Den eneste valide måde at måle den slags på er at tage ud til fester og observere deres adfærd. Men selv hvis man i et tankeeksperiment tager ud og måler alle unges adfærd, så vil der være andre budskaber og påvirkninger hos målgruppen, som gør, at vi ikke kan årsagsbestemme virkningen af en kommunikation. Vi kan med andre ord ikke isolere de enkelte faktorers effekt.
4.2 RESULTATER FOR LUNGEFORENINGEN - NÅR EN PATIENTFORENING GÅR NYE VEJE Når man som NGO går nye veje for at nå en sekundær målgruppe, kan der være flere overvejelser, der gør sig gældende. Det har vi beskrevet i afsnit 2.2. Men som vi efterfølgende kunne konstatere, viste kampagnen sig at have opnået en betydelig opbakning og stolthed blandt Lungeforeningens medlemmer. Og det endda til trods for, at de ikke var i kampagnens målgruppe.
Feedback på Lungeforeningens Facebook-side fra medlemmer
“
En forening kan åbenbart mere end den samlede "tunge" sundhedsorganisation mm. Tak fordi I turde - og samtidigt havde de rigtige personer til at gennemføre det.
“
Lungeforeningen var ikke direkte kendt af os - DET ER DEN NU - og fremover. — Feedback på kampagnen fra Lungeforeningens medlemmer og andre interessenter. 34