3 minute read

Opskrifter: Julefrokost 2021

OPSKRIFTER, STYLING OG FOTO LONE KJÆR DIÆTIST EVA MYRUP

JULEFROKOST 2021

Advertisement

Vi elsker den klassiske julefrokost, men har sat ambitionsniveauet lidt ned, når vi her byder på to dejlige frokostretter inspireret af det velkendte. Servér frokostretterne solo eller som en del af julefrokostbordet og nyd, at opskrifterne er nemme at gå til, samtidig med at de forener velsmag med sundhed

Opskrifterne er beregnet til 6 personer

ENERGI PR. PERSON (VED BEREGNING MED MAYONNAISE OG CREME FRAICHE 18%) 1700 KJ/ 400 KCAL. KULHYDRAT 35 G, PROTEIN 12 G, FEDT 23 G, HERAF 7 G MÆTTET FEDT FRUGT OG GRØNT PR. PERSON: CA. 25 G

TIP

Sildene holder sig fint i flere dage, hvis de opbevares i en beholder med låg

KARRYSILD MED ÆG, ÆBLE OG KARSE

Med et godt glas marinerede sild er det virkelig nemt at lave de her lækre karrysild, som ud over en dejlig dressing byder på æg, æbler og karse.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

DU SKAL BRUGE: Karrysild • 2 æg • 2 dl creme fraiche 18% (brug skyr 0,2 %, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave) • 1 lille bundt dild • 1 spsk. stødt karry • Flagesalt og peber • 1 rødløg • 1 æble • 300 g marinerede sild

Tilbehør • 6 skiver fuldkornsrugbrød (tynde skiver til dig med lille appetit) • 1 bakke karse

FREMGANGSMÅDE: Karrysild Kog æggene i ca. 10 min. Imens tilberedes karrycremen. Rør mayonnaise med creme fraiche, hakket dild og karry. Smag cremen til med flagesalt og peber. Pil løget og hak det fint. Skær æblet i kvarte. Fjern kernehus og skær æblet i små tern. Afkøl æggene og pil dem. Hak æggene. Skær sildefileterne i mundrette stykker. Vend forsigtigt karrycreme med løg, æble og sild.

Servering Top rugbrødet med karrysild med æg og æble. Drys masser af karse over, og krydr med salt og peber.

GRØNKÅLSSALAT A LA CREME MED MEDISTERPØLSE OG SYLTEDE RØDLØG

Denne salat er en nyfortolkning af medister med grønlangkål. Salaten er dejligt cremet og med lækkert fyld af både æble og valnødder. Servér på rugbrød med stegt medister og syltede rødløg.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

DU SKAL BRUGE: Lynsyltede rødløg • 2 rødløg • 1 dl vin- eller æbleeddike • 1 dl sukker • 1 laurbærblad • 3 nelliker

Medister • 1 medisterpølse, 400 g • 1 spsk. olivenolie

Grønkålssalat • 300 g finthakket grønkål • ½ tsk. flagesalt • ½ tsk. sukker • 1 dl piskefløde (brug creme fraiche 9%, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave) • 2 dl creme fraiche 18% (brug creme fraiche 9%, hvis du vil lave en fedtreduceret/mager udgave) • 1 tsk. Dijonsennep • Flagesalt og peber • 2 æbler • 30 g valnødder

Tilbehør • 6 skiver fuldkornsrugbrød (tynde skiver til dig med lille appetit)

TIP

Er du småtspisende, så giv grønkålen et lynhurtigt opkog og afdryp, inden den vendes med dressingen. Spis eventuelt lidt mere medister FREMGANGSMÅDE: Lynsyltede rødløg Pil løgene, og skær dem i skiver. Læg løgene i en skål. Kom eddike og sukker i en gryde med laurbærblad og nellike og kog op. Tag gryden af varmen og hæld lagen over løgene. Lad løgene trække smag.

Medister Kom vand i en stor gryde og kog medisteren i ca. 10 min., hvorefter den afdryppes. Prik medisteren med en gaffel. Varm olien på en pande og steg medisteren i ca. 6 min. på hver side. Lad medisteren afkøle en smule, inden den skæres i mindre stykker.

Grønkålssalat Drys kålen med salt og sukker og kram den godt. Pisk fløden til skum og vend med creme fraiche og sennep. Smag til med flagesalt og peber. Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblerne i tynde skiver. Hak nødderne groft.

Servering Vend forsigtigt grønkål med flødecreme, æbler og nødder. Anret salaten på rugbrød med medister. Top med afdryppede syltede rødløg og krydr med flagesalt og peber.

TIP

Har du flere syltede rødløg end I spiser, så gem dem i lagen i et glas med låg på køl, så holder de sig fint i flere uger. De smager også virkelig lækkert på leverpostej eller til and

ENERGI PR. PERSON (VED BEREGNING MED PISKEFLØDE OG CREME FRAICHE 18%) 2250 KJ/ 540 KCAL. KULHYDRAT 41 G, PROTEIN 16 G, FEDT 30 G, HERAF 13 G MÆTTET FEDT FRUGT OG GRØNT PR. PERSON: CA. 100 G

This article is from: