Sådan ligger landet Artikel

Sådan ligger landet

Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med seks andre miljøorganisationer udgivet rapporten: Sådan ligger landet. Formålet er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for naturen og vandmiljøet.

Sprøjtegifte i grundvandet Landbruget står for 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark. Det samlede salg af sprøjtegifte var 3267 tons i 2009 – landbruget købte de 2798 tons – primært Gluphosat. Ifølge pesticidhandlingsplanerne var det meningen, at der fra 2009 skulle sprøjtes 1,7 gange årligt, men der blev sprøjtet 2,58 gange pr. landbrug. Regeringen har nu udsat målet til 2013 – også selvom der i 2009 blev fundet rester af sprøjtegifte i 40 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Syv miljøorganisationer er gået sammen om at udarbejde et modsvar til landbrugets storstilede imagekampagne til 60 millioner kroner. Dette har resulteret i publikationen „Sådan ligger landet“. Her præsenteres facts om industrilandbrugets indflydelse på naturen og om bidraget til det danske samfund. – Rapporten dokumenterer med al tydelighed, at industrilandbrugets miljøbelastninger af vandløb, søer og fjorde medfører, at Danmark står overfor særligt store udfordringer både miljømæssigt og samfundsøkonomisk i forhold til at leve op til vandmiljømålene i EU’s Vandrammedirektiv. Vi er meget langt fra andre EU-lande, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Landbrugets øverste top med Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug og Fødevarer, har mødt rapporten konstruktivt og inviteret de syv miljøorganisationer til et dialogmøde på Axelborg i København.

Vi har her samlet et lille overblik fra rapporten omkring Danmarks konventionelle landbrugsdrift og dets påvirkning af den danske natur. En påvirkning, der i høj grad har konsekvenser for vores åer, søer og havet. Økologi vinder frem Nye undersøgelser dokumenterer en øgning på 30 % flere vilde dyrearter og planter på og ved økologiske arealer. Et økologisk landbrug er mere fokuseret på bæredygtighed og dyrker uden brug af sprøjtegifte og ikke så intensivt, som i det man kalder det konventionelle landbrug. I 2009 var det samlede økologiske areal i Danmark på 170.000 hektar mod kun 9.500 hektar tilbage i 1989. Regeringen har i Grøn Vækst pakken fremsat mål om, at det økologiske areal skal være på omkring 375.000 hektar i 2020.

Braklagte arealer forsvundet Braklagte jorder, som ikke pløjes, sprøjtes og dyrkes giver levesteder for Regulering, dræning og hårdhændet opgravning af åerne er en af grundene til, at det ser skidt ud. Men også

masser af planter, dyr og insekter. De sørger også for at bremse udvaskningen af næringsstoffer til vores vandløb og søer. I 2007 udgjorde det braklagte areal 178.000 ha. I 2009 var det nede på 61.000 hektar. Så det samlede areal af braklagte jorder blev næsten med ét reduceret med 117.000 hektar. Det svarer til 1.170 km2. Danmarks samlede areal udgør 43.560 km2.

Vådområderne der forsvandt Op mod 98 % af de oprindelige vådområder i Danmark er forsvundet op gennem 1900-tallet. Dræning af de våde enge og lavtliggende arealer skabte ny landbrugsjord til dyrkning. I 1970’erne og 80’erne forsvandt der en sø eller en mergelgrav hver 3. dag… Dræningen medfører også stor udvaskning af næringsstoffer, skaber okkerproblemer og sandflugt.

Kvælstof belaster vandmiljøet Den intensive danske produktion af især grise – men også kvæg og kyllinger – genererer mange millioner liter gylle hvert år. Gyllen bruges som gødning på markerne, der dyrkes intensivt. For at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet har Naturstyrelsen beregnet, at landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres samlet med 31.000 tons (fra 2010 niveauet på 65.000 tons). Regeringen vil dog kun reducere med 9.000 tons kvælstof inden 2015, og resten op til 19.000 tons reducering (målet fra Grøn Vækst) skal først nås inden år 2027…

Nedgang i biodiversiteten Der er stor tilbagegang i biodiversiteten (biologisk mangfoldighed, red) i den danske natur. På trods af en politisk målsætning om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang. 20 % er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser er det intensiveringen i industrilandbruget, der er den største trussel mod biodiversiteten i den danske natur. Årsagen er større landbrug med større marker, spredning af gylle og sprøjtegifte, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, afgrødevalg og færre græsDårligt dansk vand Ifølge Naturstyrelsen er 50 % af de danske åer, 66 % af de danske søer og næsten 90 % af fjordene under EU’s standarder for gode livsbetingelser for fisk, dyr og planter. Danmark har forpligtet sig til senest i 2015 at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande – det såkaldte Vandrammedirektiv.

sende dyr. gylle og sprøjtegifte er hovedsyndere i et alt for dårligt dansk vandmiljø.

Vil du vide mere Du kan finde meget mere i rapporten „Sådan ligger landet“, som kan downloades fra hjemmesiden www.sportsfiskeren.dk