Flygtningepræsten Tror på et liv før døden 6 Kvinder i Honduras Fra tæv til værdigt kvindeliv 14 Chik for en slik Forny garderoben og støt en god sag 16
2
magasinet
april 2013 Folkekirkens Nødhjælp
lige stil ling
- handler også om mænd
2
Redaktion Marianne Lemvig (ansv.), Tobias Moe, Linda Nordahl Jakobsen, Helle Degn, Johanne Rytter Hansen
Redaktionen af Magasinet nr. 2/13 blev afsluttet d. 3. april 2013 Grafisk Design
Kit Halding & Anne Mousten forside
Kit Halding bagside- & annonceansvarlig
Mette Vemmer Tryk
Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
69.600 ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800
Udkommer næste gang 13. juni 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen
Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660
Det tar’ sin tid
I 1683 blev det forbudt for mænd i Danmark at slå kvinder. I 1908 fik kvinderne stemmeret. I 1970 havde halvdelen af de danske husmødre et lønnet arbejde uden for hjemmet. Og i 2013 kommer mændene for alvor på banen, når en del af barslen måske bliver øremærket til fædrene. Forandringer tager tid. Lang tid. Og det kræver, at mæn dene inddrages og deltager på lige fod. Det samme gælder i udviklingslandene, hvor det om muligt tager endnu læn gere tid at skabe forandringer, der er så omsiggribende og stikker så dybt i både samfund og kultur, som ligestilling og kvinders rettigheder gør. Kvinder er i mange tilfælde afskåret fra politiske beslutningsprocesser og fra at eje jord, ejendom eller optage et lån. Syv ud af ti kvinder bliver stadig udsat for vold i løbet af deres liv. Og barsel – det er en by i Rusland for kvinder i verdens fat tigste lande. Men der sker fremskridt – over tid – for eksempel er der i dag lige så mange piger som drenge, der kommer i skole, og FN’s Kvindekommission har netop sat nye standarder for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger verden over. Men ligestilling handler ikke kun om at styrke kvinderne; det er lige så vigtigt at mændene inddrages i kampen om ligestilling – at støtte både kvinder og mænd til selv at handle og kæmpe for deres rettigheder. Folkekirkens Nødhjælps lige stillingslinje er rettighedsbaseret, og det tager tid at sætte skub i så funda mentale forandringsprocesser som ligestilling og rettigheder. For uden mænd, ingen ligestilling. Det siger Folkekirkens Nødhjælps køns ekspert, Elsebeth Gravgaard, i dette nummer af Magasinet, hvor vi præsenterer et tema, der samler op på dilemmaer og udfordringer inden for ligestillings arbejdet i ulandene. Kønsforskeren Signe Arnfred taler for eksempel om faren ved at trække et vestligt kultursyn ned over udviklingslande. Og antro polog Bjarke Oxlund slår et slag for, at hjælpeprogrammer ikke kun tilrettelæg ges kvinder, da det ofte skaber frustration hos mændene og dermed ikke er bæredygtigt over tid. Det vil tage årtier – ligesom det har gjort i Danmark – men det er sund fornuft at ligestille mænd og kvinder; desto flere kvinder i politiske beslutningsproces ser, desto mere lighed og mere velstand i verdens fattigste lande – for verdens mest velstillede lande er også de mest ligestillede. marianne lemvig Redaktør magasinet@dca.dk
22
TEMA LIGESTILLING OG KVINDERS RETTIGHEDER Hvis kvinder skal
ud af fattigdom og diskrimination, skal mændene på banen. Ellers bliver der aldrig ligestilling – slet ikke ikke i verdens fattigste lande. Rettigheder og lige stilling mellem kønnene, og inddragelse af mændene står derfor helt centralt i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe global sult og fattigdom – og dermed skabe effektiv udvikling i verdens fattigste lande.
side 10
indhold
Flere penge til verdens fattigste Folkekirkens Nødhjælps samlede indtægter i 2012 nåede op på 560,8 millioner kr. Det er 32,1 millioner kr. mere end i 2011, viser årsberetningen for 2012.
SIDE 4 Tror på et liv før døden
Han blev landskendt, da han i slutningen af 90’erne satte sit embede som præst på spil ved at hjælpe afviste serbiske asylansøgere med at gå under jorden. I dag er tidligere sognepræst Leif Bork Hansen dedikeret Kierkegaard-fan og lever fuldt ud efter Folkekirkens Nødhjælps slogan ”Vi tror på et liv før døden”.
SIDE 6 Fra tæv og tavshed til et værdigt liv Kvinderne i bjerglandsbyen Río Grande i Honduras har udviklet sig fra fattige og underkuede analfabeter til stolte forretningskvinder med konkrete drømme.
SIDE 14 Kvinder kan også rappe
En kønsekspert, en musikanmelder og en DJ anmelder ny global musikudgivelse, hvor kvindelige hiphoppere verden over indtager en mandsdomineret scene.
SIDE 20 3 2
foto jakob carlsen
magasinet/nyt
Nyt genbrugskoncept: Denim Stories
En pop-up-butik er dukket op på Halmtorvet i København, hvor du har mulighed for at købe skjorter, bukser eller tasker lavet i brugt cowboystof – samtidig med at du støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. ”Butikken har vi valgt at kalde ’Denim Stories’, fordi vi vil sætte fokus på alle de positive historier, der er i brugt cowboytøj. Det er jo fantastisk at tænke på, at mine gamle bukser kan få et nyt liv hos en anden person og samtidig bidrage til at verdens fattigste får et bedre liv,” siger designer i Folkekirkens Nødhjælp, Kamilla Balslev-Olesen, som er initiativtager til Denim Stories. ”Vi vil gøre det sjovt, over skueligt og let tilgængeligt at handle genbrug. Det gør vi ved at placere butikken på uventede steder, hvor forbrugerne i forvejen har deres gang,” fortæller Kamilla Balslev-Olesen. Læs mere på www.nødhjælp.dk/genbrug/pop-up-butik
Vidste du at...
kvinder står for 66 % af alt verdens arbejde og producerer 50 % af al mad. Men kvinder tjener kun 10 % af verdens indtægter og ejer kun 1 % af al ejendom. Kilde: UNDP “Fast Facts”
globalt
7%
3%
mellemamerika
8% 16% 23% 43% centralasien/ europa
mellemøsten
asien
afrika
Mere støtte til arbejdet ude Folkekirkens Nødhjælp fik i 2012 øget sine indtægter. De samlede ind tægter nåede op på 560,8 millioner kroner – det er 32,1, millioner kro ner mere end i 2011, viser den nye årsberetning 2012. Stigningen i de samlede indtægter skyldes dels øgede EU-bevillinger, som steg til 120 millioner kroner i 2012 fra 107,3 millioner kroner i 2011. Dels steg de indsamlede øremærkede bidrag fra danskerne til 60 mil lioner kroner sammenlignet med 47,4 millioner kroner i 2011. Som følge af de stigende indtægter i 2012 er der anvendt 446,9 mil lioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde verden over, hvilket er en stigning på 31,6 millioner kroner i forhold til 2011. Stigningerne inden for udviklingsprojekter og humanitær nødhjælp knytter sig primært til øgede aktiviteter i Afrika, hvor der er fokuseret endnu mere på katastrofeforebyggelse vedrørende fødevaresikker hed og klimaforandringer. Stigningen inden for humanitær mineryd
24
ning skyldes øgede aktiviteter i Mellemøsten herunder Libyen. Afrika er fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp anvender de fleste af sine midler. Her blev der i 2012 brugt i alt 192,6 millioner kroner svarende til 43 procent af de samlede midler. Overskuddet i 2012 udgør 7,1 millioner kroner. Det positive resultat overstiger i væsentlig grad for ventningerne og skyldes lavere udgifter til indsam lingsindsatsen i Danmark og drift af sekretariat i Danmark og internationalt. Det betyder også, at Folkekirkens Nødhjælps administrationsprocent i 2012 faldt til 9,0 procent. Læs årsberetningen 2012 på www.nødhjælp.dk
Nepal bliver nyt fokusland i Sydasien
Kathmandu i Nepal vil fremover huse Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Syd asien. Det bjergrige land erstatter Indien som Folkekirkens Nødhjælps fokusland i regionen. Den langvarige krise mellem den indiske og den danske regering – og det deraf følgende visa-stop for Folkekirkens Nødhjælps medarbejderes indrejse til landet – har fremskyndet Folkekirkens Nødhjælps opprioritering af Nepal samt Bangladesh. Samtidig nedskalerer Folkekirkens Nødhjælp sin tilstedeværelse i og støtte til Indien. I Nepal arbejder Folkekirkens Nødhjælp med aktivt medborger skab, fødevaresikkerhed samt katastrofeberedskab og –forebyggelse. Læs mere på www.nødhjælp.dk/nepal
Tak for indsatsen HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Genbrug spinder guld
2012 har været et mindeværdigt år for Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker. Ikke alene kunne genbrugsbutikkerne fejre 40 års ju bilæum, men nu viser tal fra regnskabet også, at omsætningen og over skuddet aldrig har været større. ”Vi er gået markant frem i omsætningen, og vi har formået at forbedre vores overskudsgrad i butikkerne, hvilket er rigtigt flot,” siger leder af genbrug Gitte Korfitsen Dybkjær. Det har resulteret i, at genbrugsbutik kerne i 2012 har indsendt et overskud på hele 19,8 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Det giver et samlet overskud på 484,8 millioner kroner gennem deres fyrreårige virke. ”Der er ingen tvivl om, at vores genbrugssucces skyldes de 3.400 dedi kerede genbrugsfrivillige landet over. De kan være meget stolte over, at de igen i år har leveret endnu flere penge til Folkekirkens Nødhjælps ar bejde, og at de er med til at hjælpe de 868 millioner af mennesker verden over, som dagligt kæmper med sult og fattigdom. Genbrug er guld og alt i alt en vindersag,” fortæller Gitte Korfitsen Dybkjær. Find din lokale genbrugsbutik eller meld dig som frivillig i en genbrugs butik på www.nødhjælp.dk
Det første brag i Sydsudan
Folkekirkens Nødhjælps nyeste minerydningsprogram i Sydsudan er netop startet. To hold lokale ammunitionsryddere er blevet uddannet til at fjerne krigsefterladenskaber, landminer og andet ueksploderet ammunition. De to hold er blevet indsat i den østlige del af Sydsudan. Her rydder de ueksploderet ammunition og deler information med lokalbefolkningen om, hvor de farlige områder er, og hvad beboerne skal gøre, når de opdager efterladt ammunition. Læs mere på www.nødhjælp.dk/sydsudan
På trods af bidende kulde kæmpede næsten 19.000 danskere sig ud med indsamlingsbøsserne til årets sogneindsamling midt i marts. En stor tak til alle indsamlere og til alle indsamlingsle dere, som har stået med alle forberedelserne og de praktiske gøremål på selve dagen. ’Ingen mor skal se sit barn dø af sult’ var over skriften for årets indsamling. På én gang et barskt men også håbefuldt budskab. Det er barskt, fordi det tager udgangspunkt i en virkelighed, hvor al mindelige mødre og fædre ikke har, så de kan give deres børn blot et eneste ordentligt måltid mad. Men det er samtidig håbefuldt, fordi vi sammen kan gøre noget ved det. Det koster ikke mange kroner at skaffe mad til et barn i en flygtninge lejr, og det er ofte forbavsende lidt, der skal til for at hjælpe en fattig landmandsfamilie med at få vendt den negative fattigdomsspiral, så familien igen kan arbejde sig frem mod selvforsyning. Det handler om konkret uddeling af mad i katastrofesituationer og om konkret hjælp til udvikling af landbruget, men skal der skabes en bæredygtig udvikling, som for alvor bliver hjælp til selvhjælp, så kræver det også, at vi støtter op om menneskers basale ret til et liv i værdighed og om den basale ret til at få mulighed for at tage ansvar i eget liv. Det gælder de fattige og udstødte og det gælder også kvinderne, som vi sætter fokus på i denne udgave af Magasinet. De penge fra sogneindsamlingen, der bruges til at skaffe kvinder lige muligheder og adgang til landbrugsproduktionen, er ofte nogle af de bedst anvendte. For vi ved, at hvor kvinder får mu ligheden, da sker der noget. Tak for jeres indsats – det planter håb og gør en konkret forskel.
5 2
magasinet/portræt
Flygtningepræst Kierkegaard-jun Han er kendt som ’flygtningepræsten’, der fik en dom for at skjule 29 afviste asylsøgere. Han gjorde det, fordi tingene må hænge sammen: Bibelens ord og de beslutninger, han træffer, skal stemme overens. Det har Søren Kierkegaard lært ham. Derfor står Leif Bork Hansen hver søndag uden for Sandholmlejren for at protestere over asylsøgernes forhold – og derfor er han fan af Folkekirkens Nødhjælp. TEKST MALENE FENGER-GRØNDAHL FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN|WILMANN THOMAS
”Siden du var her sidst, har jeg været med en flygtning i ret ten, som var anklaget for trusler. Han blev dømt, men slap for fængsel, fordi han har boet i otte asylcentre i løbet af syv år. Da jeg kom hjem fra ferie forleden, lå der også en telefonbesked fra en kvinde, som står til udvisning. Jeg skrev til Justitsministeriet i går aftes, så nu håber jeg, at de ikke bliver udsendt i dag som planlagt. Jeg regner med at få besked inden for de næste par ti mer.” Leif Bork Hansen taler, fra det øjeblik jeg træder ind af dø ren. ”Sæt dig endelig ned,” siger han og peger i retning af bordet, hvor der er stillet kaffe og et fad med kiks frem. Hans kone Heidi, der er psykiater, hilser på og går så ned bagerst i rækkehuset. Lidt senere får hun besøg af en serbisk pige, som hun hjælper med medicinstudierne. ”Har du læst Desmond Tutus nye bog? ’Gud er ikke kristen’. Fantastisk titel. Han fastholder det, som vi så nemt glemmer: At Gud er gud for alle,” siger Leif Bork Hansen. ”Det er vel også noget af det, vi skal tale om i dag?” fortsæt ter han. ”Det er fantastisk ved Folkekirkens Nødhjælp, at de handler med helt verdslige og basale ting uden at skele til menneskers race, etnicitet eller nationalitet. Kierkegaard ville være begejstret. Det er gået op for mig, at hans tolk ning af den barmhjertige samaritaner er meget vigtig i den sammenhæng. Han påpeger, at han er politisk og spontan på samme tid – uden modsætning. Må jeg sige noget om det?” Jeg nikker og skriver på livet løs, mens jeg forsøger at huske, hvad jeg skal spørge om i løbet af samtalen. Tre timer senere har jeg fået spurgt til det meste, men har først og fremmest en masse om Kierkegaard, Tutu, Martin Luther King, Frans af Assi si, Løgstrup, Primo Levi og et antal anonyme flygtningeskæbner.
26
Bibelcitater og flygtningeberetninger Sidst jeg var på besøg hos Leif Bork Hansen og i hans og hans kones rækkehus i Virum, gik det på samme måde. Interviewet gik i gang med det samme, og no tatblokken blev fyldt på rekordtid. Med bibelcitater, beretninger om asylsøgere og flygtninges skæbner. Erindringer fra barndomshjemmet og faren, der var nær ven med Kaj Munk og under 2. verdenskrig skjulte nogle ungarske soldater, som var tvunget med på tysk side. Leif Bork Hansen er vokset op i en sognegård. Faren var præst, og moren tog de fem børn med i kirke hver søn dag. Siden læste Leif Bork Hansen teologi og blev præst. Han arbejdede først som sognepræst i et mindre land sogn, inden han i 1983 blev sognepræst i Lyngby nord for København. Her var han ansat frem til august 2012, hvor han fyldte 70 år og gik på pension. Ved afskedsgudstje nesten og den efterfølgende reception deltog hundred vis af mennesker. Mange med flygtningebaggrund.
&
t nkie
Muligheden for at hjælpe Leif Bork Hansen havde ellers ikke forestillet sig, at han skulle have noget særligt med flygtninge at gøre. Men det blev med et Kierkegaardsk udtryk ’tilskikket ham’, da han i 1992 mødte en gruppe bosniske flygtninge. ”Ved ju legudstjenesten kom der omkring 50 bosniske flygtninge til. De sad pludselig der, og det ændrede mit liv. Flere af de voksne sagde til mig, at de var bekymrede for deres børn, fordi de ikke måtte gå i danske skoler. De bad mig om at gøre noget. Så jeg spurgte nogle af skolerne i området, om de kunne hjælpe, og de tog børnene ind, selv om det strengt taget var ulovligt. Siden har jeg oplevet det igen og igen: Folk vil gerne hjælpe, når nogen giver dem mu lighed for det. Det er jo blandt andet det, Folkekirkens Nødhjælp gør: giver os alle en mulighed for at gøre noget. Når en tsunami rammer, sidder vi alle og synes, at det er forfærdeligt, og så sker der måske ikke mere. Med mindre nogen organiserer en mulighed for at hjælpe.”
Eksperimentet med at tage de bosniske børn ind på skolerne i Lyngby resulterede i, at Folketinget ændrede reglerne, så det blev lovligt for alle bosniske flygtningebørn at gå i dansk sko le. Det kom også til at betyde, at Leif Bork Hansen blev kendt som ’flygtningeven’. ”Folk begyndte at henvende sig fra hele landet. I første omgang handlede det om bosniske flygtninge, og det var en stor glæde, at de alle fik asyl. Forløbet gav mig også nogle livsvarige kontakter, venskaber som stadig holder.” I september 1998 blev Leif Bork Hansen kontaktet af nogle østslavonske flygtninge, der stod til udvisning. Leif Bork Hansen kendte intet til forholdene i Østslavonien, men efter at have un dersøgt forholdene, var han ikke i tvivl: Flygtningene havde brug for beskyttelse. Så Leif Bork Hansen og andre ’flygtningevenner’ gik i gang med at bearbejde myndighederne. Uden resultat.
Civil ulydighed som varemærke ”Flygtningene pressede på for, at jeg skulle handle. En aften, da jeg var alene, tog jeg beslutningen. Her var Kierkegaard en hjælp.
7
2
magasinet/portræt På et tidspunkt fik jeg en telefontrussel. En mand ringede og sagde, at nogle folk ville dræbe mig. ’Tror du på et liv efter døden?’, spurgte han. Jeg sagde, ’ja, men jeg tror også på et liv før døden’. Så jeg kan helt tilslutte mig Folkekirkens Nødhjælps slogan.
Blå bog
Jeg vidste, at det her var noget, jeg måtte tage et individuelt ansvar for. For ikke at bringe andre i van skeligheder meddelte jeg pressen, at når myndighe derne ikke ville hjælpe, ville jeg skjule flygtningene.” Beslutningen fik konsekvenser. Den 25. maj 1999 blev Leif Bork Hansen ved retten i Lyngby dømt efter den såkaldte ’menneskesmuglerparagraf’ i Straffeloven. Dommen lød på 20 dages betinget hæfte. Men det fik ikke Leif Bork Hansen til at for tryde. For med Kierkegaard i hånden og baghove det var han ikke i tvivl: ”Kierkegaard fastholder det meget væsentlige, at vi aldrig kan vide noget med sikkerhed. Vi kan tro noget og vælge at handle ud fra den tro. Vi må handle, selv om vi ikke ved, hvad det medfører. Tilværelsen er risikabel. Du ved heller aldrig, hvad civil ulydighed ender med. Men du er nødt til at handle,” siger Leif Bork Hansen og tilfø jer, at han ikke havde drømt om, at de østslavonske flygtninge ad flere omveje fik ophold på Færøerne. Han tager en slurk kaffe og tilføjer så: ”Prædiken og handling skal høre sammen, selvom vi nok nog le gange i den protestantiske kirke glemmer det. Vi tror, at fordi vi får syndernes forladelse, får vi lov til at svælge i vores egen syndighed og give op på for hånd. Det må vi aldrig. Nåden fratager os ikke for dringen til at tage stilling og handle, når vi har mu lighed for at gøre en forskel for et andet menneske.” Leif Bork Hansen stod gennem en årrække hver søndag på prædikestolen i Lyngby Kirke og tog der efter til Sandholmlejren, hvor han sammen med andre fra bevægelsen ’Bedsteforældre for Asyl’ stod vagt for at markere ønsket om en mere hu man asyllovgivning. Nu, hvor han er gået på pen sion, står han ikke længere selv på prædikestolen. Men han sidder på kirkebænken hver søndag og tager så til Sandholmlejren efter gudstjenesten. Desuden bruger han fortsat en stor del af sin tid på at hjælpe flygtninge og asylsøgere. ”At følge de her mennesker til politiet, skrive til Udlændinge styrelsen, Justitsministeriet, Flygtningenævnet,
28
Leif Bork Hansen ∆ har været sognepræst i Lyngby Kirke i knap 30 år ∆ gik på pension i efteråret 2012, men er fortsat engageret i kirkens liv, bl.a. i den årlige sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp ∆ har hele sit liv arbejdet med Søren Kierkegaard og holdt foredrag og skrevet artikler om ham ∆ blev i 1999 dømt for at have skjult 29 afviste asylsøgere ∆ er med i bevægelsen Bedsteforældre for Asyl.
alle disse instanser, det giver mening i sig selv. Ikke bare at kæmpe for dem, men sammen med dem, gør jo én levende. At opleve, at de får lys og håb i øjnene.”
Vores ansvar rækker ud over de nationale grænser Med andre ord: Flygtningene er med til at minde Leif Bork Hansen om det, som for ham at se er pointen i beretningen om den barm hjertige samaritaner: ”Den barmhjertige samaritaner handler spon tant, men også bevidst. Han er på rejse og kunne have sagt ’det her har ikke noget med mig at gøre; det er ikke min sag, for jeg bor jo ikke her’. Det er den form for logik, vi ser, når nogen hævder, at vi kun skal hjælpe i Danmark, fordi vores ansvar ikke rækker over na tionale grænser. Men den barmhjertige samaritaner viser os, at det ikke holder. Han nøjes heller ikke med at redde manden og så slippe ansvaret. Han giver værten på kroen to dinarer og beder ham sørge for den nødstedte. Han organiserer altså det videre arbejde. Det vi ser, at der ikke er nogen modsætning mellem den spontane handling og den organiserede hjælp.” Leif Bork Hansen holder en kort pause og siger så: ”Kan du se, hvad jeg mener? Når nogen bruger histo rien om den barmhjertige samaritaner til at argumentere imod den organiserede hjælp, som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp står for, er de på afveje.” Også de teologer, der mener, at Folkekirkens Nødhjælp bør lave nødhjælp med et mere tydeligt kristent indhold, tager fejl, mener han: ”Jesus siger det meget tydeligt i Verdensdom men i Matthæusevangeliet: ”Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig”. Og hvad vil det sige? Jesus siger det selv: ”Alt, hvad I ikke har gjort mod én af disse mind ste, det har I heller ikke gjort mod mig!” Så den, der forkaster den fremmede, forkaster Guds søn, og det, som Jesus siger, at vi skal give de fremmede, er helt konkrete ting. Omsorg, mad og drikke.” Leif Bork Hansen lyser op i et smil. ”Forleden fik jeg en hilsen fra en bekendt, som er katolik. Hun er i Rom og studerer en lægorden, der arbejder med hjemløse. Det er fantastisk at høre, hvordan de ind drager de hjemløse i gudstjenesten og knytter venskab med dem. De har også et suppekøkken, som bespiser hundredvis af hjem løse,” siger han. Og fortsætter med at berette om et nyt projekt, han er ved at starte op: et suppekøkken for hjemløse i Lyngby.
bliv klogere på verden
foto simon stagis
kast dig ud ud i det
Glem alt om kedelige mandage og ensformige skoledage. Oplev en anderledes og fascinerende verden. Rejs til Afrika og bliv en del af udviklingsarbejdet på tæt hold. I Danmark bliver du klædt på og rejser efterfølgende til det østlige Afrika, hvor du flytter ind hos din egen værtsfamilie. Du bliver tilknyttet et af Folkekirkens Nødhjælps lokale projekter som volontør og vender hjem med stærke oplevelser, som du formidler videre til børn og unge i Danmark.
Rejs til Uganda med Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælp silkeborghojskole.dk/rejser_uganda.php
Rejs til malawi med Folkekirkens Nødhjælp nødhjælp.dk/volontør
9
2
tema/ligestilling og rettigheder Fokus på kvinders rettigheder er stadig bydende nødvendigt, når det handler om at bekæmpe global fattigdom og skabe udvikling i verdens fattigste lande. Men donorer og nødhjælpsorganisationer må ikke glemme mændene i iveren efter at løfte kvinders rettigheder. Mændene skal inkluderes direkte i arbejdet, hvis målet om øget ligestilling skal nås.
Ingen ligestilling TEKST TOBIAS MOE
Tvangsægteskaber, omskæring, vold, poli tisk eksklusion og ingen eller begrænset ret til selv at bestemme over egen reproduktion. Det er stadig situationen for alt for mange af verdens kvinder, og derfor er fokus på kvin ders rettigheder lige så aktuelt nu som no gensinde tidligere. Men udviklingsarbejdet må ikke være enøjet og glemme mændene, for der bliver ingen ligestilling eller positiv ud vikling, hvis mændene ikke bliver inkluderet. Det mener i hvert fald Bjarke Oxlund, post. Doc. ved Institut for Antropologi på Køben havns Universitet, der forsker i køn: ”Siden kvindekampen i 70’erne har der bredt sig en diskurs i FN og blandt ngo’er om, at kvinder altid er ofre, og alle mænd overgri bere. Det er heldigvis ved at ændre sig, men der er stadig mange hjælpeprogrammer, som bliver tilrettelagt kun til kvinder. Det skaber frustration blandt mændene, og så bliver ind satsen ikke bæredygtig,” forklarer han. Bjarke Oxlund har selv oplevet mændenes reaktion under et feltbesøg i det østlige Uganda. Her blev der etableret låne-spare-grupper, som kun kvinder kunne deltage i. Låne-sparegrupper er små fællesskaber, hvor deltagerne skyder små beløb i en pulje og kan trække mindre lån ud, hvis de for eksempel skal star te en lille virksomhed eller købe skolebøger til børnene. ”Det er fint nok, at vi heroppe i Europa synes, det er synd for kvinderne. Men mændene ople vede tydeligt at blive holdt udenfor, og at man
2 10
ikke havde tillid til, at de var i stand til at bakke op om deres egne familier. Men sådan er det jo ikke udelukkende,” siger Bjarke Oxlund. Derfor mener han, at det er vigtigt, at der i udviklingsarbejde tales om køn i stedet for kvinder.
Mænd har også et køn Ifølge eksperten var kvinder tidligere stort set negligeret i ulandsdiskursen, og når man talte om ’man’, var det oftest i betydningen ’mand’. I 1970erne vendte en global feministisk bølge op og ned på den forståelse, og særlige indsatser rettet mod kvinder blev dominerende gennem de næste tre årtier, både i FN’s, Verdensbankens og nødhjælpsorganisationers måde at tænke bistand på. I de seneste år har det ændret sig, og det at tale om køn i stedet for kun kvinder har vundet indpas. Men ifølge Bjarke Oxlund er der fortsat en tendens til at glemme, at manden også har et køn, en mandighed som han har en risiko for at tabe: ”I Indien for eksempel er det ikke sjovere at være en lavkaste-mand end en højkaste-kvinde. I en østafrikansk landsby er det ikke nemt at blive gift, hvis man er en fattig mand uden kvæg, som ikke kan fungere som hoved forsørger. Det er klart et tab af kønsidentitet, som en fattig kvinde ikke er udsat for på samme måde,” siger han. I Folkekirkens Nødhjælp fokuserer man på at inddrage mændene direkte i arbejdet for ligestilling. For eksempel gennem etablering af mandegrup per i Cambodja, hvor diskussionerne i grupperne handler om, hvordan man håndterer de udfordringer, der knytter sig til dét at være mand. Hvis man bliver arbejdsløs og ikke kan leve op til forventningen om at være fami liens hovedforsørger. Hvis man bliver syg, eller hvis kvinderne får arbejde og kommer til at tjene mere. Ifølge Elsebeth Gravgaard, Folkekirkens Nød hjælps kønsekspert, er det svært på kort tid at måle effekten af den type arbejde. Men hun er ikke i tvivl om, at det er en effektiv og bæredygtig måde at arbejde med rettigheder på: “Det er afgørende, at mændene får en større forståelse for kvindernes si tuation, men også får øget indsigt i deres egen kønsrolle. På den måde kan både mænd og kvinder arbejde på at ændre de ulige kønsroller, også efter at vores projekter er afsluttet,” siger hun.
uden mænd Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med køn og ligestilling ∆ Inddrager mænd i arbejdet med kvinders rettigheder ∆ Støtter kvinders politiske deltagelse ∆ Styrker kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder ∆ Fremmer konfliktløsning i forhold til kønsbaseret vold og konflikter ∆ Styrker kvinders fødevaresikkerhed inkl. økonomiske muligheder
og kontrol over egen økonomi.
Meget mere end køn Når det kommer til at skabe større lighed i samfundene, er der en lang række andre parametre end køn. Det gælder både områder som alder, social status og religion. Men også seksuel orientering i mere kompleks forstand end bare mand/ kvinde skal tænkes med. Mange steder bliver for eksempel homoseksualitet an set for en forbrydelse, og i Uganda er en lov om dødstraf for homoseksualitet under udarbejdelse. Det forklarer Signe Arnfred, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet og forsker i køn og udvikling: ”Ny forskning peger på, at homoseksualitet tidligere har været et kendt og accepteret fænomen mange steder i Afrika, og at det er homofobien, som den i dag kommer til udtryk i for eksempel Uganda, der er ny. Den har rødder blandt andet i missionsarbejdet.” Ifølge Signe Arnfred skal man passe på ikke at trække et vestligt syn, hvori køn er en grundlæggende faktor, ned over lande på den sydlige halvkugle. På trods af den hårde linje over for seksuelle minoriteter er grænserne mellem kønnene ofte mere flydende. I nogle sammenhænge spiller køn en mindre rolle i syd, end vi er vant til i Vesten. Man kan bare kigge på sproget: “På dansk er næsten alle ord, der betegner familierelationer, kønnede: far, mor, søster, bror, onkel osv. Sådan er det ikke på mange afrikanske sprog, hvor aldersrelationer spiller en større rolle. Man taler således om “ældre søskende”, før man interesserer sig for den pågældende persons køn.
For snæver forståelse af ligestilling I de senere år har store og toneangivende bistandsorganisationer taget kravet om kønsligestilling til sig. Således handlede Verdensbankens årlige flagskibsrapport World Development Report i 2012 om kønsligestilling og
udvikling. Men Verdensbankens ligestillings begreb er for snævert, siger Signe Arnfred. Rapporten lægger op til, at lighed måles på, om kvinder producerer lige så meget som mænd på markedsøkonomiske præmisser og på politisk indflydelse. Men på den måde glemmer man, mener hun, alle de omsorgs opgaver, som kvinder varetager, men som ikke kan måles på samme måde: ”Kvinder står ofte for pasning af børnene, og de dyrker køkkenhaver, som er en væsentlig del af familiens fortæring. Kønsligestilling kan derfor ikke kun være et spørgsmål om at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men lige så meget at få mændene derhen, hvor kvinderne er,” forklarer RUC-forskeren.
Lighed er en menneskeret Folkekirkens Nødhjælp arbejder målrettet for at undgå at være stereotyp i sit syn på kønsproblematikker. Ligestilling og rettighe der er afgørende for organisationen og gen nemsyrer arbejdet som central og tværgåen de forpligtigelse. Kønsekspert i Folkekirkens Nødhjælp, Elsebeth Gravgaard, uddyber: “Ligestilling er en menneskeret, og derfor handler vores arbejde altid om at støtte mænd og kvinder i selv at kunne handle og selv at kunne kæmpe for deres rettigheder. Det handler ikke kun om mænd og kvinder, men om relationer mellem kønnene. Vi ar bejder for at fremme ligestilling i vores egen organisation, hos vores samarbejdspartnere
11 2
tema/ligestilling og rettigheder
Fakta
∆ På verdensplan er kvinders gennemsnitsløn 17 % lavere end mænds. ∆ Kvinder står for 58 % af alt ulønnet arbejde. ∆ På verdensplan er mindre end 15 % af alt land ejet af kvinder. ∆ Otte ud af ti engageret i landbrug i Afrika er kvinder. I Asien er tallet seks ud af ti. ∆ I én ud af tre husstande verden over er kvinden den eneste forsørger. ∆ Kvinder udgør mere end 50 % af verdens befolkning, men tegner sig for over 60 % af verdens sultne. Kilder UNDP, Verdensbanken, FN’s Fødevareprogram
og tænker altid kønsaspektet ind i de projekter, vi delta ger i,” forklarer hun. Den handlemåde er ifølge Elsebeth Gravgaard med til at sikre, at Folkekirkens Nødhjælp ikke øger diskrimination, og at hjælpen bliver fordelt med hensyn til både mænd og kvinders særlige behov. Men den skaber ikke i sig selv øget lighed. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp et mål om, at der i hvert fokusland skal være mindst et projekt, som er dedikeret til at rette op på kønsulighed. Det sker for eksempel gennem en række programmer, der arbejder med at styrke kvinders adgang til at deltage i politiske beslutningsprocesser på alle niveauer. Desuden arbejder Folkekirkens Nødhjælp meget med at ændre på traditio nelle normer og praksisser, hvis de er til skade for kvinder eller mænd. Et eksempel er i Etiopien, hvor der er sto re problemer med omskæring af kvinder. Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp for at involvere alle grupper i lokalsamfundet i at tage ansvar for ændringer: “Udover at etablere kvindegrupper arbej der vi også med mænd. Vores lokale partnere prøver at få landsbyledere, religiøse ledere og andre meningsdan nere i lokalsamfundet til at reflektere over og diskutere konsekvenserne af omskæring. Det har vist sig at være meget effektivt. Jeg har for eksempel selv siddet over for disse ældre magtfulde mænd, som har fået forståelse for problemet, og som har sagt til mig, at de vil gøre no
get ved det, og at de ikke vil lade deres døtre udsætte for omskæring. Det har været meget rørende at være vidne til,” fortæller Elsebeth Gravgaard.
Ligestilling lønner sig Selvom man, som Signe Arnfred fra Roskilde Universitet understreger, skal passe på ikke udelukkende at måle lig hed på kvinders produktion på arbejdsmarkedet, så er der et økonomisk argument for at arbejde for øget lighed. De lande, som har den største målbare ulighed mellem kønne ne, ligger også i bunden, hvad angår økonomisk udvikling. Modsat ligger de ti lande med størst lighed, i top. Samtidig er der stor sammenhæng mellem lighed og fattige kvin ders adgang til uddannelse. De fattigste kvinder er dem, der sidst får ligestilling, og de oplever flest bar rierer på deres vej mod flere rettigheder. Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet får det sidste ord: ”Når samfundet lykkes med at aktivere alle mennesker på den bedst mulige måde, er der et kæmpe potentiale for, at nye ting kan ske. Det er helt indlysende, at ligestilling er den sikre vej mod større velstand. Det er nødvendigt at fokusere på kvinders ret til uddannelse og arbejde. Men vi skal også huske drengebørnene, der går i marken og passer dyr. De har også ret til at gå i skole,” slutter han.
Der skal tales om køn i stedet for kvinder
2 12
tema/3 skarpe Ud af Danmarks samlede udviklingsbistand på 15 milliarder kroner årligt går omkring 2,9 milliarder kroner til ligestillingsaktiviteter. Udviklingsminister Christian Friis Bach giver svar på, hvorfor de penge er godt givet ud.
Udviklingsminister Christian Friis Bach Hvorfor skal danskerne være med til at sikre ligestilling i ulandene? De mest ligestillede samfund i verden er også de mest velstillede. Kvinder og mænd skal have de samme rettigheder og muligheder, f.eks. have lige adgang til økonomiske ressourcer, uddannelse og sundhed, til at deltage i beslutningsprocesser og til at bestemme over deres eget liv. Vi skal sætte ind over for de strukturer, som fastholder mennesker i fattigdom og samfund i ulighed. Det gør vi med en rettighedsbaseret tilgang, hvor vi bl.a. andet identificerer de mest marginaliserede grupper i samfundet – det kan være fattige kvinder, men det kan også være kasteløse, homoseksuelle og andre forfulgte minoriteter. Målet er, at disse mennesker bliver i stand til at kræve deres basale rettigheder og holde regeringer ansvarlige. Hvad mener du om Verdensbankens økonomiske måde at måle ulighed mellem kønnene på? Det er naturligt, at Verdensbanken som en økonomisk institution tager afsæt i økonomiske argumenter – også i forhold til ligestilling. Verdensbankens 2012-rapport fokuserede på lige-
stilling og dokumenterer, at ligestilling skaber bæredygtig udvikling og øget økonomisk vækst – og mindre fattigdom. Ligestilling gavner ikke kun kvinden selv, men også familien og børnene, hvis uddannelse og sundhed styrkes. Men Verdensbanken søger også at fremme ligestilling på andre niveauer og arbejder med strukturer, der forhindrer realisering af ligestilling. Hvordan vil Danida bidrage til at bryde kønsstereotyper og sikre, at kvinder i ulande ikke portrætteres som ofre og mænd som overgribere? 7 ud af 10 kvinder i verden udsættes for vold i løbet af deres liv. Volden er direkte afledt af grundlæggende forestillinger om, at kvinder og mænd ikke er lige meget værd. Den bygger på kønsstereotyper, som retfærdiggør overgreb og diskrimination. Danmark arbejder for, at udviklingssamarbejdet støtter forandringsprocesser i en demokratisk retning. Både kvinder og mænd er nødvendige medspillere i en langsigtet proces, der kan føre til holdningsændring, hvor begge køn ser sig selv som ligeværdige og positive bidragydere til samfundsudviklingen.
Glæd din mor Køb geden, hønsene eller en af de mange andre nyttige gaver på givenged.dK og få tilsendt et flot gavekort.
Giv en Ged
260
00
HU
med en Gave fra GivenGed.dk SK
12. Maj. ag d. d rS o M
Giv eT Par kaniner
160 00
13 2
tema/ligestilling og rettigheder Fattige, undertrykte og analfabeter. Tavse, tøvende og tilbageholdende især når deres mænd er i nærheden. Sådan så livet ud for de fleste kvinder i den lille lenca-indianske landsby Rio Grande. Men et kvindeprojekt, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, er med til at ændre deres livsvilkår.
Fra tæv og til et tavshed værdigt liv TEKST OG FOTOS Linda Nordahl Jakobsen
deorganisation, red.), var min mand bestemt ikke vild med det,” fortæller Cirila Vasquez med lav stemme. Hun er i dag 40 år gammel, har seks børn og en stadig lidt mod stræbende mand. Men hun har sat sig på skolebænken som voksen og lært at læse og skrive. Og noget har ændret sig i hendes liv – også hendes mands modstand. ”Mest fordi vi helt konkret har kunnet arbejde sammen. F.eks. har min mand hjulpet mig med at plante ferskentræer i køkkenhaven. Og han kan se, at der også kommer noget konkret ud af det til fa milien. Jeg regner med, at jeg snart kan begynde at tjene de første Forandringer er i gang penge på at sælge ferskener,” siger Cirila Vasquez. Sådan var det også i Rio Grande, en typisk lille lenca- Hun er godt på vej til at etablere sig som frugtleverandør. Ligesom indiansk landsby i bjergene med omkring 300 familier. En flere af de andre kvinder i Río Grande. Kvinderne får som en del af lille gruppe kvinder har samlet sig ved et af landsbyens projektet hjælp til at plante forskellige frugttræer, og de sælger bl.a. huse. Nu taler de. I starten tøvende, men så overvindes guyaba, fersken, appelsiner og bananer lokalt eller til ”La Planta.” La Planta er en stor produktionshal, som AMIR har etableret i den den nærmest iboende skyhed. ”Når vi var med til møder i landsbyen, så var der ingen nærliggende hovedby La Esperanza. Her forarbejdes frugt og bær kvinder, der så meget som mælede et ord, når mænde til kvalitetsprodukter som frugtslik, is, marmelade, saft og banan ne også var der. Vi opdrages til, at vi ikke er noget værd, chips, der sælges lokalt. Overskuddet går til at drive produktions andet end at blive gift, få børn og blive i huset. Kvinder hallen og geninvestere i forbedringer. skal tie og må tæves. Sådan var det.” Det fortæller Maria Pascuala. Men når hun ser tilbage Væsentligt at kunne tjene penge på de seneste ti år, så har hendes liv ændret sig radikalt: ”Det allervigtigste for os er, at vi nu kan tjene nogle penge. Det er ”Dengang kunne jeg slet ikke formulere mig. Jeg turde fremgang for os, når vi ikke længere hver eneste dag skal tænke ikke åbne munden til møder. Nu både taler og analy på, hvordan vi får tortillas på bordet, og det skaber respekt om os, serer jeg, fordi jeg har gået op til 6. klasse i projektet. når vi tjener penge,” svarer Cirila Vasquez på mit spørgsmål om, Jeg har fattet mod og selvtillid,” fortæller hun og tilføjer hvilke forandringer og fremskridt, kvinderne synes er vigtigst. med et smil:”og min mand synes, det er fint.” Netop de indtægtsskabende aktiviteter blandt kvinderne er så me get i fremgang, at AMIR søger om næringsbrev hos myndighederne Væk med angst og analfabetisme for at kunne sælge produkterne fra ”La Planta” i hele landet. ”Tidligere vidste vi ikke, hvordan vi skulle forsvare os, ”Vi vil gerne kunne afsætte produkterne til supermarkeder i hele når mændene kritiserede os uretmæssigt for et eller landet,” fortæller Olga Perez. Som lokal koordinator hos AMIR andet. Men nu har vi mistet angsten. Da jeg for fire år kommer hun ganske tæt på mange af kvinderne ude i de små siden begyndte at gå til møder hos AMIR (lokal kvin landsbyer. Vi er i det sydvestlige Honduras i Intibucá-provinsen. Intibucá var økonomisk og kulturelt centrum for de lenca-indianske samfund, inden spanierne kom hertil. I dag er Intibucá stadig stærkt præget af lenca-india nerne og deres rødder tilbage til præcolombiansk tid. Men lenca-sproget er nærmest uddødt, og mange len ca-indianske familier lever i dyb social og økonomisk ar mod med fejlernæring, analfabetisme, alkoholisme og en macho-kultur, som især rammer kvinderne.
2 14
Det er fremgang for os, når vi ikke længere hver eneste dag skal tænke på, hvordan vi får tortillas på bordet
Flere landsbyer har forbudt alkohol
Blandt de fattigste
AMIR, Sammenslutningen af Fornyede Kvinder i Intibucá, arbejder i 26 lenca-indianske landsbyer med at støtte især kvinder og piger med bl.a. skolegang, indtægtsskabende aktiviteter, bevidstgørelse og oplysning om deres rettigheder. Intibucá er sammen med Lempira og La Paz de tre fattigste provinser i Honduras med høj småbørnsdødelighed, underernæring og udbredt analfabetisme: 15 procent af kvinder over 15 år i Intibucá er analfabeter.
du kan
∆ møde kvinderne fra Río Grande og besøge produktionshallen i La Esperanza på www.nødhjælp.dk/honduras ∆ støtte Folkekirkens Nødhjælp på www.nødhjælp.dk eller brug girokortet bagerst
Hun fortæller, at der i nogle landsbyer er rigtigt mange sager om vold og mishandling af kvinder i hjemmet. Især hvis manden drikker. Og alkoholisme er udbredt blandt de fattigste. I Río Grande og i flere andre lenca-indianske landsbyer har indbyggerne af samme grund forbudt salg af alko hol. Det lægger en vis dæmper på vold i familien. Men det hindrer dog ikke de mænd, som vil drikke, i at gøre det uden for landsbyen. ”Men det gode er, at der er flere og flere kvinder, som tør fortælle, hvad der foregår,” siger Olga Perez. Samtidig risikerer kvinden endnu mere mishandling, når hun taler åbent om vold og druk i familien. ”Vi har været med et par gange ude hos nogle familier, hvor vi arbejder med at skabe forsoning; i første om gang prøver vi på at få manden til at lade være med at mishandle konen. Dernæst hjælper vi manden og konen til en ligeværdig dialog, hvor de selv kan forbedre for holdet. Olga Perez tilføjer, at både seksualitet, incest og vold er meget prekære emner for kvinderne overhove det at sætte ord på. ”Det gælder selvfølgelig ikke kun i lenca-samfund. Men her er det bare så tydeligt, at det er svært. Derfor er det også vigtigt, at vi arbejder med en bevidstgørelsesproces, hvor kvinderne skal finde deres selvværd, kunne udtrykke sig og se sig selv som ligeværdige partnere med manden.” ”Her er rigtigt mange familier med 6-8 børn, fordi al åben snak om prævention er forbudt. Men jeg kan jo høre på kvinderne, at de lige så forsigtigt forsøger indimellem at få noget at vide om prævention og deres ret til at bestem me over egen krop og seksualitet. Men det er ikke noget, som vi endnu kan tale helt højt om,” siger Olga Perez.
15 2
magasinet/verdensvarer
De tofarvede bomuldstørklæder fås i tre forskellige farver og måler ca. 50 cm X 145 cm.
Pris: 70 kroner Tørklæderne kan ses og købes på nødhjælp.dk/netbutik (under tøj og tilbehør) eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K
ÅBENT
man. - tor.: 8.30 - 16.00 fre. 8.30 - 15.00
TEKST JOHANNE RYTTER HANSEN foto mike kollöffel
Med forårets komme er det tid til lette, farvestrålende tørklæder, der kan tage den værste vind, og samtidig give lidt farve til forårets outfits. Du kan købe forårets vigtigste tøjdel og samtidig støtte cambodjanske kvinder med at komme væk fra deres værste mareridt. På Cambodian Women’s Crisis Center i Cambodja kører lange baner af farvet stof gennem symaskinerne, hvor de bliver til farvestrålende tørklæder. Syerskerne kommer enten fra forhold med vold, prostitution eller slavearbejde – ofte med en følelse af håbløshed, og ingen drømme om fremtiden. På krisecentret får de mulighed for at skabe sig et nyt liv. De får den altafgørende uddannelse, der skal sikre, at de ikke ender i slavearbejde igen. En del af den uddannelse foregår i systuen, hvor kvinderne får de fornødne kompetencer til senere at kunne tage et job. Folkekirkens Nødhjælp støtter Cambodian Women’s Crisis Center, som blev grundlagt i marts 1997. Det blev startet af en lille gruppe kvinder, der mente, at der ikke var nok hjælp at hente til de voldsramte kvinder og børn i Cambodja. Læs mere på www.nødhjælp.dk/cambodja
et rigtigt tørklæde
- og hjælp kvinder i Cambodja til et liv uden vold og prostitution
2 16
magasinet/klumme af Ida Krogh global funding- og kommunikationsmedarbejder, Sydsudan
6.000 kilometer væk fra Korsbæk I ’Matador’ tager kokkepigen Agnes Jensen et kursus i opmaskning, da hun indser, at hun ikke vil være afhængig af sin mand. Hun tager sagen i egen hånd, masker strømper op og ud bygger skridt for skridt med knapper, hulsøm, bakker og får til sidst en virksomhed med flere damer ansat. Sydsudan er ikke så langt fra Korsbæk, som man skulle tro. Nok er 25-årige Dorin langt fra Korsbæks hulsømsmaskiner, men hun og Agnes Jensen har samme mål: At få magten over sin egen fremtid. Jeg møder Dorin på en pløjemark uden for Juba, hvor hun hver dag dyrker grønsager med en sammenslutning af kvinder, der har organiseret sig i ”South Sudan Women’s Entrepeneur Association” – et pro jekt der støttes af Folkekirkens Nødhjælp. Jeg kunne fortælle to historier om Dorin. Den ene historie kunne være, at det er synd for Dorin. For der står hun med sine bare fødder i mudderet og knokler med den tunge lerjord. Under et træ ligger hendes to børn og kigger sultent efter deres mor. Høsten kan let slå fejl, og ingen ved, om Dorin kommer til at tjene an det end håndører på sine anstrengelser. Men der er en anden historie om Dorin, der tager udgangspunkt i hendes egen virke lighed: At det ikke er synd for hende. Hun er
stolt af sit arbejde og det ejerskab over foreningen, som hun deler med de andre kvinder. Dorin har fået viden om og uddannelse i produktion af auberginer, løg og tomater. Før vidste hun kun, hvordan man plantede to slags afgrøder – nu har hun også udvidet produktionen på familiens eget stykke jord. Med tiden er det kvindernes plan at organisere salget til markederne i byen, så de kan få en højere pris og betale for skolegang og bedre ernæring af deres børn. Kvindernes mål er langsigtede. De er målrettede og fast besluttede på at tage kampen op og tage magten over deres egen fremtid. For kvin der i Sydsudan står udfordringerne i kø: Ringe skolegang, mandsdomi nerede samfund, høj moderdødelighed og manglende familieplanlæg ning nævnes som perler på en snor. Engang talte man om disse kvinder syd for Sahara som ’ofre’. Men offerlig gørelsen skal vendes på hovedet: Hvordan kan vi sætte kvinderne i stand til at yde indflydelse på deres egen fremtid? Folkekirkens Nødhjælp støtter kvinde foreningen, så de kan tage sagen i egen hånd og realisere deres rettigheder. Så de sættes i stand til at handle på deres ideer og ikke bare skal sidde og vente på, at kulturer og love ændrer sig, og at kvinder reelt får samme rettigheder til jord, skole gang og forretning som mænd. Ved at støtte det initiativ, som de lokale Agnes Jensen’er selv har star tet i entrepeneurforeningen, støtter vi deres kamp for at skabe de mu ligheder, som ingen sydsudanesisk kvinde får forærende.
Hvordan kan vi sætte kvinderne i stand til at yde indflydelse på deres egen fremtid?
17
2
magasinet/mali foto joe penney/scanpix
Bag den humanitære krise
Efter oprøret i Libyen i 2011 begyndte soldater, der havde kæmpet for Gadaffi-styret, og våben at strømme ind i det nordlige Mali, hvor der allerede var en stor gruppe væbnede islamistiske oprørere. I løbet af 2012, hvor en sult- og tørkekrise satte ind i den vestlige del af Sahel-området, blev den nordlige del af Mali først besat af tuareg-oprørere, der erklærede det som selvstændigt land. Siden blev tuareg-oprørerne fortrængt af islamistgrupper. Soldater fra Malis regeringshær begik statskup i marts 2012. Det førte til politisk kaos i hovedstaden Bamako og handlingslammelse over for oprørerne. Malis regeringshær fik i januar støtte fra Frankrig til en militær intervention mod oprørsgrupperne i nord. De franske tropper er der stadig, og der er udskrevet valg i Mali.
algeriet
mauretanien
kidal timbuktu
gao
senegal
niger
bamako
burkina faso
guinea
Håb om
fred
elfenbens kysten
Mali har 14,5 mio. indbyggere. Hovedstaden er Bamako. 75 % af befolkningen er hyrdefolk og småbønder, der lever af landbrug og kvægdrift. Klimaforandringer med bl.a. tiltagende tørkeperioder og uforudsigelige nedbørsperioder påvirker i stigende grad de fattigste og deres fødevaresituation. 51,4 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. 28 % af befolkningen er underernæret, imens 33 % af børn under 5 år er undervægtige.
2 18
Den forventede levealder er 48,1 år. Knapt halvdelen af befolkningen har adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold.
Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde; brug girokortet på bagsiden eller støt på www.nødhjælp.dk
Hundredtusinder af maliere er klar til fred og genopbygning – og frem for alt vil de gerne i gang med at dyrke deres marker. Maj er nemlig den traditionelle måned for at plante og sætte såsæd. TEKST Linda Nordahl Jakobsen FOTO Joe Penney
Men krigen har forrykket alt i det store ørkenland, og Mali oplever en hu manitær krise. Især i det nordlige Mali og omkring byerne Gao, Kidal og Tim buktu er fødevaresituationen ekstrem usikker. Dels er mange af de traditionelle madmarkeder lukket, transportveje fra Algeriet og Niger ligesådan, så der er store lommer i og omkring nogle af byerne, hvor der er mangel på basisfødevarer som eksempelvis hirse, mado lie, og linser. Dels huserer der stadig islamistgrupper i nogle områder nordpå.
Den magre sæson kan ende med sult “Situationen er meget kritisk,” fortæller katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp Erik Johnson, som besøgte Mali i februar. Høstsæsonen i Mali er først i efteråret. Perioden fra nu og frem til oktober er normalt kendt som ’den magre sæson’, fordi det er svært at skaffe mad nok. ”Men lige nu er der risiko for, at ’den magre sæson’ udvikler sig til en sæson med sult, som især vil ramme de mindste børn,” siger Erik Johnson. FN’s Verdensfødevareorganisation, FAO, har i sit seneste skøn sagt, at op mod to millioner maliere i syd og i nord kan komme til at mangler mad. Den store usikkerhed om, der vil være mad nok i de kommende måneder, er opstået i kølvandet på krigen i Mali. Den har forstærket konsekvenserne af
til flygtningelejre i nabolandene Burkina Faso, Niger og Mauretanien. “Der er tre forskellige kategorier af folk, som har brug for nødhjælp; de internt fordrevne, flygtninge i nabolandene og de konfliktramte, som bor nordpå. De første to grupper er næsten totalt af hængige af fødevarebistand, og dem kan vi nå. Men de, der står i en akut nødsitu ation i deres hjembyer og lokalområder nordpå, kan vi først komme til, når sik kerheden er bedret,” siger Erik Johnson. ”Usikkerheden på vejene rammer ikke kun nødhjælpsarbejdet men også de kommercielle transporter som for ek sempel lastbiler, der kører med føde varer. Det betyder blandt andet, at priserne på fødevarer stiger voldsomt, og folk spiser mindre og mindre,” siger Erik Johnson. Folkekirkens Nødhjælp hjælper i Mali via ACT Alliance-partneren norske Kirkens Nødhjelp med blandt andet fødevare hjælp, medicin og rent drikkevand til de fordrevne. FN har desuden bedt om ammunitionsrydningskapacitet. Folke kirkens Nødhjælp har derfor sendt et hold til Bamako, som skal stå for kortlægning og rydning af ueksploderet ammunition og eventuelt oplysningsarbejde i samar bejde med Kirkens Nødhjelp.
Genopbygning og fred
den fødevare- og tørkekrise, som sidste år ramte Mali og andre lande i den vestlige del af Sahel-området.
400.000 maliere er drevet på flugt Omkring 400.000 maliere er blevet drevet på flugt af krigen. De fleste er småbønder, som er flygtet fra krigen til slægtninge og venner i Mali eller
Erik Johnson forudsiger, at det bliver et langt og hårdt træk for malierne, som først kan komme i gang med egent lig genopbygning, når konflikten er af sluttet. ”Vi håber allermest på, at der kom mer fred – forhåbentligt inden for de kommende måneder. Så kan vi bruge markedskræfterne til at sørge for, at folk kan købe mad nok, blandt andet ved at bruge uddeling af kontanthjælp som én af måderne at give nødhjælp på,” siger Erik Johnson.
19
2
magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne
Kvinders plads i hiphopkulturen har altid været på sidelinjen. Men trods den maskuline dominans er der nogle bemærkelsesværdige undtagelser: ”World Hip Hop Women: From The Sound Up” er et nyt hiphopprojekt, hvor kvindelige hiphoppere fra 15 lande verden over – fra Zimbabwe, Sydafrika, Iran til Palæstina – leverer musik i verdensklasse, der går på tværs af sprogbarrierer, kulturelle forskelle og kønsfordomme. Lyt selv på www.nomadicwax.bandcamp.com/track/world-hip-hop-women-from-the-sound-up
Katrine Ring
DJ og musikanmelder
Musikken holder
Katrine Choe Larsen aka KCL DJ
Det afhænger af ørerne, der lytter
”World Hiphop Women: From The Sound Up” er et bud på rap af og med kvinder fra forskellige steder i verden på pro Lytteren bliver inviteret med på rejse gennem forskelli fessionelt niveau. Det kan overraske, at der blandt andet i ge kulturer – fra Palæstina over Chile til Zimbabwe – på de arabiske lande findes så stærke stemmer og etablerede mixtapet World Hiphop Women: From The Sound Up. kræfter. Det er her, mixtapet fra Nomadic Wax giver me Flere af kunsterne har et lækkert flow og en balanceret ning. Ved at samle kvindernes musik og præsentere dem stemmeføring; de ryger ikke op i en pitch, som kvinde samlet skaber Nomadic Wax fokus på en gruppe kvinder lige rappere kan have tendens til. Og så har de noget med integritet og som rapper om væsentlige emner med på hjerte. masser af attitude. De er værd at lægge øre til. Det er inspirerende at høre på, også fordi kvinderne Langt mere problematisk er præsentationen. Numrene er bryder med den mandsdominerede hip hop-kultur. Men udsendt som et langt mixtape af den canadiske DJ LaJedi, kvaliteten af de forskellige beats svinger, samtidig er som er kommet på noget af en DJ’ens mix af numrene mildest talt upro opgave med at samle 21 numre fessionel. Overgangene mellem sangene på 56 minutter. Det er en klassisk er alt for markante og bliver yderligere hiphopdisciplin, og hun gør det markeret ved, at en vært taler mellem med overbevisning og musikalsk Det er et ekstremt mandsdomineret numrene. I stedet for at glide ind og ud overskud, så længe der er beats univers, som de kvindelige kunst- af numrene kommer mixtapet derfor til og lyde at arbejde med. Hun er nere på albummet træder ind i. Og at lyde som en jukeboks. Det forvirrer lyt som mixer kraftfuld, men kom når de kan træde ind på den scene, teren, og det er ikke meningen med et mer til kort i de melodiske rap mixtape. hvor kan de så ikke træde ind? numre, hvor mixene ikke harmo Og så er numrene alt for lange til mig olga ege nerer tonalt. smag, og nogle kunne helt været skåret Første gang gør den gennemgående sanger Eternia et fra. At rapperen er kvinde, gør ikke nødvendigvis num nummer ud af det og rapper: ”The flow is ridiculous – the meret godt. content is essential. So rock!” Lægger jeg DJ-hørebøfferne fra mig og bedømmer pro Og det gør vi så, men det bliver altså lidt kaotisk, som mix jektet ud fra de præmisser, som albummet er skabt på, tapet skrider frem. Nogle gange er det bedre bare at cutte så er resultatet dog slet ikke tosset. Ikke alle har haft numrene i stedet for et mix af to numre, der ikke svinger de remedier til rådighed, som etablerede rappere bruger sammen. Men på den anden side; mixet er lavet live med og ikke alle er lige øvet – endnu. Derfor sætter jeg gerne de fejl, der nødvendigvis må komme i et live-take. Musik mixtapet på derhjemme igen, i hvert fald de par numre, ken holder. Det er respekt nok i min bog. jeg syntes holder.
2 20
Olga Ege
koordinator for Forum for Rettigheder og Diversitet (FORDI)
Empowerment starter i mikrofonen
Stolte kvinder med power rapper på ”World Hip Hop Women: From The Sound Up”. Det er befriende, at man med dette album kommer ud over krukkede, selvcen trerede amerikanske kvindelige hiphopstjerner, hvis popularitet synes at være forbundet med hvor meget (eller lidt) tøj, de har på. ”Mass media, pop music, con formity – I’m disillusioned by the industry”, som Lithal Li fra Sydafrika rapper. Det er et ekstremt mandsdomineret univers, som de kvindelige kunstnere på albummet træder ind i. Og når de kan træde ind på den scene, hvor kan de så ikke træde ind? De bliver rollemodeller i dele af verden, hvor ikke kun hiphop men også andre forhold ofte margina liserer kvinder. For eksempel har kunstneren Black Bird – den første kvindelige MC fra Zimbabwe og som også optræder på albummet – inspireret flere andre kvindelige hiphop pere til at gøre hende kunsten efter. ”Empowerment starts in the mind”, som en af hiphopperne slår fast. Min eneste indvending mod projektet er, at flere af kunstnerne allerede er veletableret, har pladeudgivel ser bag sig, og nogen har været på turné med så etab lerede navne som Lauryn Hill og Talib Kweli. Det ville være mere inspirerende og ambitiøst med et album, der inddrager flere marginaliserede kvinder. Samlet set er jeg dog positivt overrasket over album met, men opfordrer samtidig til et opfølgende album med kvinder, hvis stemmer endnu ikke er hørt.
13 mio. kr. tak til hele vores bagland – uden Jer, ingen sogneindsamling vi ses søndag d. 9. marts 2014
21 2
magasinet/kalender foto Nils Lund Pedersen
maj/13 9/5 -12/5
april/13 20/4 Landsmøde Folkekirkens Nødhjælps årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand
foto mikkel østergaard
siden sidst
19.000 danskere trodsede kulden og samlede ind
Der var en chillfaktor på 8, temperaturen var i minusgrader, overalt blæste det voldsomt, og nogle steder sneede det. Alligevel gik 19.000 indsamlere på gaden den 10. marts til den koldeste indsamling nogensinde, og samlede i alt 13.5 millioner kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Det blev kulminationen på en sogneindsamlingsmåned, hvor rigtigt mange mennesker har gjort en stor indsats for ver dens fattigste: Lige fra massevis af private indsamlinger til fordel for Folkekirkens Nødhjælp til unge volontører og fri villige fra Silkeborg Højskole, der med sultkaravanen kørte landet rundt i tre uger og fortalte efterskoleelever og kon firmander om sult i Afrika. På trods af minusgrader var der indsamlere i alle aldre. Fra Laurits på tre år til fru Ilsvad på 93 år. ”Tak til alle jer, som har kæmpet hele dagen i dag, nogen har endda gjort det i lang tid i forvejen. Tak til de mange, som har givet penge i bøsserne, tak til de mange, som tog tu ren og var rundt og ringe på dørene og banke på, og endelig en stor tak til alle indsamlingsledere, som i månedsvis har forberedt den her dag,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
2 22
Danske Kirkedage i Aalborg Danske Kirkedage er det største fælleskirkelige arrange ment i Danmark. Folkekirkens Nødhjælp har i år fokus på Myanmar, og i samarbejde med Fair Bar leveres musik, un derholdning og god kaffe hver aften fra kl. 22. Tilmeld dig på www.kirkedage.dk
12/5 Mors dag Hvorfor give blomster, når du kan give en ged? Glæd din mor med en gave, der også gavner verdens fattigste – og ikke visner efter et par dage. Giv en ged eller en anden nyt tig gave på www.givenged.dk
Sult, rettigheder og ulighed på dagsordenen
Verdens største demokrati oplever økonomisk vækst og pro ducerer mad nok til at brødføde sin befolkning. Alligevel går flere millioner indere hver dag sultne i seng. Hvorfor? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Folkekirkens Nød hjælp og FORDI - Forum for Rettigheder og Diversitet - i fe bruar inviterede til debat om sult og rettigheder i Folkekirkens Nødhjælp i København. Forklaringen er bl.a. den store ulighed i landet. For selvom over 300 mio. indere har en levestandard, som svarer til den danske, lever over 200 mio. mennesker un der den officielle indiske fattigdomsgrænse og oplever der for sult. Sulten skyldes også, at mange af de fattigste ikke kender til deres rettigheder, f.eks. deres ret til madrationer fra den indiske regering. Det mente i hvert fald Harsh Mander, som er en kendt rettighedsforkæmper i Indien og kommitte ret ved Indiens Højesteret i sager om retten til mad.
Ulighed fører til sult
Fire store danske NGO-netværk, som Folkekirkens Nødhjælp er en del af, inviterede til konference på Christiansborg sidst i februar. På programmet var de globale udviklingsmål efter 2015. Og her var ulighed et gennemgående tema. ”Det er noget, vi er nødt til at tage fat på. For i et samfund med stor ulighed, fører det til sult for de fattigste. Alle un dersøgelser viser, at uligheden stiger, og det skaber store so ciale spændinger,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nød hjælp, Henrik Stubkjær, som var ordstyrer på konferencen.
76 mio. kr. til Danmarks Indsamling
Folkekirkens Nødhjælp var for syvende gang med i Dan marksindsamlingen, der endte med et stort live tv-show sendt fra DR1 den 8. februar. Resultatet blev 76 millioner kroner, og de går til at støtte udviklingen i 11 afrikanske lande. Danmarks Indsamling støtter bl.a. Folkekirkens Nød hjælps projekt i Karamoja-regionen i Uganda.
juni/13 2/6 - 11/6 Tag på studierejse til Kirgistan Er du seniorfrivillig og rejselysten? Så tag med Folkekirkens Nødhjælp til Kirgistan og oplev, hvordan selvhjælpsgrup per for ældre nytter. Pris: 10.500 kroner. Kontakt Lennart Skov-Hansen på 2969 9166 eller på lsh@dca.dk
13/6 - 16/6 Folkekirkens Nødhjælp på Folkemødet Mød Folkekirkens Nødhjælp i teltet ”Himmel og Jord” på havnen i Allinge. Fredag den 14. juni er der debat og en lille servering til arrangemenet ”Mad nok til alle?”. Lørdag den 15. juni kl. 10 er der debat om udvikling og rettigheder med udviklingsminister Christian Friis Bach på Institut for Menneskerettigheders scene. Se program og tid på www.himmel-og-jord.dk eller www.nødhjælp.dk
20/6 FN’s internationale flygtningedag Titusinder af mennesker fra alle dele af verden markerer dagen for at henlede opmærksomheden på verdens flygt ninge. Læs mere på www.unhcr.org
29/6 - 7/7 Roskilde Festival Nødhjælpens Ungdom, NU, søger frivillige til pantbod på Roskilde Festival. Læs mere på www.nødhjælpensungdom.nu
To sundhedscentre indviet i Malawi Landminer og fisk af LEGO® De lokale strømmede til, da der fornylig blev afholdt officiel indvielse af to af de fire sundhedscentre, som Bilka samar bejder med Folkekirkens Nødhjælp om at renovere i Malawi. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær deltog sammen med to repræsentanter fra Bilka i indvielsen af centrene, der ligger i landsbyerne Thembe og Chiringa i det sydlige Malawi, og alle var meget stolte over projektet. ”Jeg havde store forventninger, før jeg kom til Malawi, og jeg er meget imponeret og tilfreds med, hvad jeg har set,” siger Henrik Stubkjær. Ved indvielsen deltog også Malawis finans minister, som udtrykte stor taknemmelighed for støtten.
verden rundt på nødhjælp.dk
Børnene hoppede fra grønt felt til grønt felt for at undgå eksplosionerne fra landminer. Til LEGO World i Bella Center var minerydning på programmet. Folkekirkens Nødhjælp havde en stand, hvor børnene, udover at skulle lege ”jorden er giftig” hen over et område fyldt med eksplosioner lavet af karton, også skulle finde en landmine med en detektor og samle en LEGO-fisk. For hver samlet fisk støttede LEGO Folkekirkens Nødhjælp med ti kroner, og der blev samlet mange fisk. I alt fik Folkekirkens Nødhjælp 186.000 kroner til minerydningsarbejdet fra eventen.
3 10
8
4
5 1
11
7
6 9
2
Giv Malis befolkning en chance Den lokale befolkning i Mali er dobbelt ramt på grund af katastrofal langvarig tørke og konflikt i landets nordlige del, hvor omkring 500.000 maliere er drevet på flugt fra deres hjem. Hjælp de mest udsatte med at stå imod sult og krig.
Giv et bidrag
BRUG GIROKORTET I DAG
Foto Joel Saget
afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
500 246
Modtager
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (03-13) DB 1540-027763
.
.
Øre
,