Sportsfiskeren nr 3 2013

Page 62

Laksefeber på MØN Trollingfiskeriet omkring Møn er netop nu på sit højeste. Her får du en grundig gennemgang af fiskeriet og pladserne omkring Møn. Af Andreas Holm Nielsen www.guidefishing.dk

Knarren hvæsser, og flere hundrede fod line flyver af trollinghjulet. En stærk og eksplosiv laks har taget agnen. Adrenalinet pumper rundt i kroppen. Det er sådanne øjeblikke, man som trollingfisker aldrig bliver træt af. Sæsonen er i gang

Den kolde vinter har hærget i Danmark over en lang periode, og mange både har

været i pit for vinteren. De trollingfiskere, som har trodset det kolde vejr over de seneste par måneder er til gengæld blevet belønnet med flotte, sølvblanke laks, når vinden har været svag og forholdene gode. I takt med forårets lysere dage og stigende temperature, begynder laksefeberen for alvor at melde sig for alle. Mange trollingfiskere har toptunede deres både med ny elektronik og optimeret dem med lækkert udstyr henover vinteren. De er klar, når vejrmeldingen siger svage vinde.

Forfatterfisk. Andr eas er en garvet trollin gfisker, og gennem årene har han lande t mange flotte laks fra sin egen båd.

62 Sportsfiskeren

Mægtige Møn

Forårsfiskeriet på Møn er noget alle ser frem til hvert år, og det er kulminationen på det hele. For nogle er det sågar træningslejr op til Trolling Master på Bornholm. Mønfiskeriet kan være noget helt for sig selv. Fiskeriet går nogle dage helt amok og tocifrede laksefangster er ikke ualmindeligt – selv om der altid skal arbejdes for fiskene. Store mængder af laks samler sig i den syd-vestlige del af Østersøen til ædegilde i løbet af vinteren, og fiskeriet topper typisk i marts til midten af maj. Silden gyder nemlig i farvandet omkring den tyske ø Rügen, og når vinden går i øst/sydøst, presses laksene tættere på Møn og kan i en kort periode fanges lige ude foran klinten i 30 m hullet „Bananen“. Men laksene skal ofte fanges noget længere fra land – 10-20 mil. Ofte starter folk i „Kondomet“ og trækker ud på 40meteren for at afdække et stort område. Laksene følger de varmere havstrømme – selv helt små temperaturforskelle kan være en fordel at bemærke, når der fiskes – og de følger med strømmen, så man faktisk kan planlægge sin fisketur herefter og følge dem rundt dag for dag. Disse grundlæggende faktorer – temperatur, strøm- og vindretning – kan være rigtig gode at have i baghovedet og følge med på DMI omkring, når laksene skal lokaliseres. Rapporter fra andre fiskere kan være guld værd, for at du kan vide, hvor du skal fiske.

3 // April 2013


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.