BØRN I NATUREN

from Natur & Miljø nr. 2, juni 2021

MAJFLUER

SKATTEJAGT I VANDKANTEN

Et fiskekranie med tænder, krabbers udtjente ham og to bløde vandmænd. Vandkanten er fuld af skatte, som bare venter på at blive fundet af børn.

T

o vandmænd skvulper rundt i en gennemsigtig spand. Sådan en med hank, man kan tage med på stranden og lave sit eget akvarium i. Gennem en lup i spandens låg kan Willum Grundtvig på fire år og hans lillesøster Dagmar på halvandet år studere fangsten, som udover vandmændene tæller en del tang og et par døde krabber. Få meter fra akvariet står søskendeparrets far, Martin Grundtvig, i havvand til knæene og vender sten for at finde levende krabber.

Willum er klar ved hans side – med skarpladt blik og fiskenet, hvis havdyret skulle vise sig.

For familien Grundtvig er vandkanten en evig jagtmark med skatte i form af dyr, planter, sten med hul i, vættelys, forsteninger eller tingester skyllet i land.

“Vandkanten giver timevis af underholdning for helt små børn. Her sker altid noget nyt på alle tider af året. Børnene har deres egne lege, som

SE MERE PÅ Naturfamiliers hjemmeside: naturfamilier. dk/om/gratismaterialer/

STRANDBINGO

Tegn en spilleplade med dyr, planter og ting, som kan findes ved stranden. For eksempel en måge, en sten med hul i, blæretang, et glasskår, en båd, tanglopper, en krabbe eller en hjertemusling – find selv på flere. Når man finder tingen, krydses feltet af. Hvem får pladen fuld?

I finder flere aktiviteter med vand her: naturfamilier.dk/inspiration/sommer/sjovmed-vand/ Her kan man blandt andet lave sin egen vandkikkert!

FANG KRABBER

Du skal bruge en klemme, en snor, en spand, evt. et fiskenet og madding – spørg hos en fiskehandler, om du kan få lidt fiskeaffald, eller brug en levende blåmusling. Bind snoren på klemmen og klem maddingen på. Får krabben fat i maddingen, vil den holde fast med kloen, og du kan trække dyret op i nettet eller spanden.

Børnene har deres egne lege, som man ikke behøver at blande sig i, og vi går på opdagelse sammen. Man ved aldrig, hvad man finder.

MARTIN GRUNDTVIG

FAR TIL WILLUM OG DAGMAR

SLIP BØRNENE FRI

Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MILJØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde. man ikke behøver at blande sig i, og vi går på opdagelse sammen. Man ved aldrig, hvad man finder. Det kan være alt fra et strandet marsvin til rester af de gamle bunkere ved kysten. Engang brugte Willum en halv dag på at grave et reb fri af sandet,” siger Martin Grundtvig.

At vandkanten kan tryllebinde børn, er tydeligt, når man ser Willum og Dagmar med fødderne i sand og vand. Men langtfra alle børn har mærket havvandet om kroppen eller hilst på strandkantens dyr. En undersøgelse af Friluftsrådet fra 2018 viser, at seks ud af ti børn i alderen to til seks år ikke har prøvet at fange en krabbe. Og at fire ud af ti børn i samme aldersgruppe aldrig har badet i havet.

DAGENS TROFÆ HAR TÆNDER. Dagmars buttede ben kommer stavrende i sandet. I hænderne holder hun en krabbe, som hun sandsynligvis forsøger at fortælle noget om. Ordene, der endnu ikke er blevet til et sprog, vi andre forstår, strømmer ud af munden. Øjnene er fokuseret på dyret med kløerne. Over hende svæver høje kumulusskyer på en baggrund af blå sommerhimmel. Sydvestenvinden får sundet til at hæve sig i toppe. Willum har fundet endnu en død krabbe i sandet – eller også er det dyrets udtjente ham. Når krabberne vokser, kryber de ud af skjoldet, som efterlades intakt, mens den bløde, ubeskyttede krabbe skynder sig i skjul. Dyrets nye skjold kan tage en hel uge om at vokse frem.

“Men den har alle sine ben. Men den har mistet et øje. Nej, det har den ikke,” fortæller Willum, mens han vender og drejer dyret i sine hænder. Også vandmændene i akvariet bliver nærstuderet med fingrene.

“Den er dejlig,” konstaterer Willum, da Natur & Miljø spørger, hvordan det føles at røre ved en vandmand.

“Kan du huske, at vi talte om, at vandmandens rogn er rød, men at det ikke er en brandmand?” spørger Martin.

“En brandmand har lange tråde,” indskyder Willums mor Emilie Grundtvig, inden vandmanden glider ned i akvariet igen.

Ude mellem stenene i vandkanten gemmer krabberne sig i dag – måske fordi de har smidt skjoldene. Willum og hans far har vendt sten efter sten efter sten og så lidt flere sten, uden at en eneste levende krabbe er havnet i fiskenettet. Til gengæld knuger Willum en anden gevinst i lommen. Dagens bedste trofæ er en del af et fiskekranie. Med en kam af tænder.

“Den skal jeg have med hjem på mit værelse,” siger Willum. Hjem til samlingen af forstenede søpindsvin og andre skatte fra vandkanten.

“SOMMEREN VILLE IKKE VÆRE DET SAMME UDEN LYDEN AF DE SUMMENDE HUMLEBIER”

I 2. lektion af NATUR & MILJØs Naturskole terper vi humlebier og har spurgt en af verdens førende humlebiforskere, Dave Goulson, hvorfor netop disse buttede, brummende insekter er interessante at komme på fornavn med.

L

uk øjnene. Lyt. Hvis du er heldig, hører du den lyd, der ifølge Dave Goulson – en af verdens førende humlebiforskere – er selveste lyden af sommer. Summen.

“Foråret og sommeren ville ikke være det samme uden synet og lyden af summende humlebier,” svarer Dave Goulson på Natur & Miljøs spørgsmål om, hvorfor netop humlebier er værd at lære bedre at kende. Ifølge humlebiforskeren kan vi også takke humlebierne for bestøvning af en lang række vilde blomster. Det hænger blandt andet sammen med humlebiernes summen. Visse blomster som en tomatplantes blomster er svære at vriste pollen ud af, men humlebier har fundet en metode. Med kindbakkerne griber de fat om støvdragerne og sætter hele kroppen i vibrationer med en summen, så pollen rystes ud over dem – ligesom fra en peberbøsse.

“Humlebier er blandt de vigtigste bestøvende insekter af mange vilde blomster som kløver og fingerbøl. Uden humlebier ville mange planter forsvinde,” siger Dave Goulson.

I Danmark findes 29 arter af humlebier, og i dagens lektion ser vi nærmere på en håndfuld af de mest almindelige arter.

#2 LEKTION Bliv dus med humlebierne

Læs, terp, husk! Klip ud, tag arket med ud i naturen, og find humlebierne! Du kan få øje på dem i haven eller ude i den vilde natur.

Billederne af vilde bier er udlånt af Naturbeskyttelse.dk, som også har lavet en plakat med Danmarks vilde bier. Så kan man øve sig i lidt flere bier end dem, vi har taget med i Naturskolen her.

LILLE SKOVHUMLE

Latinsk navn: Bombus pratorum. Levested: Skovbryn, lysninger og det åbne land, men også haver. Sæson: Lille skovhumle hører til årets tidligste humlebier. I varme vintre kan dronningen ses allerede i februar. Arbejderne flyver frem til juli. Kendetegn: Lille skovhumle er en af Danmarks mindste humlebier. Dronningen bliver op til 17 mm, og arbejderne kun op til 14 mm. Et orange bagparti er karakteristisk. Ellers er lille skovhumle sort med en eller to gule striber på forkroppen. Kan især forveksles med stenhumle. Bonusinfo: Lille skovhumles hanner flyver på en særlig rute og sætter duftspor på udvalgte hotspots. Bliver en ny dronning tiltrukket af et hotspot, opsøger hannen hende. Udenfor hotspottet er han sjældent interesseret.

NATUR & MILJØs NATURSKOLE

Hvis vi vil værne om naturens mangfoldighed, må vi være “dus med himlens fugle og skovens grønne træer”. At være på fornavn med rødkælken, guldsmeden, grantræet, vipstjerten og den bly forglemmigej, som Poul Reichhardt sang om i 1958, er ikke bare pladderromantik fra en gammel, dansk filmklassiker, men ifølge eksperter grundlaget for at fremme biodiversitet. Generation for generation har danskerne mistet sproget om arterne og naturen. NATUR & MILJØ sætter læserne på skolebænken og gør dig dus med arterne.

HAVEHUMLE

Latinsk navn: Bombus hortorum. Levested: Haver, parker, skovbryn og enge. Sæson: Havehumlen har en kort sæson. Dronningen dukker frem i april, og de sidste arbejderbier ses i juli. Hanner og nye dronninger kan dog ses frem til september. Kendetegn: Havehumle har en hvid ”hale” og et gult bånd forrest på forkroppen, men til forskel fra jordhumle har havehumle to gule bånd på den bageste del af forkroppen og forreste del af bagkroppen. Som et gult bælte omkring taljen. Bonusinfo: Havehumlen har Danmarks længste tunge. I hvert fald blandt humlebier. Derfor er havehumle specialiseret i blomster med lange kronrør som kulsukker.

MØRK OG LYS JORDHUMLE

Latinsk navn: Bombus terrestris/ lucorum Levested: Haver, agerland, skovbryn, åbent land, moser. Sæson: I det tidlige forår, marts til april, kan du se den to centimeter lange dronning på udkig efter et egnet bo. Fra de første arbejdere er udklækkede i april-maj og frem til august, flyver jordhumlerne i pendulfart mellem reden og blomster. Kendetegn: Mørk og lys jordhumle har en hvid ”hale” og et orange bånd forrest på forkroppen lige bag ved hovedet samt midt på bagkroppen. Mørk jordhumles farvede bånd er mere orange, mens lys jordhumles er citrongule.

STENHUMLE

Latinsk navn: Bombus lapidarius. Levested: Alle typer landskaber, men særligt skov og haver. Sæson: April til august. Kendetegn: Sort bi med orange bagparti. Dronningen er omkring 20 mm lang, mens arbejderne er 9 til 17 mm. Bonusinfo: Stenhumle er en såkaldt pollengemmer, hvilket vil sige, at den som en anden kløgtig husmor samler forråd og opbevarer føden i krukker – i form af udtjente pupper fra larverne. Dronningen og hendes arbejdere mader ynglen med pollen fra krukkerne.

AGERHUMLE

Latinsk navn: Bombus pascuorum. Levested: Haver, agerland, skovbryn, åbent land og levende hegn. Sæson: Agerhumlens dronninger er lidt senere ude af hullerne – i april-maj. Til gengæld forlænger kolonien sæsonen i den anden ende, og agerhumle kan ses helt frem til oktober. Kendetegn: En humlebi i mange forklædninger. Typisk er bagkroppen stribet sort og grå og hovedet lyst, men ellers varierer agerhumlens farver markant, og afhænger blandt andet af, hvor i landet du finder den. Overalt i landet findes agerhumlen med orange forkrop med en sort trekant.

MADS HAGEN TESTER DOF BIRDLIFE TELESKOP

Jeg har over de seneste par måneder fået fornøjelsen at få stillet Naturbutikkens nye DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskop til rådighed. Som fuglefotograf bruger jeg først og fremmest kikkert og teleskop til at indsamle viden om, hvilke fugle jeg senere ønsker billeder af. Det betyder for mit vedkommende omhyggelig planlægning, kortlægning af store områder ned til selv små detaljer og ikke mindst masser af tid i felten.

Til denne opgave har DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskopet med sin brugervenlighed og fantastiske lysindtag på imponerende 82mm, vist sig at være en formidabel makker i felten. Den lette konstruktion er sammen med det alsidige zoom på 25-50x forstørrelse hurtig at manøvrere, når fuglene dukker op yderst i horisonten eller fra en uventet kant. Sammen med det enorme synsfelt som teleskopet leverer, får man som bruger et nærmest panoramisk overblik over lokaliteten.

Med sin lette vægt på blot 1,9 kg er teleskopet hurtigt blevet ligeså fast inventar i min fotorygsæk som min håndkikkert. Medbringelse af teleskop er derfor for mit vedkommende, ikke længere på kompromis af andet udstyr. Samtidig er konstruktionen fra teleskopet utroligt velbygget og holder til selv de sværeste lys- og nedbørsforhold, jeg har kunne udsætte det for. Selv i dagens tidligste timer med solen hængende lavt over horisonten og i det kraftigste modlys, er der ikke en fi nger at sætte på den optiske præstation, som ’havørnen’ lægger for dagen. Jeg har afprøvet teleskopet med tilhørende DOF Birdlife K3323C stativ, der har holdt teleskopet solidt plantet i mulden, i selv de vildeste vindforhold. Stativets quick release teknologi gør det endda muligt for mig at skifte fra at observere gennem teleskop til at montere kamera og fange øjeblikket med det samme. Så kommer oplevelserne næsten af sig selv, og jeg kan kun sige, at jeg er yderst tilfreds med den præstation, som DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskopet leverer.

velbygget og holder til selv de sværeste lys- og nedbørsforhold, jeg har kunne udsætte det for. Selv i dagens tidligste timer med solen hængende lavt over horisonten og i det kraftigste modlys, er der ikke en fi nger at sætte på den optiske præstation, som ’havørnen’ lægger for dagen.