4,75 mio. kr. til nødhjælp Hjælp til tørkeramte i Mali 4 Laura og Nicolas Bro Nye ambassadører 6
Fra bøttebærer til budbringer En handlingens kvinde 17
5
magasinet
oktober 2012 Folkekirkens Nødhjælp
r ’ i g g n i dl g n n a i h dl n a v r fo
5 Redaktion
Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Tobias Moe, Michael Kjærgaard, Nikoline Agger Redaktionen af Magasinet nr. 5 blev afsluttet d. 25. september 2012 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten bagside- & annonceansvarlig
Jill Zimsen Tryk
Jønsson Grafisk ApS Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
79.300 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang d. 5. december 2012 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.
Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk
Folkekirkens Nødhjælp i Odense
Vestergade 90, 1. sal 5000 Odense C Tlf 2969 9126
Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg
Østerågade 4 3.tv 9000 Aalborg Tlf 9630 0272
52
Tid til forandring
“Handling gi’r forvandling.” Sådan lød et af de politiske slogans i 1970’erne. Og det holder stadig. Ord alene flyt ter ikke verden. Om du bruger 30 sekunder på at sende en sms til sult bekæmpelse, 3 timer på at stable et velgørende loppe marked på benene, eller du bruger 300 timer som frivil lig i en genbrugsbutik, så er de alle handlinger, der er med til at gøre en forskel; de er med til at forandre og forbedre levevilkårene for andre mennesker i verden. Hvad du gør, hvordan du gør det og hvor lang tid, du bruger på det. Det er op til dig. Det er dit valg. I denne udgave af Magasinet sætter vi fokus på handlinger, muligheder – ja, kald det bare tilbud. Tilbud til dig, der gerne vil være med til at forandre og forvandle. Til dig som tænker globalt og handler lokalt. Vi spørger blandt andet sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen om, hvad det betyder for mennesker, at de får handlemuligheder: ”Gennem sagen får vi mulighed for storytelling, for at vise hvilket ideal, vi stræber efter at være.” Leder af Folkekirkens Nødhjælps folkelige og kirkelige netværk, Birthe Juel Christensen, supplerer og siger, ”at i menneskers handling ligger samtidig en accept af, at vi hænger sammen på kloden. At først når vi selv handler, kan vi ændre noget for verdens fattigste”. Koblingen mellem handling hjemme og forvandling ude er reportagen på side 18 fra Uganda et godt eksempel på. Tusindvis af danskere har for ek sempel hver jul valgt at give en ged. Det har Gertrude Ndolilye fra Uganda fået gavn af. Sidste år fik hun to geder og en køkkenhave, hvilket er lig med muligheden for to sunde måltider hver dag. Udover Gertrude kan du i dette nummer af Magasinet også møde søsken deparret Laura og Nicolas Bro, som har valgt at sige ja tak til ambassadør rollen. De vil fremover være med til at sprede ordet om, at handling giver forvandling – og dermed Folkekirkens Nødhjælps budskab om at kæmpe for verdens fattigste. marianne lemvig Redaktør magasinet@dca.dk
TEMA HANDLINGER
Flere og flere gør det. Og flere og flere prøver nye måder at gøre det på. Mængden af meningsfulde handlemuligheder til fordel for verdens fattig ste stiger støt. Der er noget for enhver smag og til enhver tid – til dem, som er presset på tid, og til dem, som vil give den en skalle. Handlingerne varierer, men formålet er det samme – at gøre en forskel lokalt for en bedre verden globalt.
side 10
indhold Hjælp til tørkeramte i Mali
Folkekirkens Nødhjælp har fået 4,75 mio. kr. til at hjælpe tørkeramte i det nordlige Mali med bedre sundhedsforhold og fødevarer.
SIDE 4 Tro, kaos og høje idealer
De er troende, de er nysgerrige og de er ikke bange for at sætte barren højt. De er hinandens rollemodeller og kan ikke leve uden hinanden. Mød Folkekirkens Nødhjælps nye ambassadører, søskendeparret og skuespillerne Laura og Nicolas Bro.
SIDE 6 Geder og køkkenhaver spreder glæde
To geder og en køkkenhave. Det fik 50-årige Gertrude Ndolilye, som er hiv-smittet, sidste år via Giv en ged-kampagnen. I dag kan hun sikre sig selv og sin datter to sunde måltider dagligt.
SIDE 16 Skæve vinkler på Afrika
En u-landsjournalist, en Afrikaekspert og en webredaktør uddeler anmelder-fisk og vurderer, om det er lykkedes det nye netmedie Afrikablog.dk at præsentere et nuanceret og alternativt billede af Afrika syd for Sahara.
SIDE 20 3 5
magasinet/nyt
Med Ramasjang i Zambia
Vidste du at...
flere end 160 danskere har samlet knap 290.000 kr. ind ved at lave deres egne private indsamlinger til fordel for Folkekirkens Nødhjælp? Sæt dit præg på din egen indsamling på www.betternow.dk
Tre sundhedscentre indviet i Malawi Mursten er lagt. Cement er blandet. Vægge er malet, og gulve støbt. Der har været stor byggeak tivitet på tre sundhedscentre i tre udvalgte lands byer i Malawi det forløbne år. Nu er de åbnet for befolkningen, og den officielle indvielse fandt sted i september. Der er bygget en helt ny fødeafdeling på hvert af de tre sundhedscentre med plads til mellem 20 og 40 patienter, og der er bygget nye medarbejderboliger, som skal tiltrække dygtigt personale. De eksisterende sengeafsnit, ambula torier og skadestuer er også blevet renoveret. Samtidig med at de fire sundhedscentre nu står færdige, er et fjerde center blevet udpeget. Begej stringen for projektet blandt lokalbefolkningen er alle steder enorm, for sundhedstilbuddene er få, hvis man bor på landet i Malawi. Pilirani Mkan dawire på 25 år fødte sit andet barn i mørke. ”Der var ingen elektricitet, da mine veer begyndte om aftenen, og jeg havde ingen stearinlys. Her er ikke
54
sengetøj, ingen tæpper, og der er ikke vand at vaske sig i efter fødslen,” fortæller Pilirani. Igennem halvandet år har kunder, medarbej dere og Bilkas leverandører bidraget på forskel lig vis. I Bilkas 18 varehuse har kunderne doneret flaskepant og købt en række støtteprodukter som eksempelvis Malawibrød, shoppingbags, perle armbånd og regnslag. Medarbejderne har samlet ind i deres netværk, arrangeret gospel og standup comedy. ”Bilka har på blot halvandet år indsamlet over 11 millioner kroner til den fattigste del af befolkningen i Malawi. Det har kun være muligt, fordi Bilka har trykket på alle knapper og gjort det muligt for både medarbejdere, kunder og leverandører at støtte projektet. Vi er meget rørte og taknemmelige over, hvor mange udsatte kvinder og ufødte børn vi nu kan hjælpe,” siger ansvarlig for erhvervsrelationer i Folkekirkens Nødhjælp, Henriette Gejsing.
Foto mette mailand
Hvordan bruger man en lerkrukke som køleskab? Hvordan køler en flodhest sig af? Hvordan kan kæmpetræet baobab overleve i en udtørret bush? Det er et nogle af de spørgsmål, som studievært Sebastian Klein stiller i Ramasjangs nye serie ”Kloden Koger”, hvor Ramasjang-værten har besøgt Folkekirkens Nødhjælps projekter i det sydlige Zambia. Han har hilst på flodheste, elefanter, løver og antiloper i Kafue Natio nalpark. Kloden Koger handler om menneskenes opfind somhed i et foranderligt klima. Program met vises fra den 6. november hver tirsdag kl. 18.30 på Ramasjang, DR’s børnekanal.
Foto jakob dall/scanpix
Hjælp til tørkeramte i Mali
Folkekirkens Nødhjælp har fået 4,75 millioner kroner fra Danida til at bekæmpe sult og skabe bedre sundhedsforhold blandt tørkeramte i det nordlige Mali. Arbejdet er i gang, og omkring 21.000 mennesker vil få hjælp til bl.a. mad, såsæd og gødning, medicinpakker og hygiejneartikler. Des uden gives et løntilskud til sundhedspersonalet i de lokale klinikker, da der ikke er blevet udbetalt løn siden januar. Arbejdet foregår i samarbejde med Kirkens Nødhjælp i Norge, NCA. Støt arbejdet på www.nødhjælp.dk
Giv overskud HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Ny film om kasteløse
”Vi er ikke urørlige” er navnet på en ny film om diskrimination af kasteløse. Den handler om de ca. 260 millio ner kasteløse, der udsættes for vold, slaveri, isolation, ekstrem fattigdom og grove krænkelser af basale menneske rettigheder. Den 12 minutter lange film skildrer livet på bunden af kastesystemet i Indien, Nepal, Bangladesh, Pakistan og Yemen. Det Internationale Dalit Solidari tetsnetværk, IDSN, står bag filmen, der lanceres den 29. oktober. Se filmen på www.idsn.org Foto Marcus Perkins/CSW
Nutidscafé rundt hjørnet
“Nutid” hedder den nye eventcafé på hjørnet af Folkekirkens Nød hjælps hovedkvarter i Nørregade og Skt. Peders Stræde Køben havn K. Med sit unikke og kreative udtryk, mulighed for studie pladser i både stue- og kælderetage samt koncerter og events om aftenen, skal cafeen generere overskud til at hjælpe verdens fat tigste. Den skal samtidig synliggøre Folkekirkens Nødhjælps ar bejde især blandt unge. “Nutid” er 100 procent frivilligt drevet og organiseret under Nødhjælpens Ungdom (NU).
Hen over sommeren har vi set billeder fra det tør keramte midtvest i USA. Store dele af majshøsten er ødelagt på grund af manglende regn. Og Rusland har også meldt om dårlig høst. Det står i skærende kontrast til høsten i Danmark, hvor markerne har bugnet af korn, og høsten sat rekord. Mens høsten i Danmark har givet optimisme, ser det helt anderledes ud i Afrika, hvor man allerede har udsendt de første varsler om kommende pro blemer – for den dårlige høst i USA og Rusland giver global mangel på korn – med deraf følgende stigende priser. Og her er det især Afrika, der bliver ramt. Fødevarepriserne vil stige, og når den fat tigste befolkningsgruppe i forvejen bruger mellem 60 og 80 procent af deres indkomst på mad, så er det indlysende, at dette vil give problemer. Det er derfor dejligt at se, at regeringen i sit finans lovsudspil giver udviklingsbistanden endnu et lille løft til 0,83 procent af bruttonationalproduktet. Og endnu mere glædeligt er det, at man igen bekræfter, at målet er, at vi igen kommer op på 1 procent. Folkekirkens Nødhjælp kører i øjeblikket en 1 %kampagne, hvor vi opfordrer alle til at give af vores overskud: Giv 1 procent af din løn eller giv 1 procent af din tid ved at melde dig som frivillig i en af vore genbrugsbutikker eller som indsamler. Eller giv 1 procent af dit madbudget – ja, det er kun fantasien, som sætter grænser for vore handle muligheder i forhold til drømmen om, at ingen mennesker skal sulte. Så lad os sammen sætte kreativiteten i gang og bruge det overskud, som vi har her i Danmark og skabe handlinger, der leder frem mod en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer, så intet menneske skal gå sultent i seng.
5 5
magasinet/portræt
livet er helt vildt
rodet De er hinandens rollemodeller og kan ikke leve uden hinanden. Søskendeparret og skuespillerne Laura og Nicolas Bro var ikke i tvivl, da de blev spurgt, om de sammen ville være ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp. Det føltes vigtigt.
TEKST EVA HØJRUP FOTO MIKKEL ØSTERGAARD
Når man møder Laura og Nicolas Bro, kan man godt blive i tvivl: Taler man med ét eller to mennesker? Selv om vi sidder i cafeen på Den Sorte Diamant, og mennesker defilerer frem og tilbage som på en banegård, er rummet omkring os ved cafébordet lukket og intenst. Her tænkes og udveksles erfaringer. Om livets store spørgsmål. Om at være menneske. Indimellem taler de begge. Indimellem pingponger de med hinanden. Så er der pludselig stille, og én af dem lægger en skarp pointe ind i samtalen. De er ikke tvillinger rent biologisk, men forbindelsen er symbiotisk. Der er 13 måneder imellem dem.
Tåen i vandet Vandet glimter i Københavns Havn og op mod Diamantens sorte granit. Byens indre havn er Nicolas baghave, han bor et par gader herfra. Men hvem er de ellers, de to søskende, der har sagt ja til at være Folkekirkens Nødhjælps nye ambassadørpar? ”Jeg har altid gjort en dyd ud af ikke at definere mig selv med ord, jeg har altid haft svært ved at sige: Jeg er sådan, og jeg er sådan,” fortæller Nicolas Bro. ”Mit selvværd har altid haft det meget godt. Jeg spejler mig i Laura, min far og mor, min kone, og mennesker omkring mig, som jeg holder af. Men selvtilliden, det der med at sætte ord på sig selv, det synes jeg er svært. Hvis jeg stikker tåen ned i vandet, har jeg følelsen af det. Men hvis jeg skal stå på markedspladsen og buldre løs om, hvem jeg er, så er det sværere at sætte ord på,” siger Nicolas Bro.
56
”Jeg tror, at vi er opdraget til at være meget rummelige og også til at være meget besked ne,” siger Laura Bro.
Barndommens land Laura og Nicolas Bro voksede op i en villa på Frederiksberg. Forældrene er skuespillerne Christoffer Bro og Helle Hertz, og da foræl drene blev skilt, blev de delebørn, men boede mest hos faren. Og på Gladsaxe Teater, hvor faren var teaterdirektør. ”Vi havde vores eget rum på Gladsaxe Teater. Det var et kæmpe kostume- og rekvisitlager, der egentlig var låst. Men der var en sprække i en netdør mellem to piller, og her klemte vi os ind. Det kæmpestore lokale var fyldt med kareter, kostumer, sabler og skjolde og instru menter. Vi legede med det hele, men var altid meget omhyggelige med at lægge alt pænt på plads igen,” fortæller Nicolas. ”Vi har haft nogle forældre, der på en måde ar bejdede meget, men så har vi også haft nogle intensive perioder, hvor de havde fri, eksem
pelvis i sommerferierne. Sådan er dét, vi laver. Nogen gange har man nogle ekstremt lange arbejdsdage, morgen, dag og aften, og så er der perioder, hvor man pludselig har fri. Så vo res barndom var selvfølgelig præget af, at vi var sammen med vores forældre på en anden måde end mange andre var,” fortæller Laura.
Det føles vigtigt En forårsdag i maj dumpede en mail ind i Laura og Nicolas Bros mailbokse. De blev spurgt, om de ville være ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp. ”Jeg tænkte med det samme: ’Det vil jeg helt vildt gerne’. Da jeg søgte ind på teaterskolen, søgte jeg også ind på teologi. Så interessen for mennesker og lysten til at drive omsorg for andre har hele tiden været der. Dét at være ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp føles utrolig vigtigt,” fortæller Laura. ”Det føles rigtigt. Der er ro over følelsen,” sup plerer Nicolas. ”Jeg tror, at alting hænger sammen. Det føles
vigtigt for mig at være opmærksom på, hvad der sker uden for ens bag have. På Moder Jord. I Malawi. Det er vigtigt for mig at føle mig forbundet med den jord, vi bor på,” siger Laura Bro.
En 50’er starter en proces I forbindelse med at Laura og Nicolas Bro blev spurgt, om de ville være ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp, var de i september på en rejse til Malawi for at besøge forskellige udviklingsprojekter. Her fik de et ind blik i, at udviklingsarbejde nytter, og at der ikke skal meget til for at give fattige mennesker en løftestang. ”Man skal ikke føle, at den 50’er, man kan give hver måned, ikke er noget. Det er den. En 50’er eller en 100 kroneseddel starter en proces for nogle mennesker. Det er den sammenhæng, vi skal se det i,” fortæller Nicolas.
Tro har ikke ét bestemt billede Samtalen kommer ind på tro, og da jeg spørger dem, om de tror på Gud, svarer de samtidig og uden tøven, ”ja”. ”Jeg har svært ved at sætte ord på det. Det er abstrakt. Det er ikke no get, man skal sætte billeder på ved at tale om en mand oppe i himlen med langt hvidt skæg. Derfor holder jeg meget af min folkekirke. Jeg er en ægte protestant, og kirken går den helt rigtige vej. Det er her og nu, og vi skal ikke holde hinanden fast på billeder. Når kirken nu vil vie homoseksuelle, er det helt rigtigt,” siger Nicolas Bro.
7
5
Nicolas
40 år Skuespiller resa Stougaard Bro Gift med teaterrekvisitør TheFar til Dante på 1 år filmroller bag sig Har en lang række teater og en om Glistrup film og se Hor r Wa i el Er aktu
”Jeg var meget religiøs i mine teenageår. Jeg gik på en efterskole, hvor der blev bedt bordbøn, og det skræmte mig slet ikke. På et tidspunkt tog min religiøsitet lidt overhånd, jeg var lige lovlig hård ved mig selv. Jeg bad en del og var meget renfærdig i mine tanker og holdt mig helt og aldeles fra drenge – andet end som venner naturligvis. Men da jeg blev 18 år og oplevede, at jeg ikke kunne leve op til min meget aske tiske måde at leve på, så begyndte jeg at tænke over, at det måske ikke var den rigtige måde at tolke kristendommen på. I dag er jeg mere spirituel, men jeg er opdraget i et kristent samfund og føler mig kristen,” fortæller Laura.
At tilgive gør fri ”Dét, jeg godt kan lide ved kristendommen, er kærlighedsbudskabet. Meningen med livet er kærlighed. Og så kan jeg utrolig godt lide prin cippet om tilgivelse. Det er noget af det sværeste i verden at leve op til, for hvordan tilgiver man nogen, der har gjort én ondt? Men hvis man er i stand til at tilgive, bliver man fri, det er noget af det smuk keste. Problemet ved ikke at tilgive er, at man bærer smerten videre,” siger Laura. ”Og at man bliver fanget af det,” indskyder Nicolas. ”Ja. Jeg elsker kirkerummet, og jeg har brug for at komme derind. Nogle gange går jeg i Vor Frue Kirke sammen med alle turisterne eller i natkirke for at klare mine tanker,” fortæller Laura Bro.
Nysgerrighed er vigtig
Laura
39 år Skuespiller Single Har haft rolle r i Krøniken og Spiller Bliktrom Sommer Er med i nye af men på Betty Nansen til ja nuar sn it af Borgen, der se i efteråret 2013 ndes
særlig langt frem i fremtiden ,” fortæller Laura. ”Jeg har det slet ikke sådan, jeg har det bedst med at vide, hvad jeg skal, ellers bliver det kaos. Jeg kunne godt tænke mig at slippe af med min rast løshed. Når jeg siger, at jeg er gladere nu, så er det fordi jeg får mere og mere kontrol over mit liv. Jeg får mere og mere styr på at kunne lave rutiner og orden og passe på mig selv. Det har jeg aldrig kun net – ikke før jeg blev 35,” ”Måske er det sådan, at vi tager hver sin rolle?” spørger Laura. ”Ja. Man kan ikke elske andre og tage imod deres kærlighed, før man har kontrol over sig selv. Det er min tese. Men rejsen derhen er forskellig for hvert menneske. Man skal finde sit eget vaterpas. Det har betydet meget for mig at begynde at holde af mig selv. Jeg har ikke været god til at planlægge og interessere mig for, hvad der skulle ske. Det er totalt modsat Laura.” ”Ja, jeg har hele min barndom været hende den flit tige”, siger Laura.
Skrøbeligt at være menneske
”I virkeligheden er Laura min rollemodel, og jeg Nicolas Bro fyldte 40 i foråret, og Laura fylder 40 næste år. De står kæmper hver dag for at blive ligesom hende,” ud bryder Nicolas. midt i livet, men kan de se meningen med det? ”Der er hele tiden nogle ting, jeg drømmer om. Der er en ro, jeg drøm ”Men… Det er jo vise versa, det der, Nicolas. Jeg har altid haft ekstremt høje mer om. Og for at komme derhen, er idealer, men jeg kan ikke jeg nødt til at skrælle et lag af eller leve op til dem. Dét at transformere mig endnu mere videre være menneske er enormt frem. Men jeg synes faktisk, at livet skrøbeligt. Man er ikke bliver bedre og bedre. Jeg er lykkeli gere som 40-årig, end jeg var som Det føles vigtigt for mig at være op- ufejlbarlig, men det er alli 5-årig, jeg har større ro i mit sind,” mærksom på, hvad der sker uden for gevel vigtigt at sætte bar ren højt,” fortæller Laura. fortæller Nicolas. ens baghave. På Moder Jord. I Malawi. ”Man ved ikke, hvad en ”Sådan har jeg det slet ikke. Jeg føler Laura Bro destationen er. Man kom ikke, at jeg har større ro som 39-årig end som 5-årig. Noget i min person er enormt tryghedssøgende, jeg er mer igennem nye faser. Nogen gange er det hele ret meget kontrolfreak, men jeg er kommet til den konklusion, at det vildt hårdt. Men som 40-årig kan man se det skar duer ikke at være kontrolfreak, så det bedste for mig er faktisk ikke pere,” siger Nicolas. at vide, hvad der sker. For så glemmer jeg at være til stede i nuet og ”Ja, vi skal måske bare erkende, at livet er helt vildt leve, og derfor er det et af mine mantraer, at jeg skal være nysgerrig. rodet. Og det er det jo, fordi man ikke kan se rundt Måske er det derfor, jeg blev skuespiller, i det fag kan man ikke kigge om det næste hjørne,” siger Laura.
58
magasinet/nødstrøm
go’ energi TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN
Hver gang du tænder for lyset, for støvsugeren eller for din hårtørrer kan du være med til at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe fattigdom, nød og ulighed. Du kan nemlig til hver en tid skifte over til Nødstrøm, der er et samarbejde imellem Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi. Når du køber Nødstrøm går otte procent af din elregning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste. Samtidig gør du dit eget strømforbrug klimavenligt, fordi du køber grøn strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel vind- og vandkraft. Du er desuden med til at bidrage til investeringer i nye energikilder såsom vindmøller. 13.000 el-kunder har allerede truffet deres beslutning og er gået over til Nødstrøm. Og der er plads til mange flere; i Danmark er der omkring 2,7 millioner boliger, som tilsammen bruger knap 10 milliarder kWh strøm om året.
Sådan fungerer Nødstrøm: 8 procent af elregningen går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. For hver kilowatt-time, der bruges, går 3,75 øre til investering i ny vedvarende energi. Hele el-forbruget købes fra vedvarende energikilder såsom vind- og vandkraft. Nødstrøm har, siden samarbejdet blev etableret i 2009, givet 3,5 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i f.eks. Etiopien, Malawi og Bangladesh. Læs mere og skift til Nødstrøm på www.nødhjælp.dk/nødstrøm
9
5
tema/handling gi’r forvandling
Velkommen til et univers af muligheder
HAND L lokalt t P l L a JÆ ob
H gl
TEKST ANNE METTE FUTTRUP
Flere og flere gør det. Og flere og flere prøver nye måder at gøre det på. Du har måske prøvet de gammelkendte: At melde dig som indsamler ved Sogneindsamlingen eller som frivillig i en genbrugs butik. Du har formentlig også gjort det, der kræver en engangsud gift: Givet en ged i gave, puttet en skilling i indsamlingsbøssen eller i kirkens kollektbøsse. Muligvis er du en af dem, der har besluttet dig for en af de dyrere: At give en bid af dit overskud en gang om måneden eller at testamentere hele din formue til for eksempel Folkekirkens Nødhjælp. Måske har du samlet pant på Roskilde Festival, i hast doneret et beløb via sms, arrangeret et foredrag eller trykket ’like’ ved en statusopdatering på Facebook. Det er handlinger til gavn for verdens fattigste, det drejer sig om. Alle de ting, som vi danskere i stigende grad gør for at hjælpe dem, der har det mindre godt end os selv. Muligheder for at bidrage er mange, og det er også hensigten, forklarer Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der leder det folkelige og kirkelige netværksarbejde i Danmark. For det gælder om at have de tilbud, som passer til den enkelte og skaber engagement i både København, Gedser og Skagen, siger hun.
Del ud af overskuddet Hvilke handlemuligheder vil folk gerne have? Nogle, der giver mening, svarer sociolog og trendråd giver Emilia van Hauen. ”Når vi beslutter os for at give af vores tid, penge eller opmærksomhed, er sagen helt afgørende. Vi leder efter en sag, der har helt særlig betydning for os eller måske for én, vi kender. Gennem sagen får vi mulighed for story telling, for at vise hvilket ideal, vi stræber efter at være,” forklarer hun. Danskernes glæde ved at bidrage fulgte i kølvandet på de fremadstormende år før finanskrisen, da vi blev rigere og rigere og havde fuld fokus på os selv og vores egne behov. Til sidst fik vi nok og udviklede en trang til at være mindre selvcentrerede og til at gøre noget meningsfuldt, som gavner andre mennesker. Nu ville vi være den bedste udgave af os selv. Og det bliver man ved at dele ud af sit overskud, forklarer trendrådgiveren. Van Hauen roser de humanitære organisationer for at stå parat med tilbuddene om handling, da danskerne var klar til at handle. Organisationerne havde rystet den 70’er-agtige offerrolle af de fattigste og dårligst stillede i denne verden og har oven i købet siden opfundet handlemuligheder
5 10
Antallet af danskere, der giver tid, penge og opmærksomhed til gavn for verdens fattigste, stiger. Det samme gør mængden af muligheder, som danskerne har for at gøre en indsats. Udfordringen for Folkekirkens Nødhjælp og andre ngo’er er derfor at have de rigtige tilbud, som giver mening og værdi.
Handling er Folkekirkens Nødhjælps identitet Siden Folkekirkens Nødhjælp blev stiftet i 1922 har formålet været at hjælpe de fattigste og dårligst stillede mennesker på kloden til bedre livsvilkår. Det var valg og handlinger lokalt i Danmark, som førte til udvikling og gjorde gavn i de fattigste kroge af verden. Lige siden har det været del af Folkekirkens Nødhjælps identitet at tilbyde mennesker mulighed for
med et glimt i øjet. Giv en ged, opfordrer for eksempel Folkekirkens Nødhjælp; Hjerteforeningen tegner overskæg på kendte kvinder, og Kræftens Bekæmpelse støtter brysterne.
at handle til fordel for verdens fattigste, så de får
Man giver sin stillingtagen
med bindeled mellem det globale - den fattige ver-
mulighed for selv at bedre deres vilkår. Den enes handling muliggør den andens. Og handlingen er der-
den – og det lokale – vores egen verden. Nogle vil formentlig antage, at organisationerne helst tilbyder Folkekirkens Nødhjælp er medlem af et stort interhandlinger, der giver store penge i kassen. At der simpelthen er større applaus til folk, der donerer deres formue, end til folk, der nationalt netværk af kirkelige humanitære organisaliker på Facebook. Men sådan hænger det ikke sammen, forklarer tioner. Det hedder ACT Alliance, som står for Action Birthe Juel Christensen. For godt nok skaber gode intentioner ikke by Churches Together. Ordet ‘act’ betyder netop ’at samme værdi i en fattig landsby i Afrika, som donerede penge gør. handle’. Men det er med de gode hensigter, det hele begynder. ”På Folkemødet på Bornholm i juni måned fortalte vi om Folkekir kens Nødhjælps nye 1 %-kampagne, der giver en række handlemu ligheder. Mange mennesker skrev under på støtten til regeringen, om at u-landsbistanden skal op på 1 procent af bruttona Velgørenhed har eksisteret lige så læntionalindkomsten. De gav deres stillingtagen – og dermed gav de lidt af sig selv. For i menneskers handling ligger ge som menneskeheden. Vi mennesker samtidig en accept af, at vi hænger sammen på kloden. At er programmeret med venlighed som først når vi selv handler, kan vi ændre noget for verdens fat en overlevelsesstrategi. Vi vil gerne tage tigste,” siger hun og forklarer, at Folkekirkens Nødhjælp vil tage kontakt til de 300 mennesker, der i første omgang gav hånd om hinanden, og vi vil også gerne deres stillingtagen og spørge, om de har lyst til at bidrage tages hånd om, hvis vi får brug for det. yderligere ved at give 1 procent af en søndag eller 1 procent Sociolog Emilia van Hauen af en dagsløn.
Handling her giver handling der Som en rød tråd gennem de humanitære handlemuligheder ligger flere budskaber. Et siger, at handling fører til handling. Et andet, at handlingerne forbinder vores rige verden med den fattige. ”Det ses meget tydeligt, når for eksempel Spejderhjælpens børn og unge plukker æbler eller vasker biler for folk og får en 50’er for det.
11 5
tema/handling gi’r forvandling
Har du et øjeblik? 30 SEKUNDER
Klik ’synes godt om’ på Folkekirkens Nødhjælps facebook-profil og få daglige opdateringer om kampagner, events og gode historier fra ulandene, der viser effekten af dit bidrag.
5 minutter
Giv et fast månedligt bidrag til Folkekirkens Nødhjælps langsigtede udviklingsarbejde for verdens fattigste; klik ind på nødhjælp. dk og tegn en pbs-aftale. Giv en ged, kanin eller køkkenhave på givenged.dk, eller skift til Nødstrøm og støt verdens fattigste gennem din elregning.
3 timer
Slå dig løs med bagværk og basarer eller linsesupper og loppemarkeder. Aktiver din omgangskreds og bestem selv, hvordan du vil samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Gør det på din måde.
365 timer
Giv det lange seje træk for verdens bedste sag som frivillig i Nødhjæl pens Ungdom, Seniornetværket eller genbrugsfrivillig i en af Folkekir kens Nødhjælps 124 butikker landet over.
HAN lokalDtL P lt L HJÆ oba
Pengene sendes eksempelvis til Myanmar, hvor børn kommer i skole, og en kvalificeret lærer underviser dem. Og børn med en uddannelse har mange flere handlemuligheder end mennesker uden uddannelse,” fortæller Birthe Juel Christensen. Mens den ene handling ikke er mere værd end den anden set med Birthe Juel Christensen og Folkekirkens Nødhjælps øjne, hænger det anderledes sammen i bidragydernes egne øjne, mener Emilia van Hauen: ”Der er meget større prestige i at stå i et suppekøkken og dele mad ud til hjemløse juleaften end at give penge til en indsamling. Det er også sjovere at give en stor kamel til en familie i Afrika end en lille agerhøne. Og det der med at gå med en T-shirt med et statement eller et logo batter ikke noget særligt. Med mindre, at budskabet er virkelig overraskende,” siger hun og giver et eksempel fra restauranten SticksNSushi, hvor serveringspersonalet gik med T-shirts med teksten ”Jeg vil have en ny chef”, fordi restauranten manglede en dagligleder.
gl
Det fælles er det nye I Folkekirkens Nødhjælp arbejder Birthe Juel Christensen hele tiden på at finde på nyt, der giver mening og skaber forandring. Mange ideer bobler frem i organisationens kirkelige netværk eller blandt andre samarbejdspartnere. Et eksempel er en gruppe børnehave børn, som tegnede tegninger, som de solgte til deres bedsteforæl dre. Pengene ville de gerne give til Folkekirkens Nødhjælp. Et andet eksempel er Roskilde Natkirke og spillestedet Gimle, der holdt en koncert og donerede overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp. Og en
5 12
ny tendens, som Birthe Juel Christensen oplever, er enkeltpersoner eller grupper, der sætter deres helt egne indsamlinger i gang. ”Det er fantastisk at mærke engagementet fra mennesker rundt om i landet. Udfordringen for os er at koble bidragydere og modtagere sammen i en fælles historie. Ofte vil en gruppe givere gerne give til et konkret formål, som de føler for og gerne vil følge med i. Derfor valgte vi for eksempel sam men med børnehaven, at pengene fra tegningerne skulle gå til palæstinensiske børn i flygtningelejre i Libanon. Men selv når vi ikke kan sige, at det lige er din halvtredskroneseddel, der sendes til et bestemt sted, er du med i en stor fortælling, der handler om at sikre verdens fattigste et værdigt liv.” Emilia van Hauen forudsiger, at Birthe Juel Chri stensen skal belave sig på at lave mange flere kob linger af den slags i fremtiden. Danskerne går nu efter handlemuligheder, vi kan være fælles om – vi vil bidrage sammen. ”Jeg er ret sikker på, at de individuelle handlinger har peaket. Jeg tror ikke, vi vil se flere kataloger med gaver i samme mængde som hidtil. I stedet bliver det formentlig sådan, at vi støtter op om en stor sag. Noget, der samler folk, så man føler sig som en del af noget større. Især generation Y – de unge – taler om, at de gerne handler for et større og fælles formål,” siger hun.
tema/3 skarpe Køber du ind i Bilka, har du formentlig fået et tilbud om at købe brød, bamser og bæreposer og samtidig støtte byggeriet af sundhedscentre i Malawi. Men hvorfor gør Bilka nu det? Det forklarer direktør Henrik Libak.
Henrik Libak Direktør i Bilka Hvad driver jer til at arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR), når I ikke er tvunget til det? Vi er en stor virksomhed, som arbejder med mennesker og sælger produkter fra hele verden. Vi mener, at vi ud over at drive samfundsansvarlig forretning også har et ansvar glo balt for at støtte de mennesker, som lever under svære livs vilkår. Vi er stolte af, at vi – og kunderne – sammen, kan støt te en værdig sag. Samtidig er CSR et vigtigt redskab for Bilka internt i organisationen, så vi kan fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere. Vi er den første danske virksomhed, der har samlet flere end 11 millioner kroner ind til verdens fattigste på blot halvandet år. Det er med til at skærpe Bilkas profil som en virksomhed, der ikke kun tænker i profit, men også tager et socialt ansvar. Hvad gør I for at overbevise kunderne om, at indsamlingen sker med hjertet og ikke er cool business? Vi har valgt at lade en del af vores bruttoavance på de konkrete produkter gå til projektet i Malawi i stedet for at tage pengene fra vores indtjening og donere dem samlet på en check. På
den måde oplever kunderne, der køber produkterne, at vi støt ter projektet sammen. Vi gør også noget ud af at informere kunderne om byggeriet i tilbudsaviser og udstillinger i varehu sene. Og så har vi lagt mange ressourcer i at engagere vores medarbejdere, som samler ind via sociale medier, bankospil og koncerter. Indtil videre har tre medarbejdere besøgt projektet i Malawi, og deres tilbagemeldinger har virkelig rørt kollegerne. Hvor går grænsen mellem butiksdrift og betleri over for kunderne? Grænsen går der, hvor kunderne bliver sat i forlegenhed. Kun derne vil for eksempel aldrig blive opfordret til at give et bi drag af en serviceassistent ved kassen. Vi er meget optagede af, at kunderne får mulighed for at vælge at støtte formålet og ikke bliver presset til det. For eksempel kan man købe en bærepose, som støtter projektet i Malawi, men lige ved siden af ligger de almindelige bæreposer. Og vi skilter meget med at køb af for eksempel et Malawibrød hos bageren støtter projektet. Vi vil være sikre på, at de kunder, der ikke har lyst til at støtte, heller ikke kommer til det.
Lemlæstet
En fortælling om Burmas mineofre
- oplev en spændende fotoudstilling på Københavns Rådhus
Gratis adgang 15.-29. november 2012 Man-fredag 7.45-17.00 Lørdag 10-12. Søndag lukket
13 5
tema/handling gi’r forvandling
Det d er d ér sms a re t sm -halløj ar t .. .
din tid
sms et bidrag Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at kæmpe for verdens fattigste. Send en SMS med teksten GIV150 til 1277. Eller brug mobilen til at shoppe løs i verdensvarer på nødhjælp.dk/netbutik www.nødhjælp.dk/bidrag
spred ordet
Er Måsk helt blan k.. e der h der er en . ar no a get f nden ornu ftigt at sig e?
Stil op som ambassadører for Folkekirkens Nød hjælps sag, bliv frivillig i Nødhjælpens Ungdom eller Seniornetværket og oplys, hold foredrag, lav events og kampagner for verdens fattigste. Du kan endda bruge dine ben til at spille NØDbold i Aarhus, cykle af sted til Tour de Kerteminde el ler som frivillig i en genbrugsbutik gå efter kun derne med de mange gode genbrugstilbud. www.nødhjælp.dk/frivillig
st dt fa dt i l r e go ng Vi hæ Gad ellers .. pe . rika. herop mut til Af et s
rejs ud
Om du er ung eller gammel har du mulighed for at rejse ud i verden med Folkekirkens Nødhjælp og opleve udviklingsarbejde på tætteste hold. Rejs ud, gør en forskel og kom hjem som fortæller. www.nødhjælp.dk/rejsud
5 14
og dit valg Hvad enten du har fem minutter eller hele livet, er ung eller gammel, mangeårig støtter af Folkekirkens Nødhjælp eller bare nysgerrig, så kan du være med til at gøre en forskel og sammen med Folkekirkens Nødhjælp kæmpe for verdens fattigste.
gør det på din måde
Tæn noge ker på om n der nede gøre dage gad gode n gerni s ng...
Bliv indsamler ved Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling i marts, bag æblekage til dine kolleger, hold garagesalg eller find ud af, hvor mange penge dine venner vil betale for at se dig springe faldskærm. Lav en indsamling, der er helt din egen, og hvor pengene går til velgørenhed. www.nødhjælp.dk/minindsamling
elig r virk r. e g n ve Træ akeo øve m n pr til e u’ jeg g? k s e Måsk t genbru noge
tænk genbrug
Gå på jagt i en af Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker, ryd op i dit klædeskab og doner tøj eller gamle møbler til genbrug, eller lad din gamle mobiltelefon gøre gavn blandt verdens fattigste. www.nødhjælp.dk/genbrug
15 5
tema/handling gi’r forvandling
Fremtiden spirer i
TEKST MAI GAD OG EVA HØJRUP FOTO PETER HØVRING
Det er tidlig morgen, og vi er på vej til landsbyen Kampangi i det sydlige Uganda. Vejen kaster et rødt pudderdrys hen over bilen, da vi kører igennem den tropiske skov Malo magabo. Lianerne snor sig ned fra træerne, og vi snor os op og ned ad kæmpe sandbunker, der er lagt ud i et forsøg på at forbedre vejen. Efter skoven, skarpt til venstre, fører en stejl bjergvej os op til Kampangi, og vi har udsigt til bjerge, bananpalmer, lerklinede hytter med stråtag og stor himmel. Det er her, vi skal møde enken Gertrude Ndolilye. Hun er 50 år og hivsmittet. Via Folkekirkens Nødhjælps Giv en ged-kampagne modtog hun sidste år to geder og en køkkenhave.
Spirer spreder glæde Vi går ned ad den smalle sti til Gertrudes lerklinede hus. Hendes datter, Kasif på 16 år, breder flettede måtter lavet af bananfibre ud på jorden. Gertrude kommer ud af døren i en fin grønblomstret kjole. Omkring os leger Gertrudes bør nebørn. ”For få år siden kunne jeg bruge timer på at lede efter spiseligt ukrudt for at skaffe mad til mine fire børnebørn og min datter Kasif,” fortæller Gertrude Ndolilye. Men i dag skaber Gertrudes køkkenhave ikke blot glæde for familien i det lerklinede hus i Kampangi. Mange indbyggere i landsbyen nyder godt af de nye metoder, der er blevet in troduceret med køkkenhaven. ”Jeg giver ofte stiklinger fra det plantebed, jeg bruger til for
5 16
spiring, til mine naboer her i Kampangi,” fortæller Gertrude Ndolilye. ”Når jeg forbereder køkkenhaven, graver jeg først jorden, så sår jeg frø i lige linjer, så der er plads til, at jeg kan gå imellem rækkerne, derefter vander jeg og venter tre dage, før jeg hælder gødning på jorden,” forklarer Gertrude.
Håber på regn Gertrude høster to gange om året. Den første sæsons grønt sager er brugt op. Nu er hun i gang med at forspire grøn peber, aubergine, spinat, hvidkål og gulerødder. Lige nu er det tørt, og indbyggerne håber, at det vil regne, så de for spirede planter ikke visner, men kan sættes ud. Det er Folkekirkens Nødhjælps partner Community Initia tive for the Prevention of HIV/AIDS in Uganda (CIPA), der har hjulpet Gertrude med at etablere køkkenhaven. Den lokale ngo står for et hiv/aids-projekt i Kampangi og fire andre landsbyer i Rakai-distriktet i Uganda, hvor de mest sårbare familier modtager ikke bare køkkenhaver, men også geder. ”Da jeg første gang hørte, at jeg ville få to geder, blev jeg forventningsfuld og glad, for jeg har altid drømt om at få geder,” fortæller Gertrude. Ved siden af Gertrudes hus ligger gedefolden, som hun byggede, før gederne flyttede ind. Hun har selv to geder og passer to for hendes veninde, som ikke kan passe dem selv, fordi hun er syg. Gertrude drømmer om at avle kid, som
Uganda
Det er ikke kun grøntsagerne, der spirer i køkkenhaverne i en lille by langt ude på landet i Uganda. Det gør håbet også. For selv om man er hiv-smittet og ikke har mad, kan en håndsrækning vende udviklingen.
Giv en gave Fra gavegiver til gedemodtager. Giv en ged-
kampagnen blev med stor succes lanceret af Folkekirkens Nødhjælp i julen 2006 med et rekordsalg på i alt 16.413 geder. Målet med Giv en ged-kampagnen er at yde vedvarende hjælp til fattige familier i u-landene.
Giv en gave, der hjælper på www.givenged.dk
hun kan sælge. Et kid giver 50.000 shilling (ca. 115 kroner) på markedet, men hun har endnu ikke haft heldet med sig, da de to kid hun fik desværre døde, før dyrlægen nåede at komme den lange ufarbare vej.
Grønt boost Omkring Gertrudes hus kaster et stort avokadotræ skyg ge over gårdspladsen, og passionsfrugter kravler op ad et mangotræ. Vi går med Gertrude ned til køkkenhaven, hvor de søde kar tofler står sammen med de nyplantede bønner. De mange forskellige afgrøder har ændret Gertrudes kost og sikrer hende og datteren Kasif, der også er hiv-smittet, gode vitaminer. “Hvis du ikke vidste, at jeg er hiv-positiv, ville du så kunne se det på mig?” spørger Gertrude og stryger sig hen over kinden. Hendes hud ser sund ud. Før hun fik medicin, havde hun mange sår på kroppen, og hendes hud var bleg. Det fik de øvrige landsbyboere til at sladre om hende. ”Nu kan jeg gå med til sammenkomster i landsbyen, uden at folk ser mærkeligt på mig. Nu kan jeg få en siddeplads, og jeg kan spise af samme tallerken som andre,” siger Ger trude.
Drømmer om eget hus Efter at Gertrude har vist os rundt, går hun i gang med at tænde op i det lille ildsted ved siden af køkkenhaven. Dat
teren Kasif hugger brænde til optænding, og i løbet af kort tid er grøntsagerne sat over. Så taler vi om fremtiden. ”Nu kan jeg begynde at drømme. Mit liv er stadig hårdt. Men det har været hårdere,” siger Gertrude. ”Jeg drømmer om at bygge mit eget hus på min egen jord. Huset og jorden her tilhører mine brødre. Men nabogrunden har jeg arvet fra min far, da han døde,” forklarer Gertrude og peger på en bunke træpiller, der skal danne fundament for det kommende hus. ”Drømmen er ikke så langt væk, men det er dyrt at bygge et hus,” siger Gertrude. Gertrude håber, at der snart kommer nogle gedekid, så hun kan få råd til at købe de sidste byggematerialer og realisere drømmen. Det er blevet skumringstid i landsbyen på toppen af bjerget, og aftensolen sender et gyldent skær over landskabet og fortætter lyden. På den flettede måtte af bananfibre har Gertrude inviteret sin gode veninde og genbo, Winfred, til at slå sig ned. I takt folder de bananfibre henover hinanden og fletter de fine måtter sammen. Kvinderne i landsbyen sælger de farve strålende måtter i lilla, turkis og grøn på markedet og tjener til sæbe, salt og sukker. Vi siger farvel, og da vi med håb i hjertet er på vej væk, sender Gertrude os af sted med ordene: ”Jeg er så glad for den støtte, jeg har fået. Hvis ikke det var for jer, var jeg død nu.”
17
5
magasinet/verdensvarer
Tofarvet tørkl mb
i
s
ra
70
ef
kr
.
æd Ca
od
ja
100
4 % bomuld, 50X1
5c
m
Pr
Tag verden på
ng
ea
ri fk ia P apsl b m er fra Za
5 s2
k
Åbent
mandag - torsdag 8.30 - 16.00 fredag 8.30 - 15.00
5 18
ny a1 0 00 25 %b s ri omu ld, 70X190cm P
Ke
Du kan købe varerne på nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K.
a Kik fr o y al er håndvævet sj
ri
r.
Ø
re
pr
.s
tk.
Giv hverdagen et pift med varer fra hele verden. Samtidig hjælper du mennesker på vej mod et bedre liv
magasinet/klumme af Christine Amtoft Jensen tidligere volontør og nu frivillig i Nødhjælpens Ungdom
Jeg har talt til en hær af teenagere og fået dem til at gå på gaden som indsamlere til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Jeg har indgået i et menneskebibliotek. Jeg har organiseret en international ungdomskonfe rence om det frivillige engagement. På sidstnævnte arrangement gik reflek sionen på, hvordan man kan motivere flere frivillige, formidle vores oplevelser, og hvor dan vi bedst bruger vores egen motivation. Alle deltagere havde før eller siden indgået i et større frivilligt projekt. I mit eget tilfælde var jeg der på grund af mit volontørophold i Zambia. Politiker Emilie Turunen åbnede ballet. Hun er forhenværende volontør som jeg selv - og nu parlamentariker i EU. Emilie Turunens historie fik mig til at forstå det vig tigste ved min egen motivation: At være tro mod mig selv om mit drive. At komme hjem fra mit volontørophold i Zambia var noget af det underligste, jeg har prøvet i mit liv. Da jeg tog det første skridt ud af bilen i sneen i min lille by, var det som at træde ind i et vinterpostkort.
I mit hoved var jeg stadig på et helt andet kontinent, og jeg havde svært ved at vænne mig til hvor hvidt og firkantet, jeg pludselig syn tes alt var. Og særligt hvor nært min værtsfamilies liv stadig føltes på mit. I dag kan jeg stadig høre mr. Zulu: “Truth is, Christini. We don’t have any money.” Skolepengene var ikke betalt, og som jeg stod der og spejdede over markerne sammen med ham, kunne jeg mærke, at det virkelig pinte min værtsfar at sige det. For hvem har lyst til at se en i øjnene, som man ønsker at være ligeværdig med og indrømme sin fattigdom? Mit drive er min værtsfamilies historie. Jeg vil vise, at de er mennesker lige som os. Jeg vil dele fortællingen om deres livsglæde og den stolthed, som holder dem sammen trods dag lig kamp mod ekstremt vejr, tropesygdomme og fattigdom. Gennem historierne føler jeg, at jeg kan se folk her i øjnene med min afrikanske families øjne. Det gør, at jeg føler mig stærk. Da jeg boede hos dem, var det nemlig et stort spørgsmål om ansvar og åbne hjerter for dem. Nu hvor jeg er hjemme igen, er det min tur til at bære den rolle. Jeg valgte at hjælpe min familie i spørgsmålet om skolepengene, og deres reaktion var klokkeklar: ”We never forget you in our life!” Jeg vil love mig selv det samme.
Mit drive er min værtsfamilies historie
19
5
magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne
Hip hop fra Uganda, nigeriansk litteratur og succeshistorier fra den afrikanske forretningsverden. Netmediet Afrikablog.dk giver danskerne anderledes og nuancerede historier fra kontinentet syd for Sahara med personlige blogindlæg om udvikling, business og kultur spædet op med nyheder. Afrikablog.dk er drevet af frivillige skribenter, researchere, fotografer og redaktører www.afrikablog.dk
Stig Jensen
leder af Institut for Afrikastudier, Københavns Universitet
5 20
Jeppe Villadsen Afrika-korrespondent Kristeligt Dagblad
En gave til Afrika-interesserede
Afrika på bloggen
Afrikablog.dk er en gave til os, der vil vide mere om Afrika, fordi hjemmesiden vrimler med unikke historier. I donor-miljøet er der en voksende afro-pessimisme, men surfer man på Afrikablog.dk, er det svært at be vare pessimismen. Billederne af og på afrikanere har nemlig mange nuancer med nøgleord som dynamik og mangfoldighed. Dækningen af Afrika er i vækst, ikke mindst på internettet. De traditionelle danske medier er med på bølgen, dog i langt overvejende grad med fokus på de klassiske emner som katastrofer, sult, korruption og an dre aspekter af dårlig regeringsførelse. Afri Afrikablog.dk er en gave til os, kablog.dk bidrager med der vil vide mere om Afrika andre og langt mere in stig jensen teressante historier fra mangfoldige kilder. Det er eksempelvis en fornøjelse at få en afrikansk vinkel på udviklingen i Zimbabwe, en guide til afrikansk mu sik på Roskilde Festivalen skrevet af unge, historien om nye muligheder for billige intra-afrikanske flyrejser samt en række anderledes vinkler på store begivenhe der som OL. Jeg kunne blive ved, for Afrikablog.dk er fyldt med unikke nice-to-know historier, der bidrager til øget information og er skrevet med et stort engage ment. Det er rigtig, rigtig godt. Der er også en ekspansi onsmulighed i retning af mere kritiske perspektiver og analyser. Det kunne eksempelvis være perspektiver på tørken i Sahel med en analyse af udviklingsministerens løsningsforslag om at flytte folk fra landområderne til byerne.
Som Afrika-journalist er det svært at blive andet end begejstret, når en gave som Afrikablog.dk lander i skø det. Daglige Afrika-nyheder – ofte både skæve og origi nale – pakket og leveret i en overskuelig webkomposi tion. Kvit og frit. What’s not to like? Afrikablog.dk erklærer selv, at de “dækker Afrika fra alle vinkler og dagligt leverer skarpe journalistiske artikler”. Det første er der fuld dækning for. Afrikablog.dk har klart sin styrke i virvaret af skæve vinkler og originale stem mer fra Afrika. Når ildsjælene bag Afrikablog.dk frejdigt hævder, at ”blogsektionerne giver et unikt vindue til hjørner af kontinentet, som normalt aldrig når de dan ske mediebrugere”, er det faktisk sandt, hvilket gør Afrikablog.dk til en respektindgydende bedrift. Man mærker en tydelig og velgørende vilje til at facettere billedet af kontinentet og komme langt væk fra elen dighedsjournalistikken. Det kniber mere med det sidste, altså de daglige, skar pe journalistiske artikler. Tæller man sammen, var der i august blot otte nyhedsartikler, og heraf var de fem enten engelsksprogede artikler fra nyhedsstationen Al Jazeera eller oversatte artikler af afrikanske borgerjour nalister fra sitet Global Voices. Sidstnævnte benytter udelukkende andre blogs, tweets og facebook-opdate ringer som kilder. Skarp journalistik? Men det hele handler om målestokken. Skal sitet vur deres som et fuldt professionelt blog- og nyhedsuni vers – eller som et spraglet semiprofessionelt græs rodsinitiativ? Som det første er der stadig et stykke vej igen. Men der er taget et flot afsæt, og jeg læser gerne med på rejsen.
Vil du give børn mellem 5-10 år oplevelser, der skaber nysgerrighed og forundring over afrikansk børneliv?
Dorthe Thersholt webredaktør i Folkekirkens Nødhjælp
Plads til at stramme op Øverst på Afrikablog.dk får jeg - i det jeg senere op dager er et annoncefelt - forklaret, hvad jeg kan vente mig under hver indholdskategori. Men når jeg klikker på dem, havner jeg på siden ’Om Afrikablog’ - i stedet for de respektive sektioner, som jeg ellers ville forvente. Det gør man til gengæld via indgangene under søgefel tet. Det virker dobbelt. Den farvemæssige styring af kategorierne hjælper dog med at overskue forsidens budskaber, men der er for mange af dem, og det gør forsiden lidt rodet. Kategori erne er blandet sammen, og ikke alle fire er repræsen teret i skrivende stund. Det kunne sagtens forenkles, f.eks. med en eller to hovedhistorier i ramme for hver kategori – for rammen skal med rette bruges, da den sammen med billede, rubrik og indledende tekst udgør en god teaser. Herunder kunne så listes de seneste ind læg – i stil med listerne i højre side på selve nyheds/ blogsiderne, som i øvrigt er veldisponerede. De mange budskaber fungerer bedre på sektionssiderne pga. em neopdelingen, men igen er der for mange. Det er fint, at der nederst på alle sider er kontaktinfor mation, tags og sign up til nyhedsbrevet. Det skaber genkendelighed, og der er ’hjælp’ lige ved hånden. Og dejligt med få annoncer. Det kan forvirre lidt, at web shoppen er på engelsk og valutaen i pund på et dansk website. Men overordnet set har Afrikablog.dk en ens artet navigationsstruktur i et let, indbydende og enkelt design. Der skal bare forenkles lidt hist og her, så bud skaberne ikke drukner i hinanden.
Har du med børn at gøre i skole, kirke, børnehave eller i familien, så tilbyder Louisiana Børnehus, børne orkestret Kamelkaravanen og Folkekirkens Nødhjælp sammen en palet af musik, kunst, fortællinger, film og inspiration: Musikforestilling ’Kamelkaravanen og den gyldne nøgle´. Kunstværksted på Louisiana Børnehus. CD med musik, historier og illustrationer. Gratis materiale til kreative workshops. Inspiration til minikonfirmander. Støtte til afrikanske børn. Alt sammen med humør, glæde og undren!
www.afrikaforbørn.dk
21 5
foto mikkel østergaard
magasinet/kalender
oktober/12 9/10 - 12/10 Prinsessen til Cambodja H.K.H. prinsesse Marie tager på sin første rejse som pro tektor for Folkekirkens Nødhjælp, når hun sammen med generalsekretæren besøger udviklingsprojekter i Cambodja.
12/10
21/10
Kulturnat i ”Nutid” Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom fejrer kulturnatten i den nye café Nutid i Skt. Peders Stræde 1, København K.
Michael Falch spiller støttekoncert Michael Falch giver koncert til fordel for Folkekirkens Nød hjælp i Roskilde Domkirke. Koncerten starter kl. 14.30. Bil let koster 180 kr. og kan købes i Domkirkens Våbenhus eller på www.billetten.dk
16/10 Verdens Fødevaredag Folkekirkens Nødhjælp sætter sammen med sit interna tionale netværk i ACT Alliance fokus på retten til mad på FN’s Verdens Fødevaredag.
foto julie kofoed
siden sidst
Æbler og gode nyheder til danskerne
”Godmorgen, var det noget med Verdens Bedste Nyheder og et æble?” Sådan blev arbejdstravle danskere mødt af flere end 2.000 frivillige fredag morgen 14. september i over 104 byer lan det over. For tredje år i træk blev kampagnen Verdens Bedste Nyhe der afviklet, og i alt blev der uddelt 120.000 æbler og aviser spækket med gode nyheder fra u-landene. Formålet er at give danskerne mere viden om de konkrete resultater af ud viklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattig dom. Konkret knytter kampagnen an til FN’s 2015 Mål, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Verdens Bedste Nyheder er en opfordring til at få taget de sidste afgørende skridt mod 2015-målene, og kampagnen viser klart, at det nytter at hjælpe. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder blev lanceret med stor succes i 2010 og løber frem til 2015. Verdens Bedste Nyheder er et unikt samarbejde mellem FN, Danida og over 80 dan ske udviklingsorganisationer - heriblandt Folkekirkens Nød hjælp og 75 erhvervspartnere. For første gang nogensinde er så mange danske udviklingsorganisationer gået sammen om en fælles oplysningskampagne. Kampagnens tema, som i 2012 var vækst og beskæftigelse, kunne også findes på en million mælkekartoner fra Thise samt et kampagne S-tog i København.
5 22
29/10 Malawi-uge i Bilka Folkekirkens Nødhjælp og Bilka åbner tre sundhedscentre i Malawi. Det fejrer 18 Bilka-varehuse landet over i uge 44.
1 mio. kr. til syriske flygtninge
Folkekirkens Nødhjælp har bevilget en million kr. til hjælpe arbejdet i flygtningelejren i Za’ateri i Jordan, hvor flere end 30.000 syriske flygtninge har søgt tilflugt. Hjælpen skal bl.a. gå til skolepakker, så børn i lejren får mulighed for at få skole undervisning, og der skal købes tøj og madrasser til de tusind vis af internt fordrevne i Syrien. Folkekirkens Nødhjælp plan lægger i samarbejde med ACT Alliance at sende psykosociale specialister til Za’ateri-lejren for at hjælpe flygtninge, der har krigstraumer.
Ny Mini Mine Wolf-minerydder
Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret en Mini Mine Wolf-minerydningsmaskine til Folkekirkens Nødhjælp. Ma skinen, der kan rydde op til 180 kvadratmeter om dagen, skal i første omgang rydde jorden for landminer i Alto Campo-mi nefelterne i Angola frem til udgangen af 2012 og vil herefter blive indsat i andre lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbej der med minerydning.
EU-penge til Honduras
23 landsbysamfund i det nordlige Honduras vil blive bedre rustet til at klare sig, når orkaner, jordskælv eller oversvøm melser rammer området. Folkekirkens Nødhjælps lokale sam arbejdspartner CASM har fået 3,8 mio. kr. fra EU’s Humani tære Kontor, ECHO. Pengene går til at støtte lokaludvikling, opbygge katastrofeberedskab og samarbejde med myndighe derne i en række små landsbysamfund ud til nordkysten ved Det Caribiske Hav.
Minerydning i Sydsudan
Sydsudan er stadig ved at komme sig over den lange kon flikt med nabolandet Sudan, og store dele af det nye land er forurenet med landminer og ueksploderet ammunition. Fol kekirkens Nødhjælp har igangsat et minerydningsprogram i provinsen Eastern Equatoria for at fjerne de livsfarlige våben, som er en daglig trussel for lokalbefolkningen og en hindring for udvikling.
november/12 1/11 - 11/11 India Unreal Kunst, musik, dans, litteratur, konferencer med Indien på dagsordenen. Kulturprojektet “India Today - Copenhagen Tomorrow” viser bl.a. indiske film på Dox Filmfestival i København. Læs mere på www.indiatoday.dk
6/11 Med Ramasjang i Zambia DR’s børnekanal Ramasjang sender fra den 6. november hver tirsdag kl. 18.30 programmet ”Kloden koger” om men neskenes opfindsomhed i et foranderligt klima i Zambia.
26/11 - 27/11 Danida Development Days Konference med fokus på menneskeret tigheder og grøn vækst i udviklingsarbej det verden over. Læs mere på www.um.dk/danida
26/11 - 2/12
Folkekirkens Nødhjælp fejrer 90 år Åbent hus i Nørregade 15, 1165 København K. Tid og sted oplyses på www.nødhjælp.dk
Why Poverty? DR og internationale medier sætter i en række program mer fokus på sult med kampagnen “Why Poverty?” Folkekirkens Nødhjælp bidrager med historier og ekspert viden.
Støtte til oversvømmelsesramte
Første gang på Folkemødet
23/11
Hundredetusinder af mennesker har mistet deres hjem og livsgrundlag i den nordøstlige region Assam i Indien, hvor monsunregnen har skabt store oversvømmelser. Floden Brahmaputra gik over sine bredder i juni, og oversvømmelsen har berørt omkring 4.600 landsbyer. Folkekirkens Nødhjælp yder nødhjælp til befolkningen i området.
Hjælp efter brand i Nepal
LOGO india today
Folkekirkens Nødhjælp var denne sommer for første gang med på Folkemødet i Allinge. I et tæt samarbejde med Dan ske Kirkers Råd og med en række frikirker på Bornholm som værter havde kampagneteltet ”Himmel og Jord” en af de bed ste pladser på havneområdet. Folkekirkens Nødhjælp var der udover arrangør af en debat om ”Kirke, Kloden og Klimaet” med bl.a. Karen Klindt (S), Mette Bock (LA) og Henrik Stub kjær som debattører.
Folkekirkens Nødhjælp har ydet nødhjælp og støtte til 100 familier i det østlige Nepal, efter at en kraftig brand i april i år hærgede syv landsbyer i Sapatari-distriktet. Omkring 1.200 mennesker blev hjemløse efter branden. Folkekirkens Nød hjælp har via Danida støttet med genhusning, mad og vand.
Hvis du er en rigtig ”gør det selv” mand eller kvinde og har lyst til at være en del af et hyggeligt fællesskab med masser af sjove dage, så er det dig, vi har brug for. Vi er i gang med at modernisere nogle af vores mange genbrugsbutikker på Sjælland, Fyn og i den sydlige del af Jylland. Derfor leder vi efter håndværkere, der har lyst til at arbejde frivilligt og give vores butikker et friskt pust. Du bestemmer selv, om du vil være med på små eller store opgaver.
KontaKt Kristine naundrup-Jensen på tlf. 33 15 28 00 og hør mere
Har du Hænderne skruet rigtigt på?
hjælp tume til en bedre fremtid
Giv et bidrag
Nedenfor ser du Tume. Hun er 10 år og bor i Etiopien. Hendes familie mistede alt deres kvæg til tørken i 2011, og nu er fattig dom og underernæring deres liv. Familien skal kæmpe for over levelse, så Tumes hverdag er fyldt med sult og hårdt arbejde. Dit bidrag er med til at hjælpe familier som Tumes til en bedre fremtid, hvor sult og fattigdom ikke behøver være en del af livet
brug girokortet i dag
afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
500 220
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (09-12) DB 1540-27640
.
.
Øre
,