Brevkasse

BREV KASSEN

Spørgsmålene i Brevkassen kommer både fra lungepatienter, pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.

Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.

SE MERE OM DE ENKELTE RÅDGIVERES TRÆFFETIDER OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ S. 5

SPØRGSMÅL

Jeg er netop blevet diagnosticeret med IPF (Idiopatisk Pulmonal Fibrose), og jeg føler, at jeg får sværere og sværere ved at opretholde min normale hverdag. Det er som om, at ingenting er som før. Jeg ville høre, om jeg kunne få nogle ideer til at få noget stabilitet og ro ind i min hverdag, og hvordan jeg kan finde nye aktiviteter og glæder, jeg kan påskønne i hverdagen?

Svar fra Laura Gylling Skov, psykolog: Det er normalt at opleve en følelse af, at ingenting er som før, når man får en kronisk sygdom som IPF. Når du oplever, at du ikke længere kan opretholde din normale hverdag, vil jeg opfordre dig til at tænke, at du i stedet er i gang med at skabe dig en ny ’normal’ hverdag. Her er det vigtigt at have fokus på, hvilke ting der giver dig glæde og energi - fx en gåtur, at læse, tid med familie og venner eller andet. Det centrale er at prioritere dét, der bidrager positivt til din nye hverdag, og få hjælp til de ting, der udmatter dig fysisk og mentalt.

At skulle finde en ny hverdag pga. sin lungesygdom kan være rigtig frustrerende, følelsesmæssigt sårbart og kræver en høj grad af accept. Det kan være svært at have en sygdom, som ikke ret mange kender til, derfor kan det være en stor hjælp at tale med andre, der også har IPF. Det er en god mulighed for at lære af andres erfaringer samt etablere nye relationer med ligesindede, der kan sætte sig ind i det, du oplever, på en måde, som andre ikke kan.

Hvis du har brug for flere råd og inspiration, kan du blive en del af en af Lungeforeningens netværksgruppe for medlemmer med lungefibrose.

→Find den på lunge.dk/lokal/lungefibrose-netvaerket

SPØRGSMÅL

Jeg er førsteårslærling, og har svær astma. Jeg er i lære som smed og oplever til dagligt, at jeg bliver udsat for røg og damp, som gør at mine symptomer forværres. Sikkerhedsudstyr som masker m.m. bliver ikke benyttet så ofte af vores svende, men jeg ville høre, hvad jeg kan gøre for at passe på mig selv, og hvilke krav jeg som lærling kan stille til mester ?

Svar fra Vivi Schlünssen, speciallæge: Som udgangspunkt skal din mester sørge for, at dit arbejde kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at det er hans ansvar, at der er så lidt røg og damp som muligt, og at der er værnemidler til rådighed, hvis det ikke er muligt at undgå røg og damp. Jeg vil anbefale dig at kontakte den person, som er ansvarlig for arbejdsmiljøet på jeres virksomhed og høre, hvordan I bedst kommer videre.

Hvis du har svær astma, er du mere følsom end de fleste over for røg og gasser. Derfor er det vigtigt, at din astma er så velbehandlet som muligt. Hvis du fortsætter med at have forværring i din astma, selvom du er velbehandlet, skal du bede din egen læge om at blive henvist til en arbejdsmedicinsk afdeling (der er mindst én i hver region). De kan hjælpe dig videre.

→Find mere viden på lunge.dk/arbejdsmiljoe

Krise kan give udvikling – dog kun, hvis man er i stand til at række hånden ud efter hjælp og til at nytænke sit liv

SPØRGSMÅL

Jeg er bange for mit parforholds fremtid.Jeg har en lungesygdom, som gradvist bliver værre. Det betyder, at jeg ikke længere kan de ting, som jeg plejer. Jeg ved, at det er utroligt vigtigt for min partner, at vi tager rundt sammen og oplever verden på vandreture osv. Det er ligesom det, der definerer vores forhold. Jeg føler ikke længere, jeg kan nyde vores ture grundet min sygdom, men det er et emne, som vi aldrig taler om. Hvordan kan jeg få snakket med min partner om denne problematik?

Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut: Det er en svær situation at have en lungesygdom, som forværres. Det er en glidende overgang til en anden type liv og en anden type parforhold, som kan være svær at acceptere. Særligt, når I har en interesse, som knytter jer sammen. Dertil kommer, at I ikke rigtig har fået talt det igennem.

Jeg vil forslå dig, at I får talt om, hvad situationen er, og hvordan du har det, og deler jeres tanker omkring håb, drømme og bekymringer.

Du kan overveje at starte med nogle samtaler hos en psykolog, eller med en ven, som kan lytte og spørge ind til dine tanker, uden at komme med hurtige råd om, hvad du bør gøre. Det kan også hjælpe, hvis I som par taler med en person, der ved noget om det, at den ene er syg.

Du kan også prøve at tænke over, hvordan I kan vandre sammen. Kan det være kortere ture, hvor du kan vende om, og din partner kan fortsætte? Eller skal I sammen finde en ny interesse? Tænk også over, hvad du har lyst til at gøre mere af selv, og hvad der kan være din partners interesser.

Det er en proces at acceptere situationen. Man må igennem de følelser, som knytter sig til sorg og tab af muligheder i livet. Det vil jeg anbefale dig at give dig tid og plads til.

Krise kan give udvikling – dog kun, hvis man er i stand til at række hånden ud efter hjælp og at nytænke sit liv. Når du henvender dig for at få hjælp tiljeres problem, viser det, at du har ressourcer, og jeg tror derfor, at I nok skal finde vej igennem jeres situation og komme styrket videre, når I først får taget hul på denne snak.

→Se mere på lunge.dk/brevkasse

Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 35 25 71 76. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning

Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning