Sportsfiskeren nr 7 2012

Page 46

GREJ & GADGETS – SALTVANDSFISKERI

Duftbombe Trigger X saltvandsagn har en super­ realistiske udformning. Den bløde krop bevæger sig levende i vandet. Er det ikke nok til at lokke rovfisken til hug, udsender agnen også et unikt duftstof, som indeholder feromoner. Feromonerne giver rovfisken en ustyrlig trang til at smage på de levende gummiagn. Pris: 49,Yderligere information: www.normark.dk

En kande – to kopper Hvor ofte har du ikke prøvet, at byde din fiskemakker på en kop varm kaffe og kun have en kop, som I kan sidde og deles af? Stanley Vacuum Bottle løser dette tilbagevendende problem. De har nemlig udstyret deres termokande med en ekstra kop i låget, så du aldrig glemmer en kop til din fiskekammerat. En dobbeltvæg af rustfrit stål giver den bedste isolationsevne. Stanley er overbevist om, at deres produkter holder, og derfor yder de 25 års garanti. Pris: 399,Yderligere information: www.abcamping.dk

Lystilpassende fiskebrille Solano har et bredt udvalg af polaroid solbriller. Deres FL-1220 skiller sig dog lidt ud. Da de laves med Photo Chromic linse. Udover polaroideffekten, så tilpasser brillerne sig også efter, hvor meget UV-eksponering glasset udsættes for. Det vil sige, at jo mere UV-lys glasset udsættes for, jo mørkere bliver glasset. Er det overskyet, har glasset en klar, gennemsigtig toning, som gør det let at spotte fiskene under overfladen. Pris: 749,Yderligere information: www.2biz.dk

Antirust boks Zerust-teknologi er skabt for at forhindre metal i at ruste, når det opbevares i boksen. Ved hjælp af en giftfri og beskyttende atmosfære inde i boksen, beskytter Zerust mod rust i op til fem år. Flambeau har i flere år brugt teknologien, og fiskere har set lyset i kampen mod rustne kroge og andre metalgenstande. Zerust er testet gennem flere år og er 100 % sikker for både mennesker og fisk. Pris: 59,Yderligere information: www.flambeau.com

Funktionel fiskelook Det er ikke nemt at beskytte hele kroppen med solens stråler. Selv med en helt opknappet skjorte, udsættes man stadig for UV-bestråling. Buff Neck Gaitor er et tørklæde, som kan beskytte både hals, næse og ører på en gang. Den blokerer 95 % af solens UV-stråler. Coolmax-teknologi både køler og sørger for, at den tørrer hurtigt. Polygiene er en antibakteriel imprægnering, der slår de bakterier ihjel, som normalt ville komme til at lugte. Vælg mellem smarte fiskemodeller som bækørred, regnbueørred, roosterfish, guldmakrel, tarpon og mange flere. Pris: Ca. 150,Yderligere information: www.buyabuff.com

46 Sportsfiskeren

7 // September 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.