Magasinet nr. 4 2013 by Folkekirkens Nødhjælp

Verdens bedste nyhed Ekstrem fattigdom halveret 4

u En løber for livet Rikke Rønholt giver tid til Afrika 6

Volontøren Smagsdommere anmelder krimithriller 20

magasinet

irkens Nødhjæ au gu st 20 13 Folkek

e c n a al

s verden

oks v d e h lig

Redaktion Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Tobias Moe, Helle Degn

Redaktionen af Magasinet nr. 4/13 blev afsluttet d. 29. juli 2013 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forside

Kit Halding og fotograf Jonatan Jerichow bagside- & annonceansvarlig

Mette Vemmer Tryk

Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

69.000 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 10. oktober 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Skævt

Mens jeg er i fuldt sving med at finde hårde fakta om global ulighed, kigger jeg på min store bløde bule af en mave: Min baby er heldig – rigtig heldig. Han eller hun bliver nemlig født i et land, hvor forskellen mellem rig og fattig ikke er himmelråbende høj – hvor mad, lægehjælp, skolegang, jobs, frihed og intet mindre end rettigheder bliver hældt ind med modermælken. Der er jo en verden til forskel på, om man bliver født i Danmark eller Djibouti. Og ulighed er den store forskel. Men hvad er ulighed egentligt? Vi har bedt en række udviklingseksperter give deres bud på, hvad global ulighed er, hvilke konsekvenser det har for verdens fattigste, og hvad vi kan gøre ved det. Den indiske rettighedsforkæmper Harsh Mander siger blandt andet i dette temanummer, at ”konsekvenserne af ulighed er, at mennesker bliver forhindret i at opbygge et værdigt liv, fordi deres chancer er bundet til, hvilken samfundsgruppe de er født ind i.” Og selvom der til stor glæde er blevet færre fattige globalt set, så er den stigende ulighed et kæmpe problem, som gør det vanskeligt at komme fattigdom helt til livs. Folkekirkens Nødhjælp og mange andre gode udviklingsorganisationer har heldigvis været godt i gang med at bekæmpe ulighed i mange år – og vi gør det sammen med lokale partnere og sammen med verdens fattigste, og vi sætter ind på flere niveauer samtidig. Som Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Birgitte Qvist-Sørensen så klart siger det: ”Det er komplekst, men vi tror på det. For vi kan se, at der sker fremskridt, og at vi gør en forskel.” Så kære læser; færre fattige, men større ulighed – det er jo godt og så alligevel helt skævt. Men den gode nyhed er, at Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede og langsigtede udviklingsarbejde er med til at styrke og støtte de mest udsatte befolkningsgrupper, så de selv kan være med til at skabe en mindre skæv verden. marianne lemvig Redaktør magasinet@dca.dk

TEMA/ulighed

Antallet af ekstremt fattige styrtdykker, men uligheden sti-

ger. I 1990 levede 43 procent af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. I 2008 var andelen faldet til 22 procent, viser den seneste FN-rapport. Når det gælder økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for millioner af mennesker, er det syd, der boomer – de helt store udfordringer i fremtiden er at skabe større lighed og bæredygtig vækst – især for de omkring en milliard fattige, som endnu ikke er kommet med på vækst-toget i syd.

side 10

indhold

Halvdelen af verdens fattige er forsvundet Sådan lyder årets kampagnebudskab fra oplysningskampagnen Verdens Bedste Nyheder, hvor frivillige fredag d. 13. september vil overraske med juice og gode nyheder om udviklingshjælp.

SIDE 4

1/2

S RDEN AF VE UNDET DELEN SV H A LV E E R F O R FAT T IG

Vil give igen

Rikke Rønholt er halvt afrikaner og hel løber. Nu vil hun bruge sine kræfter på at give noget tilbage til det kontinent, hun skylder en stor del af sit løbetalent.

SIDE 6 Sidste mursten støbt

Landsbyens sundhedscenter i Lunjika i Malawi er som forvandlet. Gamle bygninger er renoveret, og nye skyder op. Sundhedscentret sikrer især de gravide adgang til livsnødvendig sundhedshjælp.

SIDE 18 Boganmeldelse: ”Volontøren”

En nødhjælpsarbejder, en journalist og en Latinamerika-kender anmelder ny krimithriller om en dansk volontørs kamp mod korruption i Honduras – et af verdens voldeligste lande.

SIDE 20 3 4

magasinet/nyt En ny omgang

Verdens Bedste Nyheder

Fredag den 13. september kan du igen opleve at få lagt en særudgave af Metroxpress i cykelkurven med positive historier fra udviklingslandene. Eller måske får du stukket en brikjuice i hånden, hvor den traditioH A LV nelle emballage er skiftet ud med godt nyt fra en del af D F AT T I G verden, der sjældent når de danske avisspalter. Det sker, E når Verdens Bedste Nyheder går på gaden for fjerde år i træk for at fortælle danskerne, at kampen mod fattigdom bærer frugt. I år er der en særlig god nyhed at fortælle, nemlig nyheden om at halvdelen af verdens fattige er forsvundet. Siden 1990 er knap 700 mio. løftet ud af ekstrem fattigdom. Derfor kan verdens ledere nu sætte barren endnu højere, forklarer projekt leder på Verdens Bedste Nyheder, Louise Voller: ”Næste mål er helt at afskaffe fattigdom inden 2030, og det er vores opgave at fortælle danskerne, at det ikke er umuligt”. Ud over Metroxpress og juicekartonner bliver danskerne også præsenteret for det opmuntrende budskab i Jyllands-Posten og

Vidste du at...

udkantsdanmark ikke kun er et dansk fænomen? Faktisk vokser den regionale ulighed også i mange af verdens udviklingslande. Kilde: Dansk Institut for Internationale Studier

Hjælp Syrien Krigen i Syrien trækker sine stadig mere blodige og voldsomme spor. Hver tredje syrer skønnes at være berørt af krigen. Der er hårdt brug for hjælp til millioner af børn, gamle, kvinder og mænd. Folkekirkens Nødhjælps partnere hjælper de titusinder af syriske familier, som er drevet på flugt til bl.a. Libanon og Jordan. De har brug for akut hjælp som mad, vand, tæpper, madrasser, køkkenudstyr og hygiejnepakker.

Støt Syrien på www.nødhjælp.dk eller brug girokortet bagerst

f ot o

pau

l je

c /a ey

Globale efterskoler - nyt site i luften

Er du efterskolelærer og kunne du godt tænke dig at lære dine elever om de problemer, som mennesker andre steder i verden står over for såsom at blive diskrimineret, undertrykt eller ikke at kunne ytre sig frit? Eller er du elev og interesseret i at forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor demokrati og respekt for menneskerettighederne er mangelvarer? Så klik forbi Folkekirkens Nødhjælps nye efterskole-site, der snart går i luften. Under overskriften ”Aktivt medborgerskab” kan du her få inspiration til emner og opgaver og finde cases fra Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt om i verden. Udover at hente information er det også muligt for efterskoler at indgå partnerskaber med Folkekirkens Nødhjælp, der blandt andet kan indebære en studietur til Palæstina eller Kirgisistan. Indtil videre er Dronninglund Efterskole, Nørre Nissum Efterskole og Rønde Efterskole blevet partnere med Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere om på www.nødhjælp.dk/globaleefterskoler

f o to

R e u t e r s/ A h m

a dM

1/2

i Københavns S-toge – både i form af påklistrede historier uden på toget og inden for på skærmene. Og der er endnu flere tiltag på tegnebrættet, fortæller Louise Voller, der DELEN AF VE opfordrer interesserede til at følge med E ER FORS RDENS på Verdens Bedste Nyheders FacebookVUND ET side eller hjemmeside. Her kan man også melde sig om frivillig, hvis man ønsker at give en hånd med, når der skal uddeles aviser og juicebrikker på kampagnedagen. Verdens Bedste Nyheder er et samarbejde mellem FN, Danida og flere end 90 danske udviklingsorganisationer heriblandt Folkekirkens Nødhjælp. Derudover har Verdens Bedste Nyheder indgået partnerskaber med over 80 virksomheder. Kampagnen baserer sig på 2015 Målene, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Læs mere på www.verdensbedstenyheder.dk

Kampen fortsætter HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Cafe Nutid fylder et år Lørdag den 14. september er det et år siden Cafe Nutid begyndte at sælge billig, men god kaffe, boller og fadøl, og invitere cafégæster indenfor til blandt andet koncerter, ferniseringer og fri scene. Opstarten har været hård for de frivillige, uprøvede kræfter, der styrer cafeen, men i dag er Cafe Nutid en succes med næsten 100.000 kroner i omsætning hver måned. Og det er en god nyhed for verdens fattigste. Al overskuddet fra cafeen går nemlig til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Derfor er der også virkelig noget at fejre, når cafeen runder et år – og alle er inviteret med til fødselsdagsfest i cafeens lokaler på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Nørregade i København. Vil du med eller bare vide mere, så klik forbi Cafe Nutids Facebook-side: www.facebook.com/nutidkbh

Himalaya-tsunami skaber kaos i Indien

”Der er så mange mennesker i dyb nød, men vi er nødt til at sikre os økonomisk hjælp. Der er så meget, der skal gøres.” Sådan siger Nirmal Singh, leder af CASAs redningstjeneste om de voldsomme oversvømmelser og jordskred, der midt juni ramte det nordlige Indien og som går under navnet ’Himalaya-tsunamien’. Omkring 1.000 mennesker er blevet dræbt af oversvømmelserne, og værdier til millioner af kroner er skyllet bort. Folkekirkens Nødhjælps partner CASA var hurtig klar med hjælp og har blandt andet uddelt mad og vand til de mange berørte. Folkekirkens Nødhjælp støtter indtil videre med ca. 430.000 kroner.

I år 2000 gik alle verdens regeringsledere sammen om vedtagelsen af FN’s 2015 mål. Otte helt konkrete mål, som blandt andet betød, at man forpligtede hinanden på at ville halvere antallet af fattige frem til år 2015. Størstedelen af den periode er nu ved at være gået. Og faktisk har man allerede nået målet om en halvering af verdens fattige. Vi er nu nede på under 900 millioner fattige. 900 millioner er stadig alt for mange fattige – og derfor fortsætter vi i Folkekirkens Nødhjælpen kampen imod den ekstreme fattigdom. Det er et flot resultat, som viser, at står vi sammen, så kan vi virkelig gøre noget ved verdens nød. Det er et tegn på håb, som forhåbentlig bliver omsat til en ekstraordinær indsats for helt at afskaffe den ekstreme fattigdom, når de mål som følger efter 2015 målene skal vedtages. Men midt i glæden over allerede at have nået fattigdomsmålet, så er et andet problem desværre blevet synligt: Det er den stadig større ulighed, som findes i verden. Selv i Danmark er uligheden vokset. Men det er for intet at regne mod den ulighed, vi oplever i verdens fattigste lande. I mange af disse lande, kobles store grupper af fattige mennesker helt af. Det kan være på grund af religion, etnicitet, kasteløshed, eller fordi man bor i konfliktramte områder. Disse grupper li der værre end tidligere. De undertrykkes, og de forhindres muligheden for at komme med i det opsving, som sker rundt omkring dem. Derfor vil kampen imod uligheden fortsat stå højt på vores dagsorden i de kommende år.

5 4

magasinet/portræt

Lø

Det er svært at være arrogant og se ned på de andre, når man står og brækker sig, fordi man lige har løbet 800 meter

Rikke Rønholt har forsøgt at kvalificere sig til OL tre gange. Nu har hun sat et højere mål. Hun skylder Afrika halvdelen af sine gener,

øberen og vil være med til at sikre verdens fattigste en bedre fremtid.

giver tid til afrika

TEKST JOHANNE RYTTER HANSEN FOTO FINN BRASEN

På gulvet i stuen står der bygninger bygget i DUPLO. Det tilhører den treårige Sebastian. På sofaen ligger den kun et par måneder gamle Gustav og pludrer, mens han kigger op på en uro, hvor forskellige dyr hænger. Lejligheden på Østerbro er et hjem, der bliver leget i. For Rikke Rønholt er legen vigtig. Hendes egen favoritleg er løb. Hun har hele sit voksenliv trænet hårdt for at komme med i de olympiske lege. Og legen er en del af Rikkes ambitioner for fremtiden. Hun vil give børn og voksne i verdens fattigste lande mulighed for også at opleve at lege og have det sjovt. Derfor er hun frivillig i oplysningskampagnen, Verdens Bedste Nyheder, som er lavet i samarbejde med blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, hvor de positive resultater i kampen mod fattigdom formidles. Her er hun med til at sprede det gode budskab om den positive udvikling i de fattigste lande, og derigennem få folk til at kæmpe det sidste stykke.

Ghanesisk løbetalent Rikkes store talent for at løbe kommer fra Afrika, nærmere bestemt Ghana. Her bor hendes biologiske far. Hendes forældre mødte hinanden, da de begge var på udveksling i Sarajevo. Rikkes mor spillede basketball, Rikkes far læste medicin og dyrkede atletik. De to fandt kærligheden i hinanden, men da Rikkes far skulle hjem til Ghana, ville moderen ikke med. Så hun tog hjem til Danmark med Rikke i maven. Det er en historie, Rikke har kendt til hele sit liv. ”Han har ikke været et eller andet stort mysterium. Men jeg har altid været stolt af ham, fordi han var både atletikstjerne og læge. Han har stået for noget positivt, været en rollemodel.”

Tættest på verdenseliten

Som atletikudøver er Rikke altid gået efter den disciplin, hvor hun var tættest på verdenseliten. Hun startede som syvkæmper, gik senere over til 400 meter hæk, og valgte efter skader at blive 800 meterløber. Hendes ønske om at blande sig med verdenseliten har ledt hende til mange internationale stævner. Men hendes ultimative atletikdrøm er endnu ikke blevet opnået: Drømmen om at komme med til OL. Tre gange har hun forsøgt at klare kravet. Hun har lukket danskerne ind, og åbent fortalt om sit store ønske. Og alle tre gange måtte hun erkende, at det ikke lykkedes. ”Det er selvfølgelig megaskuffende, men jeg har også haft det sådan, at skal man lade være med at indrømme, at det er det man går efter, bare fordi det er pinligt, hvis man ikke klarer den? I Danmark melder vi ikke noget ud, før vi er 120 procent sikre på, det er det, vi kan.” Men kærligheden til OL er der stadigvæk. Rikke omtaler det som det ultimative fredsprojekt. ”Hele verden mødes og er enige om, at nu leger vi. Det er svært at være arrogant og se ned på de andre, når man står og brækker sig, fordi man lige har løbet 800 meter.” I dag har Rikke sat sig nye mål. Nu er det ikke nok kun at dyrke sport, nu vil hun også gerne være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Siden Rikke var barn har hun nemlig været bevidst om, at hendes hudfarve var anderledes end den hendes klassekammerater i skolen havde. Til gengæld kunne hun se, at hun lignede de børn hun så i Børnenes Ulandskalender, og det fik hende til at føle solidaritet med de børn. ”Den der følelse af, at jeg har været heldig at vokse op i Danmark, den har jeg haft ret tidligt. Og den solidaritet med de børn, der er vokset op i Ghana, som har haft nogle helt andre livsvilkår end mig, men som jeg kunne se, at jeg lignede.” Som halv afrikaner har Rikke altid følt samhørigheden med de, der bor i Afrika. Hun har aldrig kunnet lade som ingenting, når hun hørte om borgerkrige og hungersnød. Og det fik hende til at tage en vigtig beslutning for hendes fremtid. ”Jeg føler, at jeg skylder at give noget tilbage. Jeg har haft en fuldstændig fantastisk opvækst. Så det mindste, jeg kan gøre er da at bruge noget krudt på at andre skal have lidt af den oplevelse,” fortæller Rikke.

Resultater på løbebanen fik børn i skole Med den beslutning i baghovedet har Rikke byttet jobbet som konsulent i det private erhvervsliv ud med jobbet som konsulent for ”Leadership for humanitarians,” hvor hun arbejder med at gøre ledere i humanitære organisationer bedre. Samtidig er hun frivillig i Verdens Bedste Nyheder, hvor hun hjælper med virksomhedspartnerskaber. Tilknytningen til Verdens Bedste Nyheder startede faktisk

magasinet/portræt

Blå bog

∆ Rikke Michala Rønholt Albertsen, 37 år ∆ Gift med Stig Albertsen ∆ Mor til Gustav på fire måneder og Sebastian på tre år ∆ Løber, konsulent i Leadership for Humanitarians og frivillig i Verdens Bedste Nyheder ∆ Bachelor i international relationsteori fra USA. master i international jura fra Australien ∆ Dansk rekordindehaver på 400 meter med et sponsorat. Hun blev i 2008 tilbudt at blive sponsoreret af tøjfirmaet Cottonfield, men havde egentlig tøj nok. Til gengæld havde hun lige været i Ghana og set nogle af de initiativer dernede. Derfor tog hun initiativ til en aftale med tøjfirmaet om, at hun satte sig nogle mål på løbebanen, og hver gang hun nåede et af de mål, skulle de donere penge til skolegang for børnene i Ghana. Tøjfirmaet blev så glade for ideen, at de videreførte den til mange af de andre atleter, de sponsorerede. Gennem det initiativ fik Rikke kontakt med en af de ledende personer i Verdens Bedste Nyheder. Her hørte Rikke om kampagnen og var fanget fra start. ”Jeg syntes, det var et helt vildt fedt projekt. Vi snakkede meget frem og tilbage om, at jeg skulle være med på en eller anden måde, men jeg havde travlt. Nu havde jeg pludselig tid, så nu meldte jeg mig.”

”At man på tværs af forskellige organisationer og agendaer er blevet enige om, at det her bruger vi krudt på, det synes jeg er superfedt,” siger Rikke Rønholt.

Næsegrus respekt

Mødet med Verdens Bedste Nyheder er også blevet et møde med Folkekirkens Nødhjælp, og her har Rikke læst en del om værdisæt og strukturer. Hun har holdt af at have sin gang i Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i det indre København og møde nogle af de mennesker, der arbejder for verdens fattigste hver dag. Hun er imponeret over den måde, Folkekirkens Nødhjælp arbejder på, og de mennesker der hver dag arbejder for at gøre en forskel. ”Jeg har næsegrus respekt for de mennesker, der vier deres liv til at gøre en forskel. Og for alle de frivillige. Jeg synes, det er en ret sej organisation.” At Folkekirkens Nødhjælp udspringer fra den danske folkekirke, er noget, der tiltaler Rikke. Hun er nemlig kristen, og har altid sat pris på det værdisæt, der hører til kristendommen. Hun har brugt sin tro, når hun med sin sport har rejst ud i verden og været rodløs. ”Det har givet mig en idé om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvor mine grænser går. Det har lidt været min røde tråd.” Rikke mener, at mange unge i dag lider af ikke at have en rød tråd, som blandt andet troen giver. I stedet handler det om, at se godt ud på billeder og få sine grænser rykket i realityshows. ”Det kan være svært at finde styrken i at sige nej, hvis man ikke har et eller andet Udvikling er ikke bare et sort hul at holde sig til. Det er blandt andet derfor, jeg har et ømt punkt for Folkekirkens I sit frivillige kampagnearbejde i Verdens Nødhjælp, jeg synes det er et værdifuldt værdisæt at have som organisation.” Bedste Nyheder får Rikke lov til at give til- Rikkes store drøm er at kombinere sin baggrund i sporten med ønsket om at bage. Her kan hun være med til at påvirke, give noget igen. Hun er taknemmelig for, at hun selv er vokset op i et land, hvilke historier vi fortæller om vores verden, hvor hun som pige har haft mulighed for at dyrke sport og lege. Og den muog ændre danskernes opfattelse af, hvad lighed vil hun gerne arbejde på, at alle får. Sporten har nemlig mulighed for man kan gøre for den fattigste del af verden. at give folk et bedre liv. Det har hun blandt andet oplevet på en træningslejr i ”Jeg synes Verdens Bedste Nyheder har en Sydafrika, hvor lokale drenge kom og trænede med. helt unik rolle i forhold til at formidle nogle ”De var ludfattige. De havde ingenting, men når de går ind på den løbebane, så positive historier. Fortælle at udviklings- stiger deres status. De får lov til at gå ind i en verden, hvor vi er fuldstændig hjælp ikke bare er et sort hul, vi hælder lige. Så sporten kan det der med at skabe nye historier om os som mennesker.” penge ned i, og så går det til korruption og Hun vil derfor gerne være med til at lave et civilsamfundsopbyggende stykke arbejde, hvor sport indgår. Og ligesom hun forsøgte ihærdigt at kvalificere sig fejlslagne projekter.” I Verdens Bedste Nyheder er hele ngo- til OL tre gange, er drømmen om en bedre verden, ikke bare noget hun op verdenen i Danmark, heriblandt Folkekir- giver, selvom det tager tid og arbejde. kens Nødhjælp, gået sammen med FN og ”Det ligger ikke til mig at give op. Det passer mig ikke.” Danida om at kommunikere de gode nyhe- Rikke lægger sin finger i lille Gustavs hånd. Måske vokser han op og bliver der ud, og ændre danskernes opfattelse af, løber en dag, ligesom hende selv. Men det er ikke et krav. Det vigtigste er at han får muligheden for at lege. hvad udvikling kan og hvor langt vi er.

RÆSON MED RABAT Danmarks uafhængige magasin om politik, skrevet af politikere, journalister og eksperter Årsabonnement: 250 kr. For givere til Folkekirkens nødhjælp: 200 kr. www.raeson.dk/dca

“Wow! […] Her er et politisk kvalitetsmagasin, man bare må have i hænderne. […] Vi taler om et magasin fyldt med indsigtsfulde artikler om tendenser i dansk og international politik, der går i dybden og giver perspektiv på udviklingen. Kort sagt det tætteste, man kan komme på Newsweek, Time og Foreign Policy. Og så trækker det bestemt ikke ned, at det er et nonprofitprojekt, som er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser” (politiken om ræson)

Årsabonnement pÅ ræson: 250 KR 200 KR For givere til Folkekirkens nødhjælp

te m a/ ul ig he d

Der er

l e k s for lk fo på

en er uligheden vokset uropa og det tidligere Sovjetunion Øste n, Asie t hels du vil lod ket som Indien og Kina samt i Danmark eller Djibouti? Hvil t de seneste to årtier. Og i lande kan mar vi r hvo , selv ikke ger væl trække i livets lotteri? Vi ara vokser uligheden fortsat. førstepræmien; Afrika syd for Sah bliver født, men nogle af os vinder k. Mange andre forsinker udvikling for eksempel at være født i Danmar e, Ulighed land i en verd mennetil mer kom De ige. er knap så held et moralsk ansvar for, at så mange d og Mange vil mene, at vi har frihe , jobs re. ng, ega rige ig skol stad lp, r ehjæ blive s andre hvor mad, læg sker stadig går sultne i seng, men e. at ulighed har en negativ betydpå, r rettigheder langt fra er en selvfølg erte eksp er peg er dov deru Men mer kom det når Ulighed har også en Verden er præget af ulighed. Både æmpelse af den globale fattigdom. bek for ning det når og er, udvikling – altså udvikling, til den globale fordeling af ressourc indflydelse på den menneskelige ativ neg der e, land de i ige omst og er defineret som ’et gælder forskellen på rige og fatt måles på andre parametre end indk der fatge man har år re og en god levestandard’. oplever stor vækst. I de sene t og sundt liv, adgang til uddannelse lang Sir. enty stev væk dt san de konsekvenser for bekæmtige lande i syd oplevet et ghed har vist sig at have ødelæggen ”Uli et løft et blev ige fatt iard uddannelsesniveau og sundhed, den 1990 er næsten en mill pelse af fattigdom, for menneskers fået har og m igdo fatt lut abso hængskraft, retssikkerhed og deover FN’s grænse for og for et samfunds sociale sammen leve at en dag skaber om er) kron (7,10 ar fund har meget mere end andre, mere end 1,25 doll ldte mokrati. Når nogle i et sam såka og otte itet FN’s inal af krim et der, mer ighe num for. Dermed er der kan føre til urol ens det sociale spændinger, verd I) af (OD llet e anta itut ere Inst t halv men at om elop et Dev 2015 Mål – mål iat på Overseas g glæ- konflikter,” siger stipend . rigti en man er Sam det a Og t. Emm , nåe hed – ulig 2015 og n m fattige inde i London og ekspert i vækst, fattigdo mens økonomisk vækst har løfat r, vise delig nyhed. som g, knin fors på er peg Hun på m igdo fatt e af fattigdom, har i alt 600 Men i takt med at den absolutt dreder af millioner mennesker ud hun tet lime en hed ulig er ne være kommet op over fatglobalt plan er blevet mindre, ioner mennesker, der ellers også kun mill i r Isæ et. voks e land lem befolkningsgrupper i flere

TEKST EVELINA GOLD

4 10

om i syd. Aldrig Et sandt eventyr. Et økonomisk bo sig over, når har der været så meget at glæde fattigdom. Men det gælder kampen mod verdens vikling vokser i takt med den historisk positive ud vi fattigdomforskellen imellem rig og fattig. Vil på uligheden. men til livs, skal vi have gjort kål ce, netop på grund af den voktigdomsgrænsen, ikke fået den chan sende ulighed. elig udvikling, Human DevelopI FN’s seneste rapport om mennesk dskaberne da også, at økonomisk ment Report 2013, er et af nøglebu vækst ikke gør det alene. g i syd skal fortsætte, og endnu Hvis den historisk positive udviklin annelse, sundhedsydelser og jobs, flere mennesker have adgang til udd målrettet på at skabe større økonoskal landenes regeringer arbejde misk og social lighed. le e udvikling og forhindrer den i nog Ulighed forsinker den menneskelig n orga tisk ralis libe et meg et Og selv tilfælde helt, lyder det i rapporten. e end omist advarer mod den voks som det britiske magasin The Econ resi et land ikke får udnyttet sine ulighed i verden. Blandt andet ford marginaliseret, at de aldrig får en så er sourcer, når mange mennesker r en del af den arbejdsstyrke, der uddannelse og dermed aldrig blive skal bidrage til mere vækst.

En hindring for et værdigt liv

al man både om økonomisk og soci Når man taler om ulighed, taler re fær e hav At ad. altid ikke men ulighed. De to ting følges ofte nok. Men i lande, hvor alle – uan t slem e vær kan re and penge end deldsy is skolegang og sundhe set indkomst – har adgang til grat re lighed. stør e ent ser, kunne man måske så forv

hvad er ulighed hvor-

handler ulighed om, ∆ Grundlæggende er bliver fordelt – både på glo-

dan ressourc per og balt plan, mellem befolkningsgrup . fund mellem individer i et sam ulighed. Man taler om økonomisk og social eling af Økonomisk ulighed er en ulig ford plan, alt glob økonomiske ressourcer på indilem mel og mellem befolkningsgrupper vider. neskes Social ulighed betyder, at et men , etnicimuligheder er betinget af dets køn e orientet, religion, kaste, klasse, seksuell isning. bev tering, handicap eller politisk over

∆ ∆ ∆

ulighed i tal

er 0,5 procent af de rige ∆ Globalt set sidd en tredjedel af verdens sam-

∆

ste på over lede formue. pt så Sidste år overtog Sydafrika den kna ulige t mes ens flatterende titel som verd land fra Brasilien. – især Ulighed vokser i mange lande for 141 i mellemindkomstlande. Data en er hed ulig at r, lande siden 1990 vise det og a urop Øste n, vokset mest i Asie en. nion tidligere Sovjetu get af Afrika syd for Sahara er fortsat præ stor ulighed. væI Latinamerika, der ellers længe har af get præ var der en, verd i on ret den regi en hed størst ulighed i indkomst, er ulig faldet markant siden 2000.

∆

11 4

En rettighedsbaseret tilgang er det bedste værktøj hvis man vil uligheden til livs

te m a/ ul ig he d lande, hvor reSå enkelt er det bare ikke. Selv i politik med arlig ansv alt geringerne fører en soci den sociale r nde spæ alle, samme rettigheder til rettigheder lige har sis prak i alle ulighed ben for, at al gruppe, soci e, kast , køn af d grun for eksempel på dicap. etnicitet, seksuel orientering eller han . Selvom land et an såd på l mpe ekse Indien er et så inddet er kastesystemet er forbudt ved lov, fremkes nes groet i den indiske kultur, at et men rer. tilhø det e kast tid ofte afhænger af, hvilken . Værst er det at være kasteløs mellem de for”Desuden er der skæringspunkter en. En lavIndi i hed ulig skellige parametre for eksempel for har p dica han kaste-kvinde med et lavkasterask en end livet i cer endnu færre chan r af Center for mand,” siger Harsh Mander, lede Equity Studies (CES) i Delhi. at mennesker ”Konsekvenserne af ulighed er, digt liv, fordi bliver forhindret i at opbygge et vær samfundsken deres chancer er bundet til, hvil Indien er at af, s gruppe de er født ind i. På trod i, går nom øko e end verdens næst hurtigst voks hver g sen i ne sult ig 230 millioner indere stad r sige ret,” rnæ fejle er dag, og hvert andet barn kom den i lem med er å ogs Harsh Mander, der er ved at afmission i Indiens Højesteret, der er alle indere slutte arbejdet med en lov, som sikr retten til mad.

Rettigheder er nøgleordet

a på den internationale dagsorAt ulighed er blevet et større tem lps internationale chef, Birgitte den, glæder Folkekirkens Nødhjæ Qvist-Sørensen. gt emne, især fordi økonomisk ”Det har været et politisk ømtåleli en verden, hvor alle skal tjene ulighed kan lede tankerne hen på dens variationer begyndt at lige meget. Men nu er ulighed i alle omen og et globalt problem i blive anerkendt som et globalt fæn ringer, FN og endda Verdensbanudviklingsdebatten. Verdens rege tale om det,” siger hun. ken og erhvervslivet er begyndt at msbekæmpelse og kampen igdo fatt I Folkekirkens Nødhjælp har mod ulighed altid fulgtes ad. , der taler om lighed, så det er ”Vi er bygget på den kristne tradition vi har altid arbejdet med afsæt en del af vores værdiggrundlag. Og at forbedre de fattigstes vilkår, i den tanke, at man bliver nødt til st for alle og ikke kun de få, og så man får skabt økonomisk væk ale forhold,” siger Birgitte Qvistat man samtidig forbedrer de soci l fra en rejse til Etiopien: Sørensen og giver et friskt eksempe nisationer, vi samarbejder med, ”Vi spurgte en af de lokale orga rdring. De svarede, at det er den hvad de ser som den største udfo er landet, fordi manglende arvoksende ulighed, som destabiliser og fattig er med til at skabe konbejde og større forskel mellem rig limske grupper, der tidligere flikter mellem de kristne og de mus har levet fredeligt sammen.” et tilgang er det bedste værktøj, Hun tilføjer, at en rettighedsbaser mennesker ikke ved, hvad de har hvis man vil uligheden til livs. Hvis m. Derfor er det afgørende at få ret til, bliver de fastholdt i fattigdo igste, så de kan bruge den lovmobiliseret og organiseret de fatt

Sådan bekæmper ghed Folkekirkens Nødhjælp uli jde Succesfuldt foreningsarbe

s Nødhjælp fatI Bangladesh støtter Folkekirken som man kentige bønder i at danne foreninger, evægelse. En der det fra den danske andelsb risbanker og es fæll forening har for eksempel ussion af disk til es computerrum, som anvend e emner vær kan Det t. problemer i lokalområde aber, tesk eæg børn eller ng som kvindemishandli om å ogs r lære e dern Bøn et. der bliver diskuter om men sam stå kan og jord til deres rettigheder at kræve deres ret hos regeringen.

4 12

få lavet lovgivning, der sikrer de givning, der er, eller presse på at Sahara handler det for eksempel fattigste. I Asien og Afrika syd for aids-medicin og lægehjælp. Og om at sikre alle lige adgang til hiv/ pe korruption. det sker blandt andet ved at bekæm er, der holder øje med, at de upp ergr ”I Uganda arbejder vi med borg er blevet afsat til sundhedsklipenge, der i de statslige budgetter r brugt til formålet. Hvis der nikker i deres kommuner, også blive ikke er blevet ansat sygeplejerikke er nogen klinik, eller hvis der retter de henvendelse til den sker til den, eller der mangler medicin, tning for at være ’civil vagthund’ lokale myndighed. Men en forudsæ siger Birgitte Qvist-Sørensen. er, at man ved, hvad man har ret til,” det om at få ændret de kultuI Indien, Nepal og Bangladesh handler Meget af arbejdet er rettet mod relle normer omkring de kasteløse. får en viden og en bevidsthed som lokale embedsmænd og politiet, igheder som alle andre. I mange om, at kasteløse har de samme rett til at arve jord, der er i fokus. Og i afrikanske lande er det kvinders ret enkeltes retssikkerhed. Mellemamerika handler det om den e og mindst uddannede, er det ”Når man arbejder med de fattigst de mennesker. For hvis du alen stor udfordring at få mobiliseret spise i morgen, er det svært at drig ved, om dine børn får noget at øder. Derfor arbejder vi helhedsfå overskud til at tage til borgerm auer samtidig. Med at udvikle orienteret og sætter ind på flere nive itutioner, så de fattigste kan landbruget og styrke landenes inst arbejde rettet mod regerinaler brødføde sig selv. Med politisk fort bejde, som skal give folk gsar snin ger og myndigheder. Og med oply komplekst, men vi tror på det. viden om deres rettigheder. Det er dt, og at vi gør en forskel,” siger For vi kan se, at der sker fremskri Birgitte Qvist-Sørensen.

Det gør vi

global Folkekirkens Nødhjælp bekæmper lokale ulighed og fattigdom sammen med partnere verden over. igheder Lokalt styrker vi den enkeltes rett fundet og muligheder for at tage del i sam viden, til ang ved for eksempel at sikre adg . sundhedshjælp og god uddannelse tisk Nationalt støtter vi en demokra og folkelig udvikling, der fremmer rettigheder r til gavn for deltagelse i politiske beslutninge fattige og undertr ykte grupper. s interesser, Globalt forsvarer vi fattige folk inger på og vi kommer med bæredygtige løsn ber global de strukturelle problemer, der ska økonomisk ulighed og fattigdom.

dragelse i isk ulighed, borgernes aktive ind Bekæmpelse af social og økonom kes ind. vækst, hvor miljø og klima tæn demokratiet og en bæredygtig i ulandene. hjælp med at sikre lighed for alle Sådan arbejder Folkekirkens Nød

Ret til naturens ressourcer

Nødhjælp I Guatemala støtter Folkekirkens som har et el-projekt i landsbyen La Taña, rinlysestea bragt landsbybeboerne ud af ere el billig et nes skær og givet dem meg stort et fra el t køb end, hvis de skulle have giver ktet roje El-p privat vandkraftværk. de at til, tillid n sbye de 450 familier i land alte forv kan selv og ab kan løfte i fællessk edygtig lokale naturressourcer på en bær måde.

Flere kvinder i politik

kvinders politiI Malawi arbejdes der for at støtte et gennem at and dt blan sker ske deltagelse. Det en” for lige agn amp 50-k ”50et støtte initiativ ydelsesadgang for mænd og kvinder til indfl åder omr ts rige politiske stillinger. I projekte , og ntet ame bliver flere kvinder nu valgt til parl 14 fra et steg er kvindernes andel i parlamentet g dnin bety stor få procent til 22 procent. Det vil egen gen lknin befo for kvinderne, men også for s på værdier relt, da kvinder traditionelt har foku . else som sundhed og uddann

13 4

te m a/ ul ig he d

S ø st r e truet af k l o f e t s a k høj tværs af kasteskel i Nepal, på sig et gift har r bro es der di for et, aff Fire søstre bliver str og lav – ren og uren. hvor kastesystemet stadig deler folk i høj

inden for i Pigerne måtte heller ikke komme en skomed e talt de Når e. deres venners hus modekom e, kast re høje en lekammerat fra r, for efte bag de hen på d van e ren og sprøjted at gøre hende ren igen. jeg følte ”Jeg blev overrasket hver gang. Men dem. Og mig aldrig mindre eller dårligere end mig. Det på mine venner så heldigvis ikke ned ati. Parb r var deres forældre,” fortælle ankommet Kort efter, at hun og søstrene var til Folketakt kon de til deres slægtninge, fik er, Naartn jdsp arbe Truet med voldtægt sam kirkens Nødhjælps blev i første omgang boende i år 14 med og 12 jder 9, på arbe re der , søst tre fare Wel des Parbati og hen tional Dalit Social deres nye svigerindes familie Men ng. nisa ega orga af skol s eren dere e Led pass der. at ighe landsbyen for kasteløses rett lænikke rne pige at de, gjor et le hvilk t, hos nog truede dem med tærsk og voldtæg tionen skaffede dem et værelse or måtte stoppe med at gå i skole. derf og , met hjem er. for n nesk ude men gå e de gere turd venligtsinde til at at få de vrede familiemedlemmer te måned Den lokale landsbyleder forsøgte Her bor de fire unge piger nu på sjet nde bræ at de øgte fors et sted i men re, søst otte kvadratmeter med kun stoppe chikanen mod de fire de blev ikke i et mørkt rum på Men . dem pet stop oer nab le har lånt et nog deres hus ned. Heldigvis fik en smal dobbeltseng til deling. De de venner, der holtful mag har de i ford er ber og en det dska er, retsforfulgt. Parbati men gasblus, de vigtigste køkkenre . nok rene nu sidsøst fik Lige t g. sids ntin Til . ellers ejer de inge der hånden over dem ,” fortæller Parbati, kost. Men gere læn der e vær et træ er ikke e und turd gen Vi skyg ”Det blev for farligt. der Parbati uden for i bluse. røde lyse sin e tøj af vask ten at kan med ved g øst gan i nerv mens hun piller n huset. Hun var fra landsbyen og vandrede fora fods til Sørne . pige kom vi tede da flyg en, del hav i ejen bag Uden en eneste ved vandpumpen nogle slægtninge. Det var øgte ops te de hen r at hvo for by, e te tant mes s nær dere den hos de 20 km til strene er ovre op. et voks var de r hvo n, svært for pigerne at forlade landsbye nogle madvarer. de pasPigerne har måttet skifte skole, men fået har Vi var urene egang. Parbati mpel ikke ser igen deres skol ekse for te måt Vi des. erle tig. and dyg og var ”Vi har altid har mærket, at vi et stipendium, fordi hun er flittig jeg spurgte min Når e. uren var vi i ved e ford sød ne, ne dha røre ved den offentlige van Og heldigvis er skolekammerater ”Det de andre måtte, sagde hun bare: er af hømor, hvorfor vi ikke måtte røre, når hende, også selv om de alle sammen ikke.” det tod fors Jeg .” bare det er an Såd er fordi vi er dalitter.

TEKST OG FOTO LISBETH ENGBO

en hvis du gifter dig med en fra en and ”Du kommer til at lide frygteligt, kaste. Jeg ville aldrig gøre det.” taler Parbati B.K. Og hun ved, hvad hun Det fastslår den 19-årige kasteløse var det og en pige fra en højere kaste, om. Hendes bror forelskede sig i at ltat resu rkt imod forholdet, med det gensidigt. Hendes familie var stæ e. tykk sam ens ede sig uden forælder de to unge sidste år stak af og gift med t true og par e siden jaget det ung Hendes familie blev rasende og har i te rømme fra landsbyen, der ligger måt ldre foræ at dræbe dem. Parbatis en. Indi i e jder er nu migrantarbe den sydvestlige del af Nepal, og de

4 14

len ulige fropdaelerfømends nesker i hørsel, som Parbati og hendes familie jere kaste. De fatter ikke den opfø har været udsat for.

Chikane på Facebook

dens familie har lagt falske pornogra Men chikanen fortsætter. Svigerin r. tare men book og skrev sjofle kom fiske fotos af de fire søstre på Face book,” siger Parbati. Hun og søstreFace e brug ”Jeg er holdt helt op med at s skal i skole, købe ind eller besøge dere ne går kun uden for grunden, når de gere dlan hån le nog t s familier har send tante. Hun har hørt, at svigerinden par. Men hun taler jævnligt med sin ifte nyg det r efte til Indien for at lede nu. hun, at de ikke har fundet dem end bror via mobiltelefon, og derfor ved de Men . tede flyg de at , rudt e har fort ”Jeg tror ikke, min bror og hans kon på, e find kan ilie fam den d hva , ved er bange, og de tør dårligt gå ud. De blev skubbet rundt og fik ødelagt som er, datt n ege s dere for selv over hun havde mødt min bror.” sin næsering, da de opdagede, at

”Hvorfor er det sådan?”

er kan få lov at blive i Nepal. Selv håb Parbati håber, at hun og søstrene dsun og alsoci en uddannelse som hun på, at hun kan gennemføre hedsrådgiver. kan ldre har råd til at betale for, at vi ”Men jeg ved ikke, om mine foræ r sige jde,” arbe og en Indi til t til tage blive her. Hvis ikke, bliver vi nok nød en. luft i ud lidt er stirr og dybt hun med et suk. Hun trækker vejret rfor er det sådan? Jeg ved, at der hvo t, dali som født jeg ”Hvorfor blev iJeg føler, vi lever i en isoleret og trad ikke er et kastesystem i alle lande. hun rger det være på den måde?” spø tionsbunden verden. Hvorfor skal med et træt og fortvivlet blik. hjem bærende på et par poser med Lidt efter kommer hendes søstre e er lidt, inden de går med til at still ris og grønsager. De kigger og fnis der er Her . else vær n for i deres lille op til fotografering. Men kun inde mest sikkert.

Kastesystemet ind jere og lavere kaster, som de er født i, og som afgør deres rettigheder. eløse De laveste i samfundet er kast et er tem esys også kaldet dalitter. Kast der om mest udbredt i Sydasien, og selv on er sket forbedringer og diskriminati ved på grund af kaste i dag er forbudt er så en, Indi og lov i lande som Nepal de af on undertrykkelse og diskriminati udlavere kaster og de kasteløse stadig ne. åder omr bredt især i land

ret til lighed

hjælp siden 1990 har Folkekirkens Nød ved n atio imin bekæmpet kastediskr befinder sig på bunden ∆ at støtte dem, etder– båd e i from af retshjælp, af kastesystem og hjælp når de bliver uretfærdigt behandlet, r vilkå til at forbedre deres daglige leve poli-

p for at få ∆ opbakning til dalittersekam de samme rettighe-

tisk indflydelse og nyd der som andre borgere lande, hvor diskri∆ internationalt pres på de foregår, mination på grund af kaste stadig selv om loven forbyder det.

15 4

magasinet/genbrug

TEKST MARIANNE LEMVIG FOTO MIKLAS NJOR

Dåsen til dine kiks, boksen til dine lakridser og glasbrikkerne til din kølige rosé. Du kan finde det hele til det halve i en af Folkekirkens Nødhjælp 124 genbrugsbutikker, som 3.400 dedikerede frivillige genbrugsmedarbejdere driver rundt omkring i landet. ”Vores genbrugsmøbelbutikker rummer alt fra Madam Blå-kaffekander, Margretheskåle, Beethoven-lp’er til bløde behagelige lænestole. Vi har mange faste og loyale kunder, der tager en ugentlig runde i vores butikker på jagt efter en hel specifik ting, som de ved kun findes i genbrugsbutikker,” siger Gitte Dybkjær Korfitsen, som er leder af genbrugsarbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Genbrugsbutikkerne har siden 1972 genereret et overskud på i alt 484,8 millioner kroner. Og der er stadig godt gang i salget. ”Genbrug er hot, fordi man i genbrugsbutikkerne har mulighed for at gøre et enestående fund inden for både møbler, tøj og ting og sager til en billig pris samtidig med, at man støtter miljøet og et godt formål. Mange af de ting, vi sælger har også det helt rigtige trendy udtryk, fordi de netop har været brugt før – som for eksempel retro dåser. Det gør dem endnu mere attraktive,” fortæller Gitte Dybkjær Korfitsen. Du finder Folkekirkens Nødhjælps møbelgenbrugsbutikker på Sjælland, Fyn og i Jylland. Find adressen på www.nødhjælp.dk/genbrug

4 16

magasinet/klumme af Nanna Graae Thorup De grønne pigespejdere

I en lille landsby langt væk fra al civilisation er en ny verden på vej mod en ny fremtid og et nyt eventyr. I vinterferien fik jeg mulighed for at blive en del af det eventyr, da jeg sammen med tre andre spejdere besøgte landsbyen Kho Kay, der ligger på grænsen til Thailand i Karenstaten i det østlige Myanmar. Formålet med turen var at besøge nogle af de skoler, som Spejderhjælpen støtter gennem Folkekirkens Nødhjælp. Efter turen stod det klart for mig, hvor stor en forskel danske spejdere kan gøre for børn og unge i en helt anden del af verden. Det, der mødte mig, da vi kæmpede os op ad den stejle sti, der ledte fra floden op til landsbyen, var en samling bambushytter. Tænk, at det er alt, hvad de ejer, men snart skulle det vise sig, at de mennesker, vi mødte var langt mere interessante end de bambushytter, de boede i. Uddannelse er afgørende for, at de næste generationer kan være med til skabe udvikling og forandre tingene til det bedre. Da vi den sidste aften lavede en fælles tegnesession om vores fremtidsdrømme blev det tydeligt, at stort set alle de unge, vi havde lært at kende i løbet af ugen, delte den samme drøm. På tegninger havde de tegnet deres landsby med en skole, grønne marker og en vej fra landsbyen ud i verden.

foto jonas leegaard andersen

En spejders hjælp i Myanmar ”Jeg drømmer ikke om at rejse væk,” fortalte en, ”men om at vende tilbage til der, hvor jeg er vokset op og bidrage med, hvad jeg kan.” Den aften gik det op for mig, hvor vigtig Spejderhjælpens skoleprojekt er, fordi de penge, vi tjener til uddannelse af lærere og skolematerialer til børnene, kan være med til at give børn og unge i Myanmar en bedre skoledag og dermed en lysere fremtid. Jeg ved, at det kræver utrolig lidt af mig taget i betragtning af, hvor stor en forskel uddannelse gør for de børn og unge, vi mødte. Rejsen har bekræftet mig i, hvor betydningsfyldt det er, at vi tror på, at vores arbejde og engagement kan komme andre til gode, så vi kan være med til at skabe synlige forandringer der, hvor der er mest brug for det. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at besøge landsbyen ved floden. De mennesker, jeg lærte at kende har en stor plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til at fortælle andre spejdere om mine oplevelser. Mit håb er, at alle spejdere i Danmark giver en hånd til Spejderhjælpen i uge 39, så alle børn og unge i Karenstaten kan komme i skole. For os er det bare et par timers arbejde, men for de børn og unge, jeg mødte i landsbyen ved floden, er det en investering i deres fremtid. Det kalder jeg spejderarbejde med mening.

For os er det bare et par timers arbejde, men for de børn og unge, jeg mødte i landsbyen ved floden, er det en investering i deres fremtid

magasinet/malawi

4 18

Helstøbt TEKST JOANNA HAGSTRØM FOTO CARl GUSTAV KLEMMED LORENTZEN

I den bagende sol støber håndværkerne mursten. Indenfor i det svale fødeafsnit bliver der lagt en sidste hånd på fundamentet. I de midlertidige sygestuer ved siden af summer der af aktivitet; højgravide kvinder venter på tæpper ude foran – de kan føde når som helst. Snart er sundhedscentret i Lunjika i det nordlige Malawi klar til at genåbne og igen være til gavn for cirka 15.000 mennesker. Ruth Mulungu løber hurtigt ind og ud ad stuerne for at tilse og behandle patienterne. Hun er sygeplejerske og har arbejdet i sundhedscentret i over to år. I en af stuerne ligger Alice Banda på 27 år med store smerter. Ruth mærker på hendes mave. Alice Banda er gravid i fjerde måned, og er gået til sundhedscentret med kraftige kramper og blødninger. ”Jeg er bange, men får hjælp nu, så jeg har håb,” siger Alice. Ruth fortæller, at hun er glad for at Alice nåede frem. Ellers kunne hendes liv være i fare. I Malawi mister mange kvinder livet i forbindelse med graviditeter og fødsler på grund af manglende adgang til sundhedshjælp. Sundhedscentret i Lunjika får med støtte fra Bilka renoveret de gamle byg ninger og får et nyt fødeafsnit, to nye medarbejderboliger, en vandpumpe og solceller til at generere el. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp støtter Bilka otte sundheds centre i Malawi, hvor der blandt andet ydes livsvigtig hjælp til fødsler og til behandling af malaria, hiv/aids samt fejl- og underernæring.

magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

En nyuddannet dansk journalist opholder sig som volontør i Honduras, et af verdens voldeligste lande. Her bliver han viklet ind i kampen mod et stort og brutalt sikkerhedsfirma. En dag bliver han vidne til firmaets blodige hævn. Det kaster ham ud i nogle svære valg med konsekvenser både for ham selv og andre. Krimithrilleren ”Volontøren” er skrevet af forfatter og erhvervsjurist Jonatan Tylsgaard Larsen, og er inspireret af virkelige hændelser fra Honduras. Køb ”Volontøren” på www.lohse.dk Pris: 249,95 kroner

Jesper Løvenbalk Hansen Journalist på Dagbladet Information, tidl. korrespondent i Latinamerika

4 20

Katja Levin

Humanitær rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Klassisk spænding

Virkelighedstro krimi

Honduras er stof til et helt bibliotek af spændingsromaner, og det er faktisk bemærkelsesværdigt, at så få forfattere lader sig inspirere af det lille mellemamerikanske land. Officielt er Honduras verdens mest voldelige nation uden for deciderede krigszoner – langt farligere end eksempelvis Irak og Afghanistan. Det skyldes, at Honduras ligger midt på verdens mest trafikerede narkorute, at landet svømmer i våben, er politisk ved at gå op i sømmene – og at det er muligt at begå enhver forbrydelse uden at blive straffet. Våben og penge er magt, og andet tæller ikke i Honduras. Volden, usikkerheden og den udbredte straffefrihed er også bagtæppet i den spændende fortælling om mordet på advokaten Dionisio Diaz García. Og selvom bogen er fiktion, så lægger fortællingen sig ret præcist op ad den virkelige historie om nedskydningen af ”de fattiges advokat”, som Dionisio García blev kaldt. Honduras er stof til Det er en klassisk spændingsroet helt bibliotek af man – godt og stilsikkert skrevet. spændingsromaner Man er taget med til Honduras, ser Jesper Løvenbalk Hansen og fornemmer stederne, og historien er god og medrivende. Det, der måske trækker lidt ned, er den stringente prioritering af selve opklaringsprocessen i stedet for at gå mere i detaljer med bogens personer. Som læser savner man måske lidt mere dybde og kompleksitet i persongalleriet – og lidt mere handling udfoldet mellem personerne.

Det kan have en høj pris at være menneskerettighedsforkæmper i et land som Honduras. De bliver udsat for chikane, intimideringer og vold. Menneskerettighedsadvokaten Dionisio Diaz Garcia måtte bøde med livet. Som ansat i organisationen Asociación para una Sociedad más Justa ASJ efterforskede han et sikkerhedsfirma og blev skudt på åben gade i 2006. ASJ førte kampen videre, og i 2009 blev to mænd dømt 20 års fængsel for mordet. Jonatan Tylsgaard Larsen har sat virkeligheden på krimiens fiktive formel, krydret med kærlighed og livets store valg, samt ikke mindst givet historien en dansk vinkel. Volontøren handler om danske Mikkel, journalist og frivillig i den honduranske menneskerettighedsorganisation, Todos. Mikkel hvirvles ind i organisationens arbejde med en sag, der involverer sikkerhedsvagters krav på basale rettigheder i det magtfulde sikkerhedsfirma, Hondusec. Arbejdet med sagen bliver en farlig rejse rundt i det mellemamerikanske land. Det er med den unge danskers forundrede øjne, vi ser fattigdom, magtmisbrug og menneskerettighedsorganisationers svære arbejde. Det er på denne præmis, bogen skal læses. Virkelighedens drama forsætter. I 2012 omstødte den honduranske højesteret dommen over Dionisios mordere og frikendte dem. Den ene er tilbage i sit gamle arbejde som politibetjent. Volontøren vil næppe skrive sig ind i litteraturhistorien, men mindre kan også gøre det.

Laue Biehl Nørgaard Cand.scient.pol. og Latinamerika-kender

Kampen for retfærdighed ”Volontøren” fastholder læseren fra start til slut. Handlingen foregår i Honduras, så for folk med interesse for Mellemamerika er den næsten obligatorisk læsning. Bogens hovedperson Mikkel arbejder som frivillig for ngo’en “Todos”. På jagt efter noget mere spænding involverer han sig i ransagningen af et korrupt sikkerhedsfirma, som har snydt tidligere ansatte for deres løn – en sag, som Todos fører på arbejdernes vegne. Ransagningen fører senere til mordet på organisationens advokat. Et mord, som Mikkel bliver vidne til, og dermed bliver han også suget ind i opklaringen. Fortællingen om mordet på en menneskerettighedsforkæmper i Honduras er baseret på virkelige hændelser, hvilket gør historien ekstra stærk. Bogen får fremmanet et stærkt billede af, hvordan det er at leve i samfund med et af verdens højeste mord rater – 34 procent af dem som lejemord. Det at henlægge handlingen til et samfund, hvor virkeligheden klart overgår fiktionen, gør, at bogen også appellerer til et publikum, som normalt ville foretrække faglitteratur. Det er med livet som indsats, når almindelige mennesker går op imod de elitens magt og interesser i et samfund som Honduras. Med Mikkels dilemmaer udfordres man også som dansker til at tænke på, hvor langt man selv turde at gå som volontør. Svaret er ikke nemt.

sæt din hat som du vil Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker har masser af sjove og nyttige ting, der er med til at pifte din garderobe op. Find din lokale genbrugsbutik på www.nødhjælp.dk/genbrug

21 4

magasinet/kalender

august/13

september/13 13/9 Verdens Bedste Nyheder på gaden Frivillige går på gaden for at fortælle danskerne at kampen mod fattigdom bærer frugt. Vil du hjælpe med at sprede budskabet, så meld dig som frivillig på www.verdensbedstenyheder.dk

1/9

7/6 - 1/9 Fotoudstilling: Vansiret af syre På Copenhagen Photo Festival 2013 kan du opleve en fotoudstilling om de mange ofre, ofte kvinder, i Bangladesh, som har været udsat for syrevold. Du finder udstillingen på Kontraframe Gallery på Flæsketorvet i København. Læs mere på www.facebook.com/GalleriKontraframe

foto thomas evaldsen

siden sidst

Mad nok? Dit og mit ansvar Sådan lød Folkekirkens Nødhjælps kampagnebudskab på årets Folkemøde på Bornholm. Ud over at være på gaden for at høre danskernes bud på, hvad der skal til for at skabe en verden fri for sult, havde Folkekirkens Nødhjælp arrangeret en paneldebat med Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, Mette Bock, fødevare- og udviklingsordfører i Liberal Alliance, Signe D. Frese, programchef i COOP og Mette Lund Sørensen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Debattørerne satte bl.a. fokus på fordeling af verdens ressourcer og danskernes årlige madsplid på 540.000 ton spiselige fødevarer, og diskuterede om politikerne har et ansvar for at regulere forbrugernes adfærd og hvordan man fremmer klimavenlig landbrug. De blev også mødt af skarpe spørgsmål fra publikum: ’Hvordan kommer overbefolkningen til at påvirke udbredelsen af sult? Hvordan bliver udviklingslandene påvirket af det stigende kødforbrug i de asiatiske lande og hvilken rolle spiller EU’s landbrugsstøtte?’ Folkekirkens Nødhjælp var også medarrangører af en debat mellem den gamle ’frihedsminister’ Søren Pind og den nye ’rettighedsminister’ Christian Friis Bach, der diskuterede vægtningen af menneskerettigheder og markedsøkonomi i udviklingspolitikken.

4 22

Indsamling i kirker Ved de årlige høstgudstjenester er der tradition for at vise taknemmelighed for årets høst ved at samle ind til dem, der sulter. Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på, at der er mad nok til alle, hvis vi deler høsten med hinanden. Støt via Giro/netbank 9541 605 2800 mærket ”Høstkollekt”

Sydsudan fylder to år Den 9. juli fejrede Sydsudan sin toårs fødselsdag. Efter årtiers borgerkrig mellem det sydlige og nordlige Sudan, fik syd i 2011 sin selvstændighed og blev til Sydsudan. Men her to år efter at festlighederne har lagt sig, er behovet stort og udfordringerne mange for verdens yngste nation. Udover den stadige konflikt med nord over de omstridte oliefelter, er Sydsudan præget af interne konflikter samt ekstrem fattigdom. I Sydsudan arbejder Folkekirkens Nødhjælp bl.a. med projekter indenfor freds- og konfliktløsning, minerydning og fødevaresikkerhed i tæt samarbejde med lokale partnere. Selvom opbygningen af nationale institutioner ikke er i mål endnu, er drivkraften og håbet til stede blandt befolkningen i Sydsudan. Læs mere på www.nødhjælp.dk/sydsudan

Timbuktu-pris til ”Blodobligationer” Journalisterne Jette Aagaard og Eva Jung samt fotograf Mads Nissen fra Berlingske blev årets vindere af Timbuktuprisen for kritisk ulandsjournalistik. De modtog æren sammen med 100.000 kr. på Folkemødet i juni for deres serie om ”Blodobligationer”. Serien satte fokus på, hvordan blandt andet danske pensionsmidler blev investeret i afrikanske statsobligationer hos undertrykkende regimer. Timbuktu Fondens formand, Thomas Ravn-Pedersen, begrundede blandt andet valget med, at prismodtagere havde kombineret andre stofområder end den klassiske ulandsjournalistik, nemlig erhvervsstof, indland og politik. På Folkemødet ville vinderne ikke afsløre, hvad pengene skulle bruges til. ”Men jeg vil røbe så meget, at det kommer til at handle om pengestrømme fra Danmark mod den tredje verden. Og millioner af menneskeliv, som kunne være reddet,” sagde Jette Aagaard.

21/9 - 29/9 Hyr en spejder I den sidste uge i september kan du hyre en spejder til at plukke æbler, vaske bilen eller banke tæpper. Hyren går direkte videre til Spejderhjælpens og Folkekirkens Nødhjælps skoleprojekt i Myanmar. Læs mere på www.burmaiskole.dk

oktober/13

29/9

11/10

Tour de Kerteminde Kølstrup og Munkebo Pastorat og Kerteminde Cykelklub er arrangørerne bag aktivitetsdagen til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult. Tilmeld dig og din cykel på www.nødhjælp.dk

Kulturnat i Café Nutid Skal du ud og opleve København under kulturnatten? Så sving forbi Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade, hvor Cafe Nutid holder åben.

Frivillige på studietur i Kirgisistan

Over 100.000 kroner i pant

Kirgisiske og russiske nationalsange, dansende børn og masser af takketaler. Det var modtagelsen, da en gruppe på ti frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp besøgte Kirgisistan. Gruppen besøgte blandt andet selvhjælpsgrupper, hvor kirgisiske pensionister går sammen og støtter hinanden. ”Kvinderne tager et stort ansvar. De siger ’vi får hjælp, og derfor må vi hjælpe andre.’ Det synes jeg er meget stærkt,” fortalte Birthe Hovaldt Højrup efter turen; hun er frivillig i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hjørring.

Flygtningepræsten Tror på et liv før døden 6

Ja tak til ambassadørrollen Mød Kirsten og Mille Lehfeldt 6

Kvinder i Honduras Fra tæv til værdigt kvindeliv 14

godt genbrugskram På jagt i genbrugsbutikkerne 16

Chik for en slik Forny garderoben og støt en god sag 16

Magasinet

april 2013 FoLKeKIRKeNS NøDHjæLP

kvittering

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

AFSENDER

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

På sikker grund i libyen Minerydning sikrer liv og lemmer 18

Verdens bedste nyhed ekstrem fattigdom halveret 4

lige stil ling

- Handler også oM Mænd

u en løber for livet rikke rønholt giver tid til Afrika 6

magasinet

Juni 2013 FoLKeKirKens nødhjæLP

giv en familie en fremtid

På Roskilde Festival sørgede 170 frivillige for, at dåser, flasker og plastikkrus ikke gik til spilde, men at panten kom verdens fattigste til gode. De frivillige kræfter fra Nødhjælpens Ungdom holdt nemlig en pantbod åben døgnet rundt under hele festivalen, og overskuddet lød på over 100.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Men der var ikke kun penge at hente i pantboden, fortæller medarbejder U lrik Bjørn: ”Der var masser af smil, og vi sørgede selvfølelig også for varme bade og brunch til de mange frivillige”.

Volontøren smagsdommere anmelder krimithriller 20

magasinet

s nødhjælp august 2013 Folkekirken

cool cash balan kontant katastrofehjælp

ce er

d voks

s ulighe

verden

udkommer næste gang den 10. oktober

HJÆLP SYRIENS FLYGTNINGE En syrisk flygtning ankommer med alt, hvad hun ejer og har, til en flygtningelejr i det nordlige Jordan. Hver tredje af landets næsten 22 millioner indbyggere er berørt af konflikten i Syrien, der på sit tredje år har udviklet sig til en blodig borgerkrig.

vi har BRUG for dit bidrag

Giv et bidrag

Foto REUTERS/Muha mmad Hamed

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 248

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (06-13) DB 795-027823

Øre