14 minute read
MENNESKE OG NATUR
Hvad gør man, når man opdager, at ens liv er parkeret på et sidespor? At det i årevis har holdt stille som et tog i tomgang. At der er for meget hash og for lidt mening. Rasmus Egeriis Nielsen efterlod hashhovederne på perronen. Han vandrede ind i ensomheden og ud i naturen. Her fandt han et frirum, lysten til livet og en ny version af sig selv.
NATUREN BETYDER NOGET HELT SÆRLIGT for Rasmus Egeriis Nielsen. Som en god ven har den givet ham et kærligt puf i den rigtige retning. Særligt den første spontane vandretur på Møn har sat sit præg. Siden er vandrestøvlerne blevet snøret mange gange, for venskabet med naturen er for livet.
Inden naturen kom ind i Rasmus’ liv, måtte en gammel vane ud. Det skete i 2018. Rasmus sad alene i sin lejlighed. Som så ofte før havde han en joint i hånden, da noget ændrede sig inde i ham. En ny tanke dukkede op. Han ville stoppe med at ryge hash.
I flere år havde han levet i en boble, hvor der kun var arbejde, familie og et par rygervenner.
“Vi røg sammen hver dag direkte efter arbejde. Det var bare det samme hver evig eneste dag.”
Et farvel til hashen var også et farvel til kammeraterne. Det var nødvendigt, hvis det skulle lykkes. Tilbage var masser af tid og usikkerhed. “Det var svært at finde tilbage til, hvem jeg var, inden jeg begyndte at ryge. Jeg havde det, som om folk kiggede på mig. Jeg gik tit med hætten på og gemte mig. Men folk kiggede jo
bare, fordi der gik et menneske. Det var mig, der følte, at der var noget galt med mig.”
I et halvt år fyldte han tiden ud med arbejde, bøger og familiebesøg. Det gik egentlig okay, men da sommer-
ferien nærmede sig, blev det svært. Tre lange uger uden planer. Ved et tilfælde så Rasmus et tv-program med Mikael Bertelsen, der vandrer på den japanske pilgrimsrute Shikoku. Det med at vandre, det kunne noget. “Når han gik, reflekterede han over sine tanker. Han gik ind til noget for at opleve det, men han kom ud og havde virkelig tænkt over, hvem han var. Jeg tænkte: Det er sådan noget, jeg har brug for. Det bliver jeg nødt til. Det skal jeg prøve.”
AF MED HÆTTEN. OP MED HOVEDET. Destinationen blev Møn. Den spanske Camino var trods alt at udfordre sig selv for meget på den første tur. Alt var nyt. Nye støvler, ny rygsæk, ny sovepose. At stå på Møn helt alene var også nyt og noget nervepirrende, når man ikke plejer at begive sig ud på ukendte eventyr.
“Den første time tænkte jeg: Det går ikke. Jeg tager hjem i morgen. Det er tungt. Det regner. Jeg er alene. Der var mange negative tanker. Men da
jeg holdt min første pause i ly for regnen og lavede en kop kaffe, faldt jeg til ro. Jeg sad bare og smilede. Det var lige pludselig fedt.”
Målet var at gå Møn rundt. Som dagene gik, opdagede Rasmus, at den slags mål hører til i hans hverdag. I naturen finder han ro i det uplanlagte. Friheden er at gå til højre eller venstre, som det passer én. Friheden er at slå sit telt op i skovkanten. “Jeg havde sagt til folk, at jeg skulle gå Møn rundt. Men jo længere hen på ugen jeg kom, jo mere ligegyldigt blev det. Jeg gik derude for at opleve mig selv. Det er det, det handler om.”
I mange timer var Rasmus kun i selskab med sig selv og sine tanker. Han brugte tiden på at tænke over, hvem han var, og hvem han ville være. Skridt for skridt lagde han skammen og de dårlige tanker bag sig. Ved shelterne opstod spontane samtaler med de andre vandrere. For der er en fælles forståelse blandt folk, som bevæger sig ud af byen for at sove under stjernerne og lave mad over bål. Det lignede ikke Rasmus at tale med fremmede mennesker, men efter mange timer alene flød ordene frit.
Oplevelserne på Møn blev et vendepunkt. Rasmus har taget hætten af, løftet hovedet og kigger folk i øjnene. Han ser ikke ned på sig selv mere, og han fortæller gerne sin historie.
“Da jeg kom hjem, havde jeg lyst til at møde mennesker igen. Jeg havde fundet ud af, at folk ikke kigger mærkeligt på mig. Folk kan godt lide at snakke med mig. Jeg er god til at snakke med mennesker. Jeg fik fornyet energi på livet. Jeg blev glad for mig selv igen. Det havde jeg ikke været i lang tid.”
LYDEN AF BØLGEN. Siden turen til Møn har Rasmus pakket rygsækken mange gange. Han har både været afsted alene og sammen med andre. Den ultimative drøm er at vandre på Shikoku i Japan. Men det haster ikke. “På mine ture i Danmark fandt jeg jo det, jeg ledte efter,” fortæller han. Naturen er lige i nærheden. Man behøver ikke at rejse langt for at få gode oplevelser. Noget af det bedste, siger Rasmus, det er: “At sætte sig ud til vandet alene, lukke øjnene og fokusere på bølgerne. Det er mega svært. Bare to sekunder, hvor der kun er lyden af bølgen. Når det lykkes, er det så fantastisk.”
STYRKET AF NATUR
Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MILJØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.
EN MÅGE ER IKKE BARE EN MÅGE
Skrig og skrål nat og dag. En utømmelig salve af mågeklatter, der sviner alt fra campingvogne og biler til vasketøj. Sølvmåger og stormmåger udløser i stigende grad frustrationer og klager – særligt fordi mennesker og fuglene har fået smag for samme boligforhold.
rune klatter er løbet ned ad plastikken og er
Bstørknet på vognens hvide yderbeklædning. Ikke bare på denne campingvogn, men hele rækken af campingvogne, der holder parkeret foran Slagelse Camping & Outdoor Center. I luften over vognene afslører skrig, hvem der står bag klatmalingen.
“Det, du hører nu, er ingenting i forhold til, hvordan her lyder om en måneds tids, når det bliver varmere,” fprtæller Torben Hansen, indehaver af forretningen, der udover campingvogne sælger autocampere og alskens udstyr til camping og friluftlivet. Han skuler op mod himlen, hvor synderne svæver upåvirkede over ham. Stormmåger. Han kalder fuglene for luftens rotter og ville allerhelst være fri for dem alle sammen, fordi mågerne spraymaler hans campingvogne med lort og styrtdykker efter hans kunder – gennem ynglesæsonen optræder måger som yderst nidkære forældre og sætter gerne livet på spil for at beskytte afkommet.
“I sommerhalvåret kan vi vaske vognene hver uge, og hvis vi skal det, svarer det til at have to ansatte gående og vaske vogne på fuld tid. Det hænger ikke sammen økonomisk,” siger Torben Hansen.
FLERE ØNSKER MÅGERNE SKUDT. Indehaveren af Slagelse Camping & Outdoor Center er ikke den eneste, der har et anstrengt forhold til måger. Fra Aalborg over Aarhus til Horsens, fra Holbæk til Gilleleje har lokal- og regionalmedier berettet om frustrationer over måger, der holder beboere vågne om natten, går på rov i byernes skraldespande, nupper pomfritter fra cafégæster og klatmaler tage, biler, campingvogne og vasketøj med lort. Facebook-gruppen ‘Mågerne ud af Aarhus’ med omkring 2.500 følgere har i snart et årti kæmpet for at slippe af med mågerne i den jyske storby, og i Nørresundby har beboere startet en underskriftindsamling mod mågeskrig, mågeklatter på vinduer, biler, tag m.m. Mod manglende nattesøvn, manglende ro i haven, hvor man overdøves af mågeskrig ved højlys dag. Indtil videre har 338 personer bakket op om erklæringen, hvor teksten også lyder: “Mågerne skal simpelthen reguleres, som det vist hedder. Faktisk skal de helt væk. Det er blevet helt umenneskeligt at bo i området.”
Sølvmåger var i perioden 2014-2018 fredet hele året, men har siden 2018 måttet jages fra 1. september til 31. januar
undtagen i det sydøstlige Danmark. Stormmåger som dem over Torben Hansens butik er fredet hele året. Men man kan søge om tilladelse til at regulere – i praksis skyde – måger eller fjerne fuglenes reder i yngletiden fra april til juni, og hos Naturstyrelsen er bunken af ansøgninger vokset støt år for år. Mens der i 2014 landede 414 ansøgninger om regulering af sølvmåger hos styrelsen, var antallet i 2019 steget til 625. Mens jægere i 2014 regulerede 2.442 sølvmåger, blev 3.250 sølvmåger skudt i 2019. Og antallet af tilladelser til at fjerne fuglenes reder er i samme periode mere end fordoblet. Lovgivningen hjælper dog ikke butiksindehaver Torben Hansen i Slagelse, da Naturstyrelsen udelukkende giver tilladelser, hvis mågerne er til skade for menneskers sundhed. vist ikke tilstrækkeligt gode til at fortælle, at det er et vilkår at lytte til mågeskrig, når man bor på havnen.”
Engang hang mågerne over åbne lossepladser og aktive fiskerihavne. I dag søger de i højere grad ind mod byerne, hvor skraldespande og madrester er som en frit tilgængelig buffet.
“Så længe der er mad, vil der være et mågeproblem. Parker i byerne flyder med pizzabakker, så det er ikke en overraskelse, at der er smækfyldt med måger. Jeg har selv siddet på havnen i Gilleleje og set mågerne sidde få meter fra os. Nogle fodrer dem med pomfritter, andre jager dem væk,” fortæller biolog hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.
Og så har menneskene altså – som både Knud Flensted og Bo Håkansson nævner – indrettet sig i ejendomme, der også appellerer til mågernes boligdrømme: huse med flade tage.
Fra kontoret på 1. sal over butikken retter Torben Hansen blikket tilbage over sin højre skulder, ud gennem vinduet.
“Vi har 480 kvadratmeter fladt tag derude og lige så meget på den anden side. Plus taget over os,” siger han, mens to måger letter og flakser forbi ruden.
Ifølge Lars Bruun Hansen, der som vildtkonsulent for Naturstyrelsen Søhøjlandet behandler ansøgninger om at
TRYG YNGLEPLADS OG FRI BUFFET. Torben Hansen har drevet sin campingbutik i 16 år, og især gennem de seneste otte år har han oplevet den voksende flok af stormmåger som en plage. Men faktisk er bestanden af stormmåger på landsplan skrumpet gennem de seneste fire årtier. Selv ikke når det gælder sølvmåger – hvor bestanden er i moderat fremgang – kan antallet af måger ifølge Dansk Ornitologisk Forenings biolog Knud Flensted forklare konfliktoptrapningen. Snarere end antallet af storm- eller sølvmåger må man kigge på ændringer i både måger og menneskers måde at indrette sig og leve på.
“Mens mennesket i stigende grad tiltrækkes af nybyggede lejligheder på havnene, udendørs caféliv og måltider på altanen, har sølvmågen og stormmågen fundet ud af, at de kan bygge reder på boligers flade tage uden frygt for ræv, mink eller rotter, som kan komme og snuppe æg, når de bygger reder ude på holme og sandbanker,” forklarer Knud Flensted.
“Hvor der tidligere lå værksteder, fiskerhytter og industri, ligger der i dag lejligheder, og ejendomsmæglerne er
FLYVENDE SKRALDEMÆND
Mågefamilien Laridae opstod for cirka 30 millioner år siden, og i Danmark har arkæologer udgravet et 15.000 år gammelt mågeskelet på Lolland. Måger vender ofte tilbage til den yngleplads, hvor de selv blev udklækket, for at bygge rede.
YNGLESÆSONEN varer fra april til juni. Både han og hun ruger på æggene i 22-36 dage.
Danmarks ynglende MÅGEARTER er hættemåge, dværgmåge, sorthovedet måge, ride, sildemåge, svartbag og stormmåge.
Måger er ikke kostforagtere. FUGLENE SPISER ALT fra fisk til efterladte pizzarester. I naturen fouragerer måger på krebsdyr, fugleunger, æg, regnorme, søstjerner og muslinger.
MÅGER FLOKKES , hvor mennesket efterlader madrester. For eksempel i parker, ved åbne skraldespande og udendørs spisesteder.
regulere måger i Østjylland, er mågerne netop allermest højrøstede og nærgående på den tid af året, hvor vi mennesker sætter terrassemøblerne frem og forbereder os på grillsæsonen.
“Hvis mågen har unger, er den altopofrende og kaster sig ud i kamp med dødsforagt. På den måde minder mågen om os mennesker – der er ikke nogen, der skal gøre dens yngel fortræd. Og når ungerne er ude af æggene, skal de kommunikere med hinanden, hvilket de gør ved at skrige – eller synge, alt efter hvordan man opfatter det. Nogle synes, det er hyggeligt havneagtigt, andre synes, det er træls.”
FJERN MADEN, OG LÆR MÅGERNE AT KENDE. Det kræver ikke mange Google-søgninger eller telefonopkald at få bekræftet og udfoldet konflikten mellem mennesker og måger. Men omvendt opstår der tøven på linjen, når samtalen drejes hen på løsningerne på konflikten.
I forhold til buffeten af madrester ligger løsningen – i hvert fald på tegnebrættet – ligefor: Lad være med at lade madrester ligge og flyde. Så langt, så godt. Men selv hvis det lykkedes at overbevise indbyggerne i samtlige kystnære kommuner om aldrig at efterlade en halvfuld pizzabakke i parken, ville mågerne sandsynligvis stadig blive boende, hvor mennesker bor. For boligerne udgør stadigvæk trygge redepladser for mågerne, og overalt i landet bygges fortsat
I sommerhalvåret kan vi vaske vognene hver uge […] Det hænger ikke sammen økonomisk.
TORBEN HANSEN
ufortrødent, som om arkitekterne var i færd med at indrette et landsdækkende netværk af fuglefjelde: flade tage, flade tage og flade tage.
“Man kan forsøge at skræmme mågerne væk fra taget ved at gøre biotopen så uvenlig for mågerne, at de ikke vil være der, men det er et sisyfosarbejde,” siger vildtkonsulent Lars Bruun Hansen. Gennem sit arbejde har han indsamlet et helt katalog over mere eller mindre effektive skræmmemetoder mod måger på taget: Skræmmefugle, flimrende strimler og skræmmelyde holder oftest kun måger væk et par dage, indtil de vænner sig til installationerne og slår sig ned igen. Andre får tilladelse til at sætte en jæger på opgaven. Men uanset hvilken metode folk forsøger, må indsatsen være ihærdig og vedholdende. Måger vender tilbage til samme sted, som de blev udklækket. “Hvis man et år
SAMMENSTØD
Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?
skyder sølvmågerne på et tag, vil nye generationer vende tilbage året efter,” siger Lars Bruun Hansen.
HVAD SÅ? Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings biolog Knud Flensted kan man i stedet for at bekæmpe mågerne begynde at interessere sig … ikke bare for måger, men de omkring otte til ni mågearter, der yngler i Danmark
“De fleste mennesker kan ikke kende forskel på en stormmåge, hættemåge, sølvmåge og svartbag, men hvis vi bare taler om måger, distancerer vi os fra dyrene. Konflikten bliver ofte omtalt som en konflikt mellem mennesker og måger. Det svarer til at tale om en konflikt mellem mennesker og pattedyr, og resulterer i uheldige løsninger. Som da man i Holbæk satte folk ud for at fange sølvmåger, selv om det i virkeligheden var stormmåger, folk klagede over,” siger Knud Flensted og tilføjer, at hættemåger er en af de danske fuglearter, hvor bestanden er gået mest tilbage de seneste årtier. Ifølge biologen har arterne hver deres særkender og sociale liv, og hvis man lærer dem at kende, får man et forhold til dyrene. Hans nævner Christiansø i Østersøen, hvor beboere hvert år holder øje med, om særlige individer af måger komme tilbage til øen. Med gensynsglæde.
Den slags venskabsløsninger er Torben Hansen i Slagelse dog ikke indstillet på.
“Jeg har ikke noget at bruge måger til,” som han slår fast. - Fagfolk, jeg har talt med, understreger, at naturen ikke behøver have en brugsværdi, men har en egenværdi. Naturen er værdifuld, bare fordi den er, som den er. Hvad tænker du om det?
“Det tænker jeg ikke noget om.”
