Tanwir Ahmad Projektmager og ildsjæl 6 Biogas i bjergene Klumme fra Honduras 17 Mad først, så skolegang Gadebørn i Kirgistan 18 nr. 5 december 2010 Folkekirkens Nødhjælp
genbrug er r
Redaktion
Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Lene Ejg Jarbøl, Rikke Hovgaard Lorentzen, Eva Højrup, Jutta Weinkouff, Louise Lauritzen Grafisk Design
Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik
Kit Halding
annonceansvarlig
Kim Johansen Tryk
KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
87.650 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. januar 2011 - Kalender Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.
Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense
Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800
Folkekirkens Nødhjælp i Århus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660
Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg
Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272
Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg
Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk
5/10 2
Shop amok i genbrug
Har du besøgt din lokale genbrugsbutik for nylig? Fundet KJOLEN eller kuverttasken til den næste fest. Eller måske en sej veltilgået læderjakke med store lommer med indhold – blandt andet en gammel renseri-kvittering fra 1985. Selv har vi i redaktionen i tidens løb gjort mange sjove fund i genbrugsbutikker som f.eks. den fantastiske sorte brokadekjole med guld, grønt og bronze. Eller stolaen af ræv til nytårsaften. I dette tema i årets sidste udgave af Magasinet kan du læse om, hvordan genbrug er guld - både for dig som forbruger, for de frivillige, der driver dem med stor opfindsomhed og for indsamlingsorganisationerne. Folkekirkens Nødhjælp har 126 genbrugsbutikker, og de kan tilbyde alt fra glas, be stik og keramik til sjove unikke knapper, flotte håndbroderede duge, hæklede tæpper og tøj i lange baner. Siden pastor Herluf Andersen fik åbnet den første af slagsen i Århus i 1972 og frem til i dag, har Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker alene skaffet over 300 millioner kroner til arbejdet i verden med at bekæmpe sult og fattigdom. Genbrugsbutikkerne er et guldæg – men et guldæg, der skal plejes, pudses og idéudvikles, fordi konkurrencen er skærpet, og markedet er ved at være mættet. ”Der er ingen tvivl om, at det er en branche med stor konkurrence, for vi er mange om buddet. Det gælder om at komme først og åbne i de byer, der endnu ikke har en genbrugsbutik og sikre sig markedsandele og få fat i de gode lokaler”, siger Rikke Hovgaard Lorentzen, der er Folkekirkens Nødhjælps genbrugsansvarlige. Og Christian Walther, ejer af virksomheden Vidensbanken og såkaldt Business Angel, giver i de tre skarpe sit bud på, hvordan Folkekirkens Nødhjælp holder sig førende på genbrugsområdet. I årets sidste udgave af Magasinet kan du også få et indblik i nogle af de specialer, som Folkekirkens Nødhjælps over 3000 frivillige dyrker i de mange genbrugsbutikker rundt om i landet. God læselyst. Linda Nordahl Jakobsen & lene ejg jarbøl Redaktører magasinet@dca.dk
genbrug er r Genbrug generere millioner af kroner til at hjælpe verdens fattigste. De tusinder af frivillige, der driver genbrugsbutikkerne, bruger både fantasi og knofedt for at omsætte mest muligt. Men hele genbrugsbranchen i Danmark er på vej ind i en ny æra med øget konkurrence, professionalisering og fokus på at differentiere sig mod nye målgrupper.
side 10
Overskud forpligter
I et rækkehus i Husum bor en mand, der slet ikke kan lade være med at sætte projekter i gang, når nogen har brug for en håndsrækning. Mød dansk-pakistaneren Tanwir Ahmad.
side 6 Biogas i Honduras
Anlæggene er enkle: En ”plastikpølse”, hvor ekskrementer fra en ko eller et svin tilføres i den ene ende og ender som gas i den anden. Praktikant Hanna Rasmussen skriver fra La Chucilla om brugbare biogasgaver fra Giv en Ged.
side 17 Barndom i Kirgistan
De har aldrig fået lov at være rigtige børn – før nu, hvor de folder sig ud som Colaer, Fantaer og Sprite på et dagcenter for gadebørn i Bishkek. Læs reportagen fra seniorvolontør Hans Buhl.
side 18 Smagsdommerne
En sangerinde, en ekspert udi verdensmusik og en amatørmusiker uddeler anmelderfisk til CD-projektet Konokone, hvor danske kvindelige musikere spiller sammen med kvindelige musikere fra Mali.
side 20 3 5/10
magasinet/nyt
Sticks’n’Sushi og deres gæster splejser til fisk i Malawi Folkekirkens Nødhjælp fortsætter igen i år samarbejdet med restauranthuset Sticks’n’Sushi. Fra den 1. december 2010 og måneden ud kan man støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde med fiskedamme i Malawi, når man spiser sin mad i en af Sticks’n’Sushi’s ni restauranter i København. Når gæsterne spiser på restauranterne eller bestiller mad over nettet, kan de vælge at lægge en 20’er oven i prisen. Så gør Sticks’n’Sushi det samme. Dermed doneres 40 kroner til fiskedamme i Malawi, som betyder livsnødvendige proteiner til fattige familier. På længere sigt kan det også skabe ind tægter fra salg af fiskene på markeder. Det betyder igen, at familierne kan få råd til skolebøger, potter og pander eller andre investeringer. Efterfølgende kan man på kampagnens hjemmeside www.fiskimalawi.dk målrette sit bidrag og vælge, om det skal gå til uddannelse, redskaber eller fisk til dammene og samtidig deltage i en lodtrækning om en middag hos Sticks’n’Sushi.
Vidste du at... de kirkelige organisationer tegner sig for
578 ud af de omkring 1.000 genbrugsbutikker, der er i Danmark.
Inspirationsmøder januar 2011
Allerød 25. januar Engholm Kirke, Engholm Kirkevej 1 Haderslev 19. januar Gl. Haderslev sognehus, Storegade 93 Hjerting/Esbjerg 27. januar Hjerting sognehus, Hjerting Byvej 13 Holstebro 17. januar Mejrup Kirkehus, Mejrup Kirkevej 2 København 27. januar Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 Odense N 19. januar Næsbyhoved-Broby Sognegården, Christian Lehns Vænge 5 Randers 18. januar Sct. Clemens Kirke, Parkboulevarden 15 Sorø 18. januar Pedersborg Kirke, Kirkevænget 2 Vejle 20. januar Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13 Aalborg 20. januar Gug Kirkes Sognesal Nøhr Sørensens Vej 7 Århus 25. januar Fredenskirken, Rosenvangs Allé 51 læs mere på sogneindsamling.dk
5/10 4
Haves
Fremskridt Ønskes
Flere fremskridt Der er godt nyt fra FN: Siden 1990 er antallet af ekstremt fattige faldet fra 1,8 mia. mennesker til 1,4 mia. Og i en ny rapport oplyser FAO, FNs Fødevare- og Landsbrugsorganisation, at antallet af sultende er faldet med 98 mio. mennesker bare i år. Den indsats, der allerede er gjort for verdens fattigste, har været med til at bringe udviklingen på rette spor. Men der dør fortsat et barn af underernæring og sult hvert sjette sekund, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig brug for hjælp. Når landets sogne søndag d. 13. marts sender indsamlere på gaden ved Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, er det for at fortsætte kampen mod sult i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. “Vi er meget glade for sognenes store arbejde med at finde frivillige og organisere de lokale indsamlinger. Uden de lokale indsamlingsledere var der ingen indsamling,” siger Ulrik Bjørn, leder af sogneindsamlingen i Folkekirkens Nødhjælp.
I januar er der inspirationsmøder over hele landet for de lokale indsamlingsledere, som opfordres til at invitere deres hjælpere med. Ved møderne fortæller en af de indsamlingsledere, der har været med på den årlige studietur om, hvordan pengene fra sidste års sogneindsamling bl.a. bliver brugt i Malawi. Møderne er også en lejlighed til at udveksle erfaringer og evt. koordinere anstrengelserne med andre indsamlingsledere fra området. “Vi vil bestræbe os på at komme godt rundt om det hele og er sikre på, at møderne bliver fyldt med erfaringsudveksling og hyggelig stemning,” siger Ulrik Bjørn.
Gang i gågaderne Blå forsider på mapper, store smil og altid parat til at fortælle hvorfor lige netop din støtte betyder så meget for dem, der sulter i verden. Sådan møder mange danskere Folkekirkens Nødhjælps gadehververe, de såkaldte Facere, når de arbejder på landets gågader og går i dialog med danskerne for at skaffe nye bidragydere. Og arbejdsindsatsen bærer flot frugt. I skrivende stund er det lykkedes gade hververne at skaffe Folkekirkens Nødhjælp 10.000 nye bidragydere. Face2Face satser på ved udgangen af 2010 at have fået i alt 12.000 nye bidragydere.
Tak for gaverne HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Danmarks Radio og 12 humanitære organisationer går igen sammen om Danmarks Indsamling 2011, der har fokus på at støtte unge afrikanere. Blandt de projekter, som kommer til at nyde godt af indsamlingen, er Folkekirkens Nødhjælps projekter i Zambia, som en gruppe danske journalister besøger i december for at rapportere hjem fra det fattige land. Lørdag den 29. januar kulminerer Danmarks Indsamling med et stort tv-show på DR1.
Mod regn og nød Er du ude for at få en latté eller shoppe og bliver overrasket af regnen, kan du på omkring 225 cafeer og butikker i København for 25 kroner købe en paraply, der både beskytter og støtter. Salgsstederne beslutter selv, om de vil donere 1 kr. eller 5 kr. af paraplyens pris til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Over 90 % af stederne har dog valgt at donere 5 kr. per solgte paraply. Bag initiativet står Cityumbrella, der også forsøger at sælge reklameplads på selve paraplyen til forskellige virksomheder. 12,5 procent af de indtægter går også til Folkekirkens Nødhjælp.
Min søn Thomas fyldte 12 år i november. I år har han specielt glædet sig. Ja, faktisk har han talt ned i flere måneder. Allerede i august sagde han, at han glædede sig til den 20. oktober, for så var han så tæt på fødselsdagen, at han rigtig kunne begynde at glæde sig; til selve fejringen og til gaverne. Som voksne har vi sværere ved at glæde os. Hvilket egentlig er en skam. For det er godt at kunne glæde sig over at få noget af andre. Og det er et privilegium at kunne glæde sig over at give. Min farfar sagde engang: “Der er ingen, som er blevet fattig af at give”. Det gjorde et stort ind tryk på mig dengang – og gør det stadig. For mig har det med at give og få gaver fået en helt ny betydning i mit arbejde i Folkekirkens Nødhjælp. For gaver er altafgørende for vores muligheder for at hjælpe verdens fattigste til et bedre og mere værdigt liv. Det med gaver går som en rød tråd gennem hele vores virke. Der er mennesker, som giver gode ting til vore genbrugsbutikker. Vi får gaver hver eneste måned fra over 50.000 mennesker. Virksomheder, kunstnere og skoleklasser kommer med gaver, og atter andre køber julegaver fra vores Giv en Ged-kampagne. Derfor er december en rigtig spændende og afgørende måned for mig, for Folkekirkens Nødhjælp og for vores arbejde ude i verden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for de mange gaver, I betror os, så vi sammen med vore lokale samarbejdspartnere kan være med til at give nye muligheder til nogle af verdens fattigste mennesker. Og en opfordring: Gå en tur i vore genbrugsbutikker eller slå et slag omkring Giv en Ged på vores hjemmeside. Så er du sikker på at finde gaver, som både glæder og gavner! Med ønsket om en forventningsfuld december og en glædelig jul.
5 5/10
magasinet/portræt
Hvis man har overskud til at hjælpe andre, skal man gøre det. Sådan lyder Tanwir Ahmads livstese. Faktisk kan han slet ikke lade være med at sætte projekter i gang, når der er mennesker, der har brug for en håndsrækning.
Et privilegeret menneske tekst Christina Ove Holm Foto Miklas Njor
Det er en sen fredag eftermiddag. Familien i det moderne rækkehus i Husum er lige kommet susende hjem fra en lang arbejdsdag med de to små drenge spændt fast i den gule cykeltrailer. Aftensmaden skal på bordet. Børnene skal i bad, inden den tiltrængte weekend efter en uge med et stramt program kan begynde. Isaak på et år piller i æblekagen, der står på stuebordet sammen med en kande te. Zakaria på tre vil op på skødet. Der er nok at se til, men deres far Tanwir Ahmad skal også lige fortælle om sin hjertesag. ”Det er let nok at leve livet for sig selv og for sin familie. Men det er en udfordring at gøre noget for andre, og den udfordring vil jeg gerne tage op,” siger Tanwir Ahmad. Han tager en brochure frem med et billede af en lille beskidt dreng på forsiden. ”Støt ofrene for oversvømmelserne i Pakistan – denne dreng kan ikke vente længere”, står der. Brochuren er lavet af netværket Support Pakistan, som Tanwir Ahmad var med til at stifte i august på baggrund af de voldsomme oversvømmelser, der ramte Pakistan og medførte en gigantisk humanitær katastrofe. 34-årige Tanwir Ahmad er ikke typen, der sidder med hænderne i skødet. I eftersommeren rejste han til landet for at rapportere om, hvordan pakistanerne klarer sig. Han er uddannet jurist, er ansat som anklager hos Rigspolitiet, og har siden i sommer også møderet for landsretten som anklager.
Opdraget til at hjælpe andre ”Jeg er opdraget til, at hvis man har overskud til at hjælpe andre, så skal man gøre det. Jeg er privilegeret. Jeg har fået en god uddannelse, et godt job og en familie. Jeg sidder her i min stue og ser på oversvømmelserne i Pakistan, og jeg kan bare slukke for mit tv, når jeg ikke kan holde ud at se mere. Men befolkningen i Pakistan kan ikke bare slukke for deres virkelighed,” siger han. Tanwir Ahmads opgave i Pakistan var bl.a. at rapportere til TV2 News om forholdene. ”Inden jeg rejste, havde jeg naturligvis gjort mig nogle tanker om, hvordan det ville være at stå midt i katastrofen. Alligevel kom det bag på mig at være der. Jeg har flere gange set døde mennesker. Men det var langt værre at se levende mennesker, der led,” siger han. Som dansk-pakistaner med forældre der kommer fra Punjab-provinsen kunne Tanwir Ahmad tale den lokale dialekt punjabi og dermed komme helt tæt på lokalbefolkningen. ”Dem jeg talte med, havde mistet alt, hvad de ejede. Mange havde levet af at spise græs og drikke beskidt flodvand, indtil nødhjælpen kom frem. Hundredvis af kvinder og børn sov langs landevejen, hvor vi kom kørende. Tænk hvis jeg skulle sove med min familie på Frederikssundsvej. Det er svært at forestille sig… Disse mennesker var fattige før katastrofen. Men nu havde de også mistet den tryghed, det giver, at man har et hus og en landsby at bo i. Alligevel var de lokales håb og vilje til at overleve intakt. Og det imponerede mig. Midt i al elendigheden byggede de for eksempel en svævebane, så de kunne transportere forsyninger hen over vandmasserne,” fortæller han. Mediernes bevågenhed af oversvømmelserne i Pakistan er ebbet ud. Det handler ikke længere om liv og død men om at stabilisere landet. Og her er det, at Support Pakistan er vigtig, mener Tanwir. ”Nøden fortsætter, efter at kameraholdene er taget hjem.” Derfor samler Support Pakistan i samarbejde med Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og den lokale samarbejdspartner World Church Service fortsat ind til sundhedsklinikker, vacciner og medicin.
5/10 6
Tænk hvis jeg skulle sove med min familie på Frederikssundsvej. Det er svært at forestille sig…
7 5/10
muslim. Gift med Gulseema Khan, der er uddannet pantefoged.
∆ Talsmand for foreningen »The Network«, en forening for akademikere med anden etnisk baggrund.
∆ Medstifter af Support Pakistan, som fort-
BLÅ BOG
∆ 34 år, født i Danmark. Er praktiserende
sat samler penge ind til sundhedsklinikker i Pakistan efter oversvømmelserne. Var med til at samle ind til Pakistan efter jordskælvet i 2005 og i Gaza-indsamlingen i 2009.
∆ Initiativtager til ”Book en muslim”, der
fungerede som isbryder mellem danskere og muslimer i kølvandet på Muhammedtegningerne.
Tryg opvækst på Amager Rejsen til Pakistan har givet Tanwir Ahmad ekstra blod på tanden i forhold til indsamlingsarbejdet. Men hans pakistanske oprindelse har også haft en betydning for hans engagement. Hans far Bashir Ahmad kom til Danmark som en af de første gæstearbejdere i 1969. Han fik arbejde på Helly Hansens fabrik. Egentlig kom han kun hertil for et kort ophold. For at tjene nogle hurtige penge til familien, og så var planen, at han ville hjem igen. Men Bashir havde det godt her i Danmark. Han blev behandlet ordentligt. Det var eksotisk at være udlænding på de danske fabrikker, og der var ingen strenge krav om, at man skulle lære dansk for at få lov at blive. Han fik hurtigt sin kone til Danmark. Det var i 1971. Parrets ældste søn Shabbir var baby på det tidspunkt, og Tanwirs mor Nazir Begum fik arbejde på samme fabrik som faderen. De fik en 3-værelses lejlighed i Polensgade på Amager, og i de følgende år blev de forældre til endnu tre børn. Tanwir, født i 1976. Hans lillesøster Nadia og lillebror Imran. Opvæksten på Amager husker Tanwir som tryg med skolegang på Sønderbro Skole.
Søn af analfabeter Begge Tanwirs forældre var og er stadig analfabeter. På trods af det, har alle fire børn formået at bryde den sociale arv og har i dag gode stillinger. Den ældste bror er uddannet læge, så kommer juristen Tanwir. Hans lillebror er datamatiker, og søsteren er tandplejer.
5/10 8
”Mine forældre sagde altid til os, at uddannelse var det vigtigste. Jeg husker, hvordan vi alle fire sad om det ene skrivebord, vi havde i den lille lejlighed, og lavede lektier hver dag. Min storebror ville i gymnasiet og klarede sig rigtig godt. Derefter ville han ind på medicinstudiet. Det var ham, der lagde det høje niveau”. På samme måde vil Tanwir lære sine to små drenge, at uddannelse er en af livets vigtige byggesten. ”Uddannelse er også en vigtig forudsætning for god integration. For hvis du kan noget, er det ikke så vigtigt, hvor solbrændt du er, eller hvor du har dine rødder,” siger han. Tanwir Ahmad håber, at hans sønner vil blive mødt som de hele mennesker, de er, når de vokser op. ”Der er stadig i dag alt for meget negativt fokus på kulturelle forskelle og etnisk tilhørsforhold. Det indebærer, at vi kommer til at kategorisere mennesker ud fra deres etniske og kulturelle tilhørsforhold. For eksempel mødte jeg en dag i retten som anklager. Inden sagen gik i gang, sagde forsvareren til mig - helt uskyldigt og uden nogen ond vilje - at han ikke vidste, at der skulle tolk på i sagen. Han troede automatisk, at jeg var tolk på grund af min hudfarve,” smiler Tanwir.
Danmark sakker bagud Men Tanwir tror på, at hans sønners pakistanske baggrund kun vil være en fordel for dem, når de vokser op. ”I en verden som bevæger sig i retning af globalisering og internationalisering, er det kun en fordel, at man har flere kulturer med i bagagen. Det har givet mig selv et bredere syn på mødet med andre mennesker. Men Danmark er stadig langt bag efter lande som blandt andet Canada og England, når det handler om at inddrage etniske minoriteter i samfundet.” ”Det første man får, når man kommer til Canada som indvandrer, er en pjece om, hvordan man kan være en god medborger. Bare ordet medborger viser, hvor inkluderende samfundet er overfor alle etniciteter. Og når man fra starten føler sig som medborger – som en del af fællesskabet – så har man lyst til at bidrage”. Tanwir Ahmad mener, at vi i Danmark kan lære af Canada ved at tage ideen om medborgerskab til os. ” Medborgerskab er en vigtig tilgang, fordi det bygger på princippet om ligeværdighed; vi er her alle sammen og skal få det til at fungere. Vi skal deltage, fordi vi har ønsker og forhåbninger i forhold til det land, vi lever i.”
Det er samfundets skyld Danmark skal holde op med at definere danskheden i en meget snæver forstand. ”Vi har for mange indvandrere, der føler sig som ”en af dem uden for”. De har glemt deres ansvar for at være en del af et samfund. De påtager sig en offerrolle, hvor de bare sætter sig tilbage og siger, ”det er samfundets skyld”. Hvis ikke vi får gjort op med den holdning, risikerer vi, at de nuværende problemer med etniske minoriteter breder sig. Vi har brug for det modsatte. At samfundet signalerer, at de etniske minoriteter er danskere som alle andre,” siger Tanwir. Interviewet er slut. Familien er klar til fredagshygge, og endelig kan de to små drenge få deres far for sig selv. De kravler op ved siden af ham i den store bløde sofa, og med tv’et tunet ind på Disneysjov er weekenden skudt godt i gang.
Avisen for dem, der interesserer sig for verden Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren – prøv den gratis i 4 uger!
Når verden bliver mindre, bliver vores udsyn større. I september har vi styrket udlandsdækningen i Kristeligt Dagblad.
Erik Bjerager Ansvarshavende chefredaktør, adm. direktør
Vi mener, at en avis skal give dig noget, du ikke kan få på tv-skærmen. Fordybelse og perspektiv, for eksempel. Vi giver dig de menneskelige historier bag nyhederne, hvad enten det handler om den nære eller den tredje verden. Vi giver dig nye perspektiver på kulturen. Og vi taler med indsigtsfulde personer om tro, etik og eksistens.
Bestil helt uforpligtende på telefonsvarer 70 10 59 59 eller klik ind på www.k.dk/f – så lægger vi verden for dine fødder. Hver uge fra mandag til lørdag.
Få avisen 4 uger gratis – ring i dag på telefon 70 10 59 59 eller klik ind på www.k.dk/f
1008312 KD FKN ann 270x210.indd 1
Avisen om livets store spørgsmål
9 5/10
31/08/10 11.11
tema/genbrug
tekst Eva Højrup
Den ligger ikke i byens førende og dyreste forretningslokale, og ekspedienterne i butikken er rundet af et langt liv. Der er brugt tøj overalt. På stativer, hylder og i plastikkasser. De bedste ting er udstillet i vinduet eller montren, der udgør disken. Det handler om genbrugstøj og de klassiske genbrugsbutikker: Robust og folkeligt og med en voksende tilhængerskare af kunder, der er bevidste om økonomi, om miljø og om mode. Vi taler om de næsten 1.000 genbrugsbutikker, der findes i Danmark, og som i 2009 omsatte for rundt regnet 330 millioner kroner.
De frivillige er nøglen Det hele begyndte i Århus i 1972, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første genbrugsbutik i lokaler, som Århus Kommune betalte for. Sognepræst Herluf Andersen stod bag, han havde ideen om at sælge brugt tøj med hjem fra England. Siden har Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker genereret store overskud til arbejdet ude i verden. Andre organisationer greb ideen, og i dag arbejder 14 organisationer i Danmark med genbrug. I mange år fungerede Folkekirkens Nødhjælps butikker udelukkende ved de frivilliges store indsats. Men efterhånden som antallet af butikker voksede, blev der behov for koordinering, og i 2000 blev der ansat en leder af genbrugsbutikkerne. ”Vi bistår med de overordnede opgaver. Lige nu er vi ved at indføre kasseapparater, så de frivillige kan følge salget og se, hvad der sælger og ikke sælger. Vi er ingenting uden de frivillige, og de er fuldt ud bevidste om, at vi er her for at tjene så mange penge som muligt,” siger Rikke Hovgaard Lorentzen, leder af genbrug i Folkekirkens Nødhjælp
5/10 10
Genbrug af mange grunde For at få mest mulig forretning ud af genbrugsbutikkerne gælder det om at finde ud af, hvad der sælger hos kunderne. Et behov, der kan være meget forskelligt, alt efter hvor i landet butikken ligger. I Danmark er der ikke lavet undersøgelser af, hvem der køber genbrug og hvorfor. Men på Copenhagen Business School har de opdaget, at genbrugsbranchen spiller en stigende rolle. Forskningsprojektet Creative Encounters beskæftiger sig blandt andet med mode og luksusindustri, og her er ordet genbrug dukket op så mange gange, at de nu søger om forskningsmidler til at undersøge genbrug som en branche og et kulturelt fænomen. ”Genbrug er blevet en del af billedet in-
Samlet omsætning for genbrugsbutikkerne i Danmark 2006 298 millioner kroner 2008 322 millioner kroner 2009 330 millioner kroner* *Foreløbigt skøn fra ISOBRO
Genbrugsbutikkerne er indsamlingsorganisationernes guldæg. De sikrer hvert år millioner af kroner til arbejdet for verdens fattige. I dag står organisationerne over for store udfordringer, når de skal beslutte, hvordan genbrugsbutikkerne bedst møder fremtiden.
den for modeindustrien. Tidligere købte nogle genbrugstøj, fordi de ikke havde råd til andet. I dag er den gruppe udvidet med en gruppe af forbrugere, der er meget miljøbevidste, og en anden gruppe, der synes genbrug er smart, og som vil skabe en individuel stil,” fortæller Frederik Larsen. Han er cand. mag i visuel kultur og forskningsassistent på Copenhagen Business School.
Mange penge er på spil ”Ser man mod udlandet, er genbrugsbranchen i høj grad professionaliseret. Det er en branche, hvor der er mange penge på spil”, fortæller Frederik Larsen. I England kan man eksempelvis købe genbrugstøj på nettet i en webshop drevet af indsamlingsorganisationen Oxfam. Samme organisation har ansat butiksmanagere, der tager sig af driften af butikkerne og ledelsen af de frivillige. Genbrugsbutikkernes drift er endda blevet til et TV-program, hvor den forretningskyndige Mary Portas indvier de engelske seere i, hvordan genbrugsbutikkerne tager sig bedst ud for at tiltrække kunderne. I Tyskland sker der en professionel screening og sortering af genbrugstøjet. Det bedste bliver sendt til Japan, hvor der er en højere fortjeneste end på det hjemlige marked.
Stor konkurrence Herhjemme er branchen også på vej ind i en ny æra med øget professionalisering,
konkurrence og fokus på at differentiere sig mod nye målgrupper. ”Der er ingen tvivl om, at det er en branche med stor konkurrence, for vi er mange om buddet. Det gælder om at komme først og åbne i de byer, der endnu ikke har en genbrugsbutik og sikre sig markedsandele og få fat i de gode lokaler. For kommer der andre genbrugsbutikker fra en anden organisation i den samme by, så sælger vi mindre, og vi kæmper jo også til en vis grad om de samme frivillige kræfter,” fortæller Rikke Hovgaard Lorentzen. Kampen om kunderne vil kun blive endnu større i fremtiden. Dét forudser Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i ISOBRO, der er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. ”Min vurdering er, at genbrugsmarkedet i sin nuværende form er ved at være mættet. Hvis genbrugsbutikkerne skal have nye kunder og nye markedsandele, så skal driften optimeres. Der skal mere fokus på, hvordan man driver en forretning professionelt,” siger Robert Hinnerskov.
Genbrug er blevet en del af billedet inden for modeindustrien.
Moms på genbrug Han mener, at professionaliseringen vil komme helt af sig selv, hvis ikke frivilligt, fordi genbrugsbutikkerne med stor sandsynlighed skal begynde at betale moms fra 2014. Butikkerne er i dag fritaget for at betale moms, da overskuddet går til velgørende formål. Men EU-kommisionen har rejst sagen i EU, og trods dansk lobbyarbejde forventer Robert Hinnerskov, at EF-domstolen vil fælde en dom, der betyder, at butikkerne skal lægge moms på deres varer - genbrug eller ej. ”Momsfritagelsen har været nem at have med at gøre, men når butikkerne nu skal til at opkræve moms, giver det jo andre muligheder og en frihed. De kan beslutte, at de vil have andre og eksempelvis nye varer. Så jeg tror, at den organi-
11 5/10
tema/genbrug
sation, der er klar med et helt nyt koncept fra 2014 kan gå ind og erobre markedsandele og samtidig hente helt nye kunder ind,” siger Robert Hinnerskov.
Storby-sællerten
∆ Folkekirkens Nødhjælp har 126 genbrugsbutikker fordelt over hele landet. ∆ Butikkerne drives af frivillige. ∆ Tøj, møbler og ting, som genbrugsbutikkerne får ind, sælges i Danmark. ∆ I 2009 var omsætningen i Folkekirkens Nødhjælps butikker 32 millioner kroner. ∆ Genbrugsbutikkerne har samlet set indtjent over 300 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden.
Lakerede teaktræsborde, malet i sort, og pyntet med gammelt tapet er eksempelvis lige nu en sællert i Fisk i København. I Fisk har Folkekirkens Nødhjælp skabt et koncept, der tiltrækker de unge studerende, men også den stigende del af befolkningen, der interesserer sig for bæredygtige varer. ”Fisk er baseret på Fair Trade-produkter, unikt vintagetøj, redesignet genbrug af tøj og møbler og økologiske varer. Vi samarbejder med kunstnere, designere og erhvervslivet, alt sammen for at udvide begrebet bæredygtighed og finde nye måder at gøre tingene på,” forklarer Louise Krogh Lauritzen, daglig leder i Fisk. ”Foreløbig har vi med butikken her en niche for os selv. Men andre store organisationer afprøver også nye butiks- og cafékoncep-
netbutikken Du kan finde julegaver fra mange verdensdele på noedhjaelp.dk/netbutik eller i Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K telefon 3315 2800 åbeNt i December
mandag - fredag 9 - 16
LørDag DeN
11. December åbeNt 11 - 16
Julekrybbe fra malawi blandt gaverne i netbutikken er en julekrybbe, som fremstilles af lokalt oplærte træskærere i landsbyerne omkring den katolske mua mission i den centrale og meget fattige del af malawi. træskærernes arbejde er med til at holde den lokale kultur i live og sikrer flere end 100 familier en indkomst. Hver julekrybbe er signeret med navnet på den træskærer, der har lavet den. Krybben måler 12 x 16 cm
5/10 12
Pris:
150 kr. pr. stk.
Giv, køb og brug igen
Find dine julegaver i din lokale genbrugsbutik. Giv dit gode brugte tøj til genbrug. Du kan også melde dig som frivillig på
noedhjaelp.dk/genbrug
I genbrugsbutikken i Brede folder de frivillige små æsker med låg af det glittede og kraftige forsidepapir fra dame- og magasinblade. Æskerne bliver solgt som gaveæsker, til opbevaring eller til legetøj. Der er mange trends og ideer, som også giver Folkekirkens Nødhjælp nye udfordringer. Hvor Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker skal bevæge sig hen, og hvilke koncepter, der passer i provinsen og i storbyerne, dét skal ledelsen i Folkekirkens Nødhjælp finde ud af i den nærmeste fremtid. ”Jeg ved ikke præcist, hvor vi lander. Men selvfølgelig analyserer vi, hvilke dele af markedet, vi skal angribe. Vi skal også have vores bagland med og sammen finde ud af, hvor det hele fører hen. Vi skal finde de ting, der er værdi i. Jeg tror eksempelvis, at redesign af tøjet er en niche, men der kan opstå nicher lokalt, hvor en idé bliver grebet, som vi allerede ser det i dag,” siger Rikke Hovgaard Lorentzen om de mange muligheder, der byder sig for Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i fremtiden.
ter, der minder meget om vores, så vi har måske ikke det her koncept alene for altid,” fortæller Louise Krogh Lauritzen.
Alt skal genbruges I USA, Tyskland og Holland er et nyt genbrugskoncept dukket op, det såkaldte Cradle to Cradle (Vugge til Vugge). Vugge til vugge-tanken overfører principperne fra naturens kredsløb. Alle produkter skal enten indgå i et biologisk kredsløb, hvor de kan komposteres og genopstå som nye næringsstoffer. Eller de skal indgå i et teknisk kredsløb, hvor de bliver skilt i enkeltdele, der kan bruges i en anden og ny produktion. ”Jeg vil gerne bruge Cradle-to-Cradle tankegangen i Fisk. Kan vi bruge noget af det genbrugstøj, eller andre ting, vi får, til noget helt andet. Bryde det op i dele, der bruges til noget andet, til designet tøj, fyld i puder og lignende. Det er en spændende tankegang, hvor vi kan gå foran,” siger Louise Krogh Lauritzen.
Opfindsomhed i lokale genbrugsbutikker Fisk er ikke den eneste butik, der er inde på redesign eller vugge til vugge-tanken. I Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Svendborg bliver usælgeligt bomuldstøj skåret op til tøjklude og pakket i sække af 15 kilo, som bliver solgt som en slags tvist til maskinstationer, bilforhandlere og rederier.
Christian Walther ejer af Vidensbanken
tema/3 skarpe
Større professionalisering, bedre markedsføring og en skarp profil. Det er nogle af nøgleordene for fremtidens genbrugsbutikker, vurderer administrerende direktør Christian Walther, der ejer virksomheden Vidensbanken, og er såkaldt Business Angel. Hvad er genbrugsbutikkernes største udfordring de kommende ti år? Jeg ville helt klart differentiere mig. Jeg synes ikke, at jeg i dag kan kende forskel på butikkerne og se, hvilken organisation, der står bag. Set udefra er en del af butikkerne kedelige og mørke, og de ser gammeldags ud. Så tænker jeg, at det er indholdet inden for nok også. Den kedelige fremtoning får det til at virke skamfuldt at gå i genbrugsbutik. Det er lidt som i gamle dage, hvor det var kikset at handle i Netto. Men i dag handler alle i Netto, det er tjekket. Den samme følelse bør genbrugsbutikkerne skabe: At det er tjekket og miljørigtigt at gå i genbrug, og man gør noget godt for andre. Hvordan skaber genbrugsbutikkerne et større overskud? Jeg ville indføre et basisvaresortiment af nye varer. Så ved forbrugerne, at når de går i genbrugsbutik, så kan de købe basis-
varer som underbukser og strømper, og så noget godt og rent genbrugstøj. Hvis jeg som forbruger skal vælge, hvor jeg helst vil købe mine ti par sokker, i Bilka eller i en genbrugsbutik, så vil jeg helst købe dem hos nogle, der gør noget godt. Slå på det, tag konkurrencen op. Hvordan sikres, at Folkekirkens Nødhjælp også fremover er førende på genbrugsbutiksområdet? I skal være dem, der får fat i det bedste tøj. Når jeg skal af med mit aflagte tøj, så kaster jeg det i den nærmeste genbrugscontainer. Jeg ved ikke, hvilken organisation, der står bag. Lav en seddel, ligesom pizzeriaerne, med tilbud om at hente tøjet hjemme hos folk eller sørg for opsamling ved kirkerne. Det er vanetænkning, at tøjet skal afleveres i butikken eller i en container. Hvis I vil have tøjet gratis, så kom og hent det hos mig. Gå sammen med en virksomhed om at afhente, for der må være en masse godt tøj, som I ikke får fat i.
13 5/10
tema/genbrug
Opfindsomhed knofedt og fantasi Usælgeligt bomuldstøj rives til klude. Glittede forsider foldes til æsker. Smukke knapper pilles af tøjet og sælges i løssalg. Selv kuldsejlede broderiprojekter kan bruges, når det gælder om at skaffe penge til verdens allerfattigste. De mange tusinde frivillige genbrugsmedarbejdere formår at finde på sjove og nye former for anvendelse for stort set alle de varer, folk donerer til Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker rundt om i landet.
5/10 14
honduras
2
foto kit halding
1 1 Gammelt metal I Nykøbing S gemmes stålfade, kødhakkemaskiner, kobberstik og andet, der ikke er for besværligt at skille ad. Herefter skrues, vrides og pilles tingene fra hinanden, så metallerne kan opdeles. Butikken kan årligt sælge ca. 200 kg. genbrugsmetaller som kobber, bronze, aluminium og messing til produkthandleren. Metallerne indbringer ca. 1.200 kroner om året.
2 Professionelle øjne Butikken i Gråsten fik doneret en stor samling recept-kuverter, men ingen anede, hvad den var værd. Den blev derfor sendt til vurdering hos Lauritz.com. Siden har butikken brugt frimærkekataloger, internetsider, den lokale isenkræmmer og guldsmed til vurdering af specielle varer. Det lykkes i reglen at sælge varerne til ca. 60% af den pris, som professionelle kan få for dem.
3 Lys over land Lysestumper, som de fleste ellers smider ud, giver nyt lys over land: I butikken i Sorø indsamles lysestumper til Kirkens Korshærs lysestøberi i Dianalund. I Bogense-butikken indsamles hvide lysestumper fra de lokale hoteller. De afleveres til omsmeltning på Danmissions lysestøberi i Ring. Her bliver lysestumperne bl.a. forvandlet til de meget populære Helligtrekongerslys.
4 Kreative broderier Butikken i Hammel indsamler hele året broderier. Også fraklippede stykker fra kuldsejlede broderiprojekter gemmes. Broderierne renses og sættes i stand og sælges i første uge i marts. Broderisalget er vidt berømt, også blandt kreative sjæle, som bruger hele eller dele af gamle broderier i egne kreationer. Broderi-ugen indbragte knap 18.000 kroner i år.
3
4
15 5/10
magasinet/verdensvarer
Folkekirkens Nødhjælps butik Fisk bugner med lækre fairtrade-smykker som øreringe, armbånd og andre accessories. Halskæden her er håndlavet af efterkommere af tibetanske flygtninge, som slog sig ned i Indien i 1959, da kinesiske styrker invaderede Tibet. De flade perler i halskæden er skåret af ben, poleret med nænsom hånd og fås i flere forskellige farver. Virksomheden Shared Earth importerer halskæderne fra FTCI, Federation of Tibetan Cooperatives in India, der har tilknyttet 60.000 tibetanske bønder. Shared Earth forhandler fairtrade-varer direkte med udsatte grupper i u- landene og støtter derved, at de fattigste får ordentlige priser for deres varer.
Smuk i fairtrade
Halskæden koster 110 kroner
Overskuddet af salget i Fisk går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe verdens fattigste til et bedre liv
foto miklas njor tekst linda nordahl jakobsen
Sankt Peders Stræde 1 1453 København K Åbent Mandag-fredag kl. 10-18 Lørdag kl. 12-16 Hver søndag i december kl. 12-16 Lukket mellem jul og nytår
5/10 16
magasinet/klumme
af Hanna Rasmussen Studerer bioproces-teknologi i Århus
Gang i gassen i Honduras Stemningen er god, da de sidste tre farmere med cowboyhatte og støvler kommer ridende – vi er klar til at gå i gang. Arbejdet er simpelt, men kræver alles opmærksomhed og hjælp med at måle plastik op og klippe lastbildækkene op. Ved fælles hjælp får vi samlet det første biogasanlæg i La Cuchilla. Vi er klar til næste. Eneste problem er bare, at bilen ikke kan komme frem i landsbyen på grund af en halv meter dyb mudder. Så vi går i gang med at læsse plastikrør og plastikruller på muldyrene. Det er tredje gang, jeg er i Honduras. Tidligere har jeg arbejdet her med gadebørn og børnehjem. Nu er jeg i praktik hos Folkekirkens Nødhjælps partner CASM, der arbejder med fødevaresikkerhed i den nordvestlige del af landet. Vi har flere gange været i landsbyen La Cuchilla for at fortælle om biogas. Og nu er omkring 30 af de 80 familier i landsbyen involveret i de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp står for. Blandt andet forbedrede ovne, mikro-lån og biogasanlæg, som finansieres via Giv en Ged-kampagnen i Danmark. Anlæggene er enkle; en ”plastikpølse” med et rør i hver ende, hvor ekskrementer fra en ko eller
et svin tilføres i den ene ende og render ud i den anden. Inde i pølsen opfanges metangassen og ledes derefter gennem et lille rør ind i køkkenet, hvor det er koblet til et gasblus. Biogas hjælper miljø og klima på flere måder. Metangassen, der er en drivhusgas, afbrændes. Familien forbruger mindre brændsel, da en del af madlavningen nu foregår på gasblusset. Derudover optages gødningen lettere i jorden efter afgasning, hvilket mindsker udvaskning til floderne. Overalt omkring mig er der bjerge, der synes ubeboede, var det ikke for de synlige kaffemar ker. Foran mig flyver et par sommerfugle, og det eneste jeg hører, er muldyrets hove i mudderet og mændenes vitser, som jeg ikke forstår – af flere grunde. Og så begynder regnen. Ikke en voldsom regn, men nok til at vi efter 40 minutters ridetur er gennemblødte. Heldigvis er de klar med kaffe, da vi kommer frem, og så er det ellers om at få lavet de næste par anlæg, mens der er dagslys. Folk her har været gode til at fange systemet. I løbet af den næste time har vi to anlæg mere klar. Nu er det blevet mørkt, men vi får suppe at varme os på, inden turen går tilbage samme vej. Nu i mørke og med kraftigere regn. Jeg opgiver at bekymre mig, om muldyrene nu også ved, hvor de skal sætte benene i mørket. “Vamos en las manos de Dios - Vi lægger vores skæbne i Guds hånd” – som de siger herovre. se gaver fra www.givenged.dk på bagsiden
Biogas hjælper miljø og klima på flere måder
17 5/10
t i r p a S magasinet/kirgistan l a o t C n e a t F i r a l p o S a t F n a a l F o a C l e o t C i r p S a l a o t C n a e F t i r la p S a a F t n a a l F o C a l e Co nta Sprit l o C e t i a r F la a Fanta Sp Cola Col ta Sprite Cola n a e F t i a r p ol S a t Børn genvinder n a F Cola Dette er ikke en historie om sodavand Overhovedet ikke om sodavand
Tekst og foto Hans Buhl, seniorvolontør i Kirgistan
Det er historien om barndom, der skal genvindes, og om en ung kvinde, der ville noget andet end dét, der stod i kortene. Om hendes styrke og vilje. Om den hjælp hun fik, og hvordan hun bruger den i forhold til andre udsatte børn i Kirgistan.
”Cola, Fanta.” Så er 11 børn delt op til gruppearbejde. Colaerne og Fantaerne rykker sammen i hvert deres hjørne af klassen, Spriterne går ud på gangen. Alle bobler af liv og lyst. Skolen er en betontræt lejlighed, stuen til højre i Bishkek. Og børnene her er ikke som børn er flest. De kommer fra gaden, fra et arbejdsliv i den nærliggende Osh Bazar. Det er børn med druk, vold, seksuelle overgreb, sult og elendighed i den skoletaske, de aldrig har ejet. De er 7, 9 og 12 år, men rigtige børn har de aldrig fået lov at være. Før nu, hvor de folder sig ud som Colaer, Fantaer og Spriter på et dagcenter for gadebørn i Bishkek, hovedstaden i Kirgistan.
Hjælp til hele familien CPC, Center for Protection of Children, er en af Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere i Kirgistan. CCP har to dagcentre i Bishkek, og organisationens socialarbejdere opsøger gadebørn i Bishkeks to store basarer og inviterer dem på et måltid mad i centrene. Så er det første skridt taget på den vej, der kan gøre børnene til rigtige børn. Børn, der har et hjem, som går i skole, leger og er fri for voksent ansvar. ”Gratis mad er ikke i sig selv et mål. Men man kan ikke tale om skole og uddannelse til et sultent barn,” siger Mira Itikeeva, der er leder af CPC.
Færre dropper ud ”Over halvdelen af børnene går ikke i skole, når de kommer på centret første gang. Men når børnene er blevet tilknyttet et af vores centre, er skolefrekvensen 100 %. Nogle af dem arbejder
5/10 18
ved siden af, vi er nødt til at være realistiske, men kan vi begrænse arbejdstiden, er det også en succes,” siger centerleder Mira Itikeeva. ”Tidligere droppede rigtig mange af vores børn, som vi havde skaffet ind på en almindelig skole, ud igen. Men så lavede vi workshops for lærerne, for vores børn har brug for ekstra opmærksomhed og omsorg. Og det har virket. I 2009 kom 127 af vores børn i almindelig skole, og kun fire er droppet ud.” Mange af børnene på centret kommer fra slumområder, hvor interne migranter bor illegalt. De er ikke registreret hos myndighederne, og det er et stort problem. Er forældrene ikke registreret, kan deres børn heller ikke blive det. Og uden re gistrering er der ingen adgang til skole og lægehjælp. Du er ikke borger, du er ingenting. ”Vi arbejder langsigtet og helhedsorienteret. Vores mål er at gøre børnene og deres forældre selvhjulpne, så de selv forstår værdien af skolegang og uddannelse og tager ansvaret for det, og så de selv kan stille krav og kræve deres ret hos myndighederne.”
Jeg skammede mig At undervise børnene i deres rettigheder er en del af det langsigtede arbejde. Hvordan man skal tackle vold, er dagens tema. Læreren hedder Aishuru Janybekova, og hun har lært lektien. Hun har selv været børnearbejder i basaren og barn på dagcenteret. At samle kasser, plastik og pap var Aishurus udgave af læsning, skrivning og regning, fra hun var 6, til hun var 8 år. Nu er Aishuru 19 år. Blev det i september og fejrede dagen i en læsesal på Chui Universitetet. Med stabler af lovtekster på bordet foran sig. Bjerge af jura. Aishuru vil være advokat. Mange vil det samme, og de fleste er gået den lige vej. Men for Aishuru er det en bjergvandring. ”Da jeg kom på centret første gang, anede jeg ikke, at børn havde rettigheder. Jeg troede, at sådan som det var, det var bare mit liv, min skæbne,” fortæller Aishuru.
n a F a e t i r p S a t n Fa ta Sprite a Fan Sprite anta nta Sprite a F a l e t i r p S a t Fan ta Sprite n a F a
Joodarbeks hårde hverdag
barndommen ”Jeg skammede mig, når jeg mødte almindelige børn. Når jeg så dem gå i skole. Jeg ville være ligesom dem, lege. Men det var umuligt i min familie.”
Børnepenge og SU Aishurus jura-drømme vokser ikke ind i himlen. Hun kommer hjem fra lektioner i domspraksis til en dødsdømt lejlighed, hun deler med en syg mor, en storesøster uden skolegang og mand, men med to børn og tre mindre brødre, der alle arbejder i bazaren. Faderen, der var alkoholiker med månedskort til fængslet, døde for tre år siden. ”Mine brødre vil gerne i skole, men vi har ikke råd til det. Og min søster, hun har bare givet op.” Så meget som man nu kan give op med to børn og sulten på spring bag lågen i et tomt køkkenskab. Om aftenen, når lovbøger og børn er lagt i seng, går Aishuru og søsteren rundt på Bishkeks caféer og sælger blomster. Det er deres børnepenge og SU.
Joodarbek bor i Bishkeks slummede bydel. Han er 14 år. Men han spiller ikke fodbold. Fisker ikke. Piller heller ikke i motorcykler eller bliver svimmel i Pariserhjulet i den kirgisiske hovedstads forlystelsespark. Hver dag fragter Joodarbek kasser med tøj og porcelæn – og hvad der nu er efterspørgsel på - rundt i Dordoi Bazaren på sin trækvogn. Hver dag. Syv dage om ugen. ”Fordi der er nødvendigt,” siger han. Han har en far og en bror, der laver det samme, en mor, der er syg, og to mindre søskende, der også helst spiser mad hver dag. Men om formiddagen går Joodarbek i skole hos CPC og får et måltid varm mad. Så er klokken hen ad halv et. Resten af dagen står den på tung transport, til Dordoi Bazaren lukker og slukker ved 20-tiden.
Ved fælles hjælp Tilbage på dagcenteret i Bishkek sætter børnene punktum for gruppearbejdet som Colaer, Fantaer og Spriter. Nu skal der fremlægges, og børnene er helt på hjemmebane, når de i små optrin spiller vodkaskæv far og mor eller arbejdsgiver med løse håndled. Aishuru lytter, spørger. Børnene ivrer efter at svare. Mig! Mig! De elsker deres lærer. ”De er trygge ved mig, fordi jeg er en af deres. De ved, jeg kender livet på gaden.” Så er der varm mad og frikvarter. Næste time handler om sex og kærester. Aishuru bruger frikvarteret til at studere paragraffer. Men hun vil også gerne snakke. ”Børns rettigheder betyder intet i mit land. Det vil jeg ændre, derfor vil jeg være advokat. Om fem år er jeg færdig med uddannelsen. Og om ti år er jeg Bishkeks bedste advokat med eget firma.” Det er planen. ”Jeg ved, at jeg kan. Og jeg vil,” siger Aishuru. CPCs dagcenter, hvor hendes bjergbestigning begyndte, svigter hun ikke. ”Centret har været min redning. Uden det havde jeg ikke haft nogen fremtid.”
Hjælp til gadebørn Center for the Protection of Children (CPC) har to dagcentre i Bishkek. Her får 150-200 børn et måltid mad hver dag. Børnenes familier inddrages aktivt og får støtte til at blive registreret hos myndighederne, så de kan få lægehjælp og skolegang. CPC underviser og socialiserer børnene, så de kan komme i en almindelig skole. CPC driver også et ”shelter” i Bishkek, hvor børnene kan bo kortvarigt. Der er ca. 2.000 gadebørn i Bishkek. I hele Kirgistan er tallet omkring 4.000.
19 5/10
maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne
En amatømusiker, en sanger og en ekspert i verdensmusik uddeler anmelderfisk til CD-projektet Konokone, hvor yngre danske kvindelige musikere og ditto fra Mali laver musik sammen. Initiativtager er danske Solveig Sandnes fra Lovebites, og blandt de danske kunstnere er Alberte Winding, Lise Westzynthius og Jomi Massage. KonoKone: Hvorfor græder nattens fugle? Geiger Records. CD’en sælges i pladebutikker, på nettet og via geigerrecords.dk. Pris: 80 kr. Læs mere på www.myspace.com/konokone og www.konokone.net
Peter Høvring
Jazzbassist og journalist i Folkekirkens Nødhjælp
Det ligeværdige musikalske møde
Ole Reitov Projektleder på Freemuse
Til tider uforløst
I nyere tid har vi i stigende grad set, hvordan forskellige Med tanke på at Mali har fostret verdensmusikalske sumusikkulturer har mødtes. Jazzmusikken var tidligt ude. perstjerner som Salif Keita, Toumani Diabaté og Oumou En række musikalske møder mellem vestlige jazzmusikere Sangaré, er pressemeddelelsen fra Konokone ambitiøs: og lokale musikere i Afrika, Tunis og Japan satte sig mar”Et vildt og frodigt møde mellem noget af det bedste fra kante spor. den danske og den maliske musikscene.” LP’en ’Jazz in Tunesia’ var en af de første og vakte opsigt. Enkle melodier – ofte fra Mali – kombineres med lydlandHer var den lokale musik ikke bare et eksotisk krydskaber (vistnok mest danske), som deri men et ligeværdigt møde mellem to traditions bevæger sig på en meget vanskerige musikkulturer, hvor begge parter tilførte det lig balancekant mellem det (over)ammusikalske udtryk værdi. bitiøse og yderst banale. Også herhjemme har de musikalske møder fine For den lytter, der ikke – som jeg - er repræsentanter hos Nulle & Verdensorkesteret og af mere end 35 års møder med Der er noget, der peger belastet Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. Det er på den verdensmusikken, findes der komposifremad på denne CD baggrund, Konokone skal vurderes. tioner på denne CD, som uden tvivl vil ole reitov Albummet ’Hvorfor græder nattens fugle?’ er resulvirke friske og nyskabende. Men det tatet af et meget frugtbart musikalsk møde mellem meste af det har jeg hørt tidligere og danske populærmusikere og det bedste af en meget rig bedre. F.eks. som Eno/Byrne’s banebrydende ”My life in kvindelig musiktradition i det vestafrikanske land Mali. the bush of ghosts” fra starten af 80’erne. Den velproducerede, næsten cremeglatte danske lyd er Specielt har jeg svært ved de danske (selvsmagende) sat sammen med en inciterende kerne af malisisk musik, ”småpigestemmer” på denne CD. Til tider virker musikken hvis hypnotiske gentagelser kalder billeder frem af stor for indadvendt og uforløst. skønhed. I det hele taget kunne musikken med held bruMen, der er noget, der peger fremad på denne CD. ges som filmmusik. På det afsluttende spor ”Farafinya” dyrkes et minimalisMali er et af Vestafrikas store musikalske og kulturelle tisk, let inciterende musikalsk udtryk, som sikkert kunne kraftcentre, og det er derfor befriende at opleve, at de gå hjem i de fleste natdiskoteker. kvindelige danske musikere er gået til projektet med en Musikerne skal have ros for at gå andre veje end de fleste ydmyghed, der levner plads til begge parter. ”dansk-afrikanske” grupper, som er fulde af gode viljer, Et par af numrene er dog lidt for eksperimenterende og men musikalsk hverken har ambitioner eller niveau til at kunne med fordel være udeladt. Det ville have gjort et fint hæve sig over ”de gode viljer”. album mere helstøbt. Og det er et godt udgangspunkt for Konokone til at komme videre til næste liga.
5/10 20
sogneindsamling søndAg d. 13 mArts 2011
bliv mlings a indsd le er Karen Mukupa sanger og forfatter
Ud af hverdagens trummerum
lte
flere He
I nogle sogne mangler der gode kræfter til at organisere Sogneindsamlingen. Er det noget for dig at være frivillig indsamlingsleder? Så hører vi gerne fra dig! Opgaverne er især at Hverve indsamlere
Folkekirkens Nødhjælp leverer materialer
Informere lokalt om indsamlingen Folkekirkens Nødhjælp leverer udkast til pressemeddelelser og artikler
Afvikle selve indsamlingsdagen
dca.dk @ g n i l m neindsa rIng på
skrIv tIl
sog
eller
33 18 77
66
gsleder indsamlin dk rede er en sogneindsamling. le al r de på Tjek om i dit sogn
en af nød hjælp ens INdSa
mlINg
eva st e
SlEdE
r I Hv n d e r H o alSø Og Sæ r n s t r u p rløSE SOgN
foto rune HAnsen desIgn kIt HAldIng, Anne mousten
En mere stemningsfuld plade end denne skal man lede længe efter. Konokone er et samarbejde mellem kvindelige musikere fra både Danmark og Mali og har i alt og imponerende nok 21 aktive medlemmer med base flere steder i verden lige fra Århus til Quebec og ned til Yanolila, en by i Mali. Man kunne tro, at så mange ”kokke” på en udgivelse ville fordærve ”maden” men tværtimod har de på en elegant måde formået at bevare den røde tråd i deres musikalske udtryk. Vokalharmonierne flyder drømmende ind og ud af hinanden, om de bliver sunget på dansk eller malisk, og både den vestlige og afrikanske instrumentering spiller smukt og sikkert op af hinanden. Det virker som om, at der har været en klar vision til projektet, som er kommet i stand af Solveig Sandnes. Og den vision har hun formået at følge til dørs. Mangfoldighed er Konokones udgangspunkt. Og selv om de gerne vil bidrage til en bedre balance i fordelingen af rigdomme på et globalt plan, er deres mål ikke at udjævne deres forskelligheder på tværs af kulturer. Tværtimod. Den tanke, tror jeg, har været med til at styrke lyden på denne veldrejede plade, som sender dig afsted til fremmede himmelstrøg og tilbage til Danmarks bakke, dal og land. Hvis du leder efter en plade med anderledes musikalsk kant, og som kan rive dig ud af hverdagens trummerum, så er denne plade et must. Jeg giver pladen 4 fisk, for jeg syntes godt, den kunne have haft en sang eller mere på skiven, når nu kunstnerne var i gang.
ug for vI HAr br
21 5/10
foto rune hansen
magasinet/kalender
december/10 1/12
World Aids dag Dagen med særlig fokus på kampen mod hiv og AIDS
10/12
COP 16 i Mexico Den 12 dage lange klimakonference i Cancun slutter
11/12
1/12 - 30/12
Receptionen i Nørregade 13-15 i København holder lang lørdag fra 11-16 – så du kan shoppe julegaver, der gavner og glæder på flere måder
Fotoudstilling med billeder af Rune Hansen fra Bangladesh og Zambia vises på Greve Hovedbibliotek og Ringsted Hovedbibliotek
Juleshopping hos Folkekirkens Nødhjælp
Udstillingen Respekt Tak 2
Enkerne i Guatemala
Fotoudstillingen ”Enkerne – stemmer fra Guatemala” af fotograf Mike Kollöffel er åbnet i Guatemala. Udstillingen blev åbnet på ”Día de los Muertos – De Dødes Dag” den 1. november, hvor mayabefolkningen fejrer og mindes deres døde slægtninge og familiemedlemmer. Udstillingen har været vist flere steder i Danmark og er lavet med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp og Danida. Fotobogen kan købes på www.noedhjaelp.dk
Skønne hiv-positive
For første gang nogensinde er der blevet afholdt en national skønhedskonkurrence for hiv-smittede kvinder i Etiopien. Konkurrencen skal være med til at nedbryde de mange fordomme om hiv-smittede. Etenesh Eshete vandt en flot tredje plads. Hun kommer fra den sydlige del af landet og er enlig mor til tre. Hun er et aktivt medlem af en forening, som støtter hiv-smittede. “For mig er skønhed ikke en persons ydre fremtoning. Det er den følelse af lykke, den tillid og respekt man giver sig selv,” siger Etenesh, som har levet med sygdommen i syv år. De tyve kvinder, som deltog i konkurrencen fra forskellige egne af Etiopien, konkurrerede ikke om at se godt ud men blev bedømt ud fra deres viden og evne til at praktisere en positiv livsstil som hiv-smittet. Etenesh forklarer, at det at have levet med virussen i mange år giver hende styrke til at rådgive smittede og deres familiemedlemmer. Hun er overbevist om, at kampen mod stigmatisering og diskrimination begynder med den respekt de hiv-positive viser sig selv, men familiemedlemmer og lokalsamfundet spiller også en stor rolle. ”Mit budskab til dem, der ikke kender deres hiv-status: Bliv testet. Hvis de er hiv-positive, skal de acceptere resultatet og tage deres medicin regelmæssigt. Som hiv-smittet kan man også leve et lykkeligt liv.” Det Nationale Netværk for Etiopiske Hiv-positive Kvinder (NNPWE) stod bag skønhedskonkurrencen med støtte fra blandt andre Folkekirkens Nødhjælp.
5/10 22
Fantasi mod sult
Kreativiteten er stor, når det handler om at skaffe penge til kampen mod sult. I Tour de Kerteminde cyklede 250 deltagere 85.000 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde, og også i Thornbjerg, Ulstrup og Søborgmagle blev der i september cyklet mod sult. I Århus spiser de mod sult. På Café Smagsløs kan man hver onsdag købe en ”Spis mod sult”-ret, hvor overskuddet går til forbyggelse af sult. Og på Zahles skole i København trak 6.klasserne sidst i oktober i forklæderne og bagte mod sult. De solgte deres kager til de øvrige elever og gav overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp
Mange bække små
Listen er lang over initiativer for at hjælpe ofrene for de voldsomme oversvømmelser i Pakistan i august. I Tåstrup blev der arrangeret Ramadan-middag, i København havde over 50 kioskejere indsamlingsbøsser i butikkerne, og i et ældrecenter i Vedbæk/Kokkedal samlede de ind til Pakistan-katastrofen. Det samme gjorde en gymnasieklasse i Odense og mange andre over hele landet. Kendte danskere donerede f.eks. malerier eller signerede fodboldtrøjer til en netauktion, hvor overskuddet gik til Pakistan. I både Århus, Esbjerg, Dragør og København blev der holdt koncerter, hvor billetindtægterne gik til ofrene for oversvømmelserne. Ved redaktionens afslutning (midt november) havde Folkekirkens Nødhjælp fået indsamlet i alt 7,8 millioner kroner, som går til både akut nødhjælp og til det lange seje træk med genopbygningen.
foto: didde elnif
januar/11
februar/11 5/2 - 3/3
Udstillingen Respekt Tak 2
1/1 - 10/1
Indsamlingsledere til Malawi En gruppe indsamlingsledere rejser til Malawi for at se, hvordan indsamlede penge fra sogneindsamlingen bliver brugt
29/1
Fotoudstilling med billeder af Rune Hansen fra Bangladesh og Zambia vises på Aalborg Hovedbibliotek
21/2
Sultkaravanen kører ud
Danmarks Indsamling Danmarks Radio og 12 danske udviklingsorganisationer går igen sammen om Danmarks Indsamling 2011
I uge 8, 9 og 10 drager Folkekirkens Nødhjælps unge volontører på tur rundt i Danmark og fortæller om deres ople velser blandt verdens fattigste
Velgørenheds-middage
Vi sigter efter hovedet
Et nyt koncept blev sidste år lanceret i Folkekirkens Nødhjælp; velgørenhedsmiddag. Personer, der har mulighed for at donere et større beløb, inviteres på en helt særlig middag – betalt af sponsorer. Her får de oplysninger om Folkekirkens Nødhjælps arbejde, og hvad donationerne betyder for arbejdet. I efteråret er der holdt to velgørenhedsmiddage. Den ene for danskere bosat i London, hvor Bent Fabricius Bjerre optrådte gratis. Den anden i den gamle Børsen bygning i København, hvor kokkenes grand old man, Erwind Lauterbach, stod for maden, Isam B fra Outlandish leverede den musikalske underholdning, og udviklingsminister Søren Pind deltog. I alt blev der doneret 700.000 kr., som går til rettighedsbaseret udviklingsarbejde i Guatemala.
25.000 gymnasielever fra 143 gymnasier over hele landet lagde 3. november skolebøgerne til side for en dag og trak i arbejdstøj et for at skaffe uddannelse til unge burmesere. I alt blev der samlet omkring syv millioner kroner ind på dagsværksdagen under sloganet ”Vi sigter efter hovedet – og går mod uddannelse”. Pengene går til et projekt, der skal sikre unge i grænselandet mellem Burma og Thailand en uddannelse, hvilket der er hårdt brug for, da uddannelse er stærkt nedprioriteret af militærstyret. Bag uddannelses-projektet står Folkekirkens Nødhjælp og Operation Dagsværk
BRUG DIN EKSPERTISE OG ERFARING PÅ EN BERIGENDE, FRIVILLIG INDSATS
bliv seniorsupporter Folkekirkens Nødhjælp søger frivillige seniorsupporters til vores lokale partnerorganisationer i KirGistAn og MAlAWi, som arbejder med fokus på henholdsvis ældre og forældreløse børn. fAGGrupper Kvalitetssikring og markedsføring af håndarbejde, genbrugsarbejde, informationsarbejde, havebrug, ernæring, ældrepleje, regnskab og IT. Du betaler selv udgifterne i forbindelse med rejse og ophold. Udsendelse 3 – 6 måneder fra april eller august 2011. FÅ FLERE OPLySNINGER PÅ
WWW.nødhjælp.dK/seniorsupporter
Hver time er guld
Hver dag gør tusindvis af danskere en stor indsats for verdens fattigste ved at give deres tid til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Danmark. Andre vælger at give både tid og penge til verdens fattigste – vi er meget glade for al den hjælp, vi kan få. Se om der er et projekt, du har lyst til at arbejde med på noedhjaelp.dk/frivillig.
brug girokortet nederst på siden
bidrag
Giv en kanin en køkkenhave eller kondomer afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
Modtager
Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Øre
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
444511
Kroner
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (11-10) DB 485-027157
.
.
Øre
,