Det sker der i dine lunger når du træner

TEKST KRISTINE BUSKE FOTO SHUTTERSTOCK

Ny forskning viser, at træning kan forbedre sygdomstilstanden hos personer med astma og KOL, men på forskellig vis. Forsker og lektor i Integrativ Fysiologi, Morten Hostrup, uddyber her hvordan

Hvordan virker træning på mennesker med astma? Det er der flere undersøgelser, der har belyst, men man har manglet et mere fyldestgørende billede. Nu har en ny analyse samlet en række tidligere studier omkring astma og træning og holdt dem op mod hinanden.

Resultaterne er interessante, og viser tre væsentlige faktorer, hvor regelmæssig motion forbedrer astmapatienters tilstand.

Den første faktor er de generelle sundhedseffekter, såsom lavere fedtprocent, bedre kondition og øget livskvalitet. Men for mennesker med astma medfølger også bedre astmakontrol, og færre symptomer i form af hoste og trykken for brystet samt mindre behov for at medicinere sig selv. – Analysen viser en betragtelig forbedring af astmasymptomerne. På tværs af studier kan vi også se, at patienterne får en forbedret lungefunktion. Her var forbedringen ikke lige så stor, men nok til, at det gjorde en forskel, fortæller Morten Hostrup, der er lektor i Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet og har udarbejdet analysen sammen med sine kollegaer på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.

Det tredje område, hvor motion gør en forskel, er i forhold til inflammation. – Motion forbedrer kroppens generelle inflammationstilstand. Vi kan dog ikke direkte konkludere, at det afspejler sig på inflammationstilstanden i luftvejene. Men det kan skyldes, at inflammationstilstanden i luftvejene hos astmatikere ikke er ens. Det ser således ud til, at personer med bestemte typer astma har større effekt af motion end andre. Det er vi i øjeblikket i gang med at undersøge nærmere, forklarer Morten Hostrup.

Trænings-U-kurven for astmapatienter For at forstå, hvordan træning påvirker lungerne hos personer med astma, forklarer Morten Hostrup det som en U-kurve. I den ene ende af kurven har man topatleterne, der træner så meget, at de stresser lungerne og irriterer luftvejene. De laver simpelthen et slid på luftvejene på grund af den markante og hyppige ventilation, når de træner. Det er det, der kan føre til sportsastma, som for eksempel banecykelrytter Rasmus Quaade lider af. Når eliteatleter med sportsastma indstiller karrieren og stopper med at træne hårdt, normaliseres tilstanden i luftvejene og deres sportsastma bliver mindre udtalt eller forsvinder helt.

I den anden ende af U’et har man personer, som har mistet motivationen til at lave noget og er blevet inaktive. Dette er ofte også ledsaget af vægtøgning. Manglen på motion gør luftvejene mere hyperaktive, dvs. at de irriteres nemmere og har større risiko for at udvikle astmasymptomer. Det kan endda ske for personer, som ikke har oplevet astmasymptomer tidligere, mens personer med astma oplever en forværring af sygdomskontrollen.

I bunden af U’et har vi personer, som motionerer jævnligt og har en sund livsstil. Her ser det ud til, at blot 20-30 minutters motion to til tre gange om ugen ikke alene har en beskyttende effekt mod at udvikle astma, men også forbedrer sygdomsprofilen hos personer med astma. – Begynder den mere inaktive gruppe at motionere

Analysen viser en betragtelig forbedring i astmasymptomerne. På tværs af studier kan vi også se, at patienterne forbedrer deres lungefunktion

regelmæssigt, kan de træne deres astmasymptomer mindre, og dermed også ramme et mere normalt stadie i bunden af U’et, fortæller Morten Hostrup.

Mennesker med KOL kan træne sig stærkere Der er også lavet en del studier omkring træning som behandling til personer med KOL. Her er resultaterne meget lovende. – Udfordringen med KOL-patienter er, at deres lungevæv er ødelagt og ikke kan genvindes. Derudover er den medicin, man behandler KOL-patienter med, ikke særligt effektiv. Til gengæld er motion den behandlingsmetode, der er bedst evidens for, har en effekt på KOL-patienters generelle sygdomstilstand. Resultaterne er stærke og viser, at KOL-patienter får øget livskvalitet, lever længere, har større modstandskraft mod sygdom og infektioner, og kan klare flere ting i hverdagen.

Selvom træning ikke direkte kan forbedre lungekapaciteten ved KOL, styrker motion resten af kroppen, så den bliver mere modstandsdygtig over for sygdommen. – Konditionstræning er væsentlig, fordi den træner respirationsmuskulaturen, hjertet og endda blodet, som kan kompensere for den nedsatte lungefunktion. Studier viser desuden, at træning forbedrer vejrtrækningen hos KOL-patienter markant, så den bliver mindre overfladisk. Selvom man ikke kan forbedre lungefunktionen, kan træning hjælpe med til, at man bedre kan udnytte den funktion, man har, forklarer Morten Hostrup. Samtidig er styrketræning essentiel, fordi KOL er forbundet med tab af muskelmasse og muskelfunktion. Det er derfor en fordel at kombinere konditionstræningen med regelmæssig styrketræning. Hjælp dig selv ud af den onde spiral Uanset hvilken type lungesygdom, du har, er konklusionen fra både forskningen og Morten Hostrup, at træning har mange fordele, mens inaktivitet kan skabe en ond spiral, som kun bliver værre. – Start med det, du kan holde til, pres dig til din egen grænse og tag pauser undervejs. Så kan du løbende fylde på og øge træningen i sværhedsgrad, hastighed eller varighed. Træning som løb, hvor du bevæger alle muskelgrupper, kan være hårdere – særligt for personer med KOL. Derfor kan det være en fordel at starte med mindre styrketræningsøvelser hjemme på gulvet. Husk altid, at lidt har også ret.

Studier viser, at træning forbedrer vejrtrækningen hos KOL-patienter markant, så den bliver mindre overfladisk. Så selvom man ikke kan forbedre lungefunktionen, så kan træning hjælpe med til, at man bedre kan udnytte den funktion, man har

På Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet er Morten Hostrup og hans kollegaer i gang med at undersøge, hvordan medicinforbruget ændrer sig hos mennesker med astma, når de træner

→Find træningsøvelser og inspiration til din træning på Lunge.dk/træning