Lungelægens bord Hvad er tuberkulose?

Støttet af

D a nmarks Lungeforening s Fo n d

I år er det 120 år siden, at ”Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse” blev stiftet. Foreningen, der senere er blevet til Lungeforeningen, var vigtig også dengang, fordi der ved århundredeskiftet var 6.000 tuberkulosetilfælde om året i Danmark. I dag er tuberkulose ikke det samfundsproblem, det var dengang. Dog er der hvert år nye tilfælde. Vi har talt med overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, Sidse Graff Jensen, om sygdommen.

SIDSE GRAFF JENSEN OVERLÆGE PÅ LUNGE MEDICINSK AFDELING PÅ HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL

TEKST METTE BERNT FOTO SHUTTERSTOCK, LUNGEFORENINGEN

HVAD ER TUBERKULOSE?

Lungelægens bord

Tuberkulose er en infektionssygdom, som opstår, fordi man er smittet med bakterien Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen ses oftest som lungetuberkulose, men bakterierne kan også give sygdom i andre organer

Når man i starten af 1900-tallet næsten lykkedes med at udrydde tuberkulose i Danmark, skyldtes det dels bedre levevilkår og dels en tidlig opsporing, hvor røntgenbiler kørte landet tyndt for at tage røntgenbilleder. Sygdommen havde social slagside, og der fandtes ingen medicinsk behandling. Behandlingen var derfor, at man forsøgte at styrke immunforsvaret med blandt andet frisk luft, sund kost og hvile. Over 50% af alle smittede i Danmark døde dengang af tuberkulose. I kraft af en effektiv opsporing og gode behandlingsmuligheder er tuberkulose i dag en meget sjælden sygdom i Danmark.

FAKTA

Januar 1901 blev “Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse” stiftet.

Senere hen skiftedes navnet til “Danmarks Lungeforening” og senere igen til “Lungeforeningen”.

Skiltene ’Spyt ikke paa Fortovet’ blev hængt op på husmurene for at øge fokus på bedre hygiejne.

Høstblomsten, som stadig ses i Lungeforeningens logo, blev solgt for at samle penge ind til at bekæmpe sygdommen.

Under COVID19-pandemien omsatte Lungeforeningen sin store erfaring og viden til hygiejnekampagnen 'Hvem deler du spyt med', som var målrettet unge.

Når røntgenbilerne var så vigtige i starten af 1900-tallet var det fordi, lungetuberkulose kunne afsløres ved hjælp af røntgenbilleder

Hvad er symptomerne? Det særlige ved tuberkulose er, at man kan blive smittet, så bakterierne sætter sig i lungerne, uden at sygdommen er aktiv. Det sker, når immunforsvaret er stærkt nok til i første omgang at bekæmpe bakterierne. De er dog stadig i kroppen, men i en hvilende tilstand. Bliver ens immunforsvar på et tidspunkt svækket, kan man få lungetuberkulose, eller bakterierne kan vandre, så man får tuberkulose i andre organer som fx nyrer og tarme.

Symptomerne på tuberkulose er, at man bliver træt, taber sig, får feber og sveder – typisk om natten. Har man lungetuberkulose, vil man få hoste og opspyt – ligesom åndenød og blodigt opspyt kan være et symptom.

Når røntgenbilerne var så vigtige i starten af 1900-tallet, er det fordi, lungetuberkulose på røntgenbilleder ses som en sløring (infiltrat) og nogle gange huller (kaviteter) i lungerne. Sygdommen kan i nogle tilfælde give arvæv, der kan øge risikoen for andre infektioner i fremtiden. Hvordan bliver man smittet? Tuberkulose er ikke særlig smitsom, og smitten kan kun ske ved svær lungetuberkulose. Sidder tuberkulosen i andre organer, kan den ikke smitte. Fordi tuberkulose er en dråbeinfektion, kan den smitte, hvis en person med tuberkulose hoster eller nyser. Der er ingen smit-

terisiko, når vi rører ved fx dørhåndtag, og håndsprit er derfor ikke som sådan et led i bekæmpelsen. Netop fordi tuberkulose er meget lidt smitsom, skal man være tæt sammen med en smittet person i længere tid, før der er en risiko. Smitten sker typisk i familier, blandt venner og på arbejdspladser. Man skal derfor ikke være nervøs for at blive smittet fx i toget. Har man et lavt immunforsvar fx på grund af en kronisk sygdom, har man øget risiko for at blive syg, men risikoen for smitHar man et lavt te i Danmark er fortsat minimal. immunforsvar fx på grund af en kro- Hvordan behandler man tuberkulose? nisk sygdom, har De fleste mennesker over 50 år kan formoman øget risiko for dentlig huske, hvordan man i skolen stillede at blive syg, men op på række for at få Calmettevaccinen, risikoen for smitte som blev givet systematisk til børn i årene i Danmark er fort- 1946-1986. Vaccinen var dengang god til at sat minimal forebygge svære tilfælde hos børn, men

virkningen er ikke ret effektiv hos voksne.

En af de vigtigste årsager til de få tilfælde er derfor, at der er kommet en meget effektiv antibiotikabehandling. Får man behandlingen i seks måneder, bliver man rask, og der er næsten ingen resistens mod dette antibiotika i Danmark. At vi i dag lever i gode boliger, ikke er underernærede, og ikke bor så mange sammen påvirker derudover vores immunforsvar og sygdommens muligheder for at brede sig. Hvorfor er der stadig tuberkulosesmitte? Der ses fortsat smitte med tuberkulose i risikogrupper i Danmark, herunder hos socialt udsatte. Skal man smitten til livs, kræver det en indsats for at forbedre sociale forhold, sikre adgang til sundhedsvæsnet og screene for at sikre tidlig diagnose og behandling, samt forebygge videre smitte. På Herlev og Gentofte Hospital har

man et tæt samarbejde med herberger og væreSærligt i tredje- steder og en røntgenbus verdenslande tager ud og screener soer tilfældene af cialt udsatte ved hjælp af tuberkulose langt både røntgen og PCRhyppigere, og tests, et arbejde som dog dødeligheden høj har været kompliceret under den isolation, der fulgte med covid19pandemien. Derudover kan man helt kort sige: Der er stadig tuberkulose i verden, og så længe der er det, vil vi også se tuberkulose i Danmark. Særligt i tredjeverdenslande er tilfældene langt hyppigere, og dødeligheden høj. Indsatsen for at udrydde tuberkulose i resten af verden er den samme som i Danmark: Bedre levevilkår, sikring af adgang til sundhedsvæsnet, screening og meget gerne en bedre vaccine, men der er behov for flere penge på området. Det skal dog tilføjes, at der ikke er nogen risiko ved at rejse på ferie, selv i lande med høj forekomst af tuberkulose, da smitte som nævnt kræver tæt kontakt.

TUBERKULOSE I EN CORONATID

Man finder i Danmark under 300

tilfælde om året, hvilket svarer til 5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Hvor der er i 2018 var 299

tilfælde, var der i 2019 284

tilfælde, mens der i 2020 var 222

tilfælde.

Tallene fortæller ikke nødvendigvis, at der er færre tilfælde, men at færre personer har været i behandling på grund af corona. Ifølge en ny rapport fra Den Globale Fond mod Aids, Tuberkulose og Malaria har coronavirusset globalt set haft en negativ effekt på de tre sygdomme.

Ud fra fondens beregninger ved man, at cirka 4,7

millioner mennesker blev behandlet for tuberkulose i 2020. Det er cirka en million færre end året før.

»COVID-19's indvirkning på kampen mod hiv, tuberkulose og malaria har været ødelæggende.«

»For første gang i den globale fonds historie er centrale resultater gået baglæns,« siger fondens administrerende direktør, Peter Sands.

(KILDE: /RITZAU/AFP)