Thorkild Høyer afleverer verden en smule bedre 6 Nødvendigt arbejde ti år med minerydning 18 Citronlunden smagsdommerne uddeler fisk 20
6 09
Magasinet
nr. 64 oktober 2009 Folkekirkens Nødhjælp Maj 2009 Folkekirkens Nødhjælp
Travle, kompetente og effektive
flittige frivillige
6 09 Redaktion
Marianne Lemvig [ansv.], Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg Jarbøl Grafisk Design
Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik
Kit Halding Tryk
KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
77.650
ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. december 2009 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense
Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800 Folkekirkens Nødhjælp i Århus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660 Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg
Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272 Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg
Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk
Myreflittige frivillige ”Hej! Jeg har ikke tid til at snakke lige nu. Jeg er lige i gang som ”skubber”. Ja, jeg er frivillig på plejehjemmet. Jeg skubber de gamle en tur i det gode vejr. Men ring bare senere, ikk’?” Sådan lød den første samtale, da Magasinet ringede til Mikael Andersen fra Munkebo på Fyn for at spørge, om han ville lade sit frivillige engagement forevige i foto og tekst her i Magasinet. Som tusindvis af danskere så bruger Mikael massevis af timer på frivilligt arbejde. Og ikke kun i Folkekirkens Nødhjælp. Han er myreflittig, og han er frivillig – fordi han simpelthen ikke kan lade være, som han selv udtrykker det i Magasinets temanummer om frivillige. Vi spørger ind til, hvorfor danskerne kaster sig ud i frivilligt arbejde, hvem de frivillige er, og hvorfor frivilligt arbejde for mange er lige så naturligt som at spise, drikke og sove. Som sociolog og forfatter Emilia van Hauen siger, så er det fordi, ”det ligger i DNA’et, at vi vil hjælpe hinanden.” Uden at få noget for det. Og dog. Selvom hver tredje dansker gladeligt lægger en frivillig arbejdsindsats i fodboldklubben, på plejehjemmet eller hos humanitære organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, så er det ikke bare ren altruisme – opofrelse – der driver værket. Rigtigt mange mennesker gør det, fordi det giver dem fællesskab, et godt CV og ikke mindst respekt. Som fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen fra Fremforsk siger i temaet om frivillige: ”De fleste drives af den betaling, de får i form af glæde over at være noget for andre, anerkendelse og en vis position – en vis status.” Magasinet har fanget et lille udsnit af de mange flittige frivillige i Folkekirkens Nødhjælp. Vi har desværre ikke plads til at vise alle de 4.650 frivillige plus de cirka 23.000 frivillige, som hvert år er involveret i vores indsamlingsaktiviteter. Men læserne kan glæde sig til Magasinets kig ind i advokat Thorkild Høyers frivillige sind, nyde fem frivillige og få ti gode tips til selv at blive frivillig. Velkommen til temanummer om frivillige. Marianne Lemvig & Linda Nordahl Jakobsen Redaktører magasinet@dca.dk
6/09 2
Danskerne er vilde med frivilligt arbejde, men det handler ikke kun om at arbejde for en god sag. Morgendagens frivillighed handler om at bruge sine faglige kompetencer, sine erhvervserfaringer og sit netværk i en samfundsnyttig og meningsgivende indsats.
side 10
indhold
Den frivillige forsvarsadvokat
Hans jura-hjerte banker for de svages retsstilling, og så stiller han op for Folkekirkens Nødhjælp på både top- og gadeplan. Mød Thorkild Høyer, manden, der gerne ser ud over sin egen næsetip.
side 6 De knokler for Folkekirkens Nødhjælp
Magnus, Ritva, Mikael, Iben og Anja - fem flittige frivillige stiller op til fotosession med hver deres særlige kendetegn.
side 13 Farligt men nødvendigt arbejde
Folkekirkens Nødhjælp har igennem de seneste ti år udviklet effektive og sikre metoder i arbejdet med at rydde miner.
side 18 Smagsdommerne
En filmredaktør, en Mellemøstkorrespondent og en informa tionsmedarbejder uddeler anmelderfisk til ”Citronlunden” – en israelsk film om kærlighed, citroner og jordrettigheder.
side 20 3 6/09
magasinet/nyt EU-penge til fordrevne og cyklonofre Internt fordrevne i Darfur, cyklonofre i Bangladesh og fordrevne i Swatdalen i Pakistan får hjælp fra EU’s kontor for humanitær bistand, ECHO. Folkekirkens Nødhjælp og de respektive samarbejdspartnere i de tre lande har tilsammen fået 1.867.500 millioner euro (næsten 14 millioner kroner) fra ECHO. I Darfur, hvor Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med norske Kirkens Nødhjelp, går pengene til det fortsatte arbejde med rent vand, sanitet og hygiejne for omkring 163.000 internt fordrevne og konfliktramte i lejre og landsbyer. I Bangladesh vil omkring 80.000 mennesker få hjælp til genopbygning og rent vand efter cyklonen ”Aila” i maj. I det nordvestlige Pakistan, hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter via Church World Service, vil 39.000 internt fordrevne og deres værtsfamilier få hjælp til blandt andet basal sundhedspleje.
Mennesker
på kanten af klimaet
Vidste du at... en dansker udleder halvt så meget CO2 som en amerikaner, men dobbelt så meget som en mexicaner og ti gange så meget som en inder
kilde www.unep.org
foto mike kollöffel
Enkerne
- stemmer fra Guatemala Udstillingen kan ses på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København, i perioden fra den 7. oktober-31. december. Bogen, som hører til udstillingen, kan også fungere som selvstændig fotobog og henvender sig til alle med inte resse for Guatemala og for demokrati og menneskerettigheder generelt. Den er på dansk/engelsk og spansk/engelsk og kan købes for 100 kr. på www.noedhjaelp.dk eller bestilles hos Folkekirkens Nødhjælp på telefon 3315 2800. Læs mere
www.arbejdermuseet.dk www.noedhjaelp.dk/guatemala
6/09 4
Mayakvindernes kamp
En stor fotoudstilling om mayakvindernes kamp i Guatemala for et retsopgør med de ansvarlige bag massakrer og mord åbner den 7. oktober på Arbejdermuseet i København. Styrke, savn og sorg er den gennemgående tråd i fotoudstillingen ”Enkerne – stemmer fra Guatemala”, som er en blanding af portræt- og reportagebilleder. ”De dødes knogler er urolige om natten. De forstyrrer ens søvn, og de kalder på en i drømme, så man vandrer hvileløst i natten i søgen efter de forsvundne. Knoglerne skal hvile, for at vi andre kan leve i fred.” Sådan siger Andrea Amperez Ciprian, en af de kvinder, der er portrætteret i udstillingen og i bogen, der er lavet til udstillingen. Bogen fortæller historien bag mayakvindernes kamp og det slidsomme arbejde, som retsantropologer og menneskerettighedsorganisationer udfører i Guatemala for at skabe fred og forsoning ef ter den 36 år lange og blodige borgerkrig, der blev afsluttet i 1996. Fotograf Mike Kollöffel har lavet fotoudstillingen og bogen Enkerne – stemmer fra Guatemala med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp og Danidas Oplysningsbevilling.
foto mikkel østergaard
Tegn et
gavebrev
...og spar penge foto anne mousten
I efterårets klimatid byder Vor Frue Plads i København på en stor fotoudstilling, der sætter fokus på sult og klimaforandringer i Uganda og Etiopien. Udstillingen viser, hvordan den ustabile regn i de to afrikanske lande fører til sult og daglig kamp for overlevelse for to hyrdefamilier, der lever af deres kvæg og lidt landbrug. Fotograf Mikkel Østergaard og journalist Malene Haakansson har lavet udstillingen med støtte fra EU’s kontor for humanitær bistand, ECHO, og Folkekirkens Nødhjælp. Dato 6. november-19. december Sted Vor Frue Plads, København K
Hvis du tegner et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender den kommende tids indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag.
annonce 85X253
For indtægter over 100.000 kroner kan du for eksempel fradrage op til 15 procent af din samlede indkomst pr. år. gavebrevet tegnes med et fast årligt beløb og løber i en tiårig periode.
Pølsepushere gav til geden Dagbladet Børsens ”Hotdog Challenge” fandt sted en varm augustdag på Gråbrødre Torv i København, og hotdog-konkurrencen havde deltagelse af nogle af Danmarks bedste kokke og pølsemænd. Målet var at kåre Danmarks bedste hotdog – og samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. Dagens mest populære hotdogs kom fra den økologiske pølsepusher i Holbæk og fra Munkebo Kro. Men vinderne blev en sprød pølse bestående af pighvar, jomfruhummer og kaviar kreeret af århusianske Wassim Hallal, mens Bo Jakob sen tog prisen for den mest kreative hotdog, og Michael Schulstad fik prisen for den traditionelle hotdog. Mange hundrede mennesker var mødt op i det gode vejr for at få en smagsprøve, og overskuddet på 34.171 kr. gik ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp Giv en ged-kampagne.
Kombinerer du gavebrevet med betalingsservice, vil alle indbetalinger fremover foregå automatisk via dit pengeinstitut.
Ja
, jeg vil gerne have yderligere information om tegning af et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp. NavN
adreSSe
PoSTNummer
by
Sendes i en lukket frankeret kuvert til Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K eller ring på telefon 33 15 28 00
5 6/09
ø L sningernes TEKST LENE EJG JARBØL FOTO MORTEN JUHL | KAI STEFAN NIELSEN
Så længe han kan handle, er han tryg. Mød Thorkild Høyer, der både er kendt forsvarsadvokat, sidder i styrelsen i Folkekirkens Nødhjælp og uddeler raslebøsser i Tårbæk.
6/09 6
”Hvad der kan ryste mig?” For første gang i interviewet stopper han op, Thorkild Høyer. Forsvarsadvokaten, der for alvor blev kendt under den store nordiske rockerkrig som mægler mellem Hells Angels og Bandidos i 1997. Som har været udsendt til både Vietnam, Guatemala og Kosovo. Og stiller op som arrangør af Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling i Tårbæk og formand for bestyrelsen i RCT (Rehabiliteringscenter for Torturofre). Bare for at nævne nogle af hans frivillige poster. Han sidder stille lidt. Tager sig til hagen. Øjnene bliver fjerne, som spoler han små film igennem på turbohastighed af oplevelser, han har haft hjemme og ude. Og siger så omsider:
magasinet/interview
mer Thorkild Høyer igen på prøve, da han skal forsøge at fortælle, hvad der driver ham som frivillig engageret i Folkekirkens Nødhjælp. Den historie får I, når vi blandt andet har været en tur i Nordjylland.
Godsejersøn fra Nordjylland Thorkild Høyer er født som mellemmand i en børneflok på fem. Heldigvis, som han siger. For faren var godsejer med to gårde i Dronninglund mellem Aalborg og Sæby, og ældste bror skulle overtage bedriften, selvom han i virkeligheden hellere ville noget helt andet. Moren bestyrede husholdningen, og hjemmet var på en og samme tid både et meget traditionelt velhavende borgerligt hjem med patriarken som inkarneret venstremand – og så et meget socialt bevidst sted, som Thorkild Høyer oplevede det. ”Folk skulle behandles ordentligt, mente mine forældre. De skulle have ordentlig mad og ordentlig bolig. Det var de holdninger, min mor og far havde. Og de har selvfølgelig præget mig.” Præcist hvorfra Thorkild Høyer fik idéen om at blive jurist, ved han ikke. Allerede som barn var han voldsomt interesseret i, hvad der skete ude i verden. Han ville ud at rejse og opleve noget. De behov delte han absolut ikke med forældrene, men i stedet rejste han ud med andre familiemedlemmer og senere med venner eller via studiet. Først måtte han dog gennemtrevle sit eget fædreland på kryds og tværs, insisterede forældrene på. Siden tog han hul på Skandinavien og udvidede så langsomt sin rejseradius.
Kommunistisk flirten
mand ”Det er sjovt, at du spørger mig om det. Men virkeligheden ryster mig sjældent ret meget. Det er meget værre for mig at gå ind og se en uhyggelig film. Der kan jeg virkelig blive rystet,” siger han og griner lidt. Efter endnu en tænkepause siger han: ”Jeg er nok meget handlingsorienteret og vældig stædig. Jeg giver ikke op. Jeg ser en situation, forholder mig til den og tænker så: Hvad er løsningen? Jeg har faktisk endnu ikke prøvet at være der, hvor jeg ikke kunne handle. Men jeg har læst mange beretninger om tsunamien i Asien i 2004. Og det ville nok være sådan et tidspunkt, hvor jeg havde følt mig rigtig magtesløs,” mener Thorkild Høyer. Senere i interviewet med Magasinet kom-
Som den første i familien gik han akademikervejen. Blev student i Nørresundby, læste jura i Århus og flyttede så til København i 1971. Det var en tid, hvor det var helt almindeligt at engagere sig i samfundet, og den unge Thorkild Høyer blev bl.a. formand for boligområdet i DSF, Danske Studerendes Fællesråd og på den måde involveret i slumstormerbevægelsen. En politisk aktivisme var nu vakt. ”Det var nok ikke lige den slags jurist, min mor havde forestillet sig, at jeg skulle være. Men hun har altid været en stærkt opbakkende person og aldrig undsagt mig,” lyder det fra Thorkild Høyer på spørgsmålet om, hvad godsejerfruen sagde til sin søns venstreorienterede aktiviteter. Thorkild Høyers helt store forbillede var landsretssagfører Carl Madsen: ”Fordi han var ikke bange for at kæmpe for individet og altid var involveret på borgernes side,” fortæller Thorkild Høyer. Carl Madsen var medlem af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Og som sit forbillede flirtede Høyer også med kommunismen om end i Kommunistisk Arbejderparti, KAP. Her havde han dog – med sine egne ord – den store ære at blive ekskluderet fra først i 80’erne. ”Jeg indtog et demokratisk standpunkt om, at mindretallet skulle have lov til at ytre sig. Og så var det ud,” griner Thorkild Høyer og lyder helt stolt ved mindet.
Blandt rockerne
Op gennem 80’erne fik han stille og roligt opbygget en praksis, hvor han efterhånden blev kendt som strafferets-advokaten, der var parat til at kæmpe for de svages retsstilling. En anden af forsvarsadvokatens kæpheste var – og er – kritik af det danske retssystems princip om at smide forbrydere bag lås og slå: Kan man ikke få mere ud af en proces med konfliktmægling, hvor ofrene kan få lov at udtrykke noget af deres vrede, og de dømte ikke kommer endnu mere forhærdede ud af fængslerne som dårligere mennesker? Mægling – ikke mellem ofre og forbrydere, men mellem forbrydere og forbrydere – blev pludselig aktuelt i 1997, hvor rockerkrigen rasede i Danmark. Hells Angels og Bandidos sloges om hashmarkedet og territorier, både
7 6/09
Vidste du, at …
FOTO KAI STEFAN NIELSEN
∆ flere mænd end kvinder arbejder frivilligt ∆ aldersgruppen 30-49-årige rummer flest frivillige i gennemsnit bruger 17 timer om måneden ∆ frivillige på det ulønnede arbejde ∆ de fleste frivillige er i kultur-, idræt- og fritidsområdet Kilde Center for frivilligt socialt arbejde
rockere og uskyldige mistede livet, og danskerne var efterhånden ved at være godt trætte af de to rivaliserende gruppers skyderier. En journalist på Jyllandsposten ringede til Thorkild Høyer og spurgte, om han ikke synes, det var en idé at forsøge at mægle mellem grupperne. Og om han ville påtage sig opgaven, hvis han blev spurgt. Thorkild Høyer svarede ja til begge dele, og da også rockergrupperne og politiet bed på idéen, havde Høyer fået sig et job. Bevares – et ulønnet et af slagsen, der både var hårdt og farligt. Men også et hverv, der gjorde ham kendt i den danske offentlighed. ”Det varede over et år, og jeg fik ikke nogen præmie for det. Mens det stod på, tænkte jeg da nogle gange, at jeg var meget udsat. Der var jo folk i begge grupper, der ville konflikten, og som måske havde en interesse i at sætte mægleren ud af spillet. Men da det var overstået, og grupperne havde indgået en fredsaftale, var jeg meget træt og meget lykkelig over, at det var lykkedes. Det er noget, jeg er stolt af at have opnået,” siger Thorkild Høyer.
Så meget om juraen, der – selvfølgelig – gennemsyrer forsvarsadvokatens liv. Men hvor kommer så det frivillige engagement i bl.a. Folkekirkens Nødhjælp fra? At det lige blev Folkekirkens Nødhjælp og ikke f.eks. Røde Kors, der fik glæde af Thorkild Høyer, er nok lidt af en tilfældighed, indrømmer han. I en længere periode boede han i Lejre ved Roskilde og tog toget ind til København om morgenen. Her stod Folkekirkens Nødhjælps daværende generalsekretær Christian Balslev Olesen også på trinbrættet og trippede, og de to faldt efterhånden i snak, for ”folk har jo en tendens til at stå det samme sted hver morgen.” ”Vi talte om, hvad der var på dagsordenen for Folkekirkens Nødhjælp. Jeg kunne rigtig godt lide Christian – senere fungerede han endda som præst til mit bryllup – og da jeg interesserer mig for det internationale, var det også naturligt for mig at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i Folkekirkens Nødhjælps styrelse,” siger Thorkild Høyer og fortsætter: ”Det ser jo ikke for godt ud derude, så der er brug for det.”
∆ Født i 1947 i Nordjylland ∆ Læste jura i Århus og flyttede herefter til København ∆ Advokatbestalling i 1976 – med speciale i strafferet ∆ 1997 Mægler i den store nordiske rockerkrig ∆ 1999 Direktør for det kirkelige genopbygningsarbejde i Kosovo efter borgerkrigen ∆ 2001 Leder af Danidas retslige reformprogram i Vietnam
BLÅ BOG
Mødet på togstationen
Desuden udsendt af Folkekirkens Nødhjælp flere gange bl.a. til Guatemala og valgobservatør for Kirkernes Verdensråd i Zimbabwe. Nu medlem af styrelsen i Folkekirkens Nødhjælp og formand for RCT’s bestyrelse – udover bl.a. hverv i den lokale tennis klub i Tårbæk og leder af sogneindsamlingen samme sted.
Frivilligt foreningsmenneske Thorkild Høyers arbejde for Folkekirkens Nødhjælp har været både af frivillig og professionel karakter. Men hvorfor gider advokaten f.eks. arrangere sogneindsamling i Tårbæk menighed – hvor han bor nu – og endda selv lægge hus til som base for indsamlerne. Samtidig med, at han også er engageret i bestyrelsen i tennisklubben og RCT og en hel masse andet. ”Det ligger vel nok naturligt for en dansk kultur. De fleste mennesker er jo medlem af en halv snes foreninger. Det er meget almindeligt,” siger han - men slipper ikke så let og må prøve med et nyt svar. ”Jeg kan ikke forestille mig at leve et liv, hvor jeg ikke har involveret mig i samfundsspørgsmål eller det, der ligger ud over min egen næsetip. Det ville være et forfærdeligt narcissistisk liv,” siger Thorkild Høyer. Senere samme aften efter interviewet ligger der en mail i mail-
6/09 8
boksen fra ham: ”Du spurgte flere gange, ”hvad motiverer dig dog - hvorfor gør du det?” Og jeg har tænkt lidt over mit svar. Jeg tror, det mest rigtige og samtidig også mest kortfattede svar er: Fordi jeg kan. Vi er i vores del af verden så privilegerede – har så mange muligheder i forhold til andre dele af verden. Og da livet for mig handler om at aflevere verden en smule bedre, end jeg modtog den, og jeg desuden har muligheden for at yde, måske ikke meget, men i hvert fald en smule, så må jeg stille op og gøre det, jeg kan.”
magasinet/genbrug
en på lampen Møbler, nips, tøj, duge, køkkengrej, ure, lamper, malerier, bøger – og også brugte byggematerialer. Du kan finde lidt af hvert til rigtigt gode priser i de 126 genbrugsbutikker, som 3.400 frivillige genbrugsmedarbejdere driver rundt omkring i landet. Du finder din lokale genbrugsbutik, åbningstider og listen over de butikker, der sælger/henter møbler på noedhjaelp.dk/genbrug
FOTO mike kollÖffel
Carl Mikkelsen iført lampe og godt humør er frivillig i genbrugsbutikken i Næstved, der som den eneste genbrugsbutik også har brugt byggemateriale.
9 6/09
tema/flittige frivillige
Hver tredje dansker knokler i timevis, månedsvis, årevis, uden at få en øre for det. Til gengæld får de anerkendelse, fællesskab, respekt, netværk, gode anbefalinger på CV’et – og overskud. Derfor bærer arbejdet lønnen i sig selv.
Knokle arbejde TEKST ANNE METTE FUTTRUp illustration Kit Halding
”Det ligger i DNA’et, at vi vil hjælpe hinanden. Venlighed er simpelthen medfødt og ganske formålstjenstligt for vores art. For vi er afhængige af hinanden.” Sådan siger sociolog, forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen. Hun slår fast, at denne medfødte fornemmelse for solidaritet er udgangspunktet for, at mange gerne arbejder gratis, gerne yder en indsats for at gøre en forskel for nogen. Her til lands udfører hver tredje borger frivilligt arbejde. Det gør for eksempel kvinden, der to eftermiddage om ugen træner turbodrengene i trampolinspring i byens gymnastikforening. Det gør manden, der er medlem af bestyrelsen i det lokale vandværk. Og det gør familien, der bager kager og passer tombola til spejdernes julemarked. Alle knokler de uden at få en øre for det.
Anerkendelse, ja tak! Til gengæld får de elskelige ord med på vejen, som det lyder i det iørefaldende slogan: Alle vil elske dig, til gengæld får du ingen løn. Sloganet, der er blevet brugt i flere kampagner for at hverve frivillige til foreninger rundt om i landet, rammer lige ind i de ulønnedes hjerter. For mens de er helt med på ikke at få kontanter for anstrengelserne, er de slet ikke uinteresserede i andre former for modydelser, fortæller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der er stifter af og direktør i forskningsvirksomheden Fremforsk i Århus. Gennem en lang række interviewundersøgelser kender han til danskernes tankegang. ”Man bør ikke se bort fra vigtigheden af belønning, når man taler om arbejde uden løn. For det er sjældent ren altruisme, der driver frivillige. De fleste drives af den betaling, de får i form af glæde over at være noget for andre, anerkendelse og en vis position – en vis status. Det er ganske enkelt en bedre følelse at være den, der giver, end den der får.” Nøjagtig samme følelse bragte tidligere tiders frivillige til arbejdet, forklarer fremtidsforskeren og tager en kort afstikker tilbage til fortiden. ”Hattedamerne var formodentlig de første, der gjorde et stykke frivilligt ar-
6/09 10
bejde på den måde, som vi kender det i dag. Hattedamer var det rige borgerskabs fruer, som havde masser af tid til at sy og brodere håndarbejder, der kunne sælges på basaren til fordel for de fattige. Kvinderne, der levede af deres mænds penge, fik så til gengæld både social respekt, position og magt,” fortæller Jesper Bo Jensen og peger på, at frivillige også i dag i nogle tilfælde opnår en særlig VIP-status (very important person, red). ”For eksempel har ulønnede hjælpere på musikfestivaler ofte adgang til goder, som de almindelige festivaldeltagere ikke har. De frivillige har deres helt eget område på pladsen, får mad serveret, som frivillig-kolleger tilbereder og kan bruge bad og toilet, som de kun deler med andre frivillige,” siger han.
De travleste finder mening I modsætning til hattedamernes uanede mængder af fritid er nutidens typiske frivillige de grupper, der egentlig slet ikke har mere tid til rådighed. Frivillige er mennesker, der i forvejen er aktive. De har arbejde, hjemmeboende børn og fritidsinteresser, viser statistikkerne. Og så har de personligt overskud til at lede efter frivilligt arbejde, der giver personlig mening. Det forklarer Emilia van Hauen, der netop har
tema/3 skarpe
Connie Yilmaz Jantzen National chef | Folkekirkens Nødhjælp
De kompetente frivillige tekst ANNE METTE FUTTRUP
uden løn udgivet bogen ”Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber” (Akademisk Forlag, 2009). Her pointerer hun, at vi efter mange år som ”identitetsjunkier” nu ikke længere kun magter at beskæftige os med vores egen udvikling. ”For mere end tre årtier siden var identitet ikke noget almindelige mennesker forholdt sig til. Man spurgte bare sig selv: Hvad skal jeg? Sidst i 1970’erne tog vi hul på 30 år med et langt ensidigt fokus på: Hvem er jeg?,” forklarer hun. ”Nu er vi nået frem til: Hvorfor er jeg? Og dét spørgsmål kan vi finde svar på, når vi laver frivilligt arbejde i en organisation eller en forening, som har samme holdning som os selv. Det er jo ikke lige meget, om man arbejder for House of Prince eller for Lego. Man vælger en ramme og en ideologi, som man identificerer sig med,” siger sociologen.
Selvrealisering er stadig en medspiller Men også hun erkender, at frivillige arbejder frivilligt for at få noget mere end bare mening. Vi vil gerne gøre en forskel, og vi vil gerne udvikle os samtidig, forklarer hun. For mens selvrealisering før i tiden ikke var noget, man talte om, er begreber som coaching, terapi og selvudvikling i dag en helt almindelig og integreret del af moderne menneskers liv. ”I dag har vi forstået, at vi godt kan udvikle os – sammen. Det er blevet klart for os, at tiden er løbet fra en egoistisk enøjet målsætning på bekostning af andre. Vi betragter os selv som stærke individualister, der vil være med til at skabe kreative fællesskaber og projekter sammen med andre, uanset om det er som træner i en idrætsforening eller medlem af en gruppe, som laver klima-events,” siger hun.
Mens de fleste frivillige tidligere på tog sig opgaver, der var defineret på forhånd, vil mange i dag gerne have opgaver, som de selv er med til at ud vikle, og som matcher deres person lige talenter. Sådan er det også i Fol kekirkens Nødhjælp. Her svarer natio nal chef Connie Yilmaz Jantzen på tre skarpe om frivillige. Hvad er en kompetent frivillig? Definitionen af en kompetent frivillig kan hurtigt få det til at lyde, som om alle andre er inkompetente. Det er bestemt ikke tilfældet. Men en kompetent frivillig er en person, der lægger vægt på at bruge sin viden og sine erfaringer på relevant frivilligt arbejde. Det kan være en kommunikationsstuderende, der er med til at udvikle en kampagne. Eller en pensionist, der stiller sin livs- og arbejdserfaring til rådighed for en gruppe. I forhold til tidligere er kompetencer i dag en vigtig del af indgangen til at lave frivilligt arbejde. Stiller du krav til de frivillige? Ja, og det skal man, ligesom de frivillige stiller krav til os. Alle sunde relationer mellem mennesker bygger på klare forventninger til hinanden. Når jeg ved, hvad du har tænkt at bidrage med, og du ved, hvad jeg vil, kan vi regne med hinanden. Det kræver, at vi som organisation bliver helt klar på, hvad den frivillige indsats skal bidrage med. Som frivillig i fisk [genbrugsbutik med redesign, red.] skal man eksempelvis indgå en kontrakt om faste månedlige vagter og mødepligt til frivilligmøder. Foruden krav mellem organisation og frivillig stiller de frivillige også krav til hinanden for at få grupper og fællesskaber til at fungere. Det sker en gang imellem, at vi må bede en frivillig forlade os, fordi han eller hun er alt for dominerende og obstruerer fællesskabet. At sige farvel til en frivillig kan være det eneste rigtige for at føre fællesskabet og arbejdet videre. Hvilke frivillige har Folkekirkens Nødhjælp brug for? Vi har mange frivillige, som bruger deres fag og erfa ringer i arbejdet. Men vi har fortsat også meget brug for generalister, der vil være med til at løse forskelligartede opgaver f.eks. i vores genbrugsarbejde.
11 6/09
10
”At være frivillige er altså stadig en del af vores selvrealiseringsprojekter. Men det er ikke nok bare at donere tid og være fyld i andres projekter. Vi vil donere kompetencer, vi vil inddrage os selv og realisere vores egne mål og ideer.”
sjove job uden løn 1
Bliv frivillig i ungdomsnetværket
Lav events og kampagner for verdens fattigste
Bliv frivillig i seniornetværket 2 Oplys om og saml penge ind til vores arbejde
Signalværdier i stor og mindre grad
Bliv frivillig i udlandet (volontør) 3 Rejs ud, gør en forskel og kom hjem som fortæller Bliv frivillig i fisk 4 Lav modeshows, musikevents, redesign – og sælg økokaffe
Bliv frivillig i Rent Vand Koster 6 Vær med til at sikre rent vand til verdens fattigste Bliv frivillig i Vi Cykler mod Sult 7 Arranger et sponsorcykelløb i din by Bliv frivillig pantsamler 8 Tag 3 vagter og få armbånd til Roskilde Festival Bliv frivillig indsamler eller indsamlingsleder 9 Vær med til den årlige sogneindsamling i marts Bliv frivillig i genbrugsbutik 10 Få søde kolleger og hyggeligt samvær
Meld dig som frivillig på noedhjaelp.dk
Bliv klimafrivillig 5 Skej ud med events, happenings og underskriftsindsamling
For unge mennesker, der er ude efter noget godt at skrive på CV’et, er frivilligt arbejde super oplagt, fortæller Emilia van Hauen. ”Det viser, at du bruger dig selv. At du engagerer dig i din omverden. Skulle jeg ansætte en assistent og stod med flere egnede ansøgere, ville jeg da vælge en, der havde arbejdet frivilligt,” siger Emilie van Hauen. Men ikke alle typer af frivilligt arbejde sender det samme signal. ”Det rigtigt hippe lige nu er at bruge alle sine tre ugers sommerferie på f.eks. at arbejde i en flygtningelejr i Afrika eller på et børnehjem i Asien. Helt så glamourøst er det ikke at stå bag disken i en genbrugsbutik. At være indsamler til fordel for Afrikas børn eller kræftforskning er lidt en kategori for sig. For 10-15 år siden spurgte folk: ”Ej, gider du virkelig det?”, når en i omgangskredsen ville samle ind for en organisation en søndag. I dag og i fremtiden vil det oftere lyde: ”Hva’, skal du ikke samle ind? Skal dine børn ikke lære noget om social ansvarlighed?”
BLiV a klimLLig i V i r f
ens giV Verd mme i e en sTe T s ne ig T T A f dLinger n A h r o KLimAf
Til december mødes verdens ledere i København for at nå frem til en ny international klimaaftale – en aftale der har stor betydning for verdens fattigste, som allerede nu lever med konsekvenserne af klimaforandringerne. Vær med til at minde politikerne om vores ansvar overfor verdens fattigste. Bliv del af en international og national kampagne for en fair klimaaftale. Alle bidrag hjælper – fra lokale underskriftsindsamlinger til store events. Læs mere om KAmpAgnen CounTdown To CopenhAgen og muLighederne for AT deLTAge på
www.noedhjaelp.dk eLLer KonTAKT griTT hoLm hedehus
ghh@dca.dk
6/09 12
tema/flittige frivillige
FOTO MORTEN LASSKOGEN TEKST MARIANNE LEMVIG
1
fem FLITTIGE FRIVILLIGE 4.650 frivillige lægger liv, sjæl og fritid i Folkekirkens Nødhjælp. Fem af dem begrunder her, hvorfor de gør det
13 6/09
2
1 JEG ER FRIVILLIG, FORDI jeg ikke kan lade være Mikael Andersen 50 år, Munkebo, frivillig indsamlingsleder ved Vi cykler mod sult og sogneindsamling 2 JEG ER FRIVILLIG, FORDI vi alle skal være lige. Magnus Søgaard 12 år, Benløse, frivillig indsamler ved sogneindsamling 3 JEG ER FRIVILLIG, FORDI det gør mig rig på både oplevelser, udfordringer, muligheder og netværk. Anja Anna Nielsen 37 år, København, frivillig i fisk 4 JEG ER FRIVILLIG FORDI jeg gerne vil være med til at hjælpe folk i nød, ligesom jeg selv blev hjulpet som barn under anden verdenskrig, da jeg kom til Danmark fra Finland på grund af sult. Ritva Andersen 71 år, Kolding, genbrugsfrivillig 5 JEG ER FRIVILLIG, FORDI jeg lever i en absurd individualistisk ungdomskultur, der ellers kan gøre mig helt magtesløs. Iben Ellersgaard 20 år, Valby, frivillig pantsamler på Roskilde Festival, klimafrivillig og tidl. volontør
3
4
6/09 14
tema/flittige frivillige
5
15 6/09
netbutikken Køb t-shirten på noedhjaelp.dk/netbutik eller i Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K ÅbeNt
mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15
annonce 173X253
God stil
Køb en klima T-shirt
Der står økologisk bomuld i nakken på Klaus Samsøes klimavenlige t-shirts, som sælges til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
T-shirten er certificeret med Fair Trade- og Svanemærket og kan købes i både herre-, dame- og børnestørrelser.
Pris: 300 kroner
6/09 16
magasinet/klumme
foto mikkel østergaard
Vi giver med den ene hånd… Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
I maj var jeg i Uganda sammen med en af regeringens ministre for bl.a. at åbne en fotoudstilling, der viser, hvordan klima forandringer påvirker dagligdagen for familien Lokoki fra Karamoja. Udstillingen, som vises i både Uganda, Etiopien og i Danmark, beskriver, hvordan den ustabile regn fører til sult og daglig kamp for overlevelse for den lille familie, der lever af deres kvæg og lidt landbrug. Også i et fattigt land som Uganda vil klimakrisen kræve en forstærket indsats i de kommende år. På min rejse mødte jeg også pigen Esther, som mange tv-seere vil huske fra DR’s Danmarksindsamling i januar: Esther, hendes søskende og far sidder uden for hytten, da Esther pludseligt kaster op. Det gjorde et stærkt indtryk på mig og mange andre tv-seere. Jeg lovede i tv-udsendelsen, at vi ville få Esther undersøgt. Hun var heldigvis ikke alvorlig syg, men hendes dårlige tilstand skyldtes fattigdom; mangel på ordentlig mad, vand og lægehjælp. Esther og hendes familie er en del at Folkekirkens Nødhjælps genhusningsprojekt, hvor vi hjælper internt fordrevne tilbage til deres jord, hjælper dem i gang med dyrkningen og husbyggeri. Da jeg besøgte Esther i maj var hun allerede blevet hjulpet tilbage og boede midlertidig hos bedstemoren. Besøget i Uganda sætter tanker i gang; hvor livet dog er sårbart – men hvor skal der egentlig lidt til at hjælpe en familie til en ny begyndelse.
Den fremtidige klimaindsats vil blive taget fra u-landsbistanden og dermed fra fattigdomsbekæmpelsen
Hjemme igen kan jeg så konstatere, at det nye finanslovsforslag slår fast, at den fremtidige klimaindsats vil blive taget fra u-landsbistanden – og dermed fra fattigdomsbekæmpelsen. Fattigdomsbekæmpelse og klimaindsats hænger sammen. Men hvis der ikke sættes ekstra penge af til den forstærkede klimaindsats, betyder det jo, at det bliver de fattigste selv, som må betale for skaderne, som vi har forvoldt gennem massive udledninger af drivhusgasser. Det kan ikke passe, at vi giver med den ene hånd, og så tager med den anden. Vi rige lande må stå ved vores ansvar for klimaforandringerne og betale ekstra for de skader, som klimaforandringerne medfører for de fattige lande. Alt andet er uanstændigt.
17 6/09
magasinet/minerydning
Et langsommeligt, farligt men nødvendigt arbejde De ligger som anonyme forvarsler om menneskelig ulykke, lemlæstelse og død; under mangotræerne i Angolas røde jord, mellem citrustræerne i det sydlige Libanon og i den congolesiske bondes mark. Millioner af landminer, klyngebomber og ueksploderet ammunition er efterladt i kølvandet på krige og konflikter. TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN FOTO MineWolf Systems AG, mike kollöffel
6/09 18
Ti år efter at den internationale traktat, der forbyder anti-personel landminer – den såkaldte Ottawa-traktat – trådte i kraft, kan Folkekirkens Nødhjælps humanitære minerydningsarbejde gøre foreløbig status. Gennem de seneste ti år er det lykkedes Folkekirkens Nødhjælps minerydningsteams at rydde og frigive 70 millioner kvadratmeter for miner, klyngebomber og ueksploderet ammunition i 12 lande. Det svarer til et område på størrelse med 8750 fodboldbaner. I forbindelse med minerydningsprogrammerne har omkring to millioner lokale indbyggere, internt fordrevne eller tilbagevendende flygtninge desuden fået undervisning i faren ved miner og ueksploderet ammunition. Folkekirkens Nødhjælp har i dag 567 ansatte i minerydningsprogrammer i Sudan, Angola, Libanon, DR Congo og Albanien. ”Selv om man kan have den her fornemmelse af, at der er lang vej igen i forhold til en minefri verden, så er der lys for enden af tunnelen. For eksempel i det nordlige Albanien, hvor vi har arbejdet med minerydning siden 2002 og har fjernet over 11.000 miner og ueksploderet ammunition. I år kan vi endeligt erklære Albanien for minefrit område.” Sådan siger Sam Christensen, der er operativ chef for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogrammer og har været med i de ti år, som Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med humanitær minerydning (HMA).
WADS er en stor me taldetektor monteret på et køretøj, der kombineret med DGPS-teknologi og et avanceret computerprogram kan afsøge og lokalisere landminer. Desuden har Folkekirkens Nødhjælp standardi seret sikkerhedsprocedurer og undervisning af mineryddere. Det er med til at give en lav ulykkesstatistik. Udover en ulykke i august i Angola, hvor en mine rydder fik beskadiget sin ene hånd, er det fire år siden, at en minerydder er kommet til skade med en mine. ”Vores kursusaktiviteter i landene og herhjemme, hvor vi afholder kurser hvert år på Skive kaserne for vores lokale mineryddere, betyder, at vi både har højnet vores tekniske niveau, og at vi kan fastholde en del af de meget dygtige folk, som vi bl.a. uddannede i Kosovo,” siger Sam Christensen.
Større sikkerhed og nye metoder
Fokus flytter sig
Minerydning er et både langsommeligt og farligt arbejde. Mange steder foregår det manuelt ved, at minerydderne kvadratmeter for kvadratmeter afsøger jorden for miner. Men Folkekirkens Nødhjælp har igennem årene udviklet og effektiviseret arbejdet. ”Vi har målrettet arbejdet med at udvikle nye metoder. For eksempel de nye WADS, der – i de områder hvor systemet kan bruges – rydder meget hurtigere end ved hjælp af de gammelkendte metoder,” forklarer Sam Christensen.
Til trods for både øget effektivitet og sikkerhed i minerydningsarbejdet er det blevet sværere at skaffe pengene hertil. Donorernes fokus flytter sig både i takt med globale og nationale sikkerheds- og udviklingspolitiske strømninger og i takt med mediernes fokus. Sam Christensen nævner Albanien som eksem-
En verden uden miner Folkekirkens Nødhjælp er med i International Campaign to Ban Landmines (ICBL). I samarbejde med Dansk Røde Kors lykkedes det via en kampagne i 2008 at få Danmark til at støtte en international traktat, der forbyder klyngebomber. Folkekirkens Nødhjælp deltager i den internationale konference ”En verden uden miner” i byen Cartagena i Colombia den 30.nov.-4.dec., som gør status ti år efter Ottawakonventionens ikrafttræden. Læs mere på www.ICBL.org og www.cartagenasummit.org
Støt det humanitære mine rydningsarbejde, brug girokortet på bagsiden
pel: ”Det mærkelige var, at mens alle var interesseret i at støtte genopbyg nings- og minerydningsarbejdet i Kosovo, så var det hulens svært at skaffe penge fra officielle donorer som Danida og FN til mine rydningsarbejdet i Albanien, som trods alt er et af de mest ludfattige lande i Europa.” ”Vi fik stampet langt de fleste penge op fra internationale donorer og fra danskerne, som blandt andet via ”Lars og Lone rydder Albanien”kampagnen i 2003 var med til at støtte vores minerydningsarbejde i Albanien med to millioner kr.”
Millioner af klyngebomber Alene i det sydlige Libanon menes det, at israelsk militær kastede omkring fire millioner klyngebomber under den 34 dage lange krig i sommeren 2006 mellem Hizbollah og Israel. Folkekirkens Nødhjælp har siden 2007 haft mine rydningsspecialister fra bl.a. Kosovo i det sydlige Libanon, hvor klyngebomber ligger spredt over store områder og hindrer beboerne i at bebo deres huse og dyrke deres landbrugsjord. Men selv om Folkekirkens Nødhjælps rydnings hold i det sydlige Libanon arbejder hurtigt og effektivt, så er det vanskeligt at skaffe ressourcerne til arbejdet. ”Folkekirkens Nødhjælp har været nødt til at
skære ned fra fem rydningshold til to. Det er uvist, om de to hold næste år kan fortsætte klyngebombe-rydningen i Libanon i samme omfang som i år,” siger Eva Veble, leder af HMA i Folkekirkens Nødhjælp. Hun håber dog, at de lande og donorer, som deltager i den internationale konference ”En verden uden miner” i november i Colombia, vil følge deres løfter op med kontant støtte til det fortsatte minerydningsarbejde i verden.
Mineret jord i ressourcerige Angola I et land som Angola blev millioner af miner lagt ud under den 27 år lange borgerkrig mellem MPLA og UNITA. Efter fredsaftalen blev indgået i 2002, ligger der fortsat flere millioner miner og lurer i jorden. Ifølge FN er mindst 70.000 angolanere blevet lemlæstet af miner. ”Vi rydder dem, så hurtigt vi kan. Men Angola er et land, der er rig på ressourcer som olie og diamanter, og derfor kan det være svært også at skaffe penge til minerydningsarbejdet her,” siger Sam Christensen. En undtagelse er den gave, som A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret i form af 5,5 millioner kroner til indkøb af en minerydningsmaskine, en såkaldt “Minewolf”. Den skal i første omgang operere i Angola. En Minewolf pisker jorden op foran sig og får minerne til at eksplodere, hvilket hjælper de manuelle mineryddere med at identificere minefelterne. Derved spares tid, og det kan øge effektiviteten af minerydningen visse steder med flere hundrede procent. Når ”Mineulven” er færdig i Angola, kan den sættes ind til minerydning andre steder i verden. ”Vi kan jo blive færdige med minerydningen, hvis vi får de rigtige ressourcer. Fire – måske fem år mere i Moxico-provinsen, som trods alt er fem gange større end Danmark – og vi vil være kommet meget, meget langt med at sikre børnenes opvækst, landmændenes jord, og de veje, som skal bane vejen for kommunikation mellem lokalsamfundene. Vi kan gøre det,” siger en forhåb ningsfuld Sam Christensen.
19 6/09
maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne En filmredaktør, en Mellemøstkorrespondent og en informationsmed arbejder uddeler anmelderfisk til den israelske film ”Citronlunden”, der udspilles på grænsen mellem Vestbredden og Israel. Filmen handler om den enlige palæstinensiske kvinde Salma Zidane, som passer og plejer sin citronlund, da selveste den israelske for svarsminister flytter ind på nabogrunden, og så sker der ting og sager.
Hold øje med din lokale biograf for spilledatoer eller køb filmen på DVD på www.moviezoo.dk
Ebbe Iversen Filmredaktør på Berlingske Tidende
6/09 20
Steffen Jensen tv2’s korrespondent i Mellemøsten
David mod Goliat
Retten til Mellemøstens citroner
Hollywood vil ofte bilde os ind, at det er nemt at se forskel på helte og skurke – på godt og ondt – men vi ved jo meget vel, at så enkelt er det ikke i virkeligheden. Især ikke i så kompliceret en situation som den i Mellemøsten. Den israelske instruktør Eran Riklis ved det også og demonstrerer meget sympatisk et nuanceret syn på verden i sin film Citronlunden om den palæstinensiske enke Salma Zidane, hvis fredelige citronplantage på grænsen mellem Vestbredden og selve Israel pludselig er en farezone, da den israelske forsvarsminister bliver hendes genbo. Nu skal plantagen lukkes af sikkerhedshensyn, men det vil den stilfærdigt værdige Salma ikke uden videre finde sig i, så hun anlægger med hjælp fra en ung palæstinensisk advokat sag og får den ført helt op til Israels højesteret. Det siger næsten sig selv, at i den situation er Salma en heroisk David over for en magtfuld Goliath, men Eran Riklis lægger vægt på at dele sol og vind lige mellem En underholdende, smukt hujøder og palæstinensere, og manistisk film præget af stof han undgår at gøre konfliktil konstruktiv eftertanke ten teoretisk ved også at Ebbe Iversen lade forsvarsministerens forsømte kone blive en hovedperson, så det politiske og det private spiller sammen. Citronlunden fungerer fint som let fattelig illustration af, hvor absurde udslag den mellemøstlige paranoia giver sig, og hvor nemt det undertiden ville være at løse uoverensstemmelserne mellem de to parter. Det gør ikke Eran Riklis’ værk til banebrydende filmkunst, men den er en underholdende, smukt humanistisk film præget af stof til konstruktiv eftertanke.
Historien er så smuk, som den er enkel. Hele Israel-Palæstinakonflikten er kogt ned til en nabostrid mellem palæstinensiske Salma Zidane, en fattig, stille enke og hendes nye nabo, den israelske forsvarsminister, som flytter ind med sin kone og tilhørende sikkerhedsvagter. Naturligvis er der ikke bare tale om en personlig strid mellem to familier et tilfældigt sted i Mellemøsten. Filmen er – om end smukt underspillet – en klar kommentar til konflikten. Men modsat så mange andre film, der bruger Mellemøsten som bagtæppe for sin fortælling, forsøger Citronlunden at være mere nuanceret og bæres oppe af en klar humanistisk grundholdning. Men opgaven er formentlig umulig. Man kan ikke koge en så kompliceret konflikt ned til så lidt. Palæstinensiske Salma har med sine citrontræer dybere og mere ægte rødder i den fædrene jord, end den tilflyttende israelske forsvarsminister har. Den svage palæstinensiske kvinde får også automatisk retten på sin side i filmen, mens hendes magtfulde israelske nabo med sin regeringspost og indflydelsesrige venner lige så automatisk bliver portrætteret som uærlig og uden adkomst til nogen ret. Fortælleteknisk er det altid nemmest at følge even tyrernes historieopbygning med en ond og magtfuld dronningestedmor over for en svag men ærlig fårehyrde, der lever af jorden. Men i virkelighedens verden har man ikke nødvendigvis uret, fordi man har magten, og man er heller ikke født til at have ret, blot fordi man er svag. Citronlunden er en smuk og fin beskrivelse af en håndfuld skæbner, fanget i en umulig altopslugende konflikt, og som sådan virkelig anbefalelsesværdig. Et præcist, dækkende og balanceret billede på virkelighedens konflikt i Mellemøsten er den ikke. Men det bør man heller ikke forvente af en enkelt biograffilm.
Jooks har sagT Ja Til aT få klima uNder hudeN
Jutta Weinkouff
Informationsmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp
Hverdagens små katastrofer Har nogen mere ret til et sikkert hjem end andre? Og har nogle menneskers rettigheder forrang frem for andres? Det diskuterer den israelske instruktør Eran Riklis i sin lavmælte, smukke og modige film Citronlunden. Eran Riklis har skabt en film om en af de store anstødssten i konflikten mellem israelere og palæstinensere – og en af hovedårsagerne til, at Folkekirkens Nødhjælp fastholder arbejdet med fattigdom og menneskerettigheder i de palæstinensiske områder: Den israelske bosættelsespolitik. Riklis sætter spot på, hvad der sker, når nogens ret til en sikker bolig bliver vigtigere end andres ret til et eksistensgrundlag - når nogens ret til sikkerhed bliver vigtigere end andres ret til frihed. Filmen viser, hvordan bosættelserne, de tilhørende sikkerhedszoner, hovedveje kun for israelere og hundredvis af israelske checkpoints forhindrer palæstinensere i at passe deres jord, i at færdes frit – ja, selv i at møde op for Højesteret for at føre sin sag – og det på trods af, at alle tilladelser er i orden. Han gør det lavmælt, sobert og upartisk. Ingen af parterne udråbes som skurk, og vi møder gode og brutale mennesker på begge sider. Samtidig fortæller Riklis historien om at være enlig kvinde i det patriarkalske, palæstinensiske samfund. Enken svigtes dobbelt af sine egne; ingen kommer hende til hjælp, og samtidig nægter de hende retten til at modtage den israelske kompensation for ødelæggelsen af hendes citronlund.
Tør du sige NeJ? Klik ind på
countdowntocopenhagen.dk og skriv under for en fair klimaaftale
21 6/09
foto morten lasskogen
magasinet/kalender
oktober/09 2/10
Love and Eviction
Aftenåbent i butik fisk, Skt. Peder Stræde 1, København. Musik og billeder af bl.a Karl Bille
2/10
Ungdomsnetværksmøder i landet
Kl. 15.00, Nødhjælpsbar og pantsamlerfest i Studenter huset, Nordhavnsgade 1, Århus
Kl. 17.00, Nørregade 15, København Kl. 17.00, Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00, Skt. Knuds Kirkestræde 11, Odense Kl. 18.00, Klostertorv 6. 3 sal, Århus
9/10
31/10
Midnatsåben i butik fisk, Skt. Peder Stræde 1, København, musik og underholdning Klimatelt på Klostertorv i Århus, konkurrence, udstilling og musik. Læs mere på noedhjaelp.dk
Heldagsmøde for ungdomsfrivillige fra hele landet, Folke kirkens Nødhjælp, Nørregade 15, København. Planlægning af events til COP15
Pantsamlerfest
Kulturnatten i København og Århus
FOTO ole hansen
siden sidst
Århus i klimakamp
”Føj, hvor var de nødhjælpskiks dog tørre, og brrr, hvor var det koldt at overnatte i flygtningelejren.” En gruppe seje unge fik at mærke på egen krop, hvordan det er at være klimaflygtning, da Folkekirkens Nødhjælps ungdomsnetværk den 30./31. august markerede de 100 dage til COP15 – klimatopmødet i København i december. Efter opvarmning på Diakonhøjskolen i Århus med paneldebat og klimaworkshops og logi i en vaskeægte klimaflygtningelejr var de unge rustet til at gå ud blandt festugedeltagerne i Århus og hverve underskrifter til klimakampagnen Countdown to Co2penhagen. Med slogans som ”I dag er det helt gratis at være med til at redde verden fra klimaforandringerne”, fik ca. 35 unge samlet 1.458 århusianske autografer på en formiddag. Målet er at få i alt 20.000 underskrifter fra hele landet i hus. De skal overrækkes til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med krav om, at han kæmper for en fair klimaaftale for verdens fattigste, når verdens statsledere mødes til COP15 i København. 21-årige lærerstuderende Mathilde fra Århus var med til at arrangere eventen. Hun har tidligere været volontør i Zambia. ”Vores hovedformål med eventen var at få oplyst nogle flere folk i Århus om klimakampen og få en masse underskrifter. Det er virkelig imponerende, som de frivillige bare har givet den gas og fået en hel masse til at skrive under”, siger Mathilde. Skriv under for en fair klimaaftale på www.countdowntocopenhagen.dk
6/09 22
28/10
Ungdomsfrivillige og klimatopmødet
Krise i Honduras
Honduras er efter statskuppet den 28. juni mod den demokratisk valgte præsident Zelaya kastet ud i en dyb politisk krise, som også berører Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisationer, der oplever chikane og forfølgelse af militær og politi. Krisen ventes at blive forstærket af det valg, som den selvbestaltede regering har udskrevet den 29. november. Folkekirkens Nødhjælp har styrket sin indsats omkring menneskerettigheder og demokrati i Honduras og i Danmark dannet et netværk sammen med ni andre organisationer, som arbejder i Honduras. Netværket har opfordret den danske regering til, at Danmark aktivt arbejder for i både EU og andre internationale sammenhænge, at demokrati og retsstat genindføres i Honduras. EU har valgt ikke at genoptage forhandlinger med Honduras om en associeringsaftale og anerkender heller ikke det forestående valg i Honduras. Læs mere på u-landsnyt.dk og noedhjaelp.dk/honduras
Israelske soldater bryder tavsheden
”Billederne viser uhyrligheder, jeg har været med til at begå. De viser historien om besættelsen. Sådan ser den ud.” Det fortalte den israelske veteran Yehuda Shaul, da han guidede omkring 100 fremmødte rundt i Øksnehallen i København, hvor Folkekirkens Nødhjælp havde indbudt til et fyraftensmøde til ”Breaking the Silence”; en udstilling med israelske veteraners fotos og vidnesbyrd fra tjenestetiden på den besatte Vestbred og i Gaza-striben.
Dåserekord fra Skanderborg
Næsten 200 frivillige pantsamlere slog rekorden med 300.000 indsamlede øl- og sodavandsdåser på Skanderborg Festival til en værdi af 187.679,50 kr. Sidste år blev der samlet ind for 130.000 kroner. Udover dåser samlede de frivillige plastikkrus, shot-reagensglas, drinks-spande, ølkander, glas, batterier og flasker. Det hele afsættes til genbrug eller omsættes i pantpenge. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
foto: didde elnif
november/09 4/11
19/11
Gymnasie- og HF-elever samler ind til uddannelsesprojekt i Zimbabwe. Læs mere på www.od.dk
Butik fisk, redesignkonkurrence på Karrierebar, Flæsketorvet 57-67, København. Læs mere på www.noedhjaelp.dk/fisk
Operation Dagsværk
Modeshow og redesign
6/11-19/12
25/11
Mennesker på kanten af klimaet
Ungdomsnetværksmøder i landet
Fotoudstilling fra Uganda og Etiopien på Vor Frue Plads, København
Kl. 8.10 - 13.00, Vor Frelser Kirke, Jernbanegade 26, Vejle
Kl. 17.00, Nørregade 15, København Kl. 17.00, Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00, Skt. Knuds Kirkestræde 11, Odense Kl. 18.00, Klostertorv 6. 3 sal, Århus
12/11
26/10
Gå ind på www.givenged.dk og køb løs i det nytterige gavekatalog
Kl. 10.30 - 17.00, Odense. Kontakt: mmu@dca.dk
Fanget i voldelige ægteskaber
Stram lov i Zambia
10-12/11
Slutsultnu i Vejle
Geden er i luften!
Møde for alle seniornetværk
Vold mod kvinder i hjemmet er et udbredt problem i Cambodja. Men måden voldssagerne løses på, er også et problem. Det er ofte de lokale autoriteter, der agerer dommere, og deres beslutninger træffes typisk på baggrund af kulturelle forestillinger frem for en objektiv vurdering af kvindens velfærd og retssikkerhed. Det fremgår af ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælp; ”Out of Court resolutions of Violence against women”. Kan downloades gratis på www.noedhjaelp.dk/cambodja
En række af Folkekirkens Nødhjælps partnere i Zambia frygter, at en ny lov om private organisationer (NGO’er) kan bruges til at lukke munden på nogle af de mest kritiske civilsamfundsaktører i Zambia. Loven blev hastet igennem parlamentet i august, uden at de berørte organisationer fik en chance for at udtale sig og påvirke indholdet af loven. NGO’erne mener, at loven er i strid med forfatningens garantier om ytrings- og forsamlingsfrihed. Læs mere på www.noedhjaelp.dk/zambia
3 7
verden rundt på noedhjaelp.dk
8
4 12
2 5
6 1
13
10
9 11
4.650 tager ikke fejl
Har du lyst til anerkendelse, fællesskab, respekt, netværk, gode anbefalinger på CV’et – og overskud? Så donér din tid til Folkekirkens Nødhjælp. 4.650 frivillige gør det allerede. bliv frivillig på
noedhjaelp.dk/frivillig
bidrag 6 09 Forlang en retfærdig klimaaftale
Læg pres på værterne ved klimatopmødet i december og giv verden en retfærdig klimaaftale skriv under på
countdowntocopenhagen.dk
Støt minerydning
Hjælp os med at fjerne krigens lemlæstende affald
brug girokortet afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
GIRO INDBETALING 8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
Modtager
Indbetaler
Øre
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
110910
Kroner
.
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
KVITTERING
Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
4030S (09-09) DB 485-26754
.
.
Øre
,