Magasinet nr. 3 2012 by Folkekirkens Nødhjælp

Roskilde Festival Fri adgang for frivillige 4

En særlig aura Karismatisk kvinde i Sudan 17

Kontanter for arbejde

Handlemuligheder til tørkeramte 20

juni Folkekirkens Nødhjælp nr. 4 2012 Maj 2009 Folkekirkens Nødhjælp

støt

folke arbe kirkens n jde m ødhj tige m ed at giv ælps ed odsta ndsk e fatraft

vi skal handle - før katastrofen rammer

magasinet

Redaktion

Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Marianne Lemvig, Ane Feierskov Knudsen, Tobias Moe, Jill, Zimsen, Eric Johnson, Eva Pineda Hansen Redaktionen af Magasinet nr. 3 blev afsluttet den 29. maj 2012 Grafisk Design

Kit Halding

annonceansvarlig

Jill Zimsen Tryk

Jønsson Grafisk ApS Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

91.700 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang d. 6. august 2012 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk

Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Vestergade 90, 1. sal 5000 Odense C Tlf 2969 9126

Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Aalborg Tlf 9630 0272

En farlig forsinkelse

For et år siden blev den store tørke- og sultkatastrofe på Afrikas Horn åbenbaret for alverden. Når vi skriver åbenbaret, er det fordi, en sult- og tørkekrise havde været undervejs i mange måneder i regionen – inden den i juni 2011 ramte avisoverskrifter og tv-skærme i Europa. ”Den største tragedie er, at verden så katastrofen komme, men ikke forhindrede den. Fødevarekrisen så forskellig ud i Etiopien, Kenya, Djibouti og Somalia, men fælles for kriserne var, at der blev reageret for sent, fordi viljen til at forhindre katastroferne ikke var til stede.” Sådan skriver tidligere nødhjælpskoordinator i FN, Jan Egeland, i rapporten ’A dangerous Delay’, som Oxfam og Save the Children udgav i februar. Temaet i dette nummer af Magasinet handler om ’den farlige forsinkelse’. Vi tager udgangspunkt i erfaringerne fra Afrikas Horn, der understreger, hvor vigtigt det er, at katastrofehjælp og langsigtet udviklingshjælp tænkes sammen. ”Enhver sultkatastrofe har et tilløb, og det er her, den langsigtede og forebyggende hjælp bør sættes ind. Problemet er, at tilløbet til katastrofen aldrig er omgærdet af samme synlighed og generøsitet som selve katastrofen.” Det siger Peter Kjær Jensen, leder af masteruddannelsen i Disaster Management på Københavns Universitet. Han udfordrer nødhjælpsorganisationerne og siger, at de organisationer, der starter en ny trend, ”der går ud på at skabe modstandskraft og langtidsholdbarhed efter en katastrofe, vil være de mest modige.” Netop i Etiopien har Folkekirkens Nødhjælp gode erfaringer med at styrke lokalbefolkningens modstandskraft. Det kan du læse i reportagen fra det sydlige Etiopien, hvor nogle af de tørkeramte også har deltaget i ’kontanter for arbejde’ og været med til at sikre renovering af vandreservoirs, hvor de kan opsamle og opbevare regnvand. Selvom det kan lyde provokerende at give penge i stedet for nødhjælp, så viser alle erfaringer, at det virker: ”Hvis folk bliver medinddraget, tager de større ansvar,” fortæller katastrofechef Lisa Henry i Magasinets tema om, hvad vi kan gøre - inden katastrofen rammer. God sommer og god læselyst! Linda Nordahl Jakobsen & marianne lemvig Redaktører magasinet@dca.dk

TEMA Når hungersnøden først er der, så er ingen i tvivl om, at vi

skal hjælpe. Men hjælpen til de 13 millioner sult- og tørkeramte på Afrikas Horn kom sent. Den kom så sent, at fødevarekriserne i de forskellige lande i regionen havde nået at udvikle sig til en katastrofe. Men den onde cirkel af kriser kan brydes, hvis befolkningerne i tørkeramte områder får hjælp til at blive mere modstandsdygtige, inden en krise udvikler sig til en katastrofe. Det viser Folkekirkens Nødhjælps erfaringer fra et stort katastrofeforebyggelsesprogram i Etiopien.

SIDE 10

indhold Folkemødet på Bornholm

Folkekirkens Nødhjælp er med i teltet ’Mellem himmel og jord’ og sætter fokus på politikernes løfte om 1 % i udviklingsbistand til verdens fattigste.

SIDE 4 Gadedans i Malawi

Den økonomiske krise rammer de fattigste hårdest. De, der næsten intet har, mister deres sidste muligheder for at få deres liv på fode.

Fra hun var ganske lille, har hun haft ’krudt i røven’Regeringen . Så dahar lovet dem, at ulandsbistanden bliver af vores bruttonationalRamasjangværten Sofie Østergaard blev tilbudt atprodukt. danseer ikke meget, men for verdens fattigste er det forskellen på at leve og overleve – på mad og sult. med gadebørn i Malawi, greb hun straks chancen. Du kan hjælpe verdens fattigste. På 1PROCENT.DK kan du presse regeringen til at holde deres løfte. Og du kan vise dem hvordan ved at gå forrest. Giv først, så kan regeringen ikke sidde din stemme overhørig.

SIDE 6

Rent vand forandrer livet

I Sydsudan er der lang vej til rent drikkevand og basale sunde leveforhold, men et EU-støttet vand- og sanitetsprojekt i Jonglei hjælper titusinder på vej.

SIDE 18 Aung San Suu Kyi

En Asien-journalist, en nødhjælpsarbejder og en filmproducer uddeler fisk til filmen, der måtte komme, om den verdenskendte demokrati-aktivist Aung San Suu Kyi.

SIDE 20 BESSON EN FILM AF LUC

3 3

magasinet/nyt

Ti år i træk med pant og gratis festival

For tiende år i træk støvsuger unge frivillige Roskilde Festival for flasker og dåser. De hundredvis af frivillige samler og sorterer pant fordelt på fire vagter á otte timer – til gengæld får de et gratis armbånd til festivalen. Siden 2002 har Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp arbejdet sammen om humanitære pantindsamlinger og kampagner. Der er siden samarbejdets start blevet samlet flasker og dåser for godt og vel 5,6 mio. kr. Pengene er blandt andet gået til at gøre Libanon minefri, til at forebygge sultkatastrofer i Afrika, til anti-trafficking kampagner i Cambodja og til at forebygge katastrofer i Bengalen i forbindelse med klimaforandringer. Pantoprydningen løber fra lørdag den 30. juni til mandag den 9. juli og er organiseret af Nødhjælpens Ungdom, NU. Meld dig som pantsamler på www.nødhjælpensungdom.nu

Vidste du at...

i 2011 var Folkekirkens Nødhjælp med til at yde nødhjælp til nogle af verdens fattigste i 37 katastrofeområder

Udviklingshjæ lp Katastrofehj ælp

heraf humanitær

de pen t gik gen e ti 192,7 l

222,6

minerydning 69, 6

19,5

kr.

illinger Danida-bev 107,3 inger ill ev -b EU 58,9 donorer Internationale 2,3 ægter Øvrige indt 528,7 I alt

Flere penge til verdens fattigste

Folkekirkens Nødhjælps samlede indtægter i 2011 nåede op på 528,7 millioner kr. Det er 1,2 millioner kr. mere end i 2010. Det fremgår af årsberetningen for 2011, som blev fremlagt på Folkekirkens Nødhjælps årlige landsmøde den 29. april. Af de samlede indtægter blev 415,3 millioner kr. anvendt til hjælpearbejdet verden over. Det er en stigning på 3,6 millioner kr. i forhold til 2010. Denne stigning knytter sig primært til øgede aktiviteter inden for katastrofehjælp, hvor der blev anvendt 222,6 millioner kr. i 2011 i forhold til 202,4 millioner kr. i 2010. Stigningen i katastrofehjælpen i 2011 kan henføres til Afrika og den omfattende indsats på Afrikas Horn som følge af tørkekatastrofen, der ramte flere end 13 millio ner mennesker. Stigningen i de samlede indtægter i 2011

heraf genbrug

millioner

komfra Her ne ge 163,9 /indsamlinger pen Private bidrag 196,3

millioner kr

Oplysning 16,2 Indsamling 39,9 Sekretariatsu dgifter 56,8 I alt 528.2

skyldes primært øgede EU-bevillinger, som steg til 107,3 millioner kr. i 2011 fra 84,2 millioner kr. i 2010. Denne stigning kompenserer for faldende indtægter fra Danida samt et mindre fald i private bidrag og indsamlinger. Afrika er fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp anvender de fleste af sine indtægter, og på grund af den store indsats på Afrikas Horn gik 45 % af pengene til vores hjælpearbejde i Afrika mod 43 % i 2010. Indsatsen inden for udviklingshjælp blev i 2011 reduceret til 192,7 millioner kr. i forhold til 209,2 millioner kr. i 2010. I Afrika anvendes der dog fortsat flest midler på udviklingsarbejde, i alt 69 millioner kr. Læs hele Årsberetningen 2011 på www.nødhjælp.dk

FOTO morten lasskogen

Folkemødet

Når Folkemødet på Bornholm for anden gang løber af stablen fra den 14.–17. juni 2012 er Folkekirkens Nødhjælp med. I Teltet ’Mellem himmel og jord’, som er base for et bredt samarbejde melDen økonomiske krise rammer de fattigste hårdest. De, der næsten intet har, lem en række kirkelige organisationer, er generalsekretær Henrik mister deres sidste muligheder for at få deres liv på fode. Stubkjær med i debatpanelet. Læs hele programmet på himmelRegeringen har lovet dem, atalle ulandsbistanden af voresog bruttonationalog-jord.dk. På Folkemødet deltager landets bliver mi nistre produkt. er ikke meget, men for vil verdens fattigstesig er det politiske partier, og Folkekirkens Nødhjælp benytte afforskellen det på at leve overleve – på mad og sult. store forum til at gåogforrest i kampen mod fattigdom og minde politikerne om deresDuløfte om 1 % ifattigste. udviklingshjælp kan hjælpe verdens På 1PROCENT.DKtil kanverdens du presse regeringen til fattigste. På www.1procent.dk medved tilatat give Giv først, at holde deres løfte. Og kan du kandu visevære dem hvordan gå forrest. kan regeringen ikke sidde din stemme overhørig. verdens fattigste dinsåstemme.

Nøden har et ansigt HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Et møde om verdens fremtid

Rio+20 topmødet i slutningen af juni bliver et af de største internationale topmøder om bæredygtig udvikling i nyere tid. Over 100 statsledere forventes at deltage. Danmark spiller som EU-formandskabsland en vigtig rolle på topmødet, der gør status 20 år efter, at den første FN-konference om bæredygtig udvikling fandt sted i Rio. På Rio+20 skal verdens ledere blive enige om, hvordan man igennem internationalt samarbejde kan skifte kurs til en mere bæredygtig udvikling. Kloden har brug for en grøn og bæredygtig dagsorden, som kan sikre, at alle mennesker får mulighed for udvikling og lige adgang til ressourcer. Forhand lingerne op til Rio+20 er gået trægt, og der er stadig ikke enighed om, hvilken form for udvikling, der er mest bæredygtig. Folkekirkens Nødhjælp følger processen sammen med partnere i ACT Alliance. Du kan følge med i den globale debat om klima og udvikling ved at følge Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, på twitter på @Mattias_S

FOTO paul jeffrey

På forsiden af dette nummer ser du en silhuet af et underernæret barn – et symbol på hungers nød, om man vil. Udviklingsorganisationerne får ofte kritik for at fokusere på enkelte menneskers nød. Det kritiseres, at vi taler til følelserne. Jeg har det meget blandet med denne kritik. På den ene side ville det være fantastisk, om vi kunne gå ud med fakta i en rapport og dermed få de nødvendige ressourcer til at forebygge katastrofer i tide. Kunne vi det, ville vi gøre det. For nødens personlige ansigt rejser altid spørgsmål om værdighed. Hvem af os ville gerne fotograferes i situationer, hvor vi er afmægtige? Men verdens nød er ikke blot data i en rapport. Det er virkeligheden for helt konkrete mennesker som dig og mig. Vores måde at leve på her i Danmark påvirker andre menneskers livsvilkår og muligheder. Først når vi forstår denne intime globale sammenhæng, tror jeg, vi også bliver indstillet på at handle. Vi vil rigtig gerne fortælle om det, vi oplever i verdens brændpunkter. Vi ved, at en forebyggende hjælp både er billigere og mere effektiv. Vi har set det igen i Etiopien i forbindelse med den nuværende sult på Afrikas Horn. Lige nu ved vi, at der vil komme alvorlige sultproblemer i Vest Afrika – i Sahel området. Vi forsøger at råbe alle op. Men foreløbig uden særligt held. Det er hårdt at se på – og derfor griber vi til at fortælle de personlige historier om de mennesker, som står foran katastrofen. Ja, du kan sige, at vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet? Den dag kritikerne kommer med et brugbart alternativ, da vil vi gerne bruge det. God udviklingshjælp handler i høj grad om den forebyggende indsats. Vi skal hjælpe, før katastrofen rammer verdens fattige.

5 3

magasinet/portræt

FØDT UNDER EN DANSENDE 36

Fra Flying Superkid til ejer af en danseskole og Ramasjangvært. Sofie Østergaard er altid gået efter det, hun ville, og har taget de chancer, som livet byder hende - også da hun blev spurgt, om hun ville til Afrika og undervise gadebørn i dans.

Gadedans i Malawi Programmerne fra Chisomo børneklubben vises på DR Ramasjang. Det første program med i sådan et show, men i dansendes den 11. juni kl. 18.30 severdenen er der en lidt anden Børneklubben Chisomo arbejder på gaden for respekt for det. Man kommer ikke at fremme rettigheder og muligheder for gabare ind fra gaden og vinder i dans. debørn i de to store byer Blantyre og Lilongwe. Man skal virkelig kunne noget,” siger Chisomo arbejder med at forebygge hiv/aids hun. Og det kunne hun tydeligvis. blandt gadebørn og at give børnene tilbud Kort efter blev hun spurgt, om om uddannelses- og indkomstmuligheder, at hun ville være dommer i en danskabe relationer mellem gadebørn og slægtsekonkurrence for børn, der løb ninge eller andre i lokalsamfundet. Desuden over 12 programmer. Og her mødarbejder Chisomo med fortalervirksomhed te hun en disciplin, der passede for gadebørns rettigheder. Folkekirkens Nødgodt til hendes temperament. hjælp har støttet Chisomo siden 1991. ”Det var fedt, at alle havde deres eget område, de var super gode til. Læs mere om Chisomo på www.nødhjælp.dk. Runner, kostumeansvarlig, stylist, producer, fotograf eller vært - det blev kun fedt, hvis alle levede op til deres ansvar. Det var sindssygt fascinerende,” fortæller hun. Snart efter skulle DR starte børnekanalen Ramasjang op, og de manglede fire værter til programmerne. Sofie blev en af dem. ”Kender du det, man er på vej i en retning, og så – ssvussj - så går man en anden vej,” spørger Sofie og slår hånden gennem luften. ”Og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Det virkede så rigtigt.”

TEKST ane feierskov knudsen foto claus b. Troelgaard

Fascinerende fjernsyn I 2007 blev Sofie spurgt af produktionsselskabet Blu, om hun ville være med i Scenen Er Din. Som en pige, der sjældent forpasser en karrieremulighed, sagde hun selvfølgelig ja. Det endte med, at hun og hendes dansepartner vandt, hvilket blev startskuddet til en karriere på TV. ”Alt klappede bare. Lige meget hvad vi rørte ved, blev det fedt. Det var magisk,” fortæller hun om tiden omkring showet. ”Det er måske ikke det sejeste at være

foto Mette mailand

Hvis man har børn mellem fire og ti år, så kender de med al sandsynlighed Sofies smilende ansigt fra tidlige morgener på Ramasjang. Og møder man hende i virkeligheden, så forstår man udmærket, hvorfor børnene elsker hende og hvad, der gør, at hun brænder lige igennem skærmen og ind i børnenes hjerter. Den stædighed der går igen i alt, hvad hun laver, har nemlig en vis barnlig iver og naivitet over sig, som nok også er det, der har gjort, at hun er kommet så langt, som hun er. Og hun har nået ikke så lidt på 30 år. Gået sine helt egne veje. Allerede som barn viste hun sig at være temmelig talentfuld. På grund af lidt for meget såkaldt ’krudt i røven’, som hun selv formulerer det, blev hun sendt til gymnastik for at brænde noget af det af. Det resulterede snart i en plads hos Flying Superkids, et slags gymnastikshow for børn, som rejser rundt i Danmark og verden med deres gymnastikshow. Kort før hun afsluttede gymnasiet, besluttede hun sig for at droppe ud og tage Den Fri Ungdomsuddannelse. Hendes far gav lov (moderen døde, da Sofie var 15), på den betingelse, at hun vidste, hvad hun ville i stedet. Og Sofie ved udmærket godt, hvad hun vil. Og går målrettet efter det. Tre år senere var hun uddannet danser. Hun flyttede til København, og arbejdede blandt andet på Pantomimeteatret i Tivoli og havde sin egen danseskole.

En ordentlig mundfuld På det tidspunkt havde hun ellers lige startet et kæmpestort og dyrt dansestudie op på Islands Brygge, som ifølge hende var det dummeste, hun nogensinde har gjort. ”Og jeg har gjort mange dumme ting,” som hun grinende siger. Men hun lukkede det og startede i stedet en mindre skole i Holte. Hun brugte en hel påske på at gå fra dør til dør i Holte og omegn med flyers.”Og jeg kan godt fortælle dig, der er langt fra én postkasse til den næste i Holte. Jeg gik over søer og alléer til mine tæer blødte, men alle skulle vide, at nu startede jeg dans op heroppe,” siger hun, og man er slet ikke i tvivl om, hvor stålsat hun kan være, når det virkelig gælder. Den første dag mødte der masser af børn op, men snart måtte Sofie skuffe dem, og få en anden til at overtage de fleste af holdene. Det næste års tid pendlede hun mellem Ramasjang-programmerne, der blev optaget i Aalborg, og danseskolen i Holte. Det var en hård tid og ifølge Sofie ’en ordentlig mundfuld’, men i dag går skolen stadig godt, og hun ville den dag i dag ikke være foruden nogen af delene i sit liv.

magasinet/portræt Jeg ved godt, jeg ikke redder menneskliv eller noget, men jeg har en direkte kontakt til børnene. Det er skønt

BLÅ BOG

Sofie Østergaard Født den 14. marts 1982 i Aarhus Uddannelse: Den fri ungdomsuddannelse, Arbejde: Ejer af danseskolen Beatjump i Holte Freelance og studievært på DR Ramasjang

”Hvis jeg kun lavede fjernsyn, ville jeg mangle inspiration. Når jeg går hjem fra arbejde på danseskolen, går jeg hjem med en fed, ny energi – det er helt særligt,” fortæller hun. Og kombinationen af de to ting er helt fantastisk. ”Begge verdener er utrolig energiske, børneagtige og umiddelbare. Begge steder har jeg mulighed for at præge og have indflydelse. Og jeg føler, at jeg kan gøre en forskel. Jeg ved godt, jeg ikke redder menneskeliv eller noget, men jeg har en direkte kontakt til børnene. Det er skønt.”

Afrikas energi I efteråret 2011 fik hun også mulighed for at gøre en forskel for børnene i børneklubben Chisomo i Malawis hovedstad Lilongwe. Over to uger skulle de optage seks programmer, hvor hun skulle lære børnene at danse og opleve lidt af deres hverdag som gadebørn i Malawis hovedstad Lilongwe. Den oplevelse gjorde et kæmpe indtryk på Sofie. Det var noget andet end tidlige morgener med Ramasjang-bussen på torvet i Danmarks provinsbyer. Landet, børnene og den ufattelige fattigdom har sat sig i hende. Chancen for at komme til Afrika tog hun selvfølgelig med det samme, hun blev spurgt. Hun har altid drømt om at komme derned, men udover at hun elsker dyr, er det

svært for hende at forklare, hvorfor Afrika altid har trukket i hende. “Jeg har altid følt en energi dernede fra. På mange måder var det overhovedet ikke, som jeg havde forestillet mig. Men det var fedt!” fortæller hun. ”Vi landede i lufthavnen, som er lille, lille bitte, og så står der de her træer med de smukkeste, klare, lilla blomster. Og jeg så alle de ting, som man ser i fjernsynet: Støvet, jordvejene, de sorte mennesker komme gående med ting på hovedet. Som udgangspunkt var det, som jeg havde forestillet mig, og alligevel slet ikke.” Danseprojektet gik godt og hun følte, at hun kunne give børnene nogle store succesoplevelser. “Nogle af dem havde ikke spist, siden jeg så dem dagen før, og alligevel kom de løbende om morgenen og gav kram og high fives. De strålede - selv når kameraet var slukket,” fortæller hun om børnene, der hver dag kommer i børneklubben; for at gå i skole, få et måltid mad eller hjælp med hverdagens problemer. De uger, hvor Sofie var der, lærte de mange nye ting. Også om Danmark. Sofie fortæller om en dag, hvor hun tilfældigvis viste nogle billeder hjemme fra Danmark til børnene. På et af dem var der et billede af fortovet foran hendes fars hus i Brabrand. “Og vi ville jo aldrig tænke ’hold kæft, hvor vi kan med de kantsten i Danmark’, men børnene var helt vilde - det var pænere end den vildeste, flotteste vej de nogensinde havde set, og det sætter altså tingene lidt i perspektiv.”

Ingen dårlig samvittighed Det perspektiv gjorde dog også, at Sofie en af dagene måtte give efter for den følelse af håbløshed, som de fleste nok vil opleve, når de pludselig står ansigt til ansigt med nogle af de fattigste børn i verden. ”Jeg havde en dag, hvor jeg brød helt sammen. Sad og tudede og følte, at det hele var helt galt. Jeg følte mig så magtesløs. På den ene side ville jeg gøre alt, der var muligt for at hjælpe - på den anden side kunne jeg ikke gøre noget som helst.” Men på trods af håbløshed og magtesløshed i Malawi, er hun ikke typen, der har kvaler over at være født under en heldig stjerne i Danmark. ”Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at gribe mulighederne i mit liv, når de er der,” som hun siger. Og det samme håber hun, at børnene på Chisomo vil gøre, selvom de lever et hårdt liv i et af verdens fattigste lande.

De initiativrige skal hjælpes videre ”For jeg tror, det er farligt, hvis vi skaber en mentalitet, der siger: Hvis du sætter dig her og venter, så kommer vi med noget hjælp til dig. De må ikke bare sætte sig og vente, så står de måske som nummer 10.000.028 i køen, og hvornår bliver det så dig?” spørger hun retorisk. Og hun ved godt, hvem hun ville satse på. ”Det er enormt vigtigt at hjælpe dem først, som kan. De initiativrige mennesker. Steve vil noget ekstra, han er engageret. Hvis man hjælper ham lidt, så skal han nok gå forrest,” fortæller hun om lederen af Chisomo-projektet i Lilongwe, en mand, der gør et stort stykke arbejde for børnene og samfundet i byen. Og hun fortæller også om den dybe fortvivlelse i Malawi over korrupte politikere. Men på grund af alt for lidt oplysning og skolegang, bliver de korrupte politikere genvalgt gang på gang, når de dagen inden valget deler ris ud ved vejen. ”For at bygge et land som Malawi op skal der nogle ildsjæle til, der kan tage et opgør med korruptionen. Og så selvfølgelig meget mere uddannelse,” siger hun med overbevisning i stemmen.

Støt via din elregning! Alle kan frit vælge elselskab. Vælg Nødstrøm og vær med til at støtte kampen mod klimaforandringerne. Du støtter samtidig verdens fattigste i at skabe en bæredygtig fremtid gennem din elregning. 12.000 har allerede skiftet. Nu venter vi bare på at høre fra dig. Ring 70 27 77 80 mandag til torsdag 9-16 eller indsend kuponen herunder for mere info.

*Nødstrøm er skabt i et samarbejde mellem

“Nødstrøm giver rigtig god mening for mig. Og så var det hurtigt og nemt at ski fte.”

Natur-Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Nødstrøm koster lidt mere sammenlignet med forsyningspligtprisen:

- Anne, Nødstrøm kun

Lejlighed ca. 20 kr. / Hus ca. 40 kr. pr. måned

Ring mig op på dette telefonnummer: før kl. 16

Send en e-mail til denne e-mail adresse:

efter kl. 16

afs: Natur-Energi A/S, Svanevej 12, 2400 København NV

Ja tak, jeg vil gerne høre mere om Nødstrøm...

Natur-Energi + + + 21589 + + + 0893 Sjælland USF B

tema/Før katastrofen rammer

Katastrofehjælp skal være langtidsholdbar

Når først krisen har forvandlet sig til en katastrofe, og

elendigheden bliver synlig for alle, så hjælper vi med

storstilede indsamlinger og generøsitet.

Men vi bør vi sætte ind, før katastrofen er en realitet

TEKST Eva Højrup foto mikkel østergaard

”Enhver sultkatastrofe har et tilløb, og det er her den langsigtede og forebyggende hjælp bør sættes ind. Problemet er, at tilløbet til katastrofen aldrig er omgærdet af samme synlighed og generøsitet som selve katastrofen.” Ordene kommer fra Peter Kjær Jensen, der er leder af masteruddannelsen i Disaster Management på Københavns Universitet. Den internationale og tværfaglige masteruddannelse i katastrofehåndtering blev oprettet efter tsunamien i Sydøstasien i 2004. Katastrofen på Afrikas Horn er et godt eksempel. Brugen af et ’Early Warning System’ – et forebyggende advarselssystem, førte allerede i efteråret 2010 til, at en regional varslingsgruppe for Østafrika dannede en taskforce og bad FN og ngo’erne (de ikke-statslige organisationer) om at forberede sig; vejret i regionen havde ændret sig, regnen udeblev, og en tørke var på vej. Men på trods af de tidlige advarsler kom hjælpen for sent. FN’s humanitære appel i november 2010 undervurderede i høj grad antallet af berørte mennesker og også omfanget af katastrofen, som kom til at ramme omkring 13 millioner mennesker. Det fremgår af rapporten ”A dangerous Delay”, (En farlig forsinkelse), der er udgivet af Save the Children og Oxfam i januar 2012. ”Den største tragedie er, at verden så katastrofen komme, men ikke forhindrede den. Fødevarekrisen så forskellig ud i Etiopien, Kenya, Djibouti og Somalia, men fælles for kriserne var, at der blev reageret for sent, fordi viljen til at forhindre katastroferne ikke var til stede,” skriver Jan Egeland i rapportens forord. Jan Egeland var FN’s nødhjælpskoordinator fra 2003-2006.

Vi er blevet hårdhudede Også i Danmark gik der lang tid, før beslutningstagere, medier og befolkningen reagerede. ”I første omgang druknede advarslerne i debatten om piraterne i Somalia. Befolkningen blandede tørken på Afrikas Horn, Somalia og pirater sammen. Samtidig er vores jomfruelighed over for ordet katastrofer væk. Vi har set og hørt for meget. Folk kommer ikke op at køre, fordi der bliver sagt ordet

3 10

katastrofe, vi er blevet hårdhudede,” siger Peter Kjær Jensen. Men til sidst trængte historien om tørken på Afrikas Horn igennem og røg øverst på dagsordenen. Billederne af udmagrede børn tonede frem i medierne. Landene på Afrikas Horn oplevede den værste tørke siden 1951, og FN erklærede hungersnød i flere områder. I slutningen af august slog TV2 og DR sig sammen og sendte tv-indsamlingen ’Afrika Nu!’, og danskerne gav 110 millioner kr. til sultofrene på Afrikas Horn. Selv om katastrofen på Afrikas Horn langt fra er afværget i skrivende stund, så er Afrikas Horn forsvundet fra den offentlige dagsorden. Risikoen for nye sultkatastrofer dominerer: FN advarer om, at flere end 12 millioner mennesker er i fare i Sahel-regionen, og kun en hurtig indsats fra det internationale samfund vil kunne forhindre en decideret sultkatastrofe.

Tag hånd om risikoen Der er forskellige former for katastrofer. Der er de langstrakte kriser, som udspringer af sult, tørke og/eller konflikt, og som kan udvikle sig til katastrofer og hungersnød. Så er der naturkatastrofer som jordskælv, tsunamier, orkaner og oversvømmelser. Fælles for katastroferne er, at de efterlader ofre.

Uden mad, uden vand og uden husly, fordi de må flygte. ”Ved alle katastrofer er der akutte behov, der skal dækkes her og nu. Det kan være uddeling af mad eller penge. Men det akutte arbejde lige efter katastrofen bør følges op med langsigtet hjælp, der forebygger nye kriser,” siger katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, Lisa Henry. Og det er muligt at forudse de katastrofer, der er forårsaget af tørke, og minimere skaderne for de mennesker, der er ramt, før det er for sent. I rapporten ”A dangerous Delay” er anbefalingen klar: Der skal tages hånd om risikoen, verdenssamfundet skal ikke vente på, at krisen først opstår og behøver ikke at være 100 procent sikker på, at en katastrofe er under opsejling, før der reageres.

Et kornskib til Etiopien Tørkerne i Afrika vender tilbage med jævne mellemrum. Da katastrofen ramte for et år siden, var det ikke første gang, at landene på Afrikas Horn blev ramt af tørke. I 1998 var Etiopien eksempelvis på alles læber. ”Dengang hyrede vi et skib. Det sejlede ud fra Kalundborg med hvede fra et EU-lager. Vi lagde til kaj i Djibouti, kornet blev pakket i sække på havnen og kørt til det

11 3

fotos mike kollÖffel

tema/Før katastrofen rammer nordlige Etiopien på lastbiler,” husker Anne Marie Kroon, der i dag er fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp. Katastrofearbejdet har udviklet sig meget siden. Hvor det dengang handlede om at sende mad af sted, så bevæger katastrofearbejdet sig ad helt andre veje nu. I dag opkøber Folkekirkens Nødhjælp og partnerorganisationerne eksempelvis fødevarer og fornødenheder i lokalområdet eller i regionen for at understøtte de lokale markeder.

Penge i stedet for mad En ny arbejdsmetode inden for katastrofearbejdet er at give nødlidende kontanter i stedet for mad, så de selv kan købe, hvad de mangler. Fænomenet hedder ”Cash for work” – kontanter for arbejde. ”De nødlidende i det berørte område ved, hvad der er bedst for dem og vælger selv, om de vil købe såsæd, værktøj, kvæg eller mad. Det lyder måske provokerende for nogle, men vores erfaringer er, at det virker. Hvis folk bliver medinddraget, tager de større ansvar,” siger Lisa Henry. Kontanter for arbejde er helt i overensstemmelse med den såkaldte HAP certificering, som Folkekirkens Nødhjælp fik i 2008. Den humanitære sektors internationale organisation, HAP International, certificerer internationale nødhjælpsorganisationer ud fra, hvor gode de er til at sikre, at fattige menneskers stemme bliver hørt i organisationen. ”Certificeringen er en anerkendelse af, at vi arbejder efter systemer, der sikrer, at vi har fokus på kvalitet, og at vi lytter til de fattige mennesker, vi gerne vil hjælpe. Folk skal inddrages, ellers risikerer vi at ramme ved siden af deres allervigtigste behov. Det er ofte dem, der har ydet den allerførste livsvigtige nødhjælp over for naboerne, så de ved, hvad der skal til,” siger Lisa Henry. Efter jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan arbejdede Folkekirkens Nødhjælps partnere ud fra de såkaldte HAP-principper. Det samme gælder under hungersnøden på Afrikas Horn, eksempelvis i Etiopien. Her er flere programmer netop baseret på kontanter for arbejde. Katastrofemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, Christer Lænkholm, der besøgte Etiopien i marts, fortæller: ”Den slags projekter kan vi gennemføre i områder, hvor det er muligt for befolkningen selv at købe mad på markedet, og hvor vi vurderer, at vi ikke er med til at presse fødevarepriserne op. I Etiopien er projekter, der indeholder kontanter for arbejde, et krav fra regeringen, der ikke vil have, at de nødlidende blot er passive modtagere.

To forskellige kasser Intentionerne om at bryde den onde cirkel af kriser eksempelvis på Afrikas Horn har netop fået EU-Kommissionen til at tage et nyt initiativ ’SHARE’. Der er afsat knap to milliarder kroner til projekter,

3 12

der skal gøre befolkningerne i tørkeramte områder mere modstandsdygtige. ”Vi har i dag taget de første skridt til en ny måde at tænke bistand på. Vi vil koordinere og samtænke vores indsatser bedre i de fattige dele af verden, så vi forhåbentlig kan reducere risikoen for tørke og hungersnød fremover,” forklarede nødhjælpskommissær Kristalina Georgieva, da SHARE blev præsenteret i København. Ønsket om at samtænke udviklings- og nødhjælpsbistand er ikke nyt. Men bevillingerne har længe været adskilt i to forskellige kategorier, og det hæmmer ngo’erne i deres arbejde. ”Det er to forskellige kulturer, der arbejder med henholdsvis humanitære katastrofer og det langsigtede udviklingsarbejde. Så når vi taler om, at fødevaresikkerhedsprogrammer skal have indbygget katastrofeforebyggelse og advarselssystemer, så er det nødvendigt, at donor, i vores tilfælde Danida, er med på, at programmerne skal have to formål, og at der på forhånd er indbygget en effektiv overgang fra katastrofefasen til de næste udviklingsfaser,” siger Lisa Henry.

Forebyggelse sælger ikke Peter Kjær Jensen fra Københavns Universitet er enig: ”Det er den gamle historie om fisken og fiskestangen. Det er ikke nok at give den sultne en fisk, så han bliver mættet i dag, han skal også have en fiskestang og lære at bruge den, så sulten kan forebygges. Nødhjælpsorganisationernes dilemma er, at ordet ”forebyggelse” ikke lyder så interessant, som når man kan vise billeder af mennesker i nød under katastrofer. Men befolkningen skal lære, at det ikke er indsamlinger ved katastrofe-shows, der batter, i forhold til det langsigtede arbejde, organisationerne udfører,” siger Peter Kjær Jensen. ”Det er et svært budskab at forklare og sælge til folk, og der ligger ngo’ernes udfordring. Men de store internationale organisationer, som ngo’erne i dag har i ryggen, skal bruge deres internationale muskler og tillade sig at tænke forebyggelse. For de organisationer, der starter en ny trend, der går ud på at skabe modstandskraft og langtidsholdbarhed efter en katastrofe, vil være de mest modige,” fastslår Peter Kjær Jensen.

tema/3 skarpe For et år siden stod hungersnøden på Afrikas Horn øverst på dagsorden, og der er fortsat krise i området. Med Afrikas Horn in mente svarer udviklingsminister Christian Friis Bach på, hvordan katastrofehjælp og udviklingshjælp i højere grad kan tænkes sammen.

Udviklingsminister Christian Friis Bach Hvordan forebygges kommende sultkriser i regionen? Vi skal skabe bedre koordinering og sikre bedre sammenhæng mellem humanitær bistand og den langsigtede udviklingsindsats. Det handler både om at købe fødevarehjælp lokalt, så landbrugsmarkederne samtidig styrkes, eller om uddeling af penge i stedet for mad, så befolkningen selv kan investere i forebyggelse og landbrug. Vi skal tænke ud over de traditionelle pengekasser og sikre langsigtede investeringer selv midt i katastrofen. Når en katastrofe er ovre, hvordan sikres befolkningen i området så en langsigtet, bæredygtig udvikling? Vi skal fokusere på øget modstandskraft mod katastrofer på alle niveauer. Det handler bl.a. om indsatser, der målrettet styrker sårbare gruppers evne til at klare sig selv, også når krisen rammer. Det er vigtigt i byer, som er præget af fattigdom og nød, og i tørre landområder, hvor

nomader og fattige landmænd er særligt udsatte. Vi skal styrke myndighedernes katastrofeberedskab og sikre, at katastrofeforebyggelse indgår som et centralt element i den generelle udviklingsindsats. Kan ”Cash for work” understøtte udviklingen i et område, eller gør den blot folk til passive ”pengemodtagere”? Jeg er stor tilhænger af Cash for work. Erfaringerne peger på, at de kan styrke modtagernes egne ønsker og deltagelse. Vi støtter et program i Etiopien, hvor målet er at styrke fødevaresikkerhed blandt fattige bønder i Etiopien bl.a. ved at betale de fattigste for at udføre miljøforbedringer og social infrastruktur. Herved mindskes deres behov for at sælge eks. husdyr og såsæd i krisetider. Programmet er et rigtig godt eksempel på en cash for work tilgang, der peger fremad og bygger bro mellem nødhjælp og udviklingsbistand.

red liv

- når katastrofen rammer Folkekirkens Nødhjælp har oprettet Katastrofeberedskab 365 – en pulje der er med til at sikre, at hjælpen når frem hurtigt og effektivt, så snart katastrofen rammer. Det redder menneskeliv. Men vi har brug for din hjælp til at stå klar alle årets 365 dage. KoNtaKt Carl Gustav loreNtzeN: cgkl@dca.dk eller tlf. 33187769 oG hør hvorDaN Du KaN Gøre eN ForsKel

365 katastrofeberedskab

13 3

tema/Før katastrofen rammer

I sommeren 2011 blev Etiopien ligesom andre lande på Afrikas Horn ramt af den værste tørke i 60 år. I det sydlige Etiopien har flere landsbyer fået hjælp til at sikre dyrebestanden og adgang til vand, og nogle steder har en del af projektet også givet ’kontanter for arbejde’ til tørkeramte.

Kontanter giver handlemuligheder TEKST Fikerte Abebe Sime FOTO Christer Lænkholm

Det er dagen før det ugentlige marked i Dubluk. Bokayo Golicha har travlt med at planlægge, hvordan hun skal komme til markedet, og hvad hun skal huske at have med hjem. Hun har syv børnemunde, som skal mættes, så der er meget at huske for den midaldrende enke, som bor i Dillo-distriktet i det sydlige Etiopien ”Jeg har et gedeskind fra en af mine geder, der blev syg og derfor måtte slagtes. Det vil jeg prøve at sælge på markedet. Jeg regner med at få fem birr for skindet,” siger Bokayo. Det svarer til ca. halvanden krone. Under tørken har hendes familie mistet 21 stykker kvæg og dermed hele sit livsgrundlag. Alligevel har Bokayo mulighed for at tage til markedet, fordi hun igennem Folkekirkens Nødhjælps kontant-for-arbejde-projekt har fået løn for at renovere et vandreservoir sammen med landsbyens andre beboere. Vandreservoiret – eller dammen - bruges til opsamling og opbevaring af regnvand.

Transport til marked tager tid ”Før dammen blev genoprettet, måtte jeg vandre i fem timer for at hente vand et andet sted. Hvis det ikke var for Magole-dammen, der ligger få skridt fra mit hus, ville jeg ikke kunne tage helt ind til markedet i Dubluk, for vand er vores første prioritet,” fortæller hun. Markedet i Dubluk ligger cirka 60 kilometer fra Bokayos hjem. For at komme dertil må hun tilbagelægge 17 kilometer til fods og tage en last-

Radio for landmænd 3 14

Klimaforandringerne har gjort Etiopiens landsbyer udsat for stadig hyppigere og større tørkekatastrofer. Derfor er Folkekirkens Nødhjælps partnere i gang med et projekt, der skal gøre landsbyerne modstandsdygtige over for følgerne af lange tørkeperioder. Et redskab i programmet er et ugentligt radioprogram, som sendes på sproget afan oromo, der tales af de fleste i Etiopien. Radioprogrammet er en sand lyttermagnet. Det har lyttere så langt væk som i nabolandet Kenya, fortæller Gemechis Gudina, projektleder for Folkekirkens Nødhjælps katastrofeforebyggelsesprojekt. Radioprogrammet fortæller bønderne om konkrete erfaringer med metoder, succeser og udfordringer, som bønderne kan bruge til at forebygge katastrofale følger af de tørkeperioder, der løbende

bil resten af vejen - det koster 60 birr, altså mere end halvdelen af de penge, Bokayo fik for den syge ged. På markedet køber Bokayo varer som vaskepulver, små pakker salt og teblade, som hun siden sælger i mindre mængder til priser, som folk i hendes egen landsby har råd til. På den måde tjener hun lidt penge, så hun har råd til mad, tøj, tag over hovedet og skolepenge for nogle af sine børn. ”Somme tider føles det, som jeg taber mere, end jeg vinder, når jeg tænker på omkostningerne og den tid, jeg bruger på det. Hvis jeg f.eks. køber et stykke sæbe for fem birr, sælger jeg det for seks uden at tænke på omkostningerne ved transporten. Men det giver mig en stor glæde, at jeg med det lidt, jeg tjener, kan sørge for min familie,” siger Bokayo, der i øvrigt er analfabet og aldrig har lært noget om handel.

Drømmen er skolegang til alle børn Da arbejdet med at renovere vanddammen begyndte, var Bokayo gravid med sit syvende barn. Det gjorde hende mindre mobil, men hun fik stadig støtte gennem projektet. ”På grund af graviditeten arbejdede jeg ikke så meget som de andre kvinder, men jeg tjente alligevel 830 birr, som jeg for eksempel kunne købe majsmel, te og

rammer Etiopien. En af de faste lyttere af radioprogrammet er Hawa Mohammed Twke, en bonde i Oromia provinsen. Hun er analfabet, og har derfor stor glæde af radioen. ”Jeg har lyttet til radioprogrammerne. Derfor ved jeg nu, hvordan jeg kan undgå virkningerne af tørke,” siger Hawa Mohammed Twke. Udover det ugentlige radioprogram har hun fået adgang til vand fra et vandreservoir. Samlet set betyder det, at Hawa Mohammed Twke ikke er blevet ramt så hårdt som under tidligere tørkeperioder. Beboerne i Hawas landsby har oprettet lyttergrupper, hvor de mødes for at diskutere og lytte til radioprogrammerne.

andre varer, som kompenserer for mælk og kød, som vores køer ellers ville have givet os, men de døde under tørken. Uden den hjælp ville min baby og jeg måske ikke have klaret den,” siger hun. Derudover rækker pengene til, at hun kan sende to af sine børn i skole. ”Men min drøm er, at jeg på et tidspunkt kan sende alle mine børn i skole. Jeg bruger 200 af de 830 birr, jeg fik for arbejdet med dammen, til at to af børnene kan gå i skole.”

Kontanter rækker længere ”Når vi diskuterer det i landsbyen, er vi enige om, at vi helst vil have hjælp i form af penge i stedet for fødevarehjælp. Pengene giver os mulighed for selv at vælge, hvad vi vil spise, hvor det kommer fra, og hvordan vi får fat i det,” siger Bokayo.Hun forklarer, hvordan pengene giver mulighed for at dække flere behov: ” I sidste uge havde jeg min otte-årige syge pige med på en lægeklinik i landsbyen og betalte otte birr for det. Hun er stadig syg, og jeg regner med at tage ind på en klinik tættere på en større by. Det er dyrere, ikke på klinikken, men også transporten dertil. Almindelig fødevarehjælp ville ikke kunne hjælpe mig med at dække den slags udgifter.”

Katastrofe-risici mindskes Kontanter-for-arbejde-aktiviteterne er del af et større program, som Folkekirkens Nødhjælp har gennemført i det sydlige Etiopien efter tørken satte ind på Afrikas Horn i 2011. Programmet er støttet af ECHO, EU’s katastrofekontor. Det skal forhindre yderligere underminering af fødevaresikkerheden. I alt tre vandreservoirs er blevet genetableret og lokale landsbybeboere har arbejdet med at rydde akacie-buske i udvalgte områder i tre distrikter i Borena. 1.626 etiopiere har modtaget kontanter for arbejde under dette program.

Støt

fattige menneskers kamp for en bæredygtig fremtid med et fast månedligt bidrag på nødhjælp.dk/bs

magasinet/verdensvarer

En fisk af sølv

TEKST Michael Kjærgaard FOTO Mikkel Østergaard

Da smykkedesigner Nicolai Appel blev bedt om at designe et smykke til Folkekirkens Nødhjælp, var han ikke i tvivl om, at han ville lave et smykke, som kan bæres af alle smykkeglade, uanset alder og køn. Resultatet blev til et smukt armbånd med motiv af en fisk, der er lavet i sterling sølv og med sorte snører med sølvlukning. ”Jeg ønskede at lave et moderne nutidssmykke, som kan bruges af alle uanset alder. Folkekirkens Nødhjælps logo er smukt i sig selv, og jeg valgte derfor at bruge logoet, præcist som det er ved at give det en tredimensionel form og samtidig gøre det funktionelt med justerbare snører,” fortæller Nicolai Appel. Folkekirkens Nødhjælps logo kendes på fisken, der er et gammelt kristent symbol.

3 16

Armbåndet med fisken af sølv koster 365 kr. Det kan købes på nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15, 1165 København K.

Åbent

mandag - torsdag 8.30 - 16.00 fredag 8.30 - 15.00

magasinet/klumme af Lisa Henry katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp

En ganske særlig kvinde materiale om valgdeltagelse er ankommet med det lille fly, som er den eneste ’livline’ til dette område. Hun skal skrive afsluttende rapport fra et møde, hvor de lokale høvdinge er blevet enige om en løsning på en vandkonflikt, og hun skal mødes med lokalregeringen om det kommende valg. Listen er lang. Men hun ler og siger: ”Jamen, det er kun halvdelen af mit arbejde.” Og så fortæller hun, at hun er på vej hjem til sin families lerhytte i den nærliggende landsby. Her bor hun sammen med sin multihandicappede mor, sin mand, der er tilbage efter studier i England og talrige børn fra brødres og søstres familier. Hendes mor har brug for hjælp til alt. Hendes mand vil gerne have sin middagsmad serveret af sin kone. Hendes teenagefætre skal have hjælp til deres lektier. Og hendes gravide kusine har brug for en kvindes skulder at græde ud ved, fordi hun er blevet sendt væk hjemmefra. Jeg er forbløffet over, hvad folk forlanger af hende. Hun er det ældste, uddannede barn i en sudanesisk familie og den eneste med fast arbejde. Hun er leder af en humanitær organisation, støttet af internationale donorer. Og sidst, men ikke mindst, er hun en anerkendt og karismatisk leder af sit folk i en stat, der er under belejring og bombes dagligt. Hvad er det, der driver hende ud af hytten hver eneste dag, klædt som afrikaner eller europæer, alt efter hvem hun skal møde? Hun siger selv, det er hendes forældres drøm om, at hun får succes og tjener sit folk med alle sine evner. Jeg kan se, hun har taget drømmen til sig.

FOTO klaus holsting

Hun har den der særlige aura omkring sig som en født leder: Hun leder en humanitær organisation, der er vokset frem under de sidste 20 års krig i Sudan. Jeg kan ikke skrive hendes navn, fordi det vil bringe hendes sikkerhed i fare. Men med sin personlige karisma, sit kvikke intellekt og sin forståelse af hverdagens problemer motiverer hun de 200 mennesker, der er forsamlet under et træ. Hun står i den bagende sol og taler ind i en transportabel megafon, der skratter og forvrænger. Men budskabet er tydeligt. Kvinder og mænd lytter. Selv børn står stille og ser på hende. Hun taler naturligt om at tage ansvar for egen fremtid, om at forberede sig på svære tider med tørke og uroligheder, om ansvar for børns uddannelse og for den nye dyrlægeklinik med medicin til køer, kameler og får. Mens dagens hede aftager, og der slukkes for den larmende generator, som skaffer strøm til lys, computere og telefoner, sidder vi i mørket på cementtrappen til kontoret. Hun taler naturligt om ansvar og taler om dagens begivenheder. Og om morgendagens opgaver: Udbetaling af lønninger, tjekke om såsæd, værktøj og uddannelses-

Jeg kan ikke skrive hendes navn, fordi det vil bringe hendes sikkerhed i fare.

magasinet/SYDSUDAN

Rent vand giver liv, og brugen af det rene vand forandrer liv. Det kan indbyggerne i de små landsbyer ud til Nilens vande i Sydsudan tale med om

Rent vand forandrer

TEKST Charlotte Torp Møller FOTO Jesper Klemedsson

Abuk Malou Deng fortæller med glæde i stemmen om den vandpumpe, som de har boret i hendes område, og som nu har fungeret i et par måneder. ”Det er så meget nemmere at få vand nu. Før måtte vi gå ned til Nilen for at hente vand. Men vandet i floden er beskidt, fordi vi også vasker tøj og bader i det, så det er ikke godt at drikke. Nu har vi rent vand, og vi bliver ikke syge af at drikke det. Det er meget tydeligt, for i de sidste to måneder har ingen af børnene her haft diarré,” fortæller Abuk. Hun er 25 år gammel og er med i den lokale vandkomité i sin landsby Malou, der ligger i udkanten af byen Bor i Sydsudan.

Landsbyen er vokset på grund af konflikt I Malou bor der lige nu omkring 1.100 familier. I løbet af de seneste fem måneder er antallet af familier i den lille landsby vokset med cirka 100 flere familier. De er kommet til, efter at de har måttet flytte fra deres landsbyer på grund af lokale konflikter i området. Det betyder, at der nu er skudt en del flere af de små traditionelle lerklinede hytter op i området – de fleste af dem runde som traditionen byder her. I de små landsbysamfund i hele dette område ud til Nilen er indbyggerne overvejende fiskere eller kvæghyrder, og de bruger Nilens vande både som deres spisekammer, vaskerum og badeværelse. Kilometer efter kilometer strækker dette flade landskab sig kun spættet med hytter og enkelte

3 18

mango- og akacietræer. Det har lige regnet et par dage, så den ellers tørre og sprækkede sandjord ser frodig ud og er dækket af græs. Men det varer kun en kort stund til regntiden rigtigt sætter ind, så forvandles hele landskabet til et stort mudderhul uden veje og trådt op af de mange kvægflokke, der er i området. Der er en anden vandpumpe i Bor-området. Men den ligger endnu længere væk fra Abuks landsby end den ene kilometer, der er at gå ned til floden. Når Abuk og de andre kvinder skulle hente vand ved den anden pumpe, så kunne det tage en hel dag; først at gå derhen, så vente i kø i 5-6 timer på at få fyldt plastikdunkene op, og så gå hjem igen. ”Når vi hentede vand dér, så kunne vi også kun hente 20 liter ad gangen, fordi vi ikke kan bære mere vand ad gangen så langt. Og 20 liter er ikke nok vand til en familie en hel dag. Men med pumpen her i vores område, så har vi vand nok,” siger Abuk hun med et stort smil, og tilføjer ”nu kan vi også nå at lave andre ting i huset og være sammen med vores børn, i stedet for at sidde og vente i kø hele dagen”.

Husk at vaske hænder For at undgå sygdomme som diarré kræves også god hygiejne og ordentlig sanitet. For selvom vandet er rent, når det pumpes op af jorden, så er det vigtigt, at f.eks. den vanddunk, som bruges til at fylde vandet i, er ren, og at vandet opbevares ordentligt i huset, så det ikke bliver forurenet. Det er også vigtigt, at alle familiemed-

Sydsudan

livet

Befolkning ca. 8,3 mio. fordelt på ti delstater 83 % af befolkningen bor på landet 51 % lever under fattigdomsgrænsen 135 ud af 1000 børn dør for de bliver 5 år gamle 55 % har adgang til forbedrede kilder til drikkevand 78 % er afhængig af landbrug/kvæghold/fiskeri. Kilde Sydsudans Bureau of Statistics

Titusinder har fået adgang til vand

ECHO, EU’s katastrofekontor, har støttet projektet med vand, sanitet og hygiejne i Jonglei i Sydsudan med omkring 7 mio. kr. Projektet har hjulpet ca. 80.000 mennesker med adgang til rent vand bl.a. med etablering af vandpumper i deres nærområder. 200.000 mennesker har fået mere viden igennem kampagner og oplysnings- og træningskurser om hygiejne og sanitet.

lemmer husker at vaske hænder, og at køkken- og spiseredskaber holdes rene. Malchor Maidit Adeng er fra landsbyen Mayen, der er med i samme vandprojekt som Abuks landsby, og han har også fået træning i hygiejne sammen med 29 af eleverne på den lokale skole. Han sidder ved det forreste bord i det lille lerklinede klasseværelse med bølgebliktag, hvor han og skolens hygiejneklub er mødt op for at fortælle om, hvordan projektet har indvirket på deres liv.

Daglig vask og rent tøj Efter de har bygget latriner ved skolen og fået træning i sanitet og hygiejne, er der færre, som går ud i bushen, når de skal besørge stort, fortæller Malchor. ”Det er godt, fordi det kan være ret farligt på grund af slanger og skorpioner, og fordi der ikke ligger afføring på jorden, som fluerne går i og bringer bakterier til vores mad. Nu forstår vi, hvorfor det er vigtigt at bruge latriner,” siger han og tilføjer, at børnene i landsbyen også har haft mange problemer med øjen- og hudinfektioner. ”Men nu bliver børnene vasket i ansigtet hver morgen, og

forældrene sørger for, at deres tøj er vasket og rent. Generelt er både børn og voksne mindre syge,” fortæller Malchor. Han har nu bygget et køkken med et tørrestativ til køkkenredskaberne, så de ikke skal ligge på jorden. Og så er han gået i gang med at lave et latrin bag sit hus, så hans familie ikke skal gå ud i bushen, når de skal på toilettet eller risikere at blive syge fra bakterier fra afføring på jorden. I Mayen er der ingen tvivl om, at træning i sanitet og renlighed har gjort en forskel. I fremtiden planlægger landsbybeboerne nemlig, at alle husene skal have deres egne latriner og at de skal også have bygget tørrestativer til deres køkkenredskaber. Latriner er dyre at bygge, fordi landsbybeboerne skal bruge både plastic, udluftningsrør og bølgeblikplader til at bygge hele latrinhuset, og det kommer til at tage noget tid, før målet om latriner til alle kan opnås. I mellemtiden er landsbybeboerne dog enige om, at de må være fælles om de latriner, som er blevet bygget ved skolen, fordi det hjælper alle med at undgå sygdomme. Støt menneskers ret til et værdigt liv. Brug girokortet på bagsiden eller på www.nødhjælp.dk

maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne

EN FILM

Luc Besson har instrueret ’The Lady’, der fortæller den gribende historie om den burmesiske demokratiaktivist, Aung San Suu Kyi, og hendes årelange kamp for sit land. En kamp, der har kostet store personlige ofre. Aung San Suu Kyi modtog Nobels Fredspris in absentia i 1991 og er netop blevet valgt ind det burmesiske parlament.

foto Dennis Lehmann

Et fatalt glansbillede

Thure Munkholm programchef på pix

bjarne ussing

projektmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

Dragende drama om Burmas historie

Få vil nok bestride vigtigheden i en film om den burmesiske Når man ser ’The Lady’ om Aung San Suu Kyi, der i over oppositionsleder, Nobelprismodtager og demokratiforkæm20 år har kæmpet for demokrati i Burma/Myanmar, er per Aung San Suu Kyi. det umuligt ikke at blive rørt. For Aung San Suu Kyi’s Det er derfor noget af en forspildt chance, at det var den gerning er helt fantastisk! franske cinéma du look-legende, Luc Besson, der satte sig Filmen starter i 1947 med Aung San Suu Kyi’s barndom for at fortælle hendes historie. For han kæler om sin hovedog bringer os igennem de følgende 63 år med studenterperson med det samme blåøjede blik, som når en syvårig massakrer, valg, der blev forvandlet til husarrester og iklæder sine påklædningsdukker i troen på, at det må være munkeoprør, der blev kæmpet ned. sådan, voksenverden er. Den mest gribende del af filmen er årene med Aung San Det er således ikke, fordi der er noget galt med The Lady Suu Kyi’s britiske mand Michael Aris. Her kommer vi virud fra et rent filmteknisk synspunkt. Vægten ligger på det keligt under huden på ham - også i den melankolske tid, store drama, og den aldrende kampsportstjerne Michelle hvor han får dødelig kræft, og parret er forhindret i at se Yeoh spiller intet mindre end glimrende i rollen som filmens hinanden. Knap så imponerende er Aung San Suu Kyi i hovedperson. filmen - hun bliver for glansbillede-agtig. Man kan dog Problemet er blot, at Besson har forelsket sig i den tragiske ikke bebrejde skuespilleren Michelle Yeoh, der har kæmkærlighedshistorie om en kone og mor, der må forlade sin pet idealistisk for at udfylde rollen. mand og børn i England. Det er hendes selvopofrelse og kærFilmen fortæller korrekt og dragende om dramaernes lighed, der er i hovedsædet, alt imens hun politisk kronologi i Burmas historie, men skildres som en nikkedukke, der kun bliver valgt på bliver lidt for sort-hvid i skildringrund af sin fars historie i landet, og på det realpogen af dem: Suu Kyi er pletfri ren, litiske plan ikke gør andet, end hun bliver rådet til og generalerne altid komisk sure. af sin husbond. At hendes væsentlige politiske proIntet nævnes om, at hun kan være gram ydermere reduceres til en enkelt sætning, der Det er hendes selvopofrelse stædig og måske har misset nogle og kærlighed, udhules ved at blive gentaget i uendelighed, gør ikke chancer eller, at fra filmen slutter i resultatet mindre fatalt. 2010, er der sket mere i Burmas deder er i hovedsædet thure munkholm The Lady er sikkert glimrende underholdning, hvis mokrati end i de foregående 50 år. man lader de politiske briller blive hjemme, men er I dag sidder Suu Kyi i parlamenman det mindste interesseret i verden omkring sig, er dens tet, og ’The Lady’ sælges frit på gaden i Rangoon for verdensvendte misbrug af en ekstremt vigtig historie både halvanden dollar. For kun 1-2 år siden kostede det 20 års en eklatant fadæse og en hån mod sin hovedperson. fængsel, hvis man blev opdaget med den slags styrekritiske film.

3 20

SSON

M AF LUC BE

Filmen udkommer på DVD og Blu Ray den 11.9.2012. Pris DVD 199 kroner. Blu Ray 249 kroner

FLEMMING YTzen Journalist og Asien-ekspert

Den sentimentale, nødvendige dramatisering Naturligvis må det burmesiske drama om Aung San Suu Kyi have sin egen fortælling i dramatiserende levende billeder. Hendes og landets historie inviterer til en stort anlagt skildring på biograflærredet. Den franske instruktør Luc Bresson gør forsøget i ’The Lady’, og han sparer ikke på virkemidlerne. Omdrejningspunktet i historien er kærligheden mellem Suu Kyi og hendes britiske akademikermand, Michael Aris. De lever i mange år et tilsyneladende harmonisk familieliv med to sønner i Oxford, mens hendes hjemland forfalder i armod og militærdiktatur. I 1988 kaldes Suu Kyi hjem for at pleje sin døende mor, og besøget falder sammen med de burmesiske studenters kamp mod landets undertrykkende militærstyre. Eftersom Suu Kyi er datter af det uafhængige Burmas grundlægger, har studenterne, vupti, fundet den lederskikkelse, de mangler. Suu Kyi ofrer sig for sit land, men må delvist ofre familien, da ægtefællen rammes af en dødelig kræftsygdom. Tragedien kan næsten ikke blive større, da juntaen nægter parret et sidste møde, inden Aris bukker under for sygdommen. Hele det drama foldes ud, så ikke et øje kan være tørt. Man kunne flere steder i filmen nok have ønsket sig en mere nøgtern fremstilling og mindre sentimentalitet. Den malaysiskfødte skuespiller Michelle Yeoh giver hovedrollefiguren både emotionel fylde og intellektuel troværdighed og redder dermed filmen, mens den vederstyggelige junta skildres som tegneseriefigurer. Dramaet er ikke slut, og lige nu er der lysninger i horisonten. Suu Kyi og 42 af hendes partifæller blev i starten af april valgt ind i parlamentet, hvor de nu kæmper for politiske forbedringer. Der er håb!

Kan Styre

DåSerne

e d l i k s ro pantsamler.dk

21 3

magasinet/kalender

18/6 – 27/6

juni/12

Studierejse til Palæstina Folkekirkens Nødhjælp står for en studierejse til Palæstina og Israel i samarbejde med Unitas Rejser og Silkeborg Høj skole.

11/6 – 15/6

19/6 – 30/6

Gadedans - Film om gadebørn i Malawi på DR Ramasjang DR’s børnekanal Ramasjang viser film om tideligere gadebørn i Malawi. Projektet er støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Tjek TV-programmet og tænd for DR Ramasjang.

14/6 - 17/6

Folkekirkens Nødhjælp på Folkemødet 2012 Folkekirkens Nødhjælp deltager i Folkemødet på Bornholm og er med i teltet ’Mellem himmel og jord’.

foto nils lund

siden sidst

Festligt landsmøde med royalt besøg

”We Are the Champions…” Der blev der hujet, hejet, viftet med Dannebrog og sunget med på Queens powerballade fra 70’erne, da genbrugsbutikkerne fejrede 40 års jubilæum på det årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. ”Jeg elskede de frivillige genbrugsmedarbejderes lille happening. Man kunne se stoltheden lyse ud af deres øjne – jeg fik simpelthen en klump i halsen”, sagde Mira Itikeeva, en af medlemmerne af den nye partnergruppe, der også deltog i landsmødet i april. Massevis af billeder fra fire årtier med genbrug blev vist, og Folkekirkens Nødhjælps protektor Prinsesse Marie, som havde taget fri fra sin barsel for at deltage, overrakte en gave til genbrugsbutikken i Aarhus, der som den første af sin art slog dørene op i 1972. Udover taler om demokrati og fest og farver for 40 års jubilæet var dagen præget af workshops og diskussioner om udviklingen af Folkekirkens Nødhjælps arbejde, som kan bruges i arbejdet indtil næste landsmøde. Formanden Kirsten Lund Larsen fremlagde sin beretning og gennemgik nødhjælpens arbejde igennem 90 år i anledning af, at Folkekirkens Nødhjælp kan fejre rund fødselsdag i august. Læs mere om landsmødet på www.nødhjælp.dk

3 22

Studierejse til Malawi Studierejse til Malawi for seniorer, der vil arbejde frivilligt for Folkekirkens Nødhjælp.

22/6 – 23/6

Rio+20 Folkekirkens Nødhjælps ACT-partnere er med til Rio+20, når verdens ledere mødes og gør status 20 år efter den første FN-konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro.

Fagligt netværk

Forum for Rettigheder & Diversitet, så dagens lys den 1. marts. FORDI skal arbejde med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Målet er at styrke danske aktører og deres samarbejdspartneres evner til at bekæmpe fattigdom, ulighed og marginalisering. FORDI har kontor hos Folkekirkens Nødhjælp og bliver bl.a. støttet af NGO FORUM i 20122014. Læs mere på www.fordi.net

Genbrug fyldte rundt

Landet over fejrede genbrugsbutikkerne med manér, da de i april fyldte 40 år. Auktioner, kaffe og kage og masser af slagtilbud og flot pyntede butiksvinduer gjorde jubilæet til en fest alle steder. I år kunne genbrugsbutikkerne desuden fejre et rekordoverskud på 19,5 mio. kr.

Hjælp til internt fordrevne

Folkekirkens Nødhjælp støtter internt fordrevne i Pakistan via partneren Church World Service med 750.000 kr. fra Danidas Nødhjælpspulje. Hjælpen, der bl.a. er fødevarehjælp, skal gå til internt fordrevne i Peshawar i Khyber Pakhunkhwa provinsen i det nordvestlige Pakistan. De internt fordrevne er flygtet p.g.a. interne konflikter mellem militær og militante grupper.

Palæstina ansigt til ansigt

Nødhjælpens Ungdom, NU, har taget initiativ til kampagnen ’Palæstina ansigt til ansigt’. Den handler om, at alle mennesker har lige rettigheder og vil sætte fokus på palæstinenserne og de overgreb, som sker på deres rettigheder. Den 9. maj bød Nødhjælpens Ungdom på oplæg og folkekøkken på Nørrebro. Arrangementet gentages i august måned. Læs mere om Nødhjælpens Ungdom og kampagnen på www.nødhjælpensungdom.nu

FOTO morten lasskogen

august/12 juli/12

12/8

90 års fødselsdag Folkekirkens Nødhjælp fejrer 90 års fødselsdag.

30/6 – 9/7

Roskilde festival Kom gratis til Roskilde festival. Meld dig som pantsamler og snup 4 vagter, hvor du sammen med hundredvis af andre unge samler pant. Læs mere og meld dig på www.pantsamler.dk

Klar til sommer

Nu kan du købe lækre t-shirts, baby-body’er, klip-klappere og andre produkter, som er designet som del af samarbejdet mellem Bilka og Folkekirkens Nødhjælp. Samarbejdet går ud på at samle penge ind til fire sundhedscentre i det fattige Malawi. De fire sundhedscentre skal varetage arbejdet med blandt andet at rådgive om prævention, hiv/ aids og give graviditetsrådgivning og hjælpe med fødsler og spædbarnspleje. Find en Bilka i nærheden af dig på www.bilka.dk, hvor du kan købe de specialdesignede produkter. læs mere på bloggen www.malawi.bilka.dk

27/8 – 30/8

International ungdomskonference for volontører Folkekirkens Nødhjælp er vært for en international ungdomskonference for tidligere volontører om, hvordan unge kan bruge deres engagement. Konferencen er støttet af EU.

Plant et håb

Elever fra Nørre Nissum Efterskole har plantet 200 træer hos en palæstinensisk bonde for at bringe håb til nogle af de mennesker, der er berørt af konflikten mellem israelere og palæstinensere. Oliventræerne er plantet hos en bonde, der på grund af konflikten og bosættelser i området er i fare for at miste sin families jord og dermed en del af sit eksistensgrundlag. Nørre Nissum Efterskole er med i ’Global Teenager’, der er et samarbejde mellem skolen, Folkekirkens Nødhjælp og YMCA i Betlehem. Formålet er at gøre eleverne opmærksomme på, at verden er skæv, men at vi alle kan gøre noget ved det.

gå forrest i kampen mod fattigdom og sult 1procent.dk Den økon omiske k rise ramm mister de er de fatt res sidste igste hård mulighed est. De, d er for at få er næste deres liv n intet ha på fode. Regering r, en har love t dem, at produkt. u la n d s b er ikke m istanden ege bliv

Den omtanke, der vises i dag, bærer frugt i morgen

Giv et bidrag

foto mikkel østergaard

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 167

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (05-12) DB 1540-27576

Øre