Sportsfiskeren nr 3 2011

Page 50

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Ulovlige garn skal meldes

Hvert år fanges rigtigt mange fisk i ulovlige garn.

I april og maj sættes mange ulovlige garn i fjordene, enten fordi garnfiskeren ikke kender reglerne, eller fordi man bevidst fisker ulovligt. Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien. Garn skal være markeret med bøjer og flag samt navn og fiskerinummer. Ellers er garnet ikke lovligt. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk. Husk at indrapportere ulovlige garn til hjemmesiden www.anmeldelse.fd.dk eller www.ulovlige.net. Din rapport med destination og eventuelt foto bruger fiskekontrollen til at under-

søge det omtalte forhold. Det er altid en god ide at skrive nummerplade eller navn på båden, der foretager ulovligheder, så den rigtige person bliver pågrebet. Det tager ca. to minutter at udfylde en rapport. En god måde at dokumentere det ulovlige garn eller forhold er at tage et billede med position (x, y koordinat) eller tage et punkt med en bil-GPS. Det gør det meget nemmere for Fiskerikontrollen at finde garn, der ikke er markeret. Fiskekontrollen kan fanges døgnet rundt på telefonnummer: 72 18 56 09 eller kontaktes på e-mail: sar@fd.dk.

Husk at sætte de svage fisk ud Havørrederne er sultne på denne årstid, og ofte sluger de agnen, og en krogløsertang er et must for sikre havørredens overlevelse. Hvis man kan se, at det er en nedfaldsfisk, man har fået på krogen, skal man fighte den hurtigt og undgå at tage den på land. Det prøvede denne lokalredaktør for nylig under en tur til Binderup Å. I et super hug i et sving krogede jeg en blank havørredhun på 70 cm med næsten ingen skrammer efter gydningen. Den huggede kun få hundrede meter fra udløbet og blev skånsomt sat tilbage i det letfarvede vand. Hvis man er i tvivl, om det er en nedfaldsfisk eller opgangsfisk, så kig efter kendetegn som slidte finner og undervægt. Det er ofte større fisk over 50 cm som er nedgængere.

Muslinger lever af næringsstoffer og kan hjælpe med til at forbedre vandmiljøet i danske fjorde.

Muslinger skal redde Limfjorden Inden længe ved biologer, om muslinger kan »æde« nok kvælstof til at forbedre miljøtilstanden i de indre farvande. Det vil en test af såkaldte miljømuslinger i Limfjorden ved Skive vise. Muslingerne lever af næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet og er derfor kun symptombehandling. Langt bedre ville det være at fjernet kvælstoffet ved kilden ved at etablere vådområder eller efterafgrøder. Et muslingeanlæg til 1,3 millioner kroner kan gennemsnitligt producere 1.000 tons muslinger, hvilket svarer til, at muslingerne kan fjerne 10 tons kvælstof fra vandet.

De dage er desværre ikke forbi, hvor spildevand ledes ud i vandløb til skade for fiskebestandene.

Forurening ødelægger vandløb Jens Oluf Nielsen opdagede for nylig ved et tilfælde en spildevandsforurening i tilløbet Skibsted Å, som leder vandet videre til en af de bedste nordjyske havørredåer - Lindenborg Å. Jens kontaktede straks beredskabscentret på 112, der hurtigt fik stoppet ulykken. Lystfiskersammenslutning ved Lindenborg Å frygter nu, at to års fiskeyngel er gået tabt. Spildevandet kommer fra en pumpeledning mellem Terndrup og Aalborg, og det vides ikke hvor længe spildevandet er strømmet til Skibsted Å. Rebild Kommunes miljøafdeling har undersøgt skaderne efter forureningen af Skibsted Å. Foreløbig har insektlivet overlevet og senere på året vil en bestandsanalyse vise, om ørrederne har taget skade.

10.000 til Fiske- og Jagtmesse Rigtig mange mennesker deltog i årets Outdoor Fiske- og Jagtmesse i Aalborg. En af de konkurrencer, som fik stor opmærksomhed, var Danish Open Flytying. Deltagerne dystede i tre kategorier, og i modsætning til andre lignende fluebindingskonkurrencer kunne man frit binde sine egne, fortrukne mønstre, hvilket lokkede mange forbi scenen med de dygtige fluebindere.

Gylleforurening forhindret 1. marts gik det næsten galt ved Uggerby Å i Nordjylland, da en frosset ventil medførte, at 30.000 liter gylle løb ud af landmand Ole Andersens gylletank på Hirtshalsvej. Landmanden gjorde det rigtige, idet han hurtigt ringede 112 og alarmerede beredskabscenter Hjørring, der kunne rykke ud og pumpe gyllen op, inden det nåede Uggerby Å. Der er sket flere gylleforureninger i marts bl.a. i Sindal og Bindslev.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

BRASHOLT www.brasholt.dk

J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk

ALMAS www.almas.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.