Magasinet nr. 6 2013 by Folkekirkens Nødhjælp

Støtte til Syrien Se danskernes mange initiativer 4 Et liv uden hiv To tvillinger - to skæbner 14 Med på minerydning Et arbejde uden plads til frygt 18

magasinet

december 2013 Folkekirkens Nødhjælp

den store vuggegave

mødres hiv-medicin skåner babyer for smitte

Redaktion Lise Benzon (ansv.), Helle Degn, Linda Nordahl Jakobsen, Nikolaj Søndergaard, Elsebeth Gravgaard

Redaktionen af Magasinet nr. 6/13 blev afsluttet den 12. november 2013 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forsidefoto

Lisbeth/Folkekirkens Nødhjælp bagside- & annonceansvarlig

Mette Vemmer & Nina Halberstadt Tryk

Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

68.650 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 20. februar 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Et æble om dagen

De fleste af os ved godt, at et æble om dagen ikke nødvendigvis holder lægen fra døren. Men det er også bare et gammelt ordsprog, og uanset om vi i Danmark bliver syge med eller uden æbler i maven, kan vi altid kigge forbi hos lægen. Paradoksalt nok kunne det daglige æble hjælpe betydeligt på helbredet i store dele af verden, hvor mad ikke er en selvfølge. I mange af netop disse områder er det endog mere end almindeligt svært at komme til lægen – og selv hvis man hér når frem til et behandlingssted, kan medicinen være direkte sundhedsskadelig for en underernæret patient. Folkekirkens Nødhjælp arbejder både for at stoppe sulten og udviklingen af de sygdomme, der truer især dem med færrest ressourcer. Derfor fokuserer vi i den kommende juletid på at yde professionel lægehjælp i lande, hvor sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids koster menneskeliv. På side 14 kan du læse om hiv-smittede Veronica, som er nybagt mor og bor i Malawi. Veronica har fået lægehjælp og medicin til at forebygge smitte af sine ufødte tvillinger på et lokalt sundhedscenter, og netop sundhedscentrene i Malawi er Folkekirkens Nødhjælp med til at støtte. Der er stor fremgang at spore, blandt andet når det kommer til hiv/aids. Færre smittes på grund af et stort oplysningsarbejde, bedre medicin og bedre adgang til den. Det betyder, at det er blevet lettere at leve med sygdommen og – måske vigtigst af alt – at færre fødes med den farlige virus. Allerede i 2009 undgik 170.000 at blive født med hiv på grund af den rigtige behandling. Den bedste gave et menneske kan få er et godt helbred. Og den bedste gave en vordende mor kan ønske sig, er en sund og rask, lille baby. Derfor handler temaartiklen i dette nummer af Magasinet om ”et liv uden hiv”, som er det, en hivsmittet med den rette behandling kan give sit barn. Hvis udviklingen fortsætter, spirer håbet om en verden uden aids. Men det kræver vilje, og det kræver en global indsats. Derfor er arbejdet så vigtigt.

Lise Benzon Redaktør magasinet@dca.dk

TEMA: et liv uden hiv

Det er lykkedes at vende udviklingen – både globalt og lokalt – og knække aids-kurven. I dag er en hiv-diagnose ikke længere en klar dødsdom, og i mange fattige lande er antallet af nyfødte børn, der fødes med hiv-smitte, støt faldende, fordi stadig flere gravide får adgang til at blive testet og få hiv-medicin. Herunder ses en dagsdosis til en smittet kvinde.

side 10

indhold

Stor støtte til Syrien

Krisen i Syrien er én af nyere tids største humanitære katastrofer, og det har rørt danskerne. Konfirmander, studerende, forretninger og sågar en landsdækkende radiokanal har samlet ind.

SIDE 4 Reem vil blive i Gaza

I Gaza ser 31-årige Reem hver dag mange hårde skæbner. Men selvom hun har mulighed for at forlade det lille land, hvor hun har boet i elleve år, insisterer hun på at blive og kæmpe for en bedre fremtid.

SIDE 6 To tvillinger - to skæbner

Wilson og hans søster Veronica er tvillinger, men de blot fem måneder gamle søskende er født til vidt forskellige liv. Kun én af dem er født med hiv-virusset i kroppen, fordi deres smittede mor fik professionel lægehjælp

SIDE 14 Minerydning hjælper turismen

I Libanon arbejder 26-årige Zeinab Taher med at fjerne miner og klyngebomber. Ikke blot skal lokalbefolkningen sikres – der skal skabes mulighed for både landbrug og turisme, så økonomien kan blomstre.

SIDE 18 3 6

magasinet/nyt

Unik genbrugsbutik foto: miklas njor

Ida Auken elsker genbrug, og den 35-årige miljøminister lagde ikke skjul på begejstringen, da hun i sidste måned klippede den røde snor til Folkekirkens Nødhjælps nye, københavnske genbrugsbutik, LOOP. ”Genbrug er super hot! Man får noget, der er lidt anderledes, som har en historie og er autentisk. Så for mig at se er man super sej, hvis man går i genbrugsbutikker,” sagde Auken. Butikken sælger herre- og dametøj samt vinyler, og der er planer om at supplere med ”upcycled” produkter – for eksempel puder, tæpper eller andet, som er fremstillet af genbrugstøj. Ida Auken fremhævede ved åbningen, at genbrug ikke belaster miljøet på samme måde som nyt tøj. LOOP bliver udelukkende drevet af fri villige, og alt overskud går til Folkekirkens Nødhjælp. Du kan følge ’LOOP genbrug’ på Facebook eller besøge butikken på Fiolstræde 28 i København K.

Vidste du at... for cirka 300 kroner kan en syrisk familie på flugt i Libanon få

mælk, ost, 15 æg, salt, linser, spaghetti, hummus og bønner til en halv måned.

Bliv frivillig indsamlingsleder

SOGNEINDSAMLING@DCA.DK

Givtig spalteplads: I løbet af tre uger gav Kristeligt Dagblads læsere næsten 2 millioner kroner til de syriske flygtninge i en indsamling, som Kristeligt Dagblad, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Caritas Danmark var fælles om. Studerende på løbetur: Otte studerende på Copenhagen Business School arrangerede et motionsløb og endte med at samle 13.820 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde. Indkøb og indsamling: Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet Salling har haft indsamlingsbøsser stående, donationskort med stregkoder på henholdsvis 10 og 20 kroner, mens der også på butikkernes hjemmesider er samlet ind. Dansk Supermarked donerede som en start selv 250.000 kroner. Kollekt i kirkerne: Landets kirker har arrangeret alt fra kollekter til spaghettigudstjenester – blandt andet mobiliserede sognepræsten i Nexø en lokal indsamling, på Samsø er der afholdt basar, og i Havdrup har konfirmanderne samlet ind. Kollekterne har givet 197.769 kroner. foto: morsi

Søndag den 9. marts 2014 gennemfører Folkekirkens Nødhjælp den årlige landsdækkende hus stands indsamling, Sogneindsamlingen, hvor cirka 20.000 frivillige går på gaden for at samle penge ind til kampen mod sult. Vi har brug for frivillige til at planlægge og gennemføre indsamlingen lokalt. Omkring 900 har allerede meldt sig som indsamlingsledere, men vi har brug for flere kræfter for at kunne gennemføre indsamlingen over hele landet. Som indsamlingsleder er du lokal repræsen tant for Folkekirkens Nødhjælp og ansvarlig for opgaver som hvervning af indsamlere, prioritering af ruter, kontakt til lokalpresse og andre praktiske opgaver. Har du organisationstalent, og brænder du for at gøre en forskel – skriv til os på

Gennem efteråret har både private, virksomheder og kirker samlet ind til fordel for Syriens flygtninge. I alt er der blevet indsamlet 4,6 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i området ved én af nyere tids største humanitære katastrofer. Her kan du læse om nogle af de mange initiativer:

foto: david høgsholt

Nyt samarbejde Danske og burmesiske baptister gør sammen med Folkekirkens Nødhjælp fælles sag for at styrke sårbare befolkningsgrupper i Myanmar. Målet er, at udsatte landsbyer skal kunne modstå følgerne af klimaforandringer, tørke og oversvømmelser. Projektet når igennem Myanmar Baptist Convention ud til afsides liggende landsbyer, som nu får undervisning i for eksempel træplantning. Mange burmesere i Danmark er baptister. Projektet er det første, der både omfatter migrantmenigheder, BaptistKirken, Chin Christian Fellowship og Folkekirkens Nødhjælp. Men også andre kan være med. Kontakt BJC@DCA.DK

Julen betyder håb HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Stor støtte til Syrien Unge beløb: Nødhjælpens Ungdom giver nu mulighed for at donere mindre beløb end normalt. Blandt andet kan man støtte med 25 kroner (plus alm. sms-takst) ved at sende ”SYRIEN” til 1290. radioindsamling: P3 samlede i en uge ind blandt lytterne, blandt andet ved at sælge lodder i en konkurrence. Overskuddet på over 4 millioner blev delt mellem Folkekirkens Nødhjælp og elleve andre organisationer. Den søde GRØD: Den lille restaurantkæde GRØD gav 5 kroner per solgte portion til arbejdet i Syrien. Indsamlingen varede knap en uge og nåede op på 1235 kroner. Motionsdag: I forbindelse med skolernes motionsdag arrangerede Billesborgskolen i Køge en indsamling, hvor eleverne indhentede sponsorater fra deres familier. I alt cirka 20.000 kroner.

nu tøt t-s

flug

ffre

: foto

je paul

mmen er d sa gbla e syrere er t Da ig hv istelig uskyld gt, og går Kr civile og re på flu rfor af e. er. De illioner nes at væ nden e ug M bola øn i diss amling. børn sk og na n rie rien ds g i Sy fælles in En million y i Sy si sl hu er og ene. lad fold e i en elser dagb fer ud at hjælp naboland yd ro gt ds st ta teli om gtet til ndhe re ka jælp Kris fly le su r af mere! humanitæ ens Nødh ange er , basa læse m rette rk pper e vi ud s størst Folkeki ndet, og Kære ad, tæ . kan og ed m i la med e tid men er m ær, nyer nmission erkrigen sperat. være Sam ubkj tær hjælp den kan rg , Da ik St re nd! Vi En af Caritas gt fra bo n mere de og du rtet! Henr ralseK hå e, ko jd en ro ed flu g e m gene atione ug gi betalin e arbe et på gtning inden drev bliver situ i dett e – br ke fly Afrives r, gtning syris mmen dag s Kjæ retær å sa ke fly er de en st ris eK kk og at M t rals de sy Vi ræ slutte gene ælpe be hj r e Vi ha 7 ed at egnels n, 1817 og bet os m RING urse retær mer lp o. 113 TE Sj um æ Hj jæLp K Kont KVIT konton Jann ralseK lsen gers 4183 NøDhnhavn ig hi ING modta gene Reg. Venl KENs Købe .dk Beløbs ETAL jælp EKIR15, 1165 INDB nødh FOLK GIRO gade er, ør ww w. else 00, Nørre 17 7 Bjerag daKt betegn 15 28 r og 11318 Erik . chefre me 33 o. Lp um nt ansv

ton

kon gers

modta

umme

l fra

r rførse Ove umme

rsel fra

Overfø

konton

Beløbs

5002 8

jæ K Ko 4183 NøDhnhavn Reg. KENs Købe lp.dk EKIR15, 1165 dhjæ FOLK w.nø gade , ww Nørre 28 00 konto 33 15 egen lefon l fra

skrift Under

aler Indbet

er: rækk ene peng amilie langt ningef ad gt hvor ilie m r på re en flymåned. efam mple Ekse kr. kan sikkler i en flygtning Øre 180 giejnearti sikre en n hy kr. ka er. 450 måned to i ner

ato

ales g bet

År Måned Dag

3181

Øre

kontan

betalin

for ind Gebyr ner Kro nu ) DB

gsd Betalin

,enstående felt

ring

rførse

s Betale

Glædelig jul!

Kvitte

ved ove

eller

i ned

Telef

Julenat blev Gud til menneske i krybben i Betlehem. Dermed blev håbet sat som fortegn for menneskeheden. Dette håb har siden 1922 været inspirationen og energien bag Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Også i 2013 har Folkekirkens Nødhjælps og vore partneres indsatser givet resultater i kampen mod fattigdom og smitsomme sygdomme. Sammen med Dansk Supermarkeds CSR-direktør var jeg først på året i Malawi for at indvie fire sundhedscentre, Bilkas kunder, leverandører og medarbejdere har samlet ind til at renovere og udbygge. På sundhedscentrene er der særlige fødeafdelinger, der skaber tryghed for og yder faglig bistand til fødende kvinder. Dermed formindskes antallet af børn, som fødes med hiv/ aids. Det nytter! I efteråret var jeg i Libanon for at se på forholdene for de syriske flygtninge. Det var en voldsom oplevelse, for nøden var og er enorm. Men det var samtidig livsbekræftende at se den kæmpe indsats, lokalbefolkningen og vore partnere yder. Lige nu kæmpes der for at få mad, tæpper, vintertøj og varmeapparater ud til flygtningene, hvoraf mange bor interimistisk i halvfærdige bygninger eller garager. Også her redder hjælpen hver dag liv. Opgaven er overvældende stor, men hjælpen når frem. Tak til alle jer, som i 2013 har gjort det muligt at bekæmpe sygdomme, skaffe mad og sikre basale menneskerettigheder for udstødte grupper. Indsatsen nytter, og sammen er vi med til at bringe håb – selv dér hvor håbløsheden råder.

-13 X Sæt 4030S (09

xxx xxxx-x

k ske Banmed at Dan thus for, old af, et pos bevis forbeh tant på k, der er under kon eres betaler tteringstry accept du s kvi ende gen. Når thuset og lign alin kun pos alt. Checkdtager bet bet det mo minal, er øb De har ter lket bel hvi

5 6

magasinet/portræt Reem Alsharif arbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Gaza. Hver dag er hun vidne til indbyggernes hårde skæbne i den lille stribe land, og hver dag kæmper hun for at ændre den

jeg nægter sidde og se TEKST ANNE HERTZUM ALLING FOTO sadeel media

”Jeg har tre kvarter nu, inden jeg skal videre til universitetet”, siger hun med et smil. 31-årige Reem Alsharif byder indenfor i mødelokalet på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Gaza, som har udsigt til havnen. Der er et konstant lydspor bestående af de tusinder af generatorer nede på gaden, der fungerer som Gazas eneste energikilde. I løbet af mit ugelange besøg i Gaza har Reem forklaret mig, sin danske kollega på besøg fra kontoret i Jerusalem, vidt og bredt om situationen i Gaza. Hun har vist og fortalt om Folkekirkens Nødhjælps partnere og projekter, og hun har oversat historierne fra de mange lokale, vi har mødt på vores vej. Men trods de mange timer i hinandens selskab ved jeg stadig ikke rigtig noget om Reem. Hvad der gemmer sig bag det sirligt arrangerede tørklæde, der matcher den lange, tilknappede, mørkeblå frakke. Hvorfor hun flere gange om ugen, sent på eftermiddagen, tager direkte videre fra kontoret til universitet efter – altid som den første – at være mødt klokken 7.30 om morgenen. Og hvorfor hun overhovedet som palæstinensisk kvinde fra Gaza arbejder for en dansk nødhjælpsorganisation. Men Reem Alsharif fortæller gerne.

Fra Saudi Arabiens rigdom til Gaza ”Jeg er født og opvokset i Saudi Arabien med min mor, far og søskende. Vi levede som en velhavende familie på seks. Men i 2002 sagde min far sit job op som engelsklærer, og vi solgte vores hus. Vi er palæstinensere og har brug for at være i vores land. Derfor flyttede vi til Gaza. Midt under den anden intifada.” Reem var 20 år dengang. Hun havde afsluttet grundskolen og gymnasiet i Saudi Arabien og startede nu sin bachelor i Business Administration på universitetet i Gaza. I universitetsmiljøet mødte hun sin mand, Mohammed Alsharif. De blev gift i 2003 og har i dag tre børn – to piger og en dreng. Mohammed var politimand under Fatah-styret i Gaza, men da Hamas overtog magten i 2007, blev alt politi ansat under Fatah fritstillet og afløst af Hamas’ politi. Reems mand var dermed arbejdsløs og tvunget til at gå hjemme. Derfor besluttede han sig i 2010 for at skifte retning, og han startede bachelorstudier i Business Administration – ligesom sin hustru.

at på ”I Saudi Arabien var vi rige. Men da jeg forlod min familie for at blive gift, forlod jeg også rigdommen,” fortæller Reem. Hun indrømmer gerne, at hendes familie ikke jublede, da hun annoncerede ægteskabet med politimanden. Og til spørgsmålet om, hvad de siger til hendes studier og jobbet for en dansk, kristen nødhjælpsorganisation, er det heller ikke rosende ord fra familien, som kan fortælles videre. Men Reem kritiserer ingen og bebrejder ikke nogen. Hun nøjes med at trække på skulderen, og så er der ikke så meget mere at sige. Reem er fast besluttet på, hvad hun vil, og så nytter det ikke noget at bruge tid på at tale om, hvad nogle andre vil have, at hun gør eller ikke gør. ”Siden jeg flyttede til Gaza, og siden jeg blev gift, har jeg mødt mange problemer. Men jeg vil være uafhængig, og jeg vil kunne klare mig selv. Det her er mine beslutninger og mit liv. Jeg elskede min mand for meget til ikke at gifte mig med ham, og jeg kan ikke nøjes med bare at sidde derhjemme og se i fjernsynet, hvad der foregår i vores samfund.”

Jeg vil helt tæt på Reem har studeret, lige siden hun kom til Gaza, og efter jul går hun i gang med sit speciale i Management og Leader ship på universitetet. Tre gange om ugen tager hun derfor direkte fra sit arbejde videre til undervisning indtil sent ud på aftenen. Og sådan har det været længe. Inden Reem startede hos Folkekirkens Nødhjælp for to et halvt år siden, arbejdede hun først et år som projektkoor-

dinator hos den internationale nødhjælpsorganisation OXFAM’s afdeling i Gaza og herefter to år på den amerikanske nødhjælp USAID’s Gaza-kontor. Men i begge jobs savnede hun den helt nære kontakt med samfundet og de mennesker, hun brænder så meget for at hjælpe, og det fandt hun hos Folkekirkens Nødhjælp. Fra barnsben har hun kunnet følge udviklingen i Gaza i medierne. Som indbygger er hun i dag ét af de 1,7 millioner mennesker, der bor i et område på under halvdelen af Lollands størrelse, uden mulighed for at krydse grænserne. Hun har fulgt udviklingen til en fortsat stigende arbejdsløshed, nu på over 35 procent, og er vidne til, hvordan mere end halvdelen af befolkningen ikke har tilstrækkelig adgang til mad.

Frivillig under krigen Da der i 2008 udbrød krig i Gazastriben, og Reem levede blandt daglige skyderier og drab af civile, kunne hun ikke længere nøjes med at følge udviklingen i ly fra sit hus og på tryg afstand. Sammen med andre frivillige startede hun en gruppe, der hjalp flygtninge fra Gazas udsatte grænseområder i ly på skoler i Gaza City. De delte mad og tøj ud, underviste og lavede terapeutiske arrangementer for børnene, og Reem fik for alvor kickstartet den tætte kontakt, hun i dag har til lokalsamfundet i Gaza. ”Jeg trådte ind i samfundet og konfronterede mig med problemerne under krigen. Den interne konflikt i Gaza rører

magasinet/portræt

Blå bog

mig hele tiden. Jeg ser soldater i gaderne hver dag, og mit hjerte bløder, når jeg ser børn blive dræbt. Jeg arbejder og studerer hele tiden for at lære så meget som muligt om mit samfund og for at kunne give så meget som muligt til det. Det er ikke en mulighed for mig at blive hjemme,” slår hun fast.

Sjælden støtte fra Danmark I 2008 skiftede Reem også arbejde fra USaid til stillingen som programleder hos YEC (Youth Empowerment Center) – en organisation for Gazas unges ansvar og deltagelse, hvor hun blev i to år, indtil hun blev ansat hos Folkekirkens Nødhjælp. Reem har aldrig været i Danmark, og for den sags skyld heller ikke i Skandinavien eller Europa, men hun føler alligevel en stærk og sjælden støtte fra de fjerne nordiske lande. ”Skandinaviske lande er fredelige, giver plads til gennemsigtighed og støtter det palæstinensiske folk. Hos Folkekirkens Nødhjælp er arbejdet med vores partnere og de lokale i Gaza et samarbejde og ikke en overvågning, og jeg får på den måde lov til at være helt tæt på samfun-

Blå bog ∆Reem Alsharif, 31 år ∆Født i Saudi Arabien men bosat i Gaza siden 2002 ∆Ansat hos Folkekirkens Nødhjælp i Gaza siden 2011 ∆Kandidatstuderende i Business and Leadership ∆Gift med Mohammed Alsharif igennem ti år ∆Sammen har de tre børn ”Ingen kender til vores følelser eller ved, hvad der foregår her i Gaza. Derfor bliver vi nødt til at dokumentere det, fortælle vores historier og vise, hvem vi er. Ikke kun i Gaza og på Vestbredden, men i hele den arabiske verden. Alle skal kunne bidrage til Facebook-siden, og alle skal kunne følge med. Derfor er det vigtigt, at siden er på engelsk. Vi bliver nødt til at vise vores følelser til det internationale samfund.”

Vi sidder og venter Lige siden Reem flyttede til Gaza, har hun været vidne til og en del af den lille stribe lands triste skæbne. De blodige oprørere under den anden intifada fra 2000 til 2005. Hamas’ voldelige magtovertagelse fra Fatah i 2006. Krigen med Israel i 2008-2009, der kostede tusinder livet. Og nu hverdagen i Gaza, som den ser ud i dag under Israels blokade: Stort set uden adgang til den omkringliggende verden, med en vandforsyning så forurenet, at 90 procent af drikkevandet er stærkt sundhedsskadeligt, og ofte uden elektricitet i halvdelen af døgnets timer. Blokeringen af olieimport har tvunget Gazas elværk til at lukke, og det har efterladt hele Gazastriben med larmende benzindrevne generatorer som eneste energikilde. ”Gazas befolkning kan bare sidde og vente. Det er vores skæbne som palæstinensere. Vi sidder og venter. Men med mine studier og mit arbejde kan jeg gøre en forskel,” siger Reem, hvis familie ikke har valgt den samme sti som hun. ”To af mine brødre bor i Dubai, og begge mine forældre har Dubai-pas og tager tit dertil. Mine forældre taler tit om at flytte tilbage til Saudi Arabien, og de prøver hele tiden at få mig med: ”Kom nu, tag med os væk herfra” siger de. Men det vil jeg ikke. Jeg ser det slet ikke som en mulighed. Jeg er nødt til at blive og kæmpe for mit samfund, mine børn og for Gazas skæbne.” Alarmen på Reems telefon ringer. Det er tid til aftenens forelæsninger på universitetet.

Vi bliver nødt til at vise vores følelser til det internationale samfund. det. Jeg har indsamlet hundredevis af historier om folks skæbner, jeg kender befolkningen og ved alt om vores samfund.” Men Reem vil endnu tættere på, og hun planlægger derfor, sammen med en gruppe venner fra universitetet, at starte en Facebook-side om situationen i Gaza og på Vestbredden, skrevet af lokale.

ørEriNG AF KApslEr: 25 Kr.

tEGNEboG AF rissæKKE: 45 Kr.

Gaveideer der Gavner oG Glæder Gå ind på nødhjælp.dk/netbutik og se de mange muligheder. Eller kom forbi receptionen: Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Åbent Mandag - torsdag 8.30 - 16.00 Fredag 8.30 - 15.00 Alle fredage i december holdes der ekstra åbent til klokken 16.00. iKoNArMbåND: 55 Kr.

Den. 23., 27. og 30. december er der åbent fra 9.00 til 15.00.

noedhjaelp.dk/nyt tema/et liv uden hiv Siden 1980’erne har aids udviklet sig til én af de mest dødelige, smitsomme sygdomme, verden har set. Men det er lykkedes at vende udviklingen både globalt og lokalt – også i nogle af de fattigste lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder.

et liv uden hiv Den store vuggegave

TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN FOTO mikkel østergaard

I dag er en hiv-diagnose ikke længere lig med en dødsdom. Antallet af nyfødte børn, der fødes med hiv-smitte, er faldet støt. 30 procent færre mennesker dør af aids i dag end tilbage i 2005, da epidemien var på sit højeste. Sådan lyder nogle af de gode nyheder – og tørre tal – i UNAIDS’ seneste ’Report on the global AIDS epidemic 2013’. Sagt med andre ord: Drømmen om den første aids-fri generation er inden for rækkevidde, og FN’s globale mål om frem til 2015 at knække epidemiens onde kurve kan opfyldes. ”Det er en meget stor sejr i kampen mod aids. Og de fremskridt er kommet, fordi der har været en global solidaritet, som forhåbentligt også vil holde de næste mange år frem. Fordi vi så kan inddæmme epidemien endnu mere og arbejde for, at alle hiv-smittede får adgang til medicin,” siger Laura Kirch Kirkegaard, ansvarlig for AIDSFondets udviklingspolitiske arbejde og tidligere medlem af bestyrelsen for UNAIDS, FN’s program kontor for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria.

Gode og konkrete fremskridt Laura Kirch Kirkegaard fremhæver flere positive og væsentlige fremskridt i kampen mod hiv/aids. Blandt andet er det nu videnskabeligt bevist, at når en hiv-smittet er velbehandlet, så er det med til at bremse spredning af hiv-smitten. Det skyldes, at medicinen svækker hiv-virusset og nedsæt-

6 10

ter smittefaren så drastisk, at medicin er bedre forebyggelse end brug af kondom. ”Det vil sige, at jo flere hiv-smittede, der får adgang til medicin, desto mere kan vi undgå hiv-smittens udbredelse. Et andet væsentligt fremskridt er, at færre aids-syge dør af tuberkulose.” Hun er forsigtig optimist omkring at få aids-epidemien på globalt plan under kontrol og håber, at mindst 90 procent af alle hiv-smittede kan komme i behandling. ”Det kræver, at både Danmark og den øvrige verden holder fanen højt og fortsætter med at støtte blandt andet Den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria (GFATM), og også støtter udvikling af andre præventionsmidler og forskning i en aids-vaccine. Der er endnu ikke udryddet nogen virus-båren smitte i verden – uden en vaccine,” siger Laura Kirch Kirkegaard. Hun forudser, at nogle af de største udfordringer i fremtiden med at knække aidskurven vil være forskellige ’hot spots’ i Østeuropa, i Rusland, Ukraine og i Centralasien. Her er mange af de hiv-smittede fra sårbare og udsatte grupper, for eksempel stofmisbrugere og mænd, der har sex med mænd. Det er samtidig lande, hvor en striks lovgivning – med for eksempel forbud mod homoseksualitet eller mod seksualundervisning i skolerne – og undertrykkelse af menneskerettigheder tilsammen lægger et ulykkeligt stort åg af tavshed og tabu på skuldrene af hiv/aids-ramte mennesker. ”I dag er det meget lettere at få adgang til medicin, hvis du er hiv-smittet i Uganda, end hvis du er hiv-smittet og bor i Ukraine,” siger Laura Kirch Kirkegaard. Hun peger samtidig på andre fremskridt, som at flere og flere lande også i Afrika syd for Sahara har sat fokus på deres sundhedssystem og dets svagheder, og at der er en øget bevidsthed om patientrettigheder – eller borgernes rettigheder som sådan i forhold til at få adgang til sundhedssystemet: ”Disse fremskridt skyldes ikke mindst det store arbejde, som UNAIDS og civilsamfundsorganisationerne har stået for, med blandt andet at lobbye deres lands regering til at sætte flere penge af til sundhedsområdet.”

Mange børn slipper for hiv-smitte Et af de konkrete fremskridt, der kan måles i menneskeskæbner er, at stadig flere småbørn slipper for at få hiv-smitten fra deres mor. Det gør de, fordi et stigende antal hiv-smittede, gravide kvinder får antiretroviral behandling (livsforlængende hivmedicin) i forskellige former under og efter fødslen, som hindrer hiv-smitten i at blive overført til barnet, både når barnet fødes, og når det bliver ammet.

Fremskridtet i tal I 2004 havde 9% gravide kvinder adgang til hiv-medicin, i 2009 var det 53% og i 2012 er det 62% (i lav- og mellemindkomstlande). I slutningen af 2012 havde 9,7 millioner mennesker i lav- og mellem indkomstlande fået adgang til antiretroviral medicin (livsforlængende hiv-medicin). Det er en stigning på 20% i løbet af et år. Kilder UNAIDS’ Global report 2013, DCA Global Report 2012, Aids-Fondet, WHO

11 6

tema/et liv uden hiv Den øgede adgang til hiv-medicin for gravide betyder, at 670.000 småbørn i perioden fra 2009-2012 slap for at få hiv i vuggegave. ”De fortsatte fremskridt betyder, at det vil være muligt for verden frem mod 2015 at nå ud til mindst 90 procent af gravide hiv-smittede kvinder med hiv-medicin. Men det kræver flere klare og målrettede strategier og forebyggelsesindsatser over for kvinder i forhold til f.eks. adgang til prævention og andre familieplanlægningsydelser og forebyggelsesarbejde,” står der i den bastante UNAIDS-rapport.

Afrikanske lande gør også noget selv Der er fire udviklingslande, som allerede opfylder målet om at nå ud til mindst 90 procent af gravide kvinder med test og hiv-medicin. Det gælder Botswana, Ghana, Namibia og Zambia, som også er nogle af de lande, hvor aids-epidemien har raset hårdest, og som samtidig hører til blandt de fattigste. I Zambia, hvor Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med at bekæmpe hiv/aids igennem mange år, har regeringen hævet det beløb på finansloven, som skal gå til sundhedsområdet fra 9,3 procent i 2012 til 11,3 procent i 2013. De flere penge til sundhedssektoren i Zambia – og altså til bekæmpelse af hiv/aids – er ikke kommet af sig selv. De skyldes primært et intenst og langvarigt lobby-arbejde fra kirKILDE UNAIDS

600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0

2001

2009

2012

2015

En faldende kurve for antallet af nye hiv-smittede børn i lav- og mellemindkomstlande fra 2001-2012 - og frem mod FN’s 2015-mål.

kelige og folkelige organisationers side for at presse den zambiske regering til at prioritere sundhedssektoren højere. Og selv om Zambia stadig har et stykke vej op til de 15 procent, som Zambia sammen med andre lande i Den Afrikanske Union har forpligtet sig til at afsætte til deres sund-

6 12

hedssektor frem til 2015 (ifølge Abuja-erklæringen fra 2001), så viser det dog, at hvor der er et aktivt civilsamfund, der kan påvirke regering og myndigheder, er der også en vej frem. ”Der er slet ingen tvivl om, at det arbejde, som vi og vores partnere og andre civilsamfundsorganisationer står for, har været med til at skabe forandring,” siger Elsebeth Gravgaard, Folkekirkens Nødhjælps rådgiver i køn, ligestilling og hiv og aids. Elsebeth Gravgaard har fulgt den globale udvikling inden for hiv/aids, siden lang tid før verden overhovedet turde drømme om, at hiv-medicin på sigt kunne blive ”hvermandseje”. ”Tilbage i 2004 havde vi nogle store og forfærdelige etiske dilemmaer og diskussioner om, hvorvidt vi kunne tillade os at tilbyde en kvinde hiv-medicin under graviditeten, så hendes barn ikke blev smittet, og så stoppe med at give moderen medicinen efter fødslen. For medicinen var hundehamrende dyr og meget svær at få fat i. Samtidig var det et kæmpe etisk dilemma, at vi kunne redde barnet fra at få hiv-smitte, men ikke hjælpe moderen bagefter fødslen med livsforlængende medicin, så hun kunne tage sig af børnene og have et liv, ” fortæller Elsebeth Gravgaard.

Fra lindring til rettigheder og fortalere Siden er meget sket, hvilket også har påvirket Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I 2004 var det primære fokus i hjælpearbejdet på området at lindre de aids-syges lidelser ude i landsbyerne og hjælpe de mange forældreløse børn, som havde mistet deres mor og far til epidemien. Samtidig arbejdede partnerne lokalt med oplysning, forebyggelse og med at nedbryde tabuer og stigmatisering af hiv-smittede og aids-syge. Dengang var hiv-medicinen ekstremt dyr, besværlig at tage og forbeholdt hiv-smittede i de rige lande med velfungerende sundhedssystemer. En hiv-diagnose i for eksempel Uganda eller Zambia var ofte lig med en dødsdom for de fattigste i landsbyerne, der ikke havde adgang til hverken medicin, oplysning eller forebyggende foranstaltninger. Men siden begyndte blandt andre indiske, kenyanske og sydafrikanske virksomheder at producere den livsforlængende hiv-medicin (ARV-behandling) til priser, som har gjort det muligt for de fattigste lande med støtte fra Den Globale Fond (GFATM) at importere og distribuere medicinen. I dag er kernen i Folkekirkens Nødhjælps hiv og aids-arbejde stadig at bryde tavsheden og tabuer omkring hiv/aids og at arbejde med holdnings- og adfærdsændringer. Nogle af de største udfordringer i arbejdet er fortsat at få flere mænd inddraget og at nå ud til højrisikogrupper som sexarbejdere og mænd, der har sex med andre mænd. Men en stor del af arbejdet er koncentreret om at støtte de fattigste og mest udsatte grupper, så de selv kan kæmpe for deres rettigheder; til sundhedsydelser, til ordentlig mad, til hiv-medicin og til de andre fremskridt, der måtte komme inden for hiv- og aids-området. ”Vi kommer ikke og giver folk noget. Men vores partnere arbejder lokalt med de mest udsatte og hjælper dem til, at de selv kan kæmpe for deres ret til sundhed, til medicin og til mad. De hjælper dem for eksempel med at organisere hiv-grupper i landsbyen, som kan arbejde videre med at bryde tabuer og lære om deres rettigheder og hvordan de kan leve et værdigt og sundt liv som hiv-smittede,” siger Elsebeth Gravgaard.

tema/3 skarpe Drømmen om den første aids-fri generation er inden for rækkevidde, men det kræver en fortsat global indsats. Udviklingsminister Christian Friis Bach svarer på, hvordan Danmark fremover kan og vil hjælpe.

Udviklingsminister Christian Friis Bach Hvad er den største udfordring i kampen mod hiv/aids? Udfordringerne handler både om politik, praksis og penge. Det er en politisk udfordring, når mange regeringer i udviklingslandene stadig prædiker afholdenhed som den foretrukne metode til hiv-forebyggelse – når kulturel praksis betyder flere seksuelle partnere uden brug af prævention. Det er et pengeproblem og kræver en øget indsats at give mindst 15 millioner hiv-smittede adgang til livsforlængende medicin inden 2015. Det er også en stor udfordring at få opbygget sundhedssystemer og sat en stopper for nye infektioner ved hjælp af oplysning om smitteforebyggelse, sikker sex, adgang til kondomer etc.

blandt de mest udsatte befolkningsgrupper. Vi har blikket rettet mod mange af de faktorer, der begrænser spredning af epidemien. Sidst men ikke mindst støtter Danmark udviklingslandenes nationale processer og strategier på hiv/ aids-området med opbygning af nationale sundhedssystemer og støtte til civilsamfund Vil Danmark, ligesom de andre nordiske lande, øge sit bidrag til Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria med 25 procent? Danmark planlægger med Finansloven for 2014 at øge bidraget med 20 millioner kroner til den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria, så det samlede årlige bidrag kommer op på 165 mio. kroner årligt. Det svarer til en stigning på omkring 14 procent. Den Globale Fond er en vigtig aktør inden for bekæmpelsen af hiv/aids, men ikke den eneste. Derfor støtter Danmark også andre organisationer og initiativer. For eksempel forventes det danske bidrag til UNAIDS øget med 5 mio. kroner til 45 mio. kroner årligt.

Hvordan kan Danmark være med til at skubbe på, så flere i fattige lande får adgang til hiv-medicin og sundhedsydelser? Livsforlængende hiv-medicin udgør et vigtigt element i bekæmpelsen af hiv/aids, men det kan ikke stå alene. I Danida har vi fokus på forebyggelse ved hjælp af oplysning, seksualundervisning og adgang til kondomer – også

GIV EN GAVE, DER VIRKELIG ER EN GAVE

Vælg en symbolsk gave i vores gaveshop

Send et gavekort med en personlig hilsen til en du holder af

Din gave hjælper udsatte familier og gør en forskel

Køb en symbolsk gave på givenged.dk

13 6

tema/et liv uden hiv

en verden til forskel Selvom de voksede side om side i den samme livmoder, blev tvillingerne Veronica og Wilson født til to meget forskellige liv. Men begge kan de fremover prise sig lykkelige for, at deres mor opsøgte et sundhedscenter før fødslen

6 14

TEKST & foto LISE BENZON

En farlig hemmelighed

Veronica Masanjala på 37 år holder sine tvillinger tæt ind til sig. Den let genkendelige moderlige stolthed præges af et bekymret og sørgmodigt blik ned på de to små børn, som klukker ubekymret. Blot fem måneder gamle ligner lille Wilson og Veronica stadigvæk hinanden – men virkeligheden er, at deres liv allerede fra fødslen var vidt forskellige. Wilson blev født undervægtig, mens Veronica blev født overvægtig. Heldigvis foregik fødslen på sundhedscentret Lumbira, hvor Veronica i dag er tilbage for at hente kosttilskud – men også medicin. Tvillingernes vægtforskel skyldtes nemlig ikke blot fejlernæring. ”Jeg kom til Lumbira, da jeg var gravid, og de testede mig. Der fandt jeg ud af, at jeg har hiv. Jeg kom med det samme i behandling, som nedsatte risikoen for, at de ufødte børn blev smittet,” fortæller Veronica. Men da tvillingerne blev født, vejede Wilson kun 1,9 kilo, mens Veronica vejede 2,3. Drengen havde hiv, mens søsteren var rask. ”De blev testet, da de var to uger gamle, og jeg fik resultatet, da de var to måneder – indtil da blev de begge behandlet for hiv,” fortæller Veronica, som trods håbet var klar til dårligt nyt. ”Jeg fik at vide under graviditeten, at de kunne blive født med hiv, så jeg var forberedt på det værste,” fortæller hun.

Med hjælp på Lumbira er situationen for børnene nu forbedret. ”På grund af fejlernæringen har jeg to gange om måneden fået udleveret supplerende mad til dem. I dag vejer Wilson 5,2 kilo og Veronica 5,6,” fortæller hun med et lille smil, men med blikket rettet mod den røde jord ved siden af trappestenen på sundhedscentret, hvor hun med Wilson i skødet har fundet skygge for den bagende sol. ”Jeg ved, at kun ét af børnene får et sundt liv, men jeg er håbefuld for fremtiden. Jeg får god vejledning på Lumbira til, hvordan jeg kan hjælpe dem begge og mig selv til at leve et sundt liv. Så jeg gør det, som lægerne rådgiver mig til.” Hvor der så meget som muligt er styr på kosten og medicineringen, har Veronica et andet, og for hende, langt større problem. Sammen med sin mand igennem femten år har hun i alt otte børn, hvoraf tre sæt er tvillinger. Kun lille Wilson og hun selv er syge, men netop derfor er Veronica mere end almindelig bange for at fortælle sin mand om smitten. ”Da jeg blev testet positiv under graviditeten, talte jeg med personalet på Lumbira om, hvad jeg skulle gøre. De rådede mig til, at både han og jeg blev testet, så det blev vi, da den mobile klinik kom til vores landsby. Men han sagde, at han ikke var smittet, så jeg har endnu ikke fortalt ham, at jeg er. Jeg frygter, at han vil forlade mig,” siger hun stille.

Jeg ved, at kun ét af børnene får et sundt liv, men jeg er håbefuld for fremtiden.

Sundhedscentre i Malawi Sundhedscentrene i Malawi hjælper de mange mennesker, som bor i kæmpe landområder med langt til hospitalet. Folkekirkens Nødhjælp har gennem mange år støttet CHAM (Christian Health Association of Malawi), som står for cirka 40 procent af det samlede sundhedsvæsen i landet og driver 131 sundhedscentre. Lokalbefolkningen sikres hér livsvigtig medicin og behandling, og gravide, hivsmittede kvinder den rette hjælp og medicin, så smitten ikke overføres til de ufødte børn. Centrene kan bedst sammenlignes med større lægehuse og har ikke faciliteter til operationer. FOTO CARL GUSTAV LORENTZEN

Problemet er velkendt Sylvester Chimlambe, medicinsk koordinator på Lumbira, forklarer, at der gøres en stor indsats for også at få manden i behandling, når en kvinde testes positiv. ”Vi beder dem altid om at fortælle det til manden, men de tør ikke. Derfor råder vi dem til at komme tilbage til nye tests og tage manden med. Så kan vi vejlede dem begge – og forklare manden, at det ikke altid skyldes utroskab. I Malawi bliver den samme kanyle ofte brugt til flere mennesker, og manden skal forstå, at det stadigvæk er vigtigt, at han forsørger sin familie,” forklarer Sylvester Chimlambe. Veronica har tænkt sig at tage imod hjælpen på Lumbira. ”De siger, at jeg bare skal få min mand med herhen, og så vil de hjælpe mig med at tale med ham og minimere skaden. Uden deres hjælp tør jeg slet ikke sige det til ham,” siger Veronica, som har sin næstældste datter, Patricia, med på sundhedscentret – hun hjælper med de to små. Den fjortenårige pige er som den eneste blevet indviet i den ubehagelige hemmelighed om sin mors og lillebrors helbred, men har lovet ikke at sige noget til faderen. Hun bliver dog sendt nogle meter væk af sin mor under interviewet, for Patricia er også blot et barn og skal ikke vide alt. Flere søskende får hun ikke. ”Nej, jeg skal ikke have flere børn. Ikke når jeg er syg, og de risikerer også at blive det,” slår Veronica Masanjala fast.

Ny støtte fra Bilka Folkekirkens Nødhjælp har længe arbejdet med sundhed i Malawi, med fokus på kampen mod hiv/aids og støtte til ernæringsfremmende akti viteter. Dette har fået endnu mere fokus, efter at Folkekirkens Nødhjælp og Bilka i 2011 indgik et samarbejde under overskriften ”Giv en livline til Malawi”. Bilka har foreløbig indsamlet næsten 15 millioner, som går til opbygning og renovering af sundhedscentre samt ernæringsfremmende aktiviteter – herunder blandt andet udvikling af køkkenhaver. I alt støtter Bilka otte sundhedscentre. Lumbira Sundhedscenter, nær byen Blantyre, er drevet af CHAM og modtager ikke anden støtte fra velgørenhedsorganisationer. Centret dækker et område med 72.650 mennesker og består af få, små og slidte bygninger, deraf en lille fødestue med fem senge. 3000 patienter benytter i gennemsnit centret om måneden, heriblandt 2530 fødende kvinder. Sundhedscentret er stoppet med at køre ud som mobilklinik, da dets eneste bil er brudt sammen.

15 6

magasinet/verdensvarer

Glasengle fra Palæstina

Et symbol på håb og fred, som vil gøre sig smukt i vinduet eller på juletræet.

TEKST: LISE BENZON FOTO: HIGHLIGHT A/S

Efter belejringen i 2002 var flere af kirkerne i Betlehem ødelagt, og mange smukke mosaik-vinduer knust til ukendelighed. En præst fik dog idéen til at samle en del glasstykker fra Julekirken op og tage dem med til et nærliggende glasværksted – og stumperne blev af palæstinensiske kunstnere lavet om til smukke engle. Englen måler 9 x 7 cm og er udstyret med en lille løkke til ophæng. Hver engel er unik og håndlavet af de forskellige kunstnere, som uddannes og arbejder på værkstedet.

En engel koster 105 KR Pris på forsendelse af en engel er 13 Kr. Englene kan ses og købes på nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K ÅBENT Mandag-torsdag: 8.30 - 16.00 Fredag: 8.30 - 15.00 (Se julens udvidede åbningstider i kalenderen på side 22.)

6 16

magasinet/klumme foto mikkel østergaard

af LAURA BRO Ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp

Et barn er et barn

I september 2012 var min bror Nicolas og jeg i Malawi med Folkekirkens Nødhjælp. I oktober blev jeg gravid. I december kom kvalmen. Den var altoverskyggende, og med kvalmen huse rende har jeg omfavnet flere toiletter, end jeg har lyst til at tænke på. Graviditetskvalme er ikke et vestlig fænomen. Til gengæld er det almindeligt kun at få ét måltid mad om dagen i Malawi. Men naturen er forunderlig, og der kommer stadig babyer til verden på trods af kvalme og opkast og mangel på mad. Også i Malawi. I juli kom min Henry til verden efter halvandet døgns fødsel og til sidst et akut kejsersnit. Bagefter tænkte jeg på, at det kunne være endt anderledes, end det gjorde, hvis jeg havde levet i gamle dage. Eller hvis fødslen var forgået i Malawi… Der kan være mange kilometer til en fødeklinik i Malawi – ikke desto mindre går de malawiske kvinder gerne den lange tur, fordi de, ligesom jeg, gerne vil føde et trygt sted. Jeg er så taknemmelig for dem, der hjalp mig med at få Henry til verden, og jeg er taknemmelig for alle de mennesker, der har bidraget til at få den fødeklinik i Malawi opført, som Nicolas og jeg besøgte på vores rejse. At føde er en naturlig ting, men det er døden også. Henry er mit lille mirakel. Jeg glæder mig til vores fremtid sammen, til de snemænd, der skal bygges, den fodbold, der skal spilles, og de matematikopgaver,

der skal regnes. Jeg håber dog, at Henry har mere flair for det sidstnævnte end jeg. Jeg tænker også på fremtiden for en anden dreng: Willi. Vi mødte ham og hans hiv-syge mor i Chisomo. Det er et sted for gadebørn, hvor de får mad og skolegang. I Chisomo er man tryg, her risikerer man ikke at blive voldtaget og udsat for vold, hvilket er vilkårene, når man lever på gaden. Ved sogneindsamlingen i marts tænkte jeg på, at alle de enkroner, femmere og tiere, der blev lagt i indsamlingsbøssen, er med til at give en hiv-smittet mor vished om, at der bliver ta get hånd om hendes børn. Når jeg kigger på Henry og hans små arme, der strækker sig søvnigt over hans hoved, mens han langsomt vågner, smelter mit hjerte helt og aldeles. Ja, det gør næsten ondt, og jeg ved, at jeg fra nu af og resten af mine dage vil følge ham, elske ham, men også bekymre mig om ham. For sådan er det at blive forælder. Vidunderligt og hjerteskærende. I mørket sidder jeg en nat og ammer, da Gertrud Steins berømte sætning popper op i mit hoved: ”En rose, er en rose, er en rose.” Hvor er der dog stor sandhed i den sætning. Man kunne også sige: Et barn, er et barn, er et barn. Om det bor i en landsby i Malawi eller her hos mig på fjerde til venstre. Rigtig glædelig jul til jer alle fra denne nybagte mor.

At føde er en naturlig ting, men det er døden også.

magasinet/libanon

Hun gør det hårde arbejde, fordi det er vigtigt. 26-årige Zeinab Taher vil fortsætte som mineryd der længe. I hvert fald ind til hun bliver gift. Familien støtter hende, hvilket er med til at give hende styrken til ikke at være bange, fortæller hun.

6 18

Minerydning i Libanon: Folkekirkens Nødhjælps mineryd ningspro gram i Libanon har kørt siden 2007, og organisationen er i dag den største inden for feltet i landet.

Turister og landminer går dårligt i spænd

I alt har programmet i Libanon ryddet et område på mere end 6 millioner kvadratmeter og destrueret næsten 5.000 klyngebomber og 60 antipersonelminer. Programmet har otte rydningshold, der alle består af 6-8 mineryddere eller søgere, en teamleder, en team superviser, en læge og en ambulancechauffør. I alt omfatter mine rydningsprogrammet i Libanon 119 medarbejdere. Heraf er de 117 ansatte lokale.

TEKST & foto: NIKOLAJ SØNDERGAARD

Først flytter Zeinab forsigtigt de løse sten én ad gangen. Hun sidder på knæene. Så bruger hun sin kniv til at skrabe i den smule jord, der gemmer sig oven på den solide klippe. Hun ved, at der gemmer sig noget metal her i jorden, for det siger hendes metaldetektor. Hun ved også, at det kan være en landmine. Zeinab Taher er 26 år gammel og har i tre måneder været minerydder for Folkekirkens Nødhjælp i Libanon. Sammen med resten af ”Team 4” er hun ved at undersøge, om denne skråning, 18 kilometer nord for hovedstaden Beirut, gemmer på landminer fra borgerkrigen, der hærgede landet fra 1975 til 1990. Det er vanskeligt terræn. Flere steder er skrænten næsten lodret, og overalt er der løse sten og klippestykker. Det er umuligt at bruge mekaniske mineryddere og minerydningshunde i dette landskab, så alt må gøres manuelt. Først med metaldetektorer og så på knæene ligesom Zeinab Taher. I 25 graders varme. ”I starten syntes jeg, det var hårdt at arbejde i det tunge udstyr, men nu har jeg vænnet mig til det,” siger hun. Hun gør det hårde arbejde, fordi det er vigtigt. Mine rydning fjerner folks frygt og kan gøre dem trygge, så de kan bruge jorden til landbrug og beboelse. Denne klippeskråning skal dog næppe bruges til den slags formål. Minerydningen her er vigtig på grund af det, der gemmer sig mange meter under klippen.

Turist blev såret Langt nede under den jord, Zeinab skraber i med sin kniv, sejler turister rundt i små, fladbundede både i en gigantisk drypstensgrotte. Jeita Grotten indeholder en underjordisk flod, og med lys placeret i vandet er det en fantastisk oplevelse at sejle over vandet under de store, naturskabte hvælvinger. Grotten er en vigtig turistattraktion i Libanon med anslået 270.000 besøgende årligt, men under borgerkrigen brugte militser den til opbevaring af ammunition. Området, som grotten ligger i, udgjorde en vigtig front mellem syriske styrker og libanesiske militser. Derfor ved man, at der har været landminer i området, og det er vigtigt at finde ud af, om de er her endnu. Turister og landminer går ikke så godt i spænd. ”Der er ikke nogen, der kan lide at vide, at der er landminer i jorden i det område, de befinder sig i, uanset

om de risikerer at træde på dem eller ej,” fortæller Charmen Rahal, der er Operation Manager for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Libanon. 35 kilometer nord for Jeita kom en libanesisk turist til skade i juli i år, da han trådte på en landmine i et andet turistområde, Tannourine Cedars. Området, der er kendt for sine mange cedertræer, har populære vandrestier, og det var lige netop på sådan en sti, at uheldet skete. ”Libanon er berømt for cedertræer, men der er ikke særligt mange tilbage. Derfor er Tannourine et enormt vigtigt område,” siger Charmen Rahal. Det libanesiske forsvar rykkede straks ind og fandt yderligere to landminer, inden Folkekirkens Nødhjælps minerydningshold tog over – her finansieret af de lokale minerydningsmyndigheder og den libanesiske bank Blom Bank. I Jeita er projektet betalt af EU.

Man kan ikke være bange Folkekirkens Nødhjælps minerydningsindsats har til formål at lokalisere og fjerne landminer og andet sprængfarligt militær isenkram, men det er lige så vigtigt at gøre den lokale befolkning tryg ved at bruge landområderne, så blandt andet landbruget ikke går i stå, eller turisterne bliver væk. Charmen Rahal er ikke i tvivl om, at arbejdet har en positiv effekt på levestandarten i Libanon, og han ser frem til, at hans hjemland efter planen er helt minefrit i 2021. For det tager lang tid at rydde det svære terræn meter for meter, som Zeinab og hendes kolleger gør ved Jeita Grotten. Indtil videre har Team 4 dækket knap 4.000 kvadratmeter på to måneder i dette afgrænsede område over grotten, hvilket kun svarer til lidt over en halv fodboldbane. De har ikke fundet nogen miner her, og Zeinab finder heller ikke en landmine i den jord, hun skraber i nu. Blot lidt udefinerbare metalstykker. Måske rester af noget af den ammunition, der blev opbevaret i grotten under krigen, og som den libanesiske hær efter følgende destruerede i området. I næste uge vil holdet sandsynligvis rykke videre til næste ”task” længere nede ad bjerget. Alligevel er arbejdet langt fra spildt. Visheden er vigtig. Der er fundet landminer andre steder i området, og efterretninger fra krigen siger, at der har været mange. Alligevel bedyrer Zeinab, at hendes arbejde ikke gør hende det mindste bange. ”Hvis jeg var bange, ville jeg ikke have klaret dette job mere end en måned,” siger hun og fortæller, at hun har planer om at fortsætte som minerydder længe endnu.

magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

Folkekirkens Nødhjælp arbejder, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, race eller politik – ud fra et kristent menneskesyn. Men kan også en helt anden religion som islam finde inspiration i de kristne værdier såsom næstekærlighed, fri vilje, tro og tvivl – og kan kristendommen lære af islam? Det mener denne bogs forfatter. Debatbogen ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” er skrevet af Naser Khader, foredragsholder og debattør. Køb ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” på www.shop.k.dk PRIS: 249,95

KATHRINE ALEXANDROWIZ BOGANMELDER PÅ WWW.BOGBLOGGER.DK

BESTYRELSESFORMAND FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Projekt Khader

Indsigtsfuld opsang

”Hokus pokus Naser i fokus” kunne også have været titlen på Naser Khaders nye bog. Bogen tager sit udgangspunkt i udvalgte tekststeder og løsrevne citater fra lige så udvalgte teologer og samfundsudviklere – og det bruges til at understøtte Khaders blandede budskaber om, at islam er lidt farligt, og at danskerne bør vise sig mere i kirken, om demokrati og om bandemedlemmers hykleri. Bogen svinger i kvalitet fra kapitel til kapitel. I bogens sidste kapitler, der omhandler nutiden, får vi mest saft og kraft. Her kan Khader spille sig på banen som politiker med aktuelle indspark. Det ville have været interessant, hvis Khader havde uddybet sine synspunkter der, men han falder tilbage i kritik af for eksempel ”sommer ægteskaber”, som selvfølgelig viser en hyklerisk tilgang til religion, men som ikke bidrager til andet end blindgyder i debatten. Det er en foredragsbog på den måde, at den bidrager minimalt til debatten, men giver forfatteren maksimal mulighed for at turnere fra forsamKATHRINE ALEXANDROWIZ lingshus til forsamlingshus. Det er ærgerligt, for der er ellers både behov og mulighed for at skrive en bog, som kunne give bud på at skabe bro mellem religionerne, og som kunne bruges fremadrettet. Men holder man fast i, at det er en personlig skildring; en bog om manden først og derefter religionerne, så holder bogen, hvad den lover.

Det er en meget vigtig bog, Naser Khader har skrevet. Han har suppleret sin muslimske baggrund med fire års teologistudier, og nu giver han os – både kristne og muslimer – en indsigtsfuld opsang. Muslimerne må tage sig sammen til at reformere den konservative tolkning af islam, som dominerer blandt de muslimske lærde, mener han. Det kan de hente inspiration til i den reformation af kristendommen, som Luther udløste for snart 500 år siden. Luther gjorde op med den ydre lov-religion og genfandt fokus på det indre trosforhold mellem den enkelte og Gud. Deri ligger friheden. Kulturkristne danskere bør tilsvarende gøre sig klart, hvor vigtig kristendommen – og den selvsamme reformation - er for vores samfund, mener Khader. Det er derfra, vi har fået værdier som næstekærlighed, lighed og frihed, og det er det, vi bygger vores velfærdssamfund og demokrati på. Det er sympatisk, og det kan vi med rette være stolte af, efter hans mening. Han gør derfor heller ikke meget ud af, at også kristendommen findes – og historisk har optrådt – i mere eller mindre undertrykkende udgaver. Alt i alt ligger der imidlertid en stor berigelse i at blive set ”udefra” af én, der forstår og holder af, men alligevel har et andet perspektiv. Som derfor kan vise os noget, vi tager så meget for givet eller lukker øjnene så hårdt i for, at vi slet ikke kan se det længere. Må det blive en fælles oplevelse for læsere med både kristen og muslimsk baggrund. Læs den!

Bogen svinger i kvalitet fra kapitel til kapitel.

6 20

KIRSTEN LUND LARSEN

haves:

sogneindsamling søndag d. 9. marts 2014 ønskes:

indsamlingsledere BRIAN ARLY JACOBSEN ADJUNKT, PH.D, RELIGIONSFORSKER

Forskønnet kristendom Naser Khaders livshistorie er umådeligt interessant. Han har brudt et socialt mønster ved at få uddannelse og karriere og samtidig brudt med en ortodoks fortolkning af islam, som ikke stemte overens med de idealer, han i dag repræsenterer. Naser Khader er det, han selv kalder kulturmuslim eller ”muslim ultra-light” – altså ikke i høj grad muslimsk, selvom han har fået doktrinerne ind med modermælken og er opdraget på koranskole i Syrien. Bogens hovedanliggende er en revolution inden for islam. Ikke en reformation som kristendommen gennemlevede det efter middelalderen. Sammenligningsgrundlaget er den evangelisk-lutherske folkekirke, som Naser Khader har mange positive forestillinger om. Han argumenterer for, at den er grundlæggende for ”de danske demokratiske værdier til velfærdsstatens indretning”, hvilket danskere ikke er bevidste om. Jeg tror, han tager fejl. Danskerne er bevidste om de historiske rødder, men er måske ikke enige i, hvilke grundlæggende værdier disse institutioner forudsætter. Khader ignorerer for eksempel arbejderbevægelsens betydning for opbygningen af vores velfærdssamfund eller oplysningstidens fokusering på naturvidenskab og rationalitet. I stedet gør han den kristne kulturarv til et entydigt fænomen, som kun tolkes positivt og dermed forskønnes. Det forbigås, at den kristne kulturarv også indeholder modstand af alt fra demokrati og velfærdsstat til kvindelige præster og homoseksuelle, præcis som den muslimske.

Opgaven er at kordinere og organisere landsindsamlingen lokalt. Skriv til

sogneindsamling@dca.dk eller ring på 33 18 77 66 og hør mere.

det giver en god fornemmelse i maven

21 6

magasinet/kalender

december/13 1/12 - 12/12 Fotoudstilling om hiv/aids ”Access to Life” byder på fotos fra ti lande i verden, der har fået adgang til antiretroviral behandling mod hiv. Udstillingen kan opleves i Øksnehallen i København.

10/12 FN’s menneskerettighedsdag Igen er det tid til at fejre Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 10. december 1948.

foto tour de kerteminde

siden sidst

Godt benarbejde

De mange ben, der sidst i september trampede i pedalerne til cykelløbet Tour de Kerteminde, efterlod et flot overskud til Kølstrup og Munkebo Pastorat og Kerteminde Cykelklub, som var arrangørerne bag aktivitetsdagen. I alt blev der indsamlet 70.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde, hvilket er 5000 kroner mere end sidste år. Cykelløbets bagmand for sjette år i træk, Mikael Andersen, var godt tilfreds med rekord-resultatet, selvom han gerne havde set, at endnu flere havde sat sig op på cyklen for den gode sag. Arrangørerne havde håbet på 1000 deltagere forud for cykelløbet, men 728 cyklister endte med at krydse målstregen. Mikael Andersen tror dog stadigvæk på, at Tour de Kerteminde vil nå ambitionen om at runde 1000 cykelmotionister til næste år. Blandt andet har arrangørerne planer om at udvide med en lukket cykelbane til børn, så de yngste også kan være med. Det kan forhåbentlig få endnu flere til at melde sig til næste års pedaltramperier, nok især hvis de yngste ben får mulighed for en ny distance. Til årets Tour de Kerteminde var der mulighed for at cykle 25, 60 eller 120 kilometer – eller dyrke en times zumba. Læs mere om og hold dig orienteret om planerne for næste års arrangement i Facebook-gruppen ’Tour de Kerteminde’ eller på WWW.TOURDEKERTEMINDE.DK

6 22

Hele måneden Tid til gaver Find julegaverne i vores reception i København og støt Folkekirkens Nødhjælp. Alle fredage i december op til jul holdes der ekstra åbent til klokken 16.00. Den. 23., 27. og 30. december er der åbent fra 9.00 til 15.00.

Færre sulter Antallet af folk i verden, der sulter, er faldet til 842 millioner, slår en ny rapport fra FN fast. Til sammenligning fik hele 868 millioner mennesker i 2010-1012 hver dag for lidt at spise. Faldet er beskedent og betyder, at det bliver svært at nå 2015-målet om en reduktion på 50 procent fra 1990 til 2025. Ét af problemerne er ifølge rapporten, at den globale sult er skævt fordelt, og at der er områder af verden, der absolut ikke når målet. Afrika syd for Sahara har kun oplevet en beskeden fremgang de seneste år, og hver fjerde afrikaner anslås at sulte. Også i Sydøstasien er der store problemer. Derfor fortsætter Folkekirkens Nødhjælp kampen mod sult, og generalsekretær Henrik Stubkjær peger ligesom FN-rapporten blandt andet på landbruget som et område, hvor der skal sættes endnu mere ind. Folkekirkens Nødhjælp har allerede landbrugsprogrammer i flere af verdens fattigste lande – i Etiopien arbejdes der for eksempel med at indføre nye og tørketolerante afgrøder og nye kunstvandingsteknikker.

Milepæl i Indien En revolutionerende lov er blevet godkendt i Indien. Den sikrer, at de fattigste i landet får adgang til billige fødevarer. Den såkaldte Food Security-lov giver to tredjedele af befolkningen – eller omkring 820 millioner mennesker – ret til en minimumsration på fem kg fødevarer per måned til subsidierede lave priser. Folkekirkens Nødhjælp har hilst den nye lov velkommen. Loven skal senest være trådt i kraft 9. september næste år, og der er brug for den, da sult fortsat er et stort problem i Indien. Folkekirkens Nødhjælp har blandt andet støttet to juridiske rådgivere, som sammen med regeringen har været med til forarbejdet og til at udforme lovforslaget.

januar/14

februar/14

Hele måneden

1/2

Bliv klar til indsamling Over hele landet er der møder for indsamlingsledere som forberedelse af Sogneindsamlingen 9. marts 2014. Hold øje med hvor og hvornår på WWW.SOGNEINDSAMLING.DK

Danmarks Indsamling 2014 Følg med når DR sammen med Folkekirkens Nødhjælp og 11 andre organisationer samler ind til verdens fattigste. Læs mere på WWW.DANMARKSINDSAMLING.DK

Frem til 8/1

17/2 – 9/3

Følg livet i Malawi Ti unge danskere bor lige nu i det fattige, afrikanske land, Malawi, hos lokale værtsfamilier. Følg dem på WWW.NØDHJÆLP.DK/LIVEFRAMALAWI

Sultkaravanen kører igen Masser af børn og unge får besøg af tidligere volontører fra Folkekirkens Nødhjælp og Silkeborg Højskole. Læs mere på www.SLUTSULT.NU

1.1 million kroner til Filippinerne

Hjælp til katastroferamte Pakistan

Folkekirkens Nødhjælp har bevilget 1,1 mio. kroner til nødhjælpsarbejdet efter den supertyfon, der i november ramte Filippinernes lave øer. Tyfonen og tsunami-lignende bølger efterlod et ødelæggende spor tværs over den midterste del af Filippinerne, og 70 til 80 % af alle bygninger og bevoksninger i tyfonens linje blev jævnet med jorden. Flere end 10.000 mennesker er døde, og FNs fødevareprogram, WFP, skønner, at 2,5 mio. mennesker har akut brug for nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp sender støttekronerne direkte til fire erfarne, lokale søsterorganisationer i ACT Alliance, da de vigtigste nødhjælpsartikler kan købes lokalt.

I de seneste måneder er Pakistan blevet ramt af oversvømmelser. Samtidigt er en million mennesker drevet på flugt i nord i områderne op mod Afghanistan på grund af kampe mellem regeringstropper og militante grupper. Folkekirkens Nødhjælp og den lokale samarbejdspartner, Church World Service Pakistan (CWS-P/A), er i fuld gang med nødhjælpsarbejdet. I de oversvømmede områder i det sydlige Pakistan modtager de mest sårbare familier fødevarepakker, og i de nordlige konfliktområder tilbydes basale sundhedsydelser til de mange flygtninge og til de lokalsamfund, de har bosat sig i, via mobile sundhedsklinkker og ved støtte af eksisterende klinikker.

Jeg er så taknemmelig for dem, der hjalp mig med at få min søn Henry til verden. Derfor rørte det mig dybt at møde kvinder i Malawi, hvis største ønske var at få deres børn levende til verden. Jeg håber, du vil være med til at opfylde deres ønske! LAURA BRO AmBAssAdøR fOR fOLkekiRkens nødhjæLp

Brug girokortet på Bagsiden af Bladet

Giv en tryg fødsel Hver dag dør ca. 1.000 mødre og 5.000 børn i forbindelse med fødsel eller graviditet. 99% af dødsfaldene sker i fattige lande som Malawi. Mangel på sundhedspersonale og udstyr er dødsårsagen. Jane og hendes lille dreng overlevede heldigvis.

BRUG GIROKORTET I DAG

Giv et bidrag

foto: greg rødland buick

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 250

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (11-13) DB 795-027911

Øre