zumbadansere – afholdes for fjerde år i træk.

Læs mere på www.kølstrup-munkebopastorat.dk

28/9

Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 18.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 18.00 Vestergade 90, 1., Odense C Kl. 17.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

Flygtningelejr i Århus

Årsmøde for seniornetværket

Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk afholder årsmøde fra kl. 10 til 15 i Folkekirkens Nødhjælps kontor på Klostertorvet 6, 3. th., 8000 Århus C. Tilmelding til Lennart Skov-Hansen på lsh@dca.dk eller +45 33 18 77 99

31/10

Volontører på Silkeborg Højskloe

20 volontører forbereder u-landsophold i Malawi.

Livet i en flygtningelejr kunne opleves den første dag i juni. Som en del af kulturfestivalen Verdensbilleder opbyggede Folkekirkens Nødhjælp en flygtningelejr på Bispetorv i Århus. Ti unge FDF’ere havde valgt at prøve kræfter med livet som flygtning og sov derfor i flygtningelejren en nat. Undervejs levede de kun af de ”katastrofekiks”, der uddeles som en del af en nødhjælpspakke i en flygtningelejr. Formålet er at skabe opmærksomhed om, at mange mennesker stadig bor i flygtningelejre efter naturkatastrofen i Haiti.

En ny stat ser dagens lys

Den 9. juli blev Sydsudan internationalt anerkendt som en uafhængig stat. 98,83 procent stemte for et selvstændigt land i det sydlige Sudan i januar. Folkeafstemningerne varede en uge, og næsten fire millioner vælgere deltog. Resultaterne blev accepteret af regeringen i både det sydlige og nordlige Sudan.

Folkekirkens Nødhjælp har igennem flere år arbejdet i Sudan med fødevaresikkerhed, minerydning og fred og demokrati.

Oikos er et etisk pengeinstitut som låner penge til verdens fattige

Tag eT glObalT ansvar ved valg af pengeinsTiTuT! Giv dit personlige bidrag til FN’s 2015 fattigdomsmål. se hvordan på www.oikos.dk

foto: didde elnif

september/11

Vi har brug for dig!

60

70

+ 0 8

Folkekirkens Nødhjælp har brug for engagerede mennesker som dig.

Meld dig som frivillig og bliv del af et stort fællesskab, der gør et vigtigt arbejde for verdens fattigste. Ring på 33 15 28 00 og find ud af, hvordan du kan hjælpe. Vi glæder os til at høre fra dig.

læs mere på www.nødhjælp.dk/frivillig

foto mike kollöffel

bidrag 4 11 Iduvina Guerra er en af de mange fattige i Honduras, der har fået hjælp af Folkekirkens Nødhjælp. Før hun fik hjælp, var det næsten umuligt at forsørge familien. Nu, efter en lang kamp, kan hun stolt vise sin butik frem. Hun er en af de heldige.

Omkring 200.000 fattige familier lever stadig uden jord eller har kun et lille jordlod. En stor del af dem lever for under 5 kr. om dagen. Deres vanskelige situation gør det svært for dem at kæmpe sig ud af fattigdom.

Gør en Brug forskel

girokortet med til at skabe et værdigt i dag ogliv forværverdens fattigste familier afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Modtager

Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 038

Kroner

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

4030S (06-11) DB 485-027323

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,