William Kvist Han bruger bolden 6 Klumme fra Malawi Kvinderne viser vejen 17 Strid om jord i Palæstina Olivenlund på 50 dage 18
3 10 nr. 34 august 2010 FolkekirkensNødhjælp Nødhjælp Maj 2009 Folkekirkens
magasinet
VERDENS virkelige tilstand
3 10 Redaktion
Lene Ejg Jarbøl [ansv.], Linda Nordahl Jakobsen, Malene Haakansson, Nikolaj Søndergaard Grafisk Design
Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik
Kit Halding Tryk
KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag
79.500
ISSN
1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Hvordan tror du egentligt, det står til ?
Adresseændringer eller afmelding
mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. oktober 2010 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense
Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800 Folkekirkens Nødhjælp i Århus
Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660 Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg
Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272 Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg
Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk
Når I sidder derhjemme i gode venners lag med rødvin i glasset og grillsteaks på tallerkenen, hvad taler I så om? Er det huspriserne, finanskrisen, problemer på jobbet, de seneste sportsresultater. Eller måske tager I temperaturen på den globale udvikling. Hvis I runder situationen i Afrika, er det altovervejende sandsynligt, at det er en negativ historie, der kommer på bordet. De fleste danskere tror nemlig, at udviklingen i verden går den helt forkerte vej. Og de fleste danskere mener ikke, at det er muligt at udrydde størstedelen af den globale fattigdom, viser en ny Capacent-undersøgelse. På sigt kan denne skepsis få alvorlige konsekvenser for den folkelige opbakning til udviklingsbistanden – så noget skal der gøres. I dette nummer af Magasinet kan du læse om, hvad danskerne tror, de ved. Du kan teste din egen viden om udviklingslandene. Du kan også engagere dig i kampagnen ”Verdens bedste nyheder”, og så får du Folkekirkens Nødhjælps bud på, hvad vi som udviklingsorganisation vil gøre for at få spredt det glade budskab: At det rent faktisk lykkes nogle steder i verdens fattigste lande at gøre en forskel. For fakta er, at verden på en lang række områder er på ret kurs. F. eks er antallet af mennesker der dør af mæslinger i Afrika faldet fra 396.000 i 2000 til kun 36.000 i 2006. Og i forhold til FN’s 2015-mål så ser tallene i udvalgte lande endda rigtig gode ud. I Ghana f.eks. er andelen af underernærede faldet fra 74 procent af befolkningen til kun ni procent. Se, det er da en god historie fra de varme lande. Og dem får du mange flere af i vores ”Postkort fra en bedre verden”. Rigtig god læselyst Linda Nordahl Jakobsen & lene ejg jarbøl Redaktører magasinet@dca.dk
3/10 2
Danskerne tror ikke på, at det kan lykkes at udrydde størstedelen af den globale fattigdom eller nå 2015-målene. Selvom faktum er, at det går fremad i mange udviklingslande. På sigt kan denne skepsis betyde, at den folkelige opbakning til udviklingsbistanden forsvinder. For udviklingsorganisationerne gælder det om at få kommunikeret de glade budskaber ud.
side 10
indhold Haitianerne hjælper hinanden
Det er stærkt og rørende at se, hvordan lokalbefolkningen hjælper hinanden. Men der er brug for en mere effektiv koordinering af det internationale hjælpearbejde, skriver generalsekretær Henrik Stubkjær fra Haiti.
side 5 Fodbold og refleksioner
Som professionel fodboldspiller er William Kvist udsat for et konstant krav om at præstere. Men uden for banen tæller andre ting som studier, familieliv og engagementet i FC Savanna.
side 6 Reddet af oliventræer og frivillige
En morgen fik fårehyrden Yakoov Ghazal sit livs chok. I nattens løb var hans fædrende jord blevet indhegnet. Få dage efter gjorde israelske bosættere krav på jorden. Læs hvordan Ghazal reddede sin jord.
side 18 Smagsdommerne
En direktør, en koncernchef og en generalsekretær uddeler anmelderfisk til den nye bog ”Når idealer forenes med forretning”.
side 20 3 3/10
magasinet/nyt
Tour de Kerteminde ruller
Alle kan være med i cykel– og motionsløbet Tour de Kerteminde, der løber af stablen den 26. september. Man kan nemlig deltage, hvad enten man er til cykling, motionsløb, motorcykler, vandring og også, hvis man sidder i kørestol. Selv de, der ikke har mulighed for at komme med ud i terrænet, kan være med. ”Vi sætter nogle motionscykler op i et telt, og så kan de ældre, der ikke kan komme med ud og cykle rigtigt, være med alligevel. Det plejer at være populært,” fortæller arrangør Mikael Andersen. Der er også noget for de ambitiøse idrætsfolk. Mange cykelklubber deltager, og den længste cykelrute er på 130 kilometer. Tour de Kerteminde arrangeres af Munkebo og Kølstrup pastorat i sam arbejde med Kerteminde Cykelklub. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult. Du kan tilmelde dig på www.kertemindecykelklub.dk/tourdekerteminde
Vidste du at... 35 % af Gazas gravide kvinder og 65 % af alle børn mellem
9-12 måneder lider af blodmangel som følge af kronisk underernæring.
kilde WHO, april 2009 foto kit halding
16.000.000 fra genbrugsbutikkerne Seks år i træk er det lykkedes de 3.400 frivillige genbrugsmedarbejdere i Folke kirkens Nødhjælps 126 genbrugsbutikker at skabe det ene rekordoverskud efter det andet. Men butikkerne måtte erkende, at de ikke gik fri af finanskrisen i 2009. Butikkerne kunne aflevere et overskud på 16 mio. kroner i 2009 mod 17,1 mio. i 2008. Det viser den samlede regnskabsopgørelse for genbrugsbutikkerne for året 2009. Krisen har fået folk til at bruge deres tøj og møbler lidt længere, end de gjorde tidligere. Derfor har butikkerne fået doneret færre varer – især færre gode varer.
3/10 4
Og det er de gode varer i udstillingsvinduet, der skal trække kunderne ind i butikkerne. Faldet i omsætningen har dog hverken påvirket de frivillige genbrugsmedarbejderes humør eller motivation. De ved, at frugten af deres arbejde går til et meningsfuldt formål. Derfor har de øjne og ører åbne overfor nye muligheder. Det kan være at udvide butikken med møbelsalg eller at flytte til større og bed re lokaler. På den måde er de frivillige hele tiden med til at udvikle butikkerne, så genbrugsarbejdet også i fremtiden vil være en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at samle penge ind til verdens fattigste. Overskuddet på de 16 mio. kroner fra de 126 genbrugsbutikker går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattige. Læs hvordan du kan blive frivillig i en genbrugstbutik og om hjælpen til verdens fattigste på www.noedhjaelp.dk/i_danmark/genbrug
fisk –
nu også for mænd Butik fisk på hjørnet af Nørregade og Sankt Peder Stræde har bygget om og flyttet rundt. Kunderne har fået flere cafésiddepladser, og udvalget af fair tradevarer og genbrugsvarer er gjort mere overskueligt bl.a. ved at placere genbrugstøjet i underetagen. Fisk sælger nu også en ny taskeserie til mænd, lavet af brugte bildæk.
Haitianerne hjælper hinanden HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR
Det var en stærk følelsesmæssig oplevelse at besøge Haiti i juni. At møde mennesker som alle har mistet; børn, forældre, søskende og nære venner, da jordskælvet ramte i januar. Mennesker som nu bor i midlertidige teltlejre overalt i hovedstaden Port au Prince. Det var en livsbekræftende oplevelse at komme helt tæt på det hjælpearbejde, som nødhjælps organisationerne udfører i form af at skaffe vand, mad, sanitære forhold, krisehjælp og opførelse af mere permanente huse. 100.000 af menneskeliv er blevet reddet. Der arbejdes fra morgen til aften for at sikre så mange som muligt mod orkansæsonen, der sætter ind nu. Det er stærkt og rørende at se, hvordan lokal befolkningen hjælper hinanden og i den grad ofrer sig for hinanden. De som har beboelige huse har inviteret andre ind. Og de som har mad deler med dem, der ingenting har. Er der nogen, som løfter katastrofen på Haiti, så er det de lokale beboere! Det glemmer man ofte, når der berettes fra en sådan katastrofe. Men på samme tid er det voldsomt frustrerende at se, hvordan en svag regering kommer til at blokere for nødhjælpsarbejdet f.eks. ved langsommelig toldbehandling og ved at lægge forhindringer for lastbiler med nødhjælp ved grænsen ind i landet. Og det gør ondt at se, at koordineringen mellem de mange NGO’er ikke fungerer optimalt. Alt for mange går i vejen for dem, der virkelig kan udføre noget, og som også har penge til at gøre det. Derfor har jeg foreslået udviklingsministeren, at vi fra Danmarks og EU’s side gør en indsats for at sikre bedre koordinering og effektivitet. Det skylder vi både ofrene for katastrofen og alle jer, som giver penge til vores arbejde i Haiti. Se på bagsiden hvordan du kan støtte hjælpe arbejdet i Haiti
annonce 85X253 Giv en hånd til ældre
Den 1. oktober, på FN’s Ældredag, opfordrer Folkekirkens Nødhjælp seniorer over hele landet til at deltage i Operation Bedstehjælp ved at tilbyde deres arbejde til højeste pris og lade indtjeningen støtte Folkekirkens Nødhjælps projekt Bedstehjælp i Kirgistan. Projektet samler fattige ældre i Kirgistan i selvhjælpsgrupper, hvor folk tager hånd om hinanden og arbejder sammen om at forbedre deres livsvilkår. Du kan være med, se hvordan på www.noedhjaelp.dk/bedstehjaelp eller ring til landskonsulent Lennart Skov-Hansen tlf. 3315 2800
Minesøger godkendt af FN Folkekirkens Nødhjælp kan nu rydde miner i Nubabjergene i Sudan ved hjælp af en WADS, efter at FN har godkendt den til brug i bjergene i det sydlige Sudan. WADS’en (Wide Area Detection System) er en maskine til minesøgning, som Folkekirkens Nødhjælp selv har udviklet. FN-godkendelsen har stor betydning for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Sudan, da WADS’en er effektiv og billig i drift.
5 3/10
magasinet/portræt
TEKST Eva Højrup
Han er så afgjort fodbold-William. Men han er også studerende- merferien, og hvor moderen lavede scrapbøger for at forevige William, kæreste-William, familie-William, FC Savanna-William højdepunkterne i Williams barndom. og slet og ret William Kvist. En mand på 25 år, der arbejder eks- Scrapbøgerne sidder vi og kigger i nu. Den første flybillet, en patremt meget med sig selv, og som lægger stor vægt på, at der pirfod i størrelse seks år, et stykke fra væven. Billeder af en lille er meget mere i livet end fodbold. dreng på græsplænen ved efterskolen, hvor mor underviste, og Derfor studerer han økonomi på Copenhagen Business School, hvor de boede de første år. Ret hurtigt dukker fodboldbillederne og derfor er han engageret i Folkekirkens Nødhjælps humani- op. Lilleput-holdet til pokalfinale. Billeder af træneren. tære fodboldhold, FC Savanna. Et projekt, der falder godt i tråd Sporten fylder fra barnsben meget i Williams liv. I dag er Wilmed mennesket William Kvist. For der skal være en mening liam Kvist kendt som en fodboldspiller, der løfter sine medspilmed tilværelsen. lere med et konstant og ”Jeg kan sagtens se andre muligheder end lige at højt niveau, og som presvære fodboldspiller. Jeg er meget mere, og det har ser sine modspillere på det altid været vigtigt for mig at distancere mig fra fysiske. fodbolden og være noget andet også”, fortæller ”Der er ingen tvivl om, at William Kvist. overordnede ramme Jeg kan sagtens se andre den I den gamle patricierlejlighed på Frederiksberg i mit liv er fodbolden. Jeg med fyrretræsgulve og høje paneler bliver der muligheder end lige at er nødt til at tilrettelægge tænkt over tingene. For det er ikke præmierne og være fodboldspiller hele mit liv efter kampene. 1. pladserne, der interesserer ham. Det er vejen Jeg skal have en god søvn derhen. Processen. Arbejdet, han lægger i det. Tankerne, han og spise gode ting forud for en kamp, en tur i byen med kammå tænke. meraterne må jeg gemme til ferierne. Men jeg forsøger hele tiden at eksperimentere med den overordnede ramme. At udvide De første år den. Så prøver jeg at fylde noget skole ind i den eller noget FC Bag de stålsatte øjne, der møder én med et fast blik, gemmer Savanna, og på den måde forsøger jeg hele tiden at prøve nogle sig en grubler. Ønsket om selvudvikling kommer helt naturligt. ting af”, fortæller William Kvist. Faren er præst, moderen er seminarielektor, og han kommer I professionel fodbold er der mange penge på spil, og William fra et hjem, hvor familien pakkede teltet og kørte sydpå i som- Kvist skal levere resultater til hver eneste kamp. Derfor må øko-
3/10 6
Den fodboldspiller En professionel fodboldspiller er udsat for et konstant krav om at præstere. Det ene øjeblik er det superligaen. Det næste øjeblik gælder det VM i Sydafrika. Og så er der også et liv udenfor banen; William Kvist tackler det hele ved at tænke. FOTO polfoto
nomistudierne rettes ind herefter. William Kvist følger mange forskellige hold på Copenhagen Business School, og han får eneundervisning som kompensation for den undervisning, han mister på grund af træningen og kampene.
Lige rundt om hjørnet Som syv-årig flyttede familien fra Jylland til Vanløse, faderen havde fået job i Den Danske Sømandskirke. William strittede imod, men han faldt hurtigt til, og i dag er han fuldblods ”frederiksberger”. For det er herfra Williams verden går. Træningsbanen ligger ude ved KB-Hallen, CBS hører til på Frederiksberg, lillebror bor i området, mor bor et par blokke væk, og far bor på Østerbro. Det hele kan nås på den store tunge herrecykel. Og specialbutikkerne får William Kvists øjne til at lyse, for de sælger god chokolade, god ost, et godt stykke kød, gode grøntsager. God kvalitet. William Kvist elsker at gå ud at spise, at invitere venner og familien til middag eller spil. Men fodbold og god mad er ikke nok. ”Jeg havde et år, da jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg kun spillede fodbold og havde fri resten af tiden. Det blev ulideligt. Jeg kom til et punkt, hvor jeg havde købt tøj, havde været på café, havde set vennerne. Det blev en kamp bare at tømme opvaskemaskinen. For mig har det været vigtigt, at der sker noget.” Der skete netop noget, da William Kvist var med til at udvikle FC Savanna, hvor superligaspillere på tværs af klubberne mødes og donerer penge til verdens fattige, hver gang de scorer et mål. ”Det er sjovt at vide, at jeg altid har en Savanna-ven, når jeg
går på banen. Via FC Savanna har jeg fundet ud af, at hvis man spørger folk, om de vil hjælpe og gøre noget godt, så vil de gerne. Hvis de kan se ideen med projektet, så er alle klar til at give en hånd med,” fortæller William. Han kan berette om mange sjove episoder med FC Savanna. En morgen stod han pludselig i Go´ morgen Danmarks studie på Hovedbanegården i København indsmurt i maling. Sammen med kunstneren Bjørn Nørgaard og fem andre superligaspillere kreerede han et kunstværk, som skulle skaffe penge til et solcelleprojekt i Zambia. ”Det er da noget, jeg altid vil huske som en sjov oplevelse,” mindes William.
Presset stiger I 9. klasse begyndte William for første gang at få penge for at spille fodbold. Klubben gav ham 3.200 kroner om måneden. Siden er sejrene i FCK kun blevet større. Klubben har hentet fire superligamesterskaber. I maj i år fik William Kvist så en plads på VM-landsholdet i Sydafrika. ”Jeg er meget lineær. Udviklingen kommer lige så stille. Jeg tager små skridt. Jeg kan gå og nyde, at jeg har haft en rigtig god træningsuge, for så har jeg flyttet mig lidt. Da jeg blev udtaget til VM-landsholdet, var jeg selvfølgelig glad og stolt. Det er slet ikke dét. Men jeg tænkte også: Nå, det var så det, hvordan tackler jeg det? Nu kommer der mere pres på, og jeg skal oppe mig. Men selvfølgelig fejrer jeg det og inviterer familie og venner på champagne og Summerbird-chokolade, ” fortæller William.
7 3/10
FOTO scanpix
Bliv fan af FC Savanna Du kan blive en del af Danmarks bedste fanklub, der sammen kæmper for verdens fattige. Som medlem af FC Savannas fanklub får du løbende updates fra anførerne. Det er gratis at blive medlem. Læs mere på www.fcsavanna.dk
I kontrakten er skiture nemlig bandlyst, klubben vil ikke risikere, at én af stjernespillerne brækker et ben. Fodboldlivet er uløseligt forbundet med afsavn. ”Det har helt sikkert også ført til kriser. Jeg reflekterer meget over mit liv. Der har været perioder, hvor det har gjort ondt, hvor jeg har tænkt, hvor skal jeg hen, og hvad er meningen med det hele. Men jeg ville også synes, at det er mærkeligt, hvis man ikke tænker over det. Jeg prøver på at tage kriserne med et smil, for det er dér, jeg lærer mest. Det er min udvikling som person, der betyder noget.”
Realisme
Blå bog
∆ Født den 25. April 1985 i Rønde på Djursland ∆ Professionel fodboldspiller, FCK, siden 2004 ∆ Udtaget til landsholdet til VM i Sydafrika 2010 ∆ Læser HA Almen på Copenhagen Business School ∆ Spiller på FC Savanna, Folkekirkens Nødhjælps humanitære fodboldhold, der består af 20 superligaprofiler.
Han sidder ved spisebordet, og når der skal tænkes ekstra over tingene, drejer han sig i stolen og kigger ud over gaden og træerne.
Alternative metoder Når William Kvist arbejder med sig selv, er det gerne i samarbejde med andre. Han har en mentaltræner, og han har opsøgt en hypnotisør. ”Det lyder så voldsomt, men jeg er ved bevidsthed. Jeg bruger det som et redskab til at visualisere nogle spilsituationer i en kamp. Teorien er, at hvis jeg har tænkt situationen igennem, så ligger det klar på rygraden, og så har jeg mere tendens til rent faktisk at gøre det i kampen. Det er en form for programmering af mig selv. Men det kan også blive for meget, for man bliver ret træt af det,” fortæller han. William Kvist har mellem fem og ti år tilbage af sin fodboldkarriere. ”Og når jeg ikke længere spiller fodbold på eliteplan, så skal jeg først en hel måned på skitur,” griner han.
3/10 8
Efter folkeskolen og et år på efterskole i Haslev, førte eventyrlysten William Kvist på international handelsskole på Frederiksberg. Klassen skulle som en del af pensum til Australien. ”For at bevare min form fik jeg træning i en klub dernede. Ja, det var igen lidt specielt, og jeg var anderledes end de andre, men jeg ville derned sammen med mine kammerater, og så fandt vi en løsning på det. Men det er klart, at fodboldklubben nok ikke får så mange henvendelser om den slags”. Mens William var i Australien, lod forældrene bomben sprænge. De skulle skilles. ”Det barndomsbillede, jeg havde af den lykkelige familie, blev smadret. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om noget af det havde været ”fake”. Jeg havde en følelse af, at hele mit verdensbillede blev kastet op i luften. Heldigvis landede mange af tingene på de samme steder, som jeg havde set dem før, men skilsmissen har betydet, at jeg er blevet lidt mere skeptisk og lidt mere realistisk. Jeg havde nok sådan en sukkersød fornemmelse af det hele, men jeg lærte, at tingene ikke altid er, som de ser ud. Der er også nogle underliggende ting,” fortæller William.
Helt almindelig På ønskelisten for de kommende år står en kontrakt i udlandet, og Williams kæreste, Christine, er indforstået. ”Jeg er i gang med at undersøge hvilke lande, der kunne være interessante. Jeg tænker meget over, hvor jeg ville passe ind, for der skal jo være en mening med det”, fortæller William. Men foreløbig gælder det fodbolden, og så selvfølgelig studierne, der også er en del af Williams liv. Dele af hans bacheloropgave er eksempelvis skrevet i pauserne mellem træningen i Sydafrika. ”Jeg vælger selv at være under pres, og mine egne forventninger til mig selv er næsten de største. Men det har været en støt stigende kurve. Jeg har kunnet vænne mig til det, lige siden jeg blev udtaget til ungdomslandsholdet. Men jeg præsterer godt under pres. Det sætter fut i adrenalinen. Hvis der ikke var noget at tabe, så blev det kedeligt. Så ville jeg tabe det, jeg har opnået.” ”Der er ingen tvivl om, at jeg hele tiden er udsat for et kæmpe pres, der er ud over det sædvanlige. Men jeg forsøger at tage det helt almindeligt. Ja, jeg er fodboldspiller, og hva´ så?” smiler William.
Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren:
Prøv avisen om livets store spørgsmål – helt gratis i 4 uger! Oplev en avis med nye vinkler på menneskeliv – på tanker, følelser og livsvalg. Kristeligt Dagblad ad er kendt for at levere dybde og troværdighed. Vi går bag om nyhederne og prøver at finde menneskene, meningerne og værdierne. Når du d vælger Kristeligt Dagblad, får du en avis, der err tæt på din hverdag. Vi fokuserer på tro, etik og eksistens, og vi fordyber os i bøger og kultur. Uanset hvilke nyheder dagen byder på, insisterer vi på at lave en avis, der tager livsglæden i forsvar. Slå til nu. Ring 70 10 59 59 og glæd dig over at få avisens indsigtsfulde vinkel på nyhedsstrømmen leveret lige til hoveddøren – i fire uger, helt gratis. God fornøjelse!
Avisen oBestil m livdirekte ets stopåre telefonsvarer 70 10 59 59 spøklik eller rgsind måpå l www.k.dk/fn , så får
TRdu O, ETavisen IK OG EKSleveret ISTENS
i fire uger helt gratis.
Prøv os i 4 uger gratis og uforpligtende 1001691 KD FKN 05 10.indd 1
Avisen om livets store spørgsmål 11/06/10 9.27
s n e d r e e V kelig r d i v lstan e ti kelig s r i v erden V tema/2015-målene
Selvom fattigdom langtfra er udryddet, går det faktisk fremad i mange udviklingslande. Men det glade budskab når åbenbart ikke frem til danskerne. De tror ikke på, at fattigdom kan bekæmpes. På sigt kan den skepsis få alvorlige konsekvenser for den folkelige opbakning til udviklingsbistanden.
TEKST Malene Haakansson
For ti år siden døde omkring 396.000 mennesker i Afrika af mæslinger. I 2006 var det tal faldet til kun 36.000. Antallet af hiv-smittede i verden er faldet med 30 procent på 12 år. Og i Vietnam er flokken af sultende og underernærede børn mere end halveret fra 1991 til 2005. Succeshistorierne er der mange af, når man kigger på de seneste udviklingstal fra FN. Det går faktisk fremad. Men det glade budskab er ikke nået frem til danskerne, viser analysebureauet Capacents ny befolkningsundersøgelse: ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”. 83 procent tror i mindre grad eller i nogen grad på, at der sker fremskridt med at udrydde global fattigdom. Kun en procent svarer i høj grad. Til spørgsmålet om det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød, svarer 80 procent nej og kun 12 procent ja. Det negative syn på verdens tilstand kan blandt andet forklares med danskernes manglende viden om forholdene i u-landene. En undersøgelse foretaget i 2007 af Catinét Research A/S på vegne af en række FN-organisationer og de nordiske udenrigsministerier viser, at ni ud af 10 danskere tror, at levestandarden for verdens fattigste er langt dårligere, end den faktisk er. For eksempel svarede kun en procent rigtigt på spørgsmålet om, hvor mange børn der går i skole i u-landene. Sammenligner vi os med de nordiske lande, er danskerne de mest skeptiske. Dobbelt så mange nordmænd som danskere tror, at det er muligt at halvere verdens fattigdom.
”Det kan skubbe danskerne over i en tilstand af apati. At udviklingsbistand alligevel ikke nytter noget,” siger Thomas Ravn-Pedersen, der er kampagneleder i en ny oplysningskampagne om FN’s 2015 Mål. Der er brug for et wake-up call til alle u-landsorganisationer og Danida. De har ikke været gode og modige nok til også at fortælle, når det går godt med at bekæmpe fattigdom, mener Thomas Ravn-Pedersen. Det udsagn er kommunikationsekspert Frederik Preisler, partner og direktør hos reklamebureauet Mensch, enig i. ”De har jo tegnet et billede af, hvor forfærdeligt det står til for at appellere til danskernes omsorgs- og hjælpe-gen. Mediernes dækning spiller selvfølgelig også en rolle, men det hjælper ikke at sætte sig ned og klynke over mediernes måde at arbejde på. Sådan er det bare, og det fritager ikke Danida og nødhjælps- og udviklingsorganisationerne for ansvaret og skylden for, at danskerne har et negativt billede.” ”Organisationerne og Danida kender ikke forskellen på information og kommunikation, og derfor kommunikerer de for dårligt,” lyder kritikken fra reklamebureauet, som laver opgaver for blandt andre Dansk Røde Kors, SKAT og Politiken. Vurderingen bakkes op af danskerne i Capacent undersøgelsen ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”, hvor 44 procent mener, at u-landsorganisationerne i mindre grad er gode til at dokumentere effekten af deres arbejde.
Vi gør det ikke godt nok
Kritikken går lige ind hos både Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Danmark. ”Vi kan helt sikkert blive meget bedre til at fortælle om fremskridtene. Meget af vores kommunikation har været forbundet med indsamlingsaktioner, hvor kommunikationen oftere handler om, at det ikke går så godt, og derfor har vi brug for danskernes støtte,” siger Lisbeth Engbo, pressechef hos Folkekirkens Nødhjælp. I 2006 halverede regeringen Danidas oplysningsbevilling, som de store Et wake-up call udviklingsorganisationer blev afskåret fra at søge. Højst to procent af Vores uvidenhed, manglende håb og tro på at fat- projektpengene til de store udviklingsorganisationer fra Danida må nu tigdom kan bekæmpes, overrasker og forskrækker u- bruges på oplysning. Hos MS/ActionAid Danmark betød nedskæringen landsorganisationerne. et farvel til forlagsvirksomhed, bibliotek og skoletjeneste.
3/10 10
e d e s
tema/3 skarpe
2015 Målene De 8 mål skal sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning De blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 2000 af 189 statsledere I 2009 bakker 192 lande op omkring målene
Søren Pind Udviklingsminister
TEKST Malene Haakansson
Danskerne skal kunne se, at udviklingsbistand nytter, siger udviklings-
Ved FN-topmødet d. 20.-22. september står 2015-målene øverst på dagsordenen, og Danmarks og Senegals FNambassadører er formænd for forberedelsesprocessen.
minister Søren Pind, der her svarer på
Målene skal nås ved udgang en af 2015
Hvorfor har danskerne et forkert billede af, hvordan det går med at bekæmpe fattigdom? Man hører jo sjældent om succeserne. Katastroferne og ulykkerne sælger desværre flere aviser end sejre og succeser. Dertil kommer, at vi nok selv – inklusiv NGO’erne – for ofte er med til at cementere billedet af, at det går elendigt. Jeg har lige været til en konference i Washington, hvor det ligefrem blev diskuteret, om man overhovedet skulle fortælle, hvis der var fremskridt på et område. For ødelagde man så ikke folks offervilje på området? Det er helt tosset at tænke på den måde, nærmest at overveje at lyve tingene værre.
”Den mere kontinuerlige kommunikation om u-landsforhold er stoppet. I MS brugte vi oplysningspengene på at kommunikere om årsager til fattigdom og gav politisk baggrund til debat. Men også dengang var vi for dårlige eller for ydmyge til at fortælle om vores resultater,” siger Vibeke Vinther, kommunikationschef hos MS/ActionAid Danmark. Lige som Folkekirkens Nødhjælp tager hun undersøgelsernes resultater til efterretning. ”Danskernes manglende u-landsviden og tiltro til, at fattigdom kan udryddes, ligger inden for vores kerneområder. Det kan ikke være alle mulige andres skyld. Vi skal blive bedre til at kommunikere resultaterne af vores arbejde.” Hos begge organisationer er der bedring på vej. En ny kommunikationsstrategi er undervejs hos MS/ActionAid Danmark med fokus på resultater og fakta. Og Folkekirkens Nødhjælp er allerede i gang med at folde en ny kommunikationsstrategi ud. ”Vi går nu helt tæt på de mennesker, som vi hjælper og følger deres fremskridt, så man kan se, at vores arbejde nytter. I kampagnen Giv en Ged fortæller vi, hvordan det er gået med de mennesker, der har fået gaverne. Det er både blevet kommunikeret igennem medierne og direkte til gavegiverne,” forklarer Lisbeth Engbo.
Verdens bedste nyheder Den 17. august skyder over 61 danske organisationer, FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og Udenrigsministeriet kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” i gang, som skal fortælle danskerne om fremskridtene med at opnå FN’s 2015 Mål. ”Jeg håber, at vi kan give folk flere argumenter, når de sidder omkring middagsbordet og onkel Børge siger, at udviklingsbistand ikke nytter,” siger kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen. Han ser kampagnen som en ny måde at oplyse på. ”Vi vil fortælle mere om, hvad der virker: Derfor er det Verdens Bedste Nyheder – og vi er fælles om det. FN er det fineste, vi har, og 2015 Målene er en enorm succes. Målene kan give folk en fornemmelse af, at udviklingsbistand ikke er ligegyldig. At verden har brug for, at det lykkes.”
tre skarpe om danskernes manglende tro på, at fattigdom kan bekæmpes.
Har regeringens halvering af støtten til u-landsoplysning betydet noget? Det lyder naturligvis mærkeligt at sige nej! Men det mener jeg altså er tilfældet. Kan man levere det samme for mindre? Det kan man i mange sammenhænge godt, er min påstand, hvis man vel og mærke gør tingene på andre måder. Jeg tror for eksempel, at de krav , som regeringen for nogle år siden stillede til NGO’erne om øget egenfinansiering, har haft en meget gavnlig effekt på både dem selv og på oplysningen om udviklingsbistand i Danmark. Jeg synes, at vi har set en masse nytænkning og langt mere opfindsomhed end før fra de danske NGO’er. Det tjener til deres ære, at de har fornyet sig så meget. Hvad vil du gøre for at øge danskernes kendskab til udviklingen i u-landene? Siden jeg blev minister, har jeg hele tiden prøvet at fortælle om udvikling og om arbejdet for at fremme friheden for verdens afmægtige. Det vil jeg gøre nonstop al den tid, jeg er minister. Jeg prøver at bruge mange forskellige platforme. Det er afgørende at få bredt informationen og opmærksomheden ud, så de ikke kun er i de sædvanlige – og allerede overbeviste – cirkler, man interesserer sig for bistand. Til efteråret tager jeg på et større roadshow til landets uddannelsesinstitutioner, så jeg kan komme i debat med de unge om bistanden.
11
6/09
tema/2015-målene
Mål 1
Halvere fattigdom og sult i verden
Mål 2
Opnå grundskoleuddannelse til alle
Mål 3
Øge ligestilling mellem kønnene
Mål 4
Mindske børnedødelighed med 2/3
Test din viden
Hvordan står det til i udviklingslandene? 1. Hvor mange børn går i grundskole?
40 %
60 %
2. Hvor mange børn under fem år dør ud af 1.000
99 børn
72 børn
3. Hvor mange nye tilfælde af hiv blev der konstateret i 2008 3,5 milllioner
2,7 millioner
4. Hvor mange gifte eller samlevende kvinder bruger prævention
30 %
50 %
5. Hvor mange mennesker sulter i verden ifølge FN,
842 millioner
51 børn
1,9 millioner
1,02 milliarder
62 %
1,5 milliarder
netbutikken Du kan købe varer fra mange verdensdele på noedhjaelp.dk/netbutik eller i Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K telefon 3315 2800 åbeNt mandag-torsdag 9-16 fredag 9-15
Verdensvarer Mange af varerne fortæller hver især deres egen lille historie om det land, de er lavet i, og de vilkår, som menneskene lever under. en del af varerne stammer fra projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med.
3/10 12
Se svarene nederst på næste side
88 %
Mål 5
Mindske mødredødelighed med 2/3
Mål 6
Bekæmpe sygdomme
Mål 7
Sikre udvikling af bæredygtigt miljø
Der er brug for en slutspurt, hvis FN’s mål skal nås
En forskel for verdens fattige
Mål 8
Øge samarbejdet om bistand og handel
Vær med i Verdens Bedste Nyheder Meld dig som frivillig i kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” hos Tea Marie Nielsen, tea.nielsen@live.dk, mobil: 22949218 eller støt kampag nen via Facebook gruppen ”NGO’ernes fælles 2015 kampagne”
På papiret ser FN’s 2015 Mål meget tekniske og uopnåelige ud. Alligevel har de otte mål været med til at guide hele verden i, hvordan vi bekæmper fattigdom. Den netop afgåede leder, inderen Salil Shetty, har siden 2003 stået i spidsen for FN’s Millennium kampagne, der blev kendt i Danmark under navnet Make Poverty History. Salil Shetty er ikke i tvivl om, at 2015 Målene har gjort en kæmpe forskel for verdens fattigste. ”Målene har også skabt en af de bredeste anti-fattigdomskoalitioner i verden. I mere end 100 lande findes der i dag koalitioner, som arbejde med at fremme målene.” I en af de årlige kampagneevents ”Stand Up, Take Action” opfordres mennesker på hele kloden til at rejse sig op for at vise deres regeringsledere, at de skal være med til at opfylde målene og bekæmpe fattigdom. I oktober sidste år deltog 173 millioner mennesker i eventen.
Det er især inden for sundhed, uddannelse, miljø og ernæring, at der er sket store fremskridt. Den globale finanskrise har dog gjort det sværere at opnå målene. Alene i 2009 lever 55-90 millioner flere mennesker i ekstrem fattigdom på grund af krisen, forudsiger FN. Så der er altså stadig et stykke vej tilbage. Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at nå de ambitiøse otte mål inden 2015? Salil Shetty tror på det, men det kræver, at verdens regeringer laver en koordineret kraftanstrengelse. ”Den største skuffelse er, at der stadig mangler politisk vilje hos nogle regeringer til at holde, hvad de har lovet deres befolkninger og det internationale samfund,” siger Salil Shetty. På FN-topmødet i september er det derfor vigtigt, at verdens ledere bliver enige om konkrete handlingsplaner til, hvordan verden sikrer en slutspurt frem mod 2015, konkluderer Salil Shetty.
1. 88 % børn [2007 tal] 2. 72 [2008 tal] 3. 2,7 millioner nye tilfælde 4. 62 % [2005 tal]
svar
Nogle regeringer skuffer
5. 1,02 milliarder mennesker [2009 tal] Kilde
FNs notat om 2015-målene baseret på en rapport fra marts 2010
13 3/10
tema/2015-målene
Postkort
fra en bedre verden
i w a l Ma
Mål 1 Sult og fattigdom + Mål 7 klima
Malawi
Klimaforandringer gør regnen uberegnelig i store dele af verden. I landsbyen Nsanja i Malawi får indbyggerne nu vand til deres afgrøder fra seks store blå vandtanke. Vandtankene fyldes op af en vandpumpe, der er drevet af fire solpaneler. Den overskydende høst sælger de på markedet – de sparer op og har snart nok til en cykel.
MÅL 1 Sult og fattigdom
DR Congo
På ti år har Folkekirkens Nødhjælp ryddet og frigivet 70 millioner kvadratmeter jord for miner – svarende til 8750 fodboldbaner – i 12 lande. Beboerne i landsbyen Kabumba i Den Demokratiske Republik Congo kan nu komme i gang med at dyrke jorden og få mad på bordet.
DR
Mål 1 Sult og fattigdom + Mål 4 børnedødelighed
Honduras
Fejl- og underernæring er udbredt – især blandt børn. Men for Geronimo Orellana Rodriguez i bjerglandbyen El Zapote har en køkkenhave betydet, at der nu er alsidig og nærende kost på bordet året rundt. Beboerne har fået frø, planter og frugttræer og undervisning i, hvordan man anlægger og passer en køkkenhave.
3/10 14
honduras
MÅL 1 Sult og fattigdom + Mål 7 klima
Bangladesh
15 ænder i baghaven har gjort en verden til forskel for familien Sana i landsbyen Kamini Bashi i det sydlige Bangladesh. Efter at en cyklon hærgede området i 2009 og smadrede famili ens rismarker og efterlod dem uden mad og arbejde, fik de ænderne i nødhjælp. Nogle er bukket under af sygdom, men de resterende ænder giver familien en indtægt fra æggesalg.
C o n go
Bangladesh
MÅL 2 Uddannelse
Burma/Myanmar/Thailand
a m Bur
88 procent af alle verdens børn går i skole. Her sveder to burmesiske piger over bøgerne på en af de skoler for illegale flygtninge i det nordlige Thailand på grænsen til Burma/Myanmar, der får støtte fra dette års Operation Dagsværk.
foto carl gustav lorentzen, mike kollöffel, esben nielsen, rune hansen, david høghsholt
R
Større høst til fattige bønder, bedre ernæring til deres børn og flere rettigheder til kvinderne. Det er nogle af de positive historier om udvikling fra vores arbejde ude i verden. Det er også fortællingen om, at hjælpen nytter. Og at nogle udviklingslande er på rette kurs i forhold til at nå 2015målene, FN’s Millennium erklæring om at bekæmpe sult og fattigdom i verden frem mod 2015.
15 3/10
TAK!
10.000 danskere hjælper allerede verdens fattigste via deres el-regning... Vil du være med? Tilmeld dig N ØDSTRØM på www.natur-e nergi.dk/FKN eller klip og send for mer e info
Hej med jer! Mit navn er
, og jeg vil gerne
høre mere om NØDSTRØM. Vil I være søde at ringe til mig på tlf. På forhånd tak!
3/10 16
...?
afs: Natur-Energi A/S, Svanevej 12, 2400 København NV
Verdens fattigste oplever allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne. Skift elselskab til Natur-Energi og køb NØDSTRØM, så går 8% af din regning - på forbrugt el - til at ruste verdens fattigste til at modstå tørke, oversvømmelser og sult. Samtidig sikrer du, at der bliver investeret i ny vedvarende energi, hver gang du trykker på stikkontakten.
Natur-Energi + + + 21589 + + + 0893 Sjælland USF B
magasinet/klumme
af Olav Ballisager seniorrådgiver, Grundfos
Dansen i Malawi Der er noget skæbnetungt over Malawi. Efter al sandsynlighed stod menneskehe dens vugge her i Østafrika syd for Ækvator. Og for halvandet århundrede siden udforskede David Livingstone landene omkring Malawi Søen. Han var vokset op i fattige kår hjemme i Skotland og kæmpede som læge og missionær nidkært for at få forbudt slaveriet. Trods de barske livsvilkår fremstår Malawi for den besøgende med en smuk natur, stjernehimmel, poetiske solnedgange og en imødekommende befolkning. På tværs af vemod og afsavn bekræfter kvinderne livskraften ved at danse for den fremmede. Dansen bliver symbolet på selve livet. Nogle få tal illustrerer, hvorfor Malawi er blandt verdens allerfattigste lande: Leve alderen er under 40 år. Omkring 70 % af den cirka 15 millioner store befolkning må nøjes med at drikke overfladevand. I nogle egne rammes cirka en femtedel af befolkningen af hiv/aids. Én af Folkekirkens Nødhjælps lokale medhjælpere pegede under en køretur ud fra hovedstaden på kistemagerne, der står i vejsiden og fremstiller deres produkter. ”Det er I ikke vant til at se i Danmark”, sagde han.
Størst indtryk gjorde de mange kister i lille størrelse. Livets ender ligger ikke langt fra hinanden i Malawi. Som deltager i en donordelegation er det både et privilegium og en barsk er kendelse at besøge projekter, der koordineres af DanChurchAid, som man siger på de egne. Trods medbragt hang til skepsis og analyse må det indrømmes, at indsatsen virker troværdig, velkoordineret – og med respekt. Som repræsentant for pumpefabrikken Grundfos havde retorikken forud virket lidt ”flimsy”: ”Giv en ged”, ”Hønse-pigerne”, ”Fisk for sex” og så videre. Men når man har mødt den enlige mor med 7-8 børn, som har fået et par geder til at blive til en halv snes, og hønsepigerne, også enlige mødre, der på få år har etableret et mønsterhønseri, så giver det mening. På tværs af det lange jet-spor, sprog og kultur, så giver det livsmod at trykke de stolte hønsepiger i de ru hænder. Og så gav de sig til at danse. I Grundfos er man verdensmester i at flytte vand. Ud over den globale forretning er det også blevet til donor-projekter i verdens fattigste egne. Uden vand – intet liv. Men tæt på i værdikæden kommer motivationen og lysten til at ville livet. Trods de hårde odds er Malawis kvinder med til at vise os vejen – blandt de mange børn og husdyr, med de tunge hakker i markerne og i de hvide dragter på vej til kor og kirke. Og med uforstilt overskud til at danse. ”Rytmen er altings musikalitet, ”sagde psykologen Howard Gardner. Rytme og dans skaber forudsætning for følelsesmæssig erkendelse og knytter mennesker sammen. Tak for dansen
Trods de hårde odds er Malawis kvinder med til at vise os vejen
17 3/10
magasinet/palæstina
Fårehyrden Yakoov Ghazals jord ligger på en tør, vindomsust bakke sydvest for Betlehem. En morgen i 2005 fik han sit livs chok. I løbet af natten havde nogen indhegnet hans fædrende jord. Få dage efter gjorde israelske bosættere krav på jorden. Kun ved at tilplante jorden inden 50 dage, kunne han beholde den.
Reddet af oliventræer TEKST 6 foto Jutta Weinkouff
”Jeg ved jo godt, at min jord ligger mellem to bosættelser og en militærpost, og at bosættelserne hele tiden bliver udvidet, men da jeg en morgen så et hegn omkring min jord, gik jeg helt i sort”, fortæller Yakoov Ghazal. Slægt og venner troppede op for at hjælpe med at klippe hegnet ned. Men få dage efter havde israelske bosættere sat bebo elsesvogne op og gjorde krav på jorden, fordi den ikke var opdyrket. Jorden har aldrig været opdyrket. Her har familien græsset sine får i generationer og vandet dem ved en ældgammel cisterne. Bosætterne gjorde gældende, at jord, der ikke er dyrket i tre år, ifølge en gammel, ottomansk jordlov fra 1878 kan erklæres for statsejendom. Den lov henholder Israel sig stadig til i de besatte områder. Samme lov tilkender ejerskab af jord til den mand, der har dyrket den i 10 år. Denne del af loven bruger Israel ikke.
50 dages frist Med sit skøde i hånden gik Yakoov Ghazal til en israelsk domstol. Sagen trak ud, og undervejs måtte han sælge sine får. Der var
3/10 18
ikke råd til at købe foder til dem. Med fårene forsvandt familiens lille indtægt. Domstolen krævede beboelsesvognene fjernet. Men samtidig fik Yakoov Ghazal besked på, at jorden skulle tilplantes i løbet af 50 dage. Hvis ikke det lykkedes, ville jorden blive erklæret israelsk statseje. Han fik samtidig forbud mod at ryd de jorden ved afbrænding eller brug af maskiner. Det havde Yakoov Ghazal, uden får og med kone og 11 børn, ingen mulighed for. ”Jeg kunne ikke engang drømme om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre på 50 dage. Vi havde ingen penge, ingen såsæd, ikke folk nok til at hjælpe. Jeg var sikker på, at jorden var tabt,” fortæller Yakoov Ghazal.
Plantning af træer hindrer konfiskation En bekendt havde hørt, at jordejere i samme situation havde fået hjælp af palæstinensisk KFUM og KFUK, der med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp driver træplantningsprojektet ”Plant et håb om fred”. Yakoov Ghazal kontaktede KFUM og KFUK og fik hjælp. Organisationerne stillede med en stor flok frivillige, små oliventræer og anden såsæd, og i løbet af de tilmålte 50 dage lykkedes det at rydde jorden, anlægge en olivenlund og en stor køkkenhave. Yakoov Ghazal havde reddet sin jord.
Hyrde uden får Hver dag er Yakoov Ghazal ude for at holde øje med bedriften. Der går mange år, før de nye oliventræer giver frugt. Han kan dog allerede nu skaffe sig en lille indkomst ved at sælge timian og lægeurter fra køkkenhaven. Resten af familiens underhold må han skaffe som daglejer og havemand hos mere velhavende familier i Betlehem. Det holder hårdt. Yakoov Ghazal er lykkelig for at have reddet sin jord. Men som efterkommer af generationer af hyrder drømmer han som det eneste om at få får igen.
Plant et oliventræ De seneste 10 år har KFUM og KFUK i Palæstina med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp plantet flere end 50.000 nye oliventræer i om råder, hvor gamle oliventræer er blevet ødelagt og i områder, der er i fare for at blive konfiskeret af israelsk militær og bosættere. Kampagnen sikrer palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtter dem i kampen mod konfiskation af jord. Du kan være med til at plante et håb om fred på www.nødhjælp.dk/oliven
Jenin
Yakoov Ghazals ulykke
jordan
C-områderne udgør i dag mere end 60 % af Vestbredden. Palæstinensere bor i stadig mindre lommer mellem de israelsk-kontrollerede områder. Israel arbejder på at sikre sig så meget af jorden som muligt, inden der nås en endelig fredsaftale og har stor interesse i at presse befolkningen i de palæstinensiske lommer ud af C-områderne. Derfor konfiskeres jord, der udstedes stort set ingen byggetilladelser til palæstinensere, forsyningsnettet forsømmes, skoler forfalder, ambulancer må ikke køre ind uden militær eskorte. Mange steder chikanerer bosætterne den palæstinensiske befolkning for at tvinge dem ind i A-områderne. ”Vi ser en bevidst negligering af den palæstinensiske befolknings rettigheder i C-områderne. Folkekirkens Nødhjælp kan sikre vandforsyningen ved at renovere de gamle cisterner, skaffe el ved at sætte solpaneler op og støtte folks kamp for at beholde deres jord. Vi kan ikke standse fordrivelsen af den palæstinensiske befolkning – men vi kan forsinke den”, siger Mads Schack Lindegaard, Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Mellemøsten.
vestbredden ramallah Jeriko
betlehem
hebron
det døde hav
Som led i Oslo-processen blev Vestbredden og Gaza i 1995 inddelt i: A-områder (palæstinensiske storbyer), hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har den fulde civile myndighed og ansvar for sikkerheden B-områder (palæstinensiske landsbyer, flygtningelejre og landområder), hvor Selvstyret har den civile myndighed, mens sikkerheden varetages af Israel og Palæstina i fællesskab C-områder (bosættelser, sikkerhedszoner, militærposter og det moderne vejnet, som kun israelere må benytte), der er under israelsk civil og militær kontrol
nablus qalqilya
israel
Hans jord ligger i et C-område
tulkarem
A område b område c område
19 3/10
maj09/smagsdommerne magasinet/smagsdommerne
ole
En direktør, en koncernchef og en generalsekretær uddeler anmelderfisk til Ole og Sofie Münsters nye bog ”Når idealer forenes med forretning,” hvor forfatterne giver en opsang til de danske velgørende organisationer og efterlyser større professionalisme.
Mün
ster
idealer forretNi Ng
Mode
rne le de
lse af ve
gyld
direktør i forbrugerrådet
Befriende opgør
lgøren de org anisa tioner
end
al b usi
ness
Stine Bosse
Koncernchef i TrygVesta og formand for Børnefonden
Velegnet redskab
Bogen er et befriende opgør med den leflen for det upOle og Sofie Münster har skrevet en bog om og for de rofessionelle, som har præget offentlighedens syn på velgørende organisationer. Meget systematisk og omfatNGO’erne – eller de velgørende organisationer. tende beskriver forfatterne gennem ti kapitler og over 200 Mange organisationer har i årevis lidt under, at der er alt sider omtrent alle aspekter af de velgørende organisationfor megen god vilje og dybtfølt engagement og alt for ers virke. lidt kompetence og strategi. Det er en farlig cocktail, som Det gennemgående mantra er en opfordring til en større både reducerer organisationernes evne til at rejse midler grad af professionalisering af arbejdet for derigennem til sagen, som der kæmpes for og deres kompetence til at dels at få flere midler til at udrette mere og dels blive bebruge pengene mest effektivt. dre til det, man gør. NGO ledelser har en særlig dimension i forhold til frivillige, Som formand for Børnefonden, som er en af de større velfundraising og folketing. De frivilliges potentiale udnyttes gørende organisationer og en organisation, hvor 97 proslet ikke nok, der stilles for få krav til procent af indtægterne stammer fra private fessionalisme, hvilket f.eks præger en del bidrag, er det en kendt virkelighed. genbrugsbutikker både i forhold til udvalg Bogens anbefalinger til at arbejde proog omsætning. fessionelt med blandt andet organisaFundraising er et andet område, hvor komtion, ledelsesformer, fundraising og petencerne i organisationerne er meget Organisationerne må foretage kommunikation kan jeg kun bifalde. ulige fordelt. I bogen fremhæves eksempler nogle valg undervejs Det er en proces, som jeg tror ikke bare på god donorhåndtering, herunder hvordan Stine Bosse Børnefonden men alle større velgørende man får øget kvaliteten af donorer gennem organisationer står midt i. Dilemmaerne aktiv bearbejdning. Her er meget at lære for de indsambliver man også nødt til at tage stilling til, og her skitserlingsorganisationer, som ønsker at effektivisere indsatsen. er bogen fint, at organisationerne må foretage nogle Folketinget er en naturlig arbejdsplads for mange NGO’er, valg undervejs. Man kan ikke både arbejde professionelt men kvaliteten af den lobbyisme der i dag bedrives kan markedsorienteret og samtidig holde fast i et snævert forbedres med små midler; bl.a. ved ikke blot at tale til, medlemsbegreb, hvor kredsen af støtter defineres ud fra men også at lytte til politikerne. medlemskort og kontingentbetaling. Ole og Sofies bog er et godt bud på en grundbog for NGODer er i det hele taget rigtig mange gode pointer, som de ledere og deres politiske baglande. Den vil kunne bidrage til to forfattere har fået med, og bogens overskuelighed og at styrke NGO’ernes rolle i det danske samfund. Jeg glæder klare opbygning gør den velegnet som et redskab for alle, mig til fortsættelsen: ”Velgørenhed for viderekomne”! der arbejder seriøst med at udvikle velgørende organisationer til at blive bedre til at opfylde deres formål. Jeg vil godt give bogen min varme anbefaling.
3/10 20
e Mü ns
Når foreNes med
Bogen kan købes i boghandlen, udgives af Gyldendal Business, pris 250 kr.
Rasmus Kjeldahl
sofi
t
ter
Er græsset i din have blevet lidt langt Trænger dit køkkengulv til at blive vasket Gider du ikke selv gå tur med hunden
Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
De tør - hvor vi andre ofte tier Lad det være sagt med det samme, jeg synes, det er en spændende, let læselig og tankevækkende og provokerende bog. Forfatterne skyder med skarpt på alle os i de frie folkelige organisationer, men de gør det med indsigt og kærlighed. Bogens pointe er: Vi står med uanede muligheder for at fremme vores mål og værdier. Men vi er slet ikke professionelle nok. Vi har fået pengene betroet af folk, som sympatiserer med vores værdier og mål – derfor burde vi være 110 % opsatte på at agere professionelt og effektivt. De gør op med mange tabuer i de velgørende organisationer: De lave lønninger – lønnen i velgørende organisationer generelt og særligt til lederen burde være meget højere. De går endda så langt, at de siger, at ”du får, hvad du betaler for” - underforstået - giver du en lav løn til lederen, får du en dårlig leder. Min erfaring er dog, at ansatte hos os ser mere på andre parametre end løn. Ja, jeg vil sige, at en som har lønnen som højeste prioritet, ville jeg aldrig ansætte i Folkekirkens Nødhjælp. De gør op med administrationsprocenten som tegn på effektivitet: Yes! Lad os få den debat. De skyder også på bestyrelserne og dogmet om, at det er nok at brænde for sagen for at træde ind i bestyrelsen. Enig! Det kræver adskillige specifikke kompetencer i en bestyrelse for at lede en organisation med ansatte og stor omsætning. Og de hævder, at pænheden fører til manglende professionalitet i håndtering af frivillige. Bogen sætter tanker i gang. Den giver de nødvendige skub og peger også på løsninger. Læs den!
n e å F ejder sp søg e b å p Fra den 18.-26. september afholdes den
årlige Spejderhjælpsuge, hvor spejdere i hele Danmark arbejder og tjener penge til vanskeligt stillede børn. I 2010 går pengene til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at sikre burmesiske børn og unge skolegang i grænseområdet mellem Burma/ Myanmar og Thailand.
Læs mere på www.spejderhjaelpen.dk eller www.nødhjaelp.dk
21 3/10
foto mikkel østergaard
magasinet/kalender
august/10 2/8 - 28/8
Udstillingen Respekt Tak
Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Odense Centralbibliotek
19/8
Informationsmøde for Fælles NGO event
Verdens Bedste Nyheder, på Fyn, Kl. 18.00 Folkekirkens Nødhjælp, Vestergade st. 1, 5000 Odense C
21/8 – 22/8
Fair Fælled Festival i Fælledparken, København Butik fisk og frivillige er med i storbyfestivalen, der byder på fairtrade, musik og mad.
FOTO helle b bavnhøj
siden sidst
Løftebrud og brudeløft
”Brudepar” fra Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk visualiserede med glimt i øjet regeringens løftebrud, da udviklingsbistanden med genopretningspakken – trods løfter om det modsatte – først på sommeren kom under 0,8 % af BNI. Som led i en større demonstration gik de festklædte frivillige på gaden for at protestere mod, at der endnu engang bliver skåret i udviklingsbistanden. Samlet spares der 2,3 milliarder kroner over de næste tre år, fordi beløbsrammen fastfryses på 15,2 milliarder kroner og dermed udhules. Den procent af vores bruttonationalindkomst vi giver til verdens fattige lande vil falde fra ca. 0,84% til 0,76% i 2013 - det laveste niveau siden 1984. For hver 100 kroner vi tjener, vil Danmark fremover sende godt tre femogtyveører ud i verden til at bekæmpe fattigdom, sult, ufred og undertrykkelse. Helt konkret vil der for 2,3 milliarder kroner kunne bygges over 500 sundhedscentre i afrikanske landsbyer. Centrene vil kunne hjælpe hundredtusinder mødre og børn til at overleve. Kort efter, at besparelsen var meldt ud, blev en ny overordnet udviklingsstrategi vedtaget. Den blev kaldt ”et på mange måder ambitiøst udspil” af blandt andre Folkekirkens Nødhjælp. Men spareplanen underminerede de gode hensigter, allerede inden strategien var vedtaget, lød det også. ”Danmarks internationale anerkendelse har lidt et gevaldigt knæk med regeringens løftebrud,” sagde generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
3/10 22
25/8
Ungdomsnetværksmøder i landet Kl. 18.00 Nørregade 15, København Kl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus
Klyngebomber nu helt forbudt
Den nye internationale lov mod klyngebomber er trådt i kraft den 1. august. 104 lande har underskrevet, og 30 lande har ratificeret Den internationale Konvention mod Klyngebomber, der forbyder brug og produktion af klyngebomber og fastsætter stramme deadlines for destruktion af lagre og rydning af forurenet jord. Konventionen forpligter også landene til at hjælpe ofre for klyngebomber og de lokalsamfund, der må leve med truslen. “Vi hilser ratificeringen velkommen med meget stor lettelse og stolthed over, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med Dansk Røde Kors har spillet en central rolle i kampagnen mod klyngebomber,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere på www.noedhjaelp.dk
Pantsamlere på arbejde
Igen i år blev der samlet pant på Danmarks største og Danmarks smukkeste musikfestivaler. På Roskilde Festival havde Folkekirkens Nødhjælp 720 unge frivillige fra hele verden i sving med at samle, sortere og transportere pant fra de tørstige festivaldeltagere. På Danmarks smukkeste festival i bøgeskoven ved Skanderborg knoklede 173 frivillige med at indsamle flasker, krus og dåser. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden.
Kirker og klima i Fiji
Folkekirkens Nødhjælp var med Kirkernes Verdensråds klimaarbejdsgruppe på besøg i Fiji, hvor det regionale kirkeråd, Pacific Conference of Churches, gav et indblik i de udfordringer, indbyggerne i Stillehavsregionen står overfor som følge af klimaforandringerne. Kirkerne arbejder aktivt med at hjælpe folk til at tilpasse sig men også på sigt med at flytte et andet sted hen, fordi klimaforandringerne får havet til at stige, skaber voldsommere orkaner samtidig med, at koralrev og fisk i stigende grad forsvinder.
foto: didde elnif
september/10 3/9 – 19/9
18/9 - 26/9
Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Roskilde Bibliotek
Pengene fra Spejderhjælpsugen går til Folke kirkens Nødhjælp og skoleprojekter for burmesiske børn og unge i grænseområdet mellem Burma/Myanmar og Thailand.
Udstillingen Respekt Tak
10/9
Landsdækkende fælles NGO-event
Event om 2015 Målene og kampagnen Verdens Bedste Nyheder, kl. 7.00 -9.00
10/9
Spejderhjælpsuge over hele landet
29/9
Ungdomsnetværksmøder i landet
kl. 17.00 på Odense Universitet, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk.
Kl. 18.00 Nørregade 15, København Kl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., Aalborg Kl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus
Fodbold i gaderne
Pinsekollekten til Zimbabwe
Nødhjælpsbar
Folkekirkens Nødhjælps streetfodbold NØDbold blev skudt i gang i det våde junivejr i København, Aalborg og Århus, hvor spillerne på banen ikke blot kæmpede om sejren, men også for verdens fattigste. Holdene havde nemlig skaffet sponsorer, der donerede penge ud fra holdenes præstationer, mens bl.a. Nørrebro Bryghus, FCK og FC Savanna stillede med præmier. NØDbold fik indsamlet lidt over 21 .000 kr.
verden rundt på nødhjælp.dk
Årets pinsekollekt har foreløbigt indbragt omkring 100.000 kr., der går til hjælp i Zimbabwe. Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp og lokale kirkelige organisationer med at afhjælpe sulten i de hårdest ramte områder og støtte kirkernes fælles demokrati- og forsoningsbestræbelser under meget svære vilkår.
3 10
8
4
5 1
11
7
6 9
2
Dine penge hjælper!
Større høst til fattige bønder, bedre ernæring til deres børn og flere rettigheder til kvinderne. Din hjælp til vores arbejde blandt verdens fattigste nytter og er med til at skubbe verden i den rigtige retning frem mod 2015-målene.
brug girokortet nederst på siden
bidrag 3 10 Haitianerne knokler
I Haiti arbejder indbyggerne fra morgen til aften med at genopbygge efter jordskælvet og sikre sig mod orkansæsonen. Du kan støtte hjælpearbejdet på følgende måder:
sms Send ordet NØD til 1277 - koster 100 kr. Ring 90 565 565 - koster 100 kr. Bank Reg. 9541 Konto. 540 0023 – mrk. Haiti nettet www.nødhjælp.dk/giv_et_bidrag
Plant et oliventræ
For 150 kr. kan du plante et nyt oliventræ, sikre palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtte dem mod konfiskation af jord.
www.nødhjælp.dk/oliven afrives inden indbetaling
Overførsel fra kontonummer
8
Sorteret Magasinpost 41030
7
PP
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
Modtager
Indbetaler
GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Øre
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Afsender
444509
Kroner
KVITTERING
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X
540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
4030S (06-10) DB 485-027039
.
.
Øre
,