02 // marts 2012 // 87. årgang // pris kr 49,-
kystfluefiskeri sådan fanger du flere fisk Havørred sjælland så godt kan fiskeriet blive lav dine egne søkort få bedre fiskeri
tema:
Havørred på kysten kongres 2012 • forbundets sekretariat • Holstebro vandkraftværk ude af drift i Halen på Havørreden • find og fang vinterblanke • månedens fisk – Havørreden
+
priser fra
Orbit Fly Reel
599,-
Dette fantastiske højspole-fluehjul er med sit gode udseende, robuste design og fremragende bremsesystem et sandt fund til pengene. Aldrig før, har du fået så meget kvalitet for så få penge. Fås i størrelserne 5/6 og 7/9.
priser fra
999,-
XDP+ Fly Reel
De elegante og klassisk yndefulde Scierra XDP+ fluehjul er ikke blot en sand fryd for øjnene. Disse saltvandsbestandige og ultralette aluminiumshjul er rigtige arbejdsheste med vandtætte bremsesystemer og et funktionelt højspoledesign. Det er moderne hjul med et klassisk look! Fås i størrelserne 3/4, 5/6, 7/9 og 9/11.
pris
TX1 Fly Reel
1.199,-
TX1 hjulet er Scierra’s stilfulde og innovative bud på et prisbilligt højspolehjul til dansk kystfiskeri. Hjulet, der er maskinskåret i saltvandsbestandig marine messing, er forsynet med en simpel klikbremse og er både robust og let. Fås i størrelsrne 5/6 og 7/9.
pris
XDP+ Cassette Fly Reel
1.599,-
Med det nye XDP+ Casette fluehjul, som leveres med tre ekstra spoler, har du i princippet tre fluehjul i ét. Det super-praktiske kasettesystem muliggør nemlig hurtige skift af flueline ved vandet – alt du skal gøre er at skrue én spole af og erstatte den med en anden. Et genialt system til den alsidige fluefisker. Str. 7/9.
pris
TX2+ Fly Reel
1.499,-
De nye maskinskårne Scierra TX2+ fluehjul er med deres fremragende 100% vandtætte bremsegavlsystem, robuste og saltvandsbestandige konstruktion og flotte design et godt bud på årets fluehjul - og så endda til en ekstremt favorabel pris. Fås i størrelserne: 5/7, 7/9, 8/10 og 9/11. SJÆLLAND Sport Dres, København Jagt & Fiskerimagasinet, Kbh Hunters House 7B, Frb.
FYN Go-Fishing, Odense Aktiv Fritid, Køge Lystfiskeren, Holbæk Jagt & Fritidshuset, Slagelse
JYLLAND Seatrout, Herning Grejbiksen, Trige Grejbiksen, Silkeborg
www.scierra.com
Go-Fishing, Haderslev Kolding Jagt & Fiskeri MacNab, Grindsted
MacNab, Vejle MacNab, Esbjerg Effekt Lageret, Horsens
02 // MARTS 2012
14
Kom med indenfor på Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat, og se, hvem der arbejder der, og hvad de laver.
06
Holstebro Vandkraftværk er ude af drift. Luk værket, og brug pengene på åen.
22
Mulighederne er mange på Sjælland, og der produceres allerede mange smolt.
26
Følg med på havørredens færd, og bliv klogere på dens opførsel.
58
Brug spinstop til kystens havørreder, og fang endnu flere fisk.
64
Lav dine egne søkort, det er simpelt og giver et godt resultat.
I DETTE NUMMER AF SPORTSFISKEREN LEDER
Kongres 2012 .................. 04
FAST
Månedens fisk .................. 32
ARTIKEL
Luk nu det vandkraftværk.. 06
FAST
Lokalrapporter................. 38
NOTER
Værd at vide .................... 08
NOTER
Grej & Gadgets ................ 48
ARTIKEL
Dit valg – dit forbund ..........10
ARTIKEL
Find og fang vinterblanke... 52
ARTIKEL
De nye kandidater.............. 11
ARTIKEL
Hvor dybt tør du synke .......58
ARTIKEL
Goddag, det er DSF ...........14
NOTER
Sportsfiskernyt................. 62
NOTER
Værd at vide .......................20
ARTIKEL
Selvgjorte søkort ............. 64
ARTIKEL
Havørred Sjælland..............22
NOTER
Under overfladen .............. 68
ARTIKEL
I halen på havørreden ........26
ARTIKEL
Fang flere flueørreder........ 70
Forsidefoto: „I bølgen blå“ af Jakob Sørensen
70
Optimer dit kystfluefiskeri, og fang flere fisk. Steen Larsen giver dig sine bedste staldtip.
LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag til torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 09.30-15.30, Fredag 08.30-14.30
Sekretariatet Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsadministration Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Fiskebiolog og aktivitetskoordinator Klaus Balleby: kb@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75
Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Flemming Pedersen – Sdr. Omme fp@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen Jacobsen – Tårs jwj@sportsfiskerforbundet.dk Øjvind Bejstrup – Hvalsø oeb@sportsfiskerforbundet.dk
Kongres 2012 Hvordan skal Danmarks Sportsfiskerforbund udvikle sig i fremtiden, hvis vi vil tiltrække alle grupper af sportsfiskere? Det bliver et centralt tema for forbundets kongres i marts 2012. På forbundets seneste kongres i 2010 vedtog kongressen tre ambitiøse visionsplaner for forbundets natur- og miljøpolitiske, fiskeripolitiske og fritidspolitiske arbejde frem mod 2020. En afgørende forudsætning for at realisere visionsplanerne er imidlertid, at vi fortsat har et stærkt og dynamisk forbund, der også kan matche de organisatoriske udfordringer, som forbundet og de lokale sportsfiskerforeninger står over for i de kommende år. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvordan vi i fællesskab styrker forbundets medlemsgrundlag. Forbundsbestyrelsen har i den forbindelse en vision om 150.000 medlemmer i 2020. Et højt ambitionsniveau, ja. Mange vil måske sige et urealistisk højt ambitionsForbundet har niveau. Men overliggeren for visioner skal altså ligge højt. Så må der naturligvis opnæppe tidligere haft så stilles nogle konkrete delmål, der bringer os stor indflydelse på for frem mod visionen. Og potentialet er kæmpestort. Næppe tidligere har der været så valtningen af natur, miljø mange danskere, der dyrker lystfiskeri i de danske vandløb, søer, kyster og havområder. og fiskebestande Med baggrund i Fødevareministeriets socioøkonomiske undersøgelse fra 2010 kan det således anslås, at mindst 400– 500.000 danskere jævnligt er ude med stang og snøre for at fange fisk og gode naturoplevelser.
”
Samtidig har Danmarks Sportsfiskerforbund i forbundets snart 75 årige virke næppe tidligere haft så stor indflydelse på forvaltningen af natur, miljø og fiskebestande, som forbundet har i disse år. Og aldrig tidligere har forbundet brugt så mange ressourcer på kommunikation vedrørende forbundets arbejde via Sportsfiskeren, www.sportsfiskeren.dk, nyhedsbreve og pressemeddelelser. På trods af det kæmpestore medlemspotentiale og de positive resultater af forbundets arbejde, må vi imidlertid konstatere, at det ikke har resulteret i en medlemsmæssig fremgang. Tværtimod. Medlemstallet har de seneste 7-8 år været faldende, så det nu er under 25.000. Det skyldes både, at foreningerne har mistet medlemmer, ikke mindst ungdomsmedlemmer, og at forbundet har mistet såvel foreninger som individuelle medlemmer. Forbundet og forbundets foreninger står derfor overfor nogle store, fælles udfordringer med hensyn til, hvordan vi får vendt denne udvikling. Danmarks Sportsfiskerforbund er et forbund af foreninger, hvor foreningerne har den afgørende indflydelse på forbundets udvikling. Ansvaret for forbundets udvikling – så forbundet i højere grad kan matche medlemmernes krav og forventninger til en moderne interesseorganisation – der bredt varetager alle grupper af sportsfiskeres interesser, er derfor en fælles sag. Fra Det Store Sportsfiskerseminar i oktober, som havde omkring 100 aktive deltagere fra forbundets foreninger og store netværk af frivillige, er der kommet rigtig mange værdifulde bidrag til, hvad der skal til for at styrke medlemsudviklingen. Det danner nu grundlag for en workshop på den kommende kongres, hvor foreningerne får mulighed for at komme med deres forslag til, hvordan forbundet organisatorisk skal udvikle sig i fremtiden.
Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer senest den 1. i hver måned und tagen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyr ight. Artikler må dog citeres med kildeangi velse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Mærk alt materiale tyde ligt med navn og adresse inden afsendelse – ellers garante res ikke for returnering. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt vor medlemsadministrator Anne Hol bæk på mail: medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund
4 Sportsfiskeren
Redaktion ink lusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2012 – koster 497,- kr. Der tillægges ekstra portoomkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 40 38 94 69 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal be stilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Color Print A/S. Oplag: 28.000.
Chefredaktør (ansvh.) Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk
Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk
2 // Marts 2012
FØR NU
2555 kr.
1785 kr.
N DANIE LSSON F3W 4SEVE disse Kampagnen løber stadig på uopslidelige fluehjul.
LOOMI S HOODY SWEAT Varm trøje i fleece foret bomuld.
GEOFF AN DE RSON WOGG I Hurtigtørrende teknisk skjorte med UV beskyttelse.
519 kr.
349 kr.
FØR NU
FØR NU
649 kr.
199 kr.
SH IMANO TWINPOWER l 8000 SW Fuldblods saltvandshju . til det hårde biggame i troperne • 10 x S A-RB kuglelejer • 23 kg bremse tryk • Vandtæt bremsesystem • Kapacitet 215m 0,40
FØR NU
TJEK VORES NYE HJEMMESIDE KORSHOLM.DK MASSER AF SPÆNDENDE TILBUD HELE 2012
5999 kr.
2499 kr.
TI L ALLE VORE S ONLINEKUNDER Dumpekarakter til www.korsholm.dk Lanceringen af vores nye hjemmeside har mildest talt været en katastrofe. Det er uvant for os at præstere på dette uacceptable serviceniveau, og vores trofaste kunder fortjener bedre. Selvom programmørfejl og tekniske problemer ligger uden for vores indflydelse, påtager vi os naturligvis stadig det fulde ansvar. Vi håber du vil have tålmodighed med både os og hjemmesiden, til alt er på plads. Der vil komme ekstraordinære tilbud på hjemmesiden, som et plaster på såret. De bedste fiskehilsner Korsholm
Marts 2012 •//Korsholm 2 Korsholm Fiskeri Jagt • Korsholm Jagtrejser • Korsholm Skydearena www.korsholm.dk • info@korsholm.dk • Jægervej 5 • Skjern • Tlf 96 80 20 20
Sportsfiskeren
5
Foto: Klaus Balleby
MILJØ OG POLITIK
Det naturlige valg. Det vil koste et sted mellem tre og fem millioner kroner at reparere Holstebro Vandkraftværk. De penge var bedre brugt på miljøforbedringer i Storå-systemet.
Luk nu det vandkraftværk Et havari i generatoren har i månedsvis sat Holstebro Vandkraftværk i stå. Spild nu ikke millioner på reparationer, men benyt chancen til at lukke værket for evigt, mener sportsfiskerne. Af Jesper Svennum jbs@sportsfiskeren.dk
Der var ingen slinger i valsen, da Sydenergi for nogle år siden besluttede at stoppe al vandindvinding og dermed al elproduktion på Karlsgårdeværket for at hjælpe Varde Å til at blive et bedre fiskevand. Tiden var for længst løbet fra vandkraftværker ved åerne, indrømmede værkets egen bestyrelse. – I nyere tid havde Karlsgårdeværket en aldeles marginal betydning, da værket kun producerede, hvad én mellemstor vindmølle kan gøre. Derfor valgte vi at sige: „Tak for lån af vandet, nu er tiden kommet til at give det tilbage til naturen“, har Steen Thomsen, sekretariatschef i Sydenergi, tidligere sagt til Sportsfiskeren. En så moderne holdning har man ikke haft i Tangeværket ved Gudenåen eller Holstebro Vandkraftværk ved Storåen. Begge steder har man stået hårdt på at fortsætte elproduktionen. Til trods for, at vandindvindingen udgør en yderst skadelig blokering for åens fisk og fauna. Og til
6
Sportsfi skeren
trods for, at elproduktionen kan erstattes med én eller to vindmøller, der laver lige så CO2-fri strøm som vandkraftværkerne. Værket har stået stille i måneder
Spørgsmålet er også, om ejeren af Holstebro Vandkraftværk, Vestforsyning, uden
”
Det er grotesk, at kommunen med den ene hånd signalerer, at man vil løse problemet med vandkraftværket samtidig med, at den anden hånd står klar med millioner af kroner til at reparere værket John Balleby, vandplejeformand
at blinke kan kalde værket for en rentabel forretning. Gennem hele efteråret og vinteren har værket stået stille, fordi værkets generator er brændt sammen. – Det er rigtigt, at vi har haft et generator-havari, og at værket ikke har kørt si-
den efteråret, bekræfter elchef i Vestforsyning, Lars Peter Flyvholm. Ifølge elchefen kommer værket tidligst op at køre til sommer. Udover arbejdet med generatoren skal værket nemlig have sat et nyt gitter op neden for turbinen. Og det sker først, når vandstanden er faldet tilpas meget. Lars Peter Flyvholm ønsker ikke at give et bud på, hvad det samlet vil koste at sparke liv i Holstebro Vandkraftværk igen. – Men selvfølgelig kommer bestyrelsen til at diskutere, om det kan betale sig at fortsætte driften, siger Vestforsynings elchef. I modsætning til elchefen sætter Holstebro og Omegns Fiskeriforening, HOF, gerne tal på, hvad det vil koste at få værket i gang igen. – Alene afgitringen vil koste omkring to millioner kroner at lave. Generatoren vil koste én-tre millioner kroner at reparere, så vi snakker om tre-fem millioner kroner, siger John Balleby, der er vandplejeformand i HOF. Oven i disse udgifter kan der komme prisen for et nyt og tættere gitter foran turbinen.
2 // Marts 2012
MILJØ OG POLITIK
Brug pengene på åen
Planerne om at reparere det nedslidte vandkraftværk kan blive svære at forene med Holstebro Kommunes egen naturpolitik for 2011. Det er nemlig politisk vedtaget, at kommunen skal arbejde for, at laksen igen skal springe i Storåen, og at den skal kunne klare sig uden kunstigt opdræt. Ligeledes skal der skabes tilfredsstillende faunapassage forbi værket. I en dugfrisk undersøgelse fra DTU Aqua konstateres, at under 10 % af laksene klarer sig forbi vandkraftværket. Samtidig konstateres det også, at der er behov for fri passage og gydemuligheder i hele vandsystemet, hvis laksene skal kunne klare sig uden kunstigt opdræt. – Det er grotesk, at kommunen med den ene hånd signalerer, at man vil løse problemet med vandkraftværket samtidig med, at den anden hånd står klar med millioner af kroner til at reparere værket, der er hundrede procent ejet af kommunen, påpeger John Balleby. At regeringens nationale vandplaner sandsynligvis også kræver miljøforbedringer omkring vandkraftværket og vandkraftsøen i nær fremtid, gør ikke situationen mindre grotesk, mener han. – Den eneste løsning, der giver mening, er at indstille driften af Holstebro Vandkraftværk for evigt og bruge pengene til at forbedre Storåen. Det kommer kommunen til under alle omstændigheder, siger vandplejeformand John Balleby.
FISKERISHOP.DK Danmarks bedste priser!
SPAR 300,-
Kinetic Pirkesæt Stang: 6´Kinetic Boat i 30lb. Hjul: Kinetic Seacraft multiplicatorhjul med 2 kuglelejer. Inkl. 2 pirke (100-500g), 2 sildeforfang og påspolet 0,60 mm nylonline
Før 799,- NU
SPAR 400,-
P&T Bundmede sæt Super effektivt til P&T Stang: Ron Thompson Trout Mania 9´ bundmedestang (7-25g) med ultra sensitiv top så selv de mindste hug registreres. Hjul: Viva Flymore 2000RD med 4 kuglelejer og 1 rulleleje
Løsningen ligger til højrebenet
Danmarks Sportsfiskerforbund er hundrede procent enig med HOF. – Det vil være fuldstændig hovedløst at investere et større millionbeløb i at holde liv i et vandkraftværk, der under alle omstændigheder skal afvikles i løbet af de kommende år, og som er ødelæggende for fiskebestandene og naturforholdene i hele Storåsystemet. Det gælder ikke mindst i forhold til den unikke laksebestand, der aldrig bliver selvreproducerende, så længe laksen ikke har fri passage til de 66 procent af gydepladserne, der ligger opstrøms for opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen. Løsningen ligger lige til højrebenet, mener han. Danmarks Sportsfiskerforbund fik i efteråret 2010 – i samarbejde med blandt andet Sammenslutningen Ved Storå – Rambøll til at udarbejde en skitse til genetablering af Storåens frie løb ved Holstebro Vandkraftværk. Det mundede ud i et velbeskrevet projekt, der kun vil koste cirka 14 millioner kroner, og som vil genskabe meget store naturværdier i hele Storåsystemet. Samtidig vil denne løsning bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser i Holstebro by ved ekstreme nedbørssituationer, hvor Holstebro hører til de ti mest udsatte byer i Danmark. ■
499,-
SPAR 300,-
Før 799,- NU
399,-
Shimano Exage RC Lækkert spinnehjul med 4 rustfrie kuglelejer, 1 rulleleje, fighterbremse. Den koldpressede aluspole har AR-C linekontrol og Varispeed lineoplæg. Str: 2500, 3000 og 4000
Før 849,- NU
549,-
SPAR 800,SPAR 600,-
Geoff Urus buks Geoff Anderson Urus O2. Perfekt fiske- og fritidsbuks. Mange lækre detaljer. Str: M-XXL ● 100% vind- og vandtæt ● Åndbar Foto: Klaus Balleby
Før 1499,- NU
699,-
Geoff WS3 jakke Geoff Anderson WS3. Suveræn vadejakke med mange lækre detaljer. Str: S-XXXL ● 100% vind- og vandtæt ● Åndbar
Før 2599,- NU
1999,-
RODES FISKERISHOP Torpenvej 4, Humlebæk Fri passage. En selvreproducerende laksebestand i Storåen er helt afhængig af fri passage ved Vandkraftværket i Holstebro.
Marts 2012 // 2
Tlf.: 49191220
www.fiskerishop.dk
Åbningstider: Mandag - fredag Lørdag
10-18 9-15
Sportsfi skeren
7
VÆRD AT VIDE
Vandkraftværk stopper Storå-laksen
Foto: Klaus Balleby
Bestanden af laks i Storåen er beregnet til at være på 1400 opgangslaks, som vender tilbage til åen efter at have vokset sig store i opvækstområderne i Nordatlanten, fortæller DTU Aqua i sit seneste nyhedsbrev. De laks, der årligt vender tilbage til Storåen for at gyde, stammer hovedsagligt fra de 53.000 ungfisk, som årligt bliver udsat i systemet. Andelen af store laks, som stammer fra naturlig gydning, formodes dog at være stigende som følge af de habitatforbedrende tiltag, der er foretaget i Storå-systemet de sidste ti år. Når Storåen i 2014 igen bliver undersøgt, vil man få et præcist tal på forholdet mellem vilde og udsatte laks i den samlede opgang. Der er dog helt klart behov for flere gydeområder i åen for, at bestanden kan overleve uden udsætninger. I Storå-systemet er hele 66 % af de samlede gyde- og opvækstområder placeret opstrøms opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk, der i dag udgør en unaturlig spærring for fisk i Storå. Det er under ti procent af laksene, der klarer sig forbi dæmningen ved Vandkraftværket. Den reelle procentdel kan være endnu mindre. Når mindre end 10 procent af en gydebestand finder vej til to tredjedele af vandsystemets samlede produktionsareal, er potentialet på ingen måde udnyttet, konkluderer fiskebiologerne hos DTU Aqua.
Ålebestanden falder fortsat
Foto: Klaus Balleby
Ålen er i fortsat tilbagegang konkluderer forskere fra 17 forskellige lande i en nyligt udsendt rapport om ålebestanden i Europa. Tilgangen af yngel – glasål – til europæiske floder og vandløb fortsætter med at falde, og bestanden befinder sig på det laveste niveau, der hidtil er observeret. Mængden af glasål, der ankommer til kysterne, udgør i dag mellem én og fem procent af det niveau, som fandtes i perioden fra 1960 til 1979. De ål, som danskerne får i rusene i dag, stammer fra glasålindtræk fra for 10 til 20 år siden, hvor mængden af glasål var væsentlig større, end den er i dag. De steder i Europa, hvor mængden af glasål er størst, er Atlanterhavskysten i Sydeuropa. Her er mængden af yngel i dag kun fem procent af det tidligere niveau. Det er glasålenes kerneområde, og det er her fiskeriet efter glasål foregår. Glasålene herfra sælges til åledambrug, udsætninger på frivand samt til restauranter.
Ny dambrugsbekendtgørelse vedtaget
Det er ti år siden, at bly i fiskergrej blev forbudt i Danmark. Myndighederne skruer nu bissen på, og Miljøstyrelsen politianmelder derfor fem forhandlere og tre importører af fiskegrej. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har nemlig fundet store mængder bly i fiskeudstyr som blink, lodder og pirke. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen og fik ved den lejlighed forbud mod at sælge det blyholdige fiskeudstyr. Miljøstyrelsen besøgte butikkerne igen i 2011, og der havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor bliver de nu meldt til politiet, hvilket også gælder en række importører, der også tidligere har fået salgsforbud. Det er desuden første gang, at også forhandlere af fiskegrej anmeldes.
8
Sportsfi skeren
Foto: Lars Brinch Thygesen
Stadig bly i fiskegrej
Miljøstyrelsen har meddelt Danmarks Sportsfiskerforbund, at miljøminister Ida Auken har underskrevet en ny dambrugsbekendtgørelse. Den trådte i kraft onsdag den 15. februar 2012. Danmarks Sportsfiskerforbund har endnu ikke modtaget bekendtgørelsen, da offentliggørelsen sker to dage efter bladets deadline. Den nye bekendtgørelse skal afløse dambrugsbekendtgørelsen fra 2006, samt bekendtgørelse for moderne dambrug fra maj 2011. – Jeg har store forventninger til bekendtgørelsen, og den skal naturligvis leve op til anbefalingerne fra Akvakulturudvalget. Det er nødvendigt, at dambrugserhvervet tilpasser sig tidens krav til produktion og miljø, siger miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen. Med den nye bekendtgørelse skal erhvervet gennem en omstilling, som vil resultere i flere moderne anlæg uden vandindvinding ved spærrende opstemninger, hvilket giver store, positive ændringer for de naturlige fiskebestande i vandløbene. – Kommunerne får nu det værktøj, der kan og skal sikre en oprydning i dambrugserhvervet. Det er på høje tid at midlertidige vandindvindinger og en produktion uden miljøgodkendelse, bliver afløst af tilladelser givet på et lovligt grundlag – i tidens ånd og til gavn for de naturlige fiskebestande, siger Lars Brinch Thygesen. For eksempel vil fremtidens dambrug pumpe grundvand op til produktionen i stedet for at indvende det fra åen. Du kan læse mere om den nye dambrugsbekendtgørelse i næste nummer af Sportsfiskeren.
2 // Marts 2012
K S U S R U
Ungdomslaksetur til Bjerkreim 22. - 29. juli: Bjerkreim
Er du mellem 15 og 25 år, kan du komme med Danmarks Sportsfiskerforbund til den charmerende og lakserige Bjerkreimselv. På turen lærer du alle de grundlæggende principper og teknikker, der vil gøre dig til en bedre laksefisker – både med spinnestangen og fluestangen. Du lærer at læse lakseelvens standpladser og at knække koden, når forholdene ser værst ud. Sidst men ikke mindst får du en uge med fiskeri, du sent vil glemme. Godt kammeratskab, lækker lakseelv og blanke laks er bare nogle af nøgleordene på vores tur. Vi glæder os til at se dig. Instruktører: Jannik M. Hansen og Rasmus Bohnensach
Foto: Jakob Sørensen
Tilmelding hurtigst muligt til: kb@sportsfiskerforbundet.dk og senest 1. maj. Læs meget mere om kurset på: www.sportsfiskeren.dk/kalender
Tilmeld dig og vind lækre solbriller Danmarks Sportsfiskerforbund har fået nyt medlemssystem. Som medlem af forbundet skal du selv sørge for at opdatere dine kontaktoplysninger – på den måde sikrer du selv, at du modtager Sportsfiskeren og anden post fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Det er også via det nye medlemssystem, at du kan udskrive dit fiskekort til den kommende sæson. Registrer dig på http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk/ Alle der registrerer sig inden den 1. april deltager i lodtrækningen om et par polaroidbriller fra Wiley X (der trækkes i alt fem vindere). Modellen hedder Airborne og er monteret med Wiley X´s smarte gasket-system.
Værdi 1.349,-
Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
9
KONGRESSEN 2012
Dit valg – dit forbund På Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres sættes dagsordenen for forbundets indsats i den kommende to-årige kongresperiode. Du kan gøre din indflydelse gældende via din forening. Foreninger
Foreninger
Foreninger
Foreninger
KONGRESSEN Forretningsudvalget
Fiskeripolitisk udvalg
Forbundsbestyrelsen
Natur- og miljøpolitisk udvalg
Kommunikationsudvalg
Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk
Sportsfiskerne i Danmark har én interesseorganisation: Danmarks Sportsfiskerforbund, der arbejder for et bedre sportsfiskeri i et rent vandmiljø med naturlige, store fiskebestande. Arbejdet er til glæde for alle de mange hundredetusinder af sportsfiskere i Danmark. Vil man have indflydelse på Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde, skal man være medlem i forbundets store, aktive foreningsnetværk. Hvert andet år afholdes kongres, og her kan medlemmerne via deres foreninger være med til at sætte dagsordenen for forbundets arbejde i den kommende to-årige kongresperiode. Det er også på kongressen, man kan blive valgt til bestyrelsen i sportsfiskerforbundet. Kongressen er øverste myndighed i Danmarks Sportsfiskerforbund, som er paraplyorganisation for omkring 170 foreninger over hele Danmark. DSF-demokratiet
Demokratiet i Danmarks Sportsfiskerforbund er simpelt og ligetil. Alle foreningsmedlemmer i forbundet har mulighed .psfor at påvirke den indsats og prioritering, som forbundsbestyrelsen foretager. Man kan fremsætte forslag overfor sin forening, der så kan fremføres af foreningens formand eller en af de delegerede, som er med på kongressen.
10 Sportsfiskeren
Sekretariat
Fritidspolitisk udvalg
Organisations- og foreningspolitisk udvalg
Foreningerne kan også frit opstille kandidater til forbundsbestyrelsen, så har man ambition om at komme tæt på beslutningerne, skal man blot være foreningsmedlem og sørge for en indstilling til bestyrelsesvalget på kongressen. Din idé direkte til bestyrelsen
På kongressen vil der som noget helt nyt være indbygget tid til et fælles udviklingsarbejde, hvor de delegerede kommer til at arbejde sammen for at skabe konkrete idéoplæg til forbundets indsats fremover. Temaet vil være: Hvordan skal forbundet ud-
Kongres og beretning online Fra den 6. marts kan du som medlem gå ind på: http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk og læse beretningen til kongressen. Beretningen er en præsentation af indsatsen i den forløbne kongresperiode skrevet af alle forbundets udvalg og sektioner, samt bestyrelsen og sekretariatet. Her kan du få et godt indblik i alt det, som Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder med. Du kan også følge kongressen direkte på www.sportsfiskeren.dk i weekenden den 17.-18. marts, hvor der vil blive offentliggjort nyt fra kongressen samt resultater af afstemninger omkring indkomne forslag og bestyrelsesposter.
vikle sig i fremtiden, hvis vi skal tiltrække alle grupper af sportsfiskere? Der udsendes baggrundspapirer omkring temaet til alle forbundets foreninger primo marts. Skal du ikke selv deltage på kongressen, har du mulighed for at sende din gode idé videre til forbundsbestyrelsen gennem din forening.
Kongressen bestemmer Kongressen er Danmarks Sportsfiskerforbunds øverste instans. På kongressen gøres status over den forgangne kongresperiode, man diskuterer og vedtager forbundets kommende strategier og mål. Kort sagt: Det er kongressen, der bestemmer, hvilken vej forbundet skal. Kongressen afvikles hvert andet år. Her mødes alle formænd fra Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger. De delegerede fra foreningerne kan på kongressen fremføre de enkelte medlemmers ideer, holdninger og forslag. På kongressen vælges også forbundsbestyrelsen, der formulerer og iværksætter Danmarks Sportsfiskerforbunds politiske ideer og indsatser. Som noget nyt vil kongressen i 2012 – udover den konventionelle del – rumme en workshop, der skal være med til at give bestyrelsen en klar retningspil for forbundets fremadrettede indsats.
2 // Marts 2012
KONGRESSEN 2012
De nye kandidater Alle foreningsmedlemmer i Danmarks Sportsfiskerforbund kan stille op til bestyrelsesvalget på kongressen. Her kan du møde tre nye og entusiastiske kandidater til bestyrelsen. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk
Alle opstillede kandidater til bestyrelsen kan blive præsenteret her i medlemsmagasinet Sportsfiskeren. I forbindelse med den kommende kongres kan vi her præsentere tre meget entusiastiske sportsfiskere, der ønsker at komme til at sætte deres fingeraftryk på Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde i årene fremover. Vi har taget en snak med Jesper Thykjær Andersen fra Sjælland, Claus Eriksen fra Fyn, og Peter Saabye Simonsen fra Fyn, der alle er opstillet til det kommende bestyrelsesvalg.
Om Claus Eriksen Alder: 39 år Bopæl: Nr. Broby, Fyn Civilstatus: Gift – 2 børn Uddannelse: Handelsuddannet Stilling: Adm. direktør Go-Fishing A/S
Claus Eriksen fra Fyn Claus Eriksen er måske kendt af flere som mangeårig ansat i Go Fishing, hvor han i dag er direktør. Andre kender ham sikkert også for sit store engagement i det fynske kystfiskeri og som medlem af foreningen Fynske Lystfiskere samt det lille fluefiskerselskab Fyggi-klubben. Claus Eriksen er først og fremmest fluefisker efter laks og havørred. Desuden rejser han gerne verden rundt med fluestangen i hånden – helst til varme lande med tropisk saltvandsfiskeri. Børnene har dog hjulpet med at genskabe barndommens glæde ved at mede aborre eller skaller i Odense Å eller en fladfisketur på molen i Nyborg. Claus Eriksen fortæller dog bestemt, at det fynske havørred-kystfiskeri er „rugbrødet“ i hans fiskeri, og at det ikke kan byttes for noget i denne verden. Hvad er din relation til DSF?
– Jeg er medlem af forbundet via Fynske Lystfiskere, men min kontakt med DSF har primært været via forbundets store engagement i Havørred Fyn, som har været en rigtig god og positiv oplevelse. Desuden har jeg, som en af initiativtagerne til arbejdet med at begrænse garnfiskeriet efter havørreder i Odense Fjord, arbejdet tæt sammen med forbundet, hvor vi har benyttet deres ekspertise på det fiskeripolitiske område. Hvad mener du om DSF anno 2012?
– Jeg mener, DSF anno 2012 gør et fantastisk stort og godt stykke arbejde indenfor de økonomiske og ressourcemæssige ram-
Marts 2012 // 2
mer, de har til rådighed. Forbundet består af ildsjæle, der virkelig kæmper lystfiskerens sag. Forbundet skal dog i mine øjne passe på med, at det ikke ender som en hellig miljøorganisation. DSF må erkende, at Danmark er et lille land med mange mennesker, der gerne vil benytte sig af naturens ressourcer. 100 % naturlige, selvreproducerende fiskebestande, der tåler et stort fiskepres, ønsker vi selvfølgelig alle, men det er bare ikke realistisk alle steder. Et godt eksempel er den danske bækørred. Tidligere – primært på grund af udsætninger – var det nok den fisk, der skabte flest nye lystfiskere og glæde langs mange åer. I dag er bækørreden stort set forsvundet. Den tåler i hvert fald ikke noget fiskepres nogen steder, i forsøget på at skabe selvproducerende ørredbestande. Et andet eksempel er den kraftige nedgang i kystfiskeriet, langs visse af vores kyster, grundet ændret udsætningspolitik. Måske står det ikke til at ændre, men DSF må erkende problemet og have en klar holdning til det. Hvad vil du arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i forbundsbestyrelsen?
– En af de vigtigste opgaver for DSF i fremtiden bliver at øge kontakten til de fiskegrupper, hvor et medlemskab ikke umiddelbart er nødvendigt, eksempelvis kystfiskere, P&T-fiskere og småbådsfiskere. Rigtig mange af dem er ikke medlemmer
i dag. De vil måske gerne, men forbundet har bare ikke markedsført sig overfor denne gruppe på den rette måde. Jeg vil gøre mit til at bringe DSF og lystfiskerne tættere sammen i gensidig respekt og forståelse. Samtidig vil jeg gerne bidrage til en øget politisk forståelse for, hvor mange arbejdspladser, skattekroner og borgerlig tilfredshed, der ligger i lystfiskeriet. I Danmark har vi kun kradset i overfladen af det potentiale, der ligger i vores fiskevande. Men vil vi høste af dette udbytte, så må vores politikere tage nogle beslutninger, der batter noget. Og vi lystfiskere må også indstille os på, at noget fiskeri måske bliver dyre – men så også bedre. Hvordan vil du arbejde for det?
Via min daglige kontakt med et bredt spektrum af lystfiskere vil jeg, måske mere end de fleste, have fingeren på pulsen med hensyn til lystfiskernes holdninger, meninger, fangster og lignende. Denne kontakt vil jeg bruge til at markedsføre DSF overfor lystfiskerne, men også til at markedsføre lystfiskerne overfor DSF. Et tæt samarbejde virker begge veje. Samtidig vil jeg, via forretningen og dens ansatte, være et praktisk eksempel overfor politiske beslutningstagere på, at lystfiskeri skaber arbejdspladser. Og at et bedre sportsfiskeri vil skabe endnu flere arbejdspladser.
Sportsfiskeren
11
KONGRESSEN 2012 Jesper Thykjær Andersen fra Sjælland Jesper Thykjær Andersen er allerede aktiv i bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund. Her har han nemlig arbejdet som frivillig siden efteråret 2011. Jesper Thykjær blev på seneste kongres valgt som 1’ste suppleant til bestyrelsen og tiltrådte på grund af sygeorlov hos bestyrelsesmedlem Øjvind Bejstrup. Jesper Thykær Andersen har tidligere været meget aktiv trollingfisker på Øresund, ligesom geddefiskeriet på de store, midtsjællandske søer fyldte næsten al fritiden i midtfirserne. I dag er han havørredfisker med den sydsjællandske kyst som det foretrukne fiskested. Å-fiskeriet dyrkes i Korsør Lystfiskerforenings mange zoner af Tude Å, samt i Karup Å. Vand- og fiskeplejen har også en stor plads i Jesper Thykjærs hjerte, hvor arbejdet og oplevelserne ved vandløbene – uden fiskestang – udgør en meget stor, vigtig og livsbekræftende del af hans lystfiskerliv.
Om Jesper Thykjær Andersen Alder: 56 år Bopæl: Skørpinge ved Slagelse, Sjælland Civilstatus: Gift – 2 børn Uddannelse: Speditør Stilling: Civilt ansat hos politiet
Hvad er din relation til DSF?
– Jeg er medlem af DSF gennem Korsør Lystfiskerforening, hvor jeg foruden kassererposten også er formand for Vandplejeudvalget. Endvidere sidder jeg i det Kommunale Vandsynsråd og mødes her med repræsentanter for landbruget, DN, samt kommunens biologer, teknikere og politikere. Korsør Lystfiskerforening er en del af udsætningsforeningen UFV95. Jeg deltager hvert år i elfiskeriet efter moderfisk, og har hjemme på gården fiskene gående i store bassiner indtil strygningen. Derudover deltager jeg i styregruppen for Havørred Sjælland projektet, som repræsentant for Vestsjælland. Hvad mener du om DSF?
– DSF arbejder løbende på store, vigtige områder, som klart vedrører alle Danmarks lystfiskere. Desværre er betydningen af dette vigtige arbejde ikke nået helt ud til alle medlemmer, og da der samtidig har kørt en helt uhørt negativ og usaglig hetz mod forbundet, har flere foreninger valgt at forlade samarbejdet. Bemærkelsesværdigt er det, at de udmeldte foreninger ikke alle efterfølgende har reduceret kontingentet svarende til DSF-kontingentet. Økonomien har helt sikkert spillet en stor rolle i deres udmeldelse. Det er glædeligt, at medlemsadministrationen nu ser ud til at køre tilfredsstillende. Hvad vil du arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i forbundsbestyrelsen?
– DSF skal fremstå langt mere synligt og som eneste anerkendte landsdækkende repræsentant for Danmarks lystfiskere.
12 Sportsfiskeren
DSF skal fremover koncentrere sig om de store, politiske og miljømæssige emner, samt afstikke den overordnede politiske holdning til lystfiskeriet i Danmark. Lokalforeningerne skal arbejde langt mere synligt og påtage sig et større ansvar for arbejdet med lokale forhold. Jeg vil arbejde for at skabe en klar præcisering af opgavefordelingen mellem DSF og medlemsforeningerne. Jeg vil også arbejde for, at DSF udnævner en række foreningskonsulenter, som klædes på til at assistere lokalforeningerne. Og der skal også skabes flere lokalt arbejdende interessegrupper for at styrke sammenholdet i DSF. Foreningerne skal have en „Idebank“, hvor de kan udveksle forslag og ideer til nye aktiviteter, juniorarbejde, medlemsblade, medlemshvervning, lokale kurser, vedtægter osv. Derudover vil jeg arbejde for, at de mange – især sjællandske – kystfiskere skal organiseres i DSF – enten gennem lokalforeningerne eller som direkte medlemmer af DSF. Og så skal vi have flere juniorer og flere yngre seniormedlemmer samt fastholde forbundets eksisterende medlemmer. Hvordan vil du arbejde for det?
Gennem flere års deltagelse i udsætningsforeningen UFV95 arbejde har jeg oplevet, hvordan sammenholdet mellem de mange og meget forskellige foreninger og enkeltpersoner fungerer fantastisk og styrkes år for år. Sammenholdet omkring den fælles opgave og interesse har gjort, at alle fø-
ler både stolthed over og ejerskab til projektet. Sammenholdet har virkelig vist sin styrke. Bedre forhold for lystfiskeriet opstår absolut ikke af sig selv – opgaverne er rigtig mange og meget forskellige. Jeg vil derfor opfordre til og aktivt arbejde for følgende: • L okalforeningerne indleder samarbejde i nye interessegrupper. De kunne for eksempel være ansvarlige for det lokale lystfiskerpolitiske og miljømæssige arbejde. • Grupperne kan samarbejde i skiftende netværk afhængig af opgavernes karakter og omfang. • Gruppernes arbejde inkluderer i videst muligt omfang juniorer. Mange af juniorerne har allerede gennemgået forbundets juniorlederkurser, så hvorfor ikke inddrage juniorerne og sikre generationsskiftet. • Grupperne er DSF-baserede, dog ikke lukkede „DSF-loger“, men åbne for samarbejde med alle lystfiskere. Gennem åbenheden og det fælles engagement kan nye medlemmer helt sikkert hentes. • Grupperne udpeger selv repræsentanter, som formidler kontakten til DSF. • DSF støtter fagligt gruppernes arbejde. • L okalforeningerne skal øge indsatsen med medlemshvervning – åbne arrangementer, medieomtale, deltagelse på messer, reklamefoldere til uddeling, kurser – mulighederne er mange og flere allerede prøvet med succes. Lad nu erfaringerne komme alle til gode via en ny „Idebank“ hos DSF.
2 // Marts 2012
KONGRESSEN 2012 Peter Saabye Simonsen fra Fyn Peter Saabye Simonsen er i dag selvstændig turismekonsulent og nok kendt af en del sportsfiskere for sit mangeårige engagement i Havørred Fyn. Han har tidligere været direktør i Syddansk Turisme, og før det arbejdet som selvstændig rådgiver for turismeindustrien, censor på universiteter, bestyrelsesmedlem og formand, samt siddet med i flere advisory boards indenfor turisme og uddannelse – blandt andet Havørred Fyn. I sin fritid dyrker han selvfølgelig sportsfiskeriets mange glæder samt havkajak, løb, madlavning, god vin og renovering af huset.
Om Peter Saabye Simonsen Alder: 49 år Bopæl: Middelfart, Fyn Civilstatus: Samboende – 1 barn Uddannelse: Cand.mag. og TouristManager Stilling: Selvstændig turismekonsulent
Peter Saabye er opvokset med kystfiskeri ved Lillebælt, og så fiskede han Kongeåens bækørreder, når faderen skulle på jagt i Jylland. I dag er det havørredfiskeriet med flue langs de fynske kyster, der fylder mest i fiskekalenderen. Dernæst kalder laksefiskeriet i Norge. Også det hjemlige laksefiskeri i Skjern Å nydes samt et par årlige ture efter gedder, en tur på Det Gule Rev, pighvar på Vestkysten samt lidt aftenture efter havørreder ved Karup Å og Vejle Å. Bækørrederne og stallingerne har Peter Saabye fredet i sit fiskeri, da bestandene er skrøbelige, men fiskeriet i sig selv ligger dybt i ham, fortæller han. Hvad er din relation til DSF?
– Jeg har været direkte medlem 1978-1990. Derefter medlem af forskellige foreninger – blandt andet „1926“, Ribe, Vejle og i en årrække Fynske Lystfiskere. Har ikke været aktiv i foreningsarbejdet omkring lystfiskeri, men i mange andre foreninger og sammenhænge. Det er også derfor, jeg har besluttet, at hvis DSF kan bruge mine kompetencer, så kan jeg give lidt tilbage til de mennesker, som har sikret mig en masse fantastiske timer og oplevelser ved åer og kyster. Hvad mener du om DSF anno 2012?
– DSF udfører et fantastisk flot arbejde på vandmiljø- og naturgenopretningsområdet. Forbundet har derfor en politisk position i Danmark på fiskeriområdet, som er nærmest uhørt stærk i forhold til antallet af medlemmer, organisationens størrelse og økonomien. Et ualmindeligt flot årelangt lobby-arbejde – som mange „freeriders“ profiterer af og helt glemmer – er forudsætningen for at have indflydelse på ministerielt niveau. Dernæst har DSF formået flot og balanceret at holde lystfiskeriets omdømme som en fornuftig hobby for folk, der nyder naturen, vil være i naturen, fremmer naturen i hævd. Se bare jægernes omdømme i storbyerne og blandt mange kvinder og akademikere (= dyredræbere) eller den modstand, som lystfiskeriet har haft i Tyskland, hvor
Marts 2012 // 2
det nærmest er umuligt at bade en orm eller bruge en skalle til at fiske gedder med. Der er mange andre ting, jeg kan sige om DSF, men det venter vi med. Og så har DSF naturligvis et flot blad, men hjemmesiden skal prioriteres op. Hvad vil du arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i forbundsbestyrelsen?
– Det vil være mig en ære at få lov at være med til at påvirke fremtiden for DSF, og dermed for lystfiskeriet i Danmark. DSF er en organisation, som har startet en proces med at banke gammel piberøg, stanglak og skovmandsskjorte af sig, og det er nødvendigt. DSF skal fortsat være foreningernes organisation, men fremstår i dag ikke som et attraktivt tilbud til de tusinder af fiskere der findes på kysterne, ved P&T-søerne, på turbådene og ved søer og moser. Det er ikke holdbart. Jeg mener også, at DSF’s image på Fyn og Sjælland som „en jysk å-organisation“ er forkert ud fra fakta, men ikke desto mindre er det en udbredt holdning. Her skal DSF udvikle tilbud, som trækker sportsfiskerne i fangstnettet. Det bliver en lang kamp med mange, lange udløb og tynd forfangsspids – det vil sige den skal foregå balanceret, ellers knækker relationen. Men der er ingen vej udenom!
Hvordan vil du arbejde for det?
– Basis er naturligvis at arbejde for flere fisk i en bedre natur og flere unge fiskere. Men i første omgang vil jeg med ydmyghed lytte til, hvor DSF er. Det ved jeg ikke på detailplan i dag. For organisationen må målet være, at DSF skal være alle danske lyst- og sportsfiskeres organisation. Arbejdet med at få flere nye medlemmer, som ikke er med i foreningerne, er for mig at se uundgåeligt. Foreningsdanmark drøner ned ad bakke i alle sammenhænge, hvor alle søger den individuelle fritid. Det ved jeg meget om fra turismesektoren, så den opgave vil jeg gerne tænke med på og bidrage til, hvordan vi løser. Dernæst vil jeg gerne kobles på noget, jeg konkret har forudsætninger for at arbejde med. Blandt andet forretningsudvikling og markedsudvikling: Eksempelvis hvilke muligheder er der for via fundraising og events, så DSF kan få en stærkere økonomisk platform, og hvordan DSF kan bistå foreninger og lystfiskere med at styrke deres økonomi og aktiviteter. Et andet eksempel er at bistå med at få synliggjort lystfiskeriet og DSF overfor lystfiskere, ikke-fiskere, politikere og erhvervsfolk og få sat nogle klare værdier på, så DSF har styr på dokumentationen og kan få flere mærkesager igennem.
Sportsfiskeren
13
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS SEKRETARIAT
Goddag,
det er Danmarks Sportsfiskerforbund …
Ja, men hvem er det lige, man får fat i, når man kontakter Danmarks Sportsfiskerforbund, og hvad laver de egentlig på sekretariatet? Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Fotos: Søren Astrup Jørgensen
Du møder en lille flok på ni entusiastiske medarbejdere, hvis du besøger Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat i Vejle Ådal ved Vingsted. Men det er jo ikke alle, der sådan lige kommer forbi den dejlige ådal. Derfor har vi fået fat i husets hoffotograf, så du kan se, hvem der er i den anden ende af mailen eller røret, hvis du kontakter sekretariatet.
Natur- og Miljøpolitisk udvalg
Forretningsudvalget
Fritidspolitisk udvalg
Bestyrelsens udvalg
Fiskeripolitisk udvalg
Organisations- og Foreningspolitisk udvalg
Seks skarpe. Bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund har nedsat seks udvalg, der skal sikre forbundets indsats bedst muligt.
Intens interesseorganisation
Arbejdet på sekretariatet er intenst og entusiastisk. Opgaverne udspringer af forbundets overordnede mål med at arbejde for et bedre sportsfiskeri i et rent, naturligt vandmiljø med flere naturlige og sunde fiskebestande. Det er forbundsbestyrelsens opgave at sikre, at forbundets ressourcer anvendes bedst muligt. Derfor har man struktureret arbejdet omkring fire fokusområder: Det fiskeripolitiske, det miljøpolitiske, det fritidspolitiske og det foreningsorganisatoriske. Til at understøtte disse overordnede indsatsområder er der naturligvis koblet en forretnings- og en kommunikationsdel. Forbundsbestyrelsen har derfor nedsat seks udvalg til at servicere disse områder. Og denne struktur afspejler sig i sekretariatets funktioner:
Kommunikationsudvalget
Organisation Organisationsudvikling, foreningstilbud og hvervning af nye medlemmer
Administration Medlemservice og bogholderi
Fritid Kurser og aktiviteter
Sekretariatets funktioner
Fiskeri og Miljø Rådgivning og sagsbehandling
Kommunikation Medlemsblad, hjemmeside, nyhedsbreve, informationsmaterialer og pressekontakt
Her kan du se de overordnede funktioner på Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat.
Personalet på sekretariatet – fra venstre: Jakob Sørensen, Anne Holbæk, Kaare Manninche Ebert, Søren Astrup Jørgensen (forrest), Lars Brinch Thygesen, Klaus Balleby, Ole Wisler, Charlotte Kastrup Larsen og Frank Nielsen.
14
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS SEKRETARIAT Sekretariatet er Danmarks Sportsfiskerforbunds operationelle del, der skal sikre, at opgaverne på de forskellige indsatsområder føres ud i livet. Danmarks Sportsfiskerforbund er med sine ni ansatte langt fra så store som sine søsterorganisationer Danmarks Jægerforbund med 47 ansatte og Danmarks Naturfredningsforening med 65 ansatte.
Det afholder dog ikke Danmarks Sportsfiskerforbunds og dets sekretariat fra at arbejde hårdt på at komme omkring alt det som efterspørges af foreninger og medlemmer. Og langt hen ad vejen har forbundet de samme services som langt større organisationer også tilbyder.
På Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat arbejdes der blandt andet med: • Medlemsadministration for foreninger og medlemmer • Medlemsservice • Bogholderi og regnskab • Rådgivning og assistance til medlemsforeninger på især organisatoriske, miljø-, fiskeri- og fritidspolitiske områder • Lobbyisme overfor ministre, folketingspolitikere samt relevante regional- og lokalpolitikere • Sagsbehandling og høringssvar på alle væsentlige miljø-, fiskeri og fritidspolitiske områder • 20 væsentlige råd og nævn – herunder §7-udvalget (fisketegnsmidlerne) • Udvalgsarbejde (kommunikationsudvalget, fritidspolitisk-, miljøpolitisk-fiskeripolitisk- samt organisationsog foreningspolitisk udvalg) • European Anglers Alliance, EAA (Europæisk samarbejde) • 12 miljøkoordinatorer • Miljø- og elfi skekurser
Marts 2012 // 2
• Sportsfi skekurser • Juniorlederkursus og ungdomsseminar • Medlemstilbud og –rabatter • Foredrag om vandmiljø, restaurering, fi sk og sportsfi skeri • Lystfi skeriets Dag • Hvervekampagner og -materiale • Sportsfi skeren • 10 lokalredaktører • Freelanceskribenter • Sportsfi skeren.dk • Fiskerimagasinet på TV2 tekstTV • Nyhedsbrevet • Miljø- og Vandpleje Online • Informationsmaterialer • Pressemeddelelser • Pressekontakt • Annoncesalg • Ungdomsarbejde • Sektioner (fl uefi skerne, medefi skerne, surfcasterne og havfiskerne) • DM i fl uebinding, fl uekast, medefi skeri, surfcasting og havfiskeri • Instruktørsammenslutningen med 50 instruktører
Sportsfi skeren
15
KONTORTID
FRANK NIELSEN – sekretariatschef
Mandag-onsdag-torsdag: kl. 08.30-15-30 Tirsdag: kl. 09.30-15.30 Fredag: kl. 08.30-14.30
fn@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 79 • Organisationsudvikling • Personaleledelse og HR • O verordnet økonomi (budgetter og regnskaber) • Fundraising • F orenings- og medlemsservices • F orbundsbestyrelsen (sekretær) • F orretningsudvalget (sekretær) • O rganisations- og foreningspolitisk udvalg (sekretær)
CHARLOTTE KASTRUP LARSEN – bogholder ckl@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 71 • Bogholderi • Fakturering • O pkrævning af medlemskontingent • L øn-, kørsels- og honorarregnskab • Kasserersystem – hotline og uddannelse • Medlemsservice
ANNE HOLBÆK – medlemsadministrator ah@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 70 • Medlemsservice • Administration af medlemskartotek • Kasserersystem – hotline og uddannelse • Besvarer henvendelser fra foreningen og andre, som har spørgsmål • Salg af fiskekort 16 Sportsfiskeren
2 // Marts 2012
KLAUS BALLEBY – fiskebiolog og aktivitetskoordinator kb@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 72 • Kurser og aktiviteter (planlægning og koordinering) • Instruktørsammenslutning (overordnet koordinering) • Sektioner (overordnet koordinering) • Fiskebiologisk rådgivning • Foredrag (fiskebiologi, fiskepleje og sportsfiskeri) • Elfiskeundersøgelser og -rapportering • Redaktør på online-magasinet Miljø & Vandpleje • Fundraising • Projektledelse • Artikelskrivning • Fotograf (miljø, fisk og sportsfiskeri) • Fritidspolitisk udvalg (sekretær)
LARS BRINCH THYGESEN – miljøkonsulent lbt@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 74 • Miljøpolitisk rådgivning • Miljøsagsbehandling • Høringssvar • Repræsentant i natur- og miljøpolitiske udvalg • Natur- og miljøpolitisk udvalg (sekretær)
Marts 2012 // 2
KAARE MANNICHE EBERT – fiskebiolog kme@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 73 • Miljø- og fiskeripolitisk rådgivning • Fiskebiologisk rådgivning • Foredrag (fiskebiologi, vandløbsrestaurering og fiskepleje) • Sagsbehandling • Repræsentant i fiskeri- og miljøpolitiske udvalg • Restaurerings- og elfiskekurser • Elfiskeundersøgelser og rapportering • Projektledelse • Artikelskrivning • Fotograf (miljø, fisk og sportsfiskeri) • Fiskeripolitisk udvalg (sekretær) Sportsfi skeren
17
SØREN ASTRUP JØRGENSEN – grafiker saj@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 75 • Layout af Sportsfiskeren og Miljø- & Vandpleje • Layout og grafisk design (nyhedsbrev, pressemeddelelser, informationsmaterialer og webgrafik) • Fotograf (studie, miljø, fisk og sportsfiskeri) • Annoncelayout • Annoncesalg
JAKOB SØRENSEN – redaktør og kommunikationsmedarbejder js@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 76 • Redigering og tilrettelæggelse af Sportsfiskeren • Artikler, nyheder, noter og almen journalistik • Fotograf (studie, miljø, fisk og sportsfiskeri) • Nyheder til Sportsfiskeren.dk • Pressemeddelelser • Annoncesalg og –planlægning • Alment kommunikationsarbejde
18 Sportsfiskeren
OLE WISLER – kommunikationschef og ansvarlig chefredaktør ow@sportsfiskerforbundet.dk tlf: 76 22 70 77 • Kommunikationsafdeling (planlægning og budgettering) • Pressemeddelelser • Pressekontakt • Nyhedsbrevet • Kampagne- og projektledelse • Planlægning og produktion af Sportsfiskeren • Udvikling og opdatering af Sportsfiskeren.dk • Artikler, nyheder og almen journalistik • Fotograf (miljø, fisk og sportsfiskeri) • Annoncesalg og –planlægning • Fundraising • Kommunikationsudvalget (sekretær)
2 // Marts 2012
2
Hvilke ting kan redde dit liv
?
Den nøgne sandhed En redningsvest redder liv, når du er på vandet. I 2011 druknede 16 personer i de danske farvande, 15 af dem bar ikke redningsvest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere redningsveste om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring kan man dø af. Derfor: Brug redningsvesten! Deltag i konkurrencen. SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten
Hvilke 2 ting kan redde dit liv til søs? SMS RED til 1245 eller scan med din smartphone og skriv dit svar. Præmier: Ipad 2 og rejsegavekort
Det koster 0 kr. + alm. takst. Udbydes af BEREDSKABSFORBUNDET Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf: +45 35 24 00 00
Marts 2012 // 2
Sportsfiskeren
19
VÆRD AT VIDE
Tangeværket dræber ålen
Foto: Thomas Frøstrup
En ny rapport fra DTU Aqua i Silkeborg dokumenterer, at tre ud af fire ål omkommer, når de skal passere Tangeværket ved Gudenåen. I projektet havde DTU Aqua mærket ål og genudsat dem opstrøms Tangeværket. – Ålene vandrede hurtigt ned gennem Gudenåen til de kom til den opstemmede Tange Sø inden kraftværket, og herfra gik det så meget langsomt, fortæller seniorforsker Niels Jepsen, DTU Aqua, som er en af forskerne bag undersøgelsen. 75 % af ålene var ikke nået de 64 km fra Linå til Randers, da undersøgelsen sluttede efter et halvt år. Ålen er yderst truet, og der er kun 1 % tilbage af bestanden i forhold til for 30 år siden. I henhold til EU’s åleforvaltningsplan har Danmark en forpligtelse til at sikre, at den europæiske ål uden problemer kan vandre frit tilbage til Sargassohavet for at gyde. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder på at få skabt bedre passageforhold for alle fisk og fauna ved Gudenåen, således Danmark kan opfylde sine forpligtigelser i forhold til Vandrammedirektivet og kravet om fri passage i åerne. Tangeværket er den sidste store forhindring i et ellers frit løb på Gudenåen.
ar ra ng em en t
18. marts – Guidet kysttur – Fyn 14.-15. april – DM i fluebinding – Odense 15. april – Guidet kysttur – Isefjorden 15. april – 1. Grand Prix i surfcasting 15. april – Spinnefiskekursus – Stevns 18. april – Enhånds fluekastekursus – København 20. april – Kystfluekursus – Roskilde Fjord 21.-22. april – Danish Spring Cup i medefiskeri 22. april – Guidet kysttur – Sydvestsjælland
Ku rs er &
Oversigt over kurser, konkurrencer og andre arrangementer.
er
Kurser & arrangementer
Yderligere oplysninger: www.sportsfiskeren.dk/aktiviteter
PRINT SELV DIT
MEDLEMSKORT FOR 2012 Danmarks Sportsfiskerforbund udsteder medlemskort til alle medlemmer af forbundet og medlemsforeningerne. Du skal selv udskrive dit medlemskort via hjemmesiden http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk Er du medlem af flere foreninger, vil der komme et medlemskort for hver forening ud på den side, som du printer. Skal du bruge dit medlemskort som fiskekort, fremgår din forenings navn på kortet. Hvis du skal fiske, inden du har dit medlemskort, så tag blot din kvittering eller kopi af din betaling med på fisketuren.
Fiskby Spor tsf.for. Medlemsnr. : 54321 Frederik Fisk
Født: 18/08/19 63 Gyldig til: 01/03/2012
Print selv dit medlemskort via http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk 20
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
M ES
Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Roskilde, Frederiksborg og København Kredsmesterskabet i havfiskeri for kredsene Roskilde, Frederiksborg og København afvikles søndag den 13. maj 2012, fra Helsingør Havn. Der sejles med M/S Havstrygeren og M/S Arresø fra Elida Rederiet. Der er plads til max. 17 hold af 4 personer. Sidste tilmelding den 1. april. Kontaktperson: Ejvind Hartmund, tlf.: 20258660, mail: ejvind@hartmund.dk
Saltvandshjulet fra Arc serien:
Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Storstrøm Kredsmesterskabet i havfiskeri for kredsen Storstrøm afvikles søndag den 3. juni 2012, fra Korsør Havn. Der sejles med M/S Bien. Sidste tilmelding den 30. april. Kontaktperson: Per Skou Hansen, tlf.: 51880376, mail: susaa-lystfiskerforening@mail.dk Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Vestsjælland Kredsmesterskabet i havfiskeri for kredsen Vestsjælland afvikles søndag den 3. juni 2012, fra Helsingør Havn. Der sejles med M/S Nadia. Der er plads til 6 hold af 4 personer. Sidste tilmelding den 1. april. Kontaktperson: Brian Ahlers, tlf.: 51486381, mail: ba0468919@gmail.com Kredsmesterskab i havfiskeri – kreds Jylland og Fyn Kredsmesterskabet i havfiskeri for kredsene Jylland og Fyn afvikles lørdag den 12. maj 2012, fra Middelfart Havn. Der er plads til 31 hold af 4 personer. Sidste tilmelding den 1. april. Kontaktperson: Lars Therkildsen tlf.: 23494812, mail: larsth@youmail.dk
• 5+1 Rustfri stålkuglelejer • Aluminiumshus • S-kurve system • Aluminium spole • Ekstra stærk bøjle • Linefører med porcelænsindlæg • Og meget mere
Alt om regler og Havfiskesektion på www.sportsfiskeren.dk/havfiskeri-0
Marts 2012 // 2
SALTVANDSBESTANDIGT!
B ER A TE R S K
Havfiskerne
Her finder du din SPRO GREJBUTIK www.spro.de/forhandler
Sportsfi skeren
21
MILJØ OG POLITIK
Ædedolke. Tilvæksten er god i de sjællandske vandløb. De fleste vilde smolt er højst et år gamle, når de forlader ferskvand.
Havørred Sjælland – hvor vildt kan det blive Forbundets sjællandske fiskeprojekt står for døren. Men hvad går det ud på, og hvad kommer det til at betyde for landsdelens kystfiskere? Af Peter W. Henriksen og Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Bedre kystfiskeri efter havørred, brakvandsgedde og -aborre på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Så kort kan formålet med Danmarks Sportsfiskerforbunds projekt Havørred Sjælland beskrives. Sammen med sjællandske lystfiskere og indtil videre to kommuner arbejdes der netop nu på højtryk for at sikre et budget, der giver mulighed for at søsætte et projekt i 2012, som kan leve op til visionerne. Men hvad skal der til for at gøre fiskeriet bedre, og hvilke politiske initiativer skal der arbejdes med for at sikre, at forbedringerne bliver permanente? Holistisk tilgang
Opgaven er en udfordring. Vores viden om fiskene er ellers større end nogensinde, men der skal tages hånd om andre problemstillinger end de rent biologiske. Det nytter ik-
22
Sportsfi skeren
ke, at den vilde smoltproduktion mangedobles, hvis alle fiskene ender i garn. Der er derfor behov for en holistisk tilgang, hvor følgende fire elementer skal indgå: • Bedre vandløb og flere vilde smolt • Fokus på udsætningerne • Bedre fiskerikontrol • Ændringer i fiskerilovgivningen Mere end 500.000 ørreder
De cirka 460.000 smolt, 800 1-års fisk, 38.000 ½-års fisk og 59.000 stykker ørredyngel, der hvert år sættes ud i de sjællandske og øernes vandløb er selvfølgelig til gavn for fiskeriet. Undersøgelser har dog vist, at udsatte smolt har 4-5 gange dårligere overlevelse i forhold til de vilde ørreder. Så hvis man kan øge den vilde reproduktion i vandløbene, vil det med garanti gøre fiskeriet endnu bedre. Det skal her også nævnes, at meget tyder på – som beskrevet på side 26 i dette nummer af Sportsfiskeren – at fiskeriet omkring Sjæl-
land i nogen grad skyldes ørreder, der er født eller udsat i jyske eller fynske vandløb. Men hvor stort er potentialet egentligt i landsdelens egne vandløb, og er der gang i vandplejen? 60 ørredvandløb
Det er ikke længere nogen nyhed for de fleste, at gode ørredvandløb er fulde af gydesubstrat, sten og plantevækst, tilstrækkeligt med vand og et fald, der får vandet til at risle og klukke over stok og sten. Det er til gengæld ret nyt for nogle, at Sjælland og sågar Lolland og Falster har utallige af sådanne udmærkede eller endog særdeles fine gyde- og opvækstvandløb. Der er cirka 60 vandløb med ørredpotentiale i landsdelen, hvilket siger noget om mulighederne. At kvaliteten for alvor har foldet sig ud de sidste 10 til 20 år er ikke sket af sig selv. Meget imod den gængse opfattelse, så har indsatsen – set i forhold til vandløbenes størrelse – nemlig været mindst li-
2 // Marts 2012
MILJØ OG POLITIK
geså stor på Sjælland som andre steder i landet. For eksempel startede man allerede i 1985 i Tuse Å-systemet med udlægning af gydegrus og sten, og der blev også lavet forsøg med miljøvenlig grødeskæring. Siden er der fulgt op med nærmest totalrestaurering af kilometervis af vandløb i Nivå-systemet, Havelse Å, Langvad Å, Køge Å og de seneste år Fladså og ikke mindst Tude Å for at nævne nogle få eksempler. Og lystfiskerne har ikke ligget på den lade side, for rigtig mange projekter er kun blevet sat i værk efter pres fra de lokale foreninger, som også har udført masser af småprojekter på frivillig basis. Revolution for ørredbestandene
Har det så hjulpet noget? Ørredbestandene overvåges af DTU Aqua og en række myndigheder, så det er muligt at give et kvalificeret svar, og det er ubetinget positivt. Det er faktisk ikke nogen overdrivelse at kalde udviklingen siden 1990´erne for lidt af en revolution. Indtil da var der en meget lille, naturlig reproduktion i vandløbene, og langt de fleste bestande kunne kun overleve, fordi der blev udsat dambrugsfisk. Men da der for alvor kom gang i forbedringerne, skete der et sandt boom med gode yngeltætheder i næsten alle vandløb med ørredpotentiale. Mange steder er der nu så meget yngel, at supplerende udsætninger er overflødige. Det er for eksempel tilfældet i tilløb til Isefjorden og alle tilløb til Præstø Fjord.
Stor smoltproduktion
Tredobling mulig
Der er de senere år blevet lavet en række undersøgelser af den naturlige smoltproduktion i sjællandske vandløb, og resultaterne er lovende. I Tuse Å, Fladså og i Elverdamså udvandrer tilsammen cirka 16.000 smolt om året. I forhold til vandløbenes størrelse er det antal noget af det højeste, der nogensinde er set i Danmark. Det svarer for eksempel til 2-3 gange flere per arealenhed end et „normalt“ dansk vandløb kan producere. Nye tal fra en smoltundersøgelse i Saltø Å, der munder ud i Karrebæksminde
En indvending mod de positive resultater kunne være, at de undersøgte vandløb alle er relativt gode med en kvalitet „over middel“. Der er dog ingen grund til betænkeligheder, for det er realistisk, at rigtig mange andre af landsdelens bække og åer kan opnå en tilsvarende stor produktion med den rette restaureringsindsats. Hvor mange vilde smolt kan der i givet fald produceres? Det kan beregnes ved at gange den fundne smolttæthed fra de gode vandløb op i alle vandløbenes arealer. Så kommer man frem til, at den naturlige smoltudvandring er mindst 150.000 ørreder per år. I dag er smoltproduktionen nok omkring en tredjedel af potentialet, så en målrettet indsats, vil virkelig kunne mærkes på kystfiskeriet. Ikke mindst fordi de vilde smolt er så mærkbart bedre end de udsatte.
”
En stor del af ørrederne når smolt-størrelsen efter bare et enkelt år i ferskvand, hvor de jyske fisk typisk er to år om at blive til små havørreder
Fjord, er også unikke. Fra det relativt lille vandløb svømmer der skønsmæssigt årligt mindst 10.000-15.000 smolt ud i fjorden – et antal som kan matche selv et mellemstort, vestdansk vandløb. Den fine smoltproduktion i de sjællandske vandløb skyldes sandsynligvis, at der er masser af føde i de relativt varme vandløb. En stor del af ørrederne når derfor smolt-størrelsen efter bare et enkelt år i ferskvand, hvor de jyske fisk typisk er to år om at blive til små havørreder.
SØS sikrede udsætningerne
Først i 1990’erne var stort set alle udsatte fisk fra dambrug, men siden da er der sket store ændringer. I de seneste ti år er der kun blevet udsat smolt, som er afkom af vilde ørreder. Det blev ellers først et officielt krav i 2005, men paraplyorganisationen Sjællands Ørredsammenslutning, SØS, påtog sig allerede så tidligt som i 1995 at samle udsætningsforeningerne med henblik på at komme i gang med arbejdet med vildfisk. Det betød, at udsætningerne ikke blev reduceret på grund af mangel på vildfisk, da myndighederne for cirka syv år »
150.000 vilde. Undersøgelser med smoltfælder har vist, at den naturlige smoltproduktion er rigtig god i de sjællandske vandløb - og potentialet er endnu større.
Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
23
MILJØ OG POLITIK
«
siden udfasede udsætningerne af dambrugsstammer. I dag opfiskes der moderfisk og afstryges i alt cirka 40 liter rogn hvert år fra fem områder i landsdelen. Æggene sendes til opdræt på Fyns Laksefisk, Hvilested Dambrug og Vork Dambrug. I nogle få vandløb udsættes der vilde fisk fra Fyn eller Kolding Å.
undersøgelser tyder på, at mundingsudsætningerne ikke altid er lige effektive, idet der er risiko for, at en del af smoltene ikke aktivt trækker ud i havet og derfor aldrig kommer til at indgå i fiskeriet. Det er en problemstilling, som både SØS og DTU Aqua er meget opmærksomme på, og som – hvis det skulle vise sig at være tilfældet – vil blive løst.
Smolt fra kyst til å
En anden ændring har været, at kystudsætningerne for cirka ti år siden blev ændret til mundingsudsætninger. To udgaver af samme praksis, idet smoltene udvandrer til havet kort tid efter udsætningen. Forskellen er, at smoltene får et „hjemvandløb“ at vende tilbage til ved kønsmodningen, og på den måde reduceres risikoen for, at de udsatte ørreder svømmer op i andre vandløb og blander sig i de vilde fisks gydning med tab af genetisk variation hos de vilde bestande som følge. Nye
Væk med garnene
Arbejdet med miljø og fiskeplejen på Sjælland og Lolland-Falster er kommet godt i gang, og perspektiverne er særdeles store for både at genskabe tabte naturværdier men også et godt kystfiskeri. Havørred Sjælland er sat i søen for at give dette arbejde endnu større fokus – både fra myndigheder og lystfiskere. Men som tidligere nævnt, så skal der fremover også fokuseres på andre problemstillinger. Helt konkret vil Danmarks Sportsfiskerfor-
bund sammen med de sjællandske lystfiskere arbejde for, at garnfiskeriet bliver begrænset i de områder, hvor havørreder, brakvandsgedder og -aborrer opholder sig, ligesom de såkaldte flaskehalsområder – snævre farvande hvor fiskene trækker mellem gydevandløbene og de marine ædepladser – helt bør friholdes for garn. På det overordnede politiske plan vil Danmarks Sportsfiskerforbund desuden anbefale og kæmpe for, at al omsætning af de nævnte fiskearter, helt stoppes. Det vil i givet fald fjerne én af de potentielt største trusler mod de skrøbelige bestande, og så er det samtidig sund fornuft. En havørred, som fanges af en lystfisker og hjemtages, har nemlig en værdi af næsten 5.000 kr. Alene den kendsgerning burde betyde, at de nævnte forslag til ændringer i lovgivningen bliver gennemført inden for relativt kort tid – især hvis Havørred Sjælland som forventet ser dagens lys i 2012. ■
ÅRLIG ØRREDUDSÆTNING PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTER I 2010
Yngel
12.000 stk
½-år
16.600 stk
Yngel
11.500 stk
800 stk
½-år
1.200 stk
1-år Yngel
20.400 stk
Smolt
151.500 stk
1-år
½-år
37.550 stk
I alt
180.900 stk
Smolt
1-år
0 stk
Smolt
124.200 stk
I alt
182.150 stk
I alt
0 stk 61.600 stk 77.300 stk
Øresund Isefjord og Roskilde Fjord Kalundborg Køge Bugt
Yngel
4.200 stk
½-år
15.375 stk
1-år
Smålandsfarvandet
Smolt I alt
0 stk 54.700 stk 74.275 stk
Østersøen
Yngel
10.900 stk
½-år
5.400 stk
1-år Smolt I alt
24
Sportsfi skeren
0 stk 56.700 stk 73.000 stk
Yngel
20.400 stk
½-år
37.550 stk
1-år
0 stk
Smolt
124.200 stk
I alt
182.150 stk
2 // Marts 2012
G. LOOMIS GLX SWITCH
DESIGNED
TO pErfOrM Roaring River GLX Switch stænger er en del af den kendte Stinger GLX serie fra G. Loomis. De er designet til at opfylde alle de krav seriøse havørred- og laksefiskere stiller. Stængerne er fremstillet af højteknologisk GLX kulfiber og har en let og progressiv aktion – hvilket gør dem ideelle til den skandinaviske kastestil med høj linehastighed og fantastisk distance. Vælg mellem tre modeller i klasse 5, 7 og 8, alle på 11’. Serien er designet af Steve Rajeff, en af verdens bedste stangdesignere og fluekastere. Kig ind til vores G. Loomis Pro Shops for at se disse Switch stænger og det øvrige udvalg i Stinger GLX serien.
www.gloomis.com
Jagt og fiskerimagasinet Nr. Voldgade 8-10 1358 København K Tel. 33337777
Jan og Bo´s Lystfiskershop Roskildevænge 2A 4000 Roskilde Tel. 46363677
Jan og Bo´s Lystfiskershop Vesterbro 2 5000 Odense Tel. 66112366
Korsholm Jægervej 5 6900 Skjern Tel. 96802020
Grejbiksen Randersvej 397 8380 Trige Tel. 86232527
Sportshuset Åboulevarden 65 8700 Horsens Tel. 75626177
Jægeren & Lystfiskeren Maren Turisgade 6 9000 Aalborg Tel. 98139400 Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
www.gloomis.com
25
I halen på havørreden Havørredens vandringer på kysten er omgærdet af mange teorier. Derfor tager Sportsfiskeren nu fat i den konkrete viden og tager på tur med havørreden i de danske farvande. Af Klaus Balleby kb@sportsfiskeren.dk og Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
De fleste kystfiskere kender situationen, hvor kysten har været støvsuget for fisk hele dagen, og pludselig vælter det rundt med havørreder. Men lige så pludseligt, som de kom, er de væk igen. Hvor kom de fra, og
hvor svømmede de hen? Vi har alle vores teorier, men i realiteten aner vi det ikke. Mærkningsforsøg og undersøgelser begynder dog efterhånden at løfte lidt af sløret for havørredens vandringer i saltvand. Om end kun i grov målestok indtil videre. Tag bare den lille havørredsmolt på 17,5 cm, som blev mærket i Karup Å i marts måned og blev genfanget af en garnfisker i maj måned to år senere i Østersøen lige
nord for Gotland (se figur side 29). Fisken vejede her fem kilo og var små 1000 kilometer væk hjemmefra. Fisken er blot en af mange spændende genfangster, som løbende giver ny viden om havørreden i saltvand. Og flere spændende resultater vil dukke op i løbet af de næste år, når nye typer af mærker og målemetoder begynder at vise resultater. Men der ligger faktisk allerede nu meget spændende viden i de „gamle“ undersøgelser. Østjyske fisk trækker mod sydøst
Ny viden. Kystfiskernes genfangster af mærkede fisk har givet forskerne uvurderlig viden om havørredens vandringer i saltvand.
26
Sportsfi skeren
Mærkningsforsøgene med havørreder har gennem de sidste to årtier primært benyttet såkaldte Carlin-mærker – et lille, nummereret plastikmærke i ryggen – eller såkaldte PIT-mærker, der er en cirka 2 cm lang, tynd glasampul, som ligger løst i fiskens bughule eller er skudt ind i rygkødet på fisken lige
2 // Marts 2012
Vandvagabond. Havørrederne er rejseglade fisk, der velvilligt spreder sig til alle Danmarks landsdele. Nogle af dem er sågar rigtige globetrottere, der fanges i udenlandsk farvand langt væk fra deres oprindelige åer.
under rygfinnen. Ulempen ved disse mærker er, at de er afhængige af indrapporteringer fra lyst- eller garnfiskere, der genfanger de mærkede fisk. Det betyder, at fiskene godt kan opholde sig i andre hav- og fjordområder end de registrerede af den simple grund, at der aldrig bliver fisket her. Vandringskortet på modstående side er baseret på adskillige hundrede genfangster af vilde havørreder fra blandt andet Karup Å, Villestrup Å, Hadsten Lilleå, Rohden Å og Kolding Å og giver derfor et godt billede af vandringerne for de østjyske havørreder i saltvand. Undersøgelserne viser tydeligt, at en stor del trækker mod sydøst og opholder sig i områderne omkring Fyn, Sjælland og i den østlige Østersø, hvor lav saltholdighed og store mængder fødefisk sikrer optimale vækstbetingelser.
Marts 2012 // 2
De fynske og sjællandske havørreder æder også i disse områder, så den sydlige del af de indre danske farvande er en stor smeltedigel af jyske, fynske og sjællandske ørreder.
”
Jyske vandløb bidrager altså i høj grad til kystfiskeriet på Fyn og Sjælland
Jyske vandløb bidrager altså i høj grad til kystfiskeriet på Fyn og Sjælland, ligesom gode sjællandske og fynske vandløb også er en fordel for østjyske kystfiskere. Med andre ord skal vi betragte de danske vandløb som en helhed, når vi skal gavne kystfiskeriet i de indre danske farvande.
3780 lystfiskere taler ud
Forskernes resultater bakkes nu også op af lystfiskernes egne fangster. DTU Aqua i Charlottenlund offentliggjorde i december 2011 en rapport, som - på baggrund af tilbagemeldinger fra knap 4000 lystfiskere – giver et kvalificeret bud på, hvor mange havørreder der fanges på stang og snøre, og hvordan fangsterne er fordelt på landsplan. Det bør indledningsvis nævnes, at fritidsfiskerens garn- og rusefangster af havørred også er opgjort. Rapporten forholder sig selv kritisk til de tal, som sandsynligvis er noget underestimeret. Det nævnes for eksempel, at personer, der fisker ulovligt og målrettet efter havørreder med garn, sikkert ikke opgiver de rigtige fangster, ligesom andre garnfiskere af politiske år- » Sportsfi skeren
27
lige del af Sjælland og øerne til og med Falsters sydligste punkt ét enkelt område, som i rapporten kaldes Bælthavet. Andre områder som Øresund og Arkonahavet er omvendt relativt små, så her kan man lettere sætte fangsterne i forhold til fiskenes vandringer. Hvis man antager, at 1/3 af fangsterne i Kattegat og ¼ af dem i Bælthavet er fra de sjællandske kyster, så viser tallene, at 37 % af de hjemtagne havørreder i Danmark fanges øst for Storebælt – se også tabellen, hvor de andre områder er nævnt. Vildfisk bidrager mest
Mellem 20 og 25 % af de danske smolt kommer fra Sjælland, når både vildfisk og udsatte smolt tælles med. Så når 37 % af fangsterne finder sted i et område, hvor højst 25 % af fiskene kommer fra, må der nødvendigvis være en nettotilførsel af havørreder – og her bidrager de jyske vandløb helt sikkert i stor stil. Det underbygges yderligere af, at op mod 90 % af smoltene fra Sjælland stammer fra udsætninger. Vildfisk har en dokumenteret 4-5 gange bedre overlevelse end de udsatte smolt, så reelt burde fangsterne omkring Sjælland og øerne, hvis de udelukkende stammede fra sjællandske udsætninger og vildfisk, ligge endnu længere nede end de faktiske 25 %. Hjælp til selvhjælp
En million havørreder. Ny undersøgelse viser, at danske lystfiskere fangede lidt over en million havørreder i Danmark i 2010. Godt 316.000 blev hjemtaget.
«
sager ikke ønsker at bidrage med de rigtige fangsttal. Der er dog ingen grund til at antage, at lystfiskerne underdriver – nok snarere tværtimod. Så antallet af de stangfangede havørreder, skal muligvis tages med et gran salt. Men så længe der ikke er forskel på graden af overdrivelser i de forskellige områder, giver den procentmæssige fangstfordeling trods alt et retvisende billede af situationen i 2010. Og den afspejler, som nævnt, at mange havørreder trækker mod syd, hvor de indgår i fiskeriet. En million havørreder per år
Ifølge rapporten fra DTU blev der i 2010 fanget godt en million havørreder i Danmark, hvoraf de 316.000 blev taget med hjem. Fangstområderne er desværre ikke opgjort i mindre områder. For eksempel udgør farvandet fra Djursland, ned langs den jyske østkyst, hele Fyn og den vest-
28
Sportsfi skeren
Mange kystørreder trækker altså mod sydøst, men det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan fanges omkring hjemvandløbene. Man kan godt gøre lidt for at gavne fiskeriet i sin egen baghave – specielt hvis man har et vandløb i nabolaget, som munder ud i en fjord. Det er kortet med genfangster af fisk fra Kolding Å et godt eksempel på. Den viser tydeligt, at hvis der skabes et højproduktivt vandløb
Hjemtagne, lystfiskerfangede havørreder fordelt efter område FARVAND
ANTAL HJEMTAGNE
PROCENTMÆSSIG FORDELING
Nordsøen
2.823
0,9 %
Skagerrak
1.176
0,4 %
Limfjorden
22.058
7,0 %
Kattegat
53.882
17,0 %
Øresund
36.000
11,4 %
Bælthavet
92.352
29,2 %
Arkonahavet
42.529
13,4 %
Østersøen
14.588
4,6 %
51.176
16,2 %
I alt
316.584
100 %
Øst for Storebælt
119.577
37,8 %
Ferskvand – åer
2 // Marts 2012
med udløb i en fjord, så gavner det i høj grad fjordfiskeriet – specielt hvad angår mindre fisk.
Genfangster fra Kolding Å
Anderledes i vest
Lader vi blikket falde mod de vestvendte, jyske vandløb, ser billedet anderledes ud for havørredens vandringsruter. Et meget begrænset datagrundlag indikerer, at vestjyske havørreder hovedsageligt har deres ædepladser i Nordsøen. For eksempel er der genfanget en havørred ved Hanstholm, som blev mærket som grønlænder i Ribe Å. Formentlig vil vestjyske fisk også finde vej til Skagerrak og det nordlige Kattegat, jo
”
Vildfisk har en dokumenteret 4-5 gange bedre overlevelse end udsatte smolt
længere nord på i Vestdanmark vi kommer. Det giver også god mening, at vestjyske havørreder vokser op i Nordsøen. Undersøgelser viser nemlig, at havørreder fra Ribe Å er meget mere tolerante overfor høje saltholdigheder end østjyske havørreder, og derfor i høj grad kan drage nytte af Nordsøens højere vandtemperaturer trods den meget højere saltholdighed. De vestjyske havørreder vil i modsætning til østjyske sjældent opleve et decideret vækststop i kolde vintre, da de næsten altid vil kunne finde temperaturer i Nordsøen over 3-4 grader, der er den nedre grænse for, at havørreden kan vokse.
De sorte prikker på kortet viser hundredvis af genfangststeder for havørreder mærket i Kolding Å. To sjove fra Karup Å. Den røde og gule prik på kortet viser to eksempler på sjove og interessante genfangster af havørreder, som er mærket i ferskvand enten som smolt eller nedfaldsfisk. Havørredsmolt mærket i Karup Å i april med en længde på 17,5 cm. Genfanget af en garnfisker i maj to år senere i Østersøen nord for Gotland. Fisken vejede her 5 kg og var knap 1000 km væk fra hjemvandløbet. Nedfaldshavørred mærket i Karup Å ved mundingen den 11. marts med en længde på 62,5 cm og vægt på 1,04 kg. Genfanget den 24. maj samme år i den nordlige del af Køge Bugt fra trollingbåd. Længden er ikke oplyst, men vægten viste 3,1 kg. Den har altså tredoblet sin vægt på bare 74 dage. En tilvækst på 28 g om dagen.
De store æder fisk
Det er tankevækkende, at gennemsnitsvægten i åen generelt er større end på kysten. Det er jo den samme bestand af havørreder, vi fisker på begge steder. Så enten er de store kystørreder mere kræsne end de små, eller også opholder de sig ikke de samme steder, som de mindre fisk. Og forklaringen skal nok hovedsageligt findes i den sidste antagelse. Noget tyder på, at havørreden opholder sig kystnært det første år eller to på kysten og her æder mange forskellige slags fødeemner. Når de når en størrelse omkring 40-50 cm, sker der et skift i valget af fødeemner. Fra at spise tanglopper, børsteorme og rejer slår de over på at spise fisk som brisling, sild og tobis. Og disse arter opholder sig mange gange i åbent vand og dermed ofte udenfor kastehold for kystfiskeren. Eksempelvis viser skælanalyser fra limfjordshavørreder, at de har en relativ dårlig tilvækst det første år eller to. Sandsynligvis fordi de opholder sig i Limfjorden som små og først efter et års tid begynder at trække mod øst ud af Limfjorden og ind i de indre danske farvande til et liv som fiskeæder. » Marts 2012 // 2
Havørredens trækruter i de indre danske farvande
Grafisk fremstilling af udvandringen af havørreder i de indre danske farvande. Mærkningsforsøg fra Karup Å, Villestrup Å, Hadsten Lilleå, Rohden Å og Kolding Å ligger til grund for kortet.
Sportsfi skeren
29
«
Så store stimer af byttefisk kan mange gange være ensbetydende med, at de store havørreder også er lige i nabolaget.
Vild adfærd
Opfattelsen blandt mange kystfiskere er, at fiskeriet på kysten er blevet dårligere gennem de sidste ti år og slet ikke står mål med deres fangster i 90erne. Dengang blev der udsat havørredsmolt direkte på kysten – de såkaldte kystudsætninger – men de stoppede i 2000 og blev i stedet flyttet til åmundingerne. Siden 2006 er der desuden kun brugt ørreder med vilde gener til mundingsudsætningerne, så der benyttes ikke rene dambrugsstammer til udsætninger længere. Størrelsen af udsætningerne er dog ikke reduceret væsentligt i perioden. Så når man dertil lægger, at produktionen af vilde ørreder i åerne er blevet markant større gennem de sidste år, kan man forvente at udtrækket af smolt er betydeligt forøget, og antallet af kystørreder derfor potentielt aldrig har været større i nyere tid. Alligevel føler gennemsnitskystfiskeren, at han fanger færre fisk. Der er sandsynligvis ikke kun en enkel forklaring på den opfattelse. Men det kan blandt andet skyldes forskellige vandringsmønstre mellem vilde og udsatte havørreder. De vilde har tilsyneladende en mere målrettet adfærd til og fra ædepladserne end de udsatte, der i højere grad svømmer rundt på kysten på må og få – specielt omkring udsætningsstederne – og derfor potentielt er lettere at finde og fange. Så især på kysterne omkring de vandløb, hvor udsætningerne er stoppet på grund af selvreproducerende bestande, kan den vilde adfærd have stor betydning for, hvordan kystfiskeriet nu skal gribes an. Det kræver sandsynligvis et opgør med de traditionelle fiskeopfattelser og traditioner, hvis fangsterne her skal øges markant. Ubalance i havmiljøet
En anden negativ faktor er ulovlige garn og prædation fra skarv på især smolt. Det kan være svært at spå om betydningen af disse to faktorer, men der er ingen tvivl om, at de lokalt spiller en stor rolle for antallet af havørreder. En tredje mulighed er, at kystens havørreder har ændret adfærd som reaktion på markante ændringer i det marine miljø. Mange års massiv overgødskning, klimatiske forandringer, indførslen af nye dyre- og plantearter, ophobningen af miljøgifte og overfiskning er alle faktorer, som har skabt ubalance i de marine økosystemer. En del af de kystnære levesteder for havørredens byttedyr er således markant forringet. Områderne med ålegræs er eksempelvis faldet dramatisk og erstattet af kedelige, ensartede blødbundsom-
30
Sportsfi skeren
Ændret adfærd. Havørreden har tilsyneladende ændret adfærd i nogle områder, så det bliver kystfiskernes også nødt til at gøre.
råder med et helt andet dyreliv. Så måske er fødegrundlaget for havørreden visse steder, og på visse tider af året, slet ikke til stede kystnært. Det vil uvilkårlig betyde, at havørreden søger andre steder hen – måske ud på dybere vand udenfor rækkevidde af kystfiskeren. Endelig tyder nye undersøgelser på, at en del af de mundingsudsatte smolt bliver i åen, og derfor aldrig når ud i havet og bidrager til kystfiskeriet. Det er også vigtigt at påpege, at isvintre erfaringsmæssigt altid har en negativ betydning for kystfiskeriet. Så de seneste to kolde vintre vil unægtelig overskygge den positive udvikling, som ørredbestanden i mange danske vandløb rent faktisk har oplevet de seneste år. En positiv udvikling, der - med vedtagelsen af vandplanerne og de deraf følgende vandløbsforbedringer – blot må antages at fortsætte i årene fremover.
Tænk nyt og positivt
Noget tyder altså på, at havørreden i nogle områder ikke opfører sig, som den plejer. Garnfiskere og biologer fortæller desuden, at andre marine fiskearter også opfører sig anderledes end normalt, så den ændrede adfærd er ikke unik for havørreden. Vejen til succes i fremtiden skal måske findes ved at søge nye kystpladser og fiske havørreden på helt andre tidspunkter af året, end man har været vant til tidligere. Og det er der allerede kystfiskere, som har gjort med succes. Nogle har faktisk haft fint fiskeri og har ikke oplevet den samme nedgang i deres fangster de sidste ti år. Det er også værd at nævne, at der indtil kulden kom sidst i januar blev fanget godt med havørreder rundt omkring på de danske kyster, så det er bestemt ikke ren elendighed det hele. Der tegner sig en lysere fremtid forude, som dog kræver, at vi er parate til at gå nye fiskeveje. ■
Indsend mærker og hjælp forskerne Hvis du fanger en fisk med et mærke, er den af stor værdi for forskerne. Så mail eller ring til DTU Aqua og oplys dem om fangststed og -tidspunkt, størrelse, skader og andre relevante bemærkninger. Du får typisk en lille dusør for ulejligheden – og så kan du også blive lidt klogere på, hvor netop din fisk stammer fra.
Læs mere om spørgeundersøgelsen DTU Aqua offentliggjorde i december en undersøgelse, som blandt andet afslører, at danske lystfiskere landede godt en million havørreder i 2010, og at 16 % af de danske havørreder fanges i åerne. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Danmarks Statistik, og 3780 lystfiskeres svar ligger til grund for lystfiskerdelen i undersøgelsen og ligeledes for tabellen i denne artikel. Se hele undersøgelsen på: www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/240-2011_eel-seatrout-and-cod-catches-in-danish-recreational-fishing.pdf
2 // Marts 2012
priser fra
Stone Fly Rods
1.199,-
Scierra’s nye og elegante Stonefly fluestænger er de perfekte håndvåben til alt fra listigt fiskeri efter forfangssky og svære fisk til streamerfiskeri efter trækkende kystfisk. Disse smukt designede nanoteknologi-fluestænger har en medium progressiv aktion og masser af føling og sensitivitet. Fås i 9 enhåndsmodeller fra 8’ #3 til 10’ #7.
A.N.T. Fly Rods A.N.T (Advanced Nano Technology) er Scierra’s bud på en avanceret kastekanon af en fluestang. Det er en ultrahurtig nano-fluestang, som produceres af CD Composite i New Zealand - en stang, der med sin kraftfulde rygrad og sit enorme kastepotentiale egner sig fortrinligt til hjemligt dansk kystfluefiskeri. Fås i 4 enhåndsmodeller fra 9’ #5 til 9’6 #8.
pris
2.999,-
Flylite v2 Fly Rods Med udgangspunkt i den yderst populære FlyLite serie er de nye Scierra FlyLite V2 stænger blevet til. Det er en række nano-fluestænger med en utroligt let og smal klingeprofil, som leverer kast på lang- og mellemdistance med stor præcision og lethed. Fås i 7 enhåndsmodeller fra 9’ #4 til 10’ #7, 2 tohåndsmodeller 12’8 #8/9 og 13’9 #9/10 samt 2 switch modeller 10’8 #6/7 og 11’2 #7/8.
HM+ Fly Rods
FYN Go-Fishing, Odense Aktiv Fritid, Køge Lystfiskeren, Holbæk Jagt & Fritidshuset, Slagelse
JYLLAND Seatrout, Herning Grejbiksen, Trige Grejbiksen, Silkeborg
www.scierra.com
1.999,priser fra
De nye Scierra HM+ nano-stænger er utrolige kasteredskaber til prisen, og derudover usædvanligt elegant monterede. Fås i 6 enhåndsmodeller fra 9’ #5 til 10’ #7 samt 2 tohåndsmodeller 12’6 #8/9 og 14’1 # 9/10.
SJÆLLAND Sport Dres, København Jagt & Fiskerimagasinet, Kbh Hunters House 7B, Frb. Marts 2012 // 2
priser fra
999,-
Go-Fishing, Haderslev Kolding Jagt & Fiskeri MacNab, Grindsted
MacNab, Vejle MacNab, Esbjerg Effekt Lageret, Horsens Sportsfi skeren 31
MÅNEDENS FISK
Havørreden Havørredfiskeri på de danske kyster kan nærmest betegnes som Danmarks nationalfiskeri, og i løbet af marts topper fiskeriet. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
En gang var havørredfiskeri på kysten en mandfolkesport, hvor hver eneste fisk var en sand sejer. Men meget har heldigvis ændret sig, og i dag har man gode chancer for at overliste en havørred fra kysten i det meste af landet. Man behøver altså ikke være nogen erfaren sportsfisker for at forsøge sig i jagten på den ædle fisk. På de lune forårsdage viser fiskeriet sig fra sin bedste side, og der er gode muligheder for alle. Vagabondfisk
Havørreden er en rigtig nomade, der flytter sig til de områder, hvor føden er lettest tilgængelig. Som lille ørredyngel lever den i åerne, hvor den lever af vandinsekter. Efter et par år svømmer den fra åen og ud i saltvand. Og nu kaldes den lille fisk for en smolt. I saltvand opholder den sig i den første tid meget kystnært, hvor den lever af rejer, krebsdyr og småfisk. Det relativt store fødeudbud i det salte vand får havørreden til at vokse hurtigt. Efterhånden som havørreden bliver større, begynder den at spise større og større fødeemner. I jagten på fisk som sild, brisling og tobis stikker havørreden nu helt til havs. Indtil havørreden bliver kønsmoden og svømmer tilbage mod åerne, vil den altid være på farten og flytte sig i forhold til det aktuelle fødeudbud. Derfor kan man aldrig helt præcist vide, hvor man finder havørreden. Her finder du havørreden
Selv om havørreden altid er på jagt efter føde, så kan man reelt møde den overalt langs de danske kyster, hvor man også har en fin chance for at fange den. Der er naturligvis pladser, der er bedre end andre, og generelt er fiskeriet svært på hele den jyske vestkyst. Den jyske østkyst, Sjælland, Fyn og mange af øerne har derimod en lang række af gode og stabile fiskepladser. Havørreden er nærmest ligeglad med, hvordan pladserne ser ud, der hvor den
32
Sportsfi skeren
holder til. Hvis bare der er mad, er den tilfreds. Men forekomsten af store mængder mad hænger ofte sammen med gode skjulesteder. Det kan være skove med ålegræs, områder med blæretang, muslingebanker, stenrev eller en blanding heraf. Ofte er pladser med meget variation gode pladser at besøge, ligesom skiftet fra en type bund til en anden kan have en positiv effekt. Strømskel og tidevandsrender er desuden spændende fiskepladser, da der ofte findes meget føde på sådanne pladser. Når vandet er koldt, er chancen størst på pladser, der grænser op til dybt og varmere vand, men så snart vandtemperaturen nærmer sig fem grader eller mere, begynder det at myldre med liv på helt lavt vand. Og så kommer havørreden også. Sådan fanger du en havørred
Man behøver ikke have bestået den store sportsfiskereksamen for at fange sig en kystørred. Så snart ørrederne trækker ind på lavt vand, kan alle være med. Det vigtigste er, at man får afsøgt en masse vand og ikke falder i staver på det samme sted. Hvad enten man vadefisker eller holder sig inde på stranden, så gælder det om at affiske længere kyststrækninger. På den måde optimere man sin chance for at finde en flok havørreder, da de ofte svømmer aktivt omkring. Under selve fiskeriet skal man kun tage ét kast på samme sted. Herefter flytter man sig fem meter, og kaster igen. En af de mest simple og samtidig effektive metoder er aktivt kastefiskeri med blink eller kystwoblere. Her kaster man kort og godt, så langt man kan, hvorefter agnen spinnes ind i høj fart. Er vandet meget koldt, kan det være en fordel at sænke farten lidt, men generelt skal man ikke være bange for at fiske for hurtigt. Under indspinningen er det en fordel at foretage nogle stop, hvor agnen for lov at dale mod bunden, som en såret fisk. Ofte hugger havørreden i spinstoppet. En anden god metode til kystens havørreder er fiskeri med fluer, der imitere rejer, tanglopper eller småfisk. Fluerne kan naturligvis fiskes på klassisk fluegrej. Men de kan også fiskes efter et såkaldt bom-
bardaflåd, hvilket du kan læse mere om på side 58 i denne udgave af Sportsfiskeren. Nedfaldsfisk
Foråret igennem svømmer en større mængde nedfaldsfisk rundt langs kysterne. En nedfaldsfisk er en fisk, der har været oppe at gyde i et vandløb i løbet af vinteren. Efter gydningen er fisken afkræftet og meget tynd, da gydningen har taget meget hårdt på fiskene. Spiseværdien er derfor ikke særlig god på nedfaldsfiskene, hvorfor det er en god ide og almindelig kutyme at sætte de slanke og ofte mørke fisk skånsomt tilbage i vandet igen. Pas på åerne
Langs de danske kyster findes en lang række udløb fra bække og åer. Her er fiskeriet som udgangspunkt forbudt 500 m på hver side af udløbet. Der findes dog enkelte undtagelser, ligesom der er særlige regler for nogle mindre vandløb. Undersøg derfor det område, du vil fiske i, inden du tager af sted. Oplysningerne findes på: www.naturerhverv.fvm.dk/fredningsbaelter.aspx?ID=17218
2 // Marts 2012
Foto: Lasse Fast Jensen
Nationalfisk. Havørreden er en meget populær sportsfisk, og på rekordtid er kystfiskeriet efter havørred blevet en af de mest udbredte fiskegenre i Danmark.
Fakta om havørreden Grej til havørredfiskeri fra kysten Stang: 8-11 fods spinnestang med kastevægt op til 25 gop til 50 g Hjul: Solidt fastspolehjul med en linekapacitet på min. 100 m 0,30 line Line: Flettet line fra 0.10 – 0.17 eller nylonline fra 0.23 – 0.28
Agn: Kystblink og -woblere fra 8-25 g afhængig af fiskepladsen samt kystfluer
Latinsk navn: Salmo trutta Størrelse: Sjældent over 100 cm og 13 kg, men kan blive op til 140 cm og over 18 kg Udbredelse: Over hele Danmark Kendetegn: Havørreden er en slank fisk med mange små skæl på de sølvskinnende sider. Som på alle andre laksefisk er fedtfinnen placeret på fiskens ryg mellem rygfinne og halefinne. Hvørreden kendes fra laksen på den kraftigere kropsform og tykkere halerod. Den har runde, sorte pletter på siden – også under sidelinjen. I løbet af efteråret skifter havørreden farve til en farvestrålende yngledragt
Regler og mindstemål Fredningstid: I Vadehavet fra 15/9 – 2829/2. I Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde er nedfaldshavørreder (slanke, udlegede fisk) fredede hele året. Farvede fisk er fredet i hele landet fra 16/11 – 15/1 Mindstemål: 40 cm
Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
33
MÅNEDENS FISK
Rugbrødssandwich med ørredmousse Månedens ret i marts byder på en velsmagende rugbrødssandwich med ørredmousse lavet på hytteost – let, hurtigt og perfekt til forårets madkurv.
Af Maj Nørbæk Jensen mnj@sportsfiskeren.dk
Kystens havørred er en eftertragtet sportsfisk – men også en udsøgt råvare i det tidlige forårs retter. Månedens opskrift er således inspireret af forårets komme og er i al sin enkelthed en perfekt anledning til en velfortjent pause på kystturen. Den sprøde, fiberrige sandwich bidrager til en styrket sundhed og smager fortræffeligt. Ørredmoussen, bestående af bæredygtige ingredienser som hytteost, kartofler og ramsløg, giver retten et frisk nordisk pust. Retten er let og hurtig at lave og kræver ikke de store forberedelser. En god idé kan dog være at lade ørredmoussen hvile
minimum en time inden servering. Herved kommer alle ingredienser smagsmæssigt til sin ret. Skovens hvidløg
Ramsløg er en delikat krydderurt, som primært vokser i kystnære løvskove og er kendt som skovens svar på hvidløg. Da ramsløg hovedsageligt vokser kystnært og findes ved mange gode havørredpladser er der generelt gode muligheder for at bringe lidt lækkert med hjem til husholdningen. Især i marts er ramsløgets spæde blade en ren delikatesse, men de er lækre hele foråret. Bladene minder om liljekonvallens, så vær opmærksom på at få den ægte vare med hjem i kurven.
Skaf den rigtige fisk Det bedste er naturligvis at fange sin egen havørred. Når man køber ørred, er der næsten altid tale om opdrættede regnbueørreder, da havørred langt fra er standard vare hos fiskehandleren. Sørg for, at regnbueørreden ikke kommer fra et havdambrug men fra et recirkuleret opdrætsanlæg.
HOVEDRET TIL 4 PERSONER Det skal du bruge til ørredmoussen
Sådan laver du ørredmoussen
250 g røgede ørredfileter uden skind 5 spsk hytteost 2 spsk mayonnaise 125 g kolde kogte kartofler i små tern ½ dl hakkede, friske ramsløg (kan undlades) 2 spsk finthakkede rødløg Salt og friskkværnet peber 2 tsk citronsaft
Findel ørredfileterne med to gafler, og vend kødet sammen med hytteost og ma yonnaise. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser, og smag til med salt, peber og citronsaft. Stil den tildækkede ørredmousse i køleskabet i minimum en time, hvorefter der igen smages til.
Det skal du bruge til sandwichen
Sådan laver du sandwichen
8 skiver rugbrød 1 glas basilikum pesto, 130 g Babysalat/salat Radiser i tynde skiver
34 Sportsfiskeren
Rist rugbrødsskiverne på brødristeren til de er sprøde og lækre. Smør herefter pesto på samtlige skiver brød i et jævnt lag. Fordel salat og ørredmousse på fire ski ver brød, og pynt med radiser. Placer de fire øvrige skiver rugbrød på skrå, og servér – Velbekomme!
2 // Marts 2012
Marts 2012 // 2
Sportsfiskeren
Fotos: Jakob Sørensen
35
HAVFISKERI //
OPHOLD OG UDLEJNING//
WWW.ELIDA.FISHING.DK
- direkte ned til Karup Å
DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG!
� � �
I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! Ture på det Gule Rev!
Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur! PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Bølshavnvej 5 3740 Svanneke elida@fishing.dk
HHH
Mobil 2032 0724 Telef. 4557 0724 Fax 4576 9995 www.elida.fishing.dk
Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk
AFGANG FRA LAUTRUPSKAJ I KALKBRÆNDERIHAVNEN 2100 KØBENHAVN Ø
Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 40 38 94 69 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk
Se også www.hessellund-camping.dk
SKJERN Å
M/S Øby & M/S Skipper Skal din rubrikannoce stå her?
Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads. Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer. Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.
Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl. 07.00-12.30 og 12.45-18.00
WWW.SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44
Lystfiskerferie
Midtjylland Jeres helt egen fiskesø og tilhørende sommerhus i stort privat naturområde Leje pr. uge 3-4.000 kr. eller weekend 2-3.000 kr. 97164626 • www.fjelster.dk
1 KM PRIVAT FISKEVAND VED SDR. FELDING. HELT NYT SOMMERHUS 50 MTR FRA ÅEN. (4-5 PERS.) LEJES UD PÅ UGE/ ½ UGE BASIS. KONTAKT 21242464
SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI
Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. Telefon 4828 8515.
HYTTEUDLEJNING
(Der må også fiskes fra flydering!)
www.solbjerggaard.dk
British Columbia – laks, ørreder og stør Tag på dit livs fiskerejse til British Columbia i Canada Vi har i samarbejde med rejsebureauet OurWorld lavet et helt specielt tilbud til alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Nu får du mulighed for at komme til Canada – lystfiskerens drømmeland – med stor rabat. Du flyver fra København til Seattle. Herfra og til Chiliwack BC er der blot små to timers kørsel. Resten er op til dig: Du bestemmer selv, hvad og hvor du vil fiske.
Tilmelding: senest 2. juni 2012, hvis der ikke er udsolgt inden. Spørgsmål rettes til OurWorld A/S – telefon 9742 5040, e-mail: info@ourworld.dk. Rejsegarantifond-nummer 1747. Vi gør opmærksom på, at tilmelding kun kan ske ved at benytte nedenstående kupon. NB! Alle tilmeldte inviteres til informationsmøde før afrejsen, tid og sted oplyses tættere på afrejsen.
16 dage (efterårsferien – 6.-21. okt. 2012) Vi flyver med Icelandair: København-Keflavik-Seattle retur. Ved ankomst udleveres bil ved Hertz. Pris pr. deltager [v/2 pers.]
7.695,- kr*
Ja tak, jeg vil gerne benytte mig af medlemstilbuddet og deltage i læserrejsen 6.-21. oktober 2012. Medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund Ja
Nej, men ønsker medlemsskab.
* Prisen inkluderer flybillet og billeje i 15 dage, men er eksklusiv arrangementsgebyr på 200,- kr til Danmarks Sportsfiskerforbund, som opkræves ved tilmelding. Det får du: Fly og bil
Medlemsnr:
Icelandair, København-Seattle retur, inklusiv alle skatter og afgifter. Hertz, bilmodel A inklusiv fri miles, forsikringer og første tankfuld benzin. Ønsker du anden biltype end bilmodel A – eksempelvis 4WD eller autocamper – kan det let arrangeres ved at kontakte Ourworld. Dette ekstraordinære tilbud er baseret på, at man tilmelder sig parvis, så man deles om bilen.
Navn:
Telefon:
Adresse: Postnummer:
By:
Kopier og indsend kuponen til (i fællesskab med din rejsefælles): Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten.
Kun for me dle mm er
OPHOLD OG UDLEJNING//
Tarm Camping
Hyggelig familie camping mellem Skjern Å og Varde Å. Hytter Tlf. 30 12 66 35 www.tarm-camping.dk
KARUP Å Lystfiskercampingplads ved Karup Å, hytter, lejlighed og campingvogne udlejes. Fastliggerpladser samt værelser udlejes for sæsonen. FISKEKORT til LFSO (alle zoner) TRANDUM CAMPING 9754 7328 www.trandum.camping.dk
Sportsfiskernyheder når du har tid Side 630 GREJ OG AGN//
Skjern Å – Vorgod Å Lejligheder + hytter på bondegård og to huse i Borris udlejes. Specialpris søndag til torsdag. Ring til Inge Andersen på 97 36 65 63. Fax: 97 36 67 10. Mail: inge@inge-ferie.dk. www.inge-ferie.dk
SKJERN Å
Tlf.: 97196396 / 40133417
Halkærvej 179 Lundby, 9240 Nibe Tlf. 98 68 62 57 Fax 98 68 62 47 Camping og Hytter Mange store fisk udsættes hver dag fra eget dambrug! Åbent hele døgnet – året rundt!www.himmerlandsfiskepark.dk
Hus till uthyrning utanför ett av våra populäraste fiskeläge-Brantevik, på Svenska syd kusten! Från 4000 sek/veckan! För mer info kolla: www.BranteviksHus.se
LAKSEFISKERI i Gaula Ledige pladser på Bonesgaard i uge 25, 26 og uge 27. Henvendelse til Johan Kling på telefon 40 42 15 97
SOMMERHUS
WWW.LAKSESTIEN12.DK Nyt sommerhus med 4 fiskekort til
HIMMERLANDS FISKEPARK
(73 M2)
UDLEJNING AF HYTTER
DIREKTE NED TIL RANDERS FJORD OG VED GUDENÅ UDLEJES – EVT. MED BÅDE.
telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk
WWW.SVINGET68.DK ELLER +45 61717540
SPORTSFISKERCAPS Kasketterne fra Danmarks Sportsfiskerforbund er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.
Cap 1
Cap 2
Kasketterne bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer. Vigtigt: Beløbet indbetales via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap. FÅ TILBAGE Jeg ønsker Medlemsnr. Cap 1 Cap 2 Cap 3
Navn Adresse
Postnr/by
Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten
Cap 3
Laksefiskeri i Alaska • alle oplysninger på www.alaskafiske.com World Wide Sport Fishing Club (+45) 28 10 11 12 • E-mail: info@fiskerejser.net
NordjyllaNd
Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk
Fang klimavenlige havørreder I marts måned er der rigtig gode chancer for at fange blanke havørreder i Limfjorden og Mariager Fjord. Hvorfor ikke udnytte dette fødekammer og samtidig passe på miljøet og dig selv? Fisk to gange om ugen forbedrer din egen sundhed og er et godt argument for at komme mere afsted, hvis kæresten eller ægtefælden skulle være skeptisk. Danskerne er kendt for at være et af de mere kødspisende folkefærd. Men, hvis man skærer oksekødforbruget ned til det halve, og skifter det ud med selvfanget fisk eller fisk
fra fiskehandleren kan man faktisk hurtigt reducere sit personlige CO2-udslip. CO2-kostpyramiden illustrerer, hvad der er godt at spise meget af, og hvad man skal spise mindre af for at være klimavenlig. Hvis du vil se CO2-kostpyramiden, kan du besøge følgende link: www.alturl.com/cuuxp Husk, at der er masser af fiskepladser i hele fjorden, men skulle man savne inspiration, kan man finde mange flere fiskepladser ved at besøge websiden: www.brakvand.com Her kan man i ro og mag planlægge destinationen for sit næste bæredygtige og sunde fisketogt.
Ingen kød på hunner Emil Fuglsang og Jesper Ellerbæk var torsdag den 24. november mødt op hos dambruger, Peter Holm, for at påbegynde strygningen af sæsonens elfiskede moderfisk fra Liver Å-systemet. Ud over at komme meget tæt på åens flotte og store havørreder fik de også chancen for at opleve strygning af to store bækørreder på hhv. 69 og 58 cm. På billedet herunder ses, hvor stor en del af en hunbækørred, der udgøres af æg på denne årstid og dermed hvor lidt fylde, der er på en bækørred efter strygningen. Det er svært at forstå, hvor meget rognen fylder på en gydemoden ørred - men det illustrerer billedet fint. Resultatet af strygningen er i den hvide spand, hvor den orange rogn og hvide mælk forsigtigt blandes. Og det er det, havørrederne selv klarer på grusbankerne nu - imponerende! Læs mere på www.liveraa.dk
der blev gået til stålet på premieredagen ved lindenborg Å, og mange fik fisk på krogen.
Havørreder til alle på premieredagen Trods lav vandstand og en mild vinter blev der fanget rigtig mange havørreder på premieredagen i Lindenborg Å. Der blev fanget fisk over hele strækket på de nederste ti km af åen. Alle, der havde taget sig tid til at komme af sted, mærkede ørreder, og en del grønlændere kom på land. Den største målte 53 cm. Der blev også fanget en del større nedgængere op til 4-5 kg. Et hold lystfiskere fra Hjørring fangede flere nedgænger over 60 cm og en vild, velkonditioneret nedgænger på 49 cm, som var ude af vandet tre gange. Alle havørreder blev hurtigt og nænsomt genudsat i det klare og kolde vand.
Kæmpeflynder fra Skagerrak - Det er ikke hver dag, at vi får sådan en krabat i trawlet, fortæller Niels Klit til FiskerForum og fortsætter: - Helleflynderen vejede ca 90 kg og var 210 cm lang. Trods helleflynderens enorme størelse er den stadig mindre end flynderrekorden fra 1885, der er på 107 kg.
Bugskindet hænger slapt fra bækørredhunnen.
Fang og genudsæt er vejen frem Den erfarne og dedikerede svenske fluefisker, Mikael Frödin, afholdt et meget spændende foredrag for 100 deltagere på Try Efterskole. Foredraget handlede primært om to velbevarede og beskyttede lakseelve, Litza og Kharlovka, i det nordlige Rusland. Der blev vist billeder og film med undervandsoptagelser af laks, der bliver overlistet på rørflue. Se en lille forfilm på følgende link: www.kharlovka.com Ved at påbyde genudsætning af laks har det betydet, at bestanden af laks er femdoblet. Dermed er elvene i dag et sandt paradis for laksefiskere.
Mark med en flot bækørred fra New Zealand.
Lokalredaktør fisker i New Zealand Lokalredaktøren for Nordjylland er for nyligt rejst på tre ugers drømmerejse til New Zealand. Her er planen først at forsøge sig med det lette fiskeri efter bæk- og regnbueørreder - og senere begive sig på havet efter de bomstærke saltvandsfisk. Følg Marks beretninger fra New Zealand på www.sportsfiskeren.dk
de stolte fiskere med den enorme helleflynder. Foto: Fiskerforum.com/Niels Iversen Klit
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
BRASHOLT www.brasholt.com
J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk
ALMAS www.almas.dk
Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk
Forårspremiere ved ørredåerne Marts er årets første forårsmåned, og dermed er de fleste danske ørredåer igen åbnet for fiskeri. Premieren er en festdag, både ved fiskevandet og i klubhuset, hvor menuen ofte står på ægte »herreretter«, såsom gule ærter - gerne med en lille skarp til. Fiskeriet plejer ikke at være det store sus i marts. Bæk- og havørreder er stadig præget af gydning samt vinterens smalkost og er derfor bedst til »genbrug« - medmindre man er grøn junior, som det berettes i den følgende lokalrapport i historien om grønlænderpremieren ved Trend Å.
På åernes nedre stræk er der dog gode chancer for en lille, fed grønlænder - eller måske en tidlig, blank opgænger af anseelig størrelse, som de kendes fra især nedre Karup Å. Da både hav- og bækørreder helst skal nå at gyde adskillige gange, bør ormefiskerne overveje at bruge en modhageløs cirkelkrog, som reducerer dybe krogninger ligesom spinne- og fluefolket bør klemme modhagerne ind. Dette giver ikke kun god mening i forhold til at gøre fangsten skånsom for fisken, men er med til at sikre, at det er muligt at fange havørreder i fremtiden.
VESTjyllaNd
En flot overspringer fra premierefiskeriet.
Nye skarvangreb på åerne Sidst i januar strammede vinteren til med overraskende lave minusgrader døgnet rundt, og straks blev der observeret flokke af skarver højt oppe i åerne. Det er tredje år i træk, at de forslugne »tyvfiskere« fouragerer på vandløbenes værdifulde bestande af lakse-, ørred- og stallingyngel - og det er vigtigt, at fiskeklubberne garderer sig mod fremtidige skarvangreb ved at søge regulea ringstilladelser hos Naturstyrelsen.
Skarven er igen på spil i åerne denne vinter. I modsætning til de to foregående vintre bød dette års premierefiskeri i Gudenå på fine forhold.
Magnus vandt NM i fluebinding
Perfekt geddestart ved Bjerringbro
13 unge fyre fra landsdelens fire mest aktive foreninger dystede i årets udgave af de Nordjyske Mesterskaber i fluebinding, som foregik i Almas’ rummelige lokaler i Aalborg. Vanen tro var oplægget de tre kval-fluer til DM i fluebinding, og vinderen blev Magnus Heltboe fra Trend foran sidste års NMvinder, Magnus Madsen, fra Hjørring. Trend tog også tredjepladsen ved Malthe B. Lauersen, og der var fine præmier fra NM’s og DM’s hovedsponsor, The Fly Co. - Det er fortsat kun i det nordjyske, at der afholdes et regionalt mesterskab i fluebinding for juniorer.
Premieredagen ved Bjerringbro-foreningens strækning bød på perfekte forhold med fin vandstand og mildt, tørt og vindstille vejr. Dagens største gedde var på hele 107 cm, og blandt andet et hold efterskoleelever fra Aalestrup Naturefterskole oplevede et spændende fiskeri efter de store krokodiller. Det gode fiskeri fortsatte de følgende dage, indtil en massiv frostperiode lagde en dæmper på fangsterne til langt ind i februar.
Støttepenge til Gudenå og Karup Å Efter mange års nølen stiller Viborg Kommune sig nu solidarisk med Randers og Faurskov Kommuner og støtter udsætning af laks i Gudenå med 100.000 kr foreløbigt i 2012 og 2013. Samtidig kan foreningerne langs Karup Å glæde sig over, at den store konkurrence »Fra Udspring til Udløb« ubeskåret giver 95.000 kr. til forbedringer i det prægtige vandløb.
Grønlænderpremieren ved Trend Å
de friske nordjyske fluebindere i samlet flok.
Der var plusgrader i luften og grønlænderørreder i vandet på premiere-mandagen ved Trend Å. Det gode fiskeri fortsatte de følgende hverdage, og om søndagen var det juniorernes tur til sæsonstart. Her landede 13 årige Dennis Schou sin hidtil største ørred på 3,4 kg og 71 cm, samt en grønlænder på 43 cm på et hjemmelavet blink.
Karup Å og Gudenå får en håndsrækning.
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
TV2 TTV side 630
JAFI VIBORG www.jafi.dk
PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
øSTjyllaNd
Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk
Forhåbninger til forårsfiskeriet
Prøv fiskeriet på det lave vand, når solen skinner.
Inden kulden for alvor slog til i starten af februar var der store forhåbninger til det kommende forårsfiskeri efter havørred. Efter det ringe fiskeri i foråret og forsommeren, og et næsten lige så dårligt fiskeri gennem de to bedste måneder i efteråret - september og oktober - viste fangsterne gode resultater fra midten af november og henover nytår. Meldinger fra elfiskeriet i Horsens Å, Giber Å og Kolindsund viser mindst lige så mange fisk som forrige elbefiskning og et par steder var gennemsnitsvægten endda større. Så undgår de kystnære farvande algean-
greb, er der udsigt til et rimeligt fiskeri efter havørreder. De mest utålmodige bør koncentrere sig om vigenes lave vand. Specielt de steder, hvor der er dybt vand indenfor kort afstand fra ædepladser på det lave vand plejer at være gode. Flere havørredefiskere mener, at havørreder foretager ædetogter fra dybere (og varmere) vand ind på lavere vanddybder med aktivitet af byttedyr. Solskinsdage sætter ofte godt gang i byttedyrene inde på lavt vand og netop vigene omkring Århus Bugt giver pæne fangster selv på kolde dage, når bare solen skinner og opvarmer det lave vand.
de to glade fangere ved konkurrencen.
Gule ærter trak mere end fiskeriet Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn afholdt premierekonkurrence den 21. januar, hvor omkring 100 valgte at deltage. Kun to fisk fandt vej til indvejningen. Da det er de flotteste fisk, og ikke de største som premieres, gik førstepræmien til Henrik Grøn for en fisk på 46 cm og 1,05 kg. Andenpræmien gik til Kent Rehnbergs fisk på 50 cm og 1,2 kg.
En af Skanderborg Sportsfiskerforenings lodsejere sendte et billede af en flok på 51 individer.
Skarver hærger Gudenåen. I weekenden 28. og 29. januar besøgte op mod 300 skarver Gudenåen på strækningen mellem Åstedbro og Bredstenbro, hvor blandt andre Skanderborg Sportsfiskerforening har fiskeret. Lodsejer Jørgen Knap oplyser i en mail, at skarverne landede på åen i flokke med op til 15 individer. Foreningen har fået udvidet retten til at bortskræmme eller skyde skarver frem til 1. marts 2012. Formand for Skanderborg Sportsfiskerforening, Niels Åge Skovbo, gør opmærksom på, at skarven spiser 500 – 900 g fisk pr. dag - mest om vinteren. Er der tale om små byttefisk, vil det selvsagt blive til et enormt antal fisk, der bliver spist af skarven. Et forsigtigt skøn vil så være, at hvis der blot er 50 styk skarv ved åen, de spiser 600 g fisk hver, vil de fortære 30 kg fisk pr. dag.
Giftige fisk i Randers Fjord.
Grønlænderfangst fra Kolindsundkanalen.
Flot og god premiere i Kolindsund Premieren den 16. januar i Kolindsundkanalen og Grenåen blev en fin oplevelse med helt vindstille vejr og til tider flot solskin, ifølge formanden for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Lars Pedersen. Fiskeriet ovenfor Enslev gav stort set ingen fisk, hvorimod fiskeriet på bystykket var rigtig godt. Mange var skeptiske over for grønlænderfiskeriet på grund af den meget milde vinter, men det viste sig endnu engang, at jo koldere vinter er lig med flere grønlændere - holder bare ikke.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Randers er miljøet i Randers Fjord så hårdt belastet af kemiske påvirkninger, at 16 % af ålekvabbens yngel er misdannet eller dør for tidlig. Misdannelserne og dødeligheden skyldes udledningerne af blandt andet ukrudtsmidlet Roundup.
Naturhistorisk Museum inviterer
der blev også fundet kviksølv og HCB i fiskene.
Lørdag den 3. marts inviteres alle naturinteresserede af Naturhistorisk Museum, Århus til temadag: Danmarks arter – arternes Danmark. Kendte folk fra Tv-skærmen som Jan Kjærgaard og Morten D.D. Hansen, samt Kaare Ebert fra forbundet, er blandt oplægsholdere i det særdeles stærkt besatte felt af indlæg. Adgang til arrangementet er gratis.
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
SPORTSHUSET HORSENS www.sportshuset.eu
PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk
GREJSHOPPEN VEJLE www.fluer.dk
Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 2311 3253 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk
Mange muligheder i marts I skrivende stund har Kong Vinter igen lagt sin klamme hånd på landsdelen. Som regel vender tingene sig til det bedre i starten af marts, der kan byde på rigtig fint havørredfiskeri i Kolding Fjord og Vejle Fjord, når isen bryder. Så længe vandtemperaturen endnu ikke er nået op på fire grader, forbliver fiskene inde i fjordene, hvor man ofte vil opleve et markant bideperiode omkring middagstid. Efterhånden som vandets temperatur stiger, kan man fra dag til dag følge fiskene på vej ud af fjorden. Det samme gælder selvfølgelig også for havørrederne i Flensborg
Fjord, Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Haderslev Fjord, der de senere år har opnået lidt af en stjernestatus blandt lokale og tilrejsende. I de østvendte åer er der stadig chance for en blank havørred over målet, mens man endnu må væbne sig med tålmodighed ved de vestvendte åer, der først åbner midt i april. Ventetiden kan man fordrive med spændende geddefiskeri i f.eks. Karlsgårde Sø eller nogle af landsdelens mange små, ubemærkede moser. En knaldgul wobler ført langsomt plejer at være fin på denne tid.
SydjyllaNd
Tag ud og prøv det fantastiske geddefiskeri i marts.
Meng Bæk åbnet for fisk og smådyr Kolding Kommune har fjernet et rørstyrt i Meng Bæk - et lille, fint tilløb til Hejlsminde Nor. Nedenfor vejunderføringenen er der etableret en 100 meter lang vandløbsstrækning med udlagte sten. Nu vil smådyr og fisk have langt bedre passageforhold, og allerede få dage efter projektets afslutning sås de første gydende ørreder.
Nu slynger Meng Bæk sig igen.
Gudså Vandmølle med den eksisterende fisketrappe, der nu erstattes af en faunapassage.
Gudsø Mølleå får fri passage Mellem Kolding og Fredericia kommuner strømmer Gudsø Mølleå, der har udløb i den smukke Gudsø Vig. Gudsø Vandmølle har ligget her siden 1578 og har siden gjort det svært for ørreder og andre dyr at komme opstrøms. Ved opstemningen findes en fisketrappe, der kun kan passeres af ørrederne ved høj vandføring. Andre fisk og smådyr kan ikke komme igennem, og møllesøen skaber problemer for nedstrøms trækkende, unge ørreder. De to kommuner har planlagt et 308 meter langt omløbsstryg, hvorefter der vil være fri passage til 16 km målsat vandløb ovenfor møllen med fine gyde- og opvækstforhold.
Ole Vedsted med en overspringer på 3,15 kilo.
Få til premiere i Kolding Å Den 16. januar kunne medlemmerne af Kolding Sportsfiskerforening igen fiske på strækningen fra motorvejsbroen og ned til byen. På grund af høj vandstand ugen før var bredderne meget glatte og mudrede, hvilket afskrækkede mange. Erling Maigaard mødte dog op og fik tre nedgængere og tre grønlændere, hvoraf den ene kunne hjemtages. Andre fangede pæne regnbueørreder omkring den halve meter. To dage senere fangede Ole Vedsted en flot overspringer på 3,15 kg og 65 cm.
Sønderjyske landmænd taber sag
Fin sæson ved Kolding Å
En flok sønderjyske landmænd med jord ned til Gammelå i Tønder Kommune, må leve med oversvømmede marker efter nederlag først i Vestre Landsret og siden i Højesteret. Landmændene mente, at åen oversvømmede deres marker på grund af grøden i åen. I 2004 havde de af det daværende Sønderjyllands Amt fået dispensation til, at åen kunne grødeskæres to gange årligt i stedet for blot en enkelt gang. Den afgørelse indbragtes af naturelskere og ornitologer for Naturklagenævnet, der bestemte at vægte plantelivet højere end hensynet til landmændenes oversvømmede marker. Landmændene lod sig ikke affærdige med Naturklagenævnets afgørelse og indbragte sagen for Vestre Landsret og senere Højesteret, der begge afgjorde, at Naturklagenævnets afgørelse skal stå ved magt, så der kun skæres grøde en gang årligt.
Kolding Sportsfiskerforening har opgjort fangsterne for 2011 i Kolding Å, hvor der blev fanget 14,1 % flere havørreder end i 2010 eller 822 havørreder mod 706 i 2010. I forhold til 2010 er antallet af fisk på 40-50 cm forøget med 24,3 %, af fisk på 50-60 cm med 34,3 % og fisk på 80-90 cm med 30 %. I alt blev der hjemtaget 629 havørreder og genudsat 193. Der blev fanget 9 laks, 23 bækørreder
TV2 TTV side 630
Din lokale grejbutik
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
PAMHULE JAGT & FISKERI www.iversen-import.dk
der blev fanget markant flere fisk i 2011.
FyN FYN
/ tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / // // bsh@sportsfiskeren.dk
Store Ikke tilvinterisinger at komme udenom
Henrik Et udvalg Breinholdts af forskellige pragteksemplar Wildeye Swim påShads. 9,3 kg.
Mange Den er jo steder ikke lige trækker sådan store at komme gydeaborrer udenom - fra havørreden brakvand på op 9,3 i åerne kg, som i november Henrik og Breindecember holdt fangede måned.først På dette i marts tidspunkt 2010 i af den året alvarierer lernederste vandstanden del af Odense meget Å. Hverken på grund på den af ene regn, eller snevejr anden ogmåde. tøbrud. Dette besværliggør fiskeriet, Når man men her vil man ved fange månedsskiftet en rigtig overtung aborre vejer, hvor i åen, den er næste det nu og fisketur de næste skal par gå hen, måneder, maser der billedet skal af gøres Henriks en indsats. store fisk sig nogetFiskeri på. Fiskeriet med levende i særligagn de som nedre maddiker, dele af regnorm, Odense Å fjordrejer kan være og meget småfisk givende har alle i ugerne dage efter væretpremieren, effektive, men der har i år man foregår ikke 3. mulighed marts. Nogle for at skaffe år kan disse, der være kan muligheder man forsøgehelt sig frem med forskellige til april-maj. kunstagn som blink, spinnere,
Og så er fiskeriet oven i købet gratis for medlemmerne woblere, jigs ogaf shads. de foreninger, Blandt jigs og dershads står er bagder Odense i løbet Å af Sammenslutningen de sidste 3-4 år- kommet hvad de mangefynske nye produkter pålystfiskere det danskekan marked. fleste er. andre købe Et af dem dette er Wildeye Swim shads fra Storm. dagkort. forårsfiskeri koncentrerer sig De små meget vægtbelastede om »elevator-ørrederne« shads i størrelserne på styk5-8 ket fra cm kraftværkets har vist sig at kølevandsudledning være uhyggelig effektiog ud ve og til samtidig fredningszonen utrolig underholdende ved udløbet - at ogfiske det med. foregår Prøv næsten dem derfor udelukkende næste med gangspin. turenEngår af favoritterne til Køge Å, St. erVejle Stripper-blinket Å eller Tryggevælde i hvid udgave. Å. Erlængere du ikke medlem af en forening medogfioppe i åen kan der skam skeret til åen, købe dagskort, så fanges fiskså- husk mestatgrønlændere og hvor neddet faldsfisk. er muligt. Men iHusk marts også foregår at overholde det mesteevenved Stige tuelle Ø. fredninger og mindstemål.
Tysk Godt forlag aborrefiskeri støtter på havørredprojekt Esrum Sø Havørred arbejde med vandløbsforbedring Rygter omFyns et godt aborrefiskeri på Esrum Sø og skabelsen naturlige havørredstamfik søndag denaf6.nye, oktober Per B. Larsen fra mer udviklingen og af lystfiskerturisme får Ishøj samt Sportsfiskerklub Lystfiskerforeningen helt et tysk forfattere til til atusædvanligt tage på Esrum Sø. forlags Det skulle han ikke at gå over grænsen ogPå støtte det fynske havørkomme til at fortryde. en udvalgt knold, der redprojekt med pakket penge. med småfisk, fandt han var fuldstændig havørred-entusiaster, allesmå er medom 50 eftermiddagen aborrerne.der Med agnforfattere til den tyske bogtredje »Meinfisket 2. Bester fisk på to stænger og en med Anjig gelplatz Ostseeküste« enfangede an hander firedänischen flotte aborrer på 1360,har 1370, stemmigt besluttet atDerudover skænke to blev Eurodet pr. også solgt 1410 og 1730 gram. eksemplar til mindre Havørred Fyn. til en række eksemplarer, så da efter- Vi servar ikke blotkunne donationen en på anermiddagen gået, han se som tilbage ni kendelsepåaf400 arbejdet havørrederne, men aborrer gram med og derover. Alle de store også af huggede vores miljøbevarende aborrer på små agnfisk. indsats, ikke mindst vandløbsrestaureringerne af de fynske åløb, siger sekretariatsleder hos Havørred Fyn, Jan Hald Kjeldsen.
Odense Fjord er præget af store, lavvandede områder med sandbanker og smalle render. Emil Hansen med to flotte ørreder.
Ørrederne »forsvinder«
det fynske projekt har skabt store indtægter.
Husk å- og fjordpremieren i Odense Det særlige premierefiskeri i Odense Å og den indre del af fjorden foregår i år lørdag den 3. marts. Både inderfjorden og den nedre del af åen har været lukket for alle former for fiskeri siden 1. oktober sidste år. Per. B. Larsen med et par flotteOdense aborre Ligesom de tidligere år virkelig arrangerer Å Sammenslutningen en konkurrence på åbningsdagen. For at være med her skal man køVinderen af Marinetorvets be et af de særlige premierekort. Til gengæld konkurrence fundet er der mulighed for at vinde præmier. I alt er der for omkring Det præmier blev Christian på 7 år,50.000 som løbkroner. af med sejren i Marinetorvets store fiskekonkurrence på Amager i skolernes efterårsferie. Mere end 50 børn havde tilmeldt sig, og i ugens løb blev der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste 1. præmien. der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste 1.tilpræmien. Uffe Ellemann-jensen 2011-konkurrencen.
Succes med Vandpleje Fyn ogFiskeskolen Danmarks Sportsfiskerforbund har i fællesskab henvendt sig til Erhversstyrelsen om problemerne medtog mange garn i Odense Fjord. Hvert år udsættes omkring små Søndag den 21. oktober 11 spændte juniorer og syv ledsagende voksne med 100.000 Fiskeskolen til havørreder - såkaldte smolt i vandløbene vedput-and-take fjorden, og desuden vandløbene selv Roskilde Fiskeland, hvor der -skulle satses på ørreder. »producerer« I løbet af dagen blev der både et ukendt ørreder. MenFor genfangsterne alt,var altmed for små, og mængden af det gydefisk i vandløfisket spin,antal flue og med agn. Emil Hansen,er der for første gang, blev meget udbytbene for lille. Ørrederne »forsvinder«, mistanken er selvfølgelig, at årsagen terigt.erI løbet af fire timer fangede han to og flotte regnbueørreder på henholdsvis 3,5erkggarnfiskeri. og 0,8 kg, Tidligere har betød, det været nævnt, at en bierhvervsfisker fanger hundredvis havørreder hvert hvilket samtidig at han løb med førstepræmien. Andenpræmien gik til af Frederik Ramsgård år. til styrelsen har de de ledsagende tre parter vedlagt af fjorden og på dem indtegfor Itohenvendelsen aborrer. Derudover fangede voksne luftfotos to ørreder, slutter -Alex Bøgelund Chrinet de garnsætninger, faktuelt kendes.(ROLK). Garnene fylder meget i de smalle »korridorer«. stensen fra Roskilde ogder Omegns Fiskeklub Mølleåen får del i miljømilliard 102 millioner kroner rent miljø for pengene. Det er hvad syv nordsjællandske kommuner og Mølleå-systemet får ud af regeringens såkaldte »miljømilliard«. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop offentliggjort navnene på en række vand- og naturprojekter, der fremover får en hjælpende hånd. Blandt projekterne er en nytænkende rensning af hele Mølleå-systemet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Åsystemet berører Furesø, rev Allerød, M/F Ærøsund skalRudersdal, blive til et kunstigt Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Færge bliver til kunstigt rev Kommuner, og projektet går i kort form ud på, at man vil tilføre åen renset vand tilM/F gavnÆrøfor Den store pensionerede Ærø-færge både fauna og flora i hele området. Hele prosund skal skabe nyt liv på bunden af Det sydfynjektet skalDen være gennemført inden udgangen ske Øhav. gamle færge ligger i dag ved kaj af 2009. er en nytænkende rensning hele i Svendborg, men planen er at den skalafud og Hele skal væreHer gennemført indensom udligge projektet på Øhavets bund. skal den virke gangen 2009. kunstigtafrev, og dermed være et attraktivt tilholdssted for dyr og planter.
Første havørred Aborre fluefangede på 2,1 kilo til Henrik Lützen Christian Den fynske Hedegaard grejforhandler fra Køge - og Sportsfiskerforentusiastiske ening søfisker fangede - Henrik fredag Lützen denoplevede 2. november lige inden sin førisste lægningen fluefangede et fantastisk havørred. fiskeri. Det varede i næsten -10 I løbet minutter af dagen og efterfølgen fangede vi skete i alt 25 påfisk. kysten Udover syd gedder for Køge, fangede hvor en vi overspringer tre gigant-aborrer. med løse To »minskæl dre« lod sig påfriste 1,7 ogaf1,8 en kg, Golden samtFrede. en rigtig Fighten stor på vare 47 cm og 2,1 kg til mig, fortæller Henrik Lützen.
Sikken debutfisk på flue - smuk Henrik en Lützens enorme aborre på og 2,1blank! kg.
TV2 TTV side 630 42 Sportsfiskeren
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
2 // Marts 2012
Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk
NordVESTSJÆLLAND
Når først isen bryder I skrivende stund er der flere steder i Isefjorden, hvor isen er mere end 20 cm tyk, og i flere andre fjordnære områder er der ligeledes isdannelser, der ikke lige umiddelbart synes at slippe sit favntag. Derfor er det lidt paradoksalt at tale om det fantastiske havørredfiskeri i marts. Det giver dog god mening, når isen først bryder. For netop i de dage, hvor isen slipper sit tag, går havørrederne ofte fuldstændig bersærk. Sker det i marts måned, så kan solrige dage sætte yderligere fart i havørredernes bidelyst, og fangster i snesevis er gjort i de se-
neste år i netop marts måned. I lavvandede bugter, ved ferskvandsudløb eller på lokaliteter med kildevæld er der store chancer for fangst af havørred. Gode lokaliteter er f.eks. Bisserup og Frølunde Fed i syd, Vollerup og Havnsø i nord samt hele Isefjorden. ”Kobberbassen” er et oplagt fluevalg, og i Lars Juhl Hansens version er bindemønstret som følger: Krog: Kamasan B175 # 6-8, Tråd: Fine nylon tråd (uni-mono). Vægt: Non lead, Materialer: Kobberfarvet dubbing. Såre simpel men effektiv, hvilket Lars Juhl Hansens mange fangster vidner om.
Lars Juhl Hansen med endnu en overlistet havørred.
Stift vand i Isefjorden Just som vinterpladserne i Isefjorden begyndte at fiske rigtig godt, lagde isen sig tung og tyk. Hårde frostgrader og ingen blæst gav hurtigt gode betingelser for isdannelser. Tempelkrogen og Vellerup Vig lukkede allerede sidst i januar, og ikke langt inde i februar var det meste af inderbredningen også lukket. Det gav naturligvis andre fritidsbrugere af fjorden nye muligheder bl.a. is-surferne. Isdannelserne gav sågar færgen mellem Rørvig og Hundested problemer, og den 7. februar måtte man indstille ruten pga. is. Der er tale om en uberegnelig is, der bliver skubbet rundt dels af vinden og af strømmen, fortæller Orla Pedersen fra Færgefarten til TV2-øst.
Helligrenden snor sig gennem skoven ved Lindenborg Kro.
Konsolidering af gydeaktivitet Som en fast tilbagevendende begivenhed i en lang række vandløbssystemer med udløb i Isefjorden og Roskilde Fjord er TØS i fuld gang med at registrere gydeaktiviteten. Helligrenden med udløb i Roskilde Fjord er derfor blevet talt. Det lille gyde- og opvækstvandløb har sit udløb under Holbækmotorvejen og løber kækt igennem skoven ved Lindenborg Kro. I det lille vandløb blev der talt ikke mindre end 61 gydegravninger. Heraf var 43 gravninger estimeret til at stamme fra havørreder. Sidste år blev der talt 67 gravninger, hvilket var en fordobling i forhold til året før. Årets niveau giver løfter om en fortsat god udvikling for vandløbet. Is-surfere i Tempelkrogen.
Størstemål i Høng Høng Sportsfiskerforening har nu taget det første skridt for at passe særligt på de store rovfisk i Tissø. De store eksemplarer har vist sig at være særligt vigtigt for de gener, som slægten videreføres med. Høng Sportsfiskerforening har derfor besluttet på den årlige generalforsamling, at fremføre et forslag om et størstemål for gedde og aborre. Det betyder, at alle gedder over seks kg og alle aborre over et kg skal genudsættes. Desuden skal alle sandart genudsættes, da bestanden på Tissø stadig er spinkel. Ole Ganderup fra Høng fortæller, at stemmetallene var 17 stemmer for et størstemål, kun én stemme imod og to blanke stemmer. Foreningen sender dermed et budskab, som de håber vil give dialog i andre foreninger.
Blanke Tuse Å-ørreder
Fint fiskeri ved Tude Å-premiere
Termometeret viste minus fem graders frost udenfor vinduet, da premieredagen i Tuse Å løb af stablen den 1. februar. Kun de mest ihærdige lystfiskere havde trodset kulden, da lyset langsomt rejste sig på den østlige himmel. Jan Larsen fra Ejby var én af de ihærdige lystfiskere, og han blev belønnet med en fin fisk på 52-53 cm, som blev genudsat.
Jesper Thykær fra Korsør Lystfiskerforening om premieredagen i Tude Å den 16. januar: - På Tude Ås nedre stykker var der et jævnt fiskeri på premieredagen, og på det absolut yderste stykke var der registreret kontakt med omkring 15 fisk. Der blev kun hjemtaget mindre grønlændere, lyder det fra Jesper.
Et kvart århundrede ved Hallebyåen
Magnus Suder forsøgte sig kortvarigt i kulden.
I 25 år har brødrene Peder og Lars Høfpner fisket på premieredagen i Hallebyåen. Lars fortæller, at der skal meget til for at bryde den tradition. De to brødre mødes ved solopgang og således også i år. I år skulle der dog mange kast og flere forskellige strækninger til, før de to lystfiskere fik hug. Dagen løb op i en håndfuld mindre havørreder og en enkelt flot blankfisk på 52 cm.
TV2 TTV side 630 Marts 2012 // 2
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
Sportsfiskeren
43
NordØSTSJÆLLAND
Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 2868 7063 // hp@sportsfiskeren.dk
Tid til trofæfisk
Gert Jacobsen med storgedden på 14,1 kg.
Geddernes fredningsperiode begynder den 1. april, og især i ugerne op til er der gode chancer, hvis man satser på at fange en rigtig trofæfisk. Især de rogntunge hunfisk vejer godt til. Hvordan man så har det med at fange fiskene lige før deres gydning, er selvfølgelig op til den enkelte. I dag vil de fleste nok vælge at sætte de rogntunge fisk ud igen efter at have dokumenteret fangsten med et hurtigt foto. Et af de steder, hvor der hvert år i marts fanges gedder over ti kg, er i Tryggevælde Å ved Køge. Især på den nederste del af åen
er der chancer. Foreningens medlemmer har de største udfoldelsesmuligheder, men også på dagkortstrækningerne har man gode chancer. Dagkort kan købes hos Statoil overfor Hotel Hvide Hus i Køge, på Uno-X i Vallø samt hos Aktiv Fritid i Køge. Desuden har flere haft held med fluefiskeri med store flashfluer i åen. Sidste års storgedde på 14,1 kg fanget den 22. marts blev dog taget på levende agn af Gert Jacobsen. Han fortæller, at denne teknik kræver, at strømmen ikke er for kraftig. Hvis det er tilfældet, vælger han i stedet at fiske efter havørred i åen.
Store aborrer fra roskilde Fjord Simon Stacey havde sat sig for at forsøge at fange nogle af de gedder, som han var sikker på, der måtte være i det brakke vand i Roskilde Fjord. Efter en del nulture og mange timers fiskeri, så skete der endelig noget i januar måned. På en tur kom der endelig et hug, som ganske vist ikke føltes som en stor gedde. Det viste sig at være en fin bifangst i form af en flot aborre på 1,8 kg. Næste weekend gik turen igen til samme spot, og inden længe var der fast fisk. Denne gang var det faktisk en lille gedde, men den blev fulgt op af endnu en aborre på 1,8 kg. Dagens højdepunkt havde Simon dog til gode endnu, for endnu en aborre huggede på hans 15 cm lange Buster Jerg. Det viste sig at være en flot aborre på hele 2,0 kg.
Martin Christensen med dagens to største havørreder, som vejede lige omkring 2 kg.
Stevns var det helt rigtige valg
Simon Staceys udholdenhed blev belønnet med en aborre på 2 kg.
Søørred-gydning i Følstrup Bæk I september 2010 afsluttede Hillerød Kommune et vandløbsprojekt ved Følstrup Bæk, der løber til Esrum Sø i den sydvestlige del af søen, og søørrederne har taget vel imod projektet. Preben Henrichsen, der bor op til bækken ca. 200 meter fra udløbet i Esrum Sø, har gennem det sene efterår kunnet følge, hvordan store og små ørreder trak op fra søen og tog det nyudlagte gydegrus i brug. Preben fik samtidig taget nogle fine billeder af fiskene.
Søørreder på gydning i Følstrup Bæk.
Martin Christensen fandt et hul i kalenderen tirsdag den 10. januar og benyttede det til en kysttur til Stevns. Det var et godt valg, for i løbet af fire timers effektivt fiskeri kunne han lande fem havørreder mellem et og to kg. Han mistede desuden en farvet ørred på tre-fire kg og havde fire andre ørreder med helt ind til stangspidsen. - Fiskene huggede alle på gennemløbsblink som forsølvet Silling eller Snurrebasse. I næsten alle tilfælde var det spinstop, som udløste huggene. Vandet var let farvet, skydækket vekslende og vinden frisk, hvilket gjorde forholdene noget nær ideelle, fortæller Martin.
Fiskegrejsauktion i Birkerød
Lodsejer skal genskabe åstrækning
Birkerød Sports- og Lystfiskerforening inviterer i samarbejde med Østerbro Lystfisker Klub til fiskegrejsauktion mandag den 5. marts 2012, kl. 19.00. Det foregår i Mantziussalen, Johan Mantziusvej 3-7, 3460 Birkerød. Der er eftersyn kl. 18.30 – 19.00, samt i pauserne. Grej indleveres før den 2. marts hos Jans Lystfiskershop, Ndr. Frihavnsgade 47 B, Kbh.
Super-onsdag på Øresund
Det var Fredensborg Kommune, der fik medhold, da en lodsejers klagesag blev afgjort ved Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen blev offentliggjort den 20. januar 2012, og den gik lodsejer Jacob Evart imod. I januar 2011 foretog han en opgravning af en strækning på Nive Å i Nordsjælland. Kommunen pålagde i marts Jacob Evart at retablere strækningen, men han valgte at indbringe afgørelsen for Natur- og Miljøklagenævnet, men han fik altså ikke medhold.
Fiskeriet på Øresund var svingende gennem hele januar, men dage som onsdag den 25. januar ombord på Havstrygeren skilte sig ud. Der blev drivfisket ved Kobberværket ud for det sydlige Helsingborg, og der kom over 400 torsk ombord på båden til bådens 30 mand. Især kastegrej med lette pirke gav mange fisk.
Den opgravede å-strækning. Foto: John Stæhr
TV2 TTV side 630 44 Sportsfiskeren
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
2 // Marts 2012
SYdSJÆLLAND
Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk
Torskene gyder sent i Langelandsbæltet I det meste af landet gyder torskene i de tre vintermåneder, men i Langelandsbæltet foregår gydningen i det tidlige forår. Torskene har før hen samlet sig fra alle sider i bæltet i marts måned, men dette bunkebryllup er ved at være slut. Der er ikke mange torsk tilbage af den stationære stamme fra Langelandsbæltet, og det er uvist, om der overhovedet længere trækker torsk ned fra den sydlige del af Storebælt. De lokale fiskeskippere mener, at denne stamme er udryddet og måske ikke kan reetableres, idet det er genetisk, at de trækker sydpå for at gyde.
Det er derfor fortrinsvis torskestammen fra Østersøen, der møder frem til gydningen. Fiskeriet har dog, på trods af en mindre stigning antalsmæssigt med mange mindre torsk, været særdeles svingende, og bestanden virker skrøbelig. Erhvervsfiskernes kvoter for det kommende år er alligevel sat op i sektor 22, som området ligger i. Dette område dækker Langelandsbæltet og Vestlige Østersø, og den forøgede kvote er tildelt uden hensyntagen til de forskellige, mindre stammer af torsk, der tidligere tilsammen udgjorde det gode torskefiskeri i marts.
Der kan stadig fanges torsk i Langelandsbæltet.
6 laks på 10 kg stykket Laksefiskeriet i den Vestlige Østersø er godt i milde vintre. Det beviste Team Trollingtreff med skipper Stefan Masuhr, da de midt i januar tog på trollingtur i farvandet mellem Falster og Rügen. Allerede efter få minutter fangede de en laks på lige under en meter, der vejede ti kg. Kort tid efter huggede den næste storlaks, og sådan fortsatte fiskeriet bare der ud af. I løbet af få timer landede teamet seks blanklaks alle omkring ti kg med den største på 12 kg. Alle fiskene blev fanget på det nye Rhino Lax Spoon blink.
Den flotte gedde på 8,2 kg tog en stor wobler.
Hektisk aftenstund på geddesøen Den 15. januar besøgte Peter Kirby sammen med en fiskemakker Maribosøerne for at afprøve nogle store woblere. De ankom til søen lige over middag, men havde ikke umiddelbart held med at finde gedderne. Først halvanden time før solnedgang oplevede de et særdeles hektisk fiskeri. De trollede rundt i søen med de store woblerere fisket i overfladen, og efter at gedderne var fundet, blev der fanget en hel stribe fisk, hvoraf den største var en flot gedde på 8,2 kg.
Flot overspringer i medvind
Skipper Stefan Masuhr med turens største laks på 12 kg.
Kulden lukkede vinterfiskeriet Det milde vejr fortsatte et godt stykke ind i januar og gav gode forhold til de kystfiskere, der trodsede vejrliget og forsøgte sig. Der blev især langs kysterne af Østersøen taget usædvanligt mange fine fisk omkring to kg, mens det kneb med de lidt større fisk. Der blev dog landet enkelte fisk på fire-fem kg. Den sibiriske kulde fra slutningen af måneden fik dog lukket effektivt ned for alt fiskeri, og fra midt i februar opstod begyndende isdannelser flere steder.
Vind kan være en barsk oplevelse om vinteren, så Søren Celinder fra København valgte derfor klogeligt at finde en kystplads med læ, da han i januar gik på jagt efter en af Østersøens herlige overspringere. Han lagde ud med bombarda og flue, men uden succes. Så skiftede han til blink, og kort efter fangede han en lynende blank overspringer på 76 cm og 4,8 kg. Fisken var ny PR-havørred fra kysten og bliver med Sørens egne ord »svær at overgå«!
Søren Celinder med overspringeren på 4,8 kg.
En flot gydebanke fra det lille Dammevandløbet.
optimale forhold i de små vandløb Den meget våde første halvdel af vinteren gav optimale forhold til de gydende havørreder, der trak op i de meget små vandløb for at gyde. Disse vandløb har haft meget høj vandføring i lange perioder til glæde for havørrederne. Kim Keldborg fra Møn har været ved de lokale vandløb for at følge med i gydningen. Trods både positive og negative observationer, er det samlede indtryk alligevel, at der er en stigende gydeaktivitet i de små vandløb på Møn.
TV2 TTV side 630 Marts 2012 // 2
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
Sportsfiskeren
45
BorNHoLM
Lokalredaktør Leif Schwencke Nielsen // tlf. 5048 3777 // lsn@sportsfiskeren.dk
Små fluer til blankfiskene
Flot blankfisk overlistet ved lav vandtemperatur.
For et par år siden ville jeg sige, at højsæsonen var i marts, men efter et par år med megen frost og sne – så vil jeg nu nok rykke det en måned til april. Som det ser ud lige nu, så er der ikke alene frost i luften over Bornholm, men også en del sne på vej, og jeg er nervøs for, om vi skal få en hård afslutning på vinteren. Men skulle vi være så uheldige, så kan der stadigvæk fanges havørreder på Bornholm, selv om vandet nærmer sig nul grader. Jeg havde sidste år glæden af at møde nogle norske fluefiskere, som på trods af en vandtemperatur på nul grader fik ikke min-
dre end 15 store blankfisk på en uge. Noget som vakte stor opsigt, også blandt de lokale. Deres løsning på kulden og det kolde vand var en meget, meget, lille rødbrun flue, som de fiskede meget koncentreret med – mange fisk blev taget kun få meter fra land. Det var meget tydeligt, at når andre lystfiskere dukkede op og fiskede med deres sædvanlige blink og store fluer, så fik de ingenting. Men den lille flue slog til hver gang. Så mit råd vil være – hav altid et par meget små fluer i din æske, når du besøger Bornholm.
Mange fisk på én og samme tur Torben Hansen var i løbet af januar måned på tur med sin kone Dunja, og hvilken tur det blev. - Vi nåede kun lige i vandet, før Dunja stod med bukket stang. Jeg hjalp hende lige med at nette og aflive fisken. Så kom jeg ellers hurtigt ud i vandet, men få kast efter krogede hun endnu en fisk, jeg hjalp hende lidt modvilligt. Sådan blev det ved et par timer, lyder det fra Torben. Der var fem lystfiskere på pladsen, og de havde i alt 17 fisk på land på tre timer.
Dunja Hansen og dagens seks hjembragte fisk.
Søren kan mere end spille fodbold Fodboldspilleren Søren Larsen, som af de fleste er kendt som målscorer på landsholdet, har i den forgange tid besøgt Bornholm. Formålet var dels en hyggetur til øen, besøge familie og ellers forsøge at få et par af klippeøens flotte blankfisk i tale. Det skulle vise sig at blive et par gode dage, da Søren startede med at fange en super flot overspringer på 2,8 kg på sydvest-kysten. Alt i alt blev det til hele 15 bornholmske blankfisk på to dage, og det er næppe sidste gang, at Søren prøver kræfter med den smukke bornholmske havørred.
Palle Bendtsen med den velkonditionerede havørred på 4 kg og 69 cm.
Superfisk fra vestkysten Palle Bendtsen fra Rønne var en tur på vestkysten den 30. januar ved middagstid. I den bidende frost fik han et voldsomt hug, hvorefter han var sikker på, at det ihvertfald ikke var en lille fisk. En voldsom fight startede herefter, som resulterede i flere og lange udløb samt nervepirrende spring i luften. Til slut kunne Palle dog triumfere, da han landede en kanonflot havørred på 4 kg og 69 cm.
Godt fiskeri i den gyldne time I slutningen af januar tog Torben Petersen afsted med fiskestangen for at fordrive et par eftermiddagstimer på den bornholmske sydkyst, og allerede kort tid efter ankomst havde han bud efter fluen. I løbet af dagen blev det til i alt ni havørreder på land, og samtidigt havde han kontakt til endda flere fisk. Ud af de fine fangster hjembragte han to flotte havørreder. Dagens største fisk vejede 3 kg og målte kun 62 cm.
Johnny Mertz ved BSF’s generalforsamling.
Jubilæum i BSF
Søren Larsen med en af turens fine blankfisk.
Det gode fiskeri stod på i en times tid, hvorefter det hele var slut.
I forbindelse med generalforsamlingen i BSF var der en del jubilæer, men særligt to skilte sig ud fra mængden. De to brødre Tommy og Johnny Mertz havde 40 års jubilæum. Ja faktisk 41 år, da man havde overset jubilæet sidste år. De fik på generalforsamlingen overrakt gaver i form af glas med indgraverede navne og årstal.
TV2 TTV side 630 46 Sportsfiskeren
NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk
2 // Marts 2012
Raw Hide/Heat havsæt - Røverkøb
Crisp Action stang Buster Super stang med mange anvenass. delses muligheder. Perfekt til sommerfiskeri efter torsk, makrel, fladfisk farver m.m. 2-delt eller udelt. 6,6´ op til 120g. Vejl: 1199,-
Jerk
Nu: 499,-
Trout Mania fiskesæt
5 stk
Nu: 300,-
Havsæt bestående af 8´ stang i enten 20, 30 el. 50 lbs. Desuden et Okuma XT Pro 301. Der medfølger 3 pk. eddington eels og line.
Et rigtig godt tilbud! www.HuntersHouse.dk
Vælg mellem stængerne: Trout Mania 8,2´ 7-25g. spin, Trout Mania 9´ 7-25g. Bundmede/ Picker. el. Trout Mania 10´ 7-28g. Bombarda Vælg mellem hjulene: Okuma Safina Pro 18, 25 el. 30 FD
Nu: 899,-
7,6´ 20 el. 30 lbs
Vejl: 2097,-
Kun: 999,-
Inkl. cordurarør
Tobis fiskeblink Rapala Titanium Compo fluehjul RESTSALG 1500m Flettet kvalitetsline. 0,13mm.
Nu: 499,- Vejl: 499,- Nu: 199,-
699,-
Kunnan Boat 4-delt RESTSALG
Penn Slammer / Never Crack fiskesæt
Grafit fluehjul. # 46 el. 69
Vejl: 2344,-
Vi har ryddet op og sælger derfor disse til oprydningspris. God flettet line til såvel fastspole- som multihjul. Vælg mellem farven Smoke eller Crystal i 0,120,15 - 0,17 el. 0,20 mm..
Kun: 599,-
Bestående af en WFT Never Crack i 7´el. 8´ 40-160g. samt det meget stærke og populære Penn Slammer hjul i str. 260, 360, 460 el. 560. Et meget stærkt fiskesæt.
Nu kun:
Fireline 1800 m
RESTSALG
Nu kun: 399,-
Kinetic V-Boat flydering
V-formet kvalitets flydering. 2 luftkamre for ekstra sikkerhed. Kraftigt yderstof. Vejl. 1549,-
Model Asator. Perfekt til Hornfisk
10 stk ass. : 100,-
Luksus havsæt Karpestænger: Berkley Series O. A.flex 12' 2.25lbs Berkley Series O. A.flex 12' 2.75lbs JRC Liberator 12' 2.5lbs JRC J4D 12' 2.75lbs JRC J4D 12' 3lbs JRC J4D 13' 3lbs JRC J2 12' 2.75lbs Prologic XLNT 12' 2.5lbs Prologic XLNT 13' 3.5lbs Prologic Tourn. Carp 12' 2,75lbs Prologic Classic Carp 12' 2.5lbs Prologic Classic Carp 12' 2.75lbs
Før: 2999,Før: 2999,Før:1999,Før: 599,Før: 649,Før: 749,Før: 1799,Før: 1299,Før: 1599,Før: 1399,Før: 999,Før: 999,-
Hjul: Shimano Baitruner ST10000RA Shimano Baitrunner DL10000RA Shimano Baitrunner GTE5000B Shimano Baitrunner GTE6000B Shimano Baitrunner GTE8000B Shimano Big Baitrunner LC
Før: 699,- Nu: 299,Før: 999,- Nu: 499,Før: 1399,- Nu: 799,Før: 1499,- Nu: 799,- Bestående af Greys ExcurFør: 1599,- Nu: 799,- sion havstang i 5 dele, som Før: 1999,- Nu: 1299,- fylder minimalt. Hjulet er et
Nu:
Væ 30- lg m /30 50 lb ellem -50 s. e 7´ lbs l. 8 20-3 ´2 . 0-3 0 / 0
lev tra eres nsp i ort rør
Abu Amb. 7500 med lineføre. Der medfølger 3 pk. Før: 1999,- Nu: 1299,- ophængere. Vejl: 2998,Før: 3298,- Nu: 2898,-
599,-
Tilbehør: Pumpe: 149,Svømmefødder: 299,-
Nu: 1299,-
Hunters House
Fiskeri, fluegrej og jagt H.C Ørsteds Vej 7B, 1879, Frb. C Tlf.: 33 222 333
Hunters House
Fiskeri, hav og mede H.C Ørsteds Vej 52A, 1879, Frb C Tlf.:
35 36 66 66
Husk vi har dag til dag Sportsfiskeren postordre
HuntersHouse.dk
Bivvy & Brolly: JRC Contact 1 man Bivvy JRCMarts STI Brolly 2012 // + 2 owerwrap
Nu: 899,Nu: 899,Nu: 1099,Nu: 499,Nu: 549,Nu: 599,Nu: 1399,Nu: 699,Nu: 999,Nu: 899,Nu: 699,Nu: 699,-
www.
Se flere tilbud på vores hjemmeside
47
GREJ & GADGETS – KYSTAGN
Navn: Magic Minnow Mini Goby Farver: 6 Størrelse: 8,5 g Forhandler: www.kinetic.dk
Navn: Claus Flatwing Farver: 1 Forhandler: www.gofishing.dk
Navn: CDC Shrimp Farver: 3 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com
Navn: Magic Minnow Søm Farver: 8 Størrelser: 16 g, 22 g og 28 g Forhandler: www.kinetic.dk
Navn: Rainy´s Gammerus Farver: 2 Størrelse: 6 Forhandler: www.gofishing.dk Navn: Snapper No. 3 Farve: Hvid Størrelse: 12 g Forhandler: www.jackrapid.dk
Navn: Honey Shrimp Farver: 4 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com
Navn: Magic Minnow Goby Farver: 12 Størrelser: 10 g, 14 g og 20 g Forhandler: www.kinetic.dk
48
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
GREJ & GADGETS – KYSTAGN
Navn: Mylar Head Black Farver: 3 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com
Navn: Tumbler Minnow Farver: 6 Størrelse: 12,5 g Forhandler: www.spro.de
Navn: Hansen Sealand Farver: 2 Størrelser: 10 g og 14 g Forhandler: www.hansenlures.com Navn: Micro Zonker Farver: 15 Størrelse: 8 Forhandler: www.gofishing.dk
Navn: Alive reje Farver: 3 Størrelse: 8 Forhandler: www.gofishing.dk
Navn: Pencil Prey Farver: 6 Størrelser: 14 g og 24 g Forhandler: www.savagegear.com
Navn: Snurrebassen JOFSpecial Farver: 3 Størrelse: 21 g Forhandler: www.jof.dk
Navn: Storm FlutterStick MadFlash Farver: 7 Størrelser: 7 g og 20 g Forhandler: www.normark.dk
Navn: Skumfidus Farver: 2 Forhandler: www.gofishing.dk
Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
49
Abu Handske Neopren. M, L, XL Vejl: 199,Kun 99,-
Twinpower 8000SW High Speed: 5,6:1 Vejl: 5999,- Nu: 3499,-
Stella 10000FA Vejl: 7499,- Nu: 4499,-
Trinidad 20DC Vejl: 5999,- Nu: 2799,-
Trinidad 30 Vejl:4999,- Nu: 2199,-
Tyrnos 30LRS 2speed Vejl: 4999,- Nu: 2499,-
Andros 5 2-speed Flot design - Sublim teknik. Vejl: 2999,Nu: 2199,-
Avet LX 6,0:1 Farve: sølv el. guld. Vejl: 2999,- Nu: 1799,-
Avet JX 6,0:1 Farve: Sølv, guld el. blå. Vejl: 2899,- Nu: 1799,-
Avet EX PRO 40/2 2-speed Farve: Sølv el. guld. Vejl:4799,Nu: 2799,-
Avet EXW Pro 50/02 2speed Farve: Blå el. guld. Vejl: 6899,- Nu: 3799,-
Penn Slammer Str. 260, 360, 460 el. 560. Vejl: 1599,Nu: 799,-
Penn Sargus Str. 2000, 3000, 4000. Vejl: 1499,Nu: 599,-
Wavecruiser X2 Str. S-XXL Vejl: 1499,Nu: 599,-
Shimano Seido Dam Quick 201LH 2500 el 3000 RA VenstrehåndsindVejl: 999,spin. Vejl:1899,Nu: 499,- Nu: 699,-
Imax Xlite heldragt Str. S-XXXL Vejl: 1799,Nu: 999,-
Imax Xlite 2-delt Str. S-XXXL Vejl: 1999,- Nu: 999,-
Corvalus 401 Venstrehåndsindspin. Vejl: 699,Nu: 499,-
Goodspeed Str. M-XXL. Vejl:2199,- Nu: 1299,-
Curado 201 E7 Venstrehåndsindspin. Vejl: 2499,Nu: 999,-
Imax Premium 2-delt Str. M-XXXL Vejl: 2299,- Nu: 1799,-
Vildt billigt
Inkl. Thermo hue
Nu med Topo DK Garmin Gps 4010 Kortplotter i topklasse. Kan vise både radar, ekkolod, video, AIS m.m. Vejl: 15999,- Nu: 11999,-
Garmin 720s m. Topo Kombiinstrument med både GPS, kortplotter og ekkolod indbygget. Leveres inkl. Topo DK kortet. Nu: 10499,Spar 1500,-
Se mere om produkterne på
www.JoF.dk
Inkl. Waterspeed vadejakke: Kun 499,- ekstra! Dam Steelpower Neoprenwaders i god kvalitet og flot design. Specielle svejsede samlinger. Vejl: 2199,Nu: 999,-
Dam Hydroforce Neoprenwaders m. filtsåler, knæforstærkninger og frontlomme. Tapede samlinger. Vejl: 1399,Nu: 699,-
De sikreste dragter vi har. Få et tilbud m. inderdragt
Fladen Dry Suit Tørdragt i god kvalitet. Åndbar. Vejl. 8799,- Nu: 4999,-
Nu med Topo DK Garmin 526S m. Topo Kombiinstrument med både GPS, kortplotter og ekkolod indbygget. Leveres inkl. Topo DK kortet. Nu: 6999,Spar 1000,-
Vinterstøvle -74c Kvalitets vinterstøvle med hurtigluk. Thinsulate fór for super isolering. Inkl. varm hue. Vandtæt. Vejl: 1498,- Nu: 699,-
Seeland støvle Med front lynlås og Vibram sål. Lavt design gør den perfekt til bådfiskeren i kombination med flyde- el tørdragtdragt Kun 899,-
a. b.
c.
d. e.
f. UDSALG STÆNGER - TJEK PRISEN! a. Shimano Speedmaster - 7, 8, 9 el. 10´ b. Scierra Bombarda Spin - 10´ el. 12´ c. WFT/Penn Never Crack - 8 el. 9´ 50-160g. d. Greys Siege - 7,6´ 24 el. 48 lbs e. Kunnan Diamond Downrigger - 8,6´ 12-25lbs f. Shimano Technium Boat -7,6´ 20, 30 el. 50lbs
De sikreste dragter vi har. Få et tilbud m. inderdragt
Ursuit Gemino 4-tex 2-delt tørdragt i super kvalitet. Åndbar. Kun: 9499,-
Perfekte til bådfiskeren
Ursuit Rapala Gore-Tex 2 delt tørdragt i super kvalitet med Gore-Tex membran. Kun: 10999,-
Vejl: 1399,Vejl: 1999,Vejl: 599,Vejl: 1799,Vejl: 799,Vejl: 1399,-
Hardy vadejakker Vind- og vandtæt samt åndbar vadejakke fra Hardy. Vejl. 2799,- RESTSALG EWS Wading XXL Nu: 699,EWS Deep XL Nu: 699,-
Nu: Nu: Nu: Nu: Nu: Nu:
999,999,399,899,399,499,-
Aquatex vadejakke Vind- og vandtæt samt åndbar vadejakke fra Scierra. Inkl. kasket. Vejl: 1798,- Nu: 899,-
g n a f g o F ind
vinterblanke Endnu en gang har polarkulden ramt Danmark. Hvad betyder det for kystfiskeriet efter havørred, og hvor skal man opsøge de blanke, når termometeret er i bund? Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Ærgerligt! Efter en foreløbig meget mild vinter, der lovede godt for havørredfiskeriet langs kysterne i det tidlige forår, kom polarkulden i februar. Vandtemperaturerne raslede ned – fra fem til nul grader på under ti dage. Og hvis der er noget, som kan sætte en stopper for godt fiskeri, så er det et dramatisk fald i vandtemperaturen. Betyder det så, at alle planer om storfangster i marts og april kan smides i skraldespanden?
Viden er guld
Passive fisk i kulden
Selvfølgelig ikke, for havørrederne svømmer rundt derude, og før eller siden vil de komme så tæt på kysten, at lystfiskerne har en chance for at kroge dem. Men man kan optimere sine chancer ved at kende til fiskenes biologi, så man ikke spilder tiden på dage, hvor det er håbløst at fiske og på pladser, hvor en havørred aldrig kunne drømme om at opholde sig i vintermånederne. Det er heldigvis ikke så indviklet, for det gælder først og fremmest om at kende fiskenes forhold til salt og temperatur.
Havørrederne vokser kun så længe, vandet er varmere end fire grader, og når det bliver koldere end en grad, dør de. Det gælder derfor om at have styr på vandtemperaturen, og mange års erfaringer viser, at når vandtemperaturen er under cirka 2½ grad, er det meget svært at fange havørreder. Fiskene kan sagtens stadig være i området,
”
Havørrederne vokser kun så længe, vandet er varmere end fire grader, og de dør, når det bliver koldere end én grad
men de lave temperaturer betyder, at deres fødebehov er reduceret til et absolut minimum. De er derfor meget passive og kan ikke lokkes til at tage vores agn. Passiviteten er i øvrigt fornuftig set ud fra en havørreds synspunkt, for tilgængeligheden af byttedyr er stort set ikke-eksisterende ved så lave temperaturer. De er enten trukket ud på dybere vand – det gælder krebsdyr, småfisk og de forskellige arter af børsteorme – eller også er de gået i hi, som for eksempel tobisen gør det. Tag temperaturen på fiskevandet
Tro på det. Koldt vand og tåge gør fiskeriet svært, men to blanke grønlændere på 2,5 kg luner.
52
Sportsfi skeren
Så tag temperaturen på vandet, og undgå at kaste snøren ud, hvor chancen er nul. Men husk på, at din temperatur-måling – eller målingerne man finder på diverse hjemmesider – næsten altid udføres i overfladevandet. Det er altid koldere end bundvandet, der selv i vintermånederne kan være 4-6 grader varmt. Her kan både de jagende havørreder og byttedyrene opholde sig, og det er forklaringen på, at det ind imellem lykkes at fange en pæn fisk i vand, der er målt til at være så koldt, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Lommer af lunt vand med masser af liv bevæger sig rundt, og pludselig rammer det kysterne. Vær opmærksom på, at varmt bundvand primært findes på kyster, hvor der er dybt vand » 2 // Marts 2012
Tag temperaturen. Et termometer er et vigtigt redskab, når turen skal planlægges – og uundværligt når vandet er cirka 2,5 grad koldt.
Marts 2012 // 2
Sportsfiskeren
53
Foto: Jakob Sørensen
Rejerov. Havørreden spiser ikke ret meget i vinterkulden. Men undersøgelser viser, at en tredjedel af havørrederne spiser rejer og tanglopper.
«
tæt på land – for eksempel ud for Djurslands kyster, i Storebælt og på Stevns og Bornholm. Ligeså vigtigt er det at vide, at fralandsvind trækker det lune bundvand ind i de kystnære områder, så i rigtig kolde perioder er den type vind en kæmpe fordel. På Farvandsdirektoratets hjemmeside – www.frv.dk – kan man se temperaturerne ud til 20 meters vand, så den bør være obligatorisk pensum, når vinterens fisketure planlægges. Det kan nævnes, at siden viser, at der først i februar er op imod seks grader varmt på nordsiden af Djursland og ved Hammeren på Bornholm – mens det kystnære vand i de lavvandede områder i nærheden er nede mellem 0 og 2 grader. Den slags gør en forskel. Salt går galt i kulden
Vandets saltindhold kan også være afgørende for, hvor fiskene kan opholde sig i de kolde måneder. Fisk har, hvad der svarer til cirka otte promille salt i kroppens celler. Når ørrederne opholder sig i vand, der er mere salt, skal de bruge energi på at sikre, at saltvandet ikke trænger ind i kroppen. Hvis det sker, får fisken et saltchock, og den vil dø, hvis den ikke tager sine forholdsregler. Det er normalt ikke et problem, når vandet er varmt, og ørredernes stofskifte højt. Men når vandet bliver meget koldt udgør prisen for at smide salt ud af kroppen en meget stor procentdel af det samlede stofskifte, som dette regnestykke viser: Når vandet bliver koldere end 2½ grad fordufter ædetrangen næsten helt, og evnen til at fordøje ryger føden helt i bund. For eksempel omsætter en havørred
54
Sportsfi skeren
på 1½ kg et gram føde i døgnet, når vandet er en smule varmere end en grad. Den samme fisk skal have mindst ti gram føde, når vandtemperaturen er oppe på otte grader. Lad os antage, at ørreden skal æde mindst ½ gram føde for at have energi til at regulere salt- og væskebalancen – resten bruger den til at svømme rundt, fordøje føden og
”
mange vildfisk fra Jylland, Fyn og Sjælland svømmer mod øst mod dybere og lunere farvande
så videre. I det varme vand optager den opgave en lille brøkdel af det samlede budget, men i det kolde vand koster det 50 % af det samlede fødeindtag. Og da den skal bruge energien på meget andet, så går det altså galt. Derfor bliver ørrederne nødt til at søge mod varmere eller mere ferske vande for at overleve. Geologi gavner
Nogle af havørrederne søger decideret mod vandløbene, der lever op til begge kriterier. De er næsten altid varmere end 2-3 grader i vintermånederne, fordi en stor del af vandføringen er grundvand, der har en konstant temperatur på cirka seks grader året rundt. Og så er saltpromillen så lav, at fiskene ikke skal bruge ressourcer på at smide salt ud af kroppen. Man mener, at det er forklaringen på de ofte massive optræk af de ikke kønsmodne havørreder – grønlænderne – og enkelte overspringere, som ses i mange vandløb. De samme gunstige for-
hold finder man i bunden af mange fjorde, hvor større vandløb udmunder – det gælder stort set alle de østjyske fjorde, Odense Fjord og de sjællandske med Isefjorden som det mest kendte eksempel. Men også underjordiske kildevæld eller småbække, som munder ud på lukkede kyster eller fjorde kan være sande ørredmagneter i de kolde vintre. Vær opmærksom på, at hvis der er massive kalk-lag i undergrunden som for eksempel på nogle af de djurslandske kyster, så er der ofte ferskvandskilder i havbunden – så lystfiskere skal ikke kun kende til fiskebiologi og temperaturer, de må også gerne interessere sig for geologi. Sjælland lokker
Men hvorfor søger ørrederne så ikke mod farvande, der har en saltholdighed på cirka otte promille og som er så dybe, at der er varmt vand på bunden? Godt tænkt – og det gør de vilde ørreder skam også i stor stil. Denne fornuftige strategi er sikkert en del af forklaringen på, at mange vildfisk fra Jylland, Fyn og Sjælland svømmer mod øst mod dybere og lunere farvande, hvor saltpromillen ikke er over otte, som nævnt på side 26. Find grønlænderne
En stor del af vinterens fiskeri baserer sig på stimerne af grønlændere. Blanke skønheder mellem 35 og 60 cm, som hugger villigt på alle typer af agn. I de områder, hvor saltpromillen ikke er over 8-10 – det vil afhængig af den dominerende vindretning typisk sige fra Sydfyn og stik øst – kan grønlænderne findes spredt ud over selv » 2 // Marts 2012
G
UI
DES
Småt & godt. Fiskeri med bobleflåd og tangloppefluer kan være giftigt i det tidlige forår – for havørrederne er vilde med de små krebsdyr.
Marts 2012 // 2
DK_Edge_3776_Spin_89_x_267.indd 1
Sportsfi skeren 15/03/11 11:03:47 55
vintermånederne. De tager, hvad der byder sig, og det er i sandhed ikke ret meget, idet mange af de vigtigste byttedyr er gået i hi eller har forladt de områder, hvor ørrederne ynder at opholde sig. Så som udgangspunkt kan vi være ligeglade med, at cirka 80 % af byttedyrene er småfisk. Men der er faktisk en sjov detalje i ørredernes fødebiologi, der gør, at én type fødeemne i visse tilfælde giver de andre baghjul – og det kan især flue- og bobleflådfiskerne bruge til at optimere deres fiskeri. Den største undersøgelse af havørre-
”
selv om rejer og tanglopper i antal kun udgør 4 % af samtlige byttedyr i vintermånederne, så finder man de to fødeemner i en tredjedel af samtlige havørreder
Søg dybet. Alt er muligt, så længe vandet er varmere end cirka 2,5 grad. Husk, at lommer af lunt vand rammer kysterne, hvor der er dybt vand tæt på land.
«
de åbne kyster, når bare vandet er varmere end 2,5 grad. Anderledes med de fleste jyske fjorde fra Kolding Fjord og nordpå, hvor saltholdigheden ofte svinger mellem 10 og 22 promille. Her vil grønlænderne i kolde perioder blive nødt til at søge ind i ferskvand eller mundingsområderne for at kunne klare vinteren. Derfor kan man ofte i bunden af fjordene, hvor vandet er relativt lunt og saltholdigheden omkring otte promille, have et fantastisk fiskeri i de kolde vintre.
pladserne i det marine – og erfaringer fra Vejle Fjord tyder på, at noget lignende kan være tilfældet for grønlænderne. Selv om det ikke er endegyldigt dokumenteret, bør den ivrige grønlænderfisker i Jylland og på Fyn derfor huske, at i kolde vintre skal grønlænderne findes i bunden af fjordene til hen i april, indtil vandtemperaturen har passeret 7-8 grader. Herefter spreder fiskene sig hurtigt ud over kysterne og kan derfor være svære at finde.
Grønlænderne fanget i det ferske
Et sidste element, der her skal nævnes, og som i nogens grad kan indgå i overvejelserne, når kystpladsen skal udvælges, er tilgængeligheden af fødeemner. Det gælder selvsagt primært først, når vandet er varmere end 2,5 grad, hvor de første byttedyr som tanglopper, tanglus og småfisk bliver aktive, og havørrederne for alvor begynder at æde. De lave temperaturer og ørredernes nedsatte stofskifte betyder, at små fødeemner rigelig dækker behovet. Småfisk som kutlinger og hundestejler er derfor de foretrukne fødeemner i vintermånederne. Den viden er bare ikke så relevant, for dels findes byttedyrene spredt ud over alle de kyster, vi opsøger, og dels er ørrederne ikke spor kræsne i
Havørredernes vinter-favorit
Ny forskning har vist, at de grønlændere, der har opholdt sig ferskvand i længere tid, først skal gennemgå en fysiologisk ændring, der gør det muligt for dem igen at overleve i saltvand. Det er ikke undersøgt, hvornår det sker i løbet af foråret. Processen styres sandsynligvis af mængden af dagslys og vandtemperaturen, ligesom tilfældet er for smoltenes omstilling fra ferskvandsfisk til saltvandstolerant. Forskning har vist, at det typisk sker, når vandtemperaturen i marts-april i åen passerer 7-8 grader, og der samtidig falder store mængder nedbør. Først på det tidspunkt kan smoltene forlade ferskvandet til fordel for æde-
56
Sportsfi skeren
dernes fødebiologi, som er lavet, viser nemlig, at selv om rejer og tanglopper i antal kun udgør 4 % af samtlige byttedyr i vintermånederne, så finder man de to fødeemner i op imod en tredjedel af samtlige havørreder. Havørrederne er med andre ord helt tosset med dem – ser de en tangloppe eller en reje, så tager de dem. Den observation passer meget godt overens med erfaringer fra især Bornholm og Sverige, hvor tangloppe-/rejefluer slår alt andet i perioder, så husk de små nullermænds-fluer, når alt andet kikser. ■
Syv skarpe fra kassen 1 Når vandtemperaturen er under 2,5 grad fra top til bund: Bliv hjemme. 2 Opsøg vand, der er varmere end 2,5 grad – områder med dybt og lunt bundvand er en fordel. Det samme er fralandsvind, der trækker det lune vand ind mod kysten. 3 Når saltpromillen er 8-10 eller derunder i hele området, og vandet varmere end 2,5 grad, kan man fange havørreder overalt. 4 Når saltpromillen er højere end 8-10 i området, skal fiskene ofte findes ved ferskvandsudløb og kildevæld – typisk i bunden af fjordene eller ved kyster med kalklag i undergrunden. 5 I områder med en generel højere saltpromille end ti bliver grønlænderne sandsynligvis i mundingsområderne, indtil vandtemperaturen passerer de 7-8 grader. Husk fredningsbælterne! 6 Når alt andet kikser, kan man altid servere en tangloppe-flue for havørrederne. Det kan de ikke stå for. 7 Find info om temperatur og saltholdighed her: www.frv.dk
2 // Marts 2012
K
S U S R U
Kystkurser og -ture
Kniber det lidt med at lure kystens ørreder, så er der hjælp at hente. Tag med Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktører på kysten, og bliv klogere på grej, fiskestrategier, kystpladser, byttedyr og meget mere. 18. marts
Guidet kysttur – Fyn
15. april
Guidet kysttur – Isefjorden
15. april
Spinnefiskekursus – Stevns
20. april
Kystfluekursus – Roskilde Fjord
22. april
Guidet kysttur – Sydvestsjælland
09. maj
Guidet kysttur – Vestsjælland
Foto: Klaus Balleby
Tilmelding til: kb@sportsfiskerforbundet.dk Læs meget mere om kurserne på: www.sportsfiskeren.dk/kalender
Fagmesse og Landsudstilling i Odense Congress Center
13.-15. april 2012
Har du husket at booke stand på messen? Vil du møde det seriøse fritidsfolk, så book en stand på Jagt & Outdoor 2012. Messen besøges traditionelt af godt 12.000 gæster og er din direkte og personlige kontakt til kunderne - send en mail til Hans Henrik Jacobsen på hhj@ose.dk (med kode “annonce”) vedr. dine ønsker, og du vil modtage forslag til placering af din stand på Jagt & Outdoor 2012.
Hvid streg: 1 mm Hvid kontur: 3 mm Mørkegrøn: // 2100-40-100-25 Marts 2012
Lysegrøn: 80-0-85-30 Gul: 0-40-100-0
Sportsfi skeren
57
Hvor dybt tør du synke De fleste vil nok betænke sig ved at lade deres blink eller flue synke ned på bunden, så det ligger helt stille. Men når havørreden er på tobisjagt, er det en fremragende metode. Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk
Stevns viser sig fra sin smukkeste side med indbydende krusninger på overfladen efter flere dage med helt stille vejr. Vi er de første på en ellers klassisk plads, og forårssolen stråler fra øst. Roligt fisker vi os hen langs kysten og nyder det første rigtige forår. Jeg fisker med bombardaflåd og en hvid/oliven jiggyfly, mens makkeren har en stor og indbydende kystwobler på som dagens første tilbud. Vi dækker fle-
re indbydende områder med tæt blæretang og store sten uden nogen kontakt til fisk. Diskussionen falder hurtigt på, om vi er for tidligt på færde, og om der overhovedet er kommet tobiser ind, som vi havde håbet på. Efter et lille stenrev skifter kysten over til leopardbund med en del sand og klatter af bevoksning. Jeg er trådt op på en mindre sten, hvorfra jeg gennem polaroidbrillerne tydeligt kan se bundforholdene. Jeg kaster på langs af kysten og sætter fart på fluen. Mit bombadaflåd skøjter i overfladen, selv om det er en så kaldt
„hoover model“, der skulle fiske lige under overfladen. Over et sandområde stopper jeg indspinningen. Jiggyfluen, der er belastet med to coneheads, får lov at synke mod bunden. En, to, tre, fire sekunder vent, vent...og så fart på igen... BANG. Stangen hugger mod vandoverfladen, idet en havørred river line af hjulet. Havørreden tog lige i det sekund, fluen lettede fra sandbunden. Nyt kast og fuld fart på igen. Spinstop. Tælle: En, to ... hjulet giver line i et sejt træk. Denne gang nåede fluen ikke engang
Dybe hug. Selv om tobiserne sprang i overfladen, var det ikke der, havørreden kunne overlistes. Blinket blev først taget, da det flaksede indbydende mod bunden.
58
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
den, i det sekund indtaget stoppes. Derfor er det en fordel at hjemtage fluen i et jævnt og højt tempo, som så stoppes i flere lange pauser, hvor fluen får lov at synke. Det jævne, høje tempo får fluen til at gå højt i vandsøjlen, hvor den er let synlig. Bombarda-flåddet er med til at skabe lyd og trykbølger, der skaber opmærksomhed mod den efterfølgende flue. Min erfaring er, at de glasklare hoover og intermediate udgaver virker mere tiltrækkende end skræmmende på havørrederne, og her er der ikke behov for ultra lange forfang mellem flåd og flue – selv ikke i meget klart og roligt vand. Jiggyfluen er i sig selv konstrueret til at gå med krogspidsen opad. De lange bucktailhår fungerer lidt som grødebeskyt- »
til bunden, før havørreden tog den. Min makker kommer med en smilende kommentar om usportslighed og småfisk. Jeg er ligeglad, for jeg er i gang med at fighte min fisk nummer tre i dag, og den lader til at være tæt på tre kilo. Det lykkes at få syv fisk i rap over et område på 200 meter. Min makker, som fisker et tyvetals meter ved siden af, rører ikke en fisk. Det gør jeg faktisk heller ikke, mens jeg spinner ind i varierende tempo, men idet jeg dropper indspinningen, og lader fluen gå mod bunden, så sker der noget. Spinne-teknikken
Teknikken baserer sig på det faktum, at tobiser søger tilflugt i sandbunden, når de bliver jagtet. Her er de i sikkerhed, indtil de igen svømmer op i vandet. Ved at anvende tobislignende blink eller fluer, der bevæger sig lokkende, når der laves spinstop, kan man lave en illusion af at byttet svømmer mod sikkerhed i sandet. I situationer, hvor havørreden er fokuseret på tobiserne som bytte, har det den effekt, at havørreden ofte intensiverer sit angreb, når agnen går mod bunden. Det er dog min erfaring, at agnen stadig skal have bevægelse, mens den synker, for ikke at afsløre bedraget om en kunstagn. Traditionelle blink eller woblere falder som sten med bagenden først og virker ret døde, når et spinstop indtræffer. Blink som imitator eller simulator roterer derimod om deres egen akse og zig
Marts 2012 // 2
– zagger ned gennem vandet, mens det synker – så længe linen holdes stram. Teknikken med blink er særlig effektiv på vand dybere end 3-4 meter, hvor det er svært at fiske bombarda og jiggyflue helt ned til bunden. Utallige gange har jeg oplevet, at simulatoren tages af havørred, uden at der spinnes ind. Ikke i selve spinstoppet, men når blinket er i den reelle synkefase flere sekunder efter selve stoppet. Har havørreden ikke hugget på vej ned til bunden, kan hugget i nogle tilfælde udløses ved at lade blinket synke helt ned til bunden. Når man mærker at blinkets rotation ophører, eller at der ikke er det samme træk, har blinket nået bunden. Start umiddelbart derefter indspinningen for fuld skrue - som om en tobis prøver at flygte fra sandet. Det givet en fin illusion, og kan få havørreden til at blive fristet over evne. På pladser, hvor sandkiler strækker sig ud i tangområder eller langs stenstrukturer, kan det være det rene gift at fiske blinket med ultralange spinstop. At det koster et blink i ny og næ, er noget man må leve med. Flue-teknikken
Vælger man jiggifly med bombarda eller fluestang, vil en velbelastet flue ved spinstop vende næsen mod bun-
Duelig duo. Med en dobbelthovedet, supersynkende jiggyfly og et hoover bombarda-flåd kan man fiske fluen op og ned i vandet med høj hastighed . Det er dødbringende effek tivt. Sportsfi skeren
59
«
ter. Lidt riflet glimmer og lightbrite fibre giver tilpas med bevægelse og glimt til at ligne bevægelser i samme stil, som når blinket zig-zagger mod bunden i et spinstop. Fluefiskeren kan med fordel anvende tohåndsindtag, hvor stangen placeres under armen. Skulle det ske, at fisken tager, så skal du bare fortsætte med at hive i linen, indtil du mærker vægt i stangen. Lad være med at forsøge at gribe stanghåndtaget ved hug. Det går bare galt. Bare hiv og hiv.
Tilbage til vandet
Vi flytter til en ny plads, og nu lader jeg for venskabets skyld min makker gå først. Han har et smalt, tobislignende blink, som han fisker med høj fart over store områder af mørk bund. Det suser i retning af de baltiske lande, mens jeg får møvet mig op på en stor sten for at danne et nærmere overblik over bundforholdene. Herfra kan jeg nyde udsigten, og har en blæretangsfyldt bund med en lille lysning foran mine fødder. Vandet er glasklart, og man kan se fine detaljer på bunden.
Fluen kastes ud over den mørke bund, og der sættes fart på. Det er ikke lige stedet for lange spinstop, så for ikke at sidde fast fortsættes indspinningen, til flåddet næsten er i topøjet. Jeg opdager for sent den massive fisk, der fortsætter fra den mørke tangskov ind over den lyse sandbund. Fisken svømmer ikke ved at vrikke med halen, men glider bare som en delfin i en veldefineret halvbue mod mig. Brystfinnerne er spændte ud som sejl fra siderne, og fiskens dybde indikerer, at der er tale om en ørred i den helt ultimative drømmekaliber. Det giver et sug i maven, og jeg stopper indspinningen. Fluen synker. Men for sent. Fluen er dybt begravet i blæretangen og ude af fiskens synsfelt. Det regulære monster korrigerer svømmeretningen og forsvinder ud over det mørke område. Jeg river og flår for at få fluen fri, men må til sidst i æsken for at hente en ny. Til trods for ihærdig affiskning sker der ikke mere. Havde jeg dog bare haft en ubelastet flue for enden i stedet! Hvordan man kan fange syv havørred på en halv dag og så have følelsen af, at man har tabt er vel relativ forståelig? Moralen er, at teknik ikke virker alle steder, men med de rette bundforhold og når havørrederne er tunet ind på tobiser i sandet, så er teknikken uovertruffen. ■
Forårs fisk . S ølv skæ llene ras skinner i ler a f, o den funkl g solen e n de hale. ter eller Der er in andre ska gen rifder a t fin ter g ydnin de på fin g. Fisken n e rne efe r i topkon kr oppen – dition me e t ypperlig d sul p å t forårsbyt te.
Koden er knækket. Der er vaskeægte kystfiskerglæde at spore, når melodien først er fundet. Det er sådanne dage, livet er lavet af – og som kan give mange fisk på land.
60
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
www.normark.dk
De tre musketerer
En for alle… og alle for en. Her får du tre våbenfæller, der har to ting til fælles. De har alle bremsen monteret på hækken, og de er alle gode bud på det optimale fastspolehjul - hvis du vil have mest mulig kvalitet og innovation for dine penge.
Stradic GTM-RC
Super GT-RC
Med sin lave udveksling er dette hjul på hjemmebane, når der skal bruges muskler. Dybt arbejde med crankbaits, store spinnere, lettere jerkbaitfiskeri og fight med stærke fisk er nogle af indsatsområderne for dette hjul. Du vil også værdsætte hjulets råstyrke under fight med havørred og laks i elven. Dobbelthåndtag på alle modeller. Fås i størrelserne 1500, 2500, 3000 og 4000.
Frit valg
799,-
Stradic er en regulær klassiker, et ry hjulet ikke er kommet sovende til. Derfor er det også små, men vigtige, detaljer, der adskiller denne version fra forgængeren. Shimano har naturligvis bibeholdt den populære perlehvide finish. Stradic har ’SR’ system samt 4 kuglelejre og et rulleleje. Går som en drøm. Fås i størrelserne 1500, 2500, 3000 og 4000.
Frit valg
999,-
Biomaster RA
Biomaster har ’SR’ system samt 7 indkapslede A-RB lejer og et rulleleje. Kombiner det med Aerowrap lineoplæg. AR-C line kontrol og koldpresset aluminiumsspole, og du har en vinder. Der er også tænkt på problemfri fight af storfisken, så du får zinkstøbte gear, bagbremse og en ekstra fightbremse med i pakken. Fås i størrelserne 1500, 2500, 3000 og 4000.
Frit valg
1.299,-
Forhandles bl.a. i følgende butikker: 1358: Jagt & Fiskerimagasinet, København K 33 33 77 77. 1879: Hunters House, Frederiksberg C 33 22 23 33 & 35 36 66 66. 2100: Jan´s Lystfiskershop, København Ø 35 26 89 70. 2400: Sport Dres, København 38 88 46 48. 2650: Hvidovre Sport, Hvidovre 36 75 13 15. 2750: Ballerup Fiskemagasin, Ballerup 44 66 52 66. 2800: NATURligvis, Lyngby 45 87 11 36. 3000: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Helsingør 49 26 26 94. 3050: Rodes, Humlebæk 49 19 12 20. 3400: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Hillerød 48 26 01 02. ProFishingStore.dk, Hillerød 70 70 24 64. 3490: Fisk & Fang, Kvistgård 25 68 68 90. 3700: Sport Dres, Rønne 56 91 03 70. 4000: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Roskilde 46 36 36 77. Lystfiskerhjørnet, Roskilde 46 36 35 25. 4291: Neptun Fiskegrej, Ruds Vedby 58 26 12 10. 4300: Lystfiskeren, Holbæk 59 44 32 12. 4550: Outdoorcentret, Asnæs 59 65 01 80. 4600: Aktiv Fritid, Køge 56 63 15 33. 4700: Grej-butikken.dk, Næstved 30 33 49 40. Jan & Bo´s Lystfiskershop, Næstved 55 72 51 17. 4930: Sport & Hobby, Maribo 54 78 08 13. 5000: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Odense 66 11 23 66. Ækvator Sport, Odense 66 11 29 93. 5200: Predator Sportfishing, Odense SV 26 80 52 53. 5700: Michaels Jagt & Fiskeri, Svendborg 62 21 11 53. 6000: Kolding Jagt & Fiskeri, Kolding Storcenter 75 52 50 14. 6400: MacNab Jagt & Fiskeri, Sønderborg 74 43 16 46. 6700: Esbjerg Fiskernes Indkøb, Esbjerg 75 45 12 88. MacNab Jagt & Fiskeri, Esbjerg 75 45 43 17. 6900: Korsholm, Skjern 96 80 20 20. 6960: Lystfiskeren, Hvide Sande 97 31 27 10. Sandormskiosken, Hvide Sande 97 31 15 37. 7000: Fish & Outdoor, Fredericia 76 20 00 35. 7100: Fluer.dk, Vejle 24 41 51 60. MacNab Jagt & Fiskeri, Vejle 75 82 66 25. 7200: MacNab Jagt & Fiskeri, Grindsted 75 32 06 22. 7400: Seatrout, Herning 96 60 60 65. 8000: Jagt & Fiskerimagasinet, Århus C 86 13 56 00. Stefs Fluebinding, Århus C 86 18 33 33. 8380: Grejbiksen, Trige 86 23 25 27. 8600: Grejbiksen, Silkeborg 86 80 08 88. 8700: Effekt Lageret, Horsens 75 62 49 88. Sportshuset, Horsens 75 62 67 99. 8800: JAFI, Jagt, Fiskeri & Outdoor, Viborg 86 60 00 36. P.H. Grej, Viborg 86 62 21 13. 8900: Jagt & Fiskerimagasinet, Randers 86 42 02 69. Randers Jagt & Fiskeri 86 41 41 44. 8940: Lystfisk.dk, Randers SV 22 66 68 12. 9200: Aalborg // 2 Marts 2012 SV Sportsfi Jagt, Aalborg 98 16 95 77. 9210: Almas, Aalborg S 96 33 03 00. 9300: JC Fiskegrej & Fritid, Sæby 98 46 43 03. 9690: Kraghs Fiskeartikler, Fjerritslev 98skeren 21 31 21. 61
SPORTSFISKERNYT
Fiskevest med livsforsikring Den nye Scierra Life Jacket Fly Vest er en praktisk kombination af en oppustelig redningsvest og en multifunktionel fluevest. Vesten er designet, så man har størst mulig bevægelsesfrihed og kan koncentrere sig om fiskeriet. Vesten er selvoppustelig, og den automatiske inflation gør vesten perfekt til brug i hurtigt strømmende vand og fiskeri fra båd eller flydering. Den er naturligvis godkendt efter internationale standarder og fremstillet i robuste materialer for maksimal sikkerhed. Som andre CO2 -veste kan der også her skiftes patron, hvis den er blevet udløst eller forældet. Pris: 1.999,Yderligere information: www.scierra.com
Itus bonefish Endnu en ny film om det eksotiske fiskeri efter bonefish har set dagens lys. Filmen er optaget omkring Aitutaki i Stillehavet, som er hjemsted for nogle af verdens største bonefish. Filmen tager dig med på en spændende fisketur med store udfordringer og fantastiske omgivelser. I filmen følger man fiskeguiden Itu, der er født og opvokset med fiskeriet efter bonefish, da hans far også var fiskeguide i området. Pris ca.: 249,Yderligere information: www.korsholm.dk
Fluehjul i frækt design I løbet af de sidste par år har Scierra markeret sig med en stribe nye, spændende fluehjul. Et af de hjul er Scierras Orbit hjul, som er et prisbilligt kvalitetshjul med et spændende design. Hjulet har en forholdsvis enkel, men meget stærk konstruktion, der naturligvis tåler saltvand. Bremseknappen er let tilgængelig og justere hurtigt bremsen, der er forseglet i et vandtæt system. Hjulet findes i størrelse 5/6 og 7/9. Pris: Fra 599,Yderligere information: www.scierra.com
Kampklare klæder Goodspeed G2 er en ny vadejakke fra Kinetic, hvor de sigter efter at lave det bedst tænkelige produkt. Pasformen er optimeret, så bevægelsesfriheden er stor under praktisk fiskeri. Under jakkens venstre forlomme findes en kanal til headset, så man nu kan anvende telefonen eller andet elektrisk udstyr, mens den ligger sikkert i inderlommen. Jakken er forsynet med Kinetics nye WPS Extreme membran, som har en høj vandtæthed og modstår et vandsøjletryk på 8000 mm. Et slidstærkt og rivefast nylonmateriale gør jakken robust, og den kan naturligvis anvendes til fiskeri i både salt- og ferskvand. Fås i farven Kombu Green fra størrelse M-XXL. Pris: 1.499,Yderligere information: www.kineticfishing.com
62
Sportsfi skeren
Fiskeatlas Så kom det – endelig. Danmarks første atlas over ferskvandsfisk, som har været på trapperne i en årrække. Bogen hedder ATLAS OVER DANSKE FERSKVANDSFISK og er det mest omfattende værk om de danske ferskvandsfisk, der nogensinde er udgivet. I bogen kan man naturligvis læse om de enkelte fiskearter, men som noget nyt finder man også opdaterede udbredelseskort over de enkelte arter. Bogen er udarbejdet af medarbejdere ved DTU Aqua og Statens Naturhistoriske Museum. Pris: 399,Yderligere information: www.snm.ku.dk/forskning/projekter/fiskeatlas/
2 // Marts 2012
SPORTSFISKERNYT
Spændende kyststænger fra Edge Edge Dynamic har en fantastisk finish, der kombinerer det klassiske look med det nyeste inden for design. Stængerne er fremstillet i „Toray“ High Performance kålfiber, hvilket giver en følsom stærk med en solid rygrad. De nye stænger findes som firdelte i 9' og 10' med en kastevægt på 7-30 g. De er desuden monteret med løsdele af høj kvalitet som for eksempel øjer fra Fuji. Stængerne leveres med tranportrør og stangpose og er et oplagt valg for den rejseglade sportsfisker. Pris: 1.799,3776-serien kom på markedet i 2011 og blev hurtigt en af markedets mest populære kyststænger. Indenfor prisklassen er stængerne i en klasse for sig, og kasteegenskaberne overgåes ikke af ret mange i det hele taget.
Hjulholder og øjer er det allerbedste fra Fuji, der er længdemarkeringer på klingen, fremragende kork og unikt serienummer er blot nogle af de fornemme egenskaber ved stangen, der naturligvis leveres i transportrør. Stangen findes i fire udgaver fra 9' 7-30 g til 10' 10-40 g. Pris: Fra 2.199,Yderligere information: www.kineticfishing.com
Solidt saltvandshjul Tyske SPRO lancerer nu et nyt fastspolehjul ved navn ZALT-ARC XS. Hjulet er fremstillet til fiskeri i saltvand og er som skabt til det danske kystfiskeri. ZALT-hjulet er forsynet med seks rustfri stålkuglelejer, der alle er beskyttede af det solide aluminiumshus. Lineoplægget er flot både med fletline og nylon, og lineførerens porcelænsindlæg giver en skånsom håndtering af linen. Bøjlen er ekstra stærk og er ligesom hjulets øvrige dele lavet for at skulle holde. Hjulet findes i fem forskellige størrelser. Pris: Fra 1.269,Yderligere information: www.spro.de
Marts 2012 // 2
Tysk stang til danske kystfiskere
Klar til kysten
Violety Seatrout Special er en helt ny stangserie fra tyske SPRO. Stængerne er udviklet til det danske kystfiskeri efter havørred, og danskeren Jan Kristoffersen har været med i udviklingen af de nye kyststænger. Stangen er tredelt, men arbejder stadig utrolig jævnt i hele klingen og kan problemfrit sende et kystblink af sted mod horisonten. Kork, hjulholder og i særdeleshed øjerne er af fremragende kvalitet, og i det hele taget er der tale om en robust stang af høj kvalitet. Stangen findes både i 9' og 10' med en kastevægt på 7-23 g. Pris: Fra 999,Yderligere information: www.spro.de
Aernos FA er en ny hjulserie med frontbremse fra Shimano. Hjulet er forsynet med en lang række af Shimanos bedste funktioner, og der er tale om et hjul med fornemme brugeregenskaber, hvor man får meget for sine penge. Dyna-Balance, AR-C spole og Varispeed er alle features, som man normalt ikke finder på hjul i denne prisklasse. Hjulet fremstår i en flot finish i blodrød og koksgrå, og serien består af de fire mest populære hjulstørrelser. Bemærk 3000S modellen, der med sin lave spole er perfekt til tynde monofilliner eller fletline. Pris: Fra 1.299,Yderligere information: www.normark.dk
Sportsfiskeren
63
Kend dit vand. Et godt kendskab til dybde- og bundforhold vil betyde flere fisk i båden, men andre faktorer er lige så vigtige. Her er det forfatteren med en fin fisk fra en dag, hvor det var den rigtige metode, der gjorde forskellen og gav 40 fisk i båden.
Selvgjorte søkort
Er du en af dem, der fisker i en sø, hvor der ikke findes noget søkort, eller synes du ikke helt,
at dine søkort stemmer over ens med virkeligheden? Så finder du løsningen lige her. Af Michael Gramkow
Det er efterhånden mange år siden, jeg første gang havde en GPS med i båden. Det var en Garmin Etrex Venture med en sort/hvid skærm på 2,3 tommer og 1 mb hukommelse. Den var importeret fra USA. Funktionaliteten var begrænset, og den kunne væsentlig mindre, end hvad en mobiltelefon kan i dag, men det var alligevel et kæmpe fremskridt at kunne markere fangster, favoritpladser og andet spændende. Siden da er det gået stærkt, og i dag er den gamle Etrex lagt i skuffen og byttet ud med Lowrance og Humminbird kombiapparater, som jeg bruger som henholdsvis kortplotter og ekkolod. På den front er jeg ikke så meget anderledes end mange andre bådejere, og udviklingen går
64
Sportsfi skeren
da også imod, at der medbringes mere og mere elektronik i båden. Af samme grund er detaljerede elektroniske kort over søer blevet mere og mere efterspurgt i de se-
”
Skanderborg Sø og Glenstrup sø er opmålt i 20’erne og 30’erne, så det er klart, at der kan være sket meget siden da
nere år. Ikke så meget af hensyn til navigering under sejlads, som vil være overskueligt på de fleste danske søer, så længe man har et printet søkort. Nej, det handler om at kunne finde de oplagte hotspots og at kunne fiske præcist omkring grun-
de, skrænter og knolde, så man for eksempel undgår at komme ind på for lavt vand, hvis man trækker rundt med et par woblere efter båden. Få muligheder
Som dansk søfisker må man desværre konstatere, at der er meget få muligheder, når det gælder elektroniske kort over søer, og det er indtil videre kun Garmin, der har sendt et produkt på markedet. Det hedder Garmin Topo Denmark og indeholder, udover et topografisk kort, også søkort over 80 danske søer. Det var ventet med længsel, da det endelig kom i 2010. Så Garmin-ejere har en fordel lige nu – hvis de vel at mærke fisker på de søer, der er med på kortet. For os, der ikke har en Garmin kortplotter i båden, var der nok
2 // Marts 2012
et naivt håb om, at de andre producenter fulgte trop, men det er ikke sket, og vi står derfor stadig uden kort og må finde andre alternativer. Det samme gælder folk, der fisker på søer, som ikke er med på Garmin-kortet, eller som ikke vil betale de 1.500 kr, som kortet koster. Hvad kan man gøre
Der er sådan set masser af muligheder, men ingen af dem kommer på højde med et regulært elektronisk kort. Man kan for eksempel bruge waypoints til at markere skrænter, knolde og lignende. Jeg har efterhånden sat utalige waypoints med dette formål, dels under fiskeri, men også under deciderede kortlægningsture på de søer, jeg fisker mest. En anden mulighed er at indscanne og geopositionere papirkort. Det er for eksempel muligt i Google Earth. På den måde kan man før turen lave waypoints på computeren og overføre dem til GPS’en. Præcisionen er ikke fantastisk, men det er langt bedre end ingenting og især en stor hjælp på kuperede søer, hvor man ikke har været før.
Lav dine egne kort
En langt bedre – men mere tidskrævende – løsning er at indsamle dybde- og positionsdata og lave sine egne kort. De fleste nyere kombiapparater eller kombinationer af GPS og ekkolod er i stand til at levere positions- og dybdedata direkte til en computer eller til at logge data på et hukommelseskort. Disse data kan bruges til at lave sine egne kort ved hjælp af programmet DrDepth. Jeg har brugt programmet siden sidste år, og jeg er imponeret over, hvor gode kort man kan lave med en relativ lille indsats. Limited editions
Den helt store fordel ved at lave sine egne kort er, at man kan lave kort over områder, som ikke tidligere er kortlagt, og det kan give nye muligheder i fiskeriet. Som geddefisker synes jeg for eksempel, at det kunne være rigtig spændende at kortlægge den nederste del af Gudenåen. Her vil aflejringen og ændrede strømforhold konstant ændre forholdene, så et godt søkort vil givet-
Før. Her ses, hvordan der er sejlet for at indsamle data. Indsamling af data tog 6-7 timer med et par pauser undervejs. Det er vigtigt at koncentrere sig om sejladsen, da man ellers hurtigt begynder at sejle skævt.
vis afsløre nye render eller huller, som kan holde fisk. Det er selvfølgelig nemmest og hurtigst at indsamle data fra en båd med benzinmotor, men der er intet i vejen for at bruge elmotor, kajak eller endda flydering, hvis der kun skal kortlægges små områder. Nye data giver præcise kort
Den anden store fordel er, at kortene bliver lavet ud fra aktuelle data. Mange søkort er nemlig baseret på gamle opmålinger, og søens topografi kan have ændret sig siden opmålingen. For eksempel er Skanderborg Sø og Glenstrup sø opmålt i 20’erne og 30’erne, så det er klart, at der kan være sket meget siden da. Jeg har prøvet at kortlægge knudebankerne i Skanderborg Sø, og hvis man sammenligner resultatet med et tilgængeligt søkort, er der væsentlige forskelle i udformningen og placeringen af knoldene. Jeg har ikke lavet andre direkte sammenligninger, men går ud fra at tilsvarende forskelle kan findes mange steder. Man kan så sige, at det alligevel er umuligt at navigere så præcist efter et papirkort, og det er også rigtigt, men man skal være opmærksom på, at kortene på Garmin Topo i mange tilfælde – gælder for eksempel Skanderborg Sø – er baseret på tidligere opmålinger, så eventuelle fejl i opmålingerne også vil fremgå på det elektroniske kort i GPS’en. Nu lyder det måske som om, at jeg taler imod at anskaffe sig Garmin-kortet, men det er slet ikke tilfældet. Jeg synes, at det er fantastisk, at Garmin har lavet kortet, og jeg håber, at de fortsætter med flere søer, og at de andre fabrikanter følger trop. Men kortenes kvalitet kan altså svinge, da de ikke kan blive bedre end de data, som de er baseret på. Det er heldigvis ikke alle søer, der er kortlagt for så mange år siden. Viborgsøerne er kortlagt i 1980’erne, og det må forventes, at bedre måleudstyr og en nyere opmåling vil give et bedre kort. Hvordan virker DrDepth
Konceptet er sådan set meget simpelt. Brug en kombination af GPS og ekkolod til at indsamle data. Upload data i DrDepth. Tryk på et par knapper og vupti, så har du et søkort. I praksis er det selvfølgelig lidt mere omstændigt, og programmet har en del indstillinger og funktioner, som har indflydelse på resultatet, men alle med bare en smule forståelse for elektroniske kort vil hurtigt få styr på det. » Efter. De indsamlede data er nu blevet forvandlet til et præcist og brugbart søkort.
Marts 2012 // 2
Sportsfi skeren
65
lem rækkerne, hvis jeg vil have flere detaljer med, uden at tidsforbruget øges. I praksis har jeg brugt mellem en halv og en hel time per ti hektar. Det er altså ikke urealistisk at lave glimrende kort over selv større søer. Især ikke hvis man aftaler kortlægningsture med sine kammerater, så der er flere både om dataindsamlingen. Man kan selvfølgelig også samle data ind under praktisk fiskeri. Man skal bare være opmærksom på, at hvis man ikke få dækket søen eller området ordentligt, vil der opstå huller i kortet, og det vil derfor give de bedste resultater, hvis det primære formål med sejladsen er indsamling af data, så søen eller området blive dækket ordentligt. Finpudsning
Det færdige resultat. Sådan ser det færdige produkt ud på henholdsvis Lowrance og Humminbird. Det kan være svært at se, men de grønne streger på Humminbird’en har en smule forskellige nuancer.
«
Programmet kommer med en omfattende brugervejledning og flere quickguides, som det anbefales at læse inden start. Der er også mulighed for at downloade en demo og prøve programmet inden køb. Jeg læste både manual og prøvede demoen inden køb, og jeg var nok en smule forvirret i starten. Det forsvandt dog hurtigt, da jeg kom i gang med at behandle egne data.
punkterne alligevel lå så tæt, var det jo oplagt at sætte farten op. Når forholdene og reglerne for søen tillader det, indsamler jeg derfor data med højere fart. Indtil videre har jeg prøvet med 15-18 km/t, hvilket har fungeret fint. Med denne fart går indsamlingen selvfølgelig hurtigere, og jeg kan derfor vælge at have kortere afstand mel-
Jeg vil ikke gennemgå hele processen med at fremstille kortet, da dette er godt beskrevet i manualen. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det er en god ide at kigge de indsamlede data igennem, inden man laver sit kort. Når man har importeret sin datafil, kan man finpudse data med „Edit“ funktionen, og man har også mulighed for selv at indsætte datapunkter, hvis man for eksempel skal udfylde huller på meget lavt vand, hvor der ikke kan sejles. I mange tilfælde er det ikke nødvendig at ændre data, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendig at rette eller slette
Tidsrøver
Hvor selve omdannelsen af data til søkort går forholdsvis hurtigt, skal man til gengæld være indstillet på, at indsamlingen af data tager tid. Hvor lang tid, afhænger helt af, hvor mange detaljer man vil have med på kortet. Når kortet genereres, beregner programmet dybder mellem de indsamlede datapunkter. Som alle kan regne ud, betyder det, at jo tættere dine datapunkter ligger, jo mere præcist bliver kortet. Det betyder også, at jo mere kuperet søen er, jo tættere skal datapunkterne ligge for at få detaljerne med. Jeg er primært interesseret i at kende de store variationer i bundforholdene i store områder, da jeg bruger mest tid på at dørge gedder og sandart med kunstagn. Efter at have undersøgt andre folks erfaringer, valgte jeg i starten at indsamle data i spor med 30 meters mellemrum og med en fart på 6-9 km/t. Denne kombination resulterede i kort, der i mange tilfælde var detaljerede nok til mit formål. Fuld fart frem
Efter de første forsøg med dataindsamling og en del nørderi på computeren, kunne jeg se, at jeg fik rigeligt med punkter i sejlretningen, når jeg indsamlede med 6-9 km/t. Jeg fik altså rækker af tætliggende punkter med 30 meter mellem rækkerne. Når
66
Sportsfi skeren
Knudebankerne på Skanderborg Sø. På kortet er der to waypoints, som viser, hvor toppene befinder sig ifølge en gammel opmåling. Den vestlige top passer godt, mens den østlige top er helt fejlplaceret – en risiko der altid foreligger, da mange elektroniske søkort er genereret ud fra gamle og upræcise målinger.
2 // Marts 2012
Med det andet modul kan man lave mosaikker over indsamlet data fra sidescan/sideimaging fra ekkolod med denne funktion. Jeg har godt nok denne funktion på mit lod, og har også logget data. Men det er efter min vurdering et specialværktøj, som vil have begrænset anvendelse i mit fiskeri. Hvis man fisker på lavvandede områder med spredte grødebælter, kunne denne funktion dog være meget anvendelig til at danne et godt overblik over grødebælterne, som jo ikke vises på et dybdekort. Smartphone eller tablet som kortplotter
Mobile søkort. Søkortene fra DrDepth kan med lethed vises på en smartphone, så man altid har sine kort med sig. Billedet er af en tidligere udgave af programmet, hvor man ikke havde ikoner til at sætte waypoints.
data. Der kan være åbenlyse fejlmålinger, hvilket jeg især har oplevet på lavt vand eller når jeg har sejlet over massive byttestimer, som loddet registrerer som bund. Enkeltmålinger vil typisk ikke kunne ses på det færdige kort, men hvis der er flere fejlmålinger i træk, vil det kunne ses på kortet. Bagsiden af medaljen
Desværre er der begrænsninger i brugen af DrDepth hos nogle af de forskellige GPS fabrikanter. Humminbird har ikke åbnet for muligheden for at uploade egne kort i deres produkter, og de forskellige dybdekurver skal derfor uploades som tracks. Seneste opdatering af DrDepth har gjort denne proces meget nemmere end tidligere, da alle tracks nu kan overføres i en samlet fil, hvor man tidligere skulle overføre tracks som enkeltfiler. Resultatet er dog stadig ikke lige så godt som på Lowrance, da der ikke er dybdemarkeringer på de enkelte kurver, og det kan derfor være svært at vurdere, hvor dybt der egentlig er. På Lowrance kan man til gengæld lave nogle rigtig fine kort, hvor de forskellige dybdekurver kan have forskellige farver og med tal-markering af dybden. Programmet kan endvidere danne højopløste billedfiler, som kan printes som papirkort. Stadig ikke perfekt
Når man så har brugt masser af tid på indsamling af data og på arbejde bag computeren, står man så med et millimeterpræcist kort? Hertil må svares nej, det gør man
Marts 2012 // 2
desværre ikke. Som allerede nævnt, så kan kortene ikke blive bedre end de data, de baseres på, og her skal man være opmærksom på, at GPS’er til rekreativt brug har en indbygget usikkerhed, som typisk vil ligge på 4-10 meter. Denne usikkerhed har både indflydelse, når der indsamles data, og når bådens placering skal vises på det færdige kort. I teorien kan usikkerheden altså blive ret stor. Dette vil have størst betydning på stejle skrænter, hvor en usikkerhed på 15-20 meter kan betyde flere meters forskel på dybden. I praksis har jeg dog kun oplevet forskelle på 1-2 meter, på hvad ekkoloddet viser, og hvad dybden burde være efter kortet. Flere muligheder
Siden første udgave af DrDepth, som blev udviklet for at kunne lave dybdekort, er programmet jævnligt blevet opdateret og Per Pelin har siden udviklet to ekstra moduler med andre funktioner. Det ene kan lave kort, der viser bundens hårdhed. Dette kan for eksempel være meget interessant for mede-, sandart- og vertikalfiskere, som har store fordele i at have overblik over bundens hårde områder. Data til disse kort indsamles og behandles automatisk sammen med dybdedata, og kortet over bundens hårdhed dannes i baggrunden, når dybdekortet laves. Herefter kan der veksles mellem dybdekort og kortet over bundens hårdhed med et enkelt klik.
Seneste udvikling er ikke overraskende en applikation til Android og Apple. App’en hedder DrDepth MVP og er i princippet en kortviser, som kan vise kort, som er lavet i DrDepth. Det smarte ved denne app er, at den viser kortet med fuld farvelægning, hvor kortplotterne kun viser dybdekurver. App’en virker på samme måde som Google Maps og kan altså bruge en smartphones eller tablets interne GPS antenne til at vise bådens placering på kortet. Seneste opdatering har tilføjet kortplotterfunktioner, så der kan sættes waypoints, og der vil givetvis komme masser af nye funktioner i fremtiden. App’en kan i sagens natur ikke bruges til indsamling af data, da mobiltelefoner ikke har indbygget ekkolod – endnu! Men den giver mulighed for at dele sine kort med folk, som ikke har en kortplotter i båden. Hvis man altså ikke vil beholde sine nye og unikke kort for sig selv. ■
DrDepth og Per Pelin DrDepth er udviklet af svenskeren Per Pelin og blev oprindeligt udviklet for at kunne kortlægge og fiske på vrag. Fra at være et hobbyprojekt til eget brug, er udviklingen og salg af programmet nu et fuldtidsjob. Programmet bruges over hele verden, blandt andet af professionelle amerikanske fiskere. Der findes en brugergruppe på Yahoo, som udelukkende handler om DrDepth. Her er Per Pelin med flere klar til at hjælpe, hvis man har spørgsmål til programmet, og her diskuteres også forslag til videreudvikling af programmet. DrDepth koster fra 124 euro for basisdelen til at lave søkort og op til 299 euro for udgaven med alle funktioner. Se mere på www.drdepth.se
Sportsfi skeren
67
UNDER OVERFLADEN
Dambrugsfisk er svage i naturen
Foto: Mike Cline/Wikimedia
Livet i fangenskab kan på bare en enkelt generation svække regnbueørreder så meget, at de får sværere ved at overleve i naturen. Det viser forskning, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences. På bare en enkelt generation kan regnbueørreder miste værdifulde egenskaber, viser studiet, der bygger på 19 års analyse af fisk fra Oregons Hood River. – Vi har i et stykke tid vidst, at fisk født i klækkerier har sværere ved at overleve og formere sig i naturen, men det har været uklart hvorfor. Studiet her viser, at det intense, evolutionære pres i klækkeriet hurtigt styrker egenskaber, der er gode i fangenskab, på bekostning af forplantningsevnen i vild tilstand, siger professor Michael Blouin fra Oregon State University. Den næste udfordring for forskerne bliver at se, om det er muligt at gøre noget for at modvirke tabet af overlevelsesevne i dambrug.
Lungefiske på spadseretur
Foto: Mathae/wikimedia
Livet på kloden opstod i vand og bevægede sig derfra op på land. Så langt er de fleste forskere enige – men detaljerne står af gode grunde i et noget uklart lys. Nu kan forskerne blive tvunget til at revurdere fossiler af de tidligste firbenede dyr, skriver videnskab.dk, på baggrund af studier af en afrikansk lungefisk, som lektor Michael Coates, University of Chicago, har i et akvarium. Lungefisken har fire lange, tynde lemmer, og det fangede interessen hos Heather King, som studerer på universitetet. Hun opdagede efter intense studier, at fiskene bruger de bageste lemmer til at løfte kroppen og skubbe sig selv fremad. Analysen gør, at de evolutionære trin, som førte til de landlevende dyr, skal revurderes, og at fossile spor efter formodet firbenede dyr, lige så godt kunne være lavet af lungefiskens forfædre. Fisken i Michael Coates' akvarium går nemlig i et mønster, som minder meget om flere af de tidligste fossile fodspor, skriver videnskab.dk
Ambassadør taget for tyvfiskeri Næsten hver femte indbygger i Nordkorea er truet af sult – og måske er også landets repræsentationer i udlandet ramt af forsyningsproblemer, spekulerer Berliner Morgenposts netavis. Det sker, efter at politiet i Berlin for nylig tog den nordkoreanske ambassadør i tyvfiskeri i floden Havel på billedet. De overraskede betjente bad ham om at indstille sit ulovlige fiskeri, og ifølge avisen tog han smilende og velvilligt henstillingen til efterretning – og fortsatte sit fiskeri. Eftersom ambassadøren har diplomatisk immunitet, så var der ikke meget, politiet kunne stille op. Ifølge Berliner Morgenpost var det ikke helt klart, om ambassadøren fiskede for at få mad på bordet eller blot ville have en afstressende stund fra sit krævende job.
Den vilde laks giver tusinder et job
68
Sportsfi skeren
Foto: Axel Mauruszat/Wikimedia
Den amerikanske sanger Bing Crosby var en af frontfigurerne, da prominente amerikanere og canadiere for 40 år siden erklærede laksekrig mod Danmark, hvis fiskekuttere var godt i gang med at tømme Atlanterhavet for laks. Kampagnen mod de danske fiskere endte med kraftige restriktioner i erhvervsfiskeriet efter laks – og en opblomstring i fiskeriet i de canadiske floder, som efterhånden er blevet så godt, at det er en meget væsentlig del af økonomien. Faktisk er opgangen af laks fra Atlanterhavet med til at skabe beskæftigelse for 4000 mennesker i Canada, viser en dugfrisk undersøgelse fra Gardner Pinfold Consulting Economists i Canada. Rapporten opgør desuden den økonomiske værdi af laksen til 1.300 millioner kroner årligt.
2 // Marts 2012
UNDER OVERFLADEN
Foto: Gerald Zauner
Genmodificeret foder til norske laks
Hunfisk foretrækker sexede veninder Det er smart at have lækre veninder, hvis man vil undgå påtrængende hanner. Hannerne vil altid gå efter den mest attraktive, og så slipper du selv for at have sex, hvis humøret ikke er til det. Den strategi vælger mange hun-guppyer, konkluderer et dansk-engelsk forskerhold, som har nærstuderet parringsadfærd blandt guppyer fra den caribiske ø Trinidad. Guppy-hanner er kendt for at forfølge hunnerne seksuelt i en sådan grad, at det i visse tilfælde går ud over hunnernes søgen efter føde eller egen beskyttelse og årvågenhed overfor fjender. Det skal ses i sammenhæng med, at hunnerne kun vil parres et par dage om måneden, når de udsender duftstoffer i vandet, som siger 'nu er det nu'. – Konstant jagt efter parringer kan have betydning for den sociale struktur og i sidste ende for evolutionen af dyrearters sociale systemer. Vores undersøgelser afslører detaljer om, hvordan seksuel forfølgelse og social struktur hænger sammen i dyreverdenen, siger Josefine Bohr Brask, der er cand. scient. i adfærdsbiologi fra Biologisk Institut på Københavns Universitet og har stået i spidsen for den danske del af undersøgelsen i en pressemeddelelse – og tilføjer: – Man kan forvente, at den samme strategi gør sig gældende blandt andre dyrearter, hvor hannerne forfølger hunnerne seksuelt meget af tiden.
Det norske Mattilsynet har godkendt 19 forskellige slags nye foder til laks, som alle indeholder genmodificerede produkter. Det er især foder med majs, soja og raps, som foderproducenterne har kastet sig over. Årsagen er, at der er mangel på fiskemel, som i stigende omfang bliver brugt i varer til mennesker, oplyser den norske statsradiofoni, NRK. Den norske miljøaktivist Kurt Oddekalv kalder beslutningen “uhyrlig”, og han får støtte fra en af landets fornemste eksperter på området, professor Terje Traavik, der også er medlem af det norske bioteknologinævn. Han siger til NRK, at beslutningen er en ualmindelig dårlig idé og spår, at det kan blive et regulært selvmål for laksebrugene. – Hvis opdrætterne bruger genmodificerede organismer i foderet, må forbrugerne svare igen med ikke at vælge laks til middag. Jeg tror, at de norske myndigheder har undervurderet, hvor stor modstanden mod genmodificeret mad er ude i verden, siger Terje Traavik. Tilladelserne til GMO-foder til laks er givet til fire selskaber. Ifølge NRK er ingen af dem endnu begyndt at putte genmodificerede råvarer i laksens mad.
Sverige vil have fluefiske-landshold
Foto: Steve Motzkus / Wikimedia
Fluefiskeri på konkurrenceplan er det seneste årti blevet meget populært i Europa, og efterhånden har de fleste større lande et landshold i fluefiskeri. I Danmark var der for nogle år siden et forgæves forsøg på at sammensætte et hold, og nu vil også svenskerne være med i konkurrencefiskeriet – stærkt inspireret af at europamesterskaberne i 2014 skal holdes i jämtlandske Ammeråen. Det svenske sportsfiskerforbund er gået ind arbejdet med at udvælge to landshold – et for herrer og et for damer – som kan være med til EM i 2014. Konkurrencefiskeriet foregår som catch & release, hvor alle fisk bliver genudsat, efter at de er blevet målt af den kontrollant, som følger hver enkelt deltager. Hver deltager får en strækning af et vandløb, som vedkommende kan fiske på. Ud over fiskeri i Ammeråen skal deltagerne ved det svenske EM også udøve søfiskeri fra båd, så vinderen ender med at blive en person med et bredt repertoire.
Verdens største fisk I Karachi i Pakistan er en 12 meter lang hvalhaj fundet død i havet ud for den store havneby. Den store hvalhaj blev fundet af en lokal fisker, hvorefter den blev slæbt med ind til havnen. Her tog det et større antal kraner fire timer at få den store fisk op på kajen, hvor den senere blev solgt på auktion. Prisen landede på 1,7 millioner rupees svarende til 107.000 danske kroner. Et stort antal mennesker var mødt op for at se den store fisk, der viste sig at veje syv ton. Selv om navnet antyder noget andet, så er hvalhajen en meget rolig fisk, der lever af plankton og småfisk. Det er desuden verdens største fisk og kan blive op til 20 meter lang.
Marts 2012 // 2
Sportsfiskeren
69
Den nemme vej til flere flueørreder Fluefiskeri er som skabt til kystfiskeriet efter havørreder, men det kan være svært at knække koden. Læs med her, og få en stribe gode råd fra en landets mest erfarne kystfluefiskere. Af Steen Larsen
– Hvorfor fanger jeg næsten aldrig havørred? Spørgsmålet hang lidt i havstokken! Jeg havde allerede set hans fluekast på afstand, og selv om de ikke kunne vinde nogen kastekonkurrence, så fungerede de og et kik op og ned ad ham afgjorde, at grejet så rigeligt var i orden. – Det er otte ture siden, at jeg sidst fik en havørred, sagde han og fortsatte. Jeg er simpelthen nødt til at tage en Put & Take tur ind i mellem, for at kæresten skal tro på, at jeg virkelig har været på fisketur! Jeg har mødt den „mismodige kystfluefisker“ i andre skikkelser mange gange før
– og der er mange af dem. Her følger et par idéer, som forhåbentlig kan flytte lidt på nulturene. Allround grej frem for letlir
Der er en trend, som jeg vil kalde for letlir – nemlig kystgrej i klasserne 5 og 6 og sågar 4. Lad mig slå det fast en gang for alle. Vil man optimere sine chancer for at fange havørred, er der ting, man på kysten ikke kan med en let lineklasse – men derimod ingenting, man ikke kan med en klasse otte. Selv om de fleste havørreder, som vi fanger på kysten, størrelsesmæssigt giver glimrende fights på en let lineklasse, så er en fluestangs altoverskyggende rolle at
præsentere fluen hurtigt og let med så få blindkast som muligt over for flest mulige fisk. Udtrætningen af fisk andrager mindre end en procent af en god fiskedag, og skal fisken genudsættes er en hurtig udtrætning at foretrække. Allround grej gør det lettere at kaste for mindre erfarne, giver længere kast, har bedre evner i kraftig vind, har bedre bæreevne til større eller tungere fluer og kan hurtigere afvikle kast i form af færre blindkast. Gælder det om at præsentere en lille flue blidt i stille vand, så kan man blot forlænge sit forfang, så har man samme mulighed for det på en kraftigere stang. Hvis man endelig er letgrejs-fanatiker, så kan man altid spænde en alternativ stang bag på rygsækken.
Bundforhold. Kystpladser med store, runde sten kan huse mange havørreder, men de er svære at vade på, hvis man ikke er erfaren. Derfor er det en god ide at starte med at fiske på pladser med jævn og flad bund.
70
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012
Forfang
Der er almindeligvis ingen fordele ved at fiske med tynde forfang, kun ulemper. Nylon og fluorocarbon er i de senere år blevet mange gange stærkere, og selv meget tynde spidser kan på papiret holde til mange kilos træk. Men brudstyrke er ikke alting. Forfangsspidsen slides af selve kastet
”
Jeg mener, at fluen er det mindst vigtige i forbindelse med at fange kystørred
og bliver svagt efter nogle timer. Kontakt med sten, tang og vindknuder nedsætter også brudstyrken. Selv hvis du fisker med 0,12 mm, kan en havørred med lethed se forfanget, men med mindre de for nyligt har været fanget, så har det ikke nogen betydning. 0,250,28 mm er et glimrende valg og hjælper også med at bære fluen gennem luften, og det får man færre vindknuder af. Begrav WF-linen
Velfungerende kast er alfa og omega for et effektivt kystfluefiskeri. Lad mig slå et par ting fast. Der er kun et fornuftigt valg til kystflue, og det er at fiske med skydehoved. En WF-line er faktisk et skydehoved og skydeline i et stykke. Problemet er, at overgangen mellem klump og skydeline kan være svær at spotte præcist, og ram-
Fangerglæde. Kystørreder kan være en sand flidspræmie, og nogle dage er aktivt vadefiskeri, hvor der afsøges en masse vand, vejen frem.
mer man ikke det rigtige punkt, bliver kastet ikke optimalt. Desuden har WF-liner oftest en for tyk skydeline og slides hurtigt i stykker lige bag ved klumpen. Den mest forekommende forhindring for kystfluefiskere er, at deres klump/skydehoved er for langt. Det er i øjeblikket en trend, at man skal kende vægten på skydehovedet med helt ned til et halvt grams margen, hvilket er totalt overdrevet. Bruger man en tynd skydeline, er længden på skydehovedet langt mere betydningsfuld end dets præcise vægt. Med en tyndere skydeline kan den samme stang let kaste med skydehoveder i både en klasse over og under, hvad stangen er angivet til, og samtidig lave flotte kast. Det er ikke linen, som skaber belastningen i stangen, men dobbelttrækket, som påvirker stangen med mange gange mere end linens vægt. Et langt skydehoved kræver flere blindkast, og for i hvert fald de mindre erfarne kystfluefiskere bliver det sværere og langsommeligere at kaste. Og jo flere blindkast, jo større er risikoen for, at det går noget galt. Mit valg ender altid med at blive på lige godt ni meter. Når jeg er på stranden, sker det ofte, at jeg møder en frustreret kystfluefisker og lader ham prøve mit grej. Kommentaren kommer næsten hver gang. „Kan det være så let at kaste?“
Marts 2012 // 2
Er du grøn på kysten, så køb en billig DT-line en klasse over din stangs AFTMnummer, og klip et skydehoved på otte meter – det er meget let at få til at fungere. Senere kan du tilpasse den anden del ved at klippe en halv meter af ad gangen, til den passer dig. Fluemagi
Fluer har en særlig magi. Bevidst eller ubevidst tillægges den stor betydning – og ofte alt for stor. Jeg er mere tilbøjelig til at mene, at fluen er det mindst vigtige i forbindelse med at fange kystørred. Havørreden er en alsidig fisk – langt de fleste fødeemner findes der i større eller mindre omfang året rundt, og selektivitet er oftest noget, man finder hos fisk, som har været fanget for nyligt. Mængden af fluemønstre er overvældende. Der findes bøger med over 300 mønstre, og kikker man på forskelligheden i mønstrene, kan konklusionen kun blive, at havørreder er meget alsidige med, hvad de spiser. Efter min mening skal der i en velassorteret æske sidde omkring ti mønstre – og helst flere af hver. De skal se forskellige ud i størrelse (str. 4-10), facon (rejefluer til streamere), bevægelse og farve (fra grå til orange). Jeg har en kammerat, som kun fisker med en grå flue, som han har været med til at opfinde – fluen Frede – og han » Sportsfi skeren
71
Men vi kan jo ikke alle sammen være de første på de bedste pladser hver gang, så derfor er det faktisk mere interessant at være nummer et på en mindre kendt plads end nummer syv på de kendte. Men det er altid en god regel at huske – jo senere på dagen man ankommer, jo mindre kendte pladser skal man vælge. Hvor længe skal man blive på en plads?
Jeg kender fiskere, som konsekvent bliver hele dagen ud fra tanken om, at det gælder om at knække koden – de prøver flue efter flue og skifter affiskningsmønster ud over vand, som ofte ikke holder en aktiv fisk. Og jeg har fiskekammerater, som bliver rastløse og vil videre efter en halv time uden fisk. Her er par regler. Forlad aldrig en kyst, hvor du har mærket noget, haft følgere, set fisk eller har set andre fange noget. Der er fisk i området, de flytter sig rundt og liver måske op eller tidevandet påvirker dem positivt. Har du affisket en strækning uden at opleve noget som helst, er der bestemt ikke nogen grund til at blive. Flyt dig længere hen langs kysten, måske til en plads, som skiller sig ud – mere strøm, lidt anden vindretning eller anden beskaffenhed. Men kør ikke dagen væk. Lokalkendskab
Der er over 7000 km kystlinje i Danmark. En masse er stort set ubrugeligt, en masse er ukendt, en lille del er kendt og en endnu mindre del er meget kendt. Det at få egne referencer, som lokalkendskab også kan kaldes, betyder, at man ved, hvor på en kyststrækning, fiskene især samler sig, samt naturligvis at
”
Jo mere vind, des bedre, for det gør havørreden mindre sky
Hurtigt ind. Med en kraftig kyststang er det let at trætte fiskene hurtigt, så de let kan landes på sikker vis.
«
klarer sig ganske fint i fangststatistikken alligevel. Husk at skifte flue, når forholdene ændrer sig – og husk på, at oftest ændrer de sig kun inde i dit hoved. Kun amatører fisker i weekenden
Sådan driller jeg min kammerat Edo, som står i sin butik seks dage om ugen, mens jeg har mulighed for at tage på kysten på hverdage. Men udsagnet afspejler blot, at fiskepresset er stort i weekenden. Men det er nu
72
Sportsfi skeren
en gang den mulighed, som rigtigt mange har, og derfor er der ofte lidt stress involveret i en kysttur. Tidligt op så man kan være første mand på pladsen er ikke en dårlig opskrift. På de kystpladser, som fiskes meget herhjemme, er der ingen tvivl om, at dagens første affiskninger ofte giver det bedste resultat! Nye fisk er kommet ind om natten, de er ikke blevet skræmt, og de bliver ofte plukket af de første fiskere.
man ved noget om, hvilke årstider og vejrforhold, der skaber muligheden for godt fiskeri. Næsten alle kendte kyststrækninger er rimeligt beskrevet. Måske ikke ned i detaljen, men nok til at man kan tage dertil og belure de andre fiskere og se, hvor de især holder til. Der er også gode, velbeskrevne pladser, som overhovedet ikke får opmærksomhed, fordi man enten skal ud på en længere vandretur eller have en båd for at komme til at fiske der. Ikke mange, jeg kender, er villige til at gå to gange syv km, selv om der er mulighed for at fiske en superplads. De ukendte pladser er nok ikke helt så ukendte, som man tror, for der er nok altid andre, som har fundet frem til dem – men de deler ikke deres fodarbejde. Lokalkendskab kan man godt have, selv om man bor langt fra en plads. Det
2 // Marts 2012
Forfatterens udrustning Fluestang: 9' Redington TFS #9 Backup stang: 9' Guideline Le Cie LPX #9 Fluehjul: Guideline Reelmaster LA Skydehoved: Airflo 9,15 m #10 flydende Skydeline: Gul Stren 20 lbs (0.45 mm) spinneline Polyforfang: Airflo Saltwater Clear Intermediate 10' Forfangsspids: 0,285 mm Drennan
spinnefisker med et blink. Vælg en større streamer, som er mere synlig, og som en fisk gider flytte sig efter. Bundforholdene er også vigtige, hvis man effektivt vil affiske store strækninger. Kysten rummer nogle sublime pladser med solid tang på store, glatte sten, men de er alt for besværlige at vade på, og især nye kystfluefiskere skal afholde sig helt fra den type af pladser. I stedet vil jeg anbefale pladser med blandet bund. Meget gerne hvor man kan vade på sand eller let blandet bund. Her kan man koncentrere sig om at fiske og ikke om at holde balancen. Har man det med at miste eller beskadige fluer i bagkastet, så er det naturlig-
vis en god ide at vælge en fiskeplads, hvor bagkastet også er ud over vand. Vinden
Jeg hader vindstille. Jo mere vind, des bedre, for det gør havørreden mindre sky. Vinden er også en hjælp til at få linen til at svæve gennem luften og opnå gode kast og udrettede forfang uden for meget kamp. Til det allermeste af mit fiskeri vælger jeg pladser, hvor vinden kommer fra en af siderne eller bagfra. Har man en „lumsk“ plads, hvor man ved, at en pålandsvind presser fisk helt ind, kan det bestemt også være morsomt og givende – men blindfiskeri dagen lang bliver tungt i modvind. »
kræver bare, at man vælger en håndfuld pladser, som man virkelig lærer at kende. Og det er langt mere givtigt end at køre til nye pladser hver weekend. Kør så kort som muligt
Kørsel er den største havørred-røver. Så inden man tager hjemmefra, er det altid en god ide at lægge en slagplan for dagens afvikling. Masser af fisketure går op i lange, improviserede køreture, som meget sjældent giver noget resultat. Check vinden grundigt, og husk, at vind under 4 m/s er utroværdigt og betyder, at det, som DMI viser som fralandsvind, godt kan vise sig at være pålandsvind eller vindstille. Vælg derfor et område, hvor der er en hovedplads og gerne to til tre alternativer. Så hvis der allerede holder to biler ved hovedpladsen, så ved man præcist, hvor man skal køre hen. Kan man ikke se fiskepladsen fra parkeringspladsen, er det en rigtig god idé at efterlade sin bil med synlige tegn på, at her holder en kystfisker. Læg stangposerne synligt og indiker, hvor mange man er, med synligt fodtøj. Det er alle tjent med. På pladsen
Kender man en kystplads indgående, så ved man, at der er nogle steder, hvor fiskene foretrækker at opholde sig år efter år. Ofte er det inden for nogle få meter, fluen tages gang på gang. Det er naturligvis supervigtigt at affiske disse spots yderst grundigt og gerne flere gange. Men det betyder ikke, at der ikke er fisk andre steder langs en kyststrækning, og den bedste opskrift til dem er aktivt vadefiskeri. Enten vader man langsomt, mens fluen hjemtages, eller også går man et antal skridt mellem hver kast – vælg den metode, der passer dig bedst. Det er lysende klart, at den her slags „motorvejs-affiskning“ kan optimeres. Få blindkast og lange kast forøger den tid, som fluen fisker. Og hurtig affiskning gør, at mere vand dækkes på en fiskedag. Havørreder er hurtige fisk, og mange fiskere fisker for langsomt – tænk lidt som en
Marts 2012 // 2
Hurtigt ud. Havørreder, som skal genudsættes, kræver både en kort fight samt en hurtig og skånsom håndtering, hvis de skal overleve.
Sportsfi skeren
73
9 trin til et bedre kystfiskeri 1. Lad rygsækstolen blive hjemme. Brug i stedet en lille rygsæk, som ikke generer, når du kaster. Mobilitet er vigtig. Pak vandtæt, så du ikke skal bekymre dig om indholdet – et par lukkede plasticposer inden i hinanden er en udmærket, billig løsning. 2. Medbringer du en ekstra stang, så skal den kunne deles og sættes på rygsækken uden at være i vejen under kast og vadning – altså minimum 4-delt. 3. Før eller senere kommer bølgen, eller du falder – så luk jakken, og placer mobilen i en vandtæt pose og brug en vandtæt æske til fluerne. 4. Medbring en ekstra stang, ekstra waders, skiftetøj og proviant som nødder, rosiner, knækbrød og en flaske vand. 5. Ingen fisketur uden en rulle gaffatape i rygsækken. Det kan nødlappe waders, reparere stangøjer, bruges som plaster, fikse solbriller, tape stangdele sammen og meget andet. 6. Eneste grund til ikke at medbringe en madpakke kan være, at du almindeligvis ikke spiser noget til frokost, ellers er det grundlæggende vigtigt at fylde brændstof på i løbet af dagen. Du holder varmen, bevarer overblikket og motivationen er bedre.
Lokalkendskab. En af vejene til succes på kysten er at kende sin fiskeplads. Fisk derfor den samme plads en masse gange, så du lærer den at kende.
«
Alle burde lære sig at vinkle kastet, så „forkert“ sidevind ikke bliver noget problem at fiske i. Er du venstrehåndet, så er du nok nødt til at lære det for at kunne trives med højrehåndede fiskekammerater. Er man mindre erfaren fluefisker, er hjælpen fra vinden vigtig, og det er godt
74
Sportsfi skeren
at undgå pladser under klinter/bakker, der meget ofte skaber krydsvinde eller vindstille luftrum tæt under land – lavt landskab er ensbetydende med stabil vind. Kystflue havørred er en taktisk disciplin, og det er næsten altid dig selv, som er modstanderen. ■
7. Læg meget af dit fiskeri i årets bedste måneder, marts/april – september/oktober. 8. Sørg for at udvikle et netværk af medfiskere eller en fiskeklub, hvor man kan dele meldinger om, hvor der er fisk netop nu. 9. Bryd normerne – eksperimentér 20% af tiden.
2 // Marts 2012
G l a s D u D.a.m. HyDroforce ånDbar waDers meD HyDroforce støvle • Ekstrem åndbarhed sikrer komfortable temperaturer og modvirker fugt • Anti-slip gummi profil • Integrerede grusmanchetter • 100% vandtætte yderlommer • Sømbeskyttelse og vandtætte lynlåse i høj kvalitet • Superstærkt og justerbart vadebælte med Quick®-Touch spænder • Justerbare skulderstroppe med Quick®-Touch spænder og foring Str: 40-47 / M-XXL
Nu: 999,-
+
Vejl: 249
9,-
D.a.m. HyDroforce neoprenwaDers
D.a.m. steelpower special eDt.
• Højkvalitets 4mm Durasoft neopren • Justerbare nylon mesh skulderstroppe med ABS grafit spænder • Neopren yderlomme med velcrolukning og nylon mesh lomme • Forstærkede knæ med dobbelte lag PVC puder • Forstærkede sømme for yderligere vandtæthed • Stærke PTE gummistøvler
• 5 mm højkvalitetsneopren med Durasoft kerne • LSP – Liquid Seam Protection technology • EVA knæbeskyttelsespuder • Slidstærke PTE gummistøvler med ‘multigrip’ sål og neoprenforing • Forstærkede og justérbare nylon mesh skulderstroppe med ABSgrafitspænder og neopren foring • Neopren frontlomme
Str: 40-47
Str: 40-47
Nu: 699,-
Nu: 999,-
Vejl: 139
9,-
Vejl: 219
9,-
D.a.m. Quick fD fastspoleHjul • • • • • • •
Direct-Drive gearing S-Curve oscillation gear (Pat. DE 4035846) Hjulhus, rotor og spole lavet i duraluminium 4 punkts lineoplægsjustering i spolen Multi-Disc frontbremse Mikro bremsejustering Sammenfoldeligt Quick-Snap håndtag • Rotor med Anti-Vibro system Str: 1000, 2000, 3000 eller 4000
• Bremsesystem af høj kvalitet • Tommelfingerkontrollérbar lineudløser • Duraluminium hjulhus • Simpelt spoleskiftningssystem • Perfekt afbalanceret dobbelthåndtag med ‘soft touch’ håndtagsgreb • Anodiceret aluminiumsspole med ventilationshuller • Mikrojusterbar centrifugal bremsesystem • Automatisk lineoplæg med titanium guide
(venstrehåndsindspinning)
Nu: 699,Vejl: 189
9,-
Marts 2012 // 2
Jagt og Fiskerimagasinet Nørre Voldgade 8-10 1358 København K. 3333 7777 mail@JoF.dk
Nu: 1299 ,Vejl: 279
9,-
Hunters House H.C.Ørstedsvej 7b 1879 Frederiksberg C 33 222 333 fisk@HuntersHouse.dk
Hunters House H.C.Ørstedsvej 52a 1879 Frederiksberg C 35 36 6666Sportsfi skeren 75 karpegrej@HuntersHouse.dk
magasinpost smp id 42174
al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund · Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · tlf. 76 22 70 70 / abonnement@sportsfiskeren.dk
JF_210x240_SF_bagside_marts_2012:Layout 1 10-02-2012 12:42 Page 1
SNH55G
www.JoF.dk
www.JoF.dk
Tyer sæt Kr. 339,-
Dr. Slick værktøj SNH55G .............119,ST5G ..................129,ST40L ...................89,SAP45TCBL .......199,FB4G ....................59,FH.........................39,-
ST5G
ST4OL Se det store udvalg fra Dr. Slick på vores hjemmeside www.JoF.dk
SAP45TCBL FB4G
FH
Bamboo Tyer sæt Kr. 439,Testvinder i USA Se mere på vores hjemmeside
NYHED
www.JoF.dk
Winston Passport 7,6´ # 3 Kun: 1599,9´ # 5 Kun: 1599,9´ # 6 Kun: 1599,9´ # 7 Kun: 1599,9´ # 8 Kun: 1599,-
NYHED
Hardy Ultralite DD - Nyhed! 4000............................1799,5000............................1999,6000............................2199,7000............................2299,8000............................2499,9000............................2699,10000..........................3199,-
GoPro HD2 Kamera Video- og stillbilledekamera der optager i fuld HD kvalitet. Vandtæt ned til 60 meter. Utrolig kompakt. Leveres med mange forskellige monteringsbeslag der dækker de flestes behov. HD2 Outdoor.........Kr. 2795,-
Nysgerrig! Læs mere på vores hjemmeside Outdoor sættet
Se masser af tilbehør på vores hjemmeside www.JoF.dk
www.JoF.dk
